Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 132
Offentligt
1584243_0001.png
Center for Sundhed
Hospitalsplanlægning
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Opgang
Telefon
Direkte
Mail
B&D
3866 6000
38666080
[email protected]
Journal nr.: 10004426
Ref.: LVJ
Dato: 7. december 2015
Redegørelse om aflyst fødselsforberedelse og hjemmebesøg på Amager og Hvid-
ovre Hospital
Sundheds- og Ældreministeriet har bedt Region Hovedstaden om en redegørelse for
den aflyste fødselsforberedelse og hjemmebesøg på Amager og Hvidovere Hospital
(AHH) senest den 14. december 2015.
Region Hovedstaden kan oplyse, at AHH for at sikre, at der er jordemødre til stede
ved fødslerne, fra medio november og indtil 31. december 2015 har været nødsaget til
midlertidigt at suspendere fødselsforberedelse til hovedparten af de gravide og hjem-
mebesøg for ambulant fødende og hjemmefødsler.
Hospitalet står i en akut situation og mangler jordemødre til at dække vagterne på fø-
deafsnittet. Årsagen er, at der i oktober og november har været et for årstiden usæd-
vanligt højt fødselstal, samtidig med at der har været mange flere ambulante henven-
delser end normalt. Yderligere har der været et stort antal sygemeldinger og langtids-
fravær blandt personalet.
Regionen gør opmærksom på, at der stadig gennemføres fødselsforberedelse for mød-
re, der er alene, meget unge mødre og tvillingemødre, samt at der fortsat afholdes in-
formationsaftner på engelsk til ikke dansktalende gravide. Herudover har hospitalet i
mindre omfang fødselsforberedelseshold, der varetages af en timelønnet jordemoder,
og som er planlagt tidligere, og som ikke berøres af situationen. Endelig har fødeafde-
lingen kontakt til sårbare kvinder gennem Familieambulatoriet eller fødeafdelingens
team for sårbare.
Endelig har AHH oprettet forældreaftner om fødslen for kommende forældre, der er
berørt af aflysningen af den ordinære fødselsforberedelse.
Hospitalet har oplyst de øvrige gravide om de midlertidige aflysninger af fødselsforbe-
redelsen og henvist dem til at kontakte private udbydere. Der er samtidigt taget kon-
takt til Afspændingspædagogernes Aftenskole, som vil oprette ekstra fødselsforbere-
delseshold.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Orientering om redegørelse fra Region Hovedstaden om aflyst fødselsforberedelse og efterfølgende hjemmebesøg, fra sundheds- og ældreministeren
Det skal understreges, at de nybagte mødre stadig tilbydes efterfødselskonsultationer-
ne i dagene efter fødslen. Disse finder bare sted på hospitalet frem for i hjemmet.
På kort sigt er den akutte jordemodermangel, i tillæg til den midlertidige aflysning af
fødselsforberedelse og hjemmebesøg, forsøgt afhjulpet ved ansættelse af to nye med-
arbejdere, samt ved at øge timetallet hos medarbejdere på deltid og at få medarbejdere
til at tage flere vagter. Desuden forsøges det at ansætte yderligere jordemødre via
Dansk Sygeplejeråds A-kasse, hvilket dog endnu ikke har givet resultat.
For at afhjælpe jordemodermanglen på længere sigt har forretningsudvalget indstillet,
at der udover ny-ansættelser arbejdes videre med opgaveglidning og fokus på jorde-
mødrenes kerneopgaver.
Afslutningsvist skal det bemærkes, at Region Hovedstaden generelt efterlever Sund-
hedsstyrelsens anbefalinger for svangreområdet. Fødsels- og forældreforberedelse fin-
der i princippet sted ved alle kontakter med den gravide, hvilket også fremgår af anbe-
falingerne for svangreomsorgen.
Med venlig hilsen
Svend Hartling
Koncerndirektør
Side 2