Jeg er 18 år og startede med at ryge cigaretter da jeg var 14 år gammel, da det var sejt og let
tilgængeligt i det selvskab jeg var i. Men efter flere mislykkede forsøg på at stoppe med at ryge,
valgte jeg for et halvt år siden at starte med at dampe og det har ændret så meget. Jeg har ingen
trang til at ryge cigaretter mere, dog kan den komme hvis jeg ikke har min e-cigaret. Da jeg røg
cigaretter, var jeg tit ude når vi var til familie besøg og andet, hvor jeg efterfølgende kunne komme
ind til en stor kritik om at jeg lugtede. Efter jeg er begyndt at dampe, kan min familie slet ikke lugte
at jeg lige har været ude for at dampe.
Hvis man er så dum at starte med at ryge, så må man også tage de konsekvenser der er i det og de
nederlag der må komme igennem et rygestop. Jeg kan personligt også mærke at jeg ikke bliver så
forpustet efter træning, så dampen har hjulpet mig meget mere end alt andet nogen sinde har, som
bl.a. er nikotin pladser, nikotin tyggegummi, nikotin spray osv.
Jeg vil ikke stoppe med at dampe hvis reglerne bliver strammet. Jeg køber væske/e-juice igennem
en privat og så det vil ikke blive sværere for mig, men altså selve e-cigaretten, så vil jeg købe mit
udstyr i udlandet. Der ved jeg at mange andre også vil, så hvis det sker, så bliver der handlet mere
uden for EU, som jeg ved at ingen er interesseret i sker.
Jeg håber der bliver indført en regl om at der bliver tilbudt rygestop igennem dampen, da den
hjælper meget og ofte er det faktisk ikke nikotinen som fanger en, det er det sociale i at ryge og så
bliver det bare en vane. De andre gange jeg har prøvet at stoppe, har jeg både manglet det sociale i
at være ude med mine venner, men også det at have noget i hænderne, da jeg er en person som ikke
kan sidde stille i længere tid.
Det er helt fint hvis i vil sætte en aldersgrænse på salget af udstyr og væsker, da man også skal være
18 år for at købe cigaretter. Så det er kun helt fair, men så skal folk i kioskerne og andre stedet også
være bedre til at spørger om ID, fordi efter så bliver problemerne ligesom det er nu/har været.
Jeg håber i tage alle de ting, som i får at vide, igennem os som damper, op til overvejelse om hvor
vidt det hjælper at stramme reglerne.
Cicilia Bonde