Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMCVA
Sagsnr.: 1503977
Dok. nr.: 1837814
Dato: 18. december 2015
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven
(Reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved 30 dages ventetid på
behandling)
§1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, som ændret ved §
1 i lov nr. 1536 af 27. december 2014, lov nr. 1537 af 27. december 2014, § 1 i lov nr. 542
af 29. april 2015, § 6 i lov nr. 523 af 29. april 2015 og § 7 i lov nr. 742 af 1. juni 2015,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 87
indsættes som nyt
stk. 1:
”En person, som er henvist til udredning på sygehus, jf. § 82 b, kan vælge at blive helt eller
delvist udredt på et af de sygehuse, en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået
aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen af
kapacitetsmæssige årsager ikke inden for 1 måned kan tilbyde personen endelig
udredning ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet
samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Såfremt bopælsregionen af faglige årsager
ikke inden for 1 måned kan tilbyde en tilsvarende henvist person endelig udredning ved
egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehus, som regionsrådet samarbejder med
eller sædvanligvis benytter, kan personen ligeledes vælge at blive helt eller delvist udredt
på et aftalesygehus, såfremt ventetiden på nødvendig undersøgelse, konsultation m.v.
forlænges ud over, hvad der er begrundet i de faglige årsager.”
2.
I
§ 87
ophæves stk. 2.
3.
I
§ 87, stk. 1,
som herefter bliver nyt stk. 2, ændres ”2 måneder” til: ”1 måned”
4.
§ 87, stk. 5, nr. 1,
affattes således: ”1) afgrænsning af og vilkår for udredning og
behandling, der er omfattet af stk. 1-3, og undtage bestemte udrednings- og
behandlingsformer.”
5.
I
§ 87, stk. 5, nr. 2,
indsættes efter ”om”: ”og krav til indhold og udformning af
informationsmateriale vedrørende udredning og”
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2016.