Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 12
Offentligt
Hellerup den 11. oktober 2015
Til Sundheds- og Ældreudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Vedrørende:
”Tvangsbehandling af gravide”.
Kommentar til ”notat fra lederne af de regionale familieambulatorier af den
23.marts 2015 til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15,
SSU Almindelig del Bilag 1234”
I forbindelse med offentliggørelsen den 29. september d.å. af den Tværministerielle
Arbejdsgruppes rapport om
Gravide med forbrug og misbrug af rusmidler
er
undertegnede blevet bekendt med ovenstående henvendelse af den 23. marts 2015
til Folketingets Sundheds- og Socialudvalg fra lederne af de regionale
familieambulatorier, som i deres henvendelse fraråder, at der indføres tvang i
behandlingen af gravide med alvorlige misbrugsproblemer.
Jeg er meget forundret og meget bekymret over denne henvendelse, idet
familieambulatoriernes formål jo netop er at sikre børn født af misbrugende mødre
de bedst mulige udviklingsvilkår, sundhedstilstand og omsorg fra
undfangelsestidspunktet og frem til skolealder.
Børnene
og
børneperspektivet
nævnes slet ikke i familieambulatoriernes henvendelse.
Jeg føler mig derfor forpligtiget til at rette denne henvendelse til Folketingets
Sundheds- og Ældreudvalg.
De her omtalte børn født af mødre med misbrugsproblemer i graviditeten er den
allermest truede børnegruppe i dagens Danmark. De er i høj risiko for misdannelser,
hjerneskade, væksthæmning, særlige ansigtstræk, omsorgssvigt og overgreb, ofte
med livslangt handikap til følge. Disse børn har som udgangspunkt et normalt
udviklingspotentiale og ville derfor udvikle sig til helt normale, sunde børn og
velfungerende voksne, hvis ikke de tidligt i deres fosterliv blev skadet af alkohol og
andre rusmidler.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Henvendelse af 11/10-15 fra May Olofsson vedr. tvang over for gravide med misbrug af rusmidler
Disse børn er samfundsøkonomisk meget dyre børn, idet de belaster såvel
sundhedsvæsnet som det sociale system i et livslangt forløb. Dertil kommer de
menneskelige omkostninger, der altid følger med et skadet barn og en voksen, som
ikke evner at klare sig. Derfor er det vigtigt, at der gøres, hvad der er muligt at gøre,
for at
forebygge
skader på børnene. Dette er vigtigt såvel for børnene som for
mødrene, familierne og samfundet. Derfor må tvang anbefales i de få, men meget
alvorlige tilfælde af alvorligt misbrug hos en gravid, som ikke i tilstrækkelig grad kan
profitere af et behandlingstilbud på frivillig basis. Tvangsmuligheden er nødvendig
for barnets liv og førlighed, men også for kvindens ønske om et sundt barn og for
hendes evne til at varetage omsorgen for barnet.
Det er et etisk stort problem, at der fødes handikappede børn, hvis handikap kunne
være forebygget.
Jeg har siden 1978 arbejdet med børn født af mødre med misbrugsproblemer, såvel
klinisk som forskningsmæssigt, og har udviklet Familieambulatoriet, inklusive de
forebyggelses- og behandlingsmetoder, som anvendes i de regionale
familieambulatorier. Jeg har igennem mange år dokumenteret, hvor omfattende og
alvorlige skader, børn kan få, som følge af moderens misbrug under graviditeten, og
har dokumenteret, at det
er
muligt at
forebygge
skaderne ved tidlig indsats på
tværfaglig og tværsektoriel basis.
Jeg har flere gange i 2014 været indbudt til møde med den Tværministerielle
Arbejdsgruppe om gravide misbrugere med forbrug og misbrug af rusmidler
for at
bidrage med faglig information til arbejdsgruppen på baggrund af min ekspertise på
området, og jeg holdt tillige oplæg på Arbejdsgruppens
informationsmøde den 17.
september 2014 for Folketingets Socialudvalg og Folketingets Sundheds- og
Forebyggelsesudvalg.
Jeg har tillige på bestilling fra Sundhedsstyrelsen i 2011
udarbejdet et fagligt oplæg til brug for Arbejdsgruppen.
På ovennævnte baggrund var jeg forundret over ikke at være inviteret til at deltage
på Arbejdsgruppens dialogmøde den 15. april d.å. for ”nøglepersoner” inden for
problemfeltet.
Jeg vedhæfter til orientering uddrag af mine høringskommentarer –
Sammenfatning
og anbefalinger
- som jeg fremsendte til Social- og Indenrigsministeriet den 29.
september d.å.
For uddybning af emnet henviser jeg tillige til mit oplæg ”Tvangstilbageholdelse
af
gravide Rusmiddelafhængige i Danmark”
til Sundhedsstyrelsen, 2011, samt min
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Henvendelse af 11/10-15 fra May Olofsson vedr. tvang over for gravide med misbrug af rusmidler
kronik ”Prænatalt
Omsorgssvigt”
i Ugeskrift for læger 1998 (begge disse artikler kan
jeg eftersende, såfremt det måtte ønskes).
Jeg henviser tillige til
FN´s Konvention af den 20. november 1989 om Barnets
Rettigheder,
i hvilken det ufødte barns rettigheder og tilhørende nødvendige
lovgivning omtales.
Jeg står naturligvis til rådighed efter behov for det videre arbejde med
problemfeltet.
Med venlig hilsen
May Olofsson
Speciallæge
Tidligere overlæge. Medstifter og tidligere leder af Familieambulatoriet Region
Hovedstaden og Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn.
Telefon 27288401
E-mail: [email protected]