SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 99: Orientering om Ankestyrelsens principafgørelse 74-15 vedrørende § 6, stk. 3, i bekendtgørelse om socialtilsyn, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 99
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2015 - 9242

Doknr.

293888

Dato

10-12-2015

Orientering om Ankestyrelsens principafgørelse 74-15 vedrørende § 6, stk. 3, i

bekendtgørelse om socialtilsyn

Til udvalgets orientering kan jeg oplyse, at Ankestyrelsen den 11. november 2015 har

offentliggjort principafgørelse nr. 74-15, hvori Ankestyrelsen fastslår, at 6, stk. 3, i be-

kendtgørelse om socialtilsyn ikke har hjemmel i lov om socialtilsyn. Principafgørelsen

er vedlagt til orientering.

Principafgørelsen indebærer, at socialtilsynene ikke længere har mulighed for at give

et tilbud tilladelse til at fravige deres godkendelse på nærmere fastsatte betingelser,

eller inden for en nærmere bestemt periode. En ansøgning om eksempelvis udvidelse

af målgruppen skal i stedet behandles som en ansøgning om ændring af godkendel-

sen.

Herudover medfører afgørelsen, at socialtilsynene i forbindelse med deres tilsynsvirk-

somhed skal foretage en vurdering af, om de enkelte afgørelser, der allerede er truffet

efter § 6, stk. 3, fortsat skal være gældende.

Baggrund for Ankestyrelsens principafgørelse 74-15

Principafgørelsen omhandler som nævnt § 6, stk. 3, i bekendtgørelse om socialtilsyn.

Det følger af bestemmelsen, at socialtilsynet har mulighed for at give et tilbud dispen-

sation fra deres godkendelse i en nærmere afgrænset periode, f.eks. således, at en

plejefamilie i en periode kan have 3 søskende anbragt, selv om familien kun er gene-

relt godkendt til 2 børn.

”§

…

Stk. 3. Socialtilsynet kan i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn, efter anmodning

fra tilbuddet, fastsætte som vilkår for den fortsatte godkendelse, at godkendelsen kan

fraviges inden for nærmere fastsatte betingelser eller inden for en nærmere bestemt

periode.”

Socialtilsynene har allerede efter socialtilsynslovens § 5, stk. 4, mulighed for at fast-

sætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for fortsat godkendelse. Socialtilsynet

kan knytte frister til et vilkår.

”

§ 5.

…

Stk. 4. Socialtilsynet kan i forbindelse med godkendelsen efter stk. 1 fastsætte vilkår,

hvis opfyldelse er en betingelse for fortsat godkendelse. Socialtilsynet kan knytte fri-

ster til et vilkår.”

Ifølge Ankestyrelsens principafgørelse kan der ikke fastsættes regler om, at socialtil-

synet efterfølgende kan ændre i vilkårene for en allerede meddelt godkendelse, da der

ifølge Ankestyrelsen hverken er hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i §§ 5, stk. 8

eller 7, stk. 4, i lov om socialtilsyn.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 99: Orientering om Ankestyrelsens principafgørelse 74-15 vedrørende § 6, stk. 3, i bekendtgørelse om socialtilsyn, fra social- og indenrigsministeren

Af § 5, stk. 8, i lov om socialtilsyn fremgår, at social- og indenrigsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om godkendelsens tilrettelæggelse og om socialtilsynets forplig-

telser i forbindelse med godkendelsen, og af § 7, stk. 4 i samme lov fremgår, at social-

og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke forhold der skal inddra-

ges i det driftsorienterede tilsyn.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at de to bemyndigelsesbestemmelser ikke giver

hjemmel til at fastsætte den dispensationsmulighed, der følger af § 6, stk. 3 i bekendt-

gørelse om socialtilsyn.

Hvad betyder principafgørelsen for de dispensationer, der allerede er givet

For de afgørelser om dispensation efter § 6, stk. 3, der allerede er truffet, betyder An-

kestyrelsens principafgørelse, at socialtilsynene i forbindelse med deres tilsynsvirk-

somhed skal foretage en vurdering af, om de enkelte afgørelser, der allerede er truffet

efter § 6, stk. 3, fortsat skal være gældende.

Ved vurderingen af, om dispensationsafgørelserne stadig skal gælde, skal tilsynene

vurdere, om afgørelserne som følge af den af Ankestyrelsen fastslåede hjemmels-

mangel er ugyldige. Den generelle hovedregel ved uhjemlede afgørelser er ugyldig-

hed, men socialtilsynene skal fra sag til sag foretage en konkret vurdering af, om afgø-

relsen er ugyldig, eller om der er særlige grunde, der taler for, at afgørelsen stadig er

gyldig. Ved vurderingen af, om der findes sådanne særlige forhold, vil navnlig hensy-

net til de børn og voksne, der er blevet anbragt i tilbuddet på baggrund af godkendel-

sen efter Ankestyrelsens opfattelse, kunne tale for, at der foreligger sådanne særlige

forhold. I den forbindelse kan betydningen af, at beboere skal flytte til et nyt tilbud

tillægges betydning, ligesom beboerens ønske også skal tillægges vægt.

Ankestyrelsen har vejledt om betydningen af deres afgørelse i vedlagte artikel fra Nyt

fra Ankestyrelsen.

Fremadrettet løsning

Som følge af principafgørelsen vil jeg tage initiativ til hurtigst muligt at ændre lovgiv-

ningen, så det også fremadrettet vil være muligt at dispensere fra godkendelsen. Der

vil konkret være mulighed herfor ved at indsætte en ændring af lov om socialtilsyn i

det kommende følgelovforslag til lovforslaget om voksenansvar. Dette er programsat

til fremsættelse i foråret 2016.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann

Bilag

Bilag 1: Ankestyrelsens principafgørelse 74-15 om socialtilsyn

Bilag 2: Artikel fra Nyt fra Ankestyrelsen