Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 102
Offentligt
1580755_0001.png
OKTOBER 2015
STATUSRAPPORT FOR DEN
NUKLEARE SIKKERHED
Statusrapport fra de nukleare tilsynsmyndigheder til
sundheds- og ældreministeren
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0002.png
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
Statusrapport fra de nukleare tilsynsmyndigheder til
sundheds- og ældreministeren
© Sundhedsstyrelsen, 2015
Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør
opmærksom på, at teksten kommer fra Sundhedsstyrelsen.
Det er ikke tilladt at genbruge billeder fra publikationen.
Forsidefoto: Dansk Dekommissionering – Forsøgsreaktor DR 3
var Danmarks største forsøgsreaktor og er nu under afvikling.
Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
sundhedsstyrelsen.dk
Emneord
Nuklear sikkerhed, Afvikling, Nukleare tilsynsmyndigheder
Sprog
Dansk
Version
1.0
Versionsdato
16.10.2015
Udgivet af
Sundhedsstyrelsen, oktober 2015
ISBN Elektronisk
978-87-7104-637-3
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0003.png
INDHOLD
1
2
Introduktion
Nuklear sikkerhed i danmark
2.1 Baggrund
2.2 Lovgivning
2.3 Tilsynsmyndigheder
2.3.1 Tilsyn med de nukleare anlæg
2.3.2 Tilsynet i rapporteringsperioden
2.3.2.1 Stormen Bodil, december 2013
2.4 Dansk dekommissionering
2.4.1 Afvikling
2.4.2 Behandlingsstationen
2.4.3 Udledning
2.4.4 Frigivelse
2.5 DTU Risø Campus
2.6 Selvevaluering og internationale peer-evalueringer
2.6.1 Euratom
2.6.2 Sikkerhedsdirektivet
2.6.3 Konventionen om nuklear sikkerhed
2.6.4 Affaldsdirektivet
2.6.5 Affaldskonventionen
2.6.6 ENSREG
4
6
6
6
7
8
9
9
10
10
12
12
13
13
13
13
14
14
14
15
15
16
16
17
17
19
19
21
21
22
23
24
26
26
3
Løsningsmuligheder for radioaktivt affald
3.1 Radioaktivt affald i Danmark
3.2 Krav til sikkerhed
3.2.1 Krav til sikkerhed for et mellemlager hhv. slutdepot
3.2.2 Vurdering og dokumentation for sikkerhed ved et mellemlager hhv. slutdepot
3.2.3 Affaldsdirektivet
4
Internationalt samarbejde
4.1 EU
4.1.1 Andre fora i europæisk regi
4.2 Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA)
4.3 Nordisk samarbejde
4.4 Andre organisationer
4.4.1 OECD/Nuclear Energy and Safety Agency (NESA)
2
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0004.png
5
Samlet vurdering
5.1 Sikkerhed under afvikling
5.1.1 Ekstreme højvandstande i Roskilde Fjord
5.2 Sikkerhed ved langsigtet håndtering af radioaktivt affald i Danmark
5.2.1 Tidsmæssige perspektiver
27
27
27
28
28
29
6
Bilag/litteraturliste
3
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0005.png
1
INTRODUKTION
EU’s nukleare sikkerhedsdirektiv
1
fastsætter rammerne for opretholdelse af et højt
nukleart sikkerhedsniveau til beskyttelse af arbejdstagerne og befolkningen i EU's
medlemsstater mod farer, som er forbundet med ioniserende stråling fra nukleare anlæg.
Direktivet er en udmøntning af grundlæggende principper fastsat i IAEA Konvention af 17.
juni 1994 om nuklear sikkerhed (konventionen om nuklear sikkerhed). Sammen med EU’s
affaldsdirektiv
2
og den internationale affaldskonvention
3
definerer sikkerhedsdirektivet
betingelserne for at opretholde et højt sikkerhedsniveau for nukleare anlæg og håndtering
af radioaktivt affald. Danmark rapporterede første gang til Kommissionen om
gennemførelsen af sikkerhedsdirektivet den 17. juli 2014 (1).
Med henblik på implementering af sikkerhedsdirektivet udsendte sundhedsministeren
cirkulæreskrivelse af 21. december 2011 til de nukleare tilsynsmyndigheder, der
foreskriver, at tilsynsmyndighederne hvert tredje år fremsender en statusrapport for den
nukleare sikkerhed til ministeren for sundhed og forebyggelse, som videresender
rapporten til Folketinget til orientering. Statusrapporten skal udarbejdes i henhold til
sikkerhedsdirektivets artikel 9, stk. 1 og affaldsdirektivets artikel 14 stk. 1 og skal omfatte
følgende forhold:
-
Status for og udviklingen af den nukleare sikkerhed her i landet, herunder om der
er forhold, der giver anledning til behov for ændringer af det danske
reguleringssystem.
Redegørelse for de nukleare tilsynsmyndigheders varetagelse af tilsynet med den
nukleare sikkerhed, herunder myndighedernes ressource- og
kompetencemæssige situation.
Erfaringer og anbefalinger mv. fra den danske deltagelse i review-møderne under
Konvention af 17. juni 1994 om nuklear sikkerhed og den internationale fælles
konvention af 5. september 1997 om sikker håndtering af brugt brændsel og
radioaktivt affald samt fra deltagelse i gruppen af de europæiske nukleare
tilsynsmyndigheder (ENSREG).
Resultater af gennemførte selvevalueringer og anbefalinger fra internationale
peer-evalueringer.
-
-
-
1
Rådets Direktiv 2009/71/EURATOM af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed som
ændret ved Rådets Direktiv 2014/87/ EURATOM af 8. juli 2014 (sikkerhedsdirektivet).
Rådets Direktiv 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af
brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (affaldsdirektivet).
Den internationale fælles konvention af 5. september 1997 om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald
(affaldskonventionen).
2
3
4
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0006.png
Denne rapport er den første rapportering i henhold til sundhedsministerens
cirkulæreskrivelse og dækker perioden fra december 2011 til december 2014.
Statusrapporten er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for
Strålebeskyttelse (SIS) i samarbejde med Beredskabsstyrelsen (BRS) og med bidrag fra
Dansk Dekommissionering (DD).
5
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0007.png
2
NUKLEAR SIKKERHED I DANMARK
Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse og Beredskabsstyrelsen
varetager som nukleare tilsynsmyndigheder tilsynet med nukleare anlæg i Danmark,
herunder at afviklingen af de nukleare anlæg foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Dansk Dekommissionering har ansvaret for, at drift og afvikling af disse anlæg foregår
sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
2.1 BAGGRUND
Folketinget besluttede i 1985, at kernekraft ikke skulle være en del af den danske
energiforsyning. I 2003 besluttede et enigt folketing med vedtagelse af beslutningsforslag
B 48, at afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø skulle påbegyndes
snarest muligt og være tilendebragt senest efter 20 år, i 2023.
De nukleare anlæg på Risø-området, der tidligere har været anvendt til forskning, er i dag
under afvikling eller forberedt for afvikling. Behandlingsstationen, der løbende modtager
og behandler radioaktivt affald fra afviklingsarbejdet, samt øvrige brugere af radioaktive
stoffer i Danmark, er dog stadig et nukleart anlæg i drift og vil forblive i drift, indtil en
beslutning om den langsigtede håndtering af radioaktivt affald i Danmark er
implementeret.
Den statslige virksomhed Dansk Dekommissionering (DD) under Uddannelses- og
Forskningsministeriet blev etableret i 2003 med det formål at afvikle de nukleare anlæg på
Risø-området i overensstemmelse med Folketingets vedtagelse af beslutningsforslag B
48. I medfør af Folketingets beslutning i 2003 påbegyndtes endvidere arbejdet med at
udforme et beslutningsgrundlag for etablering af et dansk slutdepot for lav- og
mellemaktivt affald. I 2013 udvidedes dette arbejde til også at omfatte undersøgelser af
muligheden for etablering af et langtidsmellemlager (op til 100 år) eller for eksport af alt
dansk radioaktivt affald. Resultaterne af disse undersøgelser blev fremlagt for de politiske
partier af ministeren for sundhed og forebyggelse i foråret 2015. Konklusionen var, at
eksport af alt dansk radioaktivt affald ikke kan betragtes som realistisk, men at
bestræbelserne på at finde en international løsning for ca. 233 kg særligt affald bør
fortsætte i overensstemmelse med vedtagelsen af B 48. Det blev herefter besluttet at
indstille det videre arbejde med etablering af et slutdepot, mens yderligere studier af
muligheden for etablering af et mellemlager gennemføres. På baggrund af disse studier vil
en endelig beslutning om etablering af et mellemlager eller et slutdepot for alt dansk
radioaktivt affald blive truffet. Et mellemlager med lagret brugt brændsel vil være et
nukleart anlæg i drift og vil derfor være omfattet af bestemmelserne i sikkerhedsdirektivet.
2.2 LOVGIVNING
Den nukleare sikkerhed i forbindelse med driften og afviklingen af de nukleare anlæg på
Risø-området reguleres med baggrund i lov nr. 170 af 16. maj 1962 om nukleare anlæg
6
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0008.png
(atomanlægsloven). Dertil kommer sundhedsministerens cirkulæreskrivelse af 21.
december 2011 til de nukleare tilsynsmyndigheder og øvrig relevant dansk lovgivning,
EU-regulering samt internationale anbefalinger på området.
DD har ansvaret for opretholdelsen af sikkerheden i forbindelse med driften og afviklingen
af de nukleare anlæg på Risø-området. Rammerne for DD’s afvikling af de nukleare
anlæg er fastsat i Betingelser for Drift og Afvikling (BfDA) (2), som er udstedt af de
nukleare tilsynsmyndigheder i henhold til Atomanlægsloven og brev af 8. april 2003 fra
Indenrigs- og Sundhedsministeriet til DD. BfDA er formuleret på baggrund af gældende
lovgivning og de heri implementerede internationale forpligtelser og anbefalinger
vedrørende strålebeskyttelse og sikkerhed. Da DTU Risø Campus fungerer som
organisatorisk vært for DD, findes også Betingelser for Drift (BfD) for DTU Risø Campus
(3), der beskriver DTU’s forpligtelser i forbindelse med driften og afviklingen af de
nukleare anlæg på Risø-området.
Sikkerheden i forbindelse med den langsigtede håndtering af radioaktivt affald fra de
nukleare anlæg på Risø-området reguleres med baggrund i relevant dansk lovgivning,
EU-regulering samt internationale anbefalinger på området.
2.3 TILSYNSMYNDIGHEDER
De nukleare tilsynsmyndigheder udgøres af Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen,
jf. lov nr. 244 af 12. maj 1976 (Atomanlægssikkerhedsloven). De nukleare
tilsynsmyndigheders opgaver varetages organisatorisk af Sundhedsstyrelsen ved Statens
Institut for Strålebeskyttelse og Beredskabsstyrelsen ved Nukleart Beredskab. De
nukleare tilsynsmyndigheder udfører i overensstemmelse med sikkerhedsdirektivets
bestemmelser en uafhængig tilsynsfunktion vedrørende den nukleare sikkerhed på de
nukleare anlæg på Risø-området.
Sikkerhedsdirektivet fordrer, i lighed med affaldsdirektivet, at den kompetente
tilsynsmyndighed er funktionelt adskilt fra alle andre organer eller organisationer, der
arbejder med fremme eller anvendelse af nuklear energi eller radioaktivt materiale,
herunder afvikling af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald.
Endvidere skal den kompetente myndighed tildeles juridiske beføjelser samt tilstrækkelige
økonomiske og menneskelige ressourcer og beføjelser til at stille krav til overholdelse af
nuklear sikkerhed, til at kontrollere overholdelse af disse krav gennem inspektioner og
tilsyn samt om nødvendigt at gennemføre håndhævelsesforanstaltninger. Heri kan om
nødvendigt indgå at forlange brugen af et nukleart anlæg standset, indtil de
sikkerhedsmæssige forhold igen vurderes at være tilfredsstillende. I tillæg til disse
opgaver varetager Beredskabsstyrelsen det overordnede ansvar for det nationale
nukleare beredskab i tilfælde af uheld på nukleare anlæg.
Statens Institut for Strålebeskyttelse under Sundhedsstyrelsen og Nukleart Beredskab i
Beredskabsstyrelsen er som dele af hhv. Sundheds- og Ældreministeriet samt
Forsvarsministeriet funktionelt adskilt fra DD under Uddannelses- og
Forskningsministeriet, hvad angår tilsynet med driften og afviklingen af de nukleare anlæg
på Risø-området. For etablering af en langsigtet håndteringsløsning for radioaktivt affald i
Danmark (mellemlager eller slutdepot) har det tværministerielle arbejde været forankret i
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, men er i juni 2015 overgået til Uddannelses- og
Forskningsministeriets ressortområde. Myndighedsfunktionen i forbindelse med driften og
afviklingen af de nukleare anlæg på Risø centrerer sig, i takt med den aftagende tekniske
7
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0009.png
kompleksitet af de tilbageværende anlæg, i stigende grad omkring forhold vedrørende
strålebeskyttelse og sikkerhed. Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for
Strålebeskyttelse håndterer som ressortmyndighed denne opgave med to årsværk. På
området for etablering af en langsigtet håndteringsløsning for radioaktivt affald i Danmark
varetages Sundhedsstyrelsens opgaver vedrørende strålebeskyttelse og sikkerhed med
et årsværk. Ressourcetildeling til Sundhedsstyrelsen vedrørende tilsynsfunktionen med
drift og afviklingen af de nukleare anlæg på Risø-området, samt myndighedsopgaver i
forbindelse med etablering af en langsigtet håndteringsløsning for radioaktivt affald
(mellemlager eller slutdepot), varetages primært igennem aktstykker, medens
Beredskabsstyrelsens deltagelse i tilsynet varetages som en del af styrelsens løbende
driftsopgaver over styrelsens almindelige budget.
Opretholdelse og videreudvikling af ekspertise og kvalifikationer varetages bl.a. via
kursusvirksomhed og deltagelse i IAEA sikkerhedsstandard komiteer om strålebeskyttelse
og sikkerhed i affaldshåndtering (RASSC og WASSC), deltagelse i rapportering og
mødeopfølgning til affaldskonventionen samt relaterede IAEA projekter. På europæisk
plan bidrages til EURATOM-samarbejdet med deltagelse i European Nuclear Safety
Regulators Group (ENSREG), EU-grupper vedrørende dekommissionering samt
EURATOM artikel 31og 37 ekspertgrupperne.
2.3.1 Tilsyn med de nukleare anlæg
Tilsynet med de nukleare anlæg og afviklingen heraf er tilrettelagt således, at de anlæg og
afviklingsaktiviteter, der er underlagt de mest restriktive krav til sikkerhed, også er
genstand for den mest intense tilsynsproces. På alle anlæg og afviklingsprojekter
gennemføres tilsyn mindst én gang årligt. Tilsynsarbejdet på Risø-området omfatter både
tilsyn af DD og af DTU Risø Campus. Tilsynet udføres med udgangspunkt i Betingelser
for Drift og Afvikling (BfDA) for DD og Betingelser for Drift (BfD) for DTU Risø Campus
samt øvrig relevant lovgivning på strålebeskyttelsesområdet.
BfDA er bygget op omkring internationale anbefalinger (IAEA, EU) vedrørende sikkerhed i
forbindelse med afvikling af nukleare anlæg samt håndtering af radioaktivt affald forud for
deponering. BfDA tager således udgangspunkt i international ”best practice” og ”best
available technique”. BfDA for DD specificerer formater og indhold for planlægning,
ansøgning og rapportering i forbindelse med afviklingsprojekter. BfDA angiver videre
specifikke grænseværdier for frigivelse af materiale til anden brug samt udledning af
radioaktive stoffer og rapportering herom. BfDA beskriver også
beredskabsforanstaltninger og krav til rapportering og opretholdelse af sikkerhed udenfor
normal driftstilstand. BfD for DTU Risø Campus beskriver krav til kontrol og begrænsning
af adgang samt beredskabsforhold. De nukleare tilsynsmyndigheder reviderer og
opdaterer løbende indholdet af BfDA og BfD i takt med, at arbejdet med afvikling af de
nukleare anlæg skrider frem, og kravbilledet til anlæg og aktiviteter udvikles.
Der gennemføres fysiske inspektioner af de nukleare anlæg såvel som administrative
tilsyn med bl.a. gennemgang af periodiske rapporteringer samt særskilte ansøgninger og
rapporter. Endvidere afholdes ekstraordinære tilsynsbesøg, når forholdene tilsiger det. De
nukleare tilsynsmyndigheder fører også tilsyn med opretholdelse af datasikkerheden for
de nukleare anlæg, som specificeret i BfDA. Et tilsynsforløb i forbindelse med afvikling af
(en større del) af et nukleart anlæg tager udgangspunkt i en projektbeskrivelse for
afviklingsarbejdet, en afviklingsplan (dekommissioneringsplan). Planen indsendes til de
nukleare tilsynsmyndigheder mhp. godkendelse forud for arbejdets påbegyndelse. Med
8
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0010.png
reference til anlæggets opbygning, brug, erfaring fra lignende arbejder og tilgængelig
international erfaring vurderer tilsynsmyndighederne projektets målsætning og
gennemførsel med hensyn til krav omkring sikkerhed og strålebeskyttelse. Uddybende
spørgsmål eller yderligere studier samt fysiske inspektioner af udstyr, lokaliteter,
opstillinger etc. kan eventuelt blive krævet, før en godkendelse af afviklingsplanen kan
gives. Godkendelsen kan indeholde krav til yderligere rapportering, orientering eller
godkendelse af delarbejder i projektet. Afviklingsarbejdet kan herefter påbegyndes, og
sideløbende med dette kan inspektionsbesøg finde sted. Ved afslutning af projektet
modtager de nukleare tilsynsmyndigheder en endelig afviklingsrapport indeholdende
beskrivelse af, hvordan afviklingsarbejdet er gennemført, og hvordan målsætningen for
afvikling er opnået, også hvad angår sikkerhed og strålebeskyttelse. Med godkendelsen af
den endelige afviklingsrapport er der åbnet for, at DD kan indgive ansøgning om frigivelse
til anden brug af det nu afviklede anlæg via samme procedure, som beskrevet ovenfor.
2.3.2 Tilsynet i rapporteringsperioden
Der er i rapporteringsperioden gennemført 15–20 planlagte fysiske og administrative tilsyn
årligt samt yderligere et antal ikke planlagte fysiske og/eller administrative tilsyn som
opfølgning på ekstraordinære tiltag eller hændelser. Eksempelvis kan nævnes
udskiftning/ombygning af udstyr udenfor serviceintervaller eller i forbindelse med
højvandstanden i Roskilde Fjord under stormen Bodil i december 2013.
Der er i rapporteringsperioden ikke forekommet overtrædelser af BfDA, som har
afstedkommet forringelser i niveauet for sikkerhed eller strålebeskyttelse. Enkelte
formelle/administrative overskridelser af BfDA er forekommet (eksempelvis overtrædelser
af rapporteringsforpligtelser), men disse har ikke resulteret i en reel sænkning i niveauet
for sikkerhed og strålebeskyttelse. DD har i alle tilfælde, i dialog med de nukleare
tilsynsmyndigheder, sikret reetablering af forholdene i overensstemmelse med BfDA samt
gennemført tiltag til imødegåelse af fremtidige lignende situationer.
2.3.2.1 Stormen Bodil, december 2013
Den usædvanlige højvandstand i Roskilde Fjord i forbindelse med passagen af stormen
Bodil den 5. december 2013 førte med en vandstand på ca. 2 m over normal vandstand
og relativt høje bølger til lokale overskylninger af strandvoldsarealerne på nordsiden af
Risø-halvøen tæt på enkelte af Dansk Dekommissionerings (DD) nukleare installationer.
DD redegjorde umiddelbart efter hændelsen for de skader, som stormen medførte. DD
uddybede endvidere, efter dialog med Kystdirektoratet og de nukleare
tilsynsmyndigheder, hvilke anlæg der ville blive berørt, hvis vandstanden i en fremtidig
højvandssituation skulle nå 3 m over normalvandstanden. DD gennemførte, på de
nukleare tilsynsmyndigheders foranledning, en vurdering af de helsefysiske konsekvenser
ved en sådan situation. De konservativt vurderede scenarier viste en begrænset
helsefysisk virkning, men demonstrerede muligheden for forurening af en andel af
landarealerne på selve Risø-halvøen. I lyset af de omfattende økonomiske konsekvenser
af en oprensning efter en sådan kontamination, samt hensynet til optimering af
sikkerheden, har DD i dialog med de nukleare tilsynsmyndigheder kortlagt mulighederne
for at imødegå en højvandstand på 3 m over normalvandstand. Dette svarer til den højest
målte vandstand under Bodil med et tillæg på 1 m. Fremgangsmåden er analog til
metoden anvendt i forbindelse med de europæiske stress-tests udført efter ulykken på det
9
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0011.png
japanske kraftværk ved Fukushima Daiichi. Et endeligt valg af metode og implementering
heraf forventes meddelt de nukleare tilsynsmyndigheder i efteråret 2015.
2.4 DANSK DEKOMMISSIONERING
Dansk Dekommissionering har som indehaver af de nukleare anlæg på Risø-området
ansvaret for, at drift og afvikling af disse anlæg foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. DD
skal i denne forbindelse efterleve alle korrigerende handlinger eller tiltag, som de nukleare
tilsynsmyndigheder måtte kræve af sikkerhedsmæssige årsager.
De overordnede rammer og krav for afviklingen er beskrevet i den overordnede plan for
afvikling af de nukleare anlæg på Risø-området, og planen er godkendt af de nukleare
tilsynsmyndigheder. BfDA fastsætter formater, indhold og omfang af ansøgninger,
dokumentation og rapportering, som DD skal følge i forbindelse med drift, afvikling,
affaldshåndtering og lagring, frigivelse og udledning samt dokumentation og beredskab.
Rammerne fastsættes med reference til sikkerhedsstandarder fra IAEA, EU og relevant
lovgivning på området. DD har etableret et kvalitetsstyringssystem, certificeret efter
DS/EN ISO 9001, der understøtter, at drift og afvikling af de nukleare anlæg sker i
overensstemmelse med de nukleare tilsynsmyndigheders betingelser. Systemet
understøtter ligeledes, at alle væsentlige forhold vedrørende driften og afviklingen af de
nukleare anlæg registreres og dokumenteres. DD rapporterer årligt eller halvårligt til de
nukleare tilsynsmyndigheder om status for afviklingen af de nukleare anlæg, drift af
behandlingsstationen og tilhørende lagre, udledning af radioaktive stoffer samt
helsefysiske forhold.
DD opretholder endvidere et system af instrukser vedrørende varetagelse af den nukleare
sikkerhed og strålebeskyttelse under normal drift, under afviklingen og ved iværksættelse
af beredskabsforanstaltninger. Til dette formål opretholder DD en intern tilsynsfunktion
vedrørende nuklear sikkerhed og strålebeskyttelse, som fører tilsyn med de øvrige
sektioner. Sektionen for Strålings- og Nuklear Sikkerhed opretholder den nødvendige
helsefysiske ekspertise i forbindelse med afviklingsarbejdet ved undervisning, træning og
efteruddannelse i strålebeskyttelse for de personalegrupper, der er involveret i drift og
afvikling af de nukleare anlæg. Sektionen for Strålings- og Nuklear Sikkerhed fører
ligeledes løbende tilsyn med de helsefysiske forhold på de nukleare anlæg under drift og
afvikling. Persondoser er løbende blevet overvåget, og udtagne prøver i arbejdsmiljøet er
blevet analyseret for indhold af radioaktive stoffer. Resultaterne af denne overvågning
rapporteres i halvårsrapporter til de nukleare tilsynsmyndigheder. DD udformer årligt en
drifts- og afviklingsrapport, hvori status for afviklingsarbejdet gøres op. Drifts- og
afviklingsrapporten indeholder også en vurdering af status for målsætninger indenfor
områderne strålebeskyttelse, anlægssikkerhed og beredskab samt resultaterne af det
interne tilsyn. Det fremgår således af drifts- og afviklingsrapporterne for DD for årene
2012 (4), 2013 (5) og 2014 (6), at der ikke er forekommet hændelser eller overtrædelser
af BfDA som har ført til overskridelser af krav til strålebeskyttelse og sikkerhed.
2.4.1 Afvikling
De nukleare anlæg på Risø-området omfatter anlæg under afvikling samt lagerfaciliteter
for håndtering af eksisterende og fremtidigt affald fra afviklingsarbejdet
(Behandlingsstationen). Behandlingsstationen, der løbende modtager og behandler
radioaktivt affald fra afviklingsarbejdet samt øvrige brugere af radioaktive stoffer i
Danmark, er et nukleart anlæg i drift. Det vil forblive i drift, indtil en beslutning om den
langsigtede håndtering af radioaktivt affald i Danmark er truffet og implementeret. De
10
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0012.png
nukleare anlæg, der afvikles eller er forberedt for afvikling, er forsøgsreaktor DR 3, et
anlæg til undersøgelse af bestrålet forsøgsbrændsel (”Hot Cells”), og et anlæg til
produktion af brændselselementer (Teknologihallen). Yderligere to forsøgsreaktorer, DR 1
og DR2, som tidligere var i drift, er afviklet. DR 1 bygningen er frigivet til anden brug. DR 2
bygningen bruges til håndtering af affaldsemner og er stadig underlagt de nukleare
tilsynsmyndigheders tilsyn og kontrol.
Afviklingsplanen for DR 3 blev godkendt af de nukleare tilsynsmyndigheder i 2011, og
afviklingsarbejdet er i gang. Reaktorens perifere anlæg, samt køleanlæg, er demonteret,
og åbning af reaktortanken fandt sted i maj 2014. Den efterfølgende demontering af de
indre dele i reaktortanken og den omliggende strålingsafskærmning ventes tilendebragt i
løbet af 2016, således at afvikling af reaktorbygningen og støttefaciliteter til DR 3
reaktoren kan være afsluttet med udgangen af 2018. Afviklingsplanen for Teknologihallen
blev godkendt af de nukleare tilsynsmyndigheder i 2013, og alle væsentlige dele af
projektet var gennemført ved udgangen af 2014. Den endelige afviklingsrapport afventes i
løbet af 2015. Teknologihallen forventes, efter godkendelse af frigivelsesrapporteringen,
at kunne frigives til anden brug. Ved Hot Cell-anlægget har en revision af metodevalg sat
projektet i en planlægningsfase, der ved udgangen af 2014 var nær tilendebragt. Efter
ombygning af ventilationsanlægget i overensstemmelse med ISO 17873 standarden
“Nuclear facilities - Criteria for the design and operation of ventilation systems for nuclear
installations other than nuclear reactors” ventes arbejdet med at rense de indre dele af
cellerne for forurening at gå i gang i løbet af 2015/16.
Alle arbejder er udført i overensstemmelse med afviklingsplanerne og under overholdelse
af de sikkerheds- og strålebeskyttelsesmæssige krav opstillet for opgavernes
gennemførsel. Således blev der i forbindelse med afviklingsarbejderne for DR 1 og DR 2,
(afsluttet i 2005 og 2008) registeret samlede strålingsdoser på hhv. 1 og 4,8 mSv for alle
arbejdstagere involveret i arbejdet. Den største registrerede individuelle dosis var 1,1
mSv. Alle registrerede doser var således langt under dosisgrænsen for arbejdstagere (20
mSv) samt under den øvre samlede værdi fastsat for afviklingsprojekterne (6 mSv). For
afviklingsarbejder gennemført i perioden 2012-2014 var summen af strålingsdoser for alle
arbejdstagere mindre end 20 mSv. Hovedparten af individuelle strålingsdoser var i
intervallet 0,1 til 0,5 mSv. Den maximale individuelle dosis var 2,2 mSv. Samlet set må de
akkumulerede doser betegnes som lave. For 2014 centrerede afviklingsarbejdet sig om
DR 3, hvor løftet af reaktortankens topafskærmning (Top Shield Plug, TSP, samt Top
Shield Ring, TSR) blev gennemført med en samlet registreret kollektiv dosis på 0,7 mSv
og en maksimal individdosis på 0,05 mSv. Til sammenligning er den årlige strålingsdosis
fra baggrundsstrålingen i Danmark på 1 mSv (bidraget fra radonudsættelse ikke
medregnet).
Status for afvikling af de nukleare anlæg på Risø-området er summeret i tabel 1 nedenfor.
11
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0013.png
Nukleart anlæg
DR 1
DR 2
Beskrivelse
2 kW forsøgsreaktor
med flydende kerne
5 MW ”open pool
type” forsøgsreaktor
Driftsophør
2001
1975
Status
Fuldt afviklet og
frigivet til anden brug
Reaktor fuldt afviklet
men bygning bruges
til håndtering af
affaldsemner og
derfor endnu ikke
frigivet til anden brug
DR 3
10 MW tungtvands
2000
Plan for afvikling
forsøgsreaktor
godkendt og arbejdet i
gang. Demontering af
indre reaktordele og
ydre afskærmning
forestår
Teknologihallen Anlæg for
2002
Afvikling afsluttet,
produktion af
endelig
brændselselementer
afviklingsrapport
til DR 2 og DR 3
afventes
Hot Cells
Anlæg til
1989
Afviklingsprojekt
undersøgelse af
godkendt,
bestrålet
metodeudvikling og
forsøgsbrændsel
ombygning af
ventilationsanlæg
forestår inden arbejde
kan påbegyndes
Tabel 1. Status for afvikling af de nukleare anlæg på Risø-området
2.4.2 Behandlingsstationen
Behandlingsstationen på DD modtager, behandler og lagrer alt radioaktivt affald fra
afviklingsarbejdet med de nukleare anlæg på Risø-området. Behandlingsstationen
modtager ligeledes alt radioaktivt affald fra andre brugere af radioaktive stoffer i Danmark,
fx hospitaler, forskningsvirksomheder, industrielle brugere m.m. Behandlingsstationen
med tilknyttede lagre er dermed det eneste nukleare anlæg i drift i Danmark.
Betingelserne for behandlingsstationens virke er beskrevet i BfDA og omfatter principper
for håndtering og behandling af radioaktivt affald, baseret på IAEA-anbefalinger, krav til
sortering, volumenreduktion, beholdertyper, lagermiljø, aktivitetsindhold for udvalgte
radionuklider samt registrering og dokumentation. BfDA specificerer endvidere krav til
Behandlingsstationens anlæg til processering af flydende radioaktivt affald samt udledning
af radioaktive stoffer til vandmiljø og atmosfæren. Krav til prøvetagning for dokumentation
for overholdelse af krav vedrørende udledning er også specificeret i BfDA.
2.4.3 Udledning
Grænserne for årlig udledning af radioaktive stoffer fra drift og afvikling af de nukleare
anlæg er baseret på en referencedosis (dosisbinding) for medlemmer af en
referencegruppe (kritisk gruppe) i befolkningen uden for DD på 0,05 mSv/år for det
enkelte anlæg og 0,1 mSv/år for DD betragtet som ét anlæg (se yderligere forklaring om
dosisbinding og kritisk gruppe i afsnit 3 - Løsningsmuligheder for radioaktivt affald). På
baggrund af disse kriterier er afledt specifikke grænser for udledning af enkelte
radionuklider til atmosfæren og til Roskilde fjord fra DD. BfDA fastsætter endvidere
12
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0014.png
specifikke rapporteringsniveauer for udledning af radioaktive stoffer til det omkringgivende
miljø. Værdierne for disse rapporteringsniveauer er typisk en faktor 100 til 1.000 lavere
end den fastsatte årlige udledningsgrænse. Der har i rapporteringsperioden ikke været
meddelt om overskridelse af rapporteringsniveauerne for DD.
2.4.4 Frigivelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 om
undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer, fastlægger de principper, der
ligger til grund for frigivelse af radioaktive stoffer eller materialer, der indeholder
radioaktive stoffer. Med baggrund heri samt IAEA’s Safety Guide No. RSG-1.7,
“Application of the Concepts of Exclusion, Exemption and Clearance” og den Europæiske
Kommissions “Radiation Protection 113, Recommended radiological protection criteria for
the clearance of buildings and building rubble from the dismantling of nuclear
installations”, er fastsat kriterier for, hvornår materiale, genstande og bygninger fra
afviklingsarbejdet besidder et så lavt indhold af radioaktive stoffer, at de i praksis
betragtes som ikke-radioaktive og kan frigives fra myndighedernes kontrol til anden brug.
Frigivelse foregår som en akkrediteret proces, og DD’s frigivelsesfunktion er baseret på
DS/EN ISO/IEC 17025, som inddrager fysiske omgivelser og miljøforhold, prøvnings- og
kalibreringsmetoder og metodevalidering, udstyr, målingers sporbarhed, prøveudtagning,
samt håndtering af prøvnings- og kalibreringsemner i proceduren. DD’s akkreditering
vedrørende frigivelsesfunktionen opretholdes via tilsynsbesøg fra DANAK, og resultaterne
heraf meddeles de nukleare tilsynsmyndigheder. I årene 2012, 2013 og 2014 opfyldte
hhv. 57, 49 og 35 tons materiale fra afviklingsarbejdet frigivelseskriterierne.
2.5 DTU RISØ CAMPUS
DTU Risø Campus fungerer som organisatorisk vært for de nukleare anlæg på Risø-
området, og der er i lighed med BfDA for DD udstedt Betingelser for Drift (BfD) for DTU
Risø Campus. DTU Risø Campus opretholder et kvalitetssikringssystem, som
understøtter, at alle væsentlige forhold vedrørende driften og afviklingen af de nukleare
anlæg registreres og dokumenteres. DTU Risø Campus sørger for opretholdelsen af en
ydre afgrænsning af de nukleare anlæg og sikrer med portvagtens funktion, at der føres
adgangskontrol med området. I tillæg hertil udgør DTU Risø Campus’ beredskab en
integreret del af det samlede beredskab for Risø-området. DTU Risø Campus rapporterer
periodisk til de nukleare tilsynsmyndigheder om forløb af beredskabsøvelser, ændringer i
bygningsmassen, planer herfor etc. DTU Nutech, et institut under DTU Risø Campus,
leverer endvidere halvårlige rapporter til de nukleare tilsynsmyndigheder om
monitoreringen af radioaktivitet i omegnen af Risø.
2.6 SELVEVALUERING OG INTERNATIONALE PEER-EVALUERINGER
2.6.1 Euratom
Forud for iværksættelsen af afviklingen af de nukleare anlæg på Risø-området
udfærdigede Danmark en redegørelse i medfør af Artikel 37 i EURATOM-traktaten. Ifølge
denne gælder: ”Hver medlemsstat skal forsyne Kommissionen med alle almindelige
oplysninger vedrørende planer om bortskaffelse af radioaktivt spild i enhver form, for at
det derved kan afgøres, om iværksættelsen af denne plan kan antages at medføre en
radioaktiv kontaminering af en anden medlemsstats vande, jord eller luftrum.” Den
overordnede plan for afviklingen af de nukleare anlæg og håndtering af det resulterende
radioaktive affald er således vurderet af EURATOM ekspertpanelet og fundet forenelig
13
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0015.png
med regler og anbefalinger for strålebeskyttelse og sikkerhed på dette område. Ligeledes
gennemførte Kommissionen i medfør af artikel 35 i EURATOM-traktaten et
inspektionsbesøg i Danmark i 2009 (og igen i 2015) af det danske system for overvågning
og rapportering af radioaktivitet i luft, vand og jord. Formålet var at dokumentere
overholdelse af de grundlæggende sikkerhedsnormer for beskyttelse af befolkningens
sundhed mod farer forbundet med ioniserende stråling (se endvidere afsnit 4.1).
2.6.2 Sikkerhedsdirektivet
Sikkerhedsdirektivet foreskriver, at medlemslande mindst hvert tiende år skal gennemføre
selvevalueringer af deres nationale rammebestemmelser og kompetente
tilsynsmyndigheder og indbyde til en international peer-evaluering af relevante dele af
deres nationale rammebestemmelser og myndigheder med det formål løbende at forbedre
den nukleare sikkerhed. Som et led heri forventes en IRRS (Integrated Regulatory Review
Service) af den danske myndighedsfunktion på områderne for strålebeskyttelse og
sikkerhed gennemført inden juli måned 2019.
2.6.3 Konventionen om nuklear sikkerhed
Den internationale konvention om nuklear sikkerhed blev indgået under værtskab af IAEA
i juni 1994, og der blev åbnet for medlemsstaters tilslutning i september 1994. Danmark
tilsluttede sig konventionen i september 1994 og ratificerede konventionen i 1998.
Konventionen angår hovedsagelig sikkerhedsforhold vedrørende opførelse og drift af
kernekraftværker, dog ikke forsøgsreaktorer. Konventionen angår også nukleart
beredskab, herunder at medlemsstater skal etablere nukleare beredskaber i forhold til de
risici, som hidrører fra kernekraftværker også uden for medlemsstaternes område. På
baggrund af ulykken på kernekraftværket Fukushima Daiichi i 2011 har det mellem
medlemsstaterne været diskuteret at ændre konventionen om nuklear sikkerhed,
eksempelvis således at sikkerhedsstandarder på eksisterende kernekraftværker skal
bringes op på niveau med de standarder, der gælder for nye kernekraftværker og
eksempelvis også lade forsøgsreaktorer blive omfattet af konventionen. Der har dog ikke
været den fornødne enighed mellem medlemsstaterne om at ændre den gældende
konvention. Det løbende samarbejde under konventionen omfatter bl.a., at
medlemsstaterne hvert tredje år afleverer rapporter om deres opfyldelse af forpligtelserne
efter konventionen. De enkelte medlemsstaters rapporter fordeles til alle øvrige
medlemsstater, som herefter kan fremsætte spørgsmål om medlemsstatens konkrete
opfyldelse af forpligtelser m.v. Medlemsstaterne fremlægger deres rapporter og besvarer
spørgsmål på review-møderne, som afholdes ved IAEA. Næste review-møde finder sted i
foråret 2017.
2.6.4 Affaldsdirektivet
I august 2015 rapporterer Danmark i medfør af affaldsdirektivet for første gang til
Kommissionen om den danske nationale politik samt status for implementeringen af det
nationale program for håndtering af radioaktivt affald i Danmark. Rapporteringen vil også
indeholde planer for udvikling af det nationale program. Status herfor rapporteres
efterfølgende hvert tredje år til Kommissionen, der vil bruge rapporteringen i en vurdering
af medlemsstaternes evne til at gennemføre en politik og tilhørende program for sikker og
ansvarlig håndtering af radioaktivt affald. Danmark skal endvidere i medfør af direktivet
mindst hvert tiende år gennemføre en selvevaluering såvel som en ekstern
ekspertevaluering af de kompetente tilsynsmyndigheder og det nationale program. Første
evaluering i medfør af affaldsdirektivet skal finde sted inden 2021.
14
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0016.png
2.6.5 Affaldskonventionen
Danmark tiltrådte i 1999 Den internationale fælles konvention om sikker håndtering af
brugt brændsel og radioaktivt affald. Danmark har dermed forpligtet sig til at arbejde for at
sikre og bevare et højt sikkerhedsniveau inden for håndtering af radioaktivt affald og
afvikling af nukleare anlæg ved at styrke nationale foranstaltninger og internationalt
samarbejde. Danmark deltager i review-møder hvert tredje år for at rapportere, hvordan
forpligtelserne i medfør af konventionen opfyldes. En review-rapport udsendes et halvt år
før review-mødet, og de øvrige kontraherende lande har mulighed for at stille skriftlige
spørgsmål til materialet. På review-mødet redegøres for rapportens indhold, og de stillede
spørgsmål besvares. Et panel af kontraherende stater har mulighed for at stille
supplerende mundtlige spørgsmål. På denne baggrund afgiver panelet en udtalelse om, i
hvilken udstrækning den kontraherende stat opfylder konventionens forpligtelser. Det
fjerde review-møde fandt sted i 2012, og panelet af kontraherende stater bekræftede da,
at Danmark lever op til forpligtelserne i konventionen. Danmark sendte den femte
nationale rapport til de øvrige kontraherende lande i oktober 2014, forud for det femte
review-møde i maj 2015. Med udgangen af 2014 havde Danmark modtaget 41 spørgsmål
til den danske rapport.
2.6.6 ENSREG
ENSREG – (European Nuclear Safety Regulators Group) – er en ekspertgruppe, som
blev etableret i 2007 ved Rådets tiltrædelse af forslag fra EU-Kommissionen.
Medlemmerne af ENSREG, som er personligt udpegede, består hovedsagelig af
højtplacerede personer fra nukleare tilsynsmyndigheder og
strålebeskyttelsesmyndigheder i medlemsstaterne. EU-Kommissionen indgår også i
ENSREG. Ekspertgruppens rolle er at forbedre samarbejde og åbenhed mellem
medlemsstater angående nuklear sikkerhed, at forbedre offentlig indsigt i spørgsmål
angående nuklear sikkerhed og forhold angående radioaktivt affald, og at rådgive EU-
Kommissionen angående EU-regler om nuklear sikkerhed og sikkerhed angående
håndtering af brugt (nukleart) brændsel og radioaktivt affald. ENSREG har forestået
væsentlige dele af det arbejde, der har fundet sted i EU som opfølgning på ulykken på
kernekraftværket Fukuhisma Daiichi i 2011; ENSREG har således forestået og
koordineret de såkaldte stress-tests i EU. Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for
Strålebeskyttelse og Beredskabsstyrelsen har hvert ét medlem i ENSREG.
15
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0017.png
3
LØSNINGSMULIGHEDER FOR
RADIOAKTIVT AFFALD
Der er i foråret 2015 truffet politisk beslutning om, at Danmark skal indstille det videre
arbejde med at etablere et slutdepot, indtil yderligere oplysninger om muligheden for at
etablere et mellemlager for radioaktivt affald i op til 100 år forud for endelig deponering
foreligger.
3.1 RADIOAKTIVT AFFALD I DANMARK
Med folketingsbeslutning af 13. marts 2003 om afvikling af de nukleare anlæg på
Forskningscenter Risø (B 48) gav Folketinget samtykke til, at regeringen påbegyndte
udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt
radioaktivt affald. Dette arbejde mundede ud i den af ministeren for sundhed og
forebyggelse afgivne redegørelse R 4 af 15/1 2009 til Folketinget. Som forudsat i
redegørelsen igangsattes tre forstudier - et for depotkoncepter, et for transport og et om
regional geologisk kortlægning. Resultaterne af forstudierne blev præsenteret for
Folketingets partier i 2011. Udpegningen af 22 geologisk set egnede (heraf 6 særligt
egnede) lokaliteter til etablering af et slutdepot afstedkom betydelig debat i det offentlige
rum. I 2013 blev det besluttet, at tre løsningsmuligheder for en langsigtet håndtering af alt
dansk lav- og mellemaktivt radioaktivt affald skulle undersøges. Dels som følge af
Folketingets beslutning fra 2003 om afviklingen af de nukleare anlæg på Risø-området,
dels efter ønske fra partier, som repræsenterer et flertal i Folketinget. De tre
løsningsmuligheder var:
1. Et slutdepot, hvor alt dansk radioaktivt affald kan placeres sikkert og permanent.
For hver af de seks lokaliteter, hvor der potentielt kan etableres et slutdepot, er en
strategisk miljøvurdering af planen for etablering af et slutdepot udarbejdet, og den
sammenfattende redegørelse ligger klar til endelig fremlæggelse.
2. Muligheden for slutdeponering af alt affaldet i udlandet. En sondering af
mulighederne for slutdeponering af det danske affald i udlandet er gennemført i
samarbejde med Udenrigsministeriet.
3. Et mellemlager, hvor dansk radioaktivt affald kan opbevares i ca. 100 år før
endelig placering i et slutdepot. Et beslutningsgrundlag er udarbejdet.
Resultaterne af de nævnte arbejder blev i foråret 2015 præsenteret for de politiske partier
af ministeren for sundhed og forebyggelse. Den efterfølgende politiske beslutning
resulterede i, at arbejdet med etablering af et slutdepot i Danmark for nærværende
indstilles, mens yderligere forberedende studier vedrørende kriterier for lokalisering,
sikkerhed, drift og økonomi for et mellemlager gennemføres. Herefter forventes en endelig
politisk stillingtagen til Danmarks politik for håndtering af radioaktivt affald, med enten en
beslutning om at fortsætte bestræbelserne for etablering af et slutdepot eller at etablere et
mellemlager for opbevaring i ca. 100 år, efterfulgt af slutdeponering. Med hensyn til
16
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0018.png
eksport af alt dansk radioaktivt affald var konklusionen, at dette ikke er realistisk, men
bestræbelserne på at finde en international løsning for ca. 233 kg særligt affald bør
fortsætte i overensstemmelse med B 48.
3.2 KRAV TIL SIKKERHED
Håndtering af radioaktivt affald i Danmark er reguleret med baggrund i dansk lovgivning,
internationale anbefalinger på området samt EU-regulering, herunder:
EURATOM-traktaten, som blandt andet forudsætter, at EU (Rådet) vedtager
ensartede sikkerhedsnormer for al brug af ioniserende stråling, herunder nukleare
anlæg og kontrol med nukleart materiale (EU, 2010).
Rådets direktiv nr. 96/29/EURATOM af 13. maj 1996 om fastsættelse af
grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og
arbejdstagernes sundhed imod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling
(strålebeskyttelsesdirektivet).
Rådets Direktiv 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011 om fastsættelse af en
fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel
og radioaktivt affald (affaldsdirektivet).
Rådets Direktiv 2009/71/EURATOM af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser
for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (sikkerhedsdirektivet).
Krav og underliggende principper for sikkerhed og strålebeskyttelse ved et slutdepot hhv.
mellemlager for radioaktivt affald er beskrevet i Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot
for lav- og mellemaktivt affald (2008) (7) samt Beslutningsgrundlag for et dansk
mellemlager for lav- og mellemaktivt affald (2015) (8). Det sikkerhedsmæssige grundlag
for at etablere et mellemlager og et slutdepot tager afsæt i de samme basale principper
for strålebeskyttelse. I medfør af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31.
oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling gælder for etablering af et
slutdepot såvel som et mellemlager, at følgende principper for begrænsning af stråledoser
skal ligge til grund:
1. Berettigelse: Ved enhver anvendelse af ioniserende stråling skal fordelene opveje
den forventede skadevirkning af strålingsudsættelsen.
2. Optimering: Alle retfærdiggjorte strålingsdoser skal holdes så lave, som det med
rimelighed kan opnås under hensyntagen til økonomiske og samfundsmæssige
forhold (As Low As Reasonably Achievable, ALARA, (ICRP, 2007)).
3. Dosisbegrænsning: Ingen personer må modtage doser, der overstiger de i
bekendtgørelsen fastsatte dosisgrænser.
Specielt princip 2 om optimering har en væsentlig indflydelse på størrelsen af de
stråledoser, som modtages. I Danmark er dosisgrænsen for den almindelige befolkning 1
mSv/år. For arbejdstagere, der som led i deres beskæftigelse udsættes for ioniserende
stråling, er grænsen 20 mSv/år.
3.2.1 Krav til sikkerhed for et mellemlager hhv. slutdepot
Et mellemlager for radioaktivt affald adskiller sig fra et slutdepot ved, at det radioaktive
affald oplagres i et mellemlager med det specifikke formål, at det senere skal udtages. Det
betyder, at mellemlageret skal være i drift i hele lagerperioden (op til 100 år). Derefter skal
det radioaktive affald overføres til et slutdepot, og mellemlageret skal afvikles på samme
måde, som de nukleare anlæg i dag er under afvikling på Risø-området. Opretholdelsen
17
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0019.png
af sikkerheden på et mellemlager kræver således, at der i hele lagerets levetid findes et
kompetent og tilstrækkeligt system for strålebeskyttelse og sikring.
En yderligere fundamental forskel består i, at sikkerheden for et slutdepot i al overvejende
grad sikres via passive virkemidler (konstruktion, geologi), mens sikkerheden ved et
mellemlager i langt højere grad er baseret på aktive, driftsmæssige foranstaltninger
(overvågning, vedligehold, begrænsning af udslip eller spredning af radioaktive stoffer
m.v.)
Krav til sikkerhed for et slutdepot og et mellemlager vil afhænge af udviklingen i lagerets
eller depotets brug. Således vil der for et slutdepot findes en indledende operativ periode,
hvor depotet fyldes, og der kan modtages radioaktivt affald fra brugere af radioaktive
stoffer i Danmark. Denne periode svarer til driftsperioden for et mellemlager. For et
slutdepot efterfølges dette interval af perioden efter lukning, hvor en første
moniteringsfase efterfølges af en passivfase, i hvilken depotet i princippet er overladt til
sig selv og ikke længere er under kontrol af tilsynsmyndighederne. Efter endt drift af et
mellemlager skal det radioaktive affald placeres i et egnet slutdepot.
Bestrålingen af enkeltpersoner i befolkningen fra slutdepot i den operative periode og et
mellemlager i drift vil kunne ske som følge af udledninger til atmosfæren eller til vandløb,
søer og havmiljøet i nærheden af anlægget. Dosisgrænserne for enkeltpersoner i
befolkningen gælder for bestråling fra alle strålekilder (dog undtaget medicinsk bestråling
og stråling fra naturligt forekommende strålekilder). Derfor er det nødvendigt at fastsætte,
hvilken brøkdel af dosisgrænserne, der må have sin årsag i slutdepotet. Denne brøkdel
benævnes referencedosis eller dosisbinding og er på linje med de nuværende krav for de
nukleare anlæg på Risø-området foreslået fastsat til 0,1 mSv pr år.
Den årlige stråledosis til enkeltpersoner i befolkningen fra et depot eller et mellemlager
kan ikke måles direkte. I stedet identificeres en kritisk gruppe for slutdepotet eller lageret.
En kritisk gruppe repræsenterer den gruppe af befolkningen (evt. hypotetisk), der kan
modtage den største stråledosis fra slutdepotet eller lageret. Dosisbinding og kritisk
gruppe vil sammen med modelberegninger blive benyttet af de nukleare
tilsynsmyndigheder til at fastsætte numeriske grænser for det årlige udslip af radioaktive
stoffer til luft og vand fra et slutdepot eller et mellemlager, således at den beregnede
stråledosis for den kritiske gruppe ikke overstiger dosisbindingen. Måling af de aktuelle
udslip og sammenligning af disse med de fastsatte udslipsgrænser vil udgøre en del af
den egentlige kontrol af, at kravene til sikkerhed for et slutdepot i den operative periode
eller et mellemlager er overholdt.
I perioden efter lukning af et slutdepot kan spredning af radioaktive stoffer til biosfæren
ske som følge af den forventelige udvikling (nedbrydning) af depotets menneskeskabte og
naturlige barrierer eller som følge af enkeltstående mindre sandsynlige hændelser. På et
tidspunkt efter lukning vil et slutdepot ikke længere holdes under kontrol af
tilsynsmyndighederne. Det vil derfor være naturligt at fastsætte en dosisbinding for
effekten af spredning af radioaktive stoffer for denne periode, som svarer til det
dosiskriterium, der i dag gælder for kontrol af frigivelse af materialer fra de nukleare anlæg
på Risø-området. Frigivelse af sådanne materialer indebærer, at de betragtes som ikke-
radioaktivt materiale, der ikke længere er omfattet af de nukleare tilsynsmyndigheders
kontrol. Dosisbindingen for denne forventelige udvikling af depotet foreslås derfor fastsat
til 0,01 mSv pr. år på linje med det i dag gældende dosiskriterium for frigivelse, som
fastsat i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002
om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer.
18
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0020.png
3.2.2 Vurdering og dokumentation for sikkerhed ved et mellemlager hhv. slutdepot
Vurdering og dokumentation for sikkerhed ved et slutdepot eller et mellemlager består i
opstilling af krav og tilsyn med overholdelse af disse krav. De overordnede krav til
strålebeskyttelse er præsenteret i Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og
mellemaktivt affald (2008) (7) samt Beslutningsgrundlag for et dansk mellemlager for lav-
og mellemaktivt affald (2015) (8) og beskrevet ovenfor. Den yderligere specifikation af
sikkerhedskriterier og strålebeskyttelsesmæssige krav for et mellemlager eller et slutdepot
foregår i en iterativ proces. Kriterier for sikkerhed omfatter bl.a. krav vedrørende design og
dimensionering af anlæg, krav til driftsforhold m.v., mens strålebeskyttelse omfatter
fastsættelse af procedurer for brug af anlæg, monitorering m.m. Disse forhold indgår i
opbygningen af en ”Safety Case” (IAEA) for et mellemlager/slutdepot. Det er
organisationen, der er ansvarlig for etableringen af et mellemlager eller et slutdepot, der
udfærdiger en Safety Case. Under processen med lokalisering, design, konstruktion og
ibrugtagning af et fremtidigt mellemlager/slutdepot føres detaljeret tilsyn med opbygning,
revision og endeligt indhold af de underliggende sikkerhedsvurderinger og -analyser for
anlæggets udformning og brug under normal drift, såvel som i uheldssituationer. Den
endelige Safety Case udgør grundlaget i dokumentationen for overholdelse af de
opstillede krav til sikkerhed. Etablering af et mellemlager eller et slutdepot kan kun finde
sted, når dokumentationen vurderes at være tilstrækkelig, dvs. når det i en Safety Case
kan dokumenteres, at alle krav til sikkerhed og strålebeskyttelse er overholdt. For arbejdet
med etablering af et slutdepot indgik forstudierne vedrørende depotkoncepter, de
geologiske forstudier vedrørende lokalisering samt transportstudiet som en del af de
indledende arbejder i opbygningen af en Safety Case for et slutdepot. For det videre
arbejde med et mellemlager indgår de forestående studier vedrørende kriterier for
lokalisering, sikkerhed samt drift og økonomi som indledende arbejder i opbygningen af
en Safety Case for et mellemlager.
Det vil for både et mellemlager og et slutdepot være nødvendigt at opbygge en betydeligt
mere omfattende dokumentation end den pt. foreliggende, før en Safety Case kan
betragtes som tilstrækkelig, og en egentlig vurdering af overholdelse af krav til sikkerhed
og strålebeskyttelse kan gennemføres.
3.2.3 Affaldsdirektivet
Etablering af et mellemlager eller fortsættelse af arbejdet med etablering af et slutdepot
indebærer de samme nationale og internationale forpligtelser vedrørende sikker
håndtering af radioaktivt affald i Danmark. Disse fremgår af Rådets Direktiv
2011/70/EURATOM af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig
og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (affaldsdirektivet).
Ifølge direktivet er Danmark forpligtet til at formulere en national politik for håndtering af
radioaktivt affald. Denne politik skal implementeres igennem et nationalt program, der
beskriver, hvordan det indenfor den danske nationale struktur af uafhængige, kompetente
tilsynsmyndigheder og ansvarlige operatører sikres, at alle rimelige tiltag i håndteringen af
alt radioaktivt affald tages uden forsinkelse. Videre er det i affaldsdirektivet formuleret, at
de enkelte medlemsstater bør følge en etisk forpligtelse til at undgå enhver urimelig byrde
på fremtidige generationer med hensyn til brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald,
herunder radioaktivt affald, der forventes fra etablering, drift og nedlæggelse af
eksisterende nukleare anlæg. Det bør således kun være de byrder, der af tekniske,
sikkerheds- og sikringsmæssige og økonomiske hensyn er uundgåelige, der overlades til
fremtidige generationer. Danmarks første rapportering til Kommissionen om den nationale
19
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0021.png
politik og implementeringen heraf i det nationale program finder sted i august 2015, og
udviklingen i det danske program med angivelse af fremskridt i realiseringen af
programmets målsætninger skal fremover rapporteres hvert tredje år.
20
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0022.png
4
INTERNATIONALT SAMARBEJDE
De nukleare tilsynsmyndigheder og anlægsindehaveren, DD, deltager i en lang række
internationale fora under traktater og konventioner på strålebeskyttelses- og
sikkerhedsområdet med henblik på at bidrage internationalt med danske synspunkter,
samt at udbygge netværk og underbygge den faglige ekspertise i Danmark.
4.1 EU
EU-samarbejdet på det nukleare og strålebeskyttelsesmæssige område baserer sig på
Traktat om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, 17. april 1957, som
dækker alle nukleare og strålebeskyttelsesmæssige spørgsmål (Euratom-traktaten).
Nedenstående mødefora er nedsat i henhold til Euratom-traktaten.
Atomarbejdsgruppen er den overordnede arbejdsgruppe i Rådets regi, hvor alle
juridiske og tekniske tiltag indenfor det nukleare område drøftes.
Udenrigsministeriet er fast repræsentant i gruppen, mens Sundhedsstyrelsen v.
SIS og Beredskabsstyrelsen udarbejder instruktioner til Udenrigsministeriet og
deltager i arbejdet med rapportering til regeringen og Folketinget samt i selve
møderne efter behov. Disse møder finder sted i Bruxelles mere end ti gange årligt.
European Nuclear Safety Regulators’ Group (ENSREG) med tilknyttede tre
arbejdsgrupper er en ekspertgruppe, som er nedsat i medfør af
rådskonklusionerne om nuklear sikkerhed og sikker forvaltning af brugt nukleart
brændsel og radioaktivt affald. ENSREG arbejder for fortsat forbedring af nuklear
sikkerhed og forvaltning af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel og for
åbenhed og gennemsigtighed vedrørende disse forhold. Sundhedsstyrelsen ved
Statens Institut for Strålebeskyttelse repræsenterer sammen med
Beredskabsstyrelsen Danmark i denne gruppe og i arbejdsgrupperne om nuklear
sikkerhed og gennemsigtighed (transparency).
Artikel 31-ekspertgruppen rådgiver Kommissionen om forhold vedrørende
strålebeskyttelse og skal afgive en formel udtalelse, før Kommissionen kan
fremsætte et forslag til en retsforskrift. Gruppen består af eksperter. En ekspert fra
Sundhedsstyrelsen (SIS) samt DD (Sektionen for Strålings- og Nuklear Sikkerhed)
indgår i denne gruppe. Der afholdes mindst to møder om året. Artikel 31-
ekspertgruppen har nedsat en række arbejdsgrupper med deltagelse fra dansk
side.
Artikel 35/36-gruppen rådgiver Kommissionen om forhold relateret til
medlemslandenes forpligtigelse til at overvåge og rapportere niveauer af
radioaktivitet i luft, vand og jord med henblik på at tilse, at niveauerne
imødekommer grundlæggende sikkerhedsnormer i forhold til at beskytte
befolkningens sundhed mod farer forbundet med ioniserende stråling.
21
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0023.png
Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse repræsenterer
Danmark i gruppen sammen med DTU Nutech. Gruppen består af eksperter.
Artikel 37-ekspertgruppen rådgiver Kommissionen i forbindelse med
medlemslandes indsendelse af oplysninger vedrørende planer om bortskaffelse af
radioaktivt spild. Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse og
DTU Nutech har repræsentanter i gruppen, der består af eksperter.
Rådgivende udvalg jf. artikel 21 i Rådets Direktiv 2006/117/Euratom bistår
Kommissionen i overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og
brugt nukleart brændsel. Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for
Strålebeskyttelse repræsenterer Danmark i udvalget.
Rådgivende udvalg jf. artikel 17 i Rådets direktiv 2003/122/Euratom af 22.
december 2003 bistår Kommissionen med kontrol med lukkede højaktive
strålekilder og ukontrollerede strålekilder. Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut
for Strålebeskyttelse repræsenterer Danmark i udvalget.
International Nuclear Safety Cooperation Committee. Komiteen er nedsat i medfør
af § 19 i rådsvedtagelsen om nuklear sikkerhed. Den skal tage stilling til forslag fra
Kommissionen om støtte til forbedring af nuklear sikkerhed i tredjelande.
Beredskabsstyrelsen repræsenterer Danmark i komiteen.
Nuclear Decommissioning Assistance Program Committee er en komite, som er
oprettet i medfør af rådsvedtagelser om dekommissionerings-støtte til
kernekraftværkerne Bohunice og Ignalina samt Kozloduy. Komiteen skal tage
stilling til forslag fra Kommissionen og vurdere grundlaget for blandt andet
landenes dekommissioneringsstrategier m.v. Beredskabsstyrelsen repræsenterer
Danmark i komiteen.
(Nuclear) Decommissioning Funding Group er en ad-hoc ekspertgruppe, der
rådgiver Kommissionen om spørgsmål vedrørende finansiering af
dekommissionering i medlemsstaterne. Beredskabsstyrelsen repræsenterer
Danmark i komiteen.
4.1.1 Andre fora i europæisk regi
I tillæg til ovenstående grupper deltager Danmark i yderligere, europæisk baserede
grupper centreret omkring strålebeskyttelse og sikkerhed.
Western European Nuclear Regulators Association (WENRA) er en forening af
cheferne for reaktorsikkerhedsmyndighederne i kernekraftlandene i Europa.
Samarbejdet i WENRA sikrer et europæisk netværk af reaktorsikkerheds-
myndigheder på beslutningsniveau. Udover kernekraft-landene i EU er Schweiz og
Ukraine medlemmer af WENRA og de fleste ikke-kernekraft-lande i EU, samt
Rusland og Armenien, deltager i lighed med Danmark som observatører. WENRA
er et væsentligt forum for fremme af udveksling af ideer, erfaringer og bedste
praksis på området for nuklear sikkerhed, herunder en systematisk gennemførelse
af nye internationale standarder og lovgivning på området. WENRA og dens
arbejdsgrupper er centrale aktører ved udformning af EU’s stress-test og
indarbejdelse af erfaringerne fra Fukushima-ulykken i kravene og tilsynet med
nukleare anlæg i Europa. Der afholdes to årlige møder i WENRA. Fra dansk side
deltager chefen for Beredskabsstyrelsens Nukleare Beredskab.
Heads of the European Radiological protection Competent Authorities (HERCA) er
en forening af cheferne for de europæiske strålebeskyttelsesmyndigheder.
Samarbejdet i HERCA sikrer et europæisk netværk af
22
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0024.png
strålingsbeskyttelsesmyndigheder på beslutningsniveau. Udover EU-landene er
Norge, Island og Schweiz repræsenteret i HERCA. HERCA er et væsentligt forum
for fremme af udveksling af ideer, erfaringer og best practice på
strålebeskyttelsesområdet, herunder i videst muligt omfang at sikre en fælles
tilgang i udmøntningen af lovgivningen på området. Der afholdes to årlige møder i
HERCA. Fra dansk side deltager Institutchefen ved Statens Institut for
Strålebeskyttelse.
European Radiation Dosimetry Group (EURADOS) er en nonprofit organisation,
som tilskynder samarbejde og videndeling mellem laboratorier i EU beskæftiget
med dosisbestemmelse af ioniserende stråling. Organisationen har endvidere til
formål at fremme videnskaben og den tekniske udvikling indenfor dosimetri.
Fokusområderne er primært strålebeskyttelse, radiobiologi, stråleterapi og
medicinsk diagnostik. Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse
er stemmeberettiget medlem.
European ALARA Network (EAN) fremmer europæisk forskning og videndeling
med henblik på at optimere strålebeskyttelse samt udbrede de såkaldte ALARA-
principper (As Low As Reasonably Achievable) i den europæiske industri,
forskning og sundhedssektor. Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for
Strålebeskyttelse repræsenterer Danmark og deltager med en person i netværkets
bestyrelse.
4.2 DET INTERNATIONALE ATOMENERGIAGENTUR (IAEA)
I tillæg til det europæiske engagement prioriteres deltagelse i IAEA, idet det anses af
væsentlig betydning at bidrage internationalt med danske synspunkter på
strålebeskyttelsesområdet og desuden at opretholde faglige netværk og dermed
underbygge den faglige ekspertise i Danmark. Danmark er aktivt engageret i følgende
IAEA baserede konventionssamarbejder og komiteer.
Den internationale fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og
radioaktivt affald blev indgået i 1997 og underskrevet af Danmark den 3. december
1999. Konventionen dækker sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt
affald. Konventionen har til formål at sikre og bevare et højt sikkerhedsniveau i
hele verden inden for dækningsområdet ved at styrke nationale foranstaltninger og
internationalt samarbejde. Endvidere har konventionen til formål at etablere og
bevare effektive forsvarsmekanismer i alle faser af håndteringen af brugt brændsel
og radioaktivt affald, så samfundet, enkeltpersoner og miljøet beskyttes mod
ioniserende strålings skadelige virkninger. De kontraherende parter mødes hvert
tredje år for at afgive rapport over, hvilke tiltag det pågældende land har iværksat
for at opfylde forpligtelserne i medfør af konventionen. Rapporten udsendes et
halvt år før det såkaldte review-møde, således at de andre lande har mulighed for
at stille skriftlige spørgsmål til materialet. Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut
for Strålebeskyttelse udarbejder, med bidrag fra øvrige relevante myndigheder og
anlægsindehavere, den nationale rapport og sikrer besvarelsen af de skriftlige
spørgsmål. På det efterfølgende review-møde, der har en varighed af to uger, skal
hver kontraherende stat redegøre for sin rapport og besvare de stillede spørgsmål.
Et panel af kontraherende stater har mulighed for at stille supplerende mundtlige
spørgsmål. På denne baggrund afgiver panelet en udtalelse om, i hvilken
udstrækning den kontraherende stat opfylder konventionens forpligtelser.
23
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0025.png
Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse repræsenterer
Danmark som kontraherende part. Seneste review-møde fandt sted i maj 2015.
Konventionen om nuklear sikkerhed. Danmark tilsluttede sig Konventionen om
Nuklear Sikkerhed (ved IAEA) i 1994 og ratificerede konventionen i 1998.
Konventionen angår hovedsageligt sikkerhedsforhold i forbindelse med opførelse
og drift af kernekraftværker, hvilket dog ikke omfatter forsøgsreaktorer.
Konventionen angår dog også strålingsovervågning og beredskabsforhold. Efter
konventionens bestemmelser skal medlemsstaterne bl.a. hvert tredje år rapportere
om de forhold, der udspringer af forpligtelser i konventionen. Medlemsstaternes
rapportering sker til såkaldte review-møder, hvor medlemsstaterne fremlægger
rapportering og besvarer spørgsmål fra andre medlemsstater. Medlemsstaternes
rapporter indgives seks måneder før review-mødets afholdelse, og under de 14
dages møde fremlægger alle medlemsstater mundtligt deres rapporter og besvarer
spørgsmål fra andre medlemsstater. Efterfølgende sammenfattes konklusioner om
de enkelte medlemsstaters forhold. Seneste review-møde blev afholdt i foråret
2014. For Danmarks vedkommende gælder, at Danmark opfylder forpligtelserne i
konventionen. For en række lande uden kernekraft gør det sig særligt gældende,
at det er et væsentligt fokusområde at rekruttere, uddanne og fastholde
personelkompetencer. Det skyldes især, at der i de pågældende medlemsstater er
et begrænset uddannelsesudbud. Dette gør sig også gældende for Danmarks
vedkommende, men de nukleare tilsynsmyndigheder i Danmark har dog ikke
egentlige vanskeligheder med at rekruttere, uddanne og fastholde personale med
relevante kompetencer. Næste review-møde finder sted i 2017, og i forbindelse
med forberedelserne forventes det, at der vil blive ændret på formen for review-
mødet, således at der i højere grad vil blive fokuseret mere konkret på enkelte
områder af væsentlig betydning for nuklear sikkerhed frem for på en bred vifte af
forhold; for lande uden kernekraft vil rapportering og spørgsmål forventeligt ”kun”
angå relevante forhold inden for beredskab, mens der vil blive lagt mere vægt på
konkrete sikkerhedsforhold ved kernekraftlande.
Radiation Safety Standards Committee (RASSC) er nedsat af IAEA og behandler
alle spørgsmål om sikkerhedsstandarder på strålebeskyttelsesområdet.
Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse repræsenterer
Danmark i komiteen. Der afholdes normalt to møder om året.
Waste Safety Standards Committee (WASSC) er nedsat af IAEA og behandler alle
spørgsmål om sikkerhedsstandarder på affaldsområdet. Sundhedsstyrelsen ved
Statens Institut for Strålebeskyttelse repræsenterer Danmark i komiteen. Der
afholdes normalt to møder om året.
4.3 NORDISK SAMARBEJDE
I Norden opretholdes kontakt imellem strålebeskyttelsesmyndigheder på alle niveauer af
organisationsstrukturerne. Kontakten opretholdes via arbejdsgrupper for udvalgte områder
og sikrer, at rammerne for det strategiske såvel som det praktiske samarbejde er defineret
og om nødvendigt koordineres. Danmark deltager i følgende fora og arbejdsgrupper.
Nordisk Chefgruppe. Cheferne for de nordiske landes tilsynsmyndigheder mødes
normalt to gange årligt i Nordisk Chefmøde. Her drøftes strategi- og policy-
spørgsmål samt praktiske samarbejdsrelationer.
Nordic Working Group on Emergency Preparedness (NEP) er en beredskabsfaglig
myndighedsgruppe under Nordisk Chefgruppe. Gruppen formidler det praktiske
24
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0026.png
samarbejde mellem de nordiske beredskabsmyndigheder, herunder
tilrettelæggelse af øvelser, diskussion af indgrebsniveauer, beredskabspolitikker,
fælles projekter m.v. Gruppen skal også sikre effektiv kommunikation mellem de
nordiske nukleare beredskabsorganisationer. I den forbindelse afholdes der en
række uvarslede nordiske kommunikationsøvelser. Der holdes 1-2 møder årligt
med deltagelse af de ansvarlige for de nukleare beredskaber og væsentlige
aktører fra de radiologiske beredskaber i alle nordiske lande. Fra dansk side
deltager Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for
Strålebeskyttelse.
Nordic Working Group on Public Communication (NPC) er en
kommunikationsfaglig myndighedsgruppe under Nordisk Chefgruppe. Den
fungerer som et fællesnordisk forum for erfaringsudveksling og koordination af
kommunikation til befolkningen i tilfælde af aktivering af atomberedskabet eller
andre hændelser. Gruppen skal også sikre effektiv kommunikation mellem de
nordiske nukleare beredskabsorganisationer herom. Der holdes 1-2 møder årligt
med deltagelse af de ansvarlige for information af befolkningen ved
atomberedskabsorganerne i alle nordiske lande. Fra dansk side deltager
Beredskabsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse
er korresponderende medlem.
Nordic working Group of Industrial use of Radiation (NORGIR) er en
arbejdsgruppe under Nordisk Chefgruppe, som behandler
strålebeskyttelsesforhold i de nordiske lande i forbindelse med brug af teknologier,
der udnytter ioniserende stråling i industri og forskning. Fra dansk side deltager
Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse i arbejdsgruppen. Der
afholdes normalt et møde årligt.
Nordic Working Group on X-ray Diagnostics er en arbejdsgruppe under Nordisk
Chefgruppe som behandler strålebeskyttelsesforhold i forbindelse med
røntgendiagnostik i de nordiske lande. Fra dansk side deltager Sundhedsstyrelsen
ved Statens Institut for Strålebeskyttelse i arbejdsgruppen. Der holdes normalt et
møde årligt.
Nordic Dosimetry Group er en netværksgruppe bestående af de nordiske
Secondary Standard Dosimetry Laboratories (SSDL), der udveksler erfaringer og
behandler spørgsmål relateret til udførelse og udvikling af standard dosimetri. Fra
dansk side deltager Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse.
Der afholdes normalt et møde årligt.
Nordisk KerneSikkerhedsforskning (NKS) er det nordiske NKS-forskningsprogram,
der samfinansieres af de nordiske landes sikkerheds- og
strålebeskyttelsesmyndigheder, men hvor også forskningsinstitutioner og industri
deltager. Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse er
repræsenteret i bestyrelsen.
Nordic Working Group on Transport of Radioactive Material (NORTRAM) er en
arbejdsgruppe under Nordisk Chefgruppe, hvori man behandler og orienterer
hinanden om spørgsmål af fællesnordisk interesse i forbindelse med transport af
radioaktive stoffer. Arbejdet i gruppen spiller endvidere en vigtig rolle for det
direkte samarbejde, som de nordiske strålebeskyttelsesmyndigheder har i
forbindelse med myndighedsbehandling og kommunikationsopgaver ved
gennemførelse af transporter, der berører flere nordiske lande. Fra dansk side
25
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0027.png
deltager Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse. Der
afholdes møder ad hoc.
4.4 ANDRE ORGANISATIONER
4.4.1 OECD/Nuclear Energy and Safety Agency (NESA)
OECD/NESA beskæftiger sig med nuklear anlægssikkerhed, herunder risikovurdering,
strålingsbeskyttelse, afvikling, tilsynsvirksomhed, lovgivning og ansvarsforhold,
beredskabsplanlægning, hændelsesstyring m.v.
OECD/NESA’s stående ekspertkomite CRPPH (Committee on Radiation
Protection and Public Health), der er en tænketank for NESA vedrørende
strålingsbeskyttelse, mødes en gang årligt i OECD’s hovedkvarter i Paris.
Komiteen samarbejder med andre stående NESA komiteer, specielt CNRA
(Committee on Nuclear Regulatory Activities) og RWMC (Radioactive Waste
Management Committee). Formålet med arbejdet i CRPPH er at bidrage til
gennemførelse og vedligeholdelse af en høj standard af strålingsbeskyttelse af
arbejdstagere, befolkning og omegnsmiljø i OECD-landene. Komiteen
samarbejder med andre internationale organisationer, hovedsageligt IAEA, ICRP,
UNSCEAR, EU og WHO. En ekspert fra DD er medlem af CRPPH.
Working Party on Nuclear Emergency Matters (WPNEM) er en arbejdsgruppe
under CRPPH, som mødes mindst to gange årligt. WPNEM har til formål at
forbedre det nukleare beredskab i medlemslandene, herunder gennem udveksling
af erfaringer og viden inden for området. Deltagere i WPNEM er eksperter fra
OECD/NEA med anerkendt ekspertise inden for det nukleare område. WPNEM
arbejder med udvikling af anbefalinger og strategier inden for nukleart beredskab
og planlægger bl.a. den internationale øvelsesrække INEX. I forbindelse med
ulykken på det japanske Fukushima Daiichi kernekraftværk indsamledes bl.a.
forskellige landes reaktioner og tiltag. WPNEM koordinerer sit arbejde med IAEA.
Beredskabsstyrelsen følger arbejdet heri.
Technical Advisory Group (TAG), hvori der sker erfaringsudveksling imellem
igangværende dekommissioneringsprojekter. DD deltager i denne gruppe med de
to projekter: DR 3 og Hot cell. Projektlederne for disse to projekter er faste
medlemmer i denne gruppe. Desuden stiller DD en repræsentant til ”The NEA Co-
operative Programme for the Exchange of Scientific and Technical Information
Concerning Nuclear Installation Decommissioning Projects (CPD)”-Management
Board, som er en styregruppe for TAG.
26
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0028.png
5
SAMLET VURDERING
Afviklingen af de nukleare anlæg på Risø-området forløber som planlagt og i
overensstemmelse med gældende nationale og internationale krav til sikkerhed og
strålebeskyttelse. Fremskridt i afviklingen er i stigende grad afhængig af et valg af en
langsigtet løsning for håndtering af det danske radioaktive affald. Dette forløb sætter fokus
på opretholdelse af sikkerhed i forbindelse med ekstreme vejrsituationer samt
konsekvenser af udløbet af tidsfristen for afviklingsarbejdet fastsat i Folketingets
vedtagelse af B 48 fra 2003.
5.1 SIKKERHED UNDER AFVIKLING
Som anlægsindehaver har DD i rapporteringsperioden sikret tilstrækkelige personale- og
kompetencemæssige ressourcer til at opretholde det af de nukleare tilsynsmyndigheder
krævede niveau af sikkerhed og beskyttelse. DD har endvidere implementeret
kvalitetssikringssystemer, der understøtter overholdelsen af krav til dokumentation og
rapportering i forbindelse med afvikling og lagring af radioaktivt affald, samt i forbindelse
med frigivelse. DD har i rapporteringsperioden opretholdt akkrediteringen på disse
funktioner. Der er i rapporteringsperioden ikke forekommet hændelser eller overtrædelser
af BfDA, som har ført til overskridelser af krav til strålebeskyttelse og sikkerhed.
Strålingsdoser registreret i forbindelse med afviklingsarbejdet på Risø-området er lave, og
i alle tilfælde lavere end dosisbindinger for arbejdet og dermed langt under
dosisgrænserne for arbejdstagere og befolkning. Afviklingsarbejdet udføres med en
målsætning om til stadighed at reducere stråleudsættelse og akkumulerede doser.
Udledning af radioaktive stoffer i forbindelse med afviklingsarbejdet har i hele
rapporteringsperioden været lavere end de fastsatte niveauer for rapportering til de
nukleare tilsynsmyndigheder, og dermed også betydeligt under de afledte grænseværdier
for udledning.
De nukleare tilsynsmyndigheder har således i rapporteringsperioden ikke identificeret
forhold, som har afstedkommet forringelser i niveauet for sikkerhed eller strålebeskyttelse
i forbindelse med drift og afvikling af de nukleare anlæg på Risø-området.
5.1.1 Ekstreme højvandstande i Roskilde Fjord
Vurderingen af ekstreme højvandstande har ført til, at DD inden efteråret 2015 skal
meddele hvilke tiltag der vil blive taget til opretholdelse af sikkerheden ved de nukleare
anlæg under lignende fremtidige forhold i Roskilde Fjord. Sådanne situationer forventes at
optræde sjældent, men forekomsten kan ifølge Kystdirektoratets oplysninger ikke
bestemmes nærmere på baggrund af det eksisterende statistiske materiale. På baggrund
af forventningen om en generelt øget forekomst af ekstreme klimatiske situationer og
stigning i havniveauet over de næste 50 til 100 år, vurderes de omtalte tiltag ikke at være
tilstrækkelige til at bevare det nuværende niveau af sikkerhed i mere end en begrænset
27
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0029.png
periode efter 2023, hvor afviklingsarbejdet i medfør af B 48 bør være afsluttet.
Opretholdelse af sikkerheden ved fortsat lagring på de nuværende lokaliteter i en årrække
efter 2023 kræver således implementering af yderligere sikkerhedstiltag på baggrund af
fornyede vurderinger af risici og konsekvenser.
5.2 SIKKERHED VED LANGSIGTET HÅNDTERING AF RADIOAKTIVT AFFALD I DANMARK
Med Folketingets vedtagelse af beslutningsforslag B 48 i 2003 om påbegyndelse af
afviklingen af de nukleare anlæg på Risø-området blev det også fastsat, at
afviklingsarbejdet skulle være tilendebragt senest efter 20 år, i 2023. I medfør af B 48
påbegyndtes endvidere arbejdet med at udforme et beslutningsgrundlag for etablering af
et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald.
5.2.1 Tidsmæssige perspektiver
Mens afviklingsarbejdet overordnet set forløber som planlagt, er arbejdet med etablering
af et slutdepot i Danmark for nærværende indstillet, mens yderligere forberedende studier
vedrørende kriterier for lokalisering, sikkerhed, drift og økonomi for et langtidsmellemlager
(op til 100 år) gennemføres (se Kapitel 3 – Løsningsmuligheder for radioaktivt affald).
Denne udvikling kan betyde at de endelige trin i afviklingsarbejdet med de nukleare anlæg
ikke kan gennemføres indenfor tidsrammen sat i B48, fordi bl.a. de lagerfaciliteter, som
afviklingsaffaldet pt. lagres i, også skal afvikles, inden den endelige frigivelse af anlæg og
områder til anden brug kan gennemføres. Færdiggørelsen af afviklingen er dermed i
stigende grad afhængig af forløbet omkring etablering af et mellemlager eller et slutdepot
for det danske radioaktive affald.
Kravene til sikkerhed og strålebeskyttelse for håndtering af det danske radioaktive affald
vil bestå uændret også efter 2023. Dette indebærer bl.a., at der bør tages højde for
relevante forhold vedrørende økonomi samt placering af ansvaret for drift og sikkerhed.
Med hensyn til etablering af en langsigtet løsning for håndtering af radioaktivt affald i
Danmark er der ved forankring af dette arbejde i Uddannelses- og Forskningsministeriet
tilgodeset, at implementeringen af den valgte løsning kan forløbe uden konflikt med
hensynet til den funktionelle adskillelse af tilsynsmyndigheden fra alle andre operatører
eller organisationer, der arbejder med håndtering af radioaktivt affald.
Disse hensyn følger bl.a. af krav og anbefalinger opstillet i sikkerhedsdirektivet,
affaldsdirektivet, affaldskonventionen og i IAEA's Safety Fundamentals. Implementeringen
af affaldsdirektivet medfører således forpligtelser, der rækker forbi tidsrammen for
hidtidige beslutninger om håndtering af radioaktivt affald i Danmark, og som bør
adresseres. Danmarks efterlevelse af disse forpligtelser vil bl.a. blive vurderet af
Kommissionen i forbindelse med de treårige rapporteringer fra Danmark i medfør af
affaldsdirektivet, startende i 2015.
28
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0030.png
6
BILAG/LITTERATURLISTE
1) First National Report From Denmark – Council Directive 2009/71/EURATOM of 25
June 2009 on nuclear safety (2014)
2) Betingelser for Drift og Afvikling for Dansk Dekommissionering
3) Betingelser for Drift for DTU Risø Campus
4) Dansk Dekommissionering Årsrapport 2012
5) Dansk Dekommissionering Årsrapport 2013
6) Dansk Dekommissionering Årsrapport 2014
7) Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald
8) Beslutningsgrundlag for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald
29
STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015, fra sundheds- og ældreministeren
1580755_0031.png
sundhedsstyrelsen.dk
beredskabsstyrelsen.dk