SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 124: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg efter 30 dages ventetid på behandling), fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 124
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: SUMCVA

Sagsnr.: 1503977

Dok. nr.: 1837814

Dato: 18. december 2015

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved 30 dages ventetid på

behandling)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, som ændret ved §

1 i lov nr. 1536 af 27. december 2014, lov nr. 1537 af 27. december 2014, § 1 i lov nr. 542

af 29. april 2015, § 6 i lov nr. 523 af 29. april 2015 og § 7 i lov nr. 742 af 1. juni 2015,

foretages følgende ændringer:

§ 87

indsættes som nyt

stk. 1:

”En person, som er henvist til udredning på sygehus, jf. § 82 b, kan vælge at blive helt eller

delvist udredt på et af de sygehuse, en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået

aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen af

kapacitetsmæssige årsager ikke inden for 1 måned kan tilbyde personen endelig

udredning ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet

samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Såfremt bopælsregionen af faglige årsager

ikke inden for 1 måned kan tilbyde en tilsvarende henvist person endelig udredning ved

egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehus, som regionsrådet samarbejder med

eller sædvanligvis benytter, kan personen ligeledes vælge at blive helt eller delvist udredt

på et aftalesygehus, såfremt ventetiden på nødvendig undersøgelse, konsultation m.v.

forlænges ud over, hvad der er begrundet i de faglige årsager.”

§ 87

ophæves stk. 2.

§ 87, stk. 1,

som herefter bliver nyt stk. 2, ændres ”2 måneder” til: ”1 måned”

§ 87, stk. 5, nr. 1,

affattes således: ”1) afgrænsning af og vilkår for udredning og

behandling, der er omfattet af stk. 1-3, og undtage bestemte udrednings- og

behandlingsformer.”

§ 87, stk. 5, nr. 2,

indsættes efter ”om”: ”og krav til indhold og udformning af

informationsmateriale vedrørende udredning og”

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. oktober 2016.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 124: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg efter 30 dages ventetid på behandling), fra sundheds- og ældreministeren

§3

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne

med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

1.1. Reel ret til hurtig udredning

1.1.1. Gældende ret

1.1.2. Overvejelser og forslag

1.2. Udvidet frit sygehusvalg efter 30 dages ventetid på behandling

1.2.1. Gældende ret

1.2.2. Overvejelser og forslag

2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4. Administrative konsekvenser for borgerne

5. Miljømæssige konsekvenser

6. Forholdet til EU-retten

7. Hørte myndigheder og organisationer

8. Sammenfattende skema

1. Lovforslagets baggrund og formål

Regeringen ønsker at styrke patienternes rettigheder, så de får en mulighed for selv at

vælge unødig ventetid fra.

Af samme årsag følger det af regeringsgrundlaget, at regeringen vil give alle patienter en

reel ret til hurtig udredning. Hvis der ikke er kapacitet til at udrede en patient inden for 30

dage på de offentlige sygehuse, skal man have mulighed for at få hjælp et andet sted. Det

betyder, at hele eller dele af udredningen skal kunne udføres på private hospitaler og

klinikker, hvor det er fagligt muligt, og hvor patienten ikke selv ønsker at vente længere

eller har valgt at acceptere det, fx fordi man ønsker udredningen gennemført på et

bestemt offentligt sygehus.

Det følger endvidere af regeringsgrundlaget, at alle patienter – uanset pengepung – skal

have ret til at vælge hurtig behandling, når ventetiden på de offentlige sygehuse

overstiger 30 dage. Det skal både gælde mennesker med fysisk sygdom og mennesker

med psykisk sygdom.

Det foreslås derfor, at der indføres en ret til udvidet frit sygehusvalg, når regionen af

kapacitetsmæssige årsager ikke kan tilbyde udredning inden for 30 dage, og at der

indføres en ret til udvidet frit sygehusvalg efter 30 dages ventetid på behandling.

Herudover foreslås en ret til udvidet frit sygehusvalg i tilfælde, hvor bopælsregionen af

faglige årsager ikke inden for 1 måned kan tilbyde endelig udredning ved egne sygehuse

eller et af de i § 79 nævnte sygehus, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis

benytter, såfremt ventetiden på nødvendig undersøgelse, konsultation m.v. forlænges ud

over, hvad der er begrundet i faglige årsager.

Endelig har Sundheds- og Ældreministeriets og Danske Regioners evaluering af

udredningsretten vist, at patienterne ofte oplever regionernes og de enkeltes sygehuses

informationsmateriale som uensartet og svært forståelig, ligesom de væsentligste

informationer ikke er tilstrækkelig tydelige for patienterne.

Derfor foreslås ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

regionsrådenes forpligtelser til at oplyse patienterne om deres rettigheder vedrørende

udvidet frit sygehusvalg udvidet til også at kunne fastsætte krav om indhold og

udformningen af denne information til patienterne.

1.1. Reel ret til hurtig udredning

Hurtig udredning er helt central i sundhedsindsatsen. For patienterne betyder et hurtigt

udredningsforløb, at man får klarhed over, hvad man fejler, og at man hurtigst muligt kan

komme i gang med behandlingen og dermed komme tilbage til hverdagen med familie og

arbejde.

Regionsrådet i bopælsregionen er ansvarlig for at yde sygehushenviste patienter et tilbud

om hurtig udredning inden 1 måned (30 dage) fra modtagelse af henvisning. Regionerne

har siden rettighedens ikrafttræden den 1. september 2013 for somatiske patienter og

den 1. september 2014 for patienter med psykiske lidelser (med endelig indfasning den 1.

september 2015) løbende arbejdet for at sikre nødvendig implementering og efterlevelse

af patienternes rettighed.

Omdrejningspunktet for udredningsretten er en afklaring af behandlingsbehov eller

afkræftelse af sygdom. Retten til hurtig udredning skal samtidig danne grundlag for

sygehusets efterfølgende vurdering af patientens behandlingsbehov, fx om der er behov

for kirurgisk indgreb eller medicinsk behandling.

Udredningen kan bestå af et forløb, som omfatter en eller flere forskellige undersøgelser. I

visse tilfælde viser der sig desuden et efterfølgende behov for yderligere undersøgelser

som led i udredningsforløbet. Regionerne er som nævnt forpligtet til, hvis det er fagligt

muligt, at udrede patienten inden for 30 dage, hvilket også gælder, når der er tale om et

fragmenteret forløb med flere undersøgelser. Når udredningsforløbet er afsluttet, får

patienten information om resultatet heraf og informeres om mulige behandlingstilbud

med henblik på patientens samtykke til eventuel behandling, fx operation.

Det er dog langt fra alle omfattede patienter, der tilbydes en sådan udredning inden for en

måned (30 dage), som loven ellers foreskriver. De seneste opgørelser fra den nationale

monitorering af udredningsretten på somatiske område viser, at andelen af patienter, der

udredes inden for fristen på 30 dage, har ligget på et relativt stabilt niveau omkring 60 pct.

for hele den monitorerede periode, dvs. fra 2. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015. Det betyder

med andre ord, at kun ca. 6 ud af 10 patienter, der er omfattet af udredningsretten,

udredes inden for fristen.

Dog kan der være legitime årsager til, at patienten ikke endeligt udredt efter 30 dage. Det

er tilfældet, hvis det ikke er fagligt muligt at udrede patienten inden for fristen, eller hvis

patienten selv ønsker at vente længere eller vælger at acceptere det, fx fordi

vedkommende ønsker udredning ved et bestemt offentligt sygehus.

Alle patienter, som ikke er udredt inden for 30 dage, skal inden for samme tidsfrist have

udleveret en plan for det videre udredningsforløb, ligesom regionerne i dag har pligt til at

afsøge udredning i privat regi, hvis regionen ikke selv kan udrede patienten inden for 1

måned.

Patienterne er dermed i relation til kravet om hurtig udredning afhængige af regionernes

evne til at tilrettelægge effektive og hensigtsmæssige udredningsforløb samt af, at

regionerne har et tilstrækkeligt godt overblik over egen kapacitet, den tværregionale

kapacitet og ledig kapacitet i privat regi. Ordningen indebærer endvidere, at patienten

alene kan henholde sig til adgangen til at klage til Styrelsen for Patientsikkerhed, såfremt

regionen ikke lever op til forpligtelsen.

Regeringen vil forbedre de nuværende forhold for patienterne. Forslagets formål er

således en markant forbedring af den eksisterende ret til hurtig udredning.

Det foreslås derfor, at der indføres en reel ret til hurtig udredning i form af en ret for

patienten til udvidet frit sygehusvalg, når regionen af kapacitetsmæssige årsager ikke kan

tilbyde udredning inden for 30 dage.

Med forslaget ændres udredningsretten således, at patienterne får ret til at vælge hel eller

delvis udredning på et af de sygehuse, klinikker m.v., som regionsrådene – i praksis Danske

Regioner – har indgået aftale med om behandling af patienter under det udvidede frie

sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 87, stk. 4, eller et af de i sundhedslovens § 79 nævnte

sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter, hvis patientens

bopælsregion ikke kan efterleve forpligtelsen til at færdigudrede patienten inden for 30

dage af kapacitetsmæssige årsager.

Det er således en forudsætning for at gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg, at det

pågældende privatejede sygehus, klinik m.v. har indgået aftale med Danske Regioner

herom.

Herudover foreslås en tilsvarende ret til udvidet frit sygehusvalg til personer, som er

henvist til udredning på sygehus, men hvor bopælsregionen af faglige årsager ikke inden

for 1 måned kan tilbyde endelig udredning ved egne sygehuse eller et af de i § 79 sygehus,

som regionsrådet samarbejder med eller sædvanlig benytter, og hvor ventetid på

nødvendig undersøgelse, konsultation m.v. forlænges ud over, hvad der er begrundet i de

faglige årsager.

Den nye patientrettighed vil skulle omfatte udredning af patienter med såvel fysiske som

psykiske lidelser.

1.1.1. Gældende ret

Retten til hurtig udredning i sygehusvæsenet blev vedtaget med lov nr. 1401 af 23.

december 2012 og trådte i kraft den 1. september 2013. Med lov nr. 743 af 25. juni 2014,

som trådte i kraft den 1. september 2014, fik patienter med psykiske lidelser de samme

rettigheder til hurtig udredning i sygehusvæsenet, som gælder for somatiske patienter.

Udredningsretten er fastlagt i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14.

november 2014, og i den såkaldte sygehusbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 958 af

29. august 2014.

Herudover er reglerne om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig

udredning og information til henviste patienter nærmere beskrevet i vejledning nr. 10351

af 19. december 2014. Denne vejledning retter sig til regionsrådene, de offentlige

sygehuse, private specialsygehuse og private sygehuse og klinikker m.fl. og har til formål

at vejlede om reglerne om frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning, udvidet frit

sygehusvalg ved ventetid på mere end 1 eller 2 måned (dvs. hhv. 30 eller 60 dage) på

sygehusbehandling og ved aflyste operationer m.m. Den har endvidere til formål at

vejlede om reglerne om sygehusenes pligt til at informere patienter, som er henvist til

undersøgelse, udredning eller behandling.

Lovbestemmelsen om retten til hurtig udredning følger af sundhedslovens § 82 b.

Udredningsretten indebærer, at patienter, der er henvist til udredning på et sygehus, skal

have et tilbud om at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Fristen for

endt udredning af patienten er 30 dage, hvor det er fagligt muligt, og hvor patienten ikke

selv har ønsket at vente længere eller har valgt at acceptere det.

Det er udelukkende faglige årsager, der kan begrunde, at udredningsfristen på 30 dage

ikke overholdes. Kapacitetsmæssige udfordringer af den art, som kan løses ved at henvise

til andre offentlige eller private sygehuse, kan derfor ikke begrunde, at udredningsfristen

ikke opfyldes. Derimod kan mangel på en meget speciel ressource, fx en særligt sjælden

ekspertise, som regionen allerede i fuldt omfang anvender, og som det ikke er realistisk

muligt for regionen at købe sig til, udgøre en gyldig faglig grund til, at retten til hurtig

udredning inden for 30 dage ikke kan overholdes.

Hvis det ikke er muligt at udrede patienten inden for 30 dage, skal patienten inden for

samme tidsfrist have en plan for den videre udredning – en såkaldt udredningsplan.

Retten til at få en udredningsplan gælder for alle patienter, som er henvist til

sygehusafdelinger uanset årsagen til, at udredningen ikke er sket inden for 30 dage. Måtte

der eksempelvis opstå en situation, hvor en patient som led i udredningstilbuddet har

afslået undersøgelse på andre sygehuse, har patienten ligeledes ret til en plan for det

videre udredningsforløb.

Hvis en region af kapacitetsmæssige årsager ikke kan efterleve udredningsretten på egne

sygehuse, er regionen forpligtet til at søge patienten udredt på andre regioners sygehuse

eller på private sygehuse og klinikker, hvis disse kan tilbyde hurtigere udredning. I

forbindelse hermed skal regionen – hvis regionen ikke kan udrede patienten inden for

fristen på det sygehus, som patienten er henvist til – oplyse patienten om på hvilket

sygehus, patienten kan tilbydes udredning inden for 30 dage.

Udredningsretten ændrer ikke ved, at akutte patienter fortsat behandles og om

nødvendigt indlægges akut, mens hjerte- og kræftpakkerne desuden sikres accelererede

forløb i overensstemmelse med bekendtgørelsen om maksimale ventetider ved

behandling for kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme, jf. bekendtgørelse

nr. 584 af 28. april 2015.

Patienten kan i medfør af det frie sygehusvalg også vælge at blive henvist til et regionalt

sygehus i en anden region end sin bopælsregion. I sådanne tilfælde skal fritvalgsregionen

også udrede patienten inden 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Det retlige ansvar for at

efterkomme patientens ret til hurtig udredning, herunder inddragelse af andre regioners

sygehuse samt private sygehuse og klinikker, samt for tilrettelæggelse af en eventuel

udredningsplan påhviler dog fortsat patientens bopælsregion.

Modsat behandling af patienter under det udvidede frie sygehusvalg har private sygehuse

m.v. i dag ikke en ret til aftale om at varetage udredningsforløb eller dele heraf, såfremt

regionen ikke er i stand til at tilbyde udredning inden for 30 dage. En region kan dog indgå

aftaler med private institutioner m.v. – fx efter udbud – om at løse udredningsopgaver for

regionen, så regionen kan opfylde sine forpligtelser i forhold til udredningsretten.

1.1.2. Overvejelser og forslag

Regeringen ønsker at styrke patienternes rettigheder, så de får en mulighed for selv at

vælge unødig ventetid fra.

Af samme årsag følger det af regeringsgrundlaget, at regeringen vil give alle patienter en

reel ret til hurtig udredning. Hvis der ikke er kapacitet til at udrede en patient inden for 30

dage på de offentlige sygehuse, skal man have mulighed for at få hjælp et andet sted. Det

betyder, at hele eller dele af udredningen skal kunne udføres på private hospitaler og

klinikker, der har indgået aftale herom, hvor det er fagligt muligt, og hvor patienten ikke

selv ønsker at vente længere eller vælger at acceptere det, fx fordi man ønsker

udredningen gennemført på et bestemt offentligt sygehus.

Det foreslås derfor, at der indføres en ret til udvidet frit sygehusvalg, når regionen af

kapacitetsmæssige årsager ikke kan tilbyde udredning inden for 30 dage.

Behovet for en forbedring af patienternes rettigheder understreges af en evaluering af

udredningsretten på det somatiske område (fysiske sygdomme), som er udarbejdet af

Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner og offentliggjort i december 2015.

I henhold til evalueringen viser den nationale, kvartalsvise monitorering af

udredningsretten, at andelen af patienter, der udredes inden for fristen på 30 dage, har

ligget på et relativt stabilt niveau omkring 60 pct. for hele den evaluerede periode, dvs. fra

2. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015. Det er således kun ca. 6 ud af 10 patienter, der er

omfattet af udredningsretten, som udredes inden for fristen.

De seneste monitoreringstal, dvs. for 2. og 3. kvartal 2015, viser ikke fremgang i antallet af

registrerede, gennemførte udredningsforløb inden for fristen. Tværtimod blev blot 57 pct.

af patienterne udredt til tiden i både 2. og 3. kvarttal 2015.

Med forslaget ændres udredningsretten således, at patienterne får ret til at vælge hel eller

delvis udredning i privat regi, hvis patientens bopælsregion ikke kan efterleve forpligtelsen

til at færdigudrede patienten inden for 30 dage.

De nævnte patienter vil derfor stå med en ret til udvidet til frit sygehusvalg i forhold til

hele eller dele af – formentlig ofte den tilbageværende del af – udredningsforløbet og vil

således kunne gøre brug af et privat alternativ, når det offentliges sygehusvæsens

kapacitet ikke rækker.

Såfremt regionen allerede ved henvisningens modtagelse er eller i løbet af en måned

bliver klar over, at det af kapacitetsmæssige årsager ikke er muligt at tilbyde patienten

endelig udredning inden for denne måned, indtræder patientens ret til udvidet frit

sygehusvalg umiddelbart herefter, og vedkommende skal følgelig orienteres herom.

Retten til udvidet frit sygehusvalg vil ligeledes træde i kraft, når bopælsregionen af

kapacitetsmæssige årsager ikke har kunnet tilbyde patienten udredning inden for 1

måned, dvs. fra og med dag 31 fra henvisningens modtagelse.

Det foreslås endvidere, at såfremt bopælsregionen af faglige årsager ikke inden for 1

måned kan tilbyde endelig udredning ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte

sygehus, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter, kan patienten

ligeledes vælge at få foretaget den nødvendige undersøgelse på et aftalesygehus, såfremt

ventetid på undersøgelsen, konsultation m.v. forlænges ud over, hvad der er begrundet i

de faglige årsager.

Forslaget begrænses ikke kun til patienter med fysiske sygdomme. Den nye

patientrettighed vil også skulle omfatte patienter med psykiske lidelser, som pr. 1.

september 2015 er blevet ligestillet med somatiske patienter, idet udredningsfristen da

blev nedsat fra 60 dage til de tilsvarende 30 dage.

Med forslaget får de private sygehuse ret til aftale om at varetage hele eller dele af et

udredningsforløb svarende til den eksisterende ret til aftale om behandling efter det

udvidede frie sygehusvalg i relation til behandling.

2.1. Udvidet frit sygehusvalg ved mere end 30 dages ventetid på behandling

Hurtig og effektiv behandling af høj kvalitet er en af regeringens vigtigste prioriteter.

Indførelsen af den differentierede behandlingsret har imidlertid betydet, at mange

patienter ved en række forskellige lidelser har været nødt til at vente længere tid på

behandling uden at kunne fravælge ventetiden og blive behandlet i privat regi, når man

sammenligner med fristen fra før indførelsen af den differentierede behandlingsret.

Hertil kommer, at der er forskel i den regionale tilrettelæggelse af den differentierede

behandlingsret, hvilket for patienterne betyder, at der kan være forskellig praksis alt efter,

hvilken region de er bosiddende i.

Denne opdeling af patienterne ønsker regeringen ikke. Regeringen vil derfor afskaffe den

differentierede ret til udvidet frit sygehusvalg og i stedet afløse den med en ret til udvidet

frit sygehusvalg for alle patienter – uanset pengepung og hvor de bor i landet – hvis der er

mere end 30 dages ventetid på sygehusbehandling. Denne ændring skal komme patienter

med såvel fysiske som psykiske lidelser til gavn.

2.2.1. Gældende ret

Det udvidede frie sygehusvalg er fastlagt i § 87 i sundhedsloven og uddybet i §§ 19-23 i

bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.

Herudover er reglerne om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig

udredning og information til henviste patienter nærmere beskrevet i vejledning nr. 10351

af 19. december 2014. Jf. afsnit 1.1.1.

Den nuværende ordning indebærer, at en person, som er henvist til sygehusbehandling og

udredt, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, en af de klinikker m.v., som

regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionen i

bopælsregionen ikke inden for 2 måneder (1 måned ved visse sygdomme) kan tilbyde

behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet

samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Ansvaret for at tilbyde patienter udvidet frit

sygehusvalg efter disse regler påhviler sygehusvæsenet i patientens bopælsregion.

Det udvidede frie sygehusvalg omfatter således patienter, der er henvist til

sygehusbehandling. Henvisningen kan fx komme fra en alment praktiserende læge eller

praktiserende speciallæge, en anden sygehusafdeling, herunder en akutmodtagelse, andre

offentlige sygehuse eller private sygehuse.

Retten til udvidet frit sygehusvalg omfatter ligeledes personer, der er henvist til en

diagnostisk undersøgelse til brug for udredning hos alment praktiserende læger eller

praktiserende speciallæger, hvis bopælsregionen ikke inden for 1 måned (30 dage) efter, at

henvisningen er modtaget, kan tilbyde den diagnostiske undersøgelse ved sine sygehuse

eller samarbejdssygehuse. Denne ret indtræder også i forbindelse med diagnostiske

undersøgelser til brug for speciallæger i Team Danmarks sportsmedicinske team i

forbindelse med behandling af indplacerede eliteidrætsudøvere i Team Danmark, jf.

sundhedslovens § 82 a samt § 13 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.

Endvidere kan patienter, som har fået tilbudt en dato for kirurgisk behandling på et

regionalt sygehus, vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis det regionale sygehus

ændrer datoen for behandlingen, jf. sundhedslovens § 87, stk. 3. Retten til udvidet frit

sygehusvalg gælder ikke kun på bopælsregionens egne sygehuse, men på alle offentlige

sygehuse, der aflyser en aftalt operationsdato og kun kan give en ny tid på en anden dato.

I den gældende lovgivning differentieres som nævnt oven for i forhold til, hvornår retten til

udvidet frit sygehusvalg indtræder. For patienter, som er henvist til sygehusbehandling og

udredt, indtræder retten til udvidet frit sygehusvalg, hvis patienten skal vente længere end

2 måneder (60 dage) på behandling. For patienter medvisse lidelser indtræder retten til

udvidet frit sygehusvalg dog allerede ved en ventetid på 1 måned (30 dage).

Der findes imidlertid en række undtagelser til udgangspunktet om ret til udvidet frit

sygehusvalg i forbindelse med behandling, jf. kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 958 af 29.

august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v. Dette gælder eksempelvis for patienter, der

i psykiatrien tvangsindlægges på røde papirer (farlighedskriterium), i henhold til

psykiatriloven, og for retspsykiatriske patienter. Videre gælder det udvidede frie

sygehusvalg ikke i forbindelse med henvisning til organtransplantation, sterilisation,

fertilitetsbehandling, herunder refertilisationsbehandling, høreapparatbehandling,

kosmetisk behandling, kønsskifteoperation, eller ophold på rekonvalescenthjem. Videre

omfatter det heller ikke forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling.

2.2.2. Overvejelser og forslag

Udredningsretten har grundlæggende betydet en forbedring af patienternes retsstilling.

For regeringen er det dog helt afgørende, at hurtig udredning ikke sker på bekostning af

patienternes ret til at kunne vælge hurtig behandling. Patienterne skal både sikres en ret

til hurtig udredning og en ret til hurtig behandling i det danske sundhedsvæsen.

Indførelsen af den differentierede behandlingsret har betydet, at mange patienter ved en

række lidelser har været nødt til at have en længere ventetid, før de kan fravælge

ventetiden, når man sammenligner med fristen fra før indførelsen af den differentierede

behandlingsret.

Ved at tilbyde alle sygehuspatienter samme rettigheder uanset fysisk eller psykisk lidelse

og samtidig udnytte kapaciteten på både de offentlige og private sygehuse endnu bedre,

sikres patienterne bedre muligheder for at kunne fravælge unødig ventetid.

Af disse årsager foreslås den differentierede ret til udvidet frit sygehusvalg afskaffet og i

stedet afløst af en ret til udvidet frit sygehusvalg for alle patienter ved 30 dages ventetid

på sygehusbehandling.

Forslaget betyder derfor, at en person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt,

kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, en af de klinikker m.v., som

regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i

bopælsregionen ikke inden for 1 måned kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et

af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis

benytter. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor patienten er udredt, eller henvisningen

modtages på sygehuset, jf. § 82 b.

At behandlingen af patienter skal påbegyndes inden for en måned indebærer, at patienten

skal tilbydes

reel

behandling inden fristens udløb.

Den nye patientrettighed skal gælde for de relevante patienter, uanset om der er tale om

en fysisk eller psykisk lidelse.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Med den indgåede finanslovsaftale er regeringen og aftaleparterne enige om et markant

løft af sundhedsområdet på i alt 2,4 mia. kr. i 2016. Det markante løft skal bl.a. bidrage til

en indsats mod overbelægning på sygehusene samt en national handlingsplan for demens

2015. Midlerne skal også bidrage til kapacitetsopbygning med henblik på en reel ret for

patienterne til hurtig udredning og behandling.

Som en del af finanslovsaftalen for 2016 er der afsat en økonomisk ramme i 2016 på 300

mio.kr. og herefter årligt 450 mio. kr. til at sikre patienterne hurtig udredning og

behandling på sygehuset. De afsatte midler skal blandt andet bruges til opbygning af

tilstrækkelig kapacitet i regionerne til at sikre rettidig udredning og behandling. Det er

vurderingen, at lovforslagets økonomiske konsekvenser kan afholdes inden for denne

ramme.

Forslaget vil medføre administrative konsekvenser for regionerne, i det omfang

patienterne skal informeres om de nye rettigheder, og patienterne gør brug af disse

rettigheder.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke konsekvenser i forhold til skatter, afgifter, gebyrer m.v.

Der vil for de privatejede sygehuse, klinikker m.v., som ønsker at indgå aftaler med

regionsrådene i forening (praksis Danske Regioner), være tale om administrative byrder af

mindre karakter. Krav til dokumentation m.v. fra de privatejede sygehuse, klinikker m.v. vil

i det væsentlige være uændrede.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. december 2015 til den 21. januar 2016

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Bedre Psykiatri – Landsforeningen for pårørende, BPK – Brancheforeningen

for privathospitaler og klinikker, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk

Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT- og persondatasikkerhed, Dansk

Kiropraktor Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk

Psykolog Forening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Retsmedicin,

Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening, Det Sociale Netværk, Dansk

Tandlægeforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter,

Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet, De

Offentlige Tandlæger, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Erhvervsstyrelsen,

Ergoterapeutforeningen, Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejesker, FOA,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen

af Radiografer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring og Pension, Færøernes

Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder,

Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsforeningen af

Statsautoriserede Fodterapeuter, LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere

psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Organisationen af

Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes

Samvirke, Patientforsikringen, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende

Tandlægers Organisation, Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Region

Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region

Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Retspolitisk Forening,

Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rådet

for Socialt Udsatte, Statsforvaltningen, Yngre Læger, 3F, og Ældresagen.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Negative konsekvenser/

merudgifter

Som en del af

finanslovsaftalen for 2016

er der afsat en økonomisk

ramme i 2016 på 300

mio.kr. og herefter årligt

450 mio. kr. til at sikre

patienterne hurtig

udredning og behandling på

sygehuset. De afsatte

midler skal blandt andet

bruges til opbygning af

tilstrækkelig kapacitet i

regionerne til at sikre

rettidig udredning og

behandling. Det er

vurderingen, at

lovforslagets økonomiske

konsekvenser kan afholdes

inden for denne ramme.

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Forslaget vil medføre

administrative

konsekvenser for

regionerne, i det omfang

patienterne skal informeres

om de nye rettigheder, og

patienterne gør brug af

disse rettigheder.

Lovforslaget har ikke

konsekvenser i forhold til

skatter, afgifter, gebyrer

m.v.

Der vil for de privatejede

sygehuse, klinikker m.v.,

som ønsker at indgå aftaler

med regionsrådene i

forening (praksis Danske

Regioner), være tale om

administrative byrder af

mindre karakter. Krav til

dokumentation m.v. fra de

privatejede sygehuse,

klinikker m.v. vil i det

væsentlige være uændrede.

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative

konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til

§ 1

Til nr. 1

Det foreslåede nye stk. 1, 1. pkt., i sundhedslovens § 87 indebærer, at der indføres en ret

for patienten til udvidet frit sygehusvalg, når regionen af kapacitetsmæssige årsager ikke

kan tilbyde vedkommende udredning inden for 30 dage.

Med forslaget udvides udredningsretten således, at patienten får en ret til at vælge hel

eller delvis udredning i privat regi hos de sygehuse, klinikker m.v., som har indgået aftale

herom med regionsrådene i forening (i praksis Danske Regioner), hvis patientens

bopælsregion af kapacitetsmæssige årsager ikke kan efterleve forpligtelsen til at

færdigudrede patienten inden for 30 dage.

Såfremt den manglende udredning af patienten skyldes, at patienten selv har ønsket at

vente længere end fristen eller har valgt at acceptere dette, fx grundet et ønske om

udredning på et bestemt sygehus med længere ventetid, udløses retten til udvidet frit

sygehusvalg derimod ikke.

Ændringen har ikke til hensigt at ændre på bopælsregionens eksisterende forpligtelser i

medfør af den gældende ret til hurtig udredning, jf. sundhedslovens § 82 b, ligesom

patientens ret til at klage til Styrelsen for Patientsikkerhed ikke berøres.

Det betyder bl.a., at patienter, der er henvist til udredning på et sygehus, fortsat skal have

et tilbud om at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Fristen for endt

udredning af patienten er følgelig 30 dage, hvor det er fagligt muligt, og hvor patienten

ikke selv har ønsket at vente længere.

Forslaget ændrer endvidere ikke på, at såfremt bopælsregionen af kapacitetsmæssige

årsager ikke kan efterleve udredningsretten på egne sygehuse, er regionen forpligtet til af

egen drift at søge patienten udredt på andre regioners sygehuse eller på private sygehuse

og klinikker, hvis disse kan tilbyde hurtigere udredning. I forbindelse hermed skal regionen

– hvis regionen ikke kan udrede patienten inden for fristen på det sygehus, som patienten

er henvist til – oplyse patienten om på hvilket sygehus, patienten kan tilbydes udredning

inden for 30 dage.

Hvis det ikke er muligt at udrede patienten inden for 30 dage, skal patienten på samme

måde som i dag og inden for den samme tidsfrist have en plan for den videre udredning –

en såkaldt udredningsplan. Retten til at få en udredningsplan gælder for alle patienter,

som er henvist til sygehusafdelinger uanset årsagen til, at udredningen ikke er sket inden

for 30 dage, og altså ikke blot ved kapacitetsmæssige udfordringer.

Det offentlige sygehus har i sådanne tilfælde en ufravigelig pligt til af egen drift at

udarbejde en udredningsplan, der lever op til de fastsatte krav og ud fra den foreliggende

viden om patientens diagnose er så fyldestgørende som muligt. Der er med andre ord ikke

tale om, at patienten selv aktivt skal anmode om at få udleveret en plan for

vedkommendes videre udredning.

Hvis regionsrådet i patientens bopælsregion ikke rettidigt kan tilbyde udredning, som er

formålet med patientens henvisning til sygehus, kan patienten vælge at udnytte det

udvidede frie sygehusvalg til at blive undersøgt eller helt eller delvist udredt på de

sygehuse, klinikker m.v., som har indgået aftale herom med regionsrådene i forening.

Med udtrykket ”kan vælge at blive helt eller delvist udredt” forstås den situation, hvor

patientens udredningsforløb i regionen enten ikke er afsluttet eller slet ikke påbegyndt, og

hvor patienten på den baggrund ønsker at gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg til at

blive færdigudredt eller få foretaget en eller flere af de nødvendige undersøgelser i privat

regi.

Dette indebærer, at patienten kan vælge at benytte retten til udvidet frit sygehusvalg til at

få foretaget den eller de undersøgelser, konsultationer m.v., som fremgår af

vedkommendes udredningsplan, på et privatejet sygehus eller en klinik m.v., som har

indgået aftale med regionsrådene i foreningen (Danske Regioner) efter sundhedslovens §

87, stk. 4. Patienten kan ligeledes vælge alene at benytte retten til udvidet frit sygehus til

en del af de undersøgelser, der fremgår af udredningsplanen, og blive i regionalt regi i

forhold til den eller de resterende undersøgelser.

Hvis udfaldet af den eller de undersøgelser, konsultationer m.v., som patienten får

foretaget i privat regi, viser et behov for yderligere undersøgelser end det i

udredningsplanen anførte, forudsættes en ny henvisning fra patientens bopælsregion,

ligesom de almindelige krav for ret til udvidet frit sygehusvalg skal være opfyldt.

I nogle tilfælde vil de undersøgelser, som fremgår af patientens udredningsplan, være

tilstrækkelige til at udrede patienten og evt. stille en diagnose. Det vil dog være det

offentlige sygehus, der på baggrund af udredning/diagnose og evt. andre overvejelser, fx

kontraindikationer, træffer beslutning om tilbud om evt. behandling.

Såfremt regionen allerede ved henvisningens modtagelse er eller i løbet af en måned

bliver klar over, at det af kapacitetsmæssige årsager ikke er muligt at tilbyde patienten

endelig udredning inden for denne måned, indtræder patientens ret til udvidet frit

sygehusvalg umiddelbart herefter, og vedkommende skal følgelig orienteres herom.

Retten til udvidet frit sygehusvalg træder ligeledes i kraft, når bopælsregionen af

kapacitetsmæssige årsager ikke har kunnet tilbyde patienten udredning inden for 1

måned, dvs. fra og med dag 31 fra henvisningens modtagelse, og ikke har kunnet

konstatere dette tidligere.

Det understreges, at bopælsregionen forpligtelse til af egen drift at søge patienten udredt

på andre regioners sygehuse eller på private sygehuse og klinikker, hvis disse kan tilbyde

hurtigere udredning, også består efter, at patientens ret til udvidet frit sygehusvalg er

trådt i kraft, men endnu ikke benyttet af patienten.

Retten til at benytte det udvidede frie sygehusvalg bortfalder, hvis ventetiden på

behandling på aftalesygehuset overstiger ventetiden på bopælsregionens egne sygehuse

og samarbejdssygehuse. Retten til at benytte det udvidede frie sygehusvalg bortfalder dog

ikke, hvis ventetiden på aftalesygehuset er identisk med bopælsregionens sygehuse og

samarbejdssygehuse. Er patienten først blevet henvist til et aftalesygehus, kan

bopælsregionen ikke trække henvisningen tilbage, selvom behandlingsdatoen senere

bliver ændret af hensyn til patientens ønsker.

Modsat behandling af patienter under det udvidede frie sygehusvalg har private sygehuse,

klinikker m.v. i dag ikke en ret til aftale om at varetage udredningsforløb eller dele heraf,

såfremt regionen ikke er i stand til at tilbyde udredning inden for 30 dage. Et regionsråd

kan dog indgå samarbejdsaftaler med private institutioner m.v. – fx efter udbud – om at

løse udredningsopgaver for regionen, så regionen kan opfylde sine forpligtelser i forhold

til udredningsretten.

Med forslaget sidestilles de private sygehuses ret til aftale om at varetage

udredningsforløb eller dele heraf med den eksisterende ret til aftale om behandling af

patienter efter det udvidede frie sygehusvalg. Dette betyder ligeledes, at det vil være

regionsrådene i forening – i praksis Danske Regioner – som indgår aftaler med private

sygehuse, klinikker m.v., som ønsker at indgå aftale om patienter under det udvidede frie

sygehusvalg i relation til patienter, som er henvist til udredning på sygehus, jf.

sundhedslovens § 87, stk. 4, jf. stk. 1-3.

Med det foreslåede

stk. 1, 2. pkt.,

gives patienten en ret til udvidet frit sygehusvalg i

tilfælde, hvor bopælsregionen af faglige årsager ikke inden for 1 måned kan tilbyde

vedkommende endelig udredning ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehus,

som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter, såfremt ventetid på

nødvendig undersøgelse, konsultation m.v. forlænges ud over, hvad der er begrundet i de

faglige årsager.

Den foreslåede ændring omfatter på den baggrund henviste patienter, som det ikke er

fagligt muligt at udrede inden for fristen, og som oplever, at deres udredningsforløb

forlænges unødigt længe på grund af kapacitetsmæssige udfordringer.

Det er derfor en betingelse for disse patienters ret til udvidet frit sygehusvalg, at

ventetiden på den nødvendige undersøgelse, konsultation m.v. forlænges ud over, hvad

der er begrundet i faglige årsager i forhold til vedkommende patients konkrete

behandling.

Såfremt der ikke er sådanne særlige faglige årsager, der begrunder en specifik ventetid,

betragtes ventetid i denne sammenhæng som begrundet i faglige årsager, hvis patienten

tilbydes en tid, der ligger inden for rammerne af almindelige arbejdsgange og -processer,

og som står i et rimeligt forhold til patientens udredningsforløb i øvrigt.

Det kan eksempelvis være tilfældet for en patient, som af faglige årsager ikke kan tilbydes

udredning inden for en måned, men som af kapacitetsmæssige årsager må vente længere

på en af flere konkrete undersøgelser, konsultationer m.v. end de faglige årsager tilsiger.

En sådan patient vil kunne benytte retten til frit sygehusvalg til at få foretaget den

pågældende undersøgelse på et aftalesygehus med en kortere ventetid efter eget valg.

Patienten vil dog efter gennemførelsen af den konkrete undersøgelse skulle fortsætte

udredningsforløbet i offentligt regi igen, såfremt ventetiden til den eller de resterende

undersøgelser ikke er længere, end de faglige årsager tilsiger.

Såfremt regionen allerede ved henvisningens modtagelse er eller i løbet af en måned

bliver klar over, at det af kapacitetsmæssige årsager ikke er muligt at tilbyde patienten,

som det i øvrigt vurderes ikke at være fagligt muligt at tilbyde udredning inden for 30

dage, en tid til en nødvendig undersøgelse, konsultation m.v., så hurtigt som de faglige

hensyn tilsiger, indtræder patientens ret til udvidet frit sygehusvalg umiddelbart herefter.

Patienten skal følgelig orienteres herom. Er der i regionen først klarhed over den konkrete

kapacitetsmæssige udfordring senere i udredningsforløbet, fx tre uger efter udløbet af de

30 dage fra henvisningens modtagelse, gælder patientens ret tilsvarende.

Det bemærkes, at retten til at benytte det udvidede frie sygehusvalg som nævnt oven for

bortfalder, hvis ventetiden på behandling på aftalesygehuset overstiger ventetiden på

bopælsregionens egne sygehuse og samarbejdssygehuse.

Det er den ansvarlige region, som i forbindelse med udarbejdelse af en plan for det videre

udredningsforløb på et sundhedsfagligt grundlag vurderer, om en undersøgelse,

konsultation m.v., fx en scanning eller en samtale med en psykiater, af faglige årsager bør

afvente et bestemt stykke tid. Det kan eksempelvis være tilfældet ved en særlig lang

inkubationstid eller et fagligt funderet behov for en observationsperiode.

Tidsperspektivet for patientens videre udredning i de tilfælde, hvor det ikke er fagligt

muligt at udrede inden for 30 dage, beror således på en konkret sundhedsfaglig vurdering

af den enkelte patients undersøgelsesbehov. Sygehuset skal derfor udarbejde en

udredningsplan, der ud fra den foreliggende viden om patientens diagnose er så

fyldestgørende som muligt.

Afhængigt af den konkrete situation og hvilke oplysninger sundhedspersonen har til

rådighed ved henvisning af patienten, må det som det svært ufravigelige udgangspunkt

forudsættes, at udarbejdelsen af en plan indebærer et personligt møde mellem patient og

sundhedsperson. Den faglige vurdering af patienten indebærer derfor som udgangspunkt,

at patienten skal indkaldes til en undersøgelse, hvor det vurderes, om udredning af

vedkommende er faglig mulig inden for fristen.

Det vil alene i helt ekstraordinære tilfælde leve op til kravet om en konkret sundhedsfaglig

vurdering at foretage denne vurdering uden at have tilset patienten. Det kan eksempelvis

være tilfældet, hvis de symptomer eller fund, som patienten er henvist på baggrund af,

erfaringsmæssigt altid forudsætter en længere observationsperiode, hvorfor en

undersøgelse af patienten ikke vil bringe relevant ny viden.

Det bemærkes, at regionens forpligtelse til at sikre hurtig udredning og fremdrift i

udredningsforløbet bl.a. gennem afsøgning af ledig privat kapacitet fortsat består, selv om

udredning af patienten ikke vurderes faglig mulig inden for 30 dage fra henvisning.

Som en konsekvens af den nye bestemmelse i sundhedslovens § 87, stk. 1, bliver den

eksisterende stk. 1 om udvidet frit sygehusvalg til nyt stk. 2.

Der henvises desuden til afsnit 1.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Med forslaget ophæves den nuværende bestemmelse i sundhedsloven § 87, stk. 2,

hvorefter patientens ret til udvidet frit sygehusvalg trådte i kraft ved mere end 1 måneds

ventetid kun gælder, når vedkommende er henvist til behandling for visse sygdomme, jf.

den nugældende § 87, stk. 1, i sundhedsloven.

I den gældende lovgivning differentieres således i forhold til, hvornår retten til udvidet frit

sygehusvalg indtræder. For patienter, som er henvist til sygehusbehandling og udredt,

indtræder retten til udvidet frit sygehusvalg kun, hvis patienten skal vente længere end 2

måneder (60 dage) på behandling. For patienter med visse lidelser indtræder retten til

udvidet frit sygehusvalg dog allerede ved en ventetid på 1 måned (30 dage).

Ophævelsen af sundhedslovens § 87, stk. 2, er derfor en konsekvens af forslaget om at

ophæve den differentierede ret til udvidet frit sygehusvalg, idet retten til udvidet frit

sygehusvalg foreslås at indtræde ved 30 dages ventetid på behandling for alle patienter

uanset, om der er tale om fysisk eller psykisk sygdom, jf. tillige bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 3, nedenfor.

Forslaget indebærer således også, at der ikke længere vil være færdigudredte personer

henvist til sygehusbehandling, som først ved 2 måneders ventetid på et behandlingstilbud

fra regionsrådet i bopælsregionen kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, en af

de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter sundhedslovens § 87,

stk. 4, (de såkaldte aftalesygehuse) eller et af de i sundhedslovens § 79 nævnte sygehuse,

som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter.

Der henvises desuden til afsnit 1.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Med forslaget ændres fristen for, hvornår retten til udvidet frit sygehusvalg indtræder. Der

vil således være tale om, at fristen ændres fra 2 måneder (60 dage) og 1 måned (30 dage)

for patienter, der er henvist til behandling på sygehus for visse sygdomme, til samme frist

– 1 måned (30 dage) – for alle patienter, der er henvist til behandling på sygehus, uanset

om der er tale om fysisk eller psykisk sygdom.

Forslaget betyder derfor, at en person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt,

kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, en af de klinikker m.v., som

regionsrådene har indgået aftale med efter sundhedslovens § 87, stk. 4, (de såkaldte

aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 1 måned (30 dage) kan

tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i sundhedslovens § 79 nævnte

sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Fristen regnes

fra det tidspunkt, hvor patienten er udredt, jf. § 82 b.

Retten til frit sygehusvalg ved mere end 30 dages ventetid på behandling gælder for alle

patienter henvist til behandling på sygehus med de undtagelser, som er beskrevet i afsnit

2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

At behandlingen af patienter skal påbegyndes inden for en måned indebærer, at patienten

skal tilbydes

reel

behandling inden fristens udløb. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvad

der er nødvendige og tilstrækkelige elementer i et behandlingsforløb, da den behandling,

der igangsættes, som udgangspunkt altid vil være individuel og tager afsæt i en

sundhedsfaglig vurdering.

Særligt i psykiatrien kan det være en udfordring at sikre, at den reelle behandling

påbegyndes inden for 1 måned. Det er vigtigt, at patienten ikke møder op til en

indledende samtale uden selvstændigt behandlingsorienteret formål hos sin psykiater, og

at patienten herefter venter uforholdsmæssigt længe, førend næste skridt i

behandlingsforløbet tages. Patienten har krav på, at der inden for 1 måned igangsættes et

reelt behandlingsforløb, fx bestående af regelmæssige konsultationer.

Der er med forslaget ikke tiltænkt yderligere ændringer i forhold til den eksisterende

praksis for retten til udvidet frit sygehusvalg, herunder Danske Regioners aftaleindgåelse

med private behandlingssteder m.v., beregning af venteperioden, fremsendelse af

relevante journaloplysninger, retsvirkningerne af patientens udnyttelse af retten til

udvidet frit sygehusvalg m.v.

Der henvises desuden til afsnit 1.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Med forslaget ophæves en del den nuværende ministerbemyndigelse i sundhedsloven §

87, stk. 5, nr. 1, hvorefter ministeren bl.a. kan fastsætte kriterier for, hvornår fristen for

behandling er henholdsvis 30 eller 60 dage.

I den gældende lovgivning differentieres således i forhold til, hvornår retten til udvidet frit

sygehusvalg indtræder. For patienter, som er henvist til sygehusbehandling og udredt,

indtræder retten til udvidet frit sygehusvalg følgelig, hvis patienten skal vente længere end

2 måneder (60 dage) på behandling. For patienter med visse lidelser indtræder retten til

udvidet frit sygehusvalg derimod allerede ved en ventetid på 1 måned (30 dage).

Ophævelsen af den omhandlede del af sundhedslovens § 87, stk. 5, nr. 1, er derfor delvis

en konsekvens af forslaget om at ophæve den differentierede ret til udvidet frit

sygehusvalg, idet retten til udvidet frit sygehusvalg foreslås at indtræde, hvis patienten

skal vente længere end 30 dage på behandling, uanset om der er tale om fysisk eller

psykisk sygdom.

Med nyaffattelsen af bestemmelsen ændres også bemyndigelsen til ministeren, således at

ministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsning af og vilkår for udredning og

behandling, der er omfattet af stk. 1-3, og undtage bestemte udrednings- og

behandlingsformer.

Der findes en række undtagelser til udgangspunktet om ret til udvidet frit sygehusvalg i

forbindelse med behandling, jf. kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om

ret til sygehusbehandling m.v. Dette gælder eksempelvis for patienter, der i psykiatrien

tvangsindlægges på røde papirer (farlighedskriterium), i henhold til psykiatriloven, og for

retspsykiatriske patienter. Videre gælder det udvidede frie sygehusvalg ikke i forbindelse

med henvisning til organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, herunder

refertilisationsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk behandling,

kønsskifteoperation, eller ophold på rekonvalescenthjem. Videre omfatter det heller ikke

forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling.

Bemyndigelsen forventes derfor også udmøntet på den måde, at de samme undtagelser

efter omstændighederne vil gælde i forhold til udvidet frit sygehusvalg til udredning.

Til nr. 5

Med den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i sundhedslovens § 87, stk.

5, nr. 2, udvides bemyndigelsen til ministeren til at fastsætte nærmere reglerne om

regionsrådenes forpligtelser til at oplyse om og krav til indhold og udformning af

informationsmateriale vedrørende udredning og behandling efter stk. 1-3 om udvidet frit

sygehusvalg.

Det fremgår bl.a. af Sundheds- og Ældreministeriets og Danske Regioners evaluering af

udredningsretten, at informationen til patienterne efter Danske Patienters vurdering ofte

er uensartet regioner og sygehuse imellem og kan forekomme svært forståelig for

patienterne, ligesom de væsentligste informationer til tider drukner i mængden af

materiale.

Anvendelig information er afgørende for, om patienterne – uanset uddannelsesmæssig

baggrund eller bopæl i landet – formår at opnå et tilstrækkeligt kendskab til deres

rettigheder og dermed kunne gøre brug dem.

Den udvidede bemyndigelse påtænkes udmøntet således, at ministeren i højere grad end i

dag vil fastsætte specifikke krav til, hvilke oplysninger regionsrådenes

informationsmateriale til patienterne skal indeholde. Ministeren vil endvidere fastsætte

nærmere regler om den konkrete udformning af patientinformationsmaterialet.

Herudover påtænkes bemyndigelsen udmøntet til at fastsætte krav om ensartethed på

landets regioner og sygehuse, således at alle patienter i landet grundlæggende mødes af

det samme niveau i forhold til oplysningernes letforståelighed, relevans og omfang.

Til

§ 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. oktober 2016.

Med denne ikrafttrædelsesdato sikres regionerne en rimelig overgangsperiode fra

lovforslagets vedtagelse, hvor regionerne vil skulle indgå nye og reviderede aftaler med de

private leverandører, ligesom tilpasningen og udbygning af den regionale kapacitet må

forventes at ske.

Til

§ 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder

for Færøerne og Grønland.

Lovens § 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med

de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1202 af 14. november 2014, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1536 af 27.

december 2014, lov nr. 1537 af 27.

december 2014, § 1 i lov nr. 542 af 29.

april 2015, § 6 i lov nr. 523 af 29. april

2015 og § 7 i lov nr. 742 af 1. juni 2015

foretages følgende ændringer

»§ 87.

En person, som er henvist til

sygehusbehandling og udredt, kan vælge at

blive behandlet på et af de sygehuse, en af

de klinikker m.v., som regionsrådene har

indgået aftale med efter stk. 4

(aftalesygehuse), hvis regionsrådet i

bopælsregionen ikke inden for 2 måneder

kan tilbyde behandling ved egne sygehuse

eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som

regionsrådet samarbejder med eller

sædvanligvis benytter, jf. dog stk. 2. Fristen

regnes fra det tidspunkt, hvor patienten er

udredt, jf. § 82 b. I de tilfælde, hvor

patienten ved henvisningen er udredt,

regnes fristen fra modtagelse af

henvisningen på regionsrådets sygehus.

Stk. 2.

Når personen er henvist til

behandling af alvorlig sygdom, er fristen, jf.

stk. 1, dog 1 måned.

Stk. 3.

En person, som har fået tilbudt

en dato for kirurgisk behandling på et

regionalt sygehus, kan vælge at blive

behandlet på et aftalesygehus, hvis

regionsrådet ændrer datoen.

Stk. 4.

Regionsrådene i forening indgår

aftale med de privatejede sygehuse,

klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i

udlandet, som ønsker at indgå aftale om

behandling af patienter efter stk. 1 og 3 og

§ 82 a.

Stk. 5.

Ministeren for sundhed og

forebyggelse fastsætter regler om

1) afgrænsning af og vilkår for

behandling, der er omfattet af stk. 1-3,

og kan herunder fastsætte kriterier for

alvorlig og mindre alvorlig sygdom og

undtage bestemte behandlingsformer,

2) regionsrådenes forpligtelser til at

oplyse om behandling, der er omfattet

af stk. 1-3, og

3) krav til dokumentation m.v. fra de

privatejede sygehuse, klinikker m.v.,

der indgår aftale efter stk. 4.«

§ 87, stk. 1,

indsættes som nyt

stk. 1:

»En person, som er henvist til udredning på

sygehus, jf. § 82 b, kan vælge at blive helt

eller delvist udredt på et af de sygehuse,

en af de klinikker m.v., som regionsrådene

har indgået aftale med efter stk. 4

(aftalesygehuse), hvis regionsrådet i

bopælsregionen af kapacitetsmæssige

årsager ikke inden for 1 måned kan tilbyde

personen endelig udredning ved egne

sygehuse eller et af de i § 79 nævnte

sygehuse, som regionsrådet samarbejder

med eller sædvanlig benytter. Såfremt

bopælsregionen af faglige årsager ikke

inden for 1 måned kan tilbyde en

tilsvarende henvist person endelig

udredning ved egne sygehuse eller et af de

i § 79 nævnte sygehus, som regionsrådet

samarbejder med eller sædvanligvis

benytter, kan personen ligeledes vælge at

blive helt eller delvist udredt på et

aftalesygehus, såfremt ventetiden på

nødvendig undersøgelse, konsultation m.v.

forlænges ud over, hvad der er begrundet i

de faglige årsager.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

§ 87

udgår stk. 2

§ 87, stk. 1,

som herefter bliver nyt stk.

2, ændres ”2 måneder” til:

»1 måned«

§ 87, stk. 5, nr. 1,

affattes således:

»1) afgrænsning af og vilkår for udredning

og behandling, der er omfattet af stk. 1-3,

og undtage bestemte udrednings- og

behandlingsformer.«

§ 87, stk. 5, nr. 2,

indsættes efter ”om”:

»og krav til indhold og udformning af

informationsmateriale vedrørende

udredning og«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. oktober

2016.

§3

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 1 kan ved kongelig

anordning sættes helt eller delvist i kraft

for Færøerne med de ændringer, som de

færøske forhold tilsiger.