Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 90
Offentligt
1574838_0001.png
BØRNENOTAT
2/15
BØRNERÅDET · APRIL 2015
ERFARINGSOPSAMLING: BØRNS
OPLEVELSER AF BØRNEHUSENE
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Socialstyrels-
en har iværksat en afdækning af hidtidige erfaringer med de fem landsdækkende
børnehuse. Som led i denne erfaringsopsamling, hvor barnets perspektiv er i
fokus, har Børnerådet gennemført en række interview med børn, som har været
i børnehusene til afhøring, udredning eller behandling.
I dette notat præsenteres resultaterne af interviewene.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 90: Orientering om evalueringen af Overgrebspakken, fra social- og indenrigsministeren
1574838_0002.png
ERFARINGSOPSAMLING: BØRNS ERFARINGER MED BØRNEHUSENE
BØRNENOTAT 2/15 · APRIL 2015 · 2
INDHOLD
Indledning / 2
Barnets viden om børnehuset / 3
Kontakten til de voksne / 5
Hjælp og omsorg / 6
De fysiske rammer / 8
Tid og sted / 11
Efterforløb / 11
Sammenfatning / 13
Gode råd fra børnene / 13
Baggrund og metode / 14
INDLEDNING
Som et element i Overgrebspakken til beskyttelse af
børn, der blev vedtaget i efteråret 2012, blev fem bør-
nehuse etableret i oktober 2013. Børnehusene har til
formål at varetage behandling m.m. af børn, der har
været involveret i sager om seksuelle overgreb eller
vold. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale forhold og Socialstyrelsen har i foråret 2015
iværksat en erfaringsopsamling efter de fem børne-
huse nu har fungeret i lidt over halvandet år.
Som led i erfaringsopsamlingen indgik Socialstyrel-
sen i december 2014 en aftale med Børnerådet om en
kvalitativ interviewundersøgelse bestående af indi-
viduelle interview med børn, som er eller har været i
kontakt med børnehusene.
Erfaringsopsamlingen giver mulighed for at regulere
på indsatsen ved bl.a. at spørge nogle af disse børn,
hvordan deres oplevelser har været – og ikke mindst
indsamle børnenes forslag til forbedringer, som
andre børn kan få glæde af.
Jeg synes ikke rigtigt,
at der er noget, man
kan gøre bedre.
VIKTORIA 12 ÅR
Børnehusene er en landsdækkende ordning, hvor
der med barnet i fokus samarbejdes og koordineres
mellem sociale myndigheder, politi og sundhedsfag-
ligt personale. Børnehusene skal være børnevenligt
indrettede huse, hvor målet er at sikre en tværfaglig
indsats af høj kvalitet over for det enkelte barn eller
den enkelte unge og dennes omsorgspersoner. Målet
er desuden, at indsatsen skal være så skånsom som
mulig for barnet.
I løbet af det første år af børnehusenes levetid har
der været ca. 1.000 sager i de fem børnehuse – heraf
ca. 600 afsluttede. Også i fremtiden kan man altså
forvente et relativt stort antal børn i børnehusene.
Resultatet af denne undersøgelse skal tegne et fore-
løbigt billede af i hvilken grad, det er lykkedes – set
fra børnenes perspektiv – at leve op til formålet med
børnehusene og dermed også give en indikation af
kvalitet og forbedringsmuligheder inden for forskelli-
ge områder af børnenes samlede oplevelse.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 90: Orientering om evalueringen af Overgrebspakken, fra social- og indenrigsministeren
1574838_0003.png
ERFARINGSOPSAMLING: BØRNS ERFARINGER MED BØRNEHUSENE
BØRNENOTAT 2/15 · APRIL 2015 · 3
Formålet med notatet er derfor at beskrive, hvordan
børn oplever at være i et børnehus.
BARNETS VIDEN OM
BØRNEHUSET
Når børnene bliver spurgt, hvad de fik fortalt og
forklaret, da de skulle i et børnehus, er det for flere
af børnene lidt vanskeligt enten at huske det eller at
referere det, fordi det fremtræder uklart for dem. Det
har oftest været børnenes mor, der har fortalt, hvad
de skulle. Flere børn har, på trods af uklarheden,
Edisonsvej
at børnehuset var et sted,
haft en forventning om,
18. 1.
5000 Odense C
hvor de var gode til at
72 42 37 00
hjælpe børn. Dog giver mange
Telefon:
af børnene udtryk for, at de var usikre på, hvad der
konkret skulle foregå.
FORESTILLINGER OM, HVAD DER SKAL SKE
Viktoria på 11 år havde denne forestilling om børne-
huset:
BØRNEHUSENE I HVER REGION
ET BØRNEHUS
I HVER REGION
Satelit
BØRNEHUSET:
•
•
•
•
•
De fem børnehuse er placeret i følgende kommuner:
Aalborg, Aarhus, Odense, Næstved og København.
Der åbnes flere satellitter i foråret 2014.
Yder psykologisk krisestøtte og krisebehandling til
barnet/den unge og familie/omsorgspersoner.
Vurderer barnets/den unges behov for lægelig
undersøgelse.
Videoafhører børn og unge op til 12 år.
Vurderer barnets/den unges fremadrettede behov
for særlig støtte og behandling.
Rådgiver den kommunale myndighedssagsbehandler
og bistår med at udrede og undersøge barnets eller
den unges behov for støtte som led i den børnefaglige
undersøgelse efter Servicelovens § 50.1
http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/over-
greb/boernehuse
”Jeg havde faktisk ikke rigtigt fået noget at vide
udover, at det var folk, der hjalp med..., altså hvis der
var sket noget med ens forælder, sådan noget med,
at de havde gjort noget, som de ikke måtte.”
For Viktoria var det ikke helt klart, hvad denne hjælp
kunne bestå af, og hendes forestilling om det at
skulle tale med en psykolog resulterede i tanker om,
at der var noget galt med hende.
Hun siger: ”Fordi min far havde gjort noget forkert,
og så vidste jeg, at jeg skulle ind og snakke med en
psykolog. Og jeg tænkte; psykolog!? … Så sagde jeg
til min mor: ’Jamen, jeg er jo ikke psykopat’ …. ja, når
jeg tænkte psykolog, så troede jeg, at man var psyko-
pat eller sådan helt tosset i hovedet.”
Mads på 13 år havde en samtale med sin mor om
forløbet efter en afhøring. Han kan ikke fortælle så
meget om, hvad han herefter forestillede sig, andet
end at han havde fået at vide, at de ville kunne
hjælpe ham:
”Hun sagde bare, at det var der, jeg skulle ind og tale
med nogen, der kunne hjælpe mig”.
1
Undersøgelsen består af interview med tre drenge
og tre piger i alderen 11-13 år. Alle børn er blevet
informeret om, at undersøgelsen er afgrænset til
at handle om deres oplevelser med børnehusene og
altså ikke om selve overgrebet eller mistanken om
overgrebet. Børnene har ligeledes fået information
om anonymitet og tavshedspligt og om, at det er
frivilligt at deltage. Der er derudover indhentet skrift-
ligt samtykke fra forældrene.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 90: Orientering om evalueringen af Overgrebspakken, fra social- og indenrigsministeren
1574838_0004.png
ERFARINGSOPSAMLING: BØRNS ERFARINGER MED BØRNEHUSENE
BØRNENOTAT 2/15 · APRIL 2015 · 4
Hun sagde bare, at det var der, jeg skulle ind
og tale med nogen, der kunne hjælpe mig.
MADS 13 ÅR
Amalie på 11 år husker også, at det var moderen, der
fortalte hende om børnehuset, og at Amalie ville
kunne forvente hjælp derfra: ”Ja, hun fortalte, at
det er sådan nogle, der hjælper børn og snakker med
dem.”
FORBEREDELSE
For nogle af børnene har der på grund af omstændig-
hederne ikke været så meget tid til at blive forberedt
på det, der skulle ske. Der har sandsynligvis været
tale om, at de personer, som har fået mistanke eller
viden om overgreb, har handlet hurtigt.
Joakim på 12 år fortæller, at han ikke er helt sikker
på, om det var hans mor eller lederen på skolen, som
fortalte ham om det, der skulle ske. Hans erindring
om det er, at han på skolen fik at vide at, ’der er en
sag som er kommet op’. Herefter blev drengen an-
giveligt hentet af politiet og kørt til børnehuset
til afhøring.
Joakim:
”Det var nogen politinogen, der kom i
en hemmelig politibil.”
Interviewer: ”Vidste du godt det, eller var det noget,
du fik at vide bagefter?”
Joakim:
”I det at de kom, der sagde de, at de var
fra politiet og viste skiltet og sådan.”
Joakim kan ikke beskrive, hvad han på forhånd vidste
om børnehuset, og hvad han kunne forvente derfra,
og han kan ikke klart bekræfte, at det ville have
været rart at vide noget mere på forhånd.
Interviewer: ”Skulle man have gjort noget mere for at
fortælle dig om, hvad det handler om?”
Joakim:
”Neej” [trækker på det]
Sally, som er 12 år, havde heller ikke mulighed for at
blive forberedt i god tid på at skulle til børnehuset.
Hun fortæller om forløbet, at der blev handlet hurtigt
efter, at hun havde fortalt en pædagog om hændel-
sen, og at hun straks derefter blev kørt til børnehu-
set til afhøring.
Hun fortæller bl.a. om oplevelsen:
”... mor troede jo, at jeg var i skole og det, men jeg var
rigtigt blevet hentet, og så var jeg ovre i børnehuset
og sådan noget… så det gik ret hurtigt.”
Det står lidt uklart for hende, hvad hun efterfølgende
fik at vide om det videre forløb – det hun husker er:
”Jaa… Nej, jeg ved ikke helt, om det var det, men jeg
fik i hvert fald at vide, at det var godt for mig, fordi
så kunne jeg få snakket ud om… ja, hvordan det er.”
Sally giver også udtryk for, at hun godt er klar over,
hvad meningen med børnehuset er:
Interviewer: ”Ved du egentlig, hvorfor man har lavet
børnehusene?”
Sally:
”Ja. Det er jo for at hjælpe børn, der...,
der har været ude for lige præcis det
som... ja.”
Interviewer: ”Ja..?”
Sally:
”Med overgreb.”
Andre børn har haft mulighed for i større grad at
blive forberedt på det, der skulle ske. Amalie på
11 år fortæller om hendes første kontakt til børne-
huset, og at hun havde mulighed for på forhånd
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 90: Orientering om evalueringen af Overgrebspakken, fra social- og indenrigsministeren
1574838_0005.png
ERFARINGSOPSAMLING: BØRNS ERFARINGER MED BØRNEHUSENE
BØRNENOTAT 2/15 · APRIL 2015 · 5
at møde den person, der skulle afhøre hende i
børnehuset.
Hun giver her udtryk for, at hun tror, at de voksne
havde sat sig ind i, hvordan hun havde det. Amalie
siger:
”Først var hun lige herhjemme og snakke lidt med
mig, inden jeg skulle derind.”
Interviewer: ”Nå, så du vidste godt, hvem du skulle
snakke med?”
Amalie:
”Ja, fordi at de tænkte nok, at det var
bedst, inden jeg bare kom derned, og så
kendte jeg slet ikke nogen.”
KONTAKTEN TIL
DE VOKSNE
For børnene har det ikke været klart, hvilken funk-
tion de enkelte voksne har haft i børnehuset. Først
når der spørges mere ind til det i interviewet, bliver
det tydeligere for barnet, at der fx var tale om en fra
politiet eller en psykolog. Børnene hæfter sig ved, at
de voksne blot præsenterer sig med fornavn, og at
deres oplevelse med den voksne har været positiv.
Helt samstemmende fortæller børnene, at de kun
har mødt voksne, som de synes, er søde. Ingen af
børnene har ideer til, hvordan de voksne kunne
have opført sig på en bedre måde. Det er tydeligt, at
børnene oplever, at de bliver mødt med stor grad af
indlevelse, og at deres forventning om, at børne-
huset er et sted, hvor de er gode til at hjælpe
børnene, holder stik.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 90: Orientering om evalueringen af Overgrebspakken, fra social- og indenrigsministeren
1574838_0006.png
ERFARINGSOPSAMLING: BØRNS ERFARINGER MED BØRNEHUSENE
BØRNENOTAT 2/15 · APRIL 2015 · 6
Det var virkelig rart at snakke med hende, for man kunne
godt mærke, at hun havde snakket med børn før.
VIKTORIA 12 ÅR
Amalie har ikke alene en positiv oplevelse af det at
blive forberedt på, hvem hun skulle snakke med; hun
oplever også personerne som søde.
Interviewer: ”Så du har snakket med to kvinder, og
den ene var i hvert fald flink – hvad med
den anden, hvordan var hun? ”
Amalie:
”Hun var også sød.”
Mads har også et positivt indtryk af hende, han
snakkede med i børnehuset:
”Hun var meget flink, sådan meget. Hun kunne godt
leve sig ind i det, jeg sagde til hende. Ikke sådan
total kold. Hun kunne fint forstå og leve sig ind i det.
Meget hyggeligt.”
Når vi taler om oplevelsen af kontakten til den voks-
ne, svarer Viktoria på 12 år på spørgsmålet: ” Var der
noget ved hende, hun skulle gøre anderledes?”
”Nej, det synes jeg faktisk ikke, jeg synes, hun var
rigtig god, som hun var, og det var rigtigt rart at
snakke med hende. Det var virkelig rart at snakke
med hende, for man kunne godt mærke, at hun havde
snakket med børn før, fordi hun kunne forstå, hvis
jeg ikke kunne sætte ord på det, så kom hun med
nogle ord, det måske kunne være, jeg mente.”
Oliver på 12 år holder fast på, at han ikke mener, at
de personer, han har mødt, kunne gøre det bedre, og
han har dermed ikke rigtig noget godt råd til dem.
Oliver svarer til spørgsmålet om personerne i børne-
huset kunne have gjort noget anderledes, så det var
blevet bedre for ham: ”Næ, de var dygtige nok.”
HJÆLP OG OMSORG
Det positive indtryk af de personer, som børnene
møder forstærkes nogle gange af, at de synes, at de
konkrete metoder, som fx psykologen anvender, har
været hjælpsomme for dem. Derfor er det vigtigt for
nogle af børnene at fortælle, om det, de synes, har
været særligt godt, og som de synes, man skal huske
at blive ved med at gøre. Børnene lægger også mær-
ke til – og sætter pris på - når der bliver taget særlige
hensyn til dem, eller når der er fokus på små ting,
som kan glæde børnene.
Det kommer dog også frem, hvor svært det kan være
at komme sig over overgrebet, og i den forbindelse
fortæller Sally, hvad hun har manglet i den hjælp,
hun har modtaget:
”Øhm, altså for mit vedkommende, der var det så-
dan, at man..., det var meget godt, man fik snakket
ud og sådan, men man fik ikke så meget hjælp til at
få tankerne et andet sted hen i hverdagene.”
Videre fortæller hun, hvor svært det er at koncentrere
sig om andet:
”Jeg ved ikke, om det er sådan for andre, men for
mig er det det, der er mest træls ved alt det, jeg har
været igennem. Man kan bare ikke lade være med at
fokusere på det i skolen… det forstyrrer undervisnin-
gen også.”
BEHANDLINGSTILGANG
Nogle af de gode konkrete metoder fortæller Viktoria
og Oliver om.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 90: Orientering om evalueringen af Overgrebspakken, fra social- og indenrigsministeren
1574838_0007.png
ERFARINGSOPSAMLING: BØRNS ERFARINGER MED BØRNEHUSENE
BØRNENOTAT 2/15 · APRIL 2015 · 7
Viktoria: ”Jeg elsker at sidde herinde, fordi hvis jeg
bliver for ked af det, så kan jeg altid gå over og tage
en af de der smiley-bamser… Nej, men det er faktisk
humørbolde. Så bruger man alle fire, så spørger de:
’Hvilken følelse har du lige nu?’, ’Hvilken følelse har
du, når vi snakker om din far eller din mor?’.”
Interviewer: ”Så kan det være nemmere at tage
sådan en bold og sige ’Det er sådan her
jeg har det?’”
Viktoria:
”Det er denne her følelse blandet med
denne her følelse, måske. At man både
er bange og ked af det. Så kan man
sige: ’Jeg er både bange for min far, og
jeg er faktisk også ked af det, der er
sket med min far’.”
søde, for det er sådan nogle nemme nogen, som man
også kan bruge, hvis du bliver sur eller ked af det over
noget, der er sket i skolen i stedet for at begynde at
slå på dine ting eller kaste med dem, så kunne man
bruge dem der.”
Nogle af børnene fremhæver det gode ved, at psy-
kologen har givet dem mulighed for at tegne det, de
gerne vil fortælle. Oliver kommer i tanke om det til
sidst i interviewet, og det er meget vigtigt for ham,
at det kommer frem som en metode, som har hjulpet
ham rigtig meget. Han lægger samtidig vægt på, at
det for ham er rigtigt godt at sidde med nogle ”dim-
seting”, mens der snakkes.
Viktoria fremhæver også det med at tegne, som
noget af det bedste ved at være i børnehuset:
Interviewer: ”Hvis du skulle fremhæve noget, som er
særligt godt herinde?
Viktoria:
”Tegnestativet. Jeg elsker at tegne.”
Hun fortsætter:
”… nogle gange får jeg bare lyst til at sige ’må jeg
godt tage dem med hjem’, for jeg synes, de er så
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 90: Orientering om evalueringen af Overgrebspakken, fra social- og indenrigsministeren
1574838_0008.png
ERFARINGSOPSAMLING: BØRNS ERFARINGER MED BØRNEHUSENE
BØRNENOTAT 2/15 · APRIL 2015 · 8
ET POSITIVT MINDE FRA BØRNEHUSET
At få en lille belønning for ’hårdt arbejde’ har været
vigtigt for nogle af børnene. Amalie fortæller, at
det kunne være rart at få et lille klistermærke eller
lignende ligesom hos tandlægen. Sally fremhæver, at
der altid var saft, og at hun fik en lille slik-ting, inden
hun gik hjem. For Viktoria har det også været rigtigt
vigtigt, at man i børnehuset var opmærksom på be-
tydningen af at have et godt minde med fra forløbet.
Hun fortæller om betydningen: ”... nede i rummet
hernede, der står der sådan et fad med sten i, og der
får du en, når du er færdig med at have samtaler……
altså stenene, de skal minde dig om børnehuset…
og jeg kan stadig huske, hvordan min sten ser ud.
Den ligger derhjemme. Men jeg havde det sådan, at
verden den var dårlig, men min sten skal altså minde
mig om, at verden kan både være god og dårlig.”
Hun siger også:
”... og så sagde Annette [psykologen]: ’Husk nu, den
kan minde dig om, at verden er altså både dårlig og
god’… det er en sten, jeg nok ikke vil smide væk.”
TRYGHED
For Viktoria handler tryghed i børnehuset bl.a. om
forudsigelighed.
Hun er glad for det rum, hvor hendes samtaler med
psykologen har fundet sted i hele forløbet og hun
siger:
” Ja, det har været det her rum hver gang. Det er mit
rum det her.”
For Oliver har det haft betydning for oplevelsen af
tillid og tryghed, at de har tilbudt ham noget at spise
og drikke.
Interviewer: ”Jeg tænkte på, om du kunne nævne
noget af det, der var allerbedst af det,
de gjorde? ”
Oliver:
”Det var den måde, de tilbød”
Interviewer: Tilbød? Altså tilbød dig at komme i
børnehuset?”
Oliver:
”Når jeg kom ind, så tilbød de mig et
eller andet at drikke eller noget at
spise… ja, så fik man sådan mere tiltro
til dem, man snakkede med.”
Det kommer også frem, at børnene er opmærksom-
me på, at børn kan have forskellige behov – også når
det handler om det, de oplever som tryghedsskaben-
de og hjælpsomt for dem.
Sally siger: ”Ja. Der er jo mange forskellige..., altså
det er jo forskelligt fra menneske til menneske, hvad
ens behov er.”
For Sally er det dog fx vigtigt, at hun for at føle sig
tryg får mulighed for at føle ro indeni, og det kan
hjælpe hende med rolige, afdæmpede farver i rum-
mene.
DE FYSISKE RAMMER
Overordnet er de interviewede børn meget positive
over for indretningen af børnehusene. De fleste af
børnene har bidt mærke i, hvordan der var farver på
væggene, at der var bløde stole, bamser i sofaen
eller fjernsyn i venteværelset. Børnehusene opleves
af børnene som et sted indrettet til netop dem. De
fleste af børnene har lagt mærke til, at der har været
billeder og wall-stickers med træer og dyr, som har
virket tryghedsskabende, imødekommende og rare.
Interviewer: ”Kan du huske, hvad du lagde mærke til
første gang, du kom?”
Viktoria:
”Ja, altså først så lagde jeg mærke til
de der knagerækker, der ligner håndtag,
synes jeg. Og så lige da jeg kom ind i det
første rum, hvor der er kontor, når man
kommer ind af døren, der var det første,
jeg så, da jeg vendte mig om imod sofa-
en, det var tapetet med fuglene på, det,
synes jeg, er rigtigt flot. Det var sådan...
det gjorde mig mere tryg.”
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 90: Orientering om evalueringen af Overgrebspakken, fra social- og indenrigsministeren
1574838_0009.png
ERFARINGSOPSAMLING: BØRNS ERFARINGER MED BØRNEHUSENE
BØRNENOTAT 2/15 · APRIL 2015 · 9
Det var enkelt, børnevenligt.
Det var rart at være der.
MADS, 13 ÅR
Som citatet udtrykker, har børnene virkelig taget
indretningen til sig, og mange af dem husker dekora-
tioner og små detaljer i indretningen.
Sally forklarer, hvordan hun synes, at børnehuset var
indrettet så både børn og voksne følte sig velkomne:
”Det var sådan, at der var både noget for unge, og så
var der noget for voksne og noget for børn, det var
ligesom blandet sammen i en god kombi. Så det var
rigtigt..., ja det var rigtigt behageligt at være derude.”
Sally understreger også, at det godt kan blive for
voldsomt, hvis der er for mange farver og indtryk i
et rum:
”Jeg synes, det skulle være rolige farver. Så falder
man helt ned, så man ikke skal tænke på en hel masse
ud over det, fordi man har ligesom nok at tænke på,
når man er derinde… sådan nogle tilbageholdende
farver, så man føler ro indeni.”
Sally fortæller, at der i afhøringsrummet var afdæm-
pede mørke farver, som gjorde hende mere rolig.
VIDEOAFHØRING
At blive afhørt er en af de ting, som børnene nævner,
som det sværeste. Dog er de glade for, at afhøringen
har fundet sted i børnehuset og ikke på politistati-
onen. Ikke desto mindre er det en svær situation for
dem at vide, at samtalen optages på video, og at der
sidder mennesker og ser på. Det udfordrende ligger
først og fremmest i, at videokameraernes størrelse
og placering overrasker børnene. Kameraerne er i et
af børnehusene så tydelige, at de gør børnene utryg-
ge. Børn fra et andet børnehus fortæller dog, at de
slet ikke kunne se kameraerne.
Oliver mener derfor også, at det ville være at fore-
trække, hvis kameraerne kan gøres så små som
muligt, allerhelst så man slet ikke kan se dem.
Interviewer: ”Hvordan er der i afhøringsrummet?”
Viktoria:
”Ja men jeg synes, at det var faktisk
lidt sjovt, for jeg havde tænkt med det
samme, at det var ligesom CSI.”
Interviewer: ”Ligesom hvad?”
Viktoria:
”CSI sådan en krimiserie, så når de skal
afhøres, så er der sådan nogle små
kameraer, men de der kameraer, de var
bare store, sådan nogle store klodser.”
Interviewer: ”Nå og hvor sad de henne?”
Viktoria:
”Altså så var der et lige foran mit
ansigt, så var der et oppe i hjørnet og
et oppe i det andet hjørne, og så var der
en mikrofon bag ved mig. Og den skulle
Morten så kigge på, fordi hvis han
havde glemt at sige noget, så lyste den
rødt.”
Det er forskelligt fra barn til barn, om de har været
bevidste om, at der har siddet andre og har kigget på
den direkte video fra afhøringen. Viktoria mener, at
det var godt, at hun ikke vidste det.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 90: Orientering om evalueringen af Overgrebspakken, fra social- og indenrigsministeren
1574838_0010.png
ERFARINGSOPSAMLING: BØRNS ERFARINGER MED BØRNEHUSENE
BØRNENOTAT 2/15 · APRIL 2015 · 10
Interviewer: ”Hvordan synes du, det var, at du ikke
havde vidst det?”
Viktoria:
”Det synes jeg var fint, fordi hvis jeg
vidste det, så havde jeg jo nok ikke sagt
alle de ting, jeg gjorde.”
Afhøringsrummet beskrives af et af børnene som et
alvorsrum, fordi det, sammenlignet med børne-
husets andre rum, ikke opleves nær så hyggeligt.
Viktoria: ”Der var ikke så meget i rummet. Det var
ikke så hyggeligt. Jeg synes, det var sådan et alvors-
rum, virkelig alvor. Det eneste, der stod ved siden af
sofaen, var en plante.”
Selvom videoafhøringen i børnehuset er vanskelig for
børnene, så kan de børn, som har oplevet politista-
tionen bekræfte, at det er værd at undgå, at de skal
møde op dér.
Som et af børnene fortæller, så giver det en dårlig
mavefornemmelse at skulle på politistationen, hvor-
imod børnehusene associeres med noget rart og et
sted, der er lavet netop til børnene.
Mads som netop var fyldt 13 år, da sagen kom frem,
oplevede at blive afhørt på politistationen. For ham
var det ikke ubehageligt, men han kan samtidig godt
sætte sig ind i, at det kan være ubehageligt for nogle
andre børn.
Interviewer: ”Det er jo netop det, man gerne vil
undgå. At børnene skal ind på politi-
stationen.”
Mads:
”Men jeg havde heller ikke rigtig noget
imod det. Altså … men jeg kan godt
forstå, at det kan være skræmmende at
komme ind på en politistation.”
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 90: Orientering om evalueringen af Overgrebspakken, fra social- og indenrigsministeren
1574838_0011.png
ERFARINGSOPSAMLING: BØRNS ERFARINGER MED BØRNEHUSENE
BØRNENOTAT 2/15 · APRIL 2015 · 11
At det for nogle børn kan være en overvældende
oplevelse at have med politiet at gøre, er Viktoria et
eksempel på. Hun har oplevet at være på politistati-
onen i forbindelse med at hendes mor blev afhørt:
Interviewer: ”Du skulle ikke på politistationen og
afhøres?”
Viktoria:
”Nej, jeg skulle være et sted, hvor det
hed børnehuset, og hvor det var mere
for børn. Det var alt, hvad jeg havde fået
at vide.”
Interviewer: ”Ja, det var lige præcis det, man tænkte,
fordi engang var det faktisk sådan, at
man skulle afhøres på politistationen, og
så tænkte man arh, det her det går ikke.”
Viktoria:
”Ja, for jeg kunne ikke så godt lide at
komme op på politistationen, det giver
en dårlig mavefornemmelse, jeg havde
det ikke godt i maven.”
VENTEVÆRELSE
Det er de færreste af de interviewede børn, som har
brugt tid i venteværelset, fordi børnehusets perso-
nale har modtaget dem med det samme. Dog har
de alle lagt mærke til, at venteværelset har været
indrettet til børn.
En af drengene på 12 år har lagt mærke til, at der var
fjernsyn og controllere i venteværelset, hvilket appel-
lerede til ham. Og det, at der er tænkt på, at børnene
skal have noget at tage sig til i ventetiden forbindes
med noget rart og hyggeligt.
Joakim:
”Der er nogle ting [i venteværelset]
børnene kan lege med og et fjernsyn, så
de kan hygge sig lidt med det.”
hende, at hendes forældre også føler sig godt tilpas,
mens hun er til samtale.
TID OG STED
Flere af de interviewede børn fortæller, at de har væ-
ret nødt til at tage fri fra skole, for at de kan nå deres
samtale i børnehuset.
Viktoria:
”Det har altid været sådan, at jeg var
nødt til at tage hjem i tolv-frikvarteret.”
Overordnet er der dog ingen af de interviewede børn,
som har oplevet at det var en lang rejse at komme
til børnehuset. Flere kan dog godt sætte sig ind i, at
det kan opleves som svært at skulle rejse langt for
at komme til samtale i børnehuset. Sally har haft en
god oplevelse med at blive kørt fra Jylland til børne-
huset i Odense, men hun kan samtidig godt sætte
sig ind i, at det for nogle kan være en lang tur.
Sally fortæller om køreturen:
”Altså nu blev jeg jo hentet fra skole og hjem igen, så
nej, jeg synes ikke, at det var sådan langt.”
Til spørgsmålet om det var slemt at skulle køre så
langt, svarer hun: ”Nej overhovedet ikke, men jeg
tænker også lidt, fra det jeg har hørt fra mine ven-
inder, at de ikke engang kan klare at køre i bil i tyve
minutter.”
EFTERFORLØB
Alle børnene giver udtryk for, at det har været et
passende forløb i børnehuset, og de synes at deres
forløb stoppede på det rigtige tidspunkt. Dog er flere
af børnene lidt usikre og vævende, når der spørges
ind til et eventuelt efterforløb med en psykolog, og
det fremgår, at det kunne have været rart at have
muligheden for at komme tilbage og snakke med
psykologen fra børnehuset, når man får en skidt
periode.
Ventetid på nye behandlingsforløb er også noget der
bliver lagt mærke til, og det opleves som irriteren-
Andre af børnene bemærker, at de ting, der er i ven-
teværelset er rettet imod yngre børn, da der mest har
været legetøj.
Et af børnene bemærker også, at det er fint for de
voksne at kunne sidde i venteværelset og få sig en
kop kaffe, mens de venter på, at børnene er inde
til samtale, og det er tydeligt, at det er vigtigt for
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 90: Orientering om evalueringen af Overgrebspakken, fra social- og indenrigsministeren
1574838_0012.png
ERFARINGSOPSAMLING: BØRNS ERFARINGER MED BØRNEHUSENE
BØRNENOTAT 2/15 · APRIL 2015 · 12
de – også selvom der tilsyneladende kan være gode
grunde til det.
Interviewer: ”Fortalte hun dig, hvor mange gange I
skulle snakke sammen?”
Viktoria:
”Nej, det vidste jeg ikke. Jeg tror, jeg
havde været herinde seks gange, så
sagde hun ’Det kan være, at næste gang
bliver den sidste’. Og så da vi kom til
den næste gang, så sagde hun ’Jeg tror
faktisk, at det er bedre, at du får en tur
til’. ”
Interviewer: ”Men hvad så, da hun sagde, at nu
skulle I til at afslutte, synes du, det var
okay?”
Viktoria:
”Ja, jeg synes, det var fint, men jeg
kommer også sådan lidt til at savne at
komme herind og snakke. For jeg kan
rigtig godt lide at være herinde.”
Sally oplevede at hendes behandlingsforløb gik i stå
imellem børnehus og kommune. Da forløbet i børne-
huset var afsluttet, opstod der en pause i forløbet,
da det tog tid, før kommunen fik sagsbehandlet,
og barnet efterfølgende kunne starte i et forløb hos
familierådgivningen.
Sally fortæller om ventetiden:
”Jo, de var i hvert fald langsomme i kommunen.”
Hun siger også, at hun faktisk havde en forventning
om, at hun kunne starte med det samme:
”Der var..., altså det var meningen, at jeg skulle være
startet med det samme, men så, som sagt, så Anna,
mener jeg nok at hun hedder, hun blev jo syg.”
Viktoria har en helt klar forventning til, at det er
hendes sagsbehandler, som skal følge op på, om hun
har brug for yderligere hjælp. Hun kender sin sagsbe-
handler og ved, at hun interesserer sig for, hvordan
Viktoria har det.
Hun siger om sagsbehandleren:
”Fordi det var hende, der skulle snakke videre, det
var hende, der skulle snakke med mig og tjekke: ’Har
hun brug for at snakke med en psykolog mere, eller
har hun ikke’.”
Hun siger også, når vi snakker om et evt. videre
forløb:
”Jeg tror, at der kommer et møde igen, hvor jeg skal
snakke med hende om det. Men det ved jeg ikke
endnu.”
BRUD I RELATIONER
Da Mads’ forløb i børnehuset blev afsluttet, var
han enig i, at han havde det bedre og var inde i en
god periode. Efterfølgende fik han det igen skidt
og havde brug for nye psykologsamtaler. Men hans
forløb i børnehuset var endegyldigt afsluttet, og han
har ikke mulighed for at komme tilbage. Mads har
efterfølgende gået hos to forskellige psykologer, da
han af flere omgange har haft brug for at starte i
forløb igen.
”Mit forløb i børnehuset var afsluttet,
men så fik jeg en ny periode, hvor jeg
havde det skidt. Så fik jeg nye psykolog-
samtaler med en ny en. Ikke i børnehu-
set.”
Interviewer: ”Ville du da gerne have været til bage til
den du havde snakket med i børnehu-
set?”
Mads:
”Ja, men det kunne vi ikke. Det ville
have været rart, hvis jeg havde fortsat
med hende.”
Mads fortæller om forløbet: ”Det er det igen, at jeg
afslutter med en psykolog, så får jeg det skidt igen,
og så får jeg et nyt sted. Det er sket tre gange.”
Mads er ærgerlig over ikke at have mulighed for at
komme tilbage til den psykolog, han har haft et for-
løb med i børnehuset. Det er svært at skulle starte et
nyt forløb op og etablere en ny relation til en psyko-
log, og selv om Mads synes godt om de psykologer,
som han har været i forløb hos siden børnehuset,
ville han foretrække at kunne have kommet tilbage
til børnehuset.
Mads:
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 90: Orientering om evalueringen af Overgrebspakken, fra social- og indenrigsministeren
1574838_0013.png
ERFARINGSOPSAMLING: BØRNS ERFARINGER MED BØRNEHUSENE
BØRNENOTAT 2/15 · APRIL 2015 · 13
De gjorde det bedste, som de kunne.
OLIVER 12 ÅR
SAMMENFATNING
Alle seks børn beskriver deres helhedsoplevelse med
børnehuset som positiv. Når børnene bliver bedt om
at vurdere oplevelsen på en skala fra 0-10, giver stort
set alle børn 9 eller 10 – en enkelt sågar 10+. Børnene
skal generelt tænke lidt over gode råd og forbed-
ringsforslag, og deres råd har generelt karakter af, at
børnehuset skal gøre mere af det, de allerede gør.
Noget af det, børnene fremhæver som positivt, er:
•
at de voksne er søde.
•
at der tages hensyn, og at de voksne er omsorgs-
fulde.
•
at man får mulighed for at tale det hele igennem
og ikke går rundt med det alene.
•
at have et minde med fra børnehuset.
•
at der er pæne farver og børnevenlig indretning.
•
at opleve at det hjalp at være i børnehuset.
Børnene har dog også forslag til forbedringer og kon-
krete råd til, hvad der kunne gøre det bedre i børne-
huset. Børnene foreslår, at man skjuler kameraerne
i videorummet lidt mere, at børnene får en slags
’belønning’ efter den enkelte samtale eller ved af-
slutning af forløbet i form af en ting, der kan minde
dem om forløbet.
De synes også, at man skal huske på, at børn kan
have forskellige behov, og at det kan være vigtigt
for børnene, at der er noget at vælge imellem, når
de får tilbudt tryghedsskabende ting såsom puder,
tæpper, bamser etc. Et par af børnene kunne således
godt tænke sig, at man blev tilbudt lidt at spise. Et
af børnene mener, at det vil være en forbedring, hvis
man er opmærksom på at give børnene mere konkret
hjælp til at få ubehagelige tanker væk. Der peges
også på, at det vil være godt på et senere tidspunkt
at kunne snakke med børnehusets psykolog igen,
hvis barnet får brug for det. Et barn nævner desuden,
at det vil være bedre, hvis der var lidt mere energi og
lethed i samtalerne, så det ikke kun handlede om at
sidde på en stol og snakke.
GODE RÅD FRA
BØRNENE
•
Skjul kameraerne lidt i videoafhørings-
rummet.
•
Giv en ”belønning”.
•
Giv et minde med hjem fra forløbet.
•
Sørg for mange forskellige puder, tæpper,
bamser etc.
•
Tilbyd noget mad.
•
Tilbyd det samme rum fra gang til gang.
•
Giv konkrete råd til, hvordan tankerne kan
afledes, så man bedre kan koncentrere sig.
•
Varier samtalerne lidt, så man ikke kun
sidder og snakker.
•
Giv mulighed for at fortsætte i efter-
behandling med den psykolog, man kender
fra børnehuset.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 90: Orientering om evalueringen af Overgrebspakken, fra social- og indenrigsministeren
1574838_0014.png
ERFARINGSOPSAMLING: BØRNS ERFARINGER MED BØRNEHUSENE
BØRNENOTAT 2/15 · APRIL 2015 · 14
BAGGRUND OG METODE
UDVÆLGELSE AF BØRN OG REKRUTTERING
Børnehus Syd, Odense / Esbjerg samt børnehus
Sjælland har været Børnerådet behjælpelig med at
rekruttere børn til undersøgelsen.
Rekrutteringen er derfor foretaget af personer, som
har godt kendskab til barnet og familien, hvilket er
betydningsfuldt i forhold til de problematikker, som
børnehusets målgruppe har, og den potentielle sår-
barhed hos det enkelte barn. Børnerådet har derfor
opstillet det kriterie for udvælgelsen, at børnehusets
medarbejdere skulle lave en vurdering af, i hvilken
grad man kunne forvente, at barnet var i stand til at
håndtere en samtale med Børnerådets medarbejder
om forløbet i børnehuset og ikke om selve overgre-
bet.
Børnerådet har fået kontaktoplysninger på fire børn
fra hvert af de to børnehuse og har i februar og
marts 2015 taget kontakt til børnene og familierne,
indhentet skriftlig samtykke fra forældrene, lavet
konkrete aftaler for de enkelte interview og gennem-
ført individuelle interview af ca. �½ times varighed
med børnene.
Alle familier har taget positivt imod Børnerådets
henvendelse, og børnene har fået tilsendt et brev
stilet til dem, hvor formålet med interviewet var be-
skrevet, hvordan det skulle forløbe og med et billede
af Børnerådets psykolog, som skulle gennemføre
samtalen med barnet.
GENNEMFØRELSE
To af familierne har måtte aflyse den indgåede aftale
af hensyn til barnet.
Der er gennemført interview med i alt seks børn. Et
enkelt interview er foretaget i børnehuset i Odense,
fem interview i barnets hjem.
Det overordnede indtryk er, at alle seks børn er blevet
godt forberedt på interviewet; de har været bekendt
med det brev, Børnerådet har sendt til dem, og de har
– efter den første indledende snak med Børnerådets
medarbejder – sagt ja til at blive interviewet på bag-
grund af en tilsyneladende klarhed over samtalens
indhold og afgrænsning. Det er Børnerådets vurde-
ring, at børnene har følt sig trygge ved interview- og
samtaleformen, og de har alle vist forståelse for, at
samtalen ikke skulle omhandle et eventuelt over-
greb. Børnene har – med ganske få undtagelser – selv
været gode til at foretage og holde denne afgræns-
ning interviewet igennem.
Børnene har generelt været imødekommende med
hensyn til at fortælle om deres oplevelser, dog med
varierende grad af fortællelyst. Der har været stor
forskel på, hvor lang tid siden det var, at barnet var i
Børnehuset. To børn var stadig i den afsluttende del
af et forløb med psykolog, to børn ventede, ifølge
moderen, på opfølgende psykologisk behandling.
En dreng var i behandlingsforløb nr. to efter afslut-
ningen i børnehuset, og en pige var i gang med et
gruppeforløb i andet regi.
De fleste af børnene har udtrykt, at de vidste at
deres sagsbehandler var involveret i deres forløb.
Næsten alle børn har kunne referere oplevelser med
politiet og afhøring. Ingen af børnene har kunne
bekræfte, at have haft kontakt med sundheds-
myndighederne i forbindelse med deres kontakt til
børnehuset.
INTERVIEWMETODE
Interviewene har været gennemført som semistruk-
turerede interview med emner og underspørgsmål.
Ud fra et indgangsspørgsmål har barnet i høj grad
selv kunne lede vejen i interviewet. På den måde får
interviewet præg af en samtale med barnet.
Barnet er inden interviewets start blevet fortalt,
at det betragtes som ekspert på det at have haft
oplevelser med børnehuset, og at Børnerådets med-
arbejder ikke ved, hvordan det er som barn at være
i et børnehus. Samtidig har intervieweren talt med
barnet om, at det at deltage i interviewet måske kan
være med til at gøre forholdende bedre for andre
børn, der får kontakt til et børnehus.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 90: Orientering om evalueringen af Overgrebspakken, fra social- og indenrigsministeren
1574838_0015.png
ERFARINGSOPSAMLING: BØRNS ERFARINGER MED BØRNEHUSENE
BØRNENOTAT 2/15 · APRIL 2015 · 15
Hvert interview er blevet lydoptaget. De anonymise-
rede, transskriberede interview er blevet gennemlæst
og analyseret af to af børnerådets medarbejdere.
MÅLGRUPPEN
Da børnene i undersøgelsen har været involveret
i overgreb eller mistanke om overgreb, er der stor
sandsynlighed for, at børnene i varieret grad er trau-
matiserede. Alle børnene har været eller er aktuelt i
behandlingsforløb, og de er derfor bekendt med den
proces, det er at lukke op og ned for ubehagelige
angstprovokerende oplevelser. I den proces gør børn
– ligesom voksne – brug af forskellige forsvarsmeka-
nismer. Det kan derfor ikke udelukkes, at de svar eller
forklaringer, som børnene i undersøgelsen giver, kan
være præget af fx fortrængninger eller fordrejninger
af oplevelsen.
Dette gør ikke i sig selv undersøgelsen og børnenes
udtalelser utroværdig, men det en faktor, man som
læser alligevel bør have in mente. Set i et større
perspektiv, hvor barnet måske har været udsat for
overgreb igennem længere tid, vil fx et tilbud om om-
sorg kunne opfattes forholdsmæssigt mere ukritisk
og positivt end for andre børn. På samme måde er et
barns manglende erindring om noget, ikke nødven-
digvis et udtryk for, at det ikke har fundet sted, men
for barnet kan det være hensigtsmæssigt ubevidst at
skyde erindringen væk og fokusere på andre ting.
Denne undersøgelse giver alene et fingerpeg på, hvad
barnet oplever som betydningsfuldt, men enhver af
barnets udtalelser skal samtidig ses som netop det
det er; barnets egen oplevelse.
BØRNENOTAT
2/15 · APRIL 2015
BØRNEINDDRAGELSE
SUSANNE BANG DAHL
ANALYSE OG TEKST
LINE EMMA JØNSON OG SUSANNE BANG DAHL
REDAKTION
FLEMMING SCHULTZ
BØRNERÅDET
VESTERBROGADE 35A · 1620 KØBENHAVN V · WWW.BRD.DK · E-MAIL: [email protected]
FOTO
JEPPE CARLSEN ·
LAYOUT
PETER WALDORPH
TAK TIL ALLE BØRN OG VOKSNE DER HAR BIDRAGET TIL UNDERSØGELSEN