SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 122
Offentligt

Forsikringsselskabers håndtering af per-

soner med psykiske lidelser

2015

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................3

Baggrund .............................................................................................................................3

Metode .................................................................................................................................3

Resume og anbefalinger .........................................................................................................4

Lovgrundlag .........................................................................................................................4

Undersøgelsesresultater og anbefalinger ...........................................................................4

Lovgrundlag ...........................................................................................................................11

Kontrahering - aftalefrihed .................................................................................................11

God skik reglerne og forsikringsaftaleloven ......................................................................11

Den forsikringssøgendes pligt til at afgive rigtige oplysninger ..........................................11

Indhentelse af helbredsoplysninger, samtykke og videregivelse ......................................11

Anmeldelse af teknisk grundlag til Finanstilsynet..............................................................13

International lovgivning – Handicapkonventionen .............................................................13

Finanstilsynets tilsyn med reglerne .......................................................................................14

Tilsynets god skik tilsyn .....................................................................................................14

Finanstilsynets tilsyn med livsforsikringsselskabernes præmiefastsættelse ....................15

Forsikringsselskabernes praksis ...........................................................................................15

Hvor og hvordan indhentes der helbredsoplysninger?......................................................17

Hvordan vurderes helbredsoplysningerne?.......................................................................20

Hvilke forsikringsmuligheder giver helbredsvurderingen anledning til ..............................22

Hvordan kommunikerer selskaberne afslag m.v. til kunderne ..........................................23

Hvordan er praksis, når skaden er sket? ...........................................................................25

Forsikringstagernes oplevelser og henvendelser .................................................................26

Henvendelser modtaget i Finanstilsynet ...........................................................................26

Klagesager i Forsikringsankenævnet ................................................................................31

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

Indledning

Baggrund

Finanstilsynet har i 2014 på anmodning fra erhvervs- og vækstministeren undersøgt, hvor-

dan og i hvilket omfang forsikringsselskaberne lever op til de forbrugerbeskyttende regler,

når kunderne er forsikringssøgende og forsikringstagere, som har eller har haft en psykisk

betinget lidelse.

Undersøgelsen er gennemført som et led i tilsynet med selskabernes overholdelse af god

skik-reglerne i lov om finansiel virksomhed og i bekendtgørelse om god skik, som bl.a. fast-

slår, at forsikringsselskaber skal behandle kunderne redeligt og loyalt (jf. § 3).

Metode

Tilsynet har som et led i undersøgelsen indhentet oplysninger fra 11 forsikringsselskaber

for at kortlægge selskabernes behandling af forsikringssøgende og forsikringstagere, som

har eller har haft en psykisk betinget lidelse.

Tilsynet har kortlagt forsikringsselskabernes praksis for indhentelse af helbredsoplysninger

fra denne kundegruppe, selskabernes praksis for forsikringstegning eller afslag på samme

til denne kundegruppe og selskabernes kommunikation til kunderne i forbindelse med for-

sikringsafslag eller tegning af forsikringer på særlige vilkår. Endvidere har tilsynet set på

selskabernes praksis for erstatningsudbetaling, hvis det først på erstatningsansøgnings-

tidspunktet bliver klart for forsikringsselskabet, at kunden havde en psykisk sygdom allere-

de før tegningen af forsikringen.

Finanstilsynet har desuden som led i undersøgelsen opfordret borgere, som har eller har

haft en psykisk betinget lidelse, og som har oplevet at få afslag på at tegne en forsikring, til

at henvende sig til tilsynet. Finanstilsynet har på denne baggrund modtaget 42 henvendel-

ser, der alle er indgået i tilsynets kortlægning af selskabernes praksis for behandling af

forsikringssøgende og forsikringstagere med psykisk betingede lidelser.

Finanstilsynet har ikke kompetence til at behandle og træffe afgørelse i enkeltsager mellem

forsikringsselskaberne og kunderne. Borgerhenvendelserne har kastet lys over, om selska-

berne har anvendt deres generelle praksis ved behandlingen af de sager, som Finanstilsy-

net har fået kendskab til. Borgerhenvendelserne er også blevet brugt til at vurdere, om der

med fordel kunne foreslås nogle ændringer i lovgivningen til gavn for forsikringssøgende

med psykiske og fysiske lidelser.

Til brug for undersøgelsen har Finanstilsynet tillige været i dialog med relevante organisati-

oner, herunder bl.a. Landsforening SIND, Forsikring & Pension, Danske Handicaporganisa-

tioner og Videncenter for Helbred og Forsikring (HEFO). De input, som tilsynet har fået på

denne baggrund, indgår i Finanstilsynets undersøgelse.

Finanstilsynet har i undersøgelsen rettet fokus på forsikringssøgende, som har eller har

haft psykiske lidelser. Psykiske lidelser bliver imidlertid underlagt samme risikovurdering

Undersøgelsen er gennemført i medfør af § 347 i lov om finansiel virksomhed.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

som fysiske lidelser, når forsikringsansøgeren ønsker at tegne forsikring. Flere af tilsynets

konklusioner på undersøgelsen kan derfor udstrækkes til at gælde både fysisk og psykisk

betingede lidelser.

Denne rapport samler væsentlige resultater fra tilsynets undersøgelse.

Resume og anbefalinger

Lovgrundlag

Dansk lovgivning indeholder i udgangspunktet ingen pligt for forsikringsselskaber til at teg-

ne forsikring for forsikringssøgende. Det giver forsikringsselskaberne mulighed for at tage

forsikringsrisici ved en forsikringsansøger i betragtning, når selskaberne skal vurdere, om

vedkommende kan tegne forsikring og i givet fald på hvilke betingelser. Hvis et selskab

ønsker at indhente helbredsoplysninger om en forsikringsansøger med henblik på at vurde-

re forsikringsrisikoen ved at tegne forsikring for vedkommende, følger det af sundhedslo-

ven, at sundhedspersoner i udgangspunktet kun må videregive helbredsoplysninger (til fx

forsikringsselskaber) om patienter med patientens skriftlige samtykke.

Det er fastsat i forsikringsaftaleloven, at et eventuelt afslag på tegning af en forsikring på

anmodning skal kunne begrundes. Det følger desuden af god skik-reglerne for finansielle

virksomheder, at forsikringsselskaber skal handle redeligt og loyalt over for kunderne, hvil-

ket bl.a. indebærer, at en begrundelse for et forsikringsafslag skal være saglig. Samtidig

indebærer god skik-reglerne, at selskaberne i et forsikringsafslag ikke må udelade væsent-

lige informationer og af egen drift skal yde rådgivning, når der er behov herfor.

Dertil kommer, at Danmark har tiltrådt og ratificeret FN’s handicapkonvention, som forbyder

diskrimination af personer med handicap i forbindelse med sygeforsikringer og livsforsikrin-

ger.

Undersøgelsesresultater og anbefalinger

Finanstilsynet er ikke i undersøgelsen af forsikringsselskabernes generelle praksis for be-

handling af forsikringsansøgninger fra personer med nuværende eller tidligere psykiske

lidelser stødt på nogen overtrædelser af de gældende forbrugerbeskyttelsesregler og har

derfor ikke fundet anledning til at give påbud eller påtaler til enkelte virksomheder.

Undersøgelsen viser, at der med fordel kan gennemføres en række ændringer på området,

herunder enkelte præciseringer i god skik-bekendtgørelsen og vejledningen til denne. Der

er tale om følgende:

•

Præcisering af vejledningen til bekendtgørelse om god skik vedrørende selskabernes

ret til at anmode kunden om at afgive helbredsoplysninger.

Ændring af bekendtgørelse om god skik vedrørende selskabernes ret til at anmode om

kundens samtykke til indhentelse af helbredsoplysninger.

Indførelse af krav om registrering af klager og indberetning til Finanstilsynet på an-

modning herom.

Præcisering af selskabernes rådgivningspligt, når de giver afslag.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

•

Udarbejdelse af mere lettilgængelig information om handicappede og psykisk syges

rettigheder.

Forsikringsselskabernes praksis for indhentelse af helbredsoplysninger

Finanstilsynets undersøgelse har vist, at det er almindelig praksis, at selskaberne beder

kunden afgive helbredsoplysninger, når kunden ønsker at tegne individuelle livsforsikringer,

erhvervsevnetabsforsikringer og sundheds- og sygeforsikringer. Det skyldes, at forsikrings-

selskabet ved sådanne personforsikringer har behov for at vurdere den økonomiske risiko,

som selskabet påtager sig ved at tegne forsikring for kunden.

Undersøgelsen har endvidere vist, at de undersøgte selskaber kun beder om helbredsop-

lysninger for disse personforsikringstyper. Tidligere var det almindeligt også at indhente

helbredsundersøgelser ved tegning af ulykkesforsikringer, men undersøgelsen har vist, at

flere af de undersøgte selskaber for nyligt er ophørt hermed, da der er tale om forsikringer,

som kan opsiges af forsikringsselskabet, idet de typisk kun tegnes for en periode på ét år

ad gangen men løbende forlænges for yderligere ét år ad gangen, hvis de ikke opsiges.

Der indhentes normalt heller ikke helbredsoplysninger, når der tegnes obligatoriske livs- og

pensionsforsikringer i arbejdsmarkedspensionsselskaber, idet medlemmer af sådanne ord-

ninger ikke kan udtræde af ordningen, hvorved det ikke er muligt for kunden at spekulere

mod selskabet.

For så vidt angår arbejdsgiverbaserede ordninger i kommercielle livsforsikringsselskaber er

der en tendens til, at selskaberne indhenter færre helbredsoplysninger og/eller foretager en

lempeligere helbredsbedømmelse, end når der er tale om individuelle ordninger eller indivi-

duelle tilkøb til arbejdsgiverbaserede ordninger.

Undersøgelsen har endvidere vist forskelle på, hvor langt tilbage i tid selskaberne anmoder

om helbredsoplysninger. Nogle selskaber anmoder om helbredsoplysninger 1-5 år tilbage i

tid, andre 10 år tilbage i tid og enkelte har ingen tidsgrænse, men spørger derimod ind til,

om den forsikringssøgende

nogensinde

har haft helbredsproblemer.

Det er ikke ulovligt, at indhente helbredsoplysninger langt tilbage i tid, men da det følger af

persondataloven, at forsikringsselskaber ikke må indsamle og registrere flere oplysninger

om den enkelte borger, end hvad der er nødvendigt, foreslås det, at det i vejledningen til

god skik-bekendtgørelsen tydeliggøres, at forsikringsselskabers indsamling af helbredsop-

lysninger skal have et nødvendigt sagligt formål, jf. omtalen af anbefalingen i boksen ne-

denfor.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

anbefaling 1: Præcisering af vejledningen til bekendtgørelse om god skik, så selskaberne

kun kan anmode kunden om at afgive de helbredsoplysninger, som er nødvendige for for-

sikringstegningen

Det følger af god skik-bekendtgørelsens § 29, at et forsikringsselskab ved tegning af en forsikring skal

anmode kunden om at give de oplysninger, der er nødvendige for tegning af forsikringen.

Finanstilsynet foreslår, at det præciseres i vejledningen til god skik-bekendtgørelsens § 29, at de oplys-

ninger, som et forsikringsselskab indhenter fra eller om en kunde – formålet taget i betragtning – ikke

må omfatte mere end nødvendigt (jf. persondatalovens § 5, stk. 3). Dette gælder både de helbredsop-

lysninger, som et forsikringsselskab anmoder en kunde om at afgive, og de helbredsoplysninger om en

kunde, som et forsikringsselskab eventuelt indhenter hos kundens læge m.fl. Således vil vejledningen

tydeliggøre det princip, som følger af persondataloven, om at private virksomheder ikke må indsamle og

registrere flere oplysninger om den enkelte borger end nødvendigt.

Vejledningen vil dermed tydeliggøre, at forsikringsselskabers indsamling af helbredsoplysninger skal

have et nødvendigt og sagligt formål. Det indebærer bl.a., at selskaberne kun må indsamle helbredsop-

lysninger, hvis det sagligt kan påvises, at oplysningerne er væsentlige for at afdække den forsikringsri-

siko, selskabet kommer til at påtage sig. Det indebærer, at selskaberne kun må anmode om oplysninger

om en forsikringsansøgers eller kundes helbredforhold så langt tilbage i tid, som forsikringsrisikoen ved

de omhandlede helbredsproblemer sagligt kan berettige til.

Undersøgelsen af selskabernes praksis har afdækket, at flere selskaber anmoder forsik-

ringsansøgeren om at afgive samtykke til indhentelse af helbredsoplysninger hos dennes

praktiserende læge, sygehuse, øvrige sundhedsvæsen m.v. samtidig med, at selskaberne

første gang beder forsikringsansøgeren afgive helbredsoplysninger.

Denne praksis indebærer, at selskabet anmoder om samtykke fra kunden, inden selskabet

har haft adgang til de oplysninger, der vil komme til at ligge til grund for selskabets vurde-

ring af, hvorvidt selskabet har behov for et samtykke.

Samtidig viser gennemgangen af forsikringsselskabernes praksis, at samtykke-blanketten

er udformet således, at kunden med sin underskrift giver et dobbelt samtykke – dels et

samtykke til, at selskabet kan indhente helbredsoplysninger hos læge m.v., og dels et sam-

tykke til, at de indhentede oplysninger kan videregives til andre forsikringsselskaber m.fl.

Samtykket er samtidig udformet således, at selskaberne kan indhente alle nødvendige op-

lysninger (herunder helbredsoplysninger, oplysninger om sociale forhold m.v.) fra sund-

hedsvæsen, offentlige myndigheder og forsikringsselskaber,

Ovenstående praksis for anmodning om samtykke ligger inden for rammerne af de nuvæ-

rende regler. Denne praksis giver imidlertid selskaberne en mere vidtrækkende adgang til

at kunne indhente og videregive personfølsomme oplysninger end nødvendigt. Med henblik

på at beskytte kunder, herunder kunder med psykisk betingende lidelser, mod unødig ad-

gang til personfølsomme oplysninger, foreslås det derfor, at selskabernes adgang til at

anmode om samtykker indskrænkes til, hvad der er målrettet, jf. omtalen af anbefalingen i

boksen nedenfor.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

anbefaling 2: Ændring af bekendtgørelse om god skik, så selskabernes ret til at anmode

om kundens samtykke til at indhente helbredsoplysninger hos kundens læge m.v. ind-

skrænkes til de tilfælde, hvor selskabet agter at gøre brug af samtykket

Det følger af god skik-bekendtgørelsens § 29, at et forsikringsselskab ved tegning af en forsikring skal

anmode kunden om at give de oplysninger, der er nødvendige for tegning af forsikringen.

Finanstilsynet foreslår, at § 29 suppleres med en bestemmelse som fastslår, at selskaberne ikke må

anmode kunden om at afgive samtykke til, at selskabet kan indhente oplysninger hos kundens læge

m.fl., hvis samtykket ikke er nødvendigt for tegning af forsikring for kunden.

Med en sådan bestemmelse vil selskaberne ikke kunne anmode kunder om at afgive samtykke, før

selskabet har fastslået, at de af kunden afgivne helbredsoplysninger indebærer, at et samtykke er nød-

vendigt for forsikringstegningen.

Bestemmelsen vil tillige indebære, at selskaberne ikke må anmode om et bredere samtykke end nød-

vendigt. Selskaberne må altså ikke anmode om kundens samtykke til at indhente flere oplysninger end

nødvendigt for forsikringstegningen, og selskaberne må ikke anmode om kundens samtykke til at ind-

hente oplysninger fra flere aktører end fra de for forsikringstegningen nødvendige aktører.

Bestemmelsen bygger således på et princip om, at selskaberne kun må anmode om samtykke, hvis

selskabet aktuelt har noget at bruge samtykket til. Det er ikke Finanstilsynets vurdering, at dette forslag

vil indebære, at det bliver vanskeligere for psykisk syge at tegne forsikringer end i dag.

Finanstilsynet vil i forlængelse af forslaget gå i dialog med branchen om at ændre den gældende prak-

sis, hvor samtykke-blanketten er udformet, så kunden med sin underskrift giver et dobbelt samtykke –

dels et samtykke til indhentelse helbredsoplysninger hos læge m.v., og dels et samtykke til, at de ind-

hentede oplysninger kan videregives til andre forsikringsselskaber m.fl.

Forsikringsselskabernes praksis for vurdering af helbredsoplysninger

Når selskaberne vurderer en persons eventuelle psykiske lidelser og den dertilhørende

forsikringsmæssige risiko, sammenholdes helbredsoplysningerne med selskabets interne

tegningsregler, og det vurderes på denne baggrund, om forsikringen skal tegnes og i givet

fald til hvilken præmie, med hvilke klausuler, og/eller med hvilken eventuel karens/selvrisiko

o.l.

Det er som udgangspunkt medarbejdere ansat hos selskabet, som foretager de individuelle

vurderinger af, om en forsikringsansøgers helbredsprofil giver anledning til andet end en

tegning af forsikring på almindelige vilkår. De fleste livsforsikringsselskaber er medlemmer

af Videncenter for Helbred og Forsikring (HEFO) og støtter sig til centerets evidensbasere-

de retningslinjer for vurdering af forsikringsrisici ved forskellige lidelser. Ofte oversendes

konkrete sager til HEFO, som for selskaberne kan foretage vejledende helbredsmæssige

risikovurderinger i den konkrete sag.

Lovgivningen stiller ikke krav til kompetencer hos de medarbejdere, som foretager disse

vurderinger. Det er dog almindeligt, at de pågældende medarbejdere har en medicinsk

baggrund i form af lægeuddannelse, sygeplejeuddannelse eller lign.

Selskabernes praksis for hhv. forsikringstegning eller -afslag

Finanstilsynet har rettet henvendelse til forsikringsselskaberne, for at få belyst selskaber-

nes praksis for forsikringstegning og omfanget af afslag til forsikringssøgende med henvis-

ning til psykisk helbredsproblemer.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

Undersøgelsen er imidlertid blevet vanskeliggjort af, at forsikringsselskaberne ikke i dag er

forpligtet til at registrere de forsikringsansøgere, der får afslag. Finanstilsynet har derfor

ikke modtaget tilstrækkelige valide data fra selskaberne til at kunne opgøre det nærmere

antal af afslag. Forsikringsselskaberne har således alene kunnet komme med egne estime-

rede skøn over afslag, og ikke nødvendigvis på samme forsikringstyper, jf. nærmere ne-

denfor s. 23.

Den manglende registrering af afslag medfører, at det ikke er muligt at få et mere nøjagtigt

overblik over, hvor mange forsikringsansøgere, der får afslag med henvisning til en psykisk

sygdom. Finanstilsynet har ikke forud for iværksættelsen af denne undersøgelse modtaget

klager fra borgere, der havde fået afslag på at tegne en forsikring, og har i forbindelse med

undersøgelsen alene modtaget 42 henvendelser vedrørende afslag som følge af en psy-

kisk sygdom. Såfremt der skal tilvejebringes valide data for omfanget af afslag med henvis-

ning til psykisk sygdom vil det kræve, at selskaberne underlægges et krav om at registrere

deres afslag på forsikringsansøgere, herunder begrundelsen for afslaget. Det kan give mu-

lighed for løbende at følge udviklingen i, hvor mange forsikringsansøgere, der måtte opleve

at få afslag på deres forsikring med henvisning til bl.a. en psykisk lidelse eller af øvrige

helbredsmæssige årsager. Omvendt vil dette kunne kræve en omfattende registrering med

deraf følgende administrative omkostninger, der bør afvejes i forhold til behovet for disse

oplysninger.

Fremadrettet styrkes Finanstilsynets mulighed for at få overblik over omfanget af klager på

området ved at indføre en pligt for forsikringsselskaberne til at registrere og på anmodning

indberette oplysninger om klager og klagebehandling til Finanstilsynet jf. omtalen heraf i

nedenstående boks.

anbefaling 3: Gennemførelse af registrering af de klager, som forsikringsselskaber modta-

ger og krav om på anmodning at indberette disse til Finanstilsynet

I juni 2012 offentliggjorde den fælles europæiske tilsynsmyndighed på forsikringsområdet (EIOPA) et

sæt guidelines for forsikringsselskabers klagebehandling. Disse guidelines indeholder bl.a. en henstil-

ling til, at forsikringsselskaber skal registrere og indberette oplysninger om klager og klagebehandling til

kompetente nationale myndigheder. Samtidig skal selskaberne løbende analysere oplysninger vedrø-

rende klagebehandlingen for at identificere og håndtere eventuelle tilbagevendende eller systemiske

problemer.

Danmark har forpligtet sig til at følge disse guidelines. Det indebærer, at Finanstilsynet på anmodning

fremadrettet vil modtage indberetninger om selskabernes klager og klagebehandling. Det vil, når dette

indberetningssystem kommer op at stå – hvilket vil ske i 2016 – give Finanstilsynet mulighed for at se,

hvor mange klager over afslag på forsikringstegning, forsikringsselskaberne modtager, og disse oplys-

ninger vil kunne indgå i Finanstilsynets løbende tilsyn med selskaberne.

Selskabernes praksis for kommunikation af afslag

Tilsynet har i undersøgelsen også set på, hvordan selskaberne kommunikerer forsikrings-

afslag til kunderne i afslagsbrevene.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

Forsikringsselskaberne er ikke lovgivningsmæssigt forpligtet til at begrunde afslag af egen

drift, men de skal på anmodning give en begrundelse skriftligt. Alle de afslagsbreve, som

Finanstilsynet har gennemgået i denne undersøgelse, indeholder en konkret begrundelse

eller oplyser, at en sådan begrundelse kan modtages på anmodning herom.

Problematikken har imidlertid vist, at det kan være en særlig belastning at anmode om en

begrundelse, hvis man har et skrøbeligt psykisk helbred. På den baggrund besluttede For-

sikring & Pensions bestyrelse derfor i oktober 2014, at branchen bør imødekomme dette

problem ved at henstille til branchens medlemsselskaber, at alle afslag på tegning og æn-

dring af en forsikring på grund af helbred uopfordret forklares. Henstillingen blev kommuni-

keret til branchen i januar 2015, og den har virkning senest fra 1. december 2015. Senest

fra denne dato skal alle afslag på forsikring altså forklares, når afslaget primært skyldes

den forsikringssøgendes helbredsmæssige forhold.

Finanstilsynet har ikke kompetence til at behandle og træffe afgørelse i tvister mellem for-

sikringsselskaber og kunder, og tilsynet kan derfor eksempelvis ikke foretage vurderinger

af, om begrundelserne for afslagene er i overensstemmelse med de konkrete risikovurde-

ringer, som selskaberne har foretaget i de enkelte sager.

Undersøgelsen af indholdet i afslagsbrevene viser, at der er forskel på, hvilken rådgivning

selskaberne af egen drift giver kunder, som får afslag.

Flere forsikringsselskaber tilbyder at tegne forsikring på normale vilkår, hvis der er gået et

antal år, siden den forsikringssøgende var i behandling for de omhandlede helbredspro-

blemer. I nogle tilfælde, hvor selskaber giver afslag, bliver kunden i afslagsbrevet gjort op-

mærksom på denne fremtidige forsikringsmulighed.

Borgerhenvendelserne til Finanstilsynet har hertil illustreret, at kunder, som ikke oplyses

om muligheden for at ansøge om forsikringen på ny, i flere tilfælde har fået opfattelsen af,

at de permanent er afskåret fra en forsikring. Det foreslås derfor, at forsikringsselskabernes

rådgivningspligt på dette punkt skærpes, ligesom det foreslås, at borgernes adgang til at

søge uvildig information om deres rettigheder på området styrkes, jf. omtalen i anbefalin-

gerne i de to nedenstående bokse.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

anbefaling 4: Præcisering af vejledningen til bekendtgørelse om god skik, så det fremgår, at sel-

skaberne har pligt til af egen drift at yde rådgivning om fremtidige forsikringsmuligheder, når de

giver forsikringsafslag.

Af god-skik bekendtgørelsens § 8 følger, at selskaberne skal yde rådgivning af egen drift, når omstændig-

hederne tilsiger det. Bestemmelsen er imidlertid ikke i dag i vejledningen præciseret i forhold til borgernes

forsikringsadgang.

Det foreslås derfor, at det i vejledningen til god skik-bekendtgørelsens § 8 præciseres, at når forsikrings-

afslag begrundes med ansøgerens helbredstilstand, tilsiger omstændighederne, at forsikringsselskaber af

egen drift skal yde kunden rådgivning om kundens fremtidige forsikringsmuligheder hos selskabet.

Dette indebærer, at selskabet i afslagsbrevene skal informere kunden, hvis selskabets praksis tilsiger, at

selskabet tegner forsikring for kunder, hvis kundens fysiske og psykiske helbredsproblemer ligger mere

end x år tilbage, og at selskabet på denne baggrund kan råde kunden til at ansøge om forsikringen igen,

når kundens sygdomshistorik ligger x år tilbage.

anbefaling 5: Udarbejdelse af mere lettilgængelig information om handicappede og psykisk syges

rettigheder på Penge- og Pensionspanelets hjemmeside

Undersøgelsen har vist, at personer, som har haft eller har en psykisk lidelse, kan have behov for bedre at

kende deres rettigheder og selskabernes praksis på området. Det foreslås derfor, at Penge- og Pensions-

panelet

ser.

anmodes

oprette

særskilt

informationsmodul

på

panelets

hjemmeside

www.raadtilpenge.dk,

som vedrører adgangen til forsikringer for personer med fysiske og psykiske lidel-

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

Lovgrundlag

Kontrahering - aftalefrihed

Det er udgangspunktet i dansk ret, at der er aftalefrihed. Som borger eller virksomhed væl-

ger man med andre ord selv, hvem man vil indgå aftale med, og hvad man ønsker at indgå

aftale om. Dette gælder også for forsikringsselskaber og betyder i udgangspunktet, at for-

sikringsselskaberne inden for lovgivningens øvrige rammer selv kan bestemme, hvem de

vil tilbyde forsikringer og på hvilke vilkår. Princippet gælder for alle typer af forsikringsaftaler

på forbrugerområdet med undtagelse af lovpligtige forsikringer som fx ansvarsforsikring for

motorkøretøjer, hvor selskaberne har en kontraheringspligt. Der findes ikke mange lovplig-

tige forbrugerforsikringer i Danmark.

Princippet om aftalefrihed indebærer bl.a., at et forsikringsselskab har mulighed for at tage

kundernes forskellige forsikringsrisici i betragtning, når et selskab skal vurdere, om selska-

bet vil tilbyde en forsikringssøgende at tegne forsikring.

God skik reglerne og forsikringsaftaleloven

Det følger af § 3 b i forsikringsaftaleloven

, at hvis et forsikringsselskab afslår at tegne en

forsikring for en kunde, skal selskabet på begæring begrunde afslaget. Det følger desuden

af de forbrugerbeskyttende regler i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomhe-

der

, at forsikringsselskaberne skal behandle kunderne redeligt og loyalt. Efter Finanstilsy-

nets opfattelse ligger der i dette krav, at en begrundelse for afslag på at tegne forsikring

skal være saglig. Eventuelle afslag, højere præmier eller skærpede vilkår skal derfor kunne

begrundes sagligt i eksempelvis risikomæssige hensyn, og et forsikringsafslag begrundet

med en forøget risiko for en forsikringsbegivenheds indtræden som følge af den forsik-

ringssøgendes psykiske eller fysiske helbredstilstand må derfor anses for sagligt og ikke

stridende mod reglerne om god skik, jf. § 3 i bekendtgørelsen. Bestemmelsen indebærer,

at forsikringsselskaberne ikke må forskelsbehandle forsikringssøgende på et usagligt

grundlag.

Endvidere følger det af forpligtelsen til at behandle kunderne redeligt og loyalt, at kunde-

kommunikationen skal være fair, forståelig og afbalanceret. Det betyder bl.a., at forsik-

ringsselskaber i deres kundekommunikation ikke må udelade væsentlige informationer.

Desuden fastslås det i § 8 i god skik-bekendtgørelsen, at selskaberne af egen drift skal yde

rådgivning, hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor.

Den forsikringssøgendes pligt til at afgive rigtige oplysninger

Forsikringsaftalelovens §§ 4-7 pålægger forsikringstageren at afgive rigtige og fyldestgø-

rende oplysninger til forsikringsselskabet i forbindelse med forsikringstegningen. Tilside-

sættes denne pligt, kan kunden helt eller delvist miste sin forsikringsdækning.

Indhentelse af helbredsoplysninger, samtykke og videregivelse

Selskabernes indhentelse og brug af helbredsoplysninger, samt lægernes videregivelse af

disse, er reguleret i en række forskellige love og bekendtgørelser, som varetager forskellige

Lovbekendtgørelse nr. 999 af 10. maj 2006 om forsikringsaftaler.

Bekendtgørelse nr. 1094 af 9. september 2015 om god skik for finansielle virksomheder.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

formål og beskyttelseshensyn. De væsentligste love som regulerer dette område er sund-

hedsloven

, forsikringsaftaleloven, lov om finansiel virksomhed

, og persondataloven

Ved siden af lovgrundlaget har branchen indgået en aftale med Lægeforeningen om ind-

hentning af helbredsoplysninger hos læger. Aftalen, som baserer sig på sundhedslovens

regler om videregivelse af helbredsoplysninger, regulerer procedurerne, når selskaberne

indhenter helbredsoplysninger til brug ved risikovurdering og skadesvurdering. Aftalen bin-

der alle Forsikrings & Pensions medlemmer.

Af sundhedslovens §§ 43 og 44 følger, at sundhedspersoner i udgangspunktet kun må

videregive helbredsoplysninger om patienten med dennes skriftlige samtykke,

og bran-

cheaftalen baserer sig på disse regler om videregivelse. Brancheaftalen indebærer derved,

at selskabet altid skal indhente kundens skriftlige samtykke, inden selskabet anmoder læ-

gen om helbredsoplysninger. Samtykket skal i henhold til brancheaftalen, udover at være

skriftligt, tillige indeholde oplysninger om, hvilken type oplysninger der må videregives, til

hvem og til hvilket formål.

Selskabet må i henhold til brancheaftalen kun bede lægen om at videregive oplysninger,

der er relevante for selskabets behandling af den konkrete sag. Samtidig følger det af

brancheaftalen, at selskabet vurderer, hvilke oplysninger, som er relevante til brug for sa-

gen.

Forsikringsaftaleloven afgrænser, hvilke konkrete oplysninger selskabet må bruge til vurde-

ringen af en persons forsikringsrisiko. Således følger det af forsikringsaftalelovens § 3 a, at

selskabet ikke må indhente, modtage eller bruge oplysninger, som belyser en persons ar-

veanlæg og risiko for i fremtiden at udvikle sygdomme. Dette omfatter i praksis bl.a. DNA-

analyser og andre screeningsundersøgelser, der er foretaget til udredning af en arveligt

baseret risiko for at udvikle en sygdom. Selskaberne må dog gerne indhente, modtage og

bruge oplysninger om aktuelle og tidligere sygdomme samt kontakter til læge eller andre

behandlere. Der er således intet lovgivningsmæssigt til hinder for, at et selskab til brug for

sin risikovurdering eller skadesvurdering indhenter og bruger helbredsoplysninger fra

sundhedsvæsnet om den forsikringssøgende psykiske sygdomshistorik, så længe dette

gøres i overensstemmelse med dennes skriftlige samtykke og reguleringen på området.

Endelig reguleres selskabets adgang til at videregive helbredsoplysninger om den forsik-

ringssøgende/forsikrede af reglerne om tavshedspligt og videregivelse i lov om finansiel

virksomhed kapitel 9. Det følger heraf, at selskaberne ikke uden samtykke fra den som

oplysningerne vedrører, må videregive disse.

Persondataloven fastslår endvidere, at når en dataansvarlig samler personoplysninger ind,

skal det stå klart, hvilket formål oplysningerne skal bruges til, og formålet skal være sagligt

(persondatalovens § 5, stk. 2). Samtidig følger det af loven, at der ikke må indsamles og

registreres flere oplysninger om den enkelte borger, end hvad der er nødvendigt (jf. per-

sondatalovens § 5, stk. 3).

Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 (Sundhedsloven).

Lovbekendtgørelse nr. 948 af 2. juli 2013 om finansiel virksomhed

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger.

Ved forsikringstagerens død skal samtykket dog afgives af en anden berettiget, jf. § 45.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

Anmeldelse af teknisk grundlag til Finanstilsynet

Det følger af lov om finansiel virksomhed § 20, at livforsikringsselskaber og pensionskasser

skal anmelde deres tekniske grundlag for udøvelse af virksomheden til Finanstilsynet.

Dette indbefatter bl.a., at alle livforsikringsselskaber skal anmelde deres kriterier for, hvor-

når såvel de forsikringssøgende som forsikringstagerne udbedes helbredsoplysninger til

brug for bedømmelse af risikoforholdene.

De anmeldte forhold til Finanstilsynet skal være rimelige og betryggende for såvel den en-

kelte forsikringstager og de øvrige berettigede efter forsikringsaftalerne, jf. § 21 i lov om

finansiel virksomhed. Når tilsynet vurderer, om forholdene er rimelige og betryggende må

brugen af helbredoplysninger ikke stille forsikringstagere dårligere, fx som følge af særskil-

te regler for udvalgte forsikringstagere i samme gruppe. Hermed vil der nemlig ske en om-

fordeling mellem forsikringstagere. Finanstilsynet kan som led i sit tilsyn udstede påbud til

selskaber om fornødne ændringer i forholdene til efterlevelse af bestemmelsen i § 21.

International lovgivning – Handicapkonventionen

Danmark har tiltrådt og ratificeret FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-

cap og tillægsprotokol (Handicapkonventionen). Konventionen forbyder diskrimination på

grund af handicap og binder bl.a. de ratificerende stater til at indrette national lovgivning i

overensstemmelse hermed.

Hvad der nærmere forstås ved ”handicap”, og herved om en aktuel eller tidligere psykisk

lidelse skal betragtes som et handicap, afgøres ud fra konventionens artikel 1, som define-

rer handicap således:

”… Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellek-

tuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hin-

dre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre”

Konventionens artikel 25 stiller følgende krav:

”Deltagerstaterne

anerkender, at personer med handicap har ret til at nyde den højest

opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination på grund af handicap. Deltagerstater-

ne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap har

adgang til sundhedsydelser, som tager hensyn til køn, herunder sundhedsrelateret re-

habilitering. Deltagerstaterne skal i særdeleshed:

[…]

e) forbyde diskrimination af personer med handicap i forbindelse med sygeforsikringer

og livsforsikringer, som skal tilbydes på retfærdige og rimelige vilkår, når sådanne for-

sikringer er tilladt efter national ret.”

Det følger af § 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, at finansielle

virksomheder, herunder forsikringsselskaber, skal behandle deres kunder redeligt og loyalt.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

I begrebet redeligt og loyalt ligger bl.a., at man ikke må forskelsbehandle kunder på et

usagligt grundlag. Selskaberne må således gerne fastsætte højere præmier eller skærpede

vilkår for sindslidende eller handicappede, hvis dette sagligt kan begrundes med, at sel-

skabet påtager sig større risiko end sædvanligt ved at tegne forsikring for vedkommende.

Det er derimod i strid med god skik at afvise sindslidende, alene fordi selskabet ikke ønsker

at tegne forsikringer for folk med dette handicap.

Hvis en finansiel virksomhed diskriminerer sindslidende eller handicappede personer eller

nægter at give disse kunder retfærdige og rimelige vilkår, har Finanstilsynet mulighed for at

påbyde virksomheden at ændre praksis for fremtiden. Efterkommer virksomheden ikke et

påbud, vil virksomheden kunne ifalde bødestraf.

Det er på den baggrund Finanstilsynets vurdering, at Danmark opfylder FN’s konvention

om rettigheder for personer med handicap og tillægsprotokol artikel 25, litra e.

Finanstilsynets tilsyn med reglerne

Tilsynets god skik tilsyn

Finanstilsynets tilsyn med forsikringsselskabers efterlevelse af god skik-reglerne er et tilsyn

med forsikringsselskabernes

generelle

adfærd.

Tilsynet sker via eksempelvis off site- og

on site-undersøgelser, temaundersøgelser, inspektioner, dialogmøder, desk research,

markedsovervågning og indsamling af klagedata m.v.

Det forhold, at tilsynet fører et

generelt

adfærdstilsyn, indebærer, at tilsynet ikke behandler

eller træffer afgørelser i konkrete tvister mellem en kunde og en finansiel virksomhed. Kon-

krete sager henvises til behandling af den klageansvarlige i forsikringsselskabet eller i An-

kenævnet for Forsikring.

Generelle sager, som tilsynet tager op, kan være initieret af generelle klager, af forespørgs-

ler fra Forbrugerombudsmanden, eller sager kan tages op af egen drift – fx fordi tilsynet er

blevet opmærksom på mulige overtrædelser af god skik-reglerne som led i tilsynsvirksom-

heden eller via omtale i pressen.

De sager, som Finanstilsynet tager op, afsluttes ved, at tilsynet enten konstaterer, at god

skik reglerne er overholdt, eller ved at tilsynet påtaler virksomhedens praksis eller påbyder

virksomheden at ændre praksis.

Finanstilsynet fastlægger tilsynsvirksomheden og prioriterer blandt emneområderne ud fra

det risikobaserede princip om, at den tilsynsmæssige indsats skal stå i forhold til risikoen

for eller skadevirkningerne af lovovertrædelser.

Finanstilsynets forbrugerettede aktiviteter er knyttet til § 43 om god skik i lov om finansiel virksomhed og de regler, der

er udstedt med hjemmel heri. I forarbejderne til bestemmelsen er det præciseret, at Finanstilsynet fører tilsyn med at

finansielle virksomheders generelle adfærd er i overensstemmelse med god skik. Det er således anført, at tilsynet ikke

kan behandle konkrete tvister mellem en finansiel virksomhed og dens kunder, men at ”tilsynet

alene påser overholdel-

sen af den offentligretlige regler og foretager en generel vurdering af om, de finansielle virksomheders aftaler og vilkår

overfor kunderne er i overensstemmelse hermed”.

Det fremgår ligeledes, at Finanstilsynet ikke er forpligtet til at behand-

le alle klager, som tilsynet får forelagt.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

Finanstilsynet har forud for iværksættelsen af denne undersøgelse ikke tidligere modtaget

klager fra borgere, som har oplevet at få afslag på at tegne en forsikring med begrundelse i

en psykisk lidelse. Tilsynet er ej heller via tilsynets inspektionsvirksomhed blevet bekendt

med klagesager om afslag på tegningstidspunktet. Tilsynet har derfor ikke taget dette pro-

blemkompleks op til behandling tidligere.

Finanstilsynets tilsyn med livsforsikringsselskabernes præmiefastsættelse

I lov om finansiel virksomhed er der særlige regler for livsforsikrings- og pensionsselskaber,

som skal sikre, at selskabernes tekniske grundlag, herunder selskabernes grundlag for

beregning af forsikringspræmien, er ”betryggende og rimelige overfor den enkelte forsik-

ringstager”.

Tilsynet med livsforsikrings- og pensionsselskabernes overholdelse af § 20 og § 21 i lov om

finansiel virksomhed foregår ved løbende overvågning og ved inspektioner i de enkelte

selskaber. Tilsynsvirksomheden er bl.a. fokuseret på, om livsforsikringsselskabernes præ-

miefastsættelse sker rimeligt og betryggende, og om præmiefastsættelsen afspejler de

risici, selskabet påtager sig. Tilsynet består bl.a. i, at selskaberne anmelder de præmier,

der fastsættes for forskellige risikokategorier. Finanstilsynet fører endvidere tilsyn med sel-

skabernes principper for brugen af helbredsvurdering via helbredsattester – fx hvornår et

selskab kræver fornyet helbredsattest ved forhøjelse af præmieindbetaling eller lignende.

Finanstilsynet modtager ikke de konkrete helbredsattester som en del af det løbende tilsyn.

Finanstilsynets tilsyn ser således på, om livsforsikringsselskabernes præmiefastsættelser

og brug af helbredsvurdering følger de gældende regler.

Forsikringsselskabernes praksis

Finanstilsynet har indhentet oplysninger fra 11 forsikringsselskaber

for at undersøge,

hvordan og i hvilket omfang forsikringsselskaberne lever op til de forbrugerbeskyttende

regler, når kunderne er forsikringssøgende og forsikringstagere, som har eller har haft en

psykisk betinget lidelse. Tilsynet har bedt disse selskaber om at redegøre for deres praksis,

når personer med psykisk betingede lidelser anmoder om en forsikring. På den baggrund

har tilsynet kortlagt forsikringsselskabernes praksis for vidt angår 1) indhentelse af hel-

bredsoplysninger fra denne kundegruppe, 2) selskabernes forsikringstegning eller afslag på

samme til denne kundegruppe, 3) selskabernes afslag på erstatningsudbetaling ved afgi-

velse af urigtige helbredsoplysninger og endelig 4) selskabernes kommunikation til kunde-

gruppen i forbindelse med forsikringsafslag eller tegning af forsikringer på særlige vilkår.

De selskaber, som indgår i undersøgelsen er følgende:

•

Alka

•

Alm. Brand

•

AP Pension

•

Codan

•

Danica

Undersøgelsen er gennemført i medfør af § 347 i lov om finansiel virksomhed.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

•

Danske Forsikring

GF forsikring

Nordea Liv & Pension

PFA Pension

Privatsikring

Sygesikringen Danmark

Topdanmark Livsforsikring

Topdanmark forsikring

Tryg

MP Pension

De ovennævnte selskaber er udvalgt, fordi de enten direkte eller via samarbejdsaftaler er

omtalt i én eller flere af de klager, som Finanstilsynet har modtaget fra borgere, som tidlige-

re har haft eller har en psykisk lidelse, og som ikke har følt sig ordentligt behandlet i forbin-

delse med anmodning om forsikring.

Undersøgelsen af de nævnte selskabers praksis har givet anledning til, at tilsynet har kun-

net kortlægge den generelle praksis på tværs af selskaberne på fire områder:

•

For det første har tilsynet i undersøgelsen set på, hvornår selskaberne indhenter hel-

bredsoplysninger fra forbrugere, som ansøger om at tegne forsikring.

•

For det andet har tilsynet set på, hvilke retningsliner selskaberne støtter sig til, når de

skal vurdere de indhentede helbredsoplysninger. Dvs. hvilke retningslinjer selskaberne

anvender, når de skal vurdere en persons eventuelle psykiske lidelser og den dertilhø-

rende forsikringsmæssige risiko. I den forbindelse har tilsynet også set på, hvorvidt sel-

skaberne i tilfælde af konstateret psykisk sygdom hos en forsikringssøgende hhv. afvi-

ser kunden, tilbyder tegning af forsikring på særlige vilkår eller tilbyder tegning med for-

højet præmie.

•

For det tredje har tilsynet i undersøgelsen set på, hvordan selskaberne kommunikerer

afslag m.v. til kunderne. I denne del af undersøgelsen har tilsynet set på, hvordan sel-

skaberne underretter kunder om forsikringsselskabets vurdering, når kunder får afslag

på forsikring eller alene tilbydes forsikring på særlige vilkår.

•

For det fjerde har tilsynet set på selskabernes praksis, når personer med psykiske lidel-

ser ansøger om erstatning. Her har tilsynet set på selskabernes praksis for, hvorvidt der

gives afslag på erstatningsudbetaling (begrundet med afgivelse af urigtige oplysninger)

til forsikringstagere, hvis det først på erstatningsansøgningstidspunktet bliver klart for

forsikringsselskabet, at vedkommende tidligere har haft en psykisk sygdom.

Resultaterne fra de ovenfor nævnte fire undersøgelsesområder er opsummeret i det føl-

gende, hvor undersøgelsesresultaterne fra hvert delområde er beskrevet i hvert sit afsnit.

I præsentationen af undersøgelsesresultaterne er resultaterne præsenteret i summarisk

form på en sådan måde, at den eller de virksomheder, som det eller de konkrete forhold

omhandler, ikke kan identificeres. Dette skyldes, at Finanstilsynet på baggrund af undersø-

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

gelsen ikke har fundet anledning til at give påbud eller påtaler til enkelte virksomheder.

Derimod har tilsynet på baggrund af undersøgelsen fundet anledning til at foreslå en række

anbefalinger, som gælder på tværs af de undersøgte virksomheder. Tilsynets rapport er

således centreret om tværgående undersøgelsesresultater.

Hvor og hvordan indhentes der helbredsoplysninger?

Tilsynet har i undersøgelsen set på, hvor og hvordan selskaberne indhenter helbredsoplys-

ninger fra personer, som ansøger om at tegne forsikring. Undersøgelsen viser, at den må-

de, som selskaberne indhenter helbredsoplysninger på, ligger inden for rammerne af lov-

givningen.

På hvilke forsikringsområder anmodes kunden om at afgive helbredsoplysninger?

Undersøgelsen viser, at det hos visse selskaber er almindelig praksis at bede forsikrings-

ansøgere om at afgive oplysninger om såvel fysiske som psykiske lidelser og sygdomme,

når det drejer sig om tegning af visse personforsikringer eller ansøgning om forhøjelse af

dækning på eksisterende personforsikringer. De forsikringstyper, hvor selskaber udbeder

sig helbredsoplysninger, omfatter især forsikringer, der dækker ved død (livsforsikringer),

forsikringer, der dækker ved nedsat erhvervsevne (erhvervsudygtighedsforsikringer, er-

hvervsevnetabsforsikringer m.v.) og forsikringer mod sygdomme (forsikringer for kritisk

sygdom, sundhedsforsikringer, sygeforsikringer m.v.)

Når selskaberne udbeder sig helbredsoplysninger på netop de nævnte personforsikringsty-

per har det sin årsag i, at det netop er konsekvenserne af fysiske og/eller psykiske hel-

bredsproblemer, som sådanne personforsikringer yder økonomisk kompensation for. Derfor

anser selskaberne helbredsrisikoen som en afgørende faktor for den risiko, som selskabet

påtager sig ved at tegne forsikring for kunden.

Der er stor forskel på, hvilke helbredsoplysninger selskaberne indhenter, alt efter om der er

tale om en individuelt etableret forsikring eller en forsikring, som indgår i en pensionsord-

ning etableret via et ansættelsesforhold. Generelt indhentes der ikke helbredsoplysninger,

når der er tale om en obligatorisk pensionsforsikring i et arbejdsmarkedspensionsselskab.

Der er en tendens til, at selskaberne indhenter færre helbredsoplysninger og/eller foretager

en lempeligere helbredsbedømmelse for arbejdsgiverbaserede ordninger i kommercielle

livsforsikringsselskaber end for individuelle ordninger eller individuelle tilkøb til arbejdsgi-

verbaserede ordninger.

•

Individuelt tegnede personforsikringer

For individuelt tegnede personforsikringer, bortset fra ulykkesforsikringer, er det almindeligt

at indhente helbredsoplysninger forud for forsikringstegning. Dette gælder for såvel livsfor-

sikringer, erhvervsevnetabsforsikringer, sygeforsikringer

og sundhedsforsikringer. Det

gælder også, hvis der er tale individuelle tilkøb til arbejdsgiverbaserede ordninger.

Hertil kommer også individuelle forsikringer, hvor der er fritagelse for indbetaling (præmiefritagelse).

For så vidt angår rejsesygeforsikringer viser undersøgelsen, at helbredsoplysninger ikke indhentes ved forsikrings-

tegning, men forsikringsbetingelserne kan i stedet indeholde krav om, at forsikringstager skal have foretaget en medi-

cinsk forhåndsvurdering forud for rejsen. Denne forhåndsvurdering er afgørende for, om der vil være dækning for syg-

domsudbrud m.v. under en rejse for eksisterende kroniske lidelser, herunder også psykiske lidelser.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

Enkelte af de undersøgte selskaber har tidligere indhentet helbredsoplysninger til brug for

tegning af ulykkesforsikringer, men denne praksis er ophørt. Det indebærer, at ingen af de

selskaber, som indgår i undersøgelsen indhenter helbredsoplysninger ved tegning af ulyk-

kesforsikringer.

Når et selskab ikke indhenter helbredsoplysninger forud for tegning af en ulykkesforsikring,

er det almindeligt med bestemmelser i forsikringsbetingelserne, der i større eller mindre

omfang undtager ulykkestilfælde m.v., som kan henføres til sygdomme/lidelser m.v., der

opstod før forsikringstegningen. Dette betyder i realiteten, at helbredsoplysninger indhentes

på det tidspunkt, hvor en forsikringstager eventuelt måtte ansøge om udbetaling under for-

sikringen. Undtagelsesbestemmelserne indebærer her, at selskabet afviser dækning, hvis

der på skadesanmeldelsestidspunktet viser sig fysiske og/eller psykiske helbredsmæssige

problemer, som var til stede før forsikringstegningen, og ulykken har årsag i disse proble-

mer.

•

Forsikringer tegnet via et ansættelsesforhold

De kunder, som bliver omfattet af en pensionsordning via et ansættelsesforhold, skal i flere

tilfælde alene svare på, om de er raske og fuldt arbejdsdygtige. I andre tilfælde skal kunden

alene udfylde en pensionserklæring om bl.a. nedsat erhvervsevne, førtidspension og fleks-

job. Disse spørgsmål stilles for at sikre, at forsikringsbegivenheden ikke allerede er indtrådt

ved forsikringens oprettelse. Kun hvis kunden ikke kan svare bekræftende på de nævnte

spørgsmål, udredes kundens helbred nærmere til afdækning af, hvilken forsikringsrisiko,

der er forbundet med kunden.

I andre tilfælde skal medlemmer, som optages i pensionsordninger via et ansættelsesfor-

hold, ikke afgive helbredsoplysninger ved optagelse. I disse tilfælde er alle forsikringstage-

re, uanset eventuelle helbredsmæssige problemer ved indtegningen, omfattet af forsikrin-

gerne. Her har selskaberne – for at begrænse den risiko disse selskaber påtager sig ved

denne optagelsesprocedure – sædvanligvis aftalevilkår, som minimerer den risiko de påta-

ger sig. Det kan fx være, at der i større eller mindre omfang i forsikringsbetingelserne er

undtagelser for erhvervsevnetab mm., som har sammenhæng med sygdomme/lidelser

m.v., der bestod forud forsikringstegningen. Eller det kan være, at medlemmerne bliver

omfattet af en karensperiode, som indebærer, at medlemmet får begrænset dækning, hvis

vedkommende bliver invalid de første år efter optagelsen, hvis invaliditeten skyldes en be-

stående sygdom eller lidelse.

Hvordan og på hvilke blanketter anmodes kunden om at afgive helbredsoplysninger?

Når selskaberne indhenter helbredsoplysninger fra forsikringsansøgere, bliver kunden

spurgt ind til fysiske og psykiske sygdomme aktuelt og tilbage i tid.

Alt efter hvilken forsikringstype, der er tale om, og alt efter hvilket selskab, der er tale om,

kan der være tale om brug af en mere eller mindre omfattende helbredserklæring.

Hos de fleste selskaber er det praksis, at selskabet samtidig med, at selskabet første gang

beder forsikringsansøgeren afgive helbredsoplysninger, anmoder forsikringsansøgeren om

Finanstilsynet er imidlertid bekendt med, at der forsat kan være enkelte forsikringsselskaber, der ikke indgår i denne

undersøgelse, som fortsat på tegningstidspunktet indhenter helbredsoplysninger for ulykkesforsikringer.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

at afgive samtykke til, at forsikringsselskabet må indhente alle nødvendige oplysninger hos

kundens praktiserende læge, sygehuse, øvrige sundhedsvæsen m.v.

Når forsikringsselskaberne første gang beder kunden afgive helbredsoplysninger, beder

nogle selskaber kunden om i helbredserklæringen at oplyse om helbredsforhold 10 år tilba-

ge i tid, andre 1-5 år tilbage i tid. Endvidere har undersøgelsen vist to eksempler på sel-

skaber med praksis for i en helbredserklæring at spørge ind til, om forsikringsansøgere

nogensinde

har haft en psykisk lidelse. Et af disse selskaber er i færd med at ændre prak-

sis, så selskabet fremover i stedet i helbredserklæringer spørger 10 år tilbage i tid.

Eksempler på spørgsmål om psykiske lidelser, som forsikringsansøgere skal

besvare i helbredserklæring fra forsikringsansøgeren til selskabet

SELSKAB A

Har du inden for de sidste 2 år konsulteret, haft en henvisning til eller en aftale med,

været undersøgt eller behandlet af: (…), psykolog, psykiater, psykoterapeut.

SELSKAB B

”Har du… haft eller været i kontakt med læge, psykiater, psykolog eller anden be-

handler for psykiske tilstande fx depression, angst nervøsitet, stress, krisereaktion,

forgiftningstilfælde eller andet?”

SELSKAB C

Har du indenfor de sidste 5 år været undersøgt eller behandlet hos følgende be-

handlere?

•

(…)

•

Psykiater, psykolog eller psykoterapeut

SELSKAB D

Har du nogensinde lidt af, blevet behandlet eller undersøgt for: Hjertelidelser, pro-

blemer med blodomløbet, (…), eller psykisk sygdom?

Hvis kunden på en helbredserklæring angiver at have eller have haft en psykisk lidelse

indenfor den tidsramme, som selskabet spørger om, og hvis selskabet vurderer det som

relevant, beder selskaberne i reglen kunden afgive supplerende oplysninger på et specifikt

spørgeskema, som vedrører psykiske lidelser. Her anvender de selskaber, som er med-

lemmer af Videncenter for Helbred og Forsikring, særlige spørgeskemaer, som kan anven-

des til risikovurdering efter retningslinjer udarbejdet af Videncenteret. I disse spørgeske-

maer spørges der ind til den enkeltes konkrete forløb fx om diagnose, symptomer, antal

episoder, behandling, behandlingseffekt og funktionspåvirkning, uarbejdsdygtighed m.v. De

skemaer om psykiske lidelser, som tilsynet har set, er ikke tidsbegrænsede, og der spørges

ind til lidelser i hele kundens levetid.

Hvordan og på hvilke blanketter indhentes helbredsoplysninger/helbredsattest fra kundens

læge?

Hvis selskabet ikke kan foretage en vurdering på baggrund af de oplysninger, der er inde-

holdt i helbredserklæring fra kunden og spørgeskema, kan selskabet – med kundens sam-

tykke – supplerende indhente en helbredsattest fra kundens læge og/eller indhente andre

oplysninger fra kundens egen læge eller eventuelt fra anden behandler (psykiater, sygehus

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

m.v.). Dette kan fx være tilfældet, hvis kunden på skemaet oplyser tilfælde af indlæggelser

eller mere alvorlige forløb.

Helbredsattesten skal efter aftale mellem Brancheforeningen Forsikring & Pension og Læ-

geforeningen udfærdiges på en standardblanket. I denne standardblanket skal kundens

læge bl.a. svare på følgende spørgsmål. ”Lider

eller har forsikringssøgende lidt af (…) psy-

kiske sygdomme af nogen art fx depression, nervøsitet, angst, stress og affektreaktion?”

Hvis lægen svarer ja til dette spørgsmål, skal lægen opgive sygdommens diagnose, tids-

punkt, varighed og forløb. Som det fremgår af ovenstående spørgsmål, er standardblanket-

tens spørgsmål udformet uden tidsbegrænsning på, hvor langt tilbage i tid lægen skal angi-

ve tidligere sygdomme.

Hver gang et selskab indhenter konkrete oplysninger fra en læge eller lignede, er det prak-

sis, at kunden får besked om, hvorfor oplysningerne ønskes indhentet, hvilke oplysninger,

der indhentes, præcis for hvilken periode, og hos hvem, selskabet ønsker at hente oplys-

ningerne.

Hvornår anmodes kunden om samtykke til indhentelse af helbredsoplysninger fra kundens

læge m.fl.?

Det følger af en aftale, som Forsikring & Pensions medlemmer har indgået med Lægefor-

eningen, at selskabet, når de anmoder om kundens skriftlige samtykke, skal foretage den-

ne anmodning på en aftalt standard-samtykkeerklæring, inden selskabet anmoder læge,

sundhedsvæsen m.fl. om helbredsoplysninger.

Hos de fleste selskaber er det praksis, at selskabet anmoder forsikringsansøgeren om at

afgive samtykke til indhentelse af helbredsoplysninger hos kundens praktiserende læge,

sygehuse, øvrige sundhedsvæsen m.v. samtidig med, at selskabet første gang beder for-

sikringsansøgeren afgive helbredsoplysninger. Flere selskaber har således den praksis, at

de anmoder om samtykke fra kunden til indhentelse af oplysninger fra sundhedsvæsenet

m.v., inden selskabet har haft adgang til de oplysninger, der vil komme til at ligge til grund

for selskabets vurdering af, hvorvidt selskabet har behov for et samtykke.

Samtidig er det generel praksis, at forsikringsselskaberne anmoder forsikringsansøgere om

at afgive et bredt samtykke til, at selskabet må indhente alle nødvendige oplysninger (her-

under sygdomsoplysninger, oplysninger om helbredsforhold, herunder kontakt til sund-

hedsvæsenet, oplysninger om sociale forhold m.v.) hos praktiserende læger, sygehuse og

andre relevante dele af sundhedsvæsenet, hos offentlige myndigheder, herunder fx kom-

muner og Arbejdsskadestyrelsen samt hos andre forsikringsselskaber og pensionskasser.

Endvidere er det praksis, at kunden samtidig anmodes om samtykke til, at de indhentede

oplysninger kan videregives til andre forsikringsselskaber, pensionskasser, offentlige myn-

digheder som fx Arbejdsskadestyrelsen samt andre autoriserede sundhedspersoner, der

involveres i kundens sag.

Hvordan vurderes helbredsoplysningerne?

Tilsynet har i undersøgelsen set på, hvordan selskaberne vurderer en persons eventuelle

psykiske lidelser og den dertil hørende forsikringsmæssige risiko.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

Tilsynet har på baggrund af undersøgelsen ikke fundet belæg for, at selskabernes vurde-

ring af forsikringsansøgeres helbredsoplysninger ikke skulle ligge inden for rammerne af

lovgivningen.

Når det enkelte selskab har indhentet helbredsoplysninger fra eller om kunden, er det al-

mindelig praksis, at selskabet sammenholder helbredsoplysningerne med selskabets inter-

ne tegningsregler og vurderer, om forsikringen skal tegnes og i givet fald til hvilken præmie,

med hvilke klausuler, og om der skal indføjes karens, selvrisiko o.l.

Det er medarbejdere hos selskaberne, som på baggrund af de indsamlede helbredsoplys-

ninger i de konkrete sager foretager de individuelle vurderinger af, om en forsikringsansø-

gers helbredsprofil giver anledning til andet end en tegning af forsikring på almindelige vil-

kår og til almindelig præmie. Lovgivningen stiller ikke krav til fagligheden af medarbejderne,

som foretager disse vurderinger, uanset om de er ansat i forsikringsselskabet eller hos

HEFO. Det er dog almindeligt, at de pågældende medarbejdere har en medicinsk baggrund

i form af lægeuddannelse, sygeplejeuddannelse eller lignende.

Når medarbejdere i selskaberne skal vurdere, i hvilket omfang de eventuelle fysiske og

psykiske helbredsproblemer, som en forsikringsansøger måtte have, øger forsikringsrisiko-

en, har 24 ud af de i alt 35 danske livs- og pensionsselskaber mulighed for at støtte sig til

vejledende evidensbaserede retningslinjer fra Videncenter for Helbred & Forsikring

(HEFO), som disse selskaber har valgt at være medlemmer af.

HEFO er et fagligt, uafhængigt videns- og analysecenter, der udarbejder vejledende evi-

densbaserede retningslinjer, som HEFO’s medlemmer kan anvende til at vurdere, hvilke

helbredsforhold, der kan have betydning for forsikringsrisikoen i livs- og pensionsforsikring.

Videncenteret indsamler dokumentation og udarbejder statistikker for, i hvilket omfang en

række fysiske og psykiske helbredsforhold øger risikoen for nedsat levetid eller øger risiko-

en for erhvervsevnetab. Fysiske og psykiske helbredsproblemer behandles efter de samme

risikomæssige principper, idet begge former for helbredsproblemer kan påvirke folks er-

hvervsevne og forventede levetid.

Videncenteret har oplyst, at de løbende ajourfører retningslinjerne efter den nyeste statistik

og lægelige viden om bl.a. levetider, invaliditetshyppigheder og helbred.

Denne viden

anvender HEFO til at kvantificere de forskellige helbredsforholds risiko, og identificere

stærke risikomarkører. HEFO inddeler risikovurderingerne af de enkelte fysiske og psyki-

ske helbredsforhold i op til flere forskellige risikogrupper, alt efter den specifikke sygdoms

risikomarkører og prognose. Risikogrupperne inddeles fx i normal eller let øget risiko (nor-

mal præmie), moderat og svært øget risiko (forhøjet præmie).

Retningslinjerne fra HEFO indeholder ingen anbefalinger om tegning af eventuel forsikring

med klausul og forholder sig alene til, om forsikringsrisikoen ved bestemte helbredsproble-

mer tilsiger normale vilkår eller forhøjet præmie, eller om forsikringsrisikoen statistisk set er

Det kan nævnes, at nogle af de selskaber, som har valgt ikke at være medlemmer af HEFO, er selskaber, som har en

antagelsespolitik, hvor de ikke anmoder om helbredsoplysninger, men hvor alle optages uanset helbred.

Retningslinjerne er baseret på analyser af relevante lægevidenskabelige prognosestudier, danske befolknings-

undersøgelser, Cochrain metaanalyser og forsikringsanalyser.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

så stor, at en forsikring kun kan tegnes til en så høj præmie, at det ikke giver mening for

kunden at tegne forsikringen, hvorfor forsikringsrisikoen tilsiger et afslag.

HEFO’s risikovurderinger viser, at der i flere tilfælde ikke kan opstilles klare udfaldsmål for

risikovurderingen ved psykiske helbredsproblemer. Det skyldes, at prognosen for hver psy-

kisk diagnose/symptom afhænger af symptomernes karakter, sværhedsgrad, varighed,

sygdomsforløb, behandlingseffekt og forekomsten af flere sygdomme samtidigt. I retnings-

linjerne er der for hvert fysisk eller psykisk helbredsforhold endvidere beskrevet lægelige og

prognostiske forløb, som selskaberne kan anvende til at holde den enkelte forsikringssø-

gendes sygehistorie op imod.

HEFO tilbyder desuden sine medlemmer, at de kan oversende konkrete sager til HEFO og

bede HEFO foretage vejledende helbredsmæssige risikovurderinger i den konkrete sag.

HEFO har oplyst, at de årligt foretager vejledende helbredsmæssige risikovurderinger i

omkring 3-5.000 konkrete sager.

HEFO’s medlemsselskaber kan derved foretage helbredsrisikovurderinger med udgangs-

punkt i HEFO’s retningslinjer eller vejledende vurdering sammenholdt med selskabets egne

overvejelser. Skadesforsikringsselskaber har ikke mulighed for at være medlemmer af Vi-

dencenteret.

Uanset om et selskab er medlem af HEFO eller ej, er det det enkelte selskab, der fastsæt-

ter, hvilket udfald en helbredsvurdering skal have, og det er derved selskabet, der fastætter

de endelige forsikringsvilkår. Selskabet er således ikke bundet af HEFO´s vejledninger eller

vejledende vurderinger. Fastsættelsen af forsikringsvilkår sker dog i reglen i lyset af

HEFO’s retningslinjer eller egne forsikringstekniske og aktuarmæssige overvejelser om

forsikringsrisiko, risikosummer, dækning, tegningsregler, aftaler m.v..

Hvilke forsikringsmuligheder giver helbredsvurderingen anledning til

Tilsynet har i undersøgelsen også set på, hvorvidt selskaberne i tilfælde af konstateret psy-

kisk sygdom hos en forsikringsansøger hhv. afviser kunden eller tilbyder tegning af forsik-

ring på særlige vilkår eller med forhøjet præmie.

Til de kunder, som har været raske inden for den periode, som selskabet indhenter hel-

bredsoplysninger om, som har eller har haft fysiske eller psykiske lidelser, der ikke øger

risikoen for erhvervsevnetab eller påvirker levetiden, vil forsikringsselskaberne tilbyde for-

sikring på normale vilkår.

Kunder, som har fysiske eller psykiske sygdomme, som efter selskabets vurdering øger

forsikringsrisikoen, vil få afslag på en eller flere forsikringer, blive tilbudt forsikring til forhø-

jet præmie eller blive tilbudt forsikring på særlige vilkår med eksempelvis forbehold for be-

stemte lidelser eller diagnoser

. Hvis et forsikringsselskab ikke er i stand til at vurdere,

hvilken forsikringsrisiko, der er forbundet med en kundes helbredsproblemer, er det almin-

delig praksis, at selskabet enten afslår at tegne forsikring for kunden eller tilbyder tegning

med forbehold for de helbredsproblemer, som selskabet ikke er i stand til at risikovurdere.

Et forbehold indebærer, at hvis den forsikringssøgende eksempelvis har en knælidelse, vil han eller hun få en forsik-

ring på almindelige vilkår for alt andet end det pågældende knæ.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

Nogle selskaber har fx praksis for ikke at tilbyde tegning til forhøjet præmie, men alene

tegning til almindelig præmie, eventuelt med forbehold for bestemte lidelser eller diagnoser.

Andre selskaber har omvendt en praksis, hvor de ikke tegner forsikringer med forbehold,

men alene – i de tilfælde hvor selskabet vurderer, at de kan påtage sig forsikringsrisikoen –

tilbyder forsikring til almindelig præmie eller forhøjet præmie.

Nogle forsikringsselskaber har den praksis, at en psykisk lidelse alene ikke udløser forbe-

hold eller afvisning, men at den kan gøre det i kombination med andre sygdomme.

Hvor mange afviser selskaberne ved forsikringstegning?

Tilsynet har i undersøgelsen forsøgt at belyse, hvor ofte selskaberne i reglen afviser forsik-

ringsansøgerne med henvisning til psykiske helbredsproblemer.

Det har til brug for undersøgelsen imidlertid ikke været muligt at indhente fyldestgørende

data til at belyse spørgsmålet præcist, da forsikringsselskaberne ikke i dag har pligt til at

registrere antallet af afslag og ej heller registre årsagen til eventuelle afslag. Selskaberne

har derfor alene bidraget med deres egne estimerede skøn og forskellige oplysninger om-

kring deres vurderinger af antallet af afslag, og enkelte selskaber har oplyst, at de ikke har

været i stand til at angive et tal for afslag. Selskabernes forskelligartede svar vanskeliggør i

betydelig grad en retvisende sammenligning på tværs af selskaberne.

På baggrund af de fra selskaberne modtagne oplysninger kan det bl.a. nævnes, at enkelte

livforsikringsselskaber skønner at de ud af de samlede forsikringsansøgninger har afvist

mellem 0,1- 0,35 % med henvisning til psykisk lidelse, et selskab skønner at afvise ca. 100

ansøgere årligt. For syge- og ulykkesforsikring oplyser et selskab, at ud fra antallet af af-

slag har man estimeret at 5 % af har henvisning til psykisk sygdom. Oplysningerne varierer

meget fra selskab til selskab, afhængigt af hvilke produkter selskabet udbyder.

Hvordan kommunikerer selskaberne afslag m.v. til kunderne

I undersøgelsen har tilsynet endvidere set nærmere på, hvordan selskaberne kommunike-

rer afslag m.v. til kunderne. I denne del af undersøgelsen har tilsynet set på, hvordan kun-

der, som får afslag på forsikring eller alene tilbydes forsikring på særlige vilkår, i oriente-

ringsbreve underrettes om forsikringsselskabets vurdering. Samtidig har tilsynet set på,

hvilke begrundelser selskaberne bruger for at afvise at tegne forsikringer eller tegne forsik-

ringer på særlige vilkår.

Undersøgelsen viser, at der er forskelle på, hvor meget information orienteringsbrevene

indeholder, og hvor megen forklaring kunderne får i tilknytning til et afslag på at tegne for-

sikring på normale vilkår.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

Eksempler på tekst i afslagsbreve

SELSKAB A

”Vi har modtaget dine svar på spørgsmålene om dit helbred, og ud fra dem kan du desvær-

re ikke få tilbudt [produktnavn], der dækker hvis du bliver syg eller dør.

SELSKAB B

”Tak for dine helbredsoplysninger, som vi skal anvende i forbindelse med dit ønske om kun-

degruppelivsforsikring med dækning ved visse kritiske sygdomme. Vi kan desværre ikke

tegne denne forsikring til dig på baggrund af dine helbredsoplysninger. Når du tidligere har

forsøgt at gøre skade på dig selv, siger vores antagelsesregler, at vi ikke kan tegne forsik-

ring for dig.”

SELSKAB C

Vi har set på dine helbredsoplysninger, og må desværre meddele dig, at vi ikke kan tilbyde

dig at forhøje din dækning ved nedsat erhvervsevne. Årsagen til, at vi på nuværende tids-

punkt ikke kan tilbyde dig at forhøje din dækning ved nedsat erhvervsevne er, at du i flere

perioder har været uarbejdsdygtig på grund af depression. Sidste periode var 2 måneder i

2013. Herudover fremgår det af oplysninger, at du stadig er i medicinsk behandling for de-

pression.”

SELSKAB D

”Vi har modtaget din begæring og dine helbredsoplysninger. Efter at have vurderet dine

helbredsoplysninger må vi meddele dig, at du desværre ikke kan få den ønskede gruppein-

validerente. Årsaget til afslaget på gruppeinvaliderente er: Stress i 2012.

Du har mulighed for at søge forsikringen igen via din assurandør og få en ny vurdering i maj

2015.”

SELSKAB E

”I forbindelse med oprettelse af forsikring i [Selskab navn] er dine helbredsoplysninger nu

blevet vurderet og registret hos Videncenter for Helbred og Forsikring, som du gav samtyk-

ke til på din helbredserklæring. På baggrund af disse oplysninger, kan vi desværre ikke give

tilbud på den ønskede arbejdsmarkedspension.

Vurderingen er baseret på oplysningen om flere perioder med stress og angst fra xxxx-xxxx

samt efterfølgende depression i xxxx med behov for medicinsk behandling. Det har også

betydning for vurderingen, at der har været selvmordstanker inden for de seneste år i xxxx.”

(…)

Til din orientering har du mulighed for at få en ny vurdering efter X års symptomfrihed ved

angivelse af nye helbredsoplysninger. Vi beder dig venligst kontakte os på dette tidspunkt.

SELSKAB F

Vi har vurderet dit helbred ud fra retningslinjer fra Videncenter for Helbred og Forsikring, og

vi kan tilbyde dig børnepension og den dækning ved død, du har ønsket. Vi kan desværre

ikke tilbyde dig dækning ved nedsat erhvervsevne.

Hvorfor får du afslag?

Vi vurderer alle vores kunder ud fra retningslinjerne fra Videncenter for Helbred og Forsik-

ring. Når du får afslag skyldes det derfor, at stress ifølge Videncenter for Helbred og Forsik-

rings statistiske oplysninger giver en forhøjet helbredsrisiko.

(…)

Du har mulighed for en ny vurdering

Vi vil gerne vurdere dit helbred igen. Ønsker du en ny vurdering af dit helbred, kan du kon-

takte os igen, når du i mindst 3 år har kunnet arbejdet uden sygemelding pga. psykiske

gener.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

I boksen på forrige side fremgår eksempler på, hvordan selskaberne kommunikerer til kun-

derne i afslagsbreve. Fælles for afslagsbrevene er, at alle selskaber orienterer kunden om,

at afslaget skyldes de afgivne helbredsoplysninger. Nogle selskaber supplerer oplysningen

med information om, hvilken lidelse, sygdom eller symptomer, der er årsag til afslaget, og

enkelte angiver, at afslaget skyldes en forhøjet helbredsrisiko.

Flere forsikringsselskaber tilbyder at tegne forsikring på normale vilkår, hvis der er gået

minimum ét (nogle steder flere) år siden forsikringssøgende var i behandling for de om-

handlende helbredsproblemer. I nogle afslagsbreve rådgiver selskabet af egen drift kunden

om, at selskabet kan tilbyde at få foretaget en ny vurdering efter x års symptomfrihed. I

andre afslagsbreve oplyses kunden ikke om dette.

Problematikken har i øvrigt vist, at det kan være en særlig belastning at anmode om en

begrundelse, hvis man har et skrøbeligt psykisk helbred. På den baggrund besluttede For-

sikring & Pensions bestyrelse derfor i oktober 2014, at branchen bør imødekomme dette

problem ved at henstille til branchens medlemsselskaber, at alle afslag på tegning og æn-

dring af en forsikring på grund af helbred uopfordret forklares. Henstillingen blev kommuni-

keret til branchen i januar 2015, og den har virkning senest fra 1. december 2015. Senest

fra denne dato skal alle afslag på forsikring altså forklares, når afslaget primært skyldes

den forsikringssøgendes helbredsmæssige forhold.

Hvordan er praksis, når skaden er sket?

Tilsynet har i undersøgelsen set på selskabernes praksis, når personer med psykiske lidel-

ser ansøger om erstatning. Her har tilsynet set på selskabernes praksis for, hvorvidt der

gives afslag på erstatningsudbetaling (begrundet med afgivelse af urigtige oplysninger) til

forsikringstagere, hvis det først på erstatningsansøgningstidspunktet bliver klart for forsik-

ringsselskabet, at vedkommende tidligere har haft en psykisk sygdom. Tilsynet har i den

forbindelse ikke fundet belæg for, at den anvendte praksis ikke skulle følge de gældende

regler.

Hvis en forsikringssøgende uagtsomt har afgivet urigtige helbredsoplysninger, reguleres

forholdet af forsikringsaftalelovens §§ 4-10, hvorefter forsikringsselskabet kan ændre forsik-

ringen, så den får det indhold, den ville have haft, hvis forsikringstageren, havde givet kor-

rekte oplysninger ved indtegningen.

Når en forsikringstager ansøger om erstatning, er det praksis, at selskaberne vurderer,

hvorvidt en kunde uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger på tegningstidspunktet. Hvis

dette er tilfældet, foretager selskabet den risikovurdering, som skulle være foretaget hvis

selskabet havde haft de rigtige oplysninger.

Vurderingen kan betyde, at kunden får ændret sine dækninger, forhøjet præmien eller at

ordningen helt bortfalder. Hvis vurderingen betyder, at ordningen helt bortfalder, sker dette

med henvisning til, at selskabet ikke ville have tegnet forsikringen, hvis selskabet havde

kendt til sygdommen på tegningstidspunktet. I tilfælde af forsikringsbortfald får kunden af-

slag på erstatningsudbetaling; kundens forsikring ophæves og kunden får tilbagebetalt den

forsikringspræmie, som kunden har betalt.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

Forsikringstagernes oplevelser og henvendelser

Finanstilsynet har som et led i undersøgelsen opfordret borgere, som har eller har haft en

psykisk betinget lidelse, og som har oplevet at få afslag på at tegne en forsikring, til at hen-

vende sig til tilsynet. De henvendelser, som tilsynet på denne baggrund har modtaget, er

indgået i tilsynets kortlægning af selskabernes behandling af forsikringssøgende og forsik-

ringstagere med psykisk betingede lidelser.

Henvendelser modtaget i Finanstilsynet

Finanstilsynet har modtaget 42 henvendelser fra berørte borgere. Disse er indkommet på

e-mail med en kortere eller længere beskrivelse af borgernes oplevelser og erfaringer. En

enkelt er modtaget ved telefonisk henvendelse til Finanstilsynet.

Finanstilsynets behandling af borgerhenvendelserne

For at opnå et mere fyldestgørende billede af de oplevelser, som ligger til grund for borger-

nes henvendelser, har de borgere, som har kontaktet tilsynet, fået tilsendt et uddybende

spørgeskema, hvor borgeren skal oplyse om forsikringsselskabets navn, typen af forsikring,

årstal for afslag, dokumentation på begrundelsen/afslaget fra selskabet samt give borge-

rens egen beskrivelse af sagen eller forløbet.

Finanstilsynet har endvidere fulgt op på de borgere, som ikke i første omgang besvarede

spørgeskemaet, og har tilbudt disse at fremsende spørgeskemaet fysisk til deres adresse,

samt givet tilbud om telefonisk besvarelse af spørgeskemaet hos Finanstilsynets medar-

bejdere. Dette resulterede i, at i alt 16 borgere uddybede deres oprindelige henvendelse.

Finanstilsynet har anvendt borgerhenvendelserne til at vurdere, om selskaberne har an-

vendt deres generelle praksis ved behandlingen af de sager, som Finanstilsynet har fået

kendskab til. Borgerhenvendelserne er også blevet brugt til at vurdere, om der med fordel

kunne foreslås nogle ændringer i lovgivningen til gavn for forsikringssøgende med psykiske

og fysiske lidelser.

Finanstilsynet har ikke kompetence til at behandle og træffe afgørelse i tvister mellem for-

sikringsselskaber og kunder og kan derfor eksempelvis ikke foretage vurderinger af, om

begrundelserne for afslagene er i overensstemmelse med de konkrete risikovurderinger,

som selskaberne har foretaget i de enkelte sager. Samtidig kan tilsynet ikke søge nærmere

redegørelser for selskabernes konkrete sagsbehandling i forbindelse med de enkelte risi-

kovurderinger og forsikringsafslag, der er givet borgerne

. Hvis en borger er utilfreds over

at have fået afslag på at tegne forsikring, har borgeren mulighed for at forelægge sagen for

Ankenævnet for Forsikring, der træffer afgørelse i den konkrete tvist.

Indholdet af borgerhenvendelserne

Finanstilsynet har modtaget borgerhenvendelser vedrørende følgende 16 selskaber:

- ALKA Forsikring

Finanstilsynets forbrugerettede aktiviteter er knyttet til § 43 i lov om finansiel virksomhed om god skik og de regler,

der er udstedt med hjemmel heri. I forarbejderne til bestemmelsen er det præciseret, at Finanstilsynet fører tilsyn med at

finansielle virksomheders generelle adfærd er i overensstemmelse med god skik. Det er således anført, at tilsynet ikke

kan behandle konkrete tvister mellem en finansiel virksomhed og dens kunder, men at ”tilsynet

alene påser overholdel-

sen af den offentligretlige regler og foretager en generel vurdering af om, de finansielle virksomheders aftaler og vilkår

overfor kunderne er i overensstemmelse hermed”.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

Alm. Brand

AP Pension

Codan Forsikring

Danica Pension

Danske Forsikring

Forenede Gruppeliv

GF forsikring

Nordea Liv og Pension

Nykredit Forsikring

PFA Pension

Sygeforsikring Danmark

Sønderjysk Forsikring

Topdanmark Livsforsikring

Tryg

Unipension

Henvendelserne fordeler sig i forhold til afslag, opsigelser og nægtede udbetalinger af er-

statning:

- 37 henvendelser vedrører afslag i forbindelse med forsøg på at tegne forsikring.

- 2 henvendelser vedrører opsigelse af forsikring efter indtrådt psykisk lidelse.

- 3 henvendelser vedrører afslag på udbetaling af erstatning i forbindelse med en for-

sikringshændelses indtræden.

Henvendelserne vedrører 33 afslag på livforsikringsprodukter og 13 afslag på skadesforsik-

ringsprodukter. Enkelte henvendelser vedrører afslag på flere typer produkter på både liv

og skade. Afslagene fordeler sig i øvrigt nærmere således:

Afslag på livsforsikringsprodukter:

- 24 vedrører livsforsikring

- 6 vedrører forsikring mod erhvervsevnetab

- 2 vedrører gældsforsikring

- 1 vedrører forsikring mod kritisk sygdom

Afslag på skadeforsikringsprodukter:

- 10 vedrører ulykkesforsikring

- 2 vedrører sygeforsikring

- 1 vedrører familieforsikring

Som det kan ses, omhandler henvendelserne i langt de fleste tilfælde afslag på selve teg-

ningen af forsikringen og kun i mindre grad oplevelser om at blive opsagt fra en eksisteren-

de forsikring eller blive afvist ved udbetaling af forsikringssummen. Det er i øvrigt i overve-

jende grad afslag på henholdsvis livsforsikringer, ulykkesforsikringer og forsikringer mod

tab af erhvervsevne.

Gruppen af borgere, som har henvendt sig til Finanstilsynet, har mange forskelligartede

diagnoser. Omkring halvdelen af henvendelserne vedrører diagnoser på depression, men

feltet spænder ellers over en bred vifte af psykiske lidelser, med alt fra ADHD, stress, post-

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

traumatisk stress, angst, anoreksi, psykose, skizofreni mm. Nogle beskriver alvorlige og

langvarige lidelser med vedvarende behandlings- og medicineringsforløb, imens andre

beskriver korte forbigående behandlingsforløb uden medicinering og med blot få psykolog

konsultationer. Således til eksempel:

”Vi har fået afslag på en tabs- og erhvervsskadeforsikring pga. at min mand og jeg har

haft stress og depression. Jeg blev psykisk syg i 2011 med svær depression og psy-

kotiske træk, tab af foster, og blev også indlagt 2011. Vi arbejder i dag begge i godt

job, er medicinfri og erklæret raske. Min mand havde kun depression i mild grad [..] ”

”Jeg forsøgte for et par år siden at oprette en forsikring i [selskab navn], men blev

afvist, fordi jeg havde konsulteret en psykolog i forbindelse med min mors sygdom og

dødsfald, der desværre faldt sammen med, at jeg blev afskediget fra mit arbejde. Jeg

besøgte måske psykologen 4-5 gange og har hverken før eller efter haft problemer.

Jeg har ikke været uarbejdsdygtig/sygemeldt, jeg har ikke fået medicin eller anden

behandling, og jeg har ikke haft følgesygdomme som depression eller lignende. [..] ”

”Jeg er 33 år og lider af alvorlig anoreksi, hvilket jeg har gjort siden jeg var 13 år. I

forbindelse med at min tidligere samlevende og jeg ville flytte vores indbo- og ulykkes-

forsikring fik jeg skriftligt afslag. Afslaget blev begrundet i min sygdom.

Selvom sygdomsbilledet er meget divergerende i henvendelserne, synes der dog for et

flertals vedkommende at være det til fælles, at lidelsen enten er eller har været i udbrud og

under behandling i årene umiddelbart op til forsikringsanmodningen.

”Jeg har forsøgt at få en gruppelivsforsikring med dækning ved tabt erhvervsevne, da

jeg er blevet selvstændig. Jeg er blevet nægtet med henvisning til, at jeg er i behand-

ling for en depression og at jeg derfor statistisk har en højere risiko end andre. Jeg er i

god behandling, jeg er normalfungerende og driver eget firma.”

I enkelte af henvendelserne beskrives dog oplevelser om afslag på baggrund af en syg-

domshistorik, som ligger mere end en håndfuld år forud for afslaget, og hvor lidelsen har

været behandlet og i bero i flere år.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

En kvinde midt i 30’erne oplyser at have fået afslag på at tegne livsforsikring og er-

hvervsevnetabsforsikring begrundet i hendes psykiske sygdomshistorik. Hun beretter

om en turbulent og vanskelig ungdom som resultererede i et halvhjertet selvmordsfor-

søg, da hun var 21 år. Hun modtog efterfølgende behandling og er i dag rask, har

taget en universitetsuddannelse, er i arbejde og lever et sygdomsfrit liv.

”Jeg ved godt at statistikkerne peger på, at har man haft en depressiv episode, så kan

man let få en ny. Men jeg har været sygdomsfri i over 15 år, og medicinfri i knap 10

år. [..] jeg finder det uretfærdigt, at jeg for altid skal straffes for noget som ligger så

langt tilbage, og som jeg har lagt et stort arbejde i at bearbejde. […]”

Endvidere beskriver en enkelt borger, at have fået afslag på forsikringstegning på en livs-

forsikring med begrundelse om en øget risiko for en type af skade, som forsikringen ikke

dækker.

Borgeren oplyser at lide af OCD og plages af tvangstanker, herunder tvangstanker om

selvskade.

I forbindelse med ansøgning om en gruppelivsforsikring får borgeren forsikringsafslag

med begrundelsen ”selvmordstendenser”, selvom forsikringen ikke dækker ved selv-

mord, og selvom det fremgår af vedkommendes journaler, at tvangstankerne alene er

tvangstanker og aldrig har været udtryk for et ønske om at realisere selvskade.

”Det er et endnu større nederlag, når man har in mente, at livsforsikringer ikke dækker

ved selvmord, og at selskabet bruger tidligere selvmordstendenser til at begrunde

afslaget. Det er endvidere ganske frustrerende at få et brev, hvor der står, at jeg har

haft selvmordstendenser, når jeg ifølge fagpersonale ikke har haft sådanne tenden-

ser.”

I forbindelse med fremsendelsen af de uddybende spørgeskemaer bad Finanstilsynet tillige

om at modtage kopier af afslagsbreve samt anden dokumentation for selskabernes be-

grundelser for afslagene. Finanstilsynet modtog på denne baggrund afslagsbreve fra seks

borgere.

De modtagne afslagsbreve indeholdt alle en begrundelse om, at afslaget skyldes vedkom-

mendes sygdom eller oplysninger om, hvordan borgeren kunne modtage en nærmere be-

grundelse for afslaget. Nogle borgere er endvidere blevet oplyst om årsagen til, at syg-

dommen medfører afslag – enten med henvisning til en øget forsikringsrisiko forbundet

med den pågældende lidelse eller med henvisning til vanskelighed ved at risikofastsætte

sygdommen.

Et enkelt afslagsbrev indeholdt herudover oplysning om, at borgeren kunne forsøge at teg-

ne forsikring i et andet selskab med andre antagelsesregler, og et andet oplyste om at bor-

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

geren kunne forsøge at tegne forsikring hos selskabet igen om et par år, såfremt sygdom-

men havde været i bero i den mellemliggende periode.

Eksempel på begrundelse for afslag

”Årsagen til at vi har afvist tegning af ulykkesforsikring skylde, at du har eller har haft

tanker om at skade dig selv på grund af depression, og vi har derfor ikke mulighed for

at beregne den øgede risiko, vi mener det kan have, ved en given skade. [...]”

Eksempel på begrundelse for afslag

”Jeg har fået svar fra Videncenter for Helbred og Forsikring.

På grund af oplysning om, at du har haft psykiske symptomer igennem flere år, med

vekslende sygemeldinger, og hvor der senest har været symptomer i 2009 kan vi des-

værre ikke tilbyde dig at oprette den ønskede forsikring. Derfor har jeg annulleret din

begæring.

Vi vil gerne vurdere vilkårene med henblik på oprettelse af forsikring igen i marts

2013, hvor du så skal give os nye oplysninger om dit helbred. [..]”

Sammenfatning på borgerhenvendelserne

Af borgerhenvendelserne kan det konkluderes, at de fleste afslag er givet på tegningstids-

punktet for forsikringen. Der er få henvendelser, der omhandler opsigelser af en eksiste-

rende forsikring eller afvisninger af udbetaling af forsikringssummen. Afslag begrundet i

psykiske lidelser er specielt blevet givet, når der har været ønske om at tegne en livsforsik-

ring, ulykkesforsikring og forsikring mod tab af erhvervsevne.

Alle borgere har fået afslaget begrundet med deres sygdom eller helbredstilstand. Finans-

tilsynet har ikke kompetence til at søge nærmere redegørelser for selskabernes konkrete

sagsbehandling i forbindelse med de enkelte risikovurderinger og forsikringsafslag, der er

givet borgerne.

De seks afslagsbreve, som tilsynet har set fra borgerne, lever op til de gældende lovkrav,

da disse alle indeholdt en konkret begrundelse eller oplyste, at en sådan begrundelse kun-

ne modtages på anmodning herom. De viser dog også, at der er forskelle på, hvor uddy-

bende en begrundelse selskaberne giver, og hvilken rådgivning selskaberne af egen drift

giver kunder, som får afslag. I afslagsbrevene har nogle borgere fået suppleret oplysningen

om, at afslaget skyldes vedkommendes sygdom med en oplysning om, at årsagen enten er

øget forsikringsrisiko eller vanskelighed ved at risikofastsætte sygdommen. Samtidig er en

enkelt borger i afslagsbrevene tillige blevet gjort opmærksom på, at selskabet tilbyder at få

foretaget en ny vurdering efter x års symptomfrihed.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

Finanstilsynet har ikke på baggrund af informationen indeholdt i de 42 borgerhenvendelser

fundet, at forsikringsselskabernes generelle praksis overtræder lovgivningen.

Klagesager i Forsikringsankenævnet

Som led i undersøgelsen har tilsynet været i dialog med Ankenævnet for Forsikring med

henblik på at belyse ankenævnets praksis og erfaringer på området.

Ankenævnet oplyser i den forbindelse, at det ikke har systemmæssigt mulighed for at dan-

ne statistikker, der belyser, præcis hvor mange sager de årligt behandler, som vedrører

forsikringer for personer med gældende eller tidligere psykiske lidelser. Men Ankenævnet

fortæller, at det kun har ganske få sager, der vedrører denne persongruppes adgang til at

tegne forsikring.

Derimod har Ankenævnet flere sager, som drejer sig om, at denne persongruppe får afvist

erstatningsudbetaling – enten med henvisning til, at forsikringstageren har afgivet urigtige

helbredsoplysninger på tegningstidspunktet eller som følge af undtagelsesbestemmelser i

forsikringsbetingelser, som undtager selskabet for erstatningsansvar i tilfælde af sygdom-

me, der bestod forud for forsikringstegningen.

I det følgende beskrives Ankenævnets oplysninger om dets erfaringer med de forskellige

typer af sager, som det behandler, hvor borgerne har haft en forudgående psykisk lidelse

inden forsikringstegning. Sagerne omhandler typisk følgende tre situationer:

Sager om afslag på at tegne forsikring

Ankenævnet oplyser, at det har afgjort enkelte sager, hvor selskaber med henvisning til en

psykisk lidelse har afvist at tegne forsikring. Afgørelserne i disse sager afhænger af, om

den pågældende forsikringstype er underlagt kontraheringspligt, eller om selskabet ud fra

en risikovurdering af den enkelte forsikringssøgende selv kan bestemme, om det ønsker at

indtegne denne.

Således fx AK

53. 646,

hvor selskabet afviste, at klageren kunne tegne en erhvervsevne-

tabsforsikring med henvisning til, at klageren i forbindelse med en sag om forældremyndig-

hed havde været behandlet for depression. Nævnet udtalte i denne sag følgende:

”Selska-

bet har som udgangspunkt ikke nogen pligt til at antage en fremsat forsikringsbegæring, og

nævnet kan derfor ikke pålægge selskabet at tegne den ønskede forsikring.”

Sager om afgivelse af urigtige helbredsoplysninger

Ankenævnet har behandlet en række sager om selskabernes brug af forsikringsaftaleloven

§§ 4-10, hvor forsikringstageren har undladt at oplyse om psykiske sygdomme og lidelser.

Det afgørende for disse sagers udfald er i udgangspunktet, om der uagtsomt er afgivet

urigtige oplysninger af forsikringstageren, og om selskabet ved fremlæggelse af tegnings-

regler eller lignende har godtgjort, at det ikke ville have indtegnet forsikringen, eller i givet

fald ville have indtegnet denne på andre vilkår end sket.

Se fx Forsikringsankenævnets sag nr.

AK 84.697,

der er nærmere beskrevet i boksen ne-

denfor, hvor klageren i en helbredserklæring, som han selv udfyldte, undlod at oplyse, at

han et par år forud og 4 gange umiddelbart før han tegnede en gruppeinvalideforsikring

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

havde konsulteret sin praktiserende læge med depressionssymptomer og havde fået ud-

skrevet receptpligtig antidepressiva. Selskabet annullerede forsikringen med tilbagevirken-

de kraft i medfør af FAL § 6, da klageren i 2011 anmeldte et erhvervsevnetab.

Forsikringsankenævnet – Sag AK 84.697

Nævnet udtalte:

”Indledningsvis bemærker nævnet, at optagelse i den omhandlede gruppeforsikringsord-

ning kræver, at forsikrede afgiver tilfredsstillende helbredsoplysninger på oprettelsestids-

punktet

Klageren underskrev den 15/8 2007 en helbredserklæring i forbindelse med forsikringens

oprettelse. I helbredserklæringen oplyste han kun om sin menisklæsion fra 2006, selvom

det af egen læges journalnotater fremgår, at han siden juni 2007 havde konsulteret lægen

fire gange på grund af søvnmangel, depressionssymptomer og angst. Lægen havde i den

anledning udskrevet forskelligt receptpligtig medicin, men det er uklart, hvor længe klage-

ren indtog denne medicin.

Efter at have gennemgået sagen finder nævnet, at selskabet har bevist, at klageren ved

forsikringens oprettelse afgav urigtige oplysninger ved ikke i helbredserklæringen at oply-

se om sine konsultationer hos egen læge vedrørende hans psykiske problemer. Afgivel-

sen af de urigtige oplysninger må efter nævnets opfattelse tilregnes klageren som i det

mindste uagtsom.

Nævnet finder ikke anledning til at betvivle selskabets oplysning om, at forsikringen ikke

ville være antaget, såfremt korrekte oplysninger havde foreligget på oprettelsestidspunk-

tet. Det bemærkes, at det også er klagerens psykiske problemer, der har givet anledning

til den nu foreliggende sag. Nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet har opsagt

forsikringen med tilbagevirkende kraft fra oprettelsestidspunkt, jf. forsikringsaftalelovens §

6, og i konsekvens heraf har afvist klagerens forsikringsdækning for det nu anmeldte er-

hvervsevnetab.

Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.”

Sager om tegning uden helbredsoplysninger

For mange af de personforsikringer, som i dag tegnes i forbindelse med optagelsen i kol-

lektive pensionsordninger på arbejdsmarkedet, anmoder selskaberne ikke om helbredsop-

lysninger ved tegningen. Forsikringerne indeholder dog som oftest bestemmelser i forsik-

ringsbetingelserne, der i større eller mindre grad friholder selskabet for ansvar, hvis forsik-

ringsbegivenheden skyldes sygdomme/lidelser m.v., der bestod forud forsikringstegningen.

Denne type sager afgøres ud fra det konkrete aftaleretlige grundlag, kausalitetsvurderinger

og det grundlæggende forsikringsprincip om, at forsikring dækker fremadrettet.

Se fx

AK 84.064,

hvor selskabet med afsæt i forsikringsbetingelsernes undtagelsesbe-

stemmelser afviste at yde helbredsbetingede ydelser til klageren med henvisning til, at kla-

geren i årene forud for optagelsen i pensionsordningen havde haft en række sygemeldinger

pga. stress og depression.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Orientering om Finanstilsynets rapport om forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser, fra erhvervs- og vækstministeren

Forsikringsankenævnet – Sag AK 84.064

Nævnet udtalte:

Forsikringsbetingelserne indeholder følgende generelle undtagelse for forsikringsdækning:

"Der er ikke ret til udbetaling/præmiefritagelse ved erhvervsevnetab, hvis medarbejderen

ved optagelsen i pensionsordningen efter Selskabets vurdering har en erhvervsevne, der

ud fra helbredsmæssige kriterier varigt er nedsat med halvdelen eller mere. Denne gene-

relle begrænsning bortfalder 10 år efter medarbejderens optagelse i pensionsordningen."

Nævnet finder efter sin gennemgang af sagen, herunder de lægelige oplysninger, at sel-

skabet har godtgjort, at klagerens erhvervsevne som følge af hendes psykiske lidelser var

betydeligt nedsat ved optagelsen i pensionsordningen pr. 1/5 2010. På det foreliggende

grundlag finder nævnet, at hun blev sygemeldt i maj 2011 på grund af en udvikling af de

samme lidelser, som udgør hovedårsagen til hendes erhvervsevnetab.

På denne baggrund finder nævnet, at selskabet har været berettiget til at afslå dækning

under henvisning til den ovenfor gengivne undtagelsesbestemmelse i forsikringsbetingel-

serne.

Undersøgelse af forsikringsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser