Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 13
Offentligt
1556600_0001.png
Notat til Sundheds- og Ældreudvalget, Christiansborg:
Musikterapi som en integreret del af det danske sundhedsvæsen mhp.
forebyggelse og behandling af psykiske lidelser, særligt ved demens
Hanne Mette Ochsner Ridder,
Professor/leder af Forskerprogrammet i Musikterapi,
www.mt-phd.aau.dk,
Aalborg
Universitet. Formand for den Europæiske Musikterapiforening, EMTC. Email: [email protected]
Ulla Holck,
Lektor/leder af Center for Dokumentation og Forskning i Musikterapi,
www.CEDOMUS.aau.dk,
Institut for
Kommunikation, Aalborg Universitet. Email: [email protected]
Stine Lindahl Jacobsen,
Lektor/studieleder, Musikterapiuddannelsen,
www.musikterapi.aau.dk,
Institut for
Kommunikation, Aalborg Universitet. Email: [email protected]
Birte Schelde,
Demensfaglig Leder; Gl. Kolding Landevej 43, 7100 Vejle. Email:
[email protected]
Henrik Halkier,
Dekan, Det Humanistiske Fakultet,
www.fak.hum.aau.dk,
Aalborg Universitet. Email:
[email protected]
Behov for nye (kultur)faglige kompetencer i sundhedsvæsenet
Danmark halter markant bagefter, når det drejer sig om at inddrage kunstneriske medier og kulturelle
aktiviteter i forebyggelse og behandling. I vores nabolande ses en bred inddragelse af kultur med en lang række
lovende resultater og indsatser, for eksempel national anbefaling af musikterapi til mennesker med autisme,
psykose og demens i Norge, Sverige, England og Tyskland. Trods manglende implementering i Danmark ser vi
dog spirende lokale initiativer, bl.a. støttet af Ældrepuljen. Den har gjort det muligt at ansætte flere
musikterapeuter med henblik på at afhjælpe medicinkrævende adfærd samt bistå med rådgivning af
plejepersonale i anvendelsen af ikke-sproglige kommunikationsformer i svære plejesituationer. Dansk
musikterapiforskning har skabt bemærkelsesværdige resultater og international opmærksomhed, men disse
potentialer er stort set uudnyttede i danske sammenhænge, da musikterapien endnu ikke anvendes på
nationalt plan og endnu ikke er en velintegreret profession i sundhedsvæsnet. Dette kan der ved fælles hjælp
rettes op på – hvilket er anledningen til dette foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget.
Musikterapi som effektivt supplement til forebyggelse og behandling
Musikterapi er internationalt veletableret som universitetsfag og repræsenterer et dokumenteret effektivt
supplement til medicinering og samtaleterapi. Forskning viser bl.a., at musikterapi har en positiv effekt på
motivation, smerte og stress samt på relationelle og kommunikative færdigheder. Der er dokumentation for at
musikterapi reducerer depressive symptomer og angst, negative symptomer ved psykose, og urolig adfærd hos
mennesker som på grund af hjerneskade eller neurodegenerative sygdomme har mistet sprog og sociale
kompetencer. Det er derfor grundlag for at indtænke musikterapi som en målrettet og helhedsorienteret
indsats i den danske sundhedssektor, med forebyggelse og behandling for øje.
Kompetencekravet for at udøve musikterapi i Danmark er en 5årig kandidatgrad i faget.
Musikterapiuddannelsen integrerer det musik- og sundhedsfaglige, hvilket er en forudsætning for at kunne
arbejde kvalificeret og forsvarligt med de patienter, som har de største udfordringer og trænger mest til hjælp.
Den nyeste spædbarnsforskning viser, at en musikalsk grundkompetence er indlejret i barnets medfødte evne
til ikke-sproglig kommunikation. I den forstand er alle mennesker musikalske. Deltagelse i musikterapi
forudsætter derfor ikke specielle færdigheder i musik. For eksempel er sang og prosodi nogle af de tidligste
måder, hvormed børn knytter sig til omverdenen, og ved livets afslutning er musik ligeledes en mulighed for at
20. oktober 2015
Musikterapi
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Henvendelse af 14/10-15 fra Aalborg Universitet vedr. musikterapi som behandlingsform af psykiske lidelser, særligt ved demens
1556600_0002.png
skabe positiv kontakt, uanset neurologisk skade eller sproglig formåen. Musik har en sjælden evne til at påvirke
krop og sind, og den vækker følelser på en direkte og levende måde. Musikken kan skabe glædesfyldt spænding
(vågenhed) eller omvendt have en effektiv beroligende virkning. Megen musik har en fortællende karakter,
hvilket stimulerer indre billeddannelse og fremkalder erindringer. At anvende sang og musik i behandling eller
forebyggelse kræver viden om, hvilke musikalske tiltag der er hensigtsmæssige i forhold til den enkelte patients
vanskeligheder og ressourcer – for at kunne imødekomme psykosociale behov.
Udover at musikterapeutisk behandling bør være et integreret tilbud i sundhedsvæsenet, er det
relevant at bruge musikterapeutiske kompetencer i forbindelse med forebyggende og opfølgende indsats i
kommunerne. For brugerne kan musikinteresser være en vigtig ressource med henblik på at give mestrings- og
fællesskabsoplevelser. Det kunne være gennem deltagelse i tilbud som kor, bands, orkestre, sangskrivningshold
eller musikcafeer. Musikterapeutens rolle i den forbindelse er bl.a. at bidrage med rådgivning og vejledning,
herunder også om potentiel skadelig brug af musik, der kan føre til overstimulering eller fastholde
selvdestruktiv adfærd.
Musik er en almenmenneskelig ressource som har stor betydning for livskvalitet. I Danmark har man
for første gang i den seneste nationale folkesundhedsundersøgelse stillet spørgsmål, der afdækker den positive
indflydelse af musikudøvelse og musikdeltagelse på generel sundhed og aldring. Musikterapeuter har selvsagt
ikke monopol på at bruge musik som kulturtilbud og i behandling, men bør inddrages når det drejer sig om de
praksisformer, der forudsætter professionel musikterapikompetence. Musikterapeuter kan ligeledes bidrage
til, at andre sundhedsprofessionelle får relevant og kompetent rådgivning i hvordan musik kan inddrages som
ressource.
Særlig indsats indenfor demensomsorgen
Demens er en folkesygdom og den 5. hyppigste dødsårsag i Danmark. Ifølge Alzheimerforeningen har 85.000
en demenssygdom, og 400.000 danskere har et familiemedlem med stigende plejebehov.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, beskriver demens som årsagen til, at mange ældre mennesker må leve
et liv med alvorlige tab af færdigheder og stigende behov for pleje. Urolig adfærd (agitation) er det symptom,
som gør det sværest for demensramte og pårørende, og som har flest konsekvenser i form af udbrændthed og
stress. Af den grund udskrives psykofarmaka i alarmerende doser og i uheldige sammenblandinger – trods
advarsler mod brug af blandt andet antipsykotisk medicin ved demens.
Ikke blot international forskning, men også forskning i Norden, viser at musikterapi kan reducere
agiteret adfærd hos demensramte og mindske udskrivning af psykofarmaka. I en nylig teknologivurdering og
cost/benefitanalyse fra Storbritannien (Livingston et al. 2014) anbefales personcentreret omsorg under
supervision samt struktureret musikterapi til reduktion af agitation. Musikterapi anbefales desuden i for
eksempel det tyske landsdækkende Kompetenznetz Degenerative Demenzen (KNDD 2009) og i retningslinjer
fra det britiske National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE 2011).
Musiks særlige virkning på mennesker med demens forklares med, at musikalsk hukommelse bevares
længere og er anderledes organiseret i hjernen end andre hukommelsessystemer. Det giver mulighed for at
strukturerede musikaktiviteter kan skabe tryghed og genkendelse og ad denne vej muliggøre arbejde med
identitet og livshistorie. Endvidere påvirkes både motorik, koordinering og fysiologiske funktioner af musikken,
hvilket kan få en person til at falde til ro og finde hvile, ligesom musik kan bidrage til at skabe fokus, mening og
engagement og ad denne vej øge kognitive funktioner. Sidst, men ikke mindst, giver musik mulighed for at
spejle følelser og at gøre dette nonverbalt, kropsligt-sanseligt. Dette kan være afgørende i samvær med
demensramte, lige fra en diagnose stilles og indtil den palliative omsorg sidst i et demensforløb.
At sikre en tværfaglig og fagligt informeret demensomsorg er en samfundsopgave som er svær at løse. I
Danmark skal der udarbejdes en ny national handleplan for demens, og i den forbindelse ser vi gerne
muligheden for at inddrage en musikterapeutisk faglighed. Målet er, at der på sigt i hver af de 98 kommuner
20. oktober 2015
Musikterapi
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Henvendelse af 14/10-15 fra Aalborg Universitet vedr. musikterapi som behandlingsform af psykiske lidelser, særligt ved demens
1556600_0003.png
tilbydes musikterapeutisk rådgivning til plejepersonalet eller individuel musikterapeutisk behandling inden
psykofarmaka afprøves. Herudover at musikterapeuter inddrages i at vejlede personale i nonverbale og
musiske kommunikationsformer.
Integrering af musikterapi i det danske sundhedsvæsen
Hvis musikterapeutiske metoder kun tilbydes i nogle få pionerinstitutioner og -kommuner, bliver det et
«geografisk lotteri» for brugerne, om de får adgang til indsatser som er baseret på de rette fagkompetencer. Vi
vil gerne i dialog omkring et nationalt løft, som skal sikre at sundhedsvæsenet inddrager nye faglige
kompetencer og nyeste international forskning. Det er tid til en national satsning, som sikrer en samlet
koordineret og systematisk integration af kultur- og musikterapifaglige kompetencer. På det nyligt afholdte
kulturmøde på Mors (august 2015 med 17.000 deltagere), opstod der ud fra debatten om “kultur på recept” en
udtalt politisk opbakning til at støtte kulturintegrerende tiltag. Det kan ses som startskuddet til at åbne for nye
evidensbaserede behandlingsformer, og herunder en integrering af musikterapi som profession i det danske
sundhedssystem.
Faktaboks
Musikterapi: Uddannelse og forskning i Danmark
Musikterapiuddannelsen er en 5årig kandidatuddannelse på Aalborg Universitet. Uddannelsen startede i
1982 og er internationalt kendt for et højt fagligt niveau. Løbende evalueringer bekræfter stor
tilfredshed med uddannelsens indhold, og kandidaterne vurderer sig selv som fagligt godt rustede til at
varetage professionel musikterapiudøvelse. Aftagere i samfundet bekræfter, at musikterapeuter udfører
unikke opgaver og bidrager til at gøre andre faggruppers arbejde nemmere eller overhovedet muligt.
Forskningsmiljøet omkring musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet har vundet adskillige
forsknings-, undervisnings- og formidlingspriser og er i et internationalt perspektiv enestående, hvad
angår kvalitet af forskning og antal af succesfuldt afsluttede ph.d. afhandlinger (p.t. 40). Der forskes i
effekten af musikterapi med diverse klientmålgrupper (herunder demens, skizofreni, autisme, traumer,
stress og palliation) og med forskellige indfaldsvinkler og metoder, ligesom der udføres grundforskning i
musikkens funktioner og egenskaber i kommunikation og samvær.
Se fagets hjemmesider:
www.musikterapi.aau.dk
&
www.CEDOMUS.aau.dk
Referencer
KNDD Kompetenznetz Degenerative Demenzen (2009),
Antipsychotika: Erhöhte Mortalität und erhöhtes Risiko für
Schlaganfälle durch die Gabe von Antipsychotika bei Menschen mit Demenz - Evidenz und Empfehlungen.
Tilgængelig fra
www.knd-demenzen.de
Livingston, G., Kelly, L., Lewis-Holmes, E., Baio, G., Morris, S., Patel, N., Omar, R.Z., Katona, C., Cooper, C. (2014). A
systematic review of the clinical effectiveness and cost-effectiveness of sensory, psychological and behavioural
interventions for managing agitation in older adults with dementia.
Health Technology Assessment,18
(39),1–226.
NICE National Institute for Health and Clinical Excellence (2011),
Dementia – Supporting people with dementia and their
carers in health and social care.
Tilgængelig fra
www.nice.org.uk/guidance/cg42
20. oktober 2015
Musikterapi