Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 14
Offentligt
1556665_0001.png
– en bog om angst, depression, stress og traumer
af Karen Glistrup
Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0002.png
“Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især
har sin styrke, er ved at åbne for dialogen mel-
lem børn og voksne om følelser.
Jeg vil gerne anbefale bogen til alle – uanset om
de er direkte berørt af psykiske lidelser i fami-
lien eller ej.”
Poul Nyrup Rasmussen
statsminister 1993-2001
”Det
kræver voksne at tale med, hvis man skal
forstå livet og så uhåndgribelige, tabuiserede
emner som psykisk sygdom. Derfor er Karens
bog et vigtigt redskab på vejen til større forstå-
else – for voksne såvel som børn - i forhold til
psykiske lidelser.“
Lisbeth Zornig Andersen
formand for Børnerådet 2009-2012
”Karen Glistrups bog er et længe savnet hjæl-
pemiddel til at bryde tavsheden om følelser i
samspillet mellem børn og voksne.
Det er i barndommen, den følelsesmæssige
berøringsangst grundlægges. ‘Snak om det…’
er vejen frem – mod mere åbenhed og mental
sundhed.“
Jes Gerlach
overlæge, dr. med.
og stifter af PsykiatriFonden
”I kampen mod depression er behandling alene
ikke nok. Information er også afgørende. Der
er brug for bøger, som afmystificerer, og bogen
her indfrier således et meget stort og vigtigt
behov.”
Poul Videbech
professor, overlæge, dr.med.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0003.png
– en bog om angst, depression, stress og traumer
af Karen Glistrup
PsykInfo Midt 2014
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0004.png
Læsevejledning
Noget tekst er mest for børn.
Her får du lidt mere viden om hjernen
og psyken.
Og om forskellige børns tanker og ople-
velser med sindslidende voksne.
Bogen er udgivet med støtte fra
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Nogle illustrationer er venligst udlånt af Eli Lilly A/S
TrygFonden har støttet og evalueret bogen.
Se evaluering på:
www.snak-om-det.dk
Tak til de mange, der har gjort denne bog mulig
og som arbejder for, at den også vil blive set og brugt.
Anden tekst er skrevet til de voksne, men store
børn vil måske læse med.
Det handler bl.a. om hvorfor vi skal snakke med
børn om voksnes angst, depression, stress og
traumer. Og om hvordan vi kan gøre det.
– en bog om angst, depression, stress og traumer
© Karen Glistrup
familiesamtaler.dk
2. udgave 1. oplag 2013
Forlag: PSYKINFO MIDT – PsykInfoMidt.dk
Illustrationer: Pia Olsen –
piaolsen.com
Digte: Janne Jørgensen
Redaktion: Pia Blak
Layout & sats: TeR Døssing –
ddsign.dk
Foto: Anne Kring
ISBN: 978-87-994320-3-5
Alle rettigheder forbeholdes
Kopiering fra bogen må kun finde sted på institutioner, der har indgået
aftale med Copy-Dan, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.
Bogen er udgivet på dansk og engelsk, både trykt og som e-bog.
Køb den eller hent et gratis uddrag af e-bogen på
www.snak-om-det.dk
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0005.png
Indhold
Forord af HKH Kronprinsesse Mary. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5
Indledning – Velkommen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6
– Om kloge børn og det, voksne kan lære
Hvad er angst og depression? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8
– Hvordan føles det, og hvordan ser det ud?
Uro i hjernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
–
Hvad kan man kalde det?
Det er aldrig børnenes skyld! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
– Mange årsager til psykiske lidelser
Traumer og PTSD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18
Alkohol og andre rusmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22
Hjernen er som en computer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24
– Krop og psyke hænger sammen
Hvis din far eller mor har en psykisk lidelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28
– Mange børn i samme båd. Med og uden signaler
Humøret skifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30
– Det er ikke til at forudse. Hvad er der galt?
Børn kan have alle følelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34
– Når de voksne skændes, gør det ondt i hjertet
Sådan bliver man rask . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38
– Og sådan holder vi os sunde
God kontakt og gode samtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42
– går både i dur og i mol
Smitte, tilknytning og gode grænser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .50
Flere idéer, Sindsro og Smil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .52
Efterskrift af Karen Glistrup. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0006.png
Angst og depression
stress og traumer
sind og psyke
Hvad er det for noget?
4
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0007.png
Kære børn og voksne
Af og til bliver vi syge. For det meste i kroppen, men vi kan også blive syge
i sindet. Sygdom i sindet kaldes psykisk sygdom.
Når man har en psykisk sygdom, er man ikke helt sig selv. Samtidig kan det
være rigtig svært for andre at forstå, hvad der er galt, hvis de ikke kender
noget til psykisk sygdom. Det er specielt svært for børn at forstå, når en
voksen, de holder af, er syg. ”Hvorfor græder mor så meget?”, ”Hvorfor
kommer far ikke op af sengen om morgenen?”
Nogle børn tror ligefrem, at det er deres skyld.
Angst og depression er to af de mest udbredte psykiske sygdomme i ver-
den. Såvel i Danmark som i Australien, hvor jeg er født, kender man til
sygdommene, som belaster både den, som er syg, og familien omkring.
Hver fjerde eller femte familie skønnes at være ramt. Alle børn har derfor
kammerater, der er berørte. Og derfor har alle – også børn – brug for at
vide mere om de psykiske lidelser.
Krig, katastrofer og livet som flygtning kan også skade menneskers psyke.
Sygdommen hedder et traume. Også traumer er svære for børn at forstå.
Bogen ”Snak om det...” er god og hjælpsom. Ord og billeder fortæller om
det, som er så svært at forklare. De fortæller om, hvad vi kan gøre for at
holde os sunde i sindet. Bogen hjælper os med at tale om vores tanker og
følelser. Dét er nemlig sundt for både børn og voksne.
Kronprinsesse Mary
H.K.H. Kronprinsesse Mary er protektor for
Landsforeningen SIND, Dansk Flygtningehjælp og Psykiatrifonden
5
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0008.png
Velkommen!
Alle mennesker har alle slags humør!
Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt i alt for lang tid.
Hvad er der mon galt??
Bogen her vil snakke om, hvad der er galt.
Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
6
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0009.png
Børn er kloge
Ja, børn er kloge. Og de forstår meget.
Hvis nogen er kede af det, kan børn
mærke det.
Og børn kan se på mennesker, om de er vrede eller
glade.
Af og til er det svært at forstå de voksne. Hvis de
sjældent er rigtig glade. Eller råber op for den mind-
ste ting.
Der er meget voksne kan lære
For bare 50 år siden troede man, at børn blev født ‘tomme’.
‘Indholdet’ i barnet skulle de voksne tilføre.
Ja, man troede faktisk, at børn blev ‘formet’ alene ud fra den
opdragelse, de fik.
Først senere ville barnet få evnen til selv at opfatte og forstå.
I dag ved vi, at barnet fra fødslen er skabt med en hjerne, som
rummer stort set alle de funktioner, som skal til for at skaffe sig
kontakt og udvikle livsvigtige erfaringer.
Sansning og kommunikation er simpelthen en spidskompetence
hos DET LILLE BARN.
Nyfødte børn lærer os at
være nærværende.
STØRRE BØRN OG
UNGE har fået en masse
‘fyldt på’, og de er blevet
‘formet’ af de erfaringer,
livet allerede har givet
dem.
Vi skal huske, at de fortsat har brug for at blive mødt med nær-
vær og respekt for, at de er sansende og tænkende mennesker.
Vi skal SE BØRNENE i deres virkelighed og tale med dem om
det, de oplever.
På den måde styrker vi børnenes tillid både til deres egne sanser
og til os voksne.
Og på langt sigt giver vi børnene den bedste oplevelse af sig selv.
Hvad er der galt?
Det kan virke, som om der er noget alvorligt i vejen.
Men ingen siger noget…
Eller de siger bare:
”Det er voksensnak!”
Børn, som oplever det, kan blive ret usikre. Og de kan
nemt komme til at tænke:
”Har det mon noget med
MIG at gøre?”
eller:
”Er der noget galt med MIG?”
eller:
”Har JEG mon gjort noget galt?”
Det er rigtig skidt for børn at gå rundt med den slags
tanker. Der kan være helt andre ting i vejen, som
børnene bare ikke ved.
Hvis et menneske er meget træt og næsten aldrig
rigtig glad, så handler det måske om en sygdom. En
sygdom, som gør humøret dårligt. Det er den slags
sygdomme, som bogen her skal handle om.
7
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0010.png
Her er nogen voksne, som har det skidt
Aksel kan ikke sove om natten.
Hans tanker kan kun huske det, som er dårligt.
De holder ham vågen, selvom han er så træt.
Tuan har ondt i maven, og han
har ingen appetit.
Lone siger hver dag:
”Jeg duer ikke til noget
som helst…Jeg er også en dårlig mor!”
Lægen siger, at Aksel og Lone og Tuan har en
sygdom, som hedder DEPrESSION.
Laila sidder bare her, og hun er SÅ bange.
Der Er ikke noget at være bange for.
Men hendes tanker - DE er sikre på, at alting er farligt.
Lægen siger, at Laila har en sygdom, som hedder ANGST.
8
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0011.png
Hvad er angst og depression?
Angst og depression er to meget
udbredte psykiske sygdomme.
Angst og depression laver uro og ubalance i tankerne
og følelserne.
Det sker i hjernen, men det kan også mærkes i
kroppen.
Man opfører sig måske anderledes. Så kan det
opleves af dem, som man er sammen med. Men
mange kan skjule uroen ret godt.
Den, som har ANGST, kan have det sådan her:
• Man føler sig utilpas og urolig
• Hjertet banker voldsomt
• Man sveder
• Man kan blive anspændt i musklerne
og kan ikke slappe af
• Man føler, at man ikke kan få luft, eller
• Man trækker måske vejret, som om man skulle
springe ud med en faldskærm for første gang
• Og så kan man være bange for de mærkeligste
ting
Angsten kan komme og gå.
Så man kan aldrig helt vide, hvordan man har det.
Hvor mange er ramte?
Professor Poul Videbech vurderer, at hver 10. dansker har en
psykisk lidelse.
• Ca. 600.000 danskere lider af angst eller depression
• Ca. 20.000 har bipolar affektiv lidelse (maniodepressiv)
• Ca. 20.000 har skizofreni
Grænsen mellem at være syg og sårbar er flydende. Mange
sindslidende tager ikke medicin. Derfor er det svært at kende et
sandt omfang af alle de psykiske lidelser.
Bogen her handler mest om angst og depression. Mange af
symptomerne og vanskelighederne for både den ramte og for
familien genkendes dog ved mange andre psykiske lidelser.
Stress er ofte udløsende årsag til angst og depression. Ifølge
Stressforeningen er 35.000 mennesker hver dag sygemeldt pga.
stress, og 10 gange så mange har alvorlige symptomer på stress.
Angst og depression er trods udbredelsen stadig meget private
lidelser. Det er en overvindelse for nogle at gå til læge, så mange
får ikke den nødvendige behandling.
“Jeg har nok lidt af angst i mange år.
Men jeg har aldrig fortalt det til nogen.
Jeg var vel bange for, hvad de ville tro om mig.
Det var sådan lidt skamfuldt.
– Hvor har jeg egentlig brugt meget energi på at skjule mig!”
Sådan fortæller Maritta, som er ansat i en socialforvaltning.
– “Men det er jo interessant, at da jeg valgte at fortælle mine kolleger
om det og om, at jeg endelig får behandling, så er der to, som er kom-
met og har fortalt, at de også har psykiske problemer, og én har en
ægtefælle, som har været indlagt med en psykose”.
9
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0012.png
Linda har en svær depression
Når Linda er depressiv, kan det føles,
som om hendes hjerne er lige så trist
som en buket visne tulipaner.
Selvom solen skinner, og hun elsker sine dejlige
børn, føles det indeni hende ligesom en mørk
dag med regn og tunge skyer.
Der er dage, hvor hun tænker,
at det næsten ville være bedre
at være en engel oppe i himlen.
10
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0013.png
EN DEPrESSION kan gøre, at man kan få
følelser, der gør én lige så ked af det, som
hvis man var helt alene i verden, eller
ingen huskede ens fødselsdag.
• man bliver trist og træt
• man bliver rastløs og kan ikke koncentrere sig
• man får ondt i kroppen, uden at kroppen er syg
• man kan ikke holde ud, at det larmer
• man bliver let rasende og skælder ud
• man kan ikke sove,
eller også sover man alt for meget
• man har ingen appetit,
eller også spiser man alt for meget
• man kan ikke være alene
• man tænker: ”Jeg
er en dårlig mor / far!”, ”Jeg er
ikke noget værd”
eller:
”Det er min skyld, at alt går
galt!”
Ingen af delene passer.
Men oplevelserne føles virkelige.
Man er ikke helt ’sig selv’.
Det sker, at et menneske, som har angst eller depres-
sion, får en PSyKOSE. Så kan man faktisk sige, at han
eller hun er ‘ude af sig selv’! For i en psykose kan
man få helt uvirkelige oplevelser. Det er, ligesom man
drømmer, imens man er vågen. Det er skræmmende
at opleve både for den, som er psykotisk, men be-
stemt også for andre. Det er, som om man ikke kan få
kontakt med den, man kender.
Livet med en depression
Depression er en sygdom, som rammer et menneske i livskva-
litetens kerne. Lysten til alt nedsættes. Glæden føles udenfor
rækkevidde. Den smittende virkning, som et smil kan have på
andre, udebliver. Virkeligheden føles uvirkelig. Tankerne kører i
ring og vil ikke samle sig.
Man kan føle sig tom og ganske værdiløs. Det kan være svært
at være i kontakt med andre mennesker, fordi man skal tage sig
vældig sammen for ikke at afsløre, hvor elendigt et menneske
man er.
Depressioner kan ramme alle.
Uanset social eller faglig baggrund.
”Jeg kan være så overvældet af mine egne følelser, at jeg simpelthen
ikke orker at se nogen mennesker.”
Tanja, pædagog i en børnehave
”Jeg er blevet vildt følsom overfor lyde. Så når børnene kommer hjem
om eftermiddagen, er jeg nødt til at gå ud. Jeg kan slet ikke klare,
når de bare leger almindeligt med hinanden.”
Leif, ingeniør
”Hvor har vi mange gange måttet melde afbud til ting, der skulle
ske i børnenes skole eller børnehave. Jeg kan pludselig få det vildt
dårligt. Og så kan jeg slet ikke holde ud at være sammen med nogen
mennesker. Jeg har SÅ dårlig samvittighed.”
Ann, SOSU’er
11
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0014.png
Der er uro i hjernen
Det kan også se sådan ud, når man er syg
Her er Anja.
Hun orker ikke at gøre noget som helst.
Hun sidder bare ved sin computer.
Alting får lov at rode, og ingen får gjort rent… Puha.
Andre kan få det lige modsat.
Carolyn kan slet ikke sidde stille.
Alting skal være fuldstændig perfekt,
for at hun kan føle sig tilpas.
”Det er ligesom, jeg har en flok vilde dyr
inde i hovedet!”,
siger Mobuto.
Han kan ikke klare larm.
Slet ikke, hvis det er børnene, som larmer.
Louis har fornemmelsen af,
at der er nogen efter ham.
Det er der ikke
– det er noget, hans tanker tror.
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
12
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0015.png
Er det ligesom at være sindssyg?
”Kært barn har mange navne”,
siger
man. Engang sagde man:
”Den mand er
sindssyg!”,
hvis en mand havde en psykisk
sygdom.
I dag er sindssyg blevet en slags skældsord.
Men ordet ’sindssyg‘ betød faktisk bare, at manden
havde fået en sygdom i sit sind.
Nu siger man, at han har en psykisk lidelse. Eller en
sindslidelse.
Det er det samme.
Hvad kan man kalde det?
Mange vælger at undgå brugen af ord, som kunne give bekym-
ring. Man vil måske sige:
“Marianne har det ikke så godt”
eller:
“Far er lidt træt”
eller:
“Jeg har ondt i hovedet”.
Altså tilstande, som er ret almindelige for alle mennesker.
En gang imellem. Men ikke SÅ ofte, som når man er ramt af en
psykisk lidelse!
Det er fornuftigt og ansvarligt at beskytte børn mod unødige
bekymringer. Men voksnes uklare tale og snakken udenom
GIVER bekymringer. For det giver ikke mening.
Sunde børn fornemmer tydeligt, at der er mere bag det, som
bliver sagt. Det sunde barn vil derfor også forsøge at skabe sig
en forståelse eller en fantasi om, hvad det mon er…?
Vi kan sagtens bruge de rigtige ord: angst, depression, psykose,
psykisk sygdom osv.
Disse ord er ikke vanskeligere at sige end skilsmissebarn, cykel-
hjelm eller gymnastikopvisning.
Vi skal blot være omhyggelige med at forklare, hvad ordene be-
tyder. De skal sættes ind i en sammenhæng, som giver mening
for børnene.
Giv derfor børn enkle forklaringer. Vær åben for en snak om,
hvad de gør sig af tanker, og gør det klart, at psykiske lidelser
ikke behøver være varige.
Men hvad er sindet?
Sindet er: Den, jeg er indeni.
• bag mine følelser
• bag mine tanker
• bag det, andre kan se.
Sindet skal passes
Sindet er det ’hjem‘, som vi altid har med os. Stress,
angst og depression gør, at man ligesom ikke ’er
hjemme‘ hos sig selv.
Mange voksne, som kender til stress, har fundet ud
af, at det er godt at passe på sindet ved dagligt at
sørge for at tømme hjernen for tanker. Forsøge kun
at mærke sit åndedræt og lytte til stilheden. Man kan
kalde det ’sindsro‘.
På side 53 er der en øvelse, som du kan prøve. Det er
nemlig også godt for børn bare at ’være hjemme‘ i
sindet af og til.
13
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0016.png
Mon du kender en voksen, som er
meget træt og ked af det næsten hele tiden?
Det gør den her lille dreng.
Han hedder Jonas.
Hans mor græder meget,
og hun skal hele tiden hvile sig.
Nogen gange skælder hun også ud.
Alt, alt for meget.
Jonas kunne ikke finde ud af,
hvad der var galt.
Han troede, han havde gjort noget forkert.
Og nogen gange tænkte han,
at hans mor slet ikke kunne lide ham…
Så blev han SÅ ked af det og gik ind på sit
værelse og græd ned i puden.
Nu ved han, at det er, fordi hans mor
har en sygdom i sin hjerne.
Det er DEN, som gør, at hun har det så skidt.
Han ved også, at han er både mors og fars
allerkæreste GULDKLUMP!
Og han ved, AT DET OVErHOVEDET IKKE Er HANS SKyLD!
14
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0017.png
Hvis skyld er det så?
Skyldfølelser til alle
Psykisk lidelse medfører ofte, at man kan have svært ved at
rumme sine følelser. De ‘flyder over’ og ‘hvirvler rundt’, så de
mennesker, som er nærmest, let kommer til at ‘samle dem op’.
På den måde oplever alle at bære på tunge følelser som afmagt,
utilstrækkelighed, forkerthed og skyldfølelse.
Hver især prøver man at befri sig for ubehaget ved at ‘ekspor-
tere’ følelserne videre. F.eks. med kritik og bebrejdelser. Ganske
ubevidst foregår det, men det sikre resultat er en stigning i den
samlede mængde af skyld.
Børnene er de store ofre i dette samspil. De magter nemlig ikke
så let at lægge skylden fra sig. Den kan slå rod og viser sig ofte at
være en meget livskraftig ukrudtsplante.
Det er vigtigt jævnligt at understrege overfor børnene, at de
ikke har nogen andel i den psykiske lidelse. Samtidig er det
vigtigt, at samtalen om livet i familien løbende næres, så den
psykiske lidelse bliver set og forstået som blot én del af det liv,
familien deler.
”Er det så min skyld?”,
spørger pigen her.
”Nej, det er heller ikke din skyld!”
siger vi til hende.
Familiers historier er mangfoldige. Vi skal snakke om både de
svære oplevelser og om alle de andre oplevelser. Der er jo også
kapitler i historien, som minder os om, at vi lykkes og har glæde
og kærlighed for hinanden.
Det er de kapitler, som hjælper med at luge skyld og skam væk.
15
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0018.png
Det er aldrig børnenes skyld!!!
16
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0019.png
Ikke én årsag
Der er sjældent kun én grund til, at man
bliver syg i sindet.
Der er næsten altid BÅDE noget, som har med det
enkelte menneskes sårbarhed at gøre, OG noget, som
har at gøre med det, man oplever i livet.
Arv og opvækst
En psykisk sårbarhed kan man have arvet eller udvik-
let, da man voksede op. Svære oplevelser i opvæk-
sten kan være med til at gøre et menneske sårbart.
Men de kan også vise sig at give en særlig styrke.
“Jeg KAN!”, tænker kroppen og sindet.
Nogen, som har haft det svært i barndommen, bru-
ger erfaringerne til noget godt, når de bliver voksne.
De bliver måske dygtige læger eller pædagoger.
Død
Det er helt normalt at føle stor sorg, når vi mister et
menneske, vi holder af. Alle mennesker vil opleve
det. Men det sker en gang imellem, at sorgen udvik-
ler sig til en depression.
Stress
Hvis et menneske over længere tid er meget belastet,
bliver hjernen og nervesystemet overbelastet.
Man kalder det stress.
Man kan få stress af meget forskellige belastninger.
Det kan f.eks. være konflikter, bekymringer, mobning
eller for meget arbejde.
Hvad kan stresse dig
eller dem, du kender?
Lidt stress er ikke far-
ligt. Men indimellem
må vi have sindsro.
Fødsel
Mærkeligt nok, får mange kvinder en depression i
forbindelse med, at de føder et lille barn. Barnet er
elsket og ganske vidunder-
ligt, men i moderens hjerne
opstår der en ubalance, så
glæden og kærligheden ikke
kan komme fri.
Det er meget ulykkeligt for
både moderen og for det
lille barn.
Hvis det lille nye barn har en storesøster eller store-
bror, er det også meget trist for dem. For de savner
også den mor, de kender. Den mor, som er glad og
giver varme krammere.
n
10-15% af nybagte mødre får fødselsdepression.
n
Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle
depressioner og angstlidelser!
17
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0020.png
Krig og katastrofer gør mange hjerner syge
Sara passer godt på Asha og Arian.
“I er mine to dejlige børn!”,
siger hun, og holder dem i sine arme.
Alle de voksne er bange,
men de prøver at passe godt på børnene.
Børnene er også meget bange.
De glemmer næsten at trække vejret.
18
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0021.png
Millioner af mennesker på Jordkloden
har oplevet grusom krig og ondskab. Eller
naturkatastrofer.
Mange forsøger at flygte. Flugten er farlig, og mange
dør.
For nogle flygtninge lykkes det at komme til et nyt
og fredeligt land.
På asylcentret må man vente længe for at få at vide,
om man må bo her.
Arian siger:
”Det nye land er meget anderledes end
det land, vi kom fra. Sproget er svært at lære for min
mor. Jeg lærer det hurtigere. Så jeg må oversætte
mange ting for hende.”
Ingen børn, der er vokset op i Danmark, har oplevet
krig her i landet. Heller ikke lærerne på skolen har
oplevet krig her.
SKAL vi snakke om det?
Tvivlen og tavsheden ligner den, der hersker om psykisk syg-
dom. Vi kan ikke finde ordene. Det er for slemt. Vi vil også nødig
ribbe op i det smertefulde og måske gøre skade. Så alle tier.
Tavshed er svigt
Det er godt at aflede børnenes tanker og give dem glade ople-
velser. Musik, sport, leg og skolegang er afgørende for børnenes
sundhed. Men total tavshed om historien er skadeligt.
For tavsheden gør usynlig, og alle mennesker har brug for at
blive set.
“Først når nogen kender mig, kan jeg begynde at føle mig
hjemme”,
siger Malar.
Hvem i skolen kender børnenes historier fra livet før flugten?
Eller fra flugten og opholdet i lejre og asylcentre?
Nadia kom hertil i 3. klasse, og nu går hun i gymnasiet.
“Næh, folk spørger os ikke om noget... danskerne virker på en måde
ligeglade”,
fortæller hun.
Åbenhed er både omsorg og inklussion
Vores interesse for flygtningefamiliernes historie har betydning
for både de berørte børns trivsel og for deres kammeraters for-
ståelse. Derfor skal vi snakke om det.
Vi skal tale om, at mange mennesker i verden må flygte.
Vi skal fortælle, at mange får traumer efter katastrofer, krig og
flugt. Vi skal snakke om, hvad et traume er for noget.
Mettes farmor er død.
Mette græder, og de
snakker om det i klassen.
Det er en rigtig god
snak. Flere har prøvet at
miste en bedsteforæl-
der, og læreren trøster
Mette.
Arian er stille og tænker:
”Mon de egentlig ved, at
min far og min storebror blev skudt?“
Fortæl, spørg og lyt
“Der er så meget i TV om krige ude i verden … hvor kom I egentlig
fra, Nadia? … kan jeg måske hjælpe dig med at fortælle dine kamme-
rater lidt om din historie?”
Vi er jo ikke ligeglade!
19
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0022.png
Traume-stress
Meget voldsomme oplevelser kan give virkelig alvorlig stress.
Man kalder det et traume.
Traumet er som en hjernerystelse, man har fået, uden at slå hovedet.
Saras far så sin ven blive dræbt af en bombe.
Selvom det er længe siden,
det frygtelige skete, ser han billederne.
Åndedrættet hjælper Saras far.
Han træner og tænker:
Jeg ånder ind: 1-2-3-4
Jeg ånder ud: 1-2-3-4
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
20
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0023.png
Traumer og PTSD
Det sunde nervesystem er smidigt. Chok og voldsomme over-
belastninger kan skade nervesystemet, så det mister sin smi-
dighed. Ligesom huden danner arvæv, kan nervesystemet efter
et traume blive sart og ’stift’, så det i lang tid bliver ved med at
reagere overfølsomt på selv små sanseindtryk.
Man kalder det PTSD, når et traume bliver ved med at forstyrre
sindet. (Post Traumatisk Stress Disorder)
Symptomerne er:
• overfølsomhed på lyde
• hukommelsestab og tomhedsfølelse
• søvnproblemer, humørsvingninger og raserianfald
• ‘flash backs’
• mange isolerer sig fra omverdenen.
Børn, som lever sammen med traumatisede forældre, kan ofte
nærmest mærke den voksnes uro og angst inde i sig selv.
Vi siger, at børnene er sekundært traumatiserede.
Børn, der er traumatiserede – eller sekundært traumatiserede,
kan være vældig besværlige at være sammen med. De kan virke
ukoncentrerede og reagere voldsomt og uforståeligt.
Barnets reaktioner kan tolkes som nervesystemets strategier for
at sikre overlevelsen. Måske lukker sanseapparatet af for følel-
serne. Eller modsat kan nervesystemet udvikle en særlig sensi-
tivitet og årvågenhed for at hindre nye traumer i at overmande
barnet. Barnet forstår ikke selv, hvad der sker.
Forsøg at se barnet bagom adfærden.
Vis interesse for omstændighederne i barnets liv.
Fortæl hvad du ved. Skab sammenhæng.
Traumer lever i generationer.
Fortællinger kan gøre mennesker frie.
John har arbejdet som soldat i en krig
langt væk fra Danmark. Nu er han hjem-
me igen, men han har det rigtig dårligt.
Han har svært ved at være sammen med
andre mennesker. Han tåler ingen lyde. Han farer op
og skælder ud for den mindste uro fra børnene. Bag-
efter er han ked af det og siger undskyld.
John siger, at der er kaos indeni hovedet, og det gør
ondt i kroppen. Han kan slet ikke finde ro.
Lægen har fortalt mor og Sara, at Johns hjerne tog
skade af de voldsomme ting, han oplevede i krigen.
Hjernen reagerer, som om der hele tiden er fare på
færde.
Sara kan godt se det på sin far. Hans øjne ser bange
ud, selvom der ikke er noget at være bange for.
Men Sara bliver også bange, når far ser sådan ud, og
når han pludselig råber op.
Læs mere om traumer på
www.traume.dk
21
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0024.png
Åh nej... ikke nu igen!
Børn kan blive både vrede og bange, når voksne beruser sig.
De voksne hygger sig med vin og øl.
Men nogen drikker alt for meget.
Så meget, at de bliver dumme i hovedet.
22
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0025.png
Hvorfor drikker de?
Mange beruser sig, fordi de har det skidt
indeni. Uro eller angst kan være en årsag.
I starten føles det måske rart at være fuld eller skæv,
men bagefter er det hele værre. Man kan faktisk ud-
vikle en depression, hvis man drikker for meget.
Nogen drikker øl eller vin eller stærk spiritus. Andre
ryger hash eller spiser piller. Nogen igen tygger på
blade, der hedder Kath, eller de tager andre stoffer.
Jeanette fortalte i en børnegruppe:
”Jeg har da aldrig før sagt det til nogen ... de voksne
går jo heller ikke selv rundt og fortæller, hvis de har
et alkoholproblem! Min mor, hun lægger makeup og
tager smart tøj på, og så er der INGEN, som kan se
det”
”... det er bare ikke så fedt, at ens mor lugter af
sprut. Engang, jeg sagde det til hende, blev hun SÅ
rasende! I dag, hvor jeg har fået hjælp, vil jeg sige til
andre børn: SIG DET TIL NOGEN, DER KAN HJÆLPE
DIG!”
Folk, som drikker for meget, gider ikke snakke om
det... Hmm. Så lad os da snakke om hjernen i stedet
for. Den har i øvrigt ikke godt af, at man drikker for
meget!
Skam og foragt
I næsten hver eneste familie er der mindst én, der har et mis-
brug.
Socialt udsatte mennesker er mere synlige med deres misbrug
end f.eks. politikere, læger, kunstnere og forretningsfolk, der
kan skjule misbruget længe. Måske fordi det er ‘dannet’ at
drikke god og dyr vin.
Det starter ofte med en følelse af mindreværd eller præstations-
angst, der bliver dulmet af rusen. Langsomt går det galt.
Det er flovt at være afhængig. Ingen er stolte af at have pro-
blemer med alkohol. Først når det lykkes at gøre sig fri af et
misbrug, genvindes selvrespekten. Først da hører vi historierne
om skammen, smerten og den kamp, der gik forud.
Børn udvikler en særlig sensitivitet overfor den voksnes alkohol.
“Vi er Danmarks største antenneforening!”
fortalte en ung kvinde,
der voksede op i en familie med alkoholproblemer.
n
140.000 danskere er afhængige af alkohol
n
120.000 børn vokser op i familier med alkohol-
problemer
”... når det er for træls at være hjemme,
spiller jeg bare fodbold med Johan!”
23
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0026.png
Hjernen er som en computer
Hjernen sidder lige inde under den hårde hjerneskal.
Den ligner nærmest en klump af tynde medisterpølser.
Man kan også sammenligne den med en computer.
Vores egen bærbare PC.
- Det er nemlig her, det hele foregår!!
24
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0027.png
Tanker og følelser bor i hjernen
Hjernen rummer mange hemmeligheder.
Der er stadig meget, man ikke ved om
den. Men efterhånden ved vi noget.
Hjernen er fuld af tanke- og føle-nerveceller.
Over 125 milliarder!! Altså: 125.000.000.000!!!
Hjernecellerne sender beskeder til hinanden. Og de
sørger for, at vi kan tænke og tale, se og smage og
smile, gå og løbe – og lære at læse og regne.
Hjernen bliver dannet hele tiden. Nogen nerveceller
dør, og andre bliver skabt.
Der er rigtig meget, som fungerer flot, når vi har det
godt.
Men belastes hjernen pludseligt eller over lang tid,
opstår der ubalancer, som kan mærkes i vores tanker
og følelser.
Man kan måske sammenligne med, hvis din computer
har kørt for mange programmer på én gang, eller
hvis der kommer virus i den. Så kan den måske gå
helt i stå.
Der er forskel på, hvor mange belastninger men-
nesker kan tåle. Men alle er sårbare, og alle har en
grænse.
Tabuer skader hjernens sundhed
Hjernen er for specialister. Men noget kan dog forklares for os
andre.
Ny viden støtter, at vi skal tale med børnene – også om de smer-
tefulde emner.
Tabuer hæmmer nemlig hjernens frie flow af informationer.
Groft forenklet kan man sige, at den menneskelige hjerne består
af tre dele, som er dybt afhængige af hinanden. De tre dele, som
rummer FORNEMMELSER, FØLELSER OG FORSTÅELSER
kommunikerer og udvikler et net af forbindelser, svarende til de
erfaringer et menneske gør sig.
INDERST i hjernen har vi den gamle krybdyrhjerne. Her ligger
de mest basale livsfunktioner: Åndedræt, hjerterytme og evnen
til at fornemme, hvad der sker, og til at reagere for ren overle-
velse.
I MIDTEN findes den gamle pattedyrhjerne. Her lagres hukom-
melse, og her registreres følelser relateret til det sociale liv.
YDERST ligger den nye pattedyrhjerne. Her udfolder tanker og
forståelser sig sammen med sproget og evnen til at reflektere og
bearbejde følelser.
Kun hos mennesker er hjernen så udviklet, at vi kan skabe me-
ning og sammenhæng mellem FORNEMMELSER, FØLELSER
OG FORSTÅELSER.
Det er denne oplevelse af sammenhæng, som gør os i stand til at
overleve som mennesker.
Når børn ikke får hjælp til at forstå det, de fornemmer og føler,
vil de selv finde på en måde at forstå det på. Men det bliver en
forståelse, som er fuld af TVIVL, SKAM, SKYLD, ANGST OG
ENSOMHED.
25
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0028.png
Der findes sygdomme i kroppen og sygdomme i sindet
De sygdomme, som gør os syge i kroppen, kalder vi
fysiske sygdomme. Dem kender du sikkert mange af?
De sygdomme, som laver uro i hjernen
– eller sindet – kalder vi psykiske sygdomme.
26
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0029.png
Alle har en krop, og alle har en psyke
Kroppen kender vi.
Den er alt det, som vi kan røre ved: Arme,
ører, ben, fingre, hals og hoved. Og så
alle organerne indeni: Mave, hjerte, lunger, blodårer
og mange flere dele.
Mange fysiske sygdomme kan man se.
Hvis man får fingeren i klemme i en dør, så bliver den
tyk og blå. Det kan man se. Hvis man får influenza,
får man feber. Det kan man måle. Men ondt i maven
kan man ikke se. Og ondt i hjertet kan man heller
ikke se.
Psykiske lidelser til alle!
Alle mennesker har følelser.
Alle mennesker har et sind.
Både sårbarhed og styrke er menneskelige kvaliteter.
Vi er helt forskellige.
Og vi har ret til at være, lige som vi er.
Ingen mennesker skal føle sig forkerte.
Psykiske sygdomme påvirker følelserne og tankerne.
De kan også påvirke kroppen, så den bliver øm og
meget træt.
Der findes virkelig mange forskellige slags psykiske
lidelser. Både meget alvorlige og mindre alvorlige.
De har hvert sit navn.
De kan ramme alle. Uanset om man er rig eller fattig,
klog eller mindre klog og uanset, hvordan man ser
ud.
Alligevel er det, som om man helst skal være lige som
de andre.
Mange bliver flove, hvis en i deres familie får en psy-
kisk lidelse. De tror, at deres familie er meget ander-
ledes end andre familier.
De ved ikke, at psykisk sygdom rammer ca. hver an-
den familie.
Kroppen og psyken hænger sammen
Ligesom blodet strømmer i kroppens blodårer, så
strømmer sindets stemninger – psyken - i alle krop-
pens nervebaner med hjernen som vores ’Hovedcen-
tral’.
Psyken er vores tanker og følelser. Psyken er den
måde, vi er mennesker på. Vores personlighed. Man
kan være ængstelig, hidsig eller en enspænder, uden
man behøver have en psykisk lidelse. Hvert menneske
har sin helt egen personlighed. Og alle mennesker
har en psyke. Men psyken kan vi ikke se!
n
600.000 mennesker i DK har en psykisk lidelse.
4 ud af 10 europæere har psykiske problemer.
De fleste har angst eller depression.
27
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0030.png
En masse børn i samme båd
De her børn har alle sammen en far eller mor, som har angst eller depression.
De er lige kommet ombord i båden.
Alligevel er det, som om de kender hinanden.
For de har oplevet noget af det samme.
28
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0031.png
Hvis din mor eller far
har en psykisk lidelse?
Ja, så skal du vide, at I er mange børn,
som er i samme båd!
I kender bare ikke hinanden, fordi de fleste holder
det for sig selv.
”Hvad kan det nytte at fortælle nogen om det?”,
tænker mange børn.
”Ingen ved alligevel, hvad det betyder”.
”Så vil der bare være nogen, som driller”,
tænker andre.
Og så kan man gå rundt og føle sig
alene – og udenfor – og anderledes –
og forkert indeni.
Udenpå kan man sagtens se ud, som
om alting er helt i orden.
Derfor bliver de voksne let snydt og
tror, at man er glad og tilpas, selvom
man har det rigtig dårligt indeni.
Børns signaler
Børn kan få oplevelser – også i deres familie – som gør dem
bange eller usikre. Det hører med til det at være barn og men-
neske. Og det giver vigtige erfaringer, som gør, at de senere kan
klare sig i andre svære situationer.
Men hvis de voksne meget ofte har det dårligt, skændes eller
drikker sig fulde, kan børn udvikle stress. Stress opstår, når
nervesystemet konstant er beredt.
Børn siger ikke:
“Jeg tror, jeg får stress af al den utryghed herhjem-
me!”.
Børns stress ‘siver’ eller ‘bryder’ i stedet ud i form af en adfærd,
som de voksne har svært ved at forstå. De kan jo ikke se, hvor-
dan barnet har det indeni.
Måske bliver Mads rigtig besværlig, eller Mette vil ikke spise.
Måske gider Mads ikke gå i skole, og Mette virker sur og tvær.
Måske ser Mads bare trist ud, og Mette kan ikke koncentrere
sig.
Men lige så ofte lykkes det Mads og Mette at ‘holde tæt’.
De kan helt skjule, hvordan de har det. Så ingen fatter mistanke
eller begynder at bekymre sig.
Mette kan være meget omhyggelig med sine lektier og sig selv.
Og Mads kan være en af de ‘stærke’ og toneangivende i drenge-
gruppen.
Forestillinger om bestemte signaler må ikke blænde vores op-
mærksomhed. Et fokus på adfærden og på, hvordan barnet skal
‘håndteres’, bekræfter blot barnets følelse af at være forkert.
Vi må interessere os for, hvordan det er at VÆRE barnet. Vi må
interessere os for oplevelserne, tankerne og følelserne.
DER kan vi få øje på barnet, og DER føler barnet sig set!
n
Mellem 2 og 5 børn i hver skoleklasse har en
far eller mor, som har angst, depression eller en
anden psykisk lidelse.
De er helt almindelige børn. Ligesom dig.
29
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0032.png
Humøret skifter
Nogen gange har Daniels far det rigtig fint.
Han er rolig og fuld af gode ideer.
Daniel holder så meget af sin far.
Han er den bedste i Verden!
Men det næste øjeblik rÅBEr HAN OP!
– så HØJT – bare over små ting.
Så bliver Daniel forskrækket og ked af det.
Han kan godt være lidt nervøs for,
hvornår far pludselig råber igen.
Det er ikke til at forudse.
Men Daniel kan sagtens mærke,
om det er en god dag eller en skidt dag.
Han folder sine antenner ud og lytter godt efter,
hvordan far har det.
I dag er det vist helt fint!!
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
30
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0033.png
Dumme dage og dejlige dage
Heidis mor kan være så trist og træt i mange dage.
Heidi savner hende. Hun ønsker sådan, at mor ville
se og smile til hende. Og snakke med hende. Det
er ligesom, hun ikke er der. –
”Hallo! Er der nogen
hjemme?”
Heidi prøver at være en god pige – og hun prøver alt,
hvad hun kan, for at gøre mor glad. Men det hjælper
overhovedet ikke.
På dumme dage
skælder mor me-
get ud.
Nogen gange er mor heldigvis helt sig selv.
Så synger hun i badet. De bager boller og går på be-
søg hos moster Theresa. Og så krammer de og hygger
på livet løs.
Heidi kigger ind til mor. Hun ligger i sofaen og sover.
Igen i dag…
”Åh, kommer du der, Heidi? Jeg er så træt”,
siger
mor.
”Vil du være med til at tegne, mor?”
spør’ Heidi.
”Åh, jeg orker ikke lige nu”
siger mor.
31
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0034.png
Alle børn søger sammenhæng
Det er svært at få puslespillet til at hænge sammen,
når man ikke har alle brikkerne.
32
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0035.png
Ved børnene ikke,
at deres mor er syg?
De snakker i radioavisen.
Det er voksensnak, men børn lytter
jo også med!
De snakker om noget med behandlingsgarantier
i psykiatrien.
En kvinde fortæller, at hun i mange år har haft
en alvorlig spiseforstyrrelse.
Hun siger, at hun kaster sin mad op, spiser
afmagringspiller og er legemligt og sjæleligt så
invalideret, at hun ikke tør love, om hun overle-
ver.
Hvis ikke hun får hjælp og behandling inden
længe, er hun bange for, at hun selv ‘slukker for
kontakten’.
Journalisten nævner til slut, at kvinden vil være
anonym, fordi hendes børn på 9 og 13 år ikke
ved, at deres mor er syg…
“Jamen, hvad ved de så om det?”,
spørger Da-
niel.
”- De kan da sagtens mærke, at noget er
helt galt!”
Daniel har helt ret. For ligesom ham kan andre
børn også fornemme meget mere, end de
voksne tror.
Vi har alle sammen en slags ‘antenner’ ligesom
Daniels.
De sidder inde i hjernen. Man kalder dem SPEJL-
NEUrONEr.
Sunde børn mærker, når noget er galt!
Børn er altid involverede i en mors eller fars liv og sygdom. På
godt og på ondt. Men mange kan – fordi man så inderligt øn-
sker, at børnene skal undgå at blive belastede – næsten bilde sig
selv ind, at man kan skjule sygdommen for børnene.
I fortielsernes virkelighed forsøger børn at samle brudstykker
op og udfylde hullerne til et billede af verden.
Det ligger i barnets natur at søge efter sammenhæng:
Hvad er det, jeg mærker? Hvad er det, som sker? Hvad siger min
mor? Hvad siger de andre? Hvordan hænger det sammen?
Vores hjerner har nogle særlige spejlende nerveceller kaldet
spejlneuroner, som netop opfanger noget af det, der foregår i et
andet menneske.
Det kan være svært at adskille sig fra de svingninger, som den
psykiske uro afstedkommer. Flere børn oplever, at de nærmest
svinger følelsesmæssigt ‘i takt’ med den sårbare forælder.
Vi må hjælpe barnet med at skelne mellem hvilke følelser, som
er den voksnes, og hvilke, som er barnets egne. Hvis barnet får
alle brikkerne til puslespillet, bliver det lettere at skelne.
Evnen til at leve sig ind i andre menneskers følelser – empatien
– udvikles faktisk i kraft af disse spejlende nerveceller.
Mange dygtige pædagoger og andre behandlere har netop ud-
dannet sig på baggrund af en opvækst i familier med psykisk
sårbare forældre. Man kan faktisk sige, at de tidligt er ‘gået i
lære’. Det samme gælder flere skuespillere, forfattere og andre
kunstnere.
33
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0036.png
Jakob kan blive SÅ rasende!!
Nu er hans far igen gået i seng,
og de havde aftalt, at de skulle til fodbold!
Hvor er det træls!!!
Det er simpelthen SÅ godt at komme af med det, når man er vred.
Hvad mon DU kan blive vred over?
Eller ked af?
Og hvad gør dig rigtig glad?
34
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0037.png
Børn har ret til deres
egne følelser
Sandra er også vred. Hun
siger:
Min mor spør’ og spør’ altid:
”Hvor-
dan har du det, Sandra? – Vil du ikke
nok fortælle mig, hvad du går og
tænker på?”
Hun er SÅ bekymret for mig. Det
er ikke til at holde ud! Jeg har det
faktisk både godt og skidt. Og det
er vel i orden! Jeg gider bare ikke
snakke med hende om det.
Men HUN kunne godt have fortalt,
at hun havde taget alle de piller!
Det var SÅ STrENGT, at jeg sku’ høre
det fra én i skolen!!
Når jeg så bliver gal eller ked af det,
er det, som om hun synes, dét er
forkert.
”Dæmp dig lige ned!”
siger
hun, eller:
”Så galt er det vel heller
ikke?”
Man har vel ret til at have de følel-
ser, som man har, ikke?
Der er lidt sært i vores hus.
Min far er trist og stille.
Er det mon noget, jeg har gjort,
selv om jeg ikke ville?
Min far og mor, de snakker tit
alvorligt, kan jeg høre,
men siger, at det ikke er
for mine barneører.
35
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0038.png
Gid de kunne holde op!!
Voksne, som skælder hinanden ud
eller snakker rigtig grimt om hinanden,
skulle tænke på, at det er SÅ slemt at høre på for deres børn.
Malthe ved ikke, hvad han skal gøre.
36
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0039.png
Atmosfæren forgifter
Bølgerne kan gå højt i alle familier. Det er en del af det at leve
sammen, at vi kan være uenige og også kan blive sure på hinan-
den.
Når vi så er ’faldet ned’, kan vi snakke om, hvad der skete. Prøve
at forstå.
Hvis man har psykiske problemer, kan det være svært at holde
balancen.
Følelserne svinger, lunten er kort. Man bliver let frustreret og
irriteret.
Det gør ondt i hjertet
Der er simpelthen for mange forældre,
som ikke kan snakke ordentligt med hin-
anden.
De hører overhovedet ikke efter, hvad den anden
siger. Slår bare løs på hinanden med ordene.
Det føles næsten, som om de er i krig.
”Det er tit fordi, der er noget, de ikke kan blive
enige om med mig,”
siger Malthe.
”Jeg prøver at få dem til at holde op, men jeg kan
ikke… måske er det derfor, jeg har så ondt i maven?”
Skænderierne kan faktisk godt have noget at gøre
med den angst, som Malthes far har. Den får ham til
at fare op for det mindste.
Men selvom han har angst, kan de voksne alligevel
godt lære at tale ordentligt med hinanden.
Stemningen i hjemmet kan blive rigtig usund. Især for børn.
Hver gang forældre skændes og snakker dårligt om hinanden,
forurener vi simpelthen den luft, som børnene indånder.
Nogle børn bliver så stressede eller ‘forgiftede’ af den dårlige
atmosfære, at de begynder at mistrives.
Angst, søvnbesvær, allergi, hoved- og mavepine er velkendte
reaktioner. Eller de kan få problemer med at koncentrere sig i
skolen og i samvær med andre børn.
Vi må minde os selv om, at børn lærer meget ved at se, hvordan
deres forældre gør.
Nogen vil kopiere konfliktmønstret. Andre vil helt modsat blive
bange for selv den mindste konflikt.
Begge mønstre er usunde. De er ubevidste, og man er ikke selv
herre over dem. Derfor gør de en mere sårbar.
Det kan måske virke uoverskueligt at ændre de dårlige vaner.
Men med lidt hjælp er det faktisk muligt at skabe helt nye vaner,
hvor det at lytte og anerkende hinandens oplevelser, tanker og
følelser åbner for en helt ny kontakt og bringer ‘frisk luft’ ind i
stuerne.
37
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0040.png
Godt nyt! Man kan hjælpe tankerne på gled
– man kan blive rask!
En tankesygdom kaldes det,
når depressionen bider.
Så tænker tankerne så trist,
at hele sjælen lider.
Men hjernen, den kan trænes til
at tænke nye tanker,
som gør at man igen bli’r glad
og mærker, hjertet banker.
Nogen har det slemt om vinteren,
når det er så mørkt.
En særlig lyslampe kan
gøre godt for mørke tanker.
Det hjælper at tale med én,
som er god til at lytte og forstå.
Én, som kan hjælpe tankerne
i den rigtige retning.
Der er også flere slags medicin,
som kan lave balance i hjernen
og sætte gang i de gode tanker.
38
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0041.png
Sådan bliver man rask
Den, som har det skidt, må først snakke
med sin læge for at finde ud af, hvad der
er galt.
Er det en depression, eller er det ikke?
Er der nogen andre problemer, som gør, at man har
det dårligt.
Skal man have medicin, eller skal man snakke med en
psykolog?
Hvis en voksen har det meget, meget dårligt, kan det
være, at man skal på hospitalet og have behandling
i nogle dage. For det meste kommer man hjem efter
kort tid.
Det sker nogle gange, at medicinen ikke rigtig virker,
som den skal. Så prøver lægen at give noget andet
medicin. Og det tager tid. Det er rigtig svært for
familien at skulle være tålmodige og se, at den, de
holder af, har det så slemt.
På hospitalet har lægen også mulighed for at be-
handle med noget, der kaldes ECT eller elektrochok.
Det betyder, at man under bedøvelse sender nogle
elektriske impulser gennem hjernens nervebaner.
Ligesom med en hjertestarter. Vi ved ikke helt, hvor-
dan det kan være, men de fleste oplever en hurtig
lindring.
Man kan også sammenligne det med, at man giver
strøm til et batteri i bilen, som er gået død.
Uanset hvilken behandling man får, er der meget,
man selv kan gøre for at blive rask. Og dét er sundt
for alle mennesker. Også BØrN!
Åbenhed og ærlighed skaber tryghed
Det er altid godt for børn at vide, hvem der hjælper. Og hvordan.
Tilpas åbenhed og tilstrækkelig viden gør børn trygge.
Men hvad er tilpas åbenhed, og hvor meget er tilstrækkelig
viden?
Hvis forældrene går i parterapi for at få det bedre med hinan-
den, er det en god ide at fortælle det til børnene.
DE har nemlig længe mærket problemerne og bekymret sig.
Når de ved, at mor og far tager sig af problemet og får hjælp, kan
de bedre slappe af.
Tilsvarende skal vi være omhyggelige med at fortælle børn, at
der er nogen, som hjælper den sindslidende forælder. Ellers kan
børnene faktisk forestille sig, at de er alene om at skulle passe
på den sårbare mor eller far.
Husk på, at børn opfanger langt mere, end vi forestiller os.
Og de spørger ikke til det, hvis ikke vi selv fortæller, at vi gerne
vil snakke.
Hvis I hidtil har ‘stukket en lille hvid løgn’ for at skåne børnene,
kan man jo sige:
“Undskyld, børn! Vi troede, det var det bedste at
gøre…”
Du skal afstemme den viden, du giver barnet med de erfaringer,
barnet har.
Hvad har barnet oplevet? Hvad kan det undre sig over?
Det, som du fortæller, skal give mening for barnet.
Det, som du fortæller, skal hjælpe barnet til at forstå, hvad der
sker.
Det skaber tryghed.
39
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0042.png
Vi ved godt, hvad der er sundt
– også for hjernen!!
Alt det her er vitaminer for hjernen.
Det er godt for børn
- OG det hjælper også den deprimerede hjerne
til at lave nye friske hjerneceller.!!!
40
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0043.png
Kom an, sundhed!
Snak med nogen
Det er sundt for sindet at få lettet hjertet
og blive hørt. Vi er allerede i gang med
at være sunde, mens vi snakker om emnerne i denne
bog!
FæLLESSKABEr STyrKEr
Grupper for børn og unge
Det er godt at mødes med andre, som kender til oplevelser og
følelser, som ligner. Man behøver ikke sige så meget, så forstår
de andre, hvordan det er.
Genkendelsen skaber fællesskab og tryghed.
Hvor mange børn ofte har følelsen af at
være forkert,
kan erfa-
ringerne i gruppen skabe følelsen af at
være helt i orden.
Blot det at vide, at her kan vi være sammen om det, vi ikke så
ofte deler med andre, skaber det trygge rum.
Børn, som har haft lyst og mulighed for at være med i en
gruppe, anbefaler andre at gøre det samme.
Nogle børn og unge siger dog nej tak til en gruppe. Og det skal
respekteres.
Få pulsen op, le og syng
Når vi motionerer, skaber hjernen både nye nervecel-
ler og nogle af de biologiske stoffer, som giver lyse
og glade følelser. Det samme sker, når vi får et rigtig
godt grin eller synger af hjertens lyst.
Gør noget, som gør dig glad
Det er godt at gøre noget, man bliver glad i sjælen
af. Besøge én, som man holder af, gå i skoven og se
på naturen, tage i svømmehal eller høre den aller-
bedste musik.
Familien er den vigtigste gruppe
Grupper med børn og unge er godt.
Husk dog endelig på, at familien er den vigtigste gruppe af alle.
Og netop her er det for mange forældre vanskeligt at få snakket
med børnene om det, som er smertefuldt.
Uanset hvor gode forældre man i øvrigt er, kan man have brug
for hjælp til netop den samtale.
Spis sund mad
Krop og psyke hænger sammen. Det er helt klart, at
en sund kost med de rigtige vitaminer og olier har
betydning for psykens sundhed.
Sov godt!
Nattesøvnen er vigtig for alle mennesker. Og det er
drømmene også. Får vi ikke den hvile, kroppen og
hjernen har brug for, kommer sindet i ubalance.
Træk dit vejr
I hjertet og det dybe åndedræt findes en kilde til
sundhed. Lyt godt efter og prøv øvelsen på side 53.
Læs om familiesamtalen og samtalegrupper for børn i bogen:
“Hvad børn ikke ved… har de ondt af ” af Karen Glistrup.
41
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0044.png
Der var ikke nogen, som sagde noget
... selvom der var mange, som godt vidste, at moren havde det rigtig skidt.
Men se! Der er jo én, som vil snakke med dem!
42
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0045.png
Så sig da noget!
Anna fortæller:
Der var lang tid, hvor ingen sagde noget
til mig. Og jeg sagde bestemt heller ikke
noget til nogen. Ikke engang mine veninder. Hvad
skulle jeg sige?
Man går jo ikke rundt og fortæller andre, at ens far
har ligget i sengen i flere uger uden rigtig at fejle no-
get. Det er psykisk, har jeg hørt min mor sige. Vistnok
en depression. Og han gider ikke engang vaske sig.
Men så kom min lærer en dag og sagde:
”Anna, jeg
har tænkt en del på dig den sidste tid… din far er
syg, ved jeg. Hvordan har DU det mon?”
Hun lagde hånden sådan øverst på min ryg. Det var
dejligt. Jeg kom til at græde. Så fortalte hun, at hen-
des egen bror også havde haft en depression engang.
Det var en svær tid – også for hans børn.
”Hvad hedder hans børn?”,
spurgte jeg. -
“Dem
kunne jeg faktisk godt tænke mig at snakke med.”
Men hvad siger man?
Hvad siger man til én, som er psykisk syg?
Tja. Man kan jo også spørge:
“Hvordan er det bedst for dig selv at
blive mødt, hvis du er rystet og ude af dig selv?”
Eller:
“Hvad siger man til én, som har tabt håret?”
Det er de samme værdier, som gælder i enhver kontakt.
Også i en samtale med et menneske, som er vældig utryg og har
uro i sindet.
Forsøg dig med en god blanding af TROVÆRDIGHED OG RE-
SPEKT. Så går det ikke helt galt.
Mennesker, som er særlig utrygge og sårbare, har i særlig grad
brug for disse kvaliteter i kontakten.
Hvis du er usikker på, hvad du skal sige, kan du f.eks. fortælle
det. DET er troværdighed.
Du kan måske sige:
“Maria, jeg ved, du tumler med nogle psykiske
vanskeligheder, men jeg er usikker på, om det er i orden at spørge,
hvordan du har det?”
DET er respekt.
Hvis det er i orden, og du måske får at vide, at det ikke går så
godt, kan du sige:
“Hvad med Sara? Jeg tænker på, om I får snakket med hende om,
hvad der er galt?
... pause
...
Hun kan ikke undgå at bekymre sig, når du har det så skidt
...
pause
...
Er det måske noget, jeg kan hjælpe jer med?”
4. klasse har emneuge om familieliv. De snakker
om, hvordan børn kan mærke, hvis de voksne har
det skidt. Læreren fortæller, at der lige nu i ca. hver
fjerde eller femte familie er én, der har en psykisk
lidelse. DET vidste børnene ikke!
43
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0046.png
Nogen voksne ved ikke, hvad de skal sige…
Selvom de er voksne, bliver de usikre.
Måske er de bange for, at børnene bliver kede af det?
Nogen voksne kommer til at stille alt for mange spørgsmål.
Bare de ville være sig selv og snakke åbent og ærligt.
44
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0047.png
Gode samtaler om svære emner
De svære samtaler skrives der meget om. Så i denne lille
bog bliver kun ganske få, men meget vigtige pointer eller
værdier, sat i fokus.
Lad os kalde temaet: Gode samtaler om svære emner.
Kontakttrianglen til venstre har tre ben, som hver især
skal være med til at skabe den gode kontakt.
Hvis kontakten ikke lykkes, er det sikkert fordi, et af
benene er for svagt.
NÆRVÆR
er en kvalitet, som bliver nævnt ofte i disse
år, hvor travlhed har taget magten fra mange. Nærvæ-
rende er vi, når vi kan være til stede med åbent sind og
lytte med åbent hjerte. Når vi med sindsro kan lede sam-
talen, så det, som viser sig at have betydning, får plads.
Når vi ikke er optaget af at ‘få nogen til noget’, vurdere,
bedømme, tage stilling og ‘gøre noget’ ved det, vi oplever.
TYDELIGHED
er at spille med åbne kort. Hvad ved jeg?
Hvorfra ved jeg det? Hvad ved jeg ikke. Det, som jeg er
optaget af, deler jeg med dem, jeg er sammen med. Med
tydelig angivelse af, at det er mine tanker, mine fantasier
og mine forestillinger. Det handler om mod til både at
udtrykke sig tydeligt og til at være stille. En pause kan
også være tydelig. Et roligt åndedræt giver den værdi.
Gode pauser nærer nærværet.
Både børn og forældre kender til følelsen af utilstræk-
kelighed og utryghed, og de har uanset deres fremtoning
brug for at mærke, at nogen ser bagved og anerkender
den gode intention, kærligheden og deres ønske om
at være en sund familie.
TILLID, VENLIGHED OG
ANERKENDELSE
skal komme af sand oprigtighed for at
kunne mærkes af den anden.
45
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0048.png
Det er godt at snakke om det hele
46
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0049.png
Gode råd til voksne
Hvad er det mon, der gør, at nogen
voksne er særlig gode at snakke med om
de svære ting?
Hør her:
Mikkel, som er 9 år, siger:
”Jeg synes, at nogen voks-
ne er gode at snakke med, fordi de snakker stille og
ikke lyder sure”
Julia er 16 år. Hun siger:
”Man skal kunne mærke, at
de har god tid, og så skal de altså ikke være så kloge.
Bare tage det roligt.”
Sofie på 13 år siger:
”Dem, som er gode at snakke
med, er dem, som er gode til at lytte”
Emanuel på 14 år siger:
”Dem, som tror på, at børn
måske ved noget, som de voksne ikke vidste”
Mathias på 12 år siger:
”Det er godt, hvis de kan for-
stå, at man kan være ked af det, selvom man opfører
sig dumt. Det er skidt, hvis man bare får skældud, når
man er ked af det.”
Madelene på 5 år siger:
”Det er træls, når de siger, at
jeg er for lille til at forstå det. Jeg forstår det godt!”
Tal til og fra hjertet
Vær lidt mere i dit hjerte end i din hjerne, når du snakker med
børn om emnerne i denne bog.
Find en god balance mellem at læse, fortælle, tænke højt og
lytte.
Vær åben for at blive afledt af børnenes associationer.
Måske ligger der et vigtigt tema gemt her?
Vær som en elastik. Vend tilbage til emnet, når I er klar, og vær
fortløbende den guide, som bringer jer omkring de emner, som
du ved, er vigtige, men som børnene ikke selv vidste, man kunne
tale om.
Det er fint at dele med børnene, hvis du selv har smertefulde
(måske barndoms-) erfaringer, som kan almengøre og give bør-
nene en oplevelse af, at man kan komme fint ud på den anden
side af en belastet barndom.
Hvis du har en gammel og ubearbejdet smerte i dit hjerte, som
stadig rører på sig, så vær dog lidt ekstra opmærksom.
Du kan risikere, at du ubevidst overfører noget af din egen
historie, så den kommer til at bestemme, hvordan du ser barnet
og familien.
Og du risikerer let, at børnene kommer til at svømme rundt i dit
hjerteblod ;-). Det var jo ikke meningen.
Bliver du usikker på, hvad du skal sige, så lyt en ekstra gang til
dit hjerte. Mærk dit åndedræt og se, hvad der dukker op.
Dygtige musikere improviserer over et tema, mens de lytter
både til sig selv og til hinanden. Kan det inspirere dig?
47
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0050.png
Gode samtaler er som en god melodi
Melodier går både i dur og i mol!
Ved du, hvad dur og mol er?
Dur er glade toner, og mol er triste toner.
Hvis du kender én, som kan spille klaver,
kan du høre forskellen.
Når mennesker snakker sammen,
kan der også være forskellige stemninger.
48
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0051.png
”Bare børnene er glade”
Min mor og far mener ikke, at man skal
snakke med børn om det sørgelige. De
tror, det er dårligt, hvis børn græder, og
det er især slemt, hvis børn oplever, at de voksne
græder!
Men det er vel bedre, at man er ked af det sammen
med sin mor og far, end at man skal ligge og græde
for sig selv i sin pude om natten?
Det hele bliver vel ikke værre af, at man græder?
Og det holder jo op igen!
Der er vel ikke nogen, som kan gå rundt og være
glade hele tiden? Det tror jeg ikke på. Hvis de er, så
er det bare noget, de lader som om. Men det er der
nok også nogen, som gør...
F.eks. har jeg en veninde, som siger, at hendes mor og
far nogen gange slås derhjemme! Men når de så er
ude, så smiler de og snakker, som om der ikke er spor
galt!
Fællesskab om døden og livet
Det skal nævnes her, selvom det er fristende at springe over.
Det er rystende at erfare, når et menneske – måske en mor eller
far – vælger at forlade livet. Og sit barn. Vi kan næsten ikke
bære, at børn skal rammes så hårdt. Behøver de at kende sand-
heden? Det spørger vi os selv og hinanden om, når det sker.
Der er kun et svar:
Ja, børn har brug for at møde troværdige voksne.
Børn har brug for at være med i fællesskabet omkring sorgen,
vreden og afmagten.
Børn bliver aldrig gamle nok til at tåle smerten. Men de er altid
gamle nok til at føle skyld og mærke svigtet fra de levende.
De voksne, som er her endnu, har et stort ansvar for, hvordan
det lykkes for barnet at hele såret i sjælen og genskabe tilliden
til mennesker.
Vi er på gyngende grund. Men barnet har brug for at opleve
voksne, som har mod til at være med barnet i den virkelighed,
som er. Så mange børn, som i dag er voksne, har oplevet det helt
modsatte. De blev forladt – også af de levende.
En symfoni, der alene består af akkorder i mol, er vist utænkelig.
Vi har brug for at blive udfriet af tyngden. Også i samvær.
Ofte hjælper børn til, når vi bliver for længe i en tungsindig
stemning. De bryder ind og får os til at se lys.
Vi kan også selv slå den tone an, der angiver, at vi har tillid. Til-
lid til forandring og til det gode liv.
49
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0052.png
Vi passer på hinanden
Min mor, hun har det psykisk svært.
Det præger vor familie.
Hun får det nemlig ikke godt,
trods vores gode vilje.
Det er, som om vi skammer os,
på grund af alt det svære,
og næsten giver op fordi,
det er så tungt at bære.
Men heldigvis så taler vi
med en person, der lytter,
og som fortæller os, at vores
kærlighed, den nytter
Da får vi håb og tillid til,
at selvom livet knirker,
så kan det blive bedre, når
familiekraften virker.
50
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0053.png
Psykisk uro ’smitter’
Når én i familien lider, påvirker det alle
på godt og på ondt.
På godt, fordi vi mærker, at vi har betyd-
ning for hinanden.
På ondt, fordi det kan være svært at holde sig fri af
hinandens følelser.
Vores hjerner efterligner hinanden. Det sker, uden vi
lægger mærke til det.
Derfor kan alle i familien mærke følelserne og uroen
inde i sig selv.
Det er ubehageligt, og man bliver så ked af det.
Det er, som om alle føler sig ’forkerte’.
Man kan godt lære at beskytte sig mod den uro, der
kommer fra et andet menneske.
For det er jo ikke din uro!
Man kan gøre forskellige ting:
• gå lidt væk
• trække vejret rigtig omhyggeligt og lytte til sit
eget hjerte
• gå ud og lege
• høre musik i høretelefoner
• tage et dejligt brusebad
• svømme
• lege, danse, hoppe og synge
• bede sin Gud om at hjælpe
• tænke nogen gode tanker
• finde én, der gerne vil lytte og forstå.
Tilknytning og gode grænser
Det skønne ved børn er, at de knytter sig til de mennesker, som
tager vare på dem. Det sker lige fra det øjeblik, hvor barnet
bliver lagt i et par arme, som kan favne det.
Barnet knytter sig i tillid og gør sig fortløbende erfaringer. Tillid
er et helt afgørende element for barnets sunde udvikling og for
dannelse af personligheden.
Ligeså vigtig som den trygge tilknytning er en sund afgræns-
ning mellem barn og voksen. Den voksne har ansvaret både for
at sætte sine egne grænser og for at respektere barnets. At give
barnet en tro på, at det både kan regne med støtte, og at det kan
være ‘leder’ i sit eget liv.
Dine og mine følelser
Både børn og voksne kan træne kontakten med sine egne følel-
ser. Når man kender sine egne følelser, er det lettere at skelne
dem fra andres. Det er bestemt ikke let, men det kan trænes.
Voksne kan hjælpe til ved at ‘spejle’ barnets følelser. Vis barnet
med både stemme og mimik, at du ser, fornemmer og forstår:
“Hvor MÅ du være blevet bange!… eller vred!
“DET kan jeg godt forstå, at du blev ked af!”
Eller ved at fortælle om sine egne følelser til barnet:
“Jeg er ked af, at jeg skældte dig ud. Det var nok, fordi jeg var så
træt. Det må du undskylde”
51
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0054.png
Her er lidt idéer til mere snak
Kig på ansigterne her og i bogen og snak om, hvornår I
genkender de forskellige slags humør og følelser hos jer
selv.
Tegn et søjlediagram med 8-10 søjler og giv hver søjle
et tema. F.eks: skolen, far, mor, mig selv, min søster,
ridning, osv.
Lad hvert barn fylde sine søjler op svarende til, hvordan
de oplever, humøret er hos sig selv og de andre, og hvor
glade de selv er for de forskellige aktiviteter. Modellen
fra 0 til 10 kender børn.
Resultaterne er ikke så vigtige, det vigtige er, om bør-
nene bliver engagerede og får kontakt med det, som er
betydningsfuldt for dem.
Man kan tegne størrelsen af energi eller glæde hos hver
af familiens medlemmer. Hver tegner sin egen. Lille eller
stor. Det giver et meget klart billede for børn at se, hvor
stor en cirkel mor og far tegner for sig selv i sammenlig-
ning med børnenes.
Når børn og voksne tegner sammen, får de både en ople-
velse af at blive set og at se en sammenhæng.
Find inspiration på Facebook:
snakomdet.
Tak, hvis du ’synes godt om’ og deler!
52
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0055.png
Sindsro – en øvelse
Det er godt for et menneske at kunne skabe
sin egen ro i sindet. Øvelsen her er et godt
middel imod uro og stress. Den kan skabe
sindsro, når vores tanker og følelser er i uro og ubalance.
Du kan øve dig, så du kan bevare din egen sindsro, selvom
du er sammen med et menneske, som er i uro.
Læs blot roligt for dig selv, mens du gør ligesom der står.
Sæt dig rigtig godt til rette, som du nu bedst kan lide det.
Mærk efter, hvordan du sidder med dine ben og din ryg.
Mærk din bagdel og dine fødder. Slap godt af i skuldrene
og i maven og tag nogle dybe ind- og udåndinger.
Ganske langsomt læser du nu videre i teksten her, mens
du skiftevis ånder ind og ånder ud. Mens du læser, lægger
du mærke til, om der er nogle lyde i rummet. Bare regi-
strer lydene. Lad dem blot være der som de lyde, de er.
Forestil dig, at du bare sidder her og har dit helt eget sted,
hvor intet kan forstyrre dit åndedræt. Måske er der slet
ikke nogen lyde. Da lytter du blot til stilheden. Og hele
tiden har du opmærksomhed på din vejrtrækning. Bliv i
vejrtrækningen nogle minutter. Helt i dit eget tempo ind
og helt i dit eget tempo ud.
Når du opdager, at dine tanker vandrer ‘ud i verden’
hjælper du dem med et lille venligt smil tilbage til blot at
registrere lydene eller stilheden og dit åndedræt.
Fortsæt med langsomt at ånde ind … og ånde ud.
Husk på, at du er helt dig selv. Din krop, dine tanker og
dine følelser er dine. Du kan sætte en grænse, som beskyt-
ter dig – også imod andre uro.
Prøv nu at komme i tanker om en rigtig besværlig oplevel-
se, du har haft med et menneske, som var i uro. Måske var
der råb og skældud? Måske var der helt stille? Måske blev
du bange eller ked af det? Eller der skete noget helt andet.
Din krop kan måske huske, hvordan du fik det, da det
skete?
Måske mærker du noget?
I huden? I maven? I halsen? Andet?
Måske mærker du ingenting. Det er helt i orden.
Prøv nu at se på din oplevelse, som om den var tegnet på
en tavle. Mens du ser på tavlen, lægger du mærke til, at
du langsomt ånder ind ... og du ånder ud. Mærk også dit
hjerte.
Giv dig god tid. Luk måske øjnene en stund.
Tænk nu igen på, at oplevelsen var en oplevelse.
Det var noget, som skete udenfor dig. Du kan, på trods af
hvad du oplever, træne at bevare din sindsro. Du har dit
eget hjerte, dit eget åndedræt og dit helt eget liv.
Du er et menneske, som er lige præcis, som du skal være.
Giv dig selv et smil.
Og ret opmærksomheden på dit åndedræt.
Nu lytter du igen i stilhed til dine tanker. Helt stille kan
der være. Hver gang du får øje på tanker, som har sneget
sig ind i din stilhed, vender du roligt opmærksomheden
tilbage til din vejrtrækning.
Sid sådan lige så længe, du har lyst til.
53
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0056.png
Smil til verden
Alle historier skal ende godt. Det gør denne også.
Her kommer en historie om, hvorfor mennesker kan
smile.
Historien laver I selv – jer, som sidder her.
Sådan her:
I vælger én, som skal starte med at være den.
På skift er der nemlig én af jer, som skal modtage
smil fra alle de andre. Alle kommer til at prøve.
Hvem er først? OK. Nu lukker du øjnene, og når du
åbner dem igen, skal du se rundt på de andre, som
alle smiler. Prøv at lægge mærke til, hvad der sker
med dig selv. Gad vide, om du ikke selv kommer til at
smile? Jo. Det kan man nemlig ikke lade være med
– medmindre man tvinger sig til det. (Måske hjælper
spejlneuronerne til?)
Og nu sker det! Når du smiler, sender smilet besked
til din hjerne om, at du er tryg og glad. Og når den
besked ankommer, så FØLEr du dig mere tryg og
glad.
Se, derfor er det så godt, at mennesket kan smile.
Nu er det
den næstes tur!
54
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0057.png
Efterskrift
For bare få årtier siden var der stort set enighed om, at børn ikke skulle involveres i
svære ting i livet som sygdom og død. Man forestillede sig, at man kunne skåne børn
ved at tie overfor dem.
I dag ved vi, at børn berøres og fornemmer langt mere, end vi aner. Især når der er no-
get galt. De er bekymrede og nysgerrige, og de ønsker viden om det, der sker omkring
dem.
Siden slutningen af 90’erne har jeg snakket med børnefamilier om psykiske lidelser i
familien. Bogen her er et resultat af de erfaringer, jeg har høstet blandt andet i mødet
med de mange familier.
Stadig flere rammes af psykiske lidelser. Alle børn vil opleve det hos nogen, de kender.
Derfor er det et emne, som alle børn har brug for at lære om i skolen.
Men mange lærere og pædagoger er usikre på at bringe emnet på banen. En af årsa-
gerne kan være, at de også selv er vokset op i en tid, hvor psykiske lidelser var et tabu.
Jeg håber, at bogen vil inspirere til mange nye samtaler mellem børn og voksne.
- om tanker og følelser
- om psykiske lidelser
- om glæde og smerte
- om det gode liv mellem mennesker.
Følg med og læs mere på
www.snak-om-det.dk
Karen Glistrup
Ry, 2014
55
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0058.png
56
Støt venligst mit arbejde. Køb bogen på www.snak-om-det.dk
Bedste hilsner fra Karen Glistrup
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0059.png
Karen Glistrup
Karen Glistrup er social-
rådgiver, familie-, par- og
psykoterapeut MPF med
klinik i Ry.
Hun holder foredrag,
underviser og supervise-
rer professionelle, som
arbejder i relation til børn
og sårbare forældre.
Karen har også skrevet den anmelderroste bog:
“Hvad børn ikke ved… har de ondt af ”
Se mere på
www.karenglistrup.dk
“Børn sanser og søger sammenhæng. Vi kan hjælpe
dem ved at tale åbent om den virkelighed, som de
lever i.”
www.snak-om-det.dk
”Med denne bog skabes et fundament for en
ny tradition, som mange af os aldrig har haft
forbilleder i vores opvækstfamilier for.
En tradition hvor fællesskabet mellem børn
og deres voksne kan vokse sig stærkere, i
stedet for at smerten, hemmelighederne og
bekymringerne suger energi og vitalitet ud af
alle.“
Jesper Juul
forfatter & familieterapeut
family-lab.com
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 14: Henvendelse af 16/10-15 fra Karen Glistrup vedr. indsats for børn i familier med psykisk sygdom
1556665_0060.png
Om bOgen
600.000 mennesker i Danmark har en psykisk lidelse.
I hver skoleklasse sidder mellem 2 og 5 børn, som har en
far, mor, bror eller søster med en psykisk lidelse.
Skolen har kendskab til nogle af børnene, men langt
flere kan skjule det.
Hvad ved børn om psykisk sygdom?
Svaret er desværre: “Meget lidt…”
Bogen skal give børn viden, forståelse for hinanden og
indsigt i, at det aldrig er børns skyld, når voksne bliver
syge. Den er på én gang skrevet for børn på 0-6 år, for
større børn og for alle de voksne, som selv var børn
engang.
Første del fortæller noget om angst, depression, stress,
traumer og PTSD.
Næste del handler om børn, der oplever psykisk lidelse i
familien.
Sidste del giver idéer, til hvordan vi kan snakke med bør-
nene om de svære ting og om, hvordan man kan blive
rask.
Sæt ikke bogen op på hylden. Lad den ligge frit tilgæn-
gelig, så børnene kan bladre og læse selv. Læs også sam-
men, udforsk emnet og snak om billederne.
Vær opmærksom på, hvad børnene måtte blive optaget
af.
Bliv her. Lyt, tænk højt og snak sammen.
God læselyst til alle.
Bogen ‘Snak om
det...’ er god
og hjælpsom. Ord og
billeder fortæller om
det, som er så svært at
forklare. De fortæller
om, hvad vi kan gøre
for at holde os sunde
i sindet. Bogen hjælper
os med at tale om vores
tanker og følelser. Dét er nemlig sundt
for både børn og voksne.
Uddrag fra forord af
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary
ISBN 978-87-994320-1-1
9 788799 432011