Til Minister Sophie Løhde; Sundhed og Ældre ministeriet
Hellerup 5. januar 2016
Kære Sophie Løhde
Jeg har med stor interesse læser din kronik i Berlingske Tidende den 29. december.
Jeg forstår din ministerielle bekymring for de stigende medicinudgifter.
Det er mig derfor en stor glæde at skrive til dig og heri orientere dig om en fuldt evidens
baseret konkret behandling, der vil kunne afhjælpe den af dig skitserede udfordring.
Baggrund
I år 2000 offentliggjorde vi resultatet af en gennem 9 år akkumuleret database-
undersøgelse på svært syge hjertepatienter (1,2). Målt over en treårig periode, viste
undersøgelsen, at patienterne fik reduceret deres forbrug af hjertemedicin med knap 80
% og antallet af hospitals-indlæggelsesdage med mere end 90 % (1, 2). Resultaterne
medførte en faglig debat (3,4,5) og herunder med engagement af daværende
Medicinaldirektør, Einar Krag, der direkte på TV i DR1 anbefalede, at den undersøgte
behandling blev yderligere undersøgt med henblik på en videnskabelig afklaring af de
åbne spørgsmål med en efterfølgende implementering i samfundet, såfremt sådanne
undersøgelser faldt positivt ud.
Det er nu – efter 15 års udvikling og forskning - lykkedes at tilvejebringe de
videnskabelige svar på de tidligere åbne spørgsmål, således at behandlingen kan tilbydes
patienter med hjertesygdom på et fuldt evidens baseret grundlag (6).
I de senere år har den daværende formand for Folketingets Sundhedsudvalg, embedslæge
Preben Rudiengård og Regionsdirektør for Region Hovedstaden; læge Helle Ulrichsen
begge udtalt sig positivt om de mulige konsekvenser af indførelsen af en sådan behandling
- for såvel den enkelte patient som for sundhedsøkonomien – såfremt evidensgrundlag
tilvejebringes (7, 8).
På baggrund af den nuværende incitament struktur i sundhedsvæsenet, er det ikke
nødvendigvis alle sundhedsvæsenets interessenter, der vil nyde godt af og derfor bakke
op om indførelsen af den nye behandling (9, 10). En sådan beslutning har derfor et såvel
fagligt som et politisk element i sig, hvorfor den aktuelle henvendelse til Dem som minister
er imperativ.
Næste skridt
På denne baggrund skriver jeg derfor til Dem og med følgende konkrete spørgsmål:
1) Hvad skal der til, hvis noget, for at – i første omgang - landets hjertepatienter med
iskæmisk hjertesygdom kan tilbydes den nye teknologi og behandling – som et
supplement til de eksisterende medicinske og invasive behandlingstillbud? Dette
skal naturligvis ses i lyset af, at for patienten er aktuelle behandling uden virkninger
og uden risiko for komplikationer, hvilket ikke er tilfældet for de aktuelt tilbudte
medicinske og invasive behandlingsformer.