SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 84: Publikationer af 30/11-2015 med Ankestyrelsens statistikker på børneområdet fra social- og indenrigsministeren: "Underretningsstatistik 2014" og "Anbringelsesstatistik 2014"

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 84
Offentligt

Ankestyrelsens statistikker

Anbringelsesstatistik

Årsstatistik 2014

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 84: Publikationer af 30/11-2015 med Ankestyrelsens statistikker på børneområdet fra social- og indenrigsministeren: "Underretningsstatistik 2014" og "Anbringelsesstatistik 2014"

ANBRINGELSESSTATISTIK

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Forord

Hovedresultater

Afgørelser om anbringelse i 2014

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

4.1

4.2

4.3

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

Fald i andelen af frivillige anbringelser

Flest afgørelser om at anbringe drenge

Flest afgørelser om at anbringe teenagere

Flere anbringelser i plejefamilie

Kommunerne tager oftest initiativ til undersøgelse om behov for anbringelse

Oftest anbringes børn på grund af forældrenes utilstrækkelige omsorg

Flere sammenbrud i anbringelser

Færre anbragte børn ved udgangen af 2014

Flest anbragte teenagere

Flest anbragt i plejefamilie

Flere er anbragt uden samtykke

Opfølgning og andre sagshændelser

Hjemgivelser og andet ophør af anbringelse

Etablering af døgnophold i efterværn

18-22-årige med døgnophold fordelt på anbringelsessted og køn

Ophør af døgnophold i efterværn

Statistikkens formål

Statistikkens opbygning og indhold

Validering af kommunernes indberetninger

Sammenhæng med Danmarks Statistiks tællinger

Personfølsomme oplysninger

Om årsager til anbringelse

Efterværn i døgnophold (18-22-årige)

Anbragte børn i 2014

Unge 18-22-årige i efterværn

Baggrund og metode

Titel

Anbringelsesstatistik

Udgiver

Ankestyrelsen, oktober 2015

ISBN nr.

978-87-7811-302-3

Identitet & Design AS

Layout

Kontakt

Ankestyrelsen

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

ANBRINGELSESSTATISTIK

Forord

Siden 2006 har kommunerne indberettet afgørelser om anbringelse af børn uden for

hjemmet til Ankestyrelsens anbringelsesstatistik. Årsstatistikken 2014 er således Anke-

styrelsens niende statistiske opgørelse for udviklingen på området.

Anbringelsesstatistikken giver mulighed for at følge udviklingen på anbringelsesområdet

nationalt, regionalt og kommunalt. Ankestyrelsen leverer løbende oplysninger baseret på

data fra statistikken til beslutningstagere, lovgivere, forskere og medier.

Ankestyrelsen udsender hvert kvartal ledelsesinformation til kommunerne med nøgletal

for at gøre statistikken mere tilgængelig for kommunerne.

Samtidig med at statistikken gøres mere tilgængelig for kommunerne, fungerer udsen-

delserne af tal som led i Ankestyrelsens omfattende valideringsproces. Denne proces sik-

rer, at statistikken giver et så retvisende billede som muligt af de afgørelser, som kom-

munerne træffer om anbringelser af børn uden for hjemmet.

Oplysningerne for 2014 vil blive opdateret årligt, ligesom tallene for 2010 til 2013 er op-

dateret i denne statistik.

Oplysningerne i denne statistik bygger på indberetninger frem til den 26. oktober 2015.

En del af de oplysninger, som indgår i statistikken, er offentliggjort kommunefordelt på

Ankestyrelsens hjemmeside.

Her er der mulighed for at danne egen statistik.

ANBRINGELSESSTATISTIK

Hovedresultater

Kommunerne traf i alt 2.048 afgørelser om anbringelse af 0-17-årige børn uden for

hjemmet i 2014, mens de effektuerede 2.312 anbringelser, se figur 1.1. Den faldende

tendens i både antal afgørelser og antal effektuerede anbringelser fortsatte således i

2014.

Fra 2013 til 2014 faldt antallet af afgørelser med 10 procent, mens antallet af effektue-

rede anbringelser faldt med 4 procent. Fra 2010 til 2014 faldt antallet af afgørelser med

35 procent og antallet af effektueringer med 27 procent.

Figur 1.1

Afgørelser om anbringelse og effektuerede anbringelser, 2010-2014, antal

3.500

3.149

3.015

3.000

2.832

2.500

2.420

2.312

2.000

1.500

3.154

2.913

2.694

2.273

2.048

1.000

500

2010

2011

2012

2013

2014

Afgørelser om anbringelse

Effektuerede anbringelser

ANBRINGELSESSTATISTIK

Ved udgangen af 2014 var 11.127 børn i alderen 0-17 år anbragt uden for hjemmet, se

figur 1.2. Fra 2013 til 2014 faldt antallet af anbragte børn med 4 procent, mens det fra

2010 til 2014 faldt med 12 procent.

Figur 1.2

Anbragte børn og unge 0-17 årige ultimo året, 2010-2014, antal

14.000

12.681

12.000

12.427

12.111

11.620

11.127

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2010

2011

2012

2013

2014

ANBRINGELSESSTATISTIK

Afgørelser om anbringelse i 2014

Kommunerne traf i alt 2.048 afgørelser om anbringelse af et barn eller ung i alderen 0-17

år uden for hjemmet i 2014. Samtidig effektuerede de i alt 2.312 anbringelser.

2.1

Fald i andelen af frivillige anbringelser

I 2014 blev 79 procent af afgørelserne om anbringelse truffet med samtykke, mens 11

procent blev truffet uden samtykke, se tabel 2.1. Andelen af frivillige anbringelser faldt

således fortsat, mens andelen af tvangsanbringelser igen steg i 2014.

5 procent af afgørelserne blev truffet ved formandsafgørelse, mens 1 procent blev truffet

som ungdomssanktion og yderligere 2 procent som varetægtssurrogat.

Tabel 2.1

Afgørelser om anbringelse fordelt på samtykke, 2010-2014, antal og procent

2010

Antal

Med samtykke

Uden samtykke

Ungdomssanktion

Afsoning

Varetægtssurrogat

Formandsafgørelse

Uoplyst

I alt

2.746

195

3.154

Pct.

100

2011

Antal

2.434

264

114

2.913

Pct.

100

2012

Antal

2.204

292

108

2.694

Pct.

100

2013

Antal

1.861

227

116

2.273

Pct.

100

2014

Antal

1.619

221

109

2.048

Pct.

100

Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding.

ANBRINGELSESSTATISTIK

2.2

Flest afgørelser om at anbringe drenge

53 procent af de 2.048 afgørelser om anbringelse uden for hjemmet i 2014 blev truffet

for drenge og 47 procent for piger, se tabel 2.2.

For de mindste børn i alderen 0-6 år var der næsten ingen kønsforskel i afgørelsesmøn-

stret, mens der blev truffet lidt flere afgørelser for 7-11-årige drenge end for piger og lidt

flere afgørelser for 12-17-årige piger end drenge.

65 procent af alle afgørelserne blev truffet for børn i alderen 12-17 år, 15 procent blev

truffet for de 7-11-årige, 7 procent for de 4-6-årige og 13 procent for de 0-3-årige.

Tabel 2.2

Afgørelser om anbringelse fordelt på køn og alder, 2014, antal og procent

Drenge

Antal

0-3 år

4-6 år

7-11 år

12-14 år

15-17 år

I alt

146

197

214

455

1.084

Pct.

100

Piger

Antal

118

120

231

431

964

Pct.

100

I alt

Antal

264

136

317

445

886

2.048

Pct.

100

2.3

Flest afgørelser om at anbringe teenagere

Kommunerne traf i 2014 afgørelser om at anbringe 4,3 børn per 1.000 børn i aldersgrup-

pen 15-17 år, se figur 2.1. Afgørelseshyppigheden var således størst for de ældste børn.

Dog var det største fald i afgørelseshyppigheden i perioden 2010-2014 også blandt de

15-17-årige med 2,0 børn per 1.000 børn.

Det næststørste fald i afgørelseshyppigheden i perioden 2010-2014 var blandt de 12-14-

årige fra 3,6 til 2,2 børn per 1.000 børn, hvilket svarer til et fald i afgørelseshyppigheden

på 1,4 børn per 1.000 børn.

I 2014 var afgørelseshyppigheden for de 7-11-årige 1,0 barn per 1.000 børn, 0,7 barn

per 1.000 børn for de 4-6-årige og 1,1 barn per 1.000 børn for de 0-3-årige. Faldet i af-

gørelseshyppigheden var ikke lige så stort for de yngre børn som for de ældre børn.

ANBRINGELSESSTATISTIK

Figur 2.1

Afgørelseshyppighed fordelt på alder, 2010-2014, promille

1,5

1,3

1,1

1,0

0,9

0,8

0,7

1,4

1,3

1,1

1,0

3,2

3,6

0-3 år

4-6 år

7-11 år

12-14 år

2,3

2,2

2,9

15-17 år

4,3

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

4,8

5,0

5,4

5,8

6,3

6,0

7,0

2010

2011

2012

2013

2014

Note: Oplysninger om antal 0-17-årige per 1. januar 2015 findes i Danmarks Statistiks Statistikbank.

2.3.1

Afgørelseshyppighed kommunefordelt

I 2014 traf 23 kommuner afgørelse om at anbringe mindre end 1 barn i alderen 0-17 år

per 1.000 0-17-årige i kommunen, se figur 2.2.

38 kommuner havde en afgørelseshyppighed på omkring 1 barn per 1.000 børn i kom-

munen, og 23 kommuner havde en afgørelseshyppighed på omkring 2 børn per 1.000

børn i kommunen.

7 kommuner havde en afgørelseshyppighed på omkring 3 børn per 1.000 børn i kommu-

nen, mens 7 kommuner havde en afgørelseshyppighed på 4 eller flere børn per 1.000

børn i kommunen.

ANBRINGELSESSTATISTIK

Figur 2.2

Afgørelseshyppighed fordelt på kommune, 2014, promille

Note: Oplysninger om antal 0-17-årige per 1. januar 2015 findes i Danmarks Statistiks Statistikbank.

ANBRINGELSESSTATISTIK

2.4

Flere anbringelser i plejefamilie

Når kommunerne træffer afgørelse om anbringelse, visiteres barnet til et anbringelses-

sted, som anses for at kunne imødekomme barnets behov under anbringelsen. Når an-

bringelsen effektueres, flytter barnet til det valgte anbringelsessted.

Kommunerne effektuerede i alt 2.312 anbringelser i 2014, se tabel 2.3. Kommunerne

anbragte i 38 procent af de effektuerede anbringelser barnet i plejefamilie. Den mest

anvendte form for plejefamilie var en almindelig plejefamilie. Fra 2013 til 2014 steg

kommunernes brug af plejefamilie fra 33 procent til 38 procent.

Omvendt faldt kommunernes brug af døgninstitution fra 30 procent i 2013 til 29 procent i

2014. Den mest anvendte form for døgninstitution var den almindelige afdeling. Kommu-

nernes brug af eget værelse, kollegium og kollegielignende opholdssted faldt også fra 10

procent i 2013 til 9 procent i 2014.

Kommunernes brug af kost- og/eller efterskole, socialpædagogisk opholdssted og skibs-

projekt var nogenlunde det samme i 2014 som i 2013 med henholdsvis 5 procent på

kost- og/eller efterskole, 18 procent på socialpædagogiske opholdssteder og 0 procent på

skibsprojekter i 2014. 2 procent var uoplyst.

ANBRINGELSESSTATISTIK

Tabel 2.3

Effektuerede anbringelser fordelt på anbringelsessted, 2010-2014, antal og

procent

2010

Antal

Plejefamilie i alt

Netværksplejefamilie uden for

slægten

Netværksplejefamilie inden for

slægten

Almindelig plejefamilie

Kommunal plejefamilie (fra 2011)

Eget værelse, kollegium, kol-

legielignende opholdssted

Døgninstitution i alt

Døgninstitution, sikret afdeling

Døgninstitution, almindelig afde-

ling

Kost- og/eller efterskole

Socialpædagogisk opholdssted

Skibsprojekt

Uoplyst

I alt

188

560

3.149

100

157

444

3.015

100

146

468

2.832

100

154

443

2.420

100

115

408

2.312

100

918

815

831

722

867

106

741

729

638

671

500

799

411

790

112

425

670

135

322

583

244

656

209

167

152

121

129

1.006

Pct.

2011

Antal

1.106

Pct.

2012

Antal

988

Pct.

2013

Antal

803

Pct.

2014

Antal

796

Pct.

Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding. Der er tale om alle effektuerede anbringelser.

ANBRINGELSESSTATISTIK

2.4.1

Flere drenge anbringes på døgninstitutioner og flere piger

i plejefamilie

I 2014 effektuerede kommunerne i alt 2.312 anbringelser. Flere drenge end piger blev

anbragt på døgninstitution, socialpædagogiske opholdssteder og kost- og/eller efterskole,

mens flere piger end drenge blev anbragt i plejefamilie og på eget værelse, se figur 2.3.

40 procent af pigerne og 35 procent af drengene blev anbragt i plejefamilie, mens 27

procent af pigerne og 31 procent af drengene blev anbragt på døgninstitution.

20 procent af drengene og 16 procent af pigerne blev anbragt på et socialpædagogisk

opholdssted. 6 procent af drengene blev anbragt på eget værelse og 12 procent af piger-

ne. 6 procent af drengene blev anbragt på kost- og/eller efterskole, mens det var 4 pro-

cent af pigerne.

For både drenge og piger var anbringelsesstedet uoplyst i 2 procent af de effektuerede

anbringelser.

Figur 2.3

Effektuerede anbringelser fordelt på anbringelsessted og køn, 2014, procent

Uoplyst

Kost- og/eller efterskole

Eget værelse, kollegium,

kollegielignende opholdssted

Socialpædagogisk

opholdssted mv.

Procent

Drenge

Piger

Døgninstitution i alt

Plejefamilie i alt

Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding. Der er tale om effektuerede anbringelser.

ANBRINGELSESSTATISTIK

2.5 Kommunerne tager oftest initiativ til undersøgelse

om behov for anbringelse

Der kan være en eller flere anledninger til, at kommunerne beslutter at gennemføre en

undersøgelse af et barn, som fører til en afgørelse om anbringelse.

I 2014 havde 2.038 af de 2.048 afgørelser om anbringelse oplyst anledning til at sagen

blev rejst, se tabel 2.4. I 1.112 af de i alt 2.038 afgørelser med oplyst anledning var der

kun én anledning til, at sagen blev rejst.

Kommunen rejste sagen på eget initiativ i 47 procent af afgørelserne, og i 39 procent af

afgørelserne blev sagen rejst på baggrund af henvendelse fra forældremyndighedsinde-

haverne. I 21 procent af sagerne var det på baggrund af henvendelse fra barnet selv.

Tabel 2.4

Afgørelser om anbringelse fordelt på anledning til sag, 2014, antal og procent

Med oplyst anledning til sag

Heraf med kun én

anledning

Antal

Kommunens eget initiativ

Henvendelse fra barnet selv

Henvendelse fra forældremyndighedsindehaver

Underretning fra anden i familien

/bekendtskabskredsen

Underretning fra skole

Underretning fra dag- eller fritidshjem

Underretning fra sundhedsplejen eller sund-

hedsvæsenet i øvrigt

Underretning fra politi og/eller domstol

Underretning fra anden kommune

Underretning fra andre

I alt

252

320

312

2.038

12 %

16 %

15 %

133

1.112

103

238

12 %

948

438

788

181

Pct.

47 %

21 %

39 %

Antal

367

272

Note: Procenterne summer ikke til 100, da det er muligt at angive flere anledninger til at rejse sag.

ANBRINGELSESSTATISTIK

2.6 Oftest anbringes børn på grund af forældrenes util-

strækkelige omsorg

Kommunerne indberetter de årsager hos forældrene og/eller hos barnet til, at der træffes

afgørelse om anbringelse. Det er muligt at indberette mere end én udslagsgivende årsag.

2.6.1

Årsager hos forældre eller i hjemmet

Den hyppigste årsag til, at kommunerne traf afgørelse om anbringelse i 2014, var foræl-

drenes utilstrækkelige omsorg for barnet. Det var årsag i 53 procent af afgørelserne, se

figur 2.4. I 27 procent af afgørelserne var voldsom disharmoni i hjemmet årsag til afgø-

relsen, mens det var andre forhold i 25 procent af afgørelserne.

Figur 2.4

Årsager hos forældre til afgørelse om anbringelse, 2014, procent

Utilstrækkelig omsorg

Voldsom disharmoni i hjemmet

Andre udslagsgivende forhold hos forældrene eller i

hjemmet

Sindslidelser hos forældrene

Misbrug hos forældrene

Ingen udslagsgivende forhold hos forældrene eller i

hjemmet

Vold eller trusler om vold mod barnet

Grove omsorgssvigt

Procent

Note: Procenterne summer ikke til 100, da det er muligt at angive flere udslagsgivende årsager.

Fysisk dårlige sundhedsforhold i hjemmet

Udviklingshæmning/-forstyrrelse hos forældrene

Anden kriminel adfærd i hjemmet

Seksuelle overgreb, incest

Alvorlig sygdom eller dødsfald i hjemmet i øvrigt

Forældre afgået ved døden (forældreløs)

Fysisk funktionsevnenedsættelse hos forældrene

Anbringelse med henblik på bortadoption

ANBRINGELSESSTATISTIK

2.6.2

Årsager hos barnet

Den hyppigste årsag til afgørelse om anbringelse hos barnet var udad-reagerende ad-

færds- og tilpasningsproblemer. Det var årsag i 31 procent af afgørelserne, se figur 2.5.

I 28 procent af afgørelserne var skoleproblemer årsag, og i 25 procent af afgørelserne

var det andre udslagsgivende forhold hos barnet. I 16 procent af afgørelserne var det

barnets indad-reagerende adfærds- og tilpasningsproblemer, der var årsag.

I 15 procent af afgørelserne var der ingen udslagsgivende forhold hos barnet. Kommu-

nernes afgørelser om anbringelse byggede i de tilfælde alene på årsager hos forældrene.

Figur 2.5

Årsager hos barnet til afgørelse om anbringelse, 2014, procent

Udad-reagerende adfærds-

og/eller tilpasningsproblemer

Skoleproblemer

Andre udslagsgivende

forhold hos barnet

Indad-reagerende adfærds-

og/eller tilpasningsproblemer

Ingen udslagsgivende

forhold hos barnet

Udviklingsforstyrrelse

(autisme, ADHD mv.)

Selvskadende, opmærksom-

hedsøgende adfærd

Sundhedsforhold,

helbred i øvrigt

Problemer i fritid og/eller

venskaber, netværk mv.

Misbrug

Kriminel adfærd i øvrigt

Udviklingshæmning

Sindslidelse

Sprogproblemer

Manglende familierelationer, gadebarn

Fysisk funktionsevnenedsættelse

Uledsaget flygtningebarn

(forældre i udlandet)

Underkastet ungdomssanktion

Procent

Note: Procenterne summer ikke til 100, da det er muligt at angive flere udslagsgivende årsager.

ANBRINGELSESSTATISTIK

2.6.3

Årsager hos barn og forældre

I en børnefaglig undersøgelse (§ 50-undersøgelse) indgår 6 temaer. Disse temaer kan

benyttes til at kategorisere årsager til afgørelse om anbringelse hos barnet kombineret

med årsager hos forældre og i hjemmet.

Familieforhold indgik i 90 procent af kommunernes afgørelser om anbringelse i 2014, se

figur 2.6. I 52 procent af afgørelserne indgik udvikling og adfærd som årsag, mens sund-

hedsforhold indgik i 48 procent og skoleforhold i 30 procent af afgørelserne.

Andre relevante forhold indgik i 25 procent af afgørelserne, mens fritidsforhold og ven-

skaber indgik i 12 procent af afgørelserne.

Figur 2.6

Årsager hos barn og forældre til afgørelse om anbringelse, 2014, procent

Familieforhold

Udvikling og adfærd

Sundhedsforhold

Skoleforhold

Andre relevante forhold

Fritidsforhold og venskaber

100

Procent

Note: Procenterne summer ikke til 100, da det er muligt at angive flere udslagsgivende årsager. Se kapitlet ”Baggrund og

metode” for en uddybning af de 6 temaer i den børnefaglige undersøgelse.

ANBRINGELSESSTATISTIK

2.7

Flere sammenbrud i anbringelser

Et sammenbrud i en anbringelse finder sted, når barnet forlader anbringelsesstedet

og/eller når anbringelsesstedet opgiver.

I 2014 var sammenbrud som andel af det samlede antal anbragte børn ultimo året 5,4

procent. Det svarer til 604 sammenbrud og 11.127 anbragte ultimo året.

Andelen af sammenbrud i 2014 var således højere end i 2013, hvor den var 4,9 procent,

men lidt lavere end i 2010, hvor den var 5,6 procent.

Tabel 2.5

Sammenbrud i anbringelsen, 2010-2014, antal og procent

2010

Antal sammenbrud i anbringelser

Alle anbragte ultimo året

Sammenbrud som andel af det samlede antal an-

bragte ultimo året

713

12.681

5,6

2011

677

12.427

5,4

2012

585

12.111

4,8

2013

565

11.620

4,9

2014

604

11.127

5,4

ANBRINGELSESSTATISTIK

Anbragte børn og unge i 2014

Kommunernes indberetninger gør det muligt at følge udviklingen i det samlede antal an-

bragte børn ultimo året. Det er også muligt at følge hvilke og hvor mange afgørelser og

sagshændelser, kommunerne træffer i anbringelsesperioden.

3.1 Færre anbragte børn og unge ved udgangen af

2014

Ved udgangen af 2014 var 11.127 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt uden for

hjemmet, se tabel 3.1. Faldet i antal anbragte fortsatte således i 2014, hvor antallet var

det laveste i perioden 2010-2014. Der var 493 færre anbragte børn og unge ved udgan-

gen af 2014 end ved udgangen af 2013 og 1.554 færre end ved udgangen af 2010.

38 procent af de anbragte børn og unge var i alderen 15-17 år, mens 23 procent var i

alderen 12-14 år. De 12-17-årige udgjorde således 61 procent af alle anbragte. 23 pro-

cent af de anbragte var i alderen 7-11 år, 10 procent i alderen 4-6 år og 7 procent i alde-

ren 0-3 år.

54 procent af de anbragte var drenge, mens 46 procent var piger.

Tabel 3.1

Anbragte børn og unge ultimo året fordelt på alder, 2010-2014, antal og pro-

cent

2010

Antal

0-3 år

4-6 år

7-11 år

12-14 år

15-17 år

Uoplyst

I alt

835

963

2.620

2.947

5.306

12.681

Pct.

100

2011

Antal

901

964

2.645

2.742

5.164

12.427

Pct.

100

2012

Antal

838

1.041

2.629

2.669

4.923

12.111

Pct.

100

2013

Antal

790

1.053

2.582

2.586

4.598

11.620

Pct.

100

2014

Antal

740

1.059

2.541

2.507

4.266

11.127

Pct.

100

Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding.

ANBRINGELSESSTATISTIK

3.2

Flest anbragte er teenagere

Ved udgangen af 2014 var 20,6 børn anbragt per 1.000 børn i aldersgruppen 15-17 år,

se figur 3.1. Anbringelseshyppigheden var således størst for de ældste børn. Dog var det

største fald i anbringelseshyppigheden i perioden 2011-2014 også blandt de 15-17-årige

med 2,2 børn per 1.000 børn.

Det næststørste fald i anbringelseshyppigheden i perioden 2011-2014 var blandt de 12-

14-årige fra 13,1 til 12,5 børn per 1.000 børn, hvilket svarer til et fald i anbringelseshyp-

pigheden på 0,6 barn per 1.000 børn.

I 2014 var anbringelseshyppigheden for de 7-11-årige 7,7 børn per 1.000 børn, 5,4 børn

per 1.000 børn for de 4-6-årige og 3,2 børn per 1.000 børn for de 0-3-årige. Faldene i

afgørelseshyppigheden var ikke lige så store for de yngre børn som for de ældre børn.

For de 4-6-årige steg anbringelseshyppigheden med 0,1 barn. Det var den eneste al-

dersgruppe, hvor anbringelseshyppigheden steg i perioden 2011-2014.

Figur 3.1

Anbringelseshyppighed fordelt på alder, 2011-2014, promille

3,2

3,3

5,4

5,3

7,7

7,8

12,5

12,8

13,1

0-3 år

4-6 år

7-11 år

12-14 år

20,6

15-17 år

22,8

2014

2013

2012

2011

Promille

Note: Oplysninger om antal 0-17-årige per 1. januar 2015 findes i Danmarks Statistiks Statistikbank.

ANBRINGELSESSTATISTIK

3.2.1

Anbringelseshyppighed kommunefordelt

Ved udgangen af 2014 havde 4 kommuner mere end 20 børn og unge anbragt uden for

hjemmet i alderen 0-17 år per 1.000 0-17-årige i kommunen, se figur 2.2.

7 kommuner havde en anbringelseshyppighed på 15 til 20 børn per 1.000 børn i kommu-

nen, mens 30 kommuner havde en anbringelseshyppighed på 10 til 15 børn per 1.000

børn i kommunen.

46 kommuner havde en anbringelseshyppighed på 5 til 10 børn per 1.000 0-17-årige i

kommunen.

11 kommuner havde en anbringelseshyppighed på mindre end 5 børn per 1.000 børn i

kommunen.

ANBRINGELSESSTATISTIK

Figur 3.2

Anbringelseshyppighed fordelt på kommune, 2014, promille

Note: Oplysningerne om antal 0-17-årige per 1. januar 2015 findes i Danmarks Statistiks Statistikbank.

ANBRINGELSESSTATISTIK

3.3

Flest anbragte børn og unge i plejefamilie

Ved udgangen af 2014 var 60 procent af de anbragte børn og unge i plejefamilie, se ta-

bel 3.2. Den mest anvendte form for plejefamilie var den almindelige plejefamilie.

Andelen af børn og unge anbragt i plejefamilie steg for hvert år i perioden 2010-2014.

Ved udgangen af 2010 var 51 procent af børnene anbragt i plejefamilie. Det steg til 55

procent i 2011, 57 procent i 2012, 58 procent i 2013 og 60 procent i 2014.

20 procent af børnene var ved udgangen af 2014 anbragt på døgninstitution. Den mest

anvendte form for døgninstitution var den almindelige afdeling.

Andelen af børn og unge anbragt på døgninstitution faldt i perioden 2010-2014. Ved ud-

gangen af 2010 var 22 procent af børnene anbragt på døgninstitution, i 2011, 2012 og

2013 var det 21 procent, mens det ved udgangen af 2014 var faldet til 20 procent.

13 procent af børnene var ved udgangen af 2014 anbragt på et socialpædagogisk op-

holdssted, og 3 procent var anbragt på eget værelse, kollegium eller kollegielignende

opholdssted, mens yderligere 3 procent var anbragt på kost- og/eller efterskole.

Andelen af børn og unge anbragt på et socialpædagogisk anbringelsessted faldt fra 17

procent i 2010 til 13 procent i 2014. I 2011 og 2012 var andelen 15 procent og i 2013 14

procent.

Andelen af børn og unge anbragt på eget værelse, kollegium eller kollegielignende op-

holdssted var nogenlunde stabil i perioden 2010-2014, men faldt dog 1 procent ved ud-

gangen af 2013, hvilket forblev niveauet i 2014.

ANBRINGELSESSTATISTIK

Tabel 3.2

Anbragte børn og unge ultimo året fordelt på anbringelsessted, 2010-2014,

antal og procent

2010

Antal

Plejefamilie i alt

Netværksfamilie

uden for slægten

Netværksfamilie

inden for slægten

Almindelig plejefamilie

Kommunal plejefamilie

(fra 2011)

Eget værelse,

kollegium, mv.

Døgninstitution i alt

Døgninstitution,

sikret afdeling

Døgninstitution,

almindelig afdeling

Kommunalt døgntilbud

(2006-2009)

Akutinstitution

(2006-2009)

Kost- og/eller

efterskole

Socialpædagogisk

opholdssted

Skibsprojekt

Uoplyst

I alt

172

12.681

100

145

12.427

100

136

12.111

100

124

11.620

100

126

11.127

100

2.146

1.908

1.782

1.609

1.473

464

405

364

357

294

169

129

475

329

226

171

125

2.116

2.078

2.094

2.032

1.864

2.841

2.619

2.510

2.394

2.272

523

552

432

341

287

5.749

5.835

129

5.799

243

5.663

316

5.535

310

351

448

486

494

556

6.503

395

Pct.

2011

Antal

6.784

372

Pct.

2012

Antal

6.874

346

Pct.

2013

Antal

6.782

309

Pct.

2014

Antal

6.669

268

Pct.

Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding

ANBRINGELSESSTATISTIK

3.4

Flere er anbragt uden samtykke

Ved udgangen af 2014 var 76 procent af de anbragte børn og unge anbragt med sam-

tykke i en frivillig anbringelse og 17 procent uden samtykke i en tvangsanbringelse, se

tabel 3.3.

Faldet i andelen af børn og unge anbragt med samtykke fortsatte således i 2014. Ved

udgangen af 2010 var 83 procent af børnene anbragt med samtykke. I 2011 var andelen

faldet til 82 procent, 80 procent i 2012, 79 procent i 2013 og ved udgangen af 2014 var

andelen faldet til 76 procent.

Omvendt fortsatte stigningen i andelen af børn og unge anbragt uden samtykke. Ved

udgangen af 2010 var 13 procent af børnene anbragt uden samtykke. I 2011 var andelen

steget til 14 procent, 15 procent i 2012, 16 procent i 2013 og 17 procent i 2014.

Tabel 3.3

Anbragte børn og unge ultimo året fordelt på samtykke, 2010-2014, antal og

procent

2010

Antal

Med samtykke

Uden samtykke

Ungdomssanktion

Afsoning

Varetægtssurrogat

Uoplyst

I alt

10.517

1.640

434

12.681

Pct.

100

2011

Antal

10.153

1.717

498

12.427

Pct.

100

2012

Antal

9.738

1.814

511

12.111

Pct.

100

2013

Antal

9.148

1.842

574

11.620

Pct.

100

2014

Antal

8.499

1.893

663

11.127

Pct.

100

Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding

ANBRINGELSESSTATISTIK

3.5

Opfølgning og andre sagshændelser

Mens børnene er anbragt uden for hjemmet, træffer kommunerne løbende en række af-

gørelser om anbringelsesforløbet. Kommunerne træffer eksempelvis afgørelse om gene-

rel opfølgning af indsats og handleplan, om flytning til nyt anbringelsessted og om hjem-

givelse. Kommunerne indberetter disse og andre afgørelser til statistikken.

Kommunerne indberettede i alt 16.616 opfølgninger og andre sagshændelser i 2014,

hvoraf 11.950 var generelle opfølgninger af indsats og handleplan, se tabel 3.4.

Kommunerne indberettede 3.082 hjemgivelser og andet ophør af anbringelse, 815 flyt-

ninger og ændringer i anbringelsessted, 625 forelæggelser for børn og unge-udvalget og

67 ændringer i samtykkestatus i 2014.

Antallet af indberettede opfølgninger og andre sagshændelser var i 2014 højere end på

noget andet tidspunkt i perioden 2010-2014. Det steg således fra 13.013 i 2010 til

16.616 i 2014.

Fra 2010-2014 var der især en stigning i generelle opfølgninger af indsats og handlepla-

ner. I 2010 indberettede kommunerne i alt 7.788 generelle opfølgninger. Det steg til

10.060 i 2011, 10.506 i 2012, 11.577 i 2013 og 11.950 i 2014.

Der var dog også fald i flere typer indberetninger. Antallet af flytninger og ændringer i

anbringelsessted faldt med 289 fra 2010 til 2014. I samme periode faldt antallet af

hjemgivelser og andet anbringelsesophør med 387.

Indberetninger vedrørende sagsophør, overdraget til anden handlekommune og anbrin-

gelser overdraget fra anden handlekommune faldt også i perioden. Således faldt antallet

af indberetninger vedrørende sagsophør, overdraget til anden handlekommune fra 93 i

2010 til 67 i 2014, og indberetninger om anbringelser overdraget fra anden handlekom-

mune faldt fra 43 til 10 i samme periode.

En anbringelse slutter, når barnet fylder 18 år. Uanset om anbringelsen fortsætter i ef-

terværn efter det 18 år, registreres anbringelsens ophør i tabellen.

Forskellen mellem sager overdraget til og fra handlekommune skyldes blandt andet sa-

ger, hvor overdragelsen først er indberettet af modtagerkommunen, efter barnet er fyldt

18 år.

ANBRINGELSESSTATISTIK

Tabel 3.4

Opfølgninger og andre sagshændelser, 2010-2014, antal og procent

2010

Antal

Pct.

2011

Antal

Pct.

2012

Antal

Pct.

2013

Antal

Pct.

2014

Antal

Pct.

Iværksættelse af flytning,

ændring af anbringelsessted

Uden samtykke ændret til

anbringelse med samtykke

Generel opfølgning af

indsats og handleplan

Anbringelsessag forelagt

børn og unge-udvalget

Hjemgivelse og andet

ophør af anbringelse

Sagsophør, overdraget

til anden handlekommune

Anbringelser overdraget

fra anden handlekommune

I alt

1.104

981

936

923

815

130

107

105

115

7.788

10.060

10.506

11.577

11.950

386

409

377

490

625

3.469

3.424

3.258

3.153

3.082

13.013

100

15.090

100

15.291

100

16.355

100

16.616

100

Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding.

ANBRINGELSESSTATISTIK

3.5.1

Årsager til skift i anbringelsessted

Kommunerne kan indberette flere årsager til en afgørelse om flytning af et barn eller ung

til et nyt anbringelsessted.

I 2014 begrundede kommunerne 26 procent af flytningerne med, at de fulgte et planlagt

udviklingsforløb, se figur 3.3. I 25 procent af flytningerne var årsagen, at anbringelses-

stedet opgav, og i 21 procent var årsagen en forværring af forholdene for barnet eller

den unge.

I 21 procent af flytningerne var årsagen, at barnet eller den unge forlod anbringelsesste-

det, og i 17 procent at der var en forbedring i forholdene for barnet. I 3 procent af flyt-

ningerne var årsagen, at det hidtidige anbringelsessted lukkede, mens der i 18 procent af

flytningerne var tale om andre årsager.

Figur 3.3

Årsager til afgørelse om ændring i anbringelsessted, 2014, procent

Ændringen følger planlagt

udviklingsforløb

Anbringelsesstedet opgiver

Forværring af forholdene for

barnet

Barnet forlader

anbringelsesstedet

Andre årsager

Forbedring af forholdene for

barnet

Hidtidigt anbringelsessted

lukker

Uoplyst

Procent

Note: Procenterne summer ikke til 100, da det er muligt at angive flere årsager til flytning.

ANBRINGELSESSTATISTIK

3.5.2

Foranledninger til skift i anbringelsessted

En flytning af et anbragt barn eller ung fra et anbringelsessted til et andet kan være for-

anlediget af flere forskellige parter. Oftest er det kommunerne, der foranlediger en flyt-

ning.

Kommunerne foranledigede 62 procent af alle flytninger mellem anbringelsessteder i

2014, tabel 3.5. 41 procent af flytningerne blev foranlediget af barnet eller den unge

selv, og 35 procent af flytningerne blev foranlediget af anbringelsesstedet.

26 procent af flytningerne blev foranlediget af forældremyndighedsindehaver, mens 3

procent af flytningerne blev foranlediget af domstolene og 2 procent af politi- eller ankla-

gemyndighed.

Fordelingen af foranledninger til skift i anbringelsessted var nogenlunde den samme i

hele perioden 2010-2014. Dog var der et fald i antallet af flytninger fra 1.104 flytninger i

2010 til 815 flytninger i 2014.

Tabel 3.5

Flytninger fordelt på foranledning, 2010-2014, antal og procent

2010

Antal

Forældremyndigheds-

indehaver

Barnet/den unge

Anbringelsesstedet

Kommunen

Politi/anklagemyndighed

Domstol (ungdomssanktion)

Ankemyndighed

Uoplyst

I alt

456

425

763

1.104

100

429

330

694

981

100

387

319

649

936

100

375

326

620

923

100

338

283

508

815

100

309

Pct.

2011

Antal

278

Pct.

2012

Antal

267

Pct.

2013

Antal

238

Pct.

2014

Antal

211

Pct.

Note: Procenterne summer ikke til 100, da det er muligt at angive flere foranledninger til en flytning.

ANBRINGELSESSTATISTIK

3.6

Hjemgivelser og andet ophør af anbringelse

Kommunerne indberettede i 2014 i alt 3.082 hjemgivelser og andet ophør, jævnfør tabel

3.6. Den hyppigste årsag til anbringelsesophør var, at den unge fyldte 18 år, hvilket var

årsagen til 70 procent af ophørene. Det var et fald på 1 procent i forhold til 2013, hvor

det var årsagen til 71 procent af ophørene. En anbringelse slutter, når barnet fylder 18

år. Uanset om anbringelsen fortsætter i efterværn efter det 18 år, registreres anbringel-

sens ophør i tabellen.

I 11 procent af hjemgivelserne var årsagen, at formålet med anbringelsen blev opnået,

og i 9 procent af hjemgivelserne at forældremyndighedsindehaverne ønskede hjemgivel-

se. I 6 procent af ophørene var årsagen, at den unge forlod anbringelsesstedet, mens

årsagen for 2 procent af ophørene var, at anbringelsesstedet opgav.

I perioden 2010-2014 faldt antallet af hjemgivelser og andet ophør af anbringelser fra

3.153 til 3.082. Det svarer til et fald på 71 hjemgivelser og andet ophør.

Tabel 3.6

Hjemgivelser og andet ophør fordelt på årsager, 2010-2014, antal og procent

2010

2011

2012

2013

2014

Antal

Ophør, den unge fylder 18 år

Hjemgivelse, formålet med

anbringelsen er opnået

Hjemgivelse på forældremyn-

dighedshavers begæring

Hjemgivelse, formålet med

anbringelsen blev ikke opnået

Hjemgivelse, barnet over 15

år trækker samtykke tilbage

Hjemgivelse, børn og unge-

udvalget tiltræder ikke

forlænget anbringelse

Hjemgivelse, Landsretten har

ophævet afgørelsen om an-

bringelse

Hjemgivelse, Ankestyrelsen

hjemgiver barnet

185

212

363

2.310

518

Pct.

Antal

2.302

461

Pct.

Antal

2.299

401

Pct.

Antal

2.250

370

Pct.

Antal

2.162

341

Pct.

328

264

263

269

163

139

165

168

169

145

154

158

ANBRINGELSESSTATISTIK

Ophør, anbringelsen bryder

sammen (barnet forlader

anbringelsesstedet)

Ophør, anbringelsen bryder

sammen (anbringelsesstedet

opgiver)

Ophør, anbringelsesstedet

lukker

Sagsophør, sagen overdrages

til ny handlekommune

Sagsophør, der kan ikke fin-

des et egnet anbringelsessted

Andet ophør/sagsophør

Uoplyst

I alt

245

258

213

208

185

300

3.469

305

3.424

254

3.258

227

3.153

168

3.082

Note: Procenterne summer ikke til 100, da det er muligt at angive flere årsager til hjemgivelse og andet ophør. Tabellen omfat-

ter ikke sagsophør i forbindelse med handlekommuneskift, hvor anbringelsen videreføres af en anden kommune.

ANBRINGELSESSTATISTIK

Unge 18-22-årige i efterværn

Efter servicelovens § 76 kan visse foranstaltninger for anbragte børn og unge, herunder

døgnophold i et anbringelsessted, opretholdes eller genetableres i efterværn. Efterværn

kan opretholdes indtil den unge fylder 23 år.

Tilbud om efterværn til unge fra 18 til 22 år

Servicelovens § 76, stk. 3:



For unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter

reglerne i kapitel 11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrel-

sen træffe afgørelse om,

1) at døgnophold, jf. § 55, på et anbringelsessted, jf. § 66, opretholdes,

2) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 6,

3) at etablere en udslusningsordning, jf. § 55, i det hidtidige anbringelsessted og

4) at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang

til en selvstændig tilværelse for den unge.

Servicelovens § 76, stk. 4:



Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at støtte efter stk. 2 og 3 kan

tildeles eller genetableres indtil det fyldte 23. år, hvis

1) den unge fortryder tidligere at have afvist støtte og behovet fortsat er til stede,

2) den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte, eller

3) støtte er ophørt, jf. stk. 7, og behovet herfor opstår igen.

Kilde: LBK nr. 150 af 16.02.15.

Kommunerne kan således træffe afgørelse om at tilbyde unge i alderen 18-22 år efter-

værn. Det er muligt at vælge mellem flere forskellige former for efterværn herunder op-

retholdelse eller genetablering af døgnophold i et anbringelsessted, tilknytning af en fast

kontaktperson og etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted.

Til Ankestyrelsens anbringelsesstatistik indberetter kommunerne kun efterværn i døgn-

ophold i anbringelsessteder. Tilknytning af fast kontaktperson, udslusningsordning eller

andre former for støtte indberettes således ikke til statistikken.

Kommunerne indberetter til Ankestyrelsen, så længe den unge 18-22-årige fortsat har

ophold i anbringelsesstedet. Kommunerne indberetter følgende oplysninger:

Reglerne om efterværn blev ændret i forbindelse med Barnets Reform, jævnfør Lov nr. 628 af 11. juni 2012 om ændring af

lov om social service, som trådte i kraft d. 1. januar 2011.

ANBRINGELSESSTATISTIK



Videreførelse af døgnophold fra det 18. år

Sag om efterværn overtaget fra anden kommune

Genetablering af døgnophold som led i efterværn

Ændring af anbringelsessted (flytning)

Ophør af døgnophold i anbringelsesstedet

4.1

Etablering af døgnophold i efterværn

I 2014 etablerede kommunerne i alt 998 døgnophold som led i efterværn i et anbringel-

sessted for unge mellem 18 og 22 år, jævnfør tabel 4.1.

39 procent af etableringerne var i plejefamilier, mens 21 procent var på eget værelse,

kollegium eller kollegielignende opholdssted. 16 procent af etableringerne var på døgnin-

stitutioner, og 15 procent var på et socialpædagogisk opholdssted.

Sammenlignet med 2013 steg andelen af etableringer i plejefamilier i 2014 fra 31 pro-

cent til 39 procent. Siden 2010 er denne andel steget gået fra 23 procent til 39 procent i

2014. Det svarer til en stigning på 130 flere etableringer i plejefamilier. Andelen af etab-

leringer på socialpædagogiske opholdssteder faldt fra 20 procent i 2013 til 15 procent i

2014.

Sammenlignet med hele perioden 2010-2014 var der i 2014 den højeste andel etablerin-

ger i plejefamilie, mens der var den laveste andel etableringer på socialpædagogiske op-

holdssteder i 2014 for hele perioden.

ANBRINGELSESSTATISTIK

Tabel 4.1

Etablering af døgnophold i efterværn for 18-22-årige fordelt på anbringelses-

sted, 2010-2014, antal og procent

2010

Antal

Plejefamilie i alt

Netværksfamilie

uden for slægten

Netværksfamilie

inden for slægten

Almindelig plejefamilie

Kommunal plejefamilie

(fra 2011)

Eget værelse, kollegium,

mv.

Døgninstitution i alt

162

144

145

177

161

270

290

265

223

209

227

239

216

250

291

258

Pct.

2011

Antal

269

Pct.

2012

Antal

255

Pct.

2013

Antal

326

Pct.

2014

Antal

388

Pct.

Døgninstitution,

sikret afdeling

Døgninstitution,

almindelig afdeling

Kost- og/eller efterskole

Socialpædagogisk

opholdssted

Skibsprojekt

Uoplyst

I alt

127

122

124

155

136

231

253

210

204

148

123

1.100

100

108

1.112

100

996

100

1.041

100

998

100

Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding.

ANBRINGELSESSTATISTIK

4.2 18-22-årige med døgnophold fordelt på anbringel-

sessted og køn

Ved udgangen af 2014 havde 2.257 unge mellem 18 og 22 år døgnophold i et anbringel-

sessted som led i efterværn, jævnfør tabel 4.2.

33 procent af de unge havde ophold i plejefamilier, mens 22 havde ophold på eget væ-

relse, kollegium eller kollegielignende opholdssted. 19 procent havde ophold på et social-

pædagogisk opholdssted og 16 procent i en døgninstitution.

Sammenlignet med 2013 var der ved udgangen af 2014 en lille stigning i antallet af unge

i døgnophold som led i efterværn. Ved udgangen af 2013 var der 2.166 unge med døgn-

ophold i efterværn, mens der ved udgangen af 2014 var 2.257 unge.

Sammenlignet med 2010 var der ved udgangen af 2014 også en stigning i antallet af

unge med døgnophold som led i efterværn. Ved udgangen af 2010 var der 1.950 unge

med døgnophold i efterværn, og ved udgangen af 2014 2.257 unge med døgnophold i

efterværn. Det svarer til, at der var 307 flere unge med døgnophold i efterværn ved ud-

gangen af 2014 sammenlignet med udgangen af 2010.

Antallet af unge i efterværn med døgnophold i et anbringelsessted var ved udgangen af

2014 det højeste i hele perioden 2010 til 2014.

55 procent af de unge 18-22-årige med døgnophold i anbringelsessted som led i efter-

værn var mænd, mens 45 procent var kvinder.

ANBRINGELSESSTATISTIK

Tabel 4.2

18-22-årige med døgnophold i efterværn ultimo året fordelt på anbringelses-

sted, 2010-2014, antal og procent

2010

Antal

Plejefamilie i alt

Netværksfamilie

uden for slægten

Netværksfamilie

inden for slægten

Almindelig plejefamilie

Kommunal plejefamilie

(fra 2011)

Eget værelse,

kollegium, mv.

Døgninstitution i alt

Døgninstitution,

sikret afdeling

Døgninstitution,

almindelig afdeling

Kommunalt døgntilbud

(2006-2009)

Akutinstitution

(2006-2009)

Kost- og/eller

efterskole

Socialpædagogisk

opholdssted

Skibsprojekt

Uoplyst

I alt

182

1.950

100

179

1.989

100

185

2.068

100

181

2.166

100

152

2.257

100

460

475

473

481

439

224

219

228

255

279

321

311

315

333

370

414

441

490

487

498

453

451

464

522

587

504

Pct.

2011

Antal

503

Pct.

2012

Antal

524

Pct.

2013

Antal

624

Pct.

2014

Antal

745

Pct.

Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding.

ANBRINGELSESSTATISTIK

4.3

Ophør af døgnophold i efterværn

I 2014 indberettede kommunerne i alt 1.114 ophør af døgnophold i anbringelsessted som

led i efterværn, jævnfør tabel 4.3.

For 29 procent af ophørene var årsagen, at den unge fyldte 23 år, og for 27 procent af

ophørene var begrundelsen, at formålet med døgnopholdet var opnået.

For 7 procent af ophørene var årsagen, at den unge forlod anbringelsesstedet, mens det

for 2 procent var hjemgivelse, fordi formålet med døgnopholdet ikke blev opnået.

For 31 procent af ophørene var det andre årsager. Det dækker blandt andet over ophør,

hvor den unge vælger at overgå til uddannelsesstøtte i forbindelse med studiestart, hvor

den unge påbegynder værnepligt eller hvor den unge på anden måde ophører i efter-

værn, uden at der er tale om et sammenbrug eller et planlagt ophør.

Tabel 4.3

Ophør af døgnophold i efterværn for 18-22-årige fordelt på ophørsårsag,

2014, antal og procent

Antal

Formålet med døgnopholdet er opnået

Hjemgivelse, formålet med døgnopholdet blev ikke opnået

Ophør idet den unge fyldte 23 år

Ophør idet anbringelsesstedet lukker

Sagsophør idet der ikke kunne findes et nyt anbringelsessted

Sagsophør, sagen er overdraget til ny handlekommune

Ophør, den unge har forladt anbringelsesstedet (vil ikke være der)

Ophør, anbringelsen er brudt sammen (anbringelsesstedet har givet op)

Andet ophør/sagsophør

Uoplyst

I alt

Note: Procenterne summer ikke til 100, da det er muligt at angive flere årsager til ophør.

Pct.

302

327

341

1.114

ANBRINGELSESSTATISTIK

Baggrund og metode

Ankestyrelsens statistik om afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet

blev etableret som led i anbringelsesreformen, der trådte i kraft 1. januar 2006

. Regler

om indberetning til anbringelsesstatistikken er fastsat i medfør af retssikkerhedsloven

Anbringelsesreformen er siden fulgt op af flere lovændringer, blandt andet vedrørende

indsats over for kriminalitetstruede unge

, kontinuitet i anbringelsen

og Barnets Re-

form

. Konsekvenserne af disse lovændringer er løbende indarbejdet i indberetnings-

skemaerne til anbringelsesstatistikken.

Reformerne forudsætter en løbende central opfølgning af udviklingen på anbringelses-

området og evaluering af indsatsen. Ankestyrelsens anbringelsesstatistik tjener som en

væsentlig kilde til oplysninger om denne indsats.

Anbringelsesstatistikken har sit udgangspunkt i kommunernes sagsbehandling. Fokus er

på de lovpligtige sagsbehandlingsskridt samt på anledning og årsager til anbringelse,

opfølgning af indsats og handleplan, kontinuitet i anbringelsen, årsager til flytning af børn

og unge til et nyt anbringelsessted og det videre forløb ved ophør af anbringelsen.

Statistikken følger kommunernes sagsbehandling, indtil anbringelsen ophører – senest

ved den unges 18. år. Herefter indgår de unge, der fortsætter i døgnophold i et anbrin-

gelsessted efter det 18. år som led i efterværn, i statistikgrundlaget, indtil dette ophold

ophører – senest når den unge fylder 23 år.

Fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik udsendes løbende statistik til landets kommuner.

Data fra statistikregisteret videregives ligeledes til forskningsformål samt til Danmarks

Statistiks årsstatistik om støtte til socialt udsatte børn og unge.

5.1

Statistikkens formål

Formålet med anbringelsesstatistikken er at bidrage til evaluering af lovgivningen og at

forbedre grundlaget for overvejelser og beslutninger om udviklingen på anbringelsesom-

rådet. Statistikken har desuden til formål at bidrage til ledelsesinformation – blandt andet

med dokumentation af sagsbehandlingen til ledelsesmæssig styring og overvejelser.

Lov nr. 1442 af 22. december 2004 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område.

Jf. § 41, stk. 3 og § 42, stk. 4 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1012 af 30. august 2015 om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område.

Lov nr. 551 af 26. maj 2010 om ændring af lov om social service. Trådt i kraft 1. juli 2010.

Lov nr. 318 af 28. april 2009 om ændring af lov om social service. Trådt i kraft 1. juli 2009.

Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service. Trådt i kraft 1. januar 2011.

ANBRINGELSESSTATISTIK

Anbringelsesstatistikken bygger på elektronisk indberetning via indberetningssystemet på

Ankestyrelsens hjemmeside. For at etablere en så aktuel statistisk belysning som muligt

er det fastsat, at oplysningerne som hovedregel skal være indberettet senest 4 uger efter

afgørelsen er truffet. Det påhviler Ankestyrelsen at fastsætte tidspunktet for indberetnin-

ger af oplysninger, jævnfør bekendtgørelsen om retssikkerhed og administration på det

sociale område nr. 1012 af 30. august 2015, § 42 stk. 4.

Kommunerne kan indgå aftale med Ankestyrelsen om indberetning på anden måde. 67

kommuner har på tidspunktet for denne statistiks udarbejdelse indgået aftale om at ind-

berette de nødvendige data ved udtræk fra kommunernes egne sagsbehandlingssyste-

mer. Ankestyrelsen modtager data fra disse kommuner mindst én gang i kvartalet.

5.2

Statistikkens opbygning og indhold

Indberetningsskemaer og vejledninger til indberetning kan findes på

Ankestyrelsens

hjemmeside

under ’Tast indberetninger’ og ’Afgørelser i sager om anbringelser af børn og

unge’. Mange af de tal, som findes i årsstatistikken 2014, findes også på

Ankestyrelsens

hjemmeside

under ’Tal fra Ankestyrelsen’ og ’Anbringelsesstatistikken’. Her er det muligt

selv at lave statistikker for perioden 2007-2014 og få vist resultaterne kommune-

og/eller regionsfordelt.

5.2.1

Kommunernes indberetninger om 0-17-årige

Indberetningspligten påhviler den kommune, der er handlekommune for barnet eller den

unge. Når kommunen indberetter en afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung til

anbringelsesstatistikken, skal kommunen indberette grundoplysninger om barnet/den

unge og om forældremyndighedsindehaveren/-haverne.

Desuden indberetter kommunerne til statistikken, når de overtager handlepligten for et

anbragt barn eller en anbragt ung fra en anden kommune.

Kommunerne indberetter blandt andet følgende oplysninger, hver gang der bliver truffet

afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung mellem 0 og 17 år:



Om afgørelsen er med eller uden samtykke, eller om der er tale om kommunens

effektuering til fuldbyrdelse af dom om ungdomssanktion

Anledning til at der rejses sag om anbringelse, eksempelvis underretning

Årsager til beslutning om anbringelse hos barn og forældre

Beslutning om type af anbringelsessted og tidspunkt for indflytning

ANBRINGELSESSTATISTIK

Fra og med 2010 har kommunerne indberettet de beslutninger, der af kommunen træffes

til fuldbyrdelse af rettens afgørelser om afsoning i anbringelsessteder, henholdsvis om

varetægtsfængsling af 0-17-årige i surrogat i anbringelsessteder.

Mens det 0-17-årige barn/ung er anbragt uden for hjemmet, indberetter kommunerne de

afgørelser/hændelser, der træffes i relation til anbringelsen. Det drejer sig om:



Ændring af anbringelsessted og årsager til denne ændring

Ændring fra tvangsmæssig anbringelse til frivillig anbringelse

Generel opfølgning for anbragte børn

Forelæggelse for og afgørelse af sager i børn og unge-udvalget

Hjemgivelse/ophør af anbringelse og årsager til dette

Sagsophør ved overdragelse til anden handlekommune

5.2.2

Kommunernes indberetninger om 18-22-årige

Kommunerne kan træffe afgørelse om at tilbyde unge i alderen 18 til 22 år efterværn.

Det er muligt at vælge mellem forskellige former for efterværn blandt andet døgnophold

på et anbringelsessted, tilknytning af en fast kontaktperson og udslusningsordning i det

hidtidige anbringelsessted.

Til anbringelsesstatistikken indberetter kommunerne kun efterværn i døgnophold i an-

bringelsessteder efter § 76, stk. 3, nr. 1 i bekendtgørelse af lov om social service nr. 904

af 18. august 2011. Tilknytning af fast kontaktperson, udslusningsordning eller andre

former for støtte indberettes således ikke til statistikken.

Kommunerne indberetter oplysninger i egne sager, hvor den unge 18-årige fortsætter i

døgnophold i et anbringelsessted som led i efterværn.

Kommunerne indberetter også oplysninger i sager, hvor de overtager handlepligten fra

en anden kommune, og anbringelsen i døgnophold i efterværn videreføres. Det sker ty-

pisk i forbindelse med, at den unge fylder 18 år og får selvstændig opholdskommune.

Herudover indberetter kommunerne oplysninger i sager, hvor en 18-22-årig genoprettes

i døgnophold i et anbringelsessted som led i efterværn.

Kommunerne indberetter følgende oplysninger, når de etablerer døgnophold i efterværn,

når de overtager handlekommuneforpligtelsen og viderefører døgnophold i efterværn

eller når de genetablerer efterværn med døgnophold:

ANBRINGELSESSTATISTIK



Tidspunkt for etablering, overtagelse af handlekommuneforpligtelse eller gen-

etablering

Beslutning om type af anbringelsessted

Anbringelsesstedets beliggenhedskommune

Mens den unge er i efterværn med døgnophold, indberetter kommunerne de afgørelser

og sagshændelser, der træffes i relation til døgnopholdet. Det drejer sig om:



Ændring af anbringelsessted

Ophør af døgnophold i efterværn

Sagsophør ved overdragelse til ny handlekommune

5.3

Validering af kommunernes indberetninger

For at sikre at anbringelsesstatistikken er retvisende, foretages der en løbende kontrol-,

validerings- og fejlsøgningsproces på de indberettede oplysninger.

Data i anbringelsesstatistikken kontrolleres grundlæggende i forbindelse med selve ind-

beretningen. Dernæst sker der en validering af de indberettede oplysning mindst én gang

i kvartalet via valideringsmateriale og ledelsesinformation til kommunerne.

Indberetningsskemaerne har indbyggede funktioner til kontrol af for eksempel børnenes

alder og hændelsesdato. Valideringen henleder indberetterens opmærksomhed på mulige

fejl og giver enten anvisning om det indtastede, eller at der er tale om en decideret fejl,

som medfører, at videre indberetning ikke kan foretages, før fejlen er rettet.

Statistiksystemet giver desuden kommunerne mulighed for løbende at foretage rettelser

eller supplere til allerede indberettede oplysninger. Denne mulighed anvendes ofte i til-

fælde, hvor en afgørelse om anbringelse indberettes, inden anbringelsen er effektueret,

og hvor der efterfølgende skal indberettes et tidspunkt for flytning til anbringelsesstedet.

Kommunerne har endvidere mulighed for at trække egne indberettede oplysninger ud

med henblik på kontrol og ledelsesinformation. Disse udtræk giver mulighed for en kvali-

tetskontrol, som både kan fremme kvaliteten af sagsbehandlingen og af statistikken.

Når afgørelserne er indberettet til Ankestyrelsen, gennemgås de for umiddelbare fejl og

mangler. Ankestyrelsen udsender kvartalsvist ledelsesinformation til kommunerne. Ledel-

sesinformationen indeholder summariske tabeller, samt lister på individniveau med afgø-

relser, effektueringer, sagshændelser, anbringelser ultimo kvartalet og afgørelser om 18-

22-årige med døgnophold i efterværn. Kommunerne har derigennem mulighed for at føl-

ge udviklingen, samt kontrollere deres anbringelsesdata og eventuelt korrigere disse.

ANBRINGELSESSTATISTIK

Som led i valideringen af kommunernes indberetninger til årsstatistikken 2014 bad Anke-

styrelsen i januar 2015 alle kommuner om at have fokus på, hvorvidt alle afgørelser truf-

fet i 2014 var indberettet. Ankestyrelsen sendte lister over indberettede afgørelser med

personnumre ud til de kommuner, der ønskede at modtage disse.

Årsstatistik 2014 bygger på de indberetninger, som Ankestyrelsen har modtaget frem til

26. oktober 2015. Opgørelserne fra tidligere år er opdaterede tal fra samme opgørelses-

tidspunkt, derfor er de eventuelt en smule anderledes end tidligere årsstatistikker.

5.4

Sammenhæng med Danmarks Statistiks tællinger

Ankestyrelsen leverer oplysninger fra anbringelsesstatistikken til Danmarks Statistik. Det

er et særskilt formål at sikre så god sammenhæng som muligt i anbringelsesstatistikken i

forhold til Danmarks Statistiks opgørelser af indsatsen for udsatte børn og unge.

Et eksempel på arbejdet med at skabe god sammenhæng mellem de to statistikker er

anvendelsen af identiske opgørelsesmetoder. De kommunefordelte opgørelser i ’Tal fra

Ankestyrelsen’ omfatter således på samme måde som Danmarks Statistik opgørelser for

børn og unge, som kommunen var handlekommune for.

Der er imidlertid også forskelle.

Ved sammenligning med Danmarks Statistiks opgørelser fra 2005 og tidligere er det vig-

tigt at være opmærksom på, at indsamlings- og opgørelsesmetoderne i Ankestyrelsens

anbringelsesstatistik afviger fra Danmarks Statistiks metoder.

Ankestyrelsens anbringelsesstatistik er primært en sagsbehandlingsstatistik. Indberet-

ninger foretages i dag løbende og elektronisk med udgangspunkt i sagsbehandlingen,

hvor indberetningerne til Danmarks Statistik før 2006 skete manuelt med udgangspunkt i

den enkelte kommunes muligheder for at fremfinde data ved årets udgang. Desuden er

statistikområdet ændret lidt, idet der i dag indgår en række anbringelser i medfør af dom

(blandt andet ungdomssanktion) i anbringelsesstatistikken. Det er således ikke muligt

fuldt ud at sikre mod databrud i tidsserier hen over årsskiftet 2005/2006.

Danmarks Statistik forestår fortsat indsamling af data om forebyggende tilbud og ydelser

efter serviceloven til socialt udsatte børn, unge og familier. Fra 2006 har Ankestyrelsen

fra anbringelsesstatistikken leveret data til Danmarks Statistiks tællinger. Selv om kil-

derne til statistikkerne er identiske, er der forskelle i opgørelserne i Ankestyrelsens publi-

kationer og i Danmarks Statistiks offentliggjorte tællinger

Ankestyrelsen leverer oplysningerne til Danmarks Statistik efter offentliggørelsen af års-

statistikken, hvor registeret er beriget med kommunernes eventuelle efterfølgende ret-

Oplysninger på kommuneniveau fra Danmarks Statistiks tællinger kan findes i www.statistikbanken.dk.

ANBRINGELSESSTATISTIK

telser og tilføjelser. Data til Danmarks Statistik kan således afvige fra de data, der har

været anvendt til årsstatistikken fra Ankestyrelsen.

Tallene i denne publikation for 2010 til 2014 er baseret på kommunernes indberetninger

frem til 26. oktober 2015.

5.5

Personfølsomme oplysninger

Anbringelsesstatistikken er en personstatistik, hvor alle registreringer foretages på bar-

nets eller den unges cpr-nummer. Statistikken omfatter desuden registrering af en række

oplysninger om forældremyndighedens indehaver(e) og ændringer i dette forhold. An-

bringelsesstatistikken giver mulighed for at følge det enkelte barn eller den unge igen-

nem anbringelsesforløbet.

Statistikregisteret er anmeldt til Datatilsynet som et statistisk-videnskabeligt personregi-

ster med personfølsomme oplysninger. Anmeldelsen kan ses på

www.datatilsynet.dk.

Der er truffet en række foranstaltninger i forbindelse med etablering af statistikken. Dis-

se skal sikre, at de registrerede oplysninger ikke kommer uvedkommende i hænde, og at

oplysningerne om den enkelte person alene anvendes til statistisk-videnskabelige formål.

Indberetningssystemet er blandt andet sikret ved sikkerhedscertifikat og stærk krypte-

ring i forbindelse med den elektroniske transmission af data. Desuden er databehandlin-

gen i Ankestyrelsen omfattet af vidtgående tekniske og administrative sikkerhedsforan-

staltninger. Det er ved udstedelse af adgangskoder til indberetning forudsat, at også

kommunerne behandler deres indberetning og anvendelse af data med den fornødne sik-

kerhed.

Data fra statistikregisteret kan videregives til statistisk-videnskabelige formål. Data er

videregivet til Danmarks Statistik til validering og vedligeholdelse af Danmarks Statistiks

Børnedatabase. Herudover sker videregivelse efter ansøgning til godkendte forsknings-

formål, blandt andet til SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Data fra stati-

stiksystemet må ikke anvendes som udgangspunkt for afgørelser vedrørende enkeltper-

soner eller til kontrolformål.

5.6

Om årsager til anbringelse

Anbringelsesstatistikken indeholder 15 anbringelsesårsager hos forældrene og/eller i

hjemmet samt 17 årsager hos barnet/den unge. Kommunerne har mulighed for at indbe-

rette flere årsager for hver afgørelse, der træffes om anbringelse af et barn eller en ung.

ANBRINGELSESSTATISTIK

For mere overordnet at kunne følge udviklingen i anbringelsesårsager er der i kapitel 2

foretaget en koncentrering af årsagerne på de 6 temaer, der er nævnt i servicelovens §

50, stk. 2. De udslagsgivende årsager hos barnet/den unge og hos forældrene eller i

hjemmet er fordelt, så de afspejler de 6 temaer, som skal belyses i den børnefaglige un-

dersøgelse, der skal udarbejdes inden en afgørelse om anbringelse.

Hvis udslagsgivende forhold:

For barnet = 1, 2, 3, 4 eller 5

For barnet = 6 eller 16

For forældrene = 1-12 eller 14-15

For barnet = 7 eller 8

For barnet = 3 eller 9-14

For forældrene = 13

For barnet = 15

For barnet = 17

Hvis ingen af ovenstående

Så henregnes til:

Udvikling og adfærd

Familieforhold

Skoleforhold

Sundhedsforhold

Fritidsforhold og venskaber

Andre relevante forhold

Uoplyst – medregnes ikke i figuren

Note: Tallene henviser til spørgsmål 7.a og spørgsmål 7.b i indberetningsskemaet (skema 1).

5.7

Efterværn i døgnophold (18-22-årige)

Kommunerne indberetter oplysninger om 18-22-årige, der som led i efterværn fortsat

har døgnophold i et anbringelsessted (skema 3). Formålet er at følge udviklingen i kom-

munernes brug af tilbud om efterværn med døgnophold i et anbringelsessted.

Ankestyrelsen offentliggjorde statistiske opgørelser vedrørende anbragte 18-22-årige i

årsstatistikkerne 2006 og 2007. Årsstatistikkerne 2008 og 2009 omfattede derimod alene

opgørelser for anbragte 0-17-årige.

Årsagen til de manglende offentliggørelser var, at det ved validering af kommunernes

indberetninger i 2008 viste sig, at der manglede et relativt stort antal indberetninger af

hjemgivelser/ophør ved det eller efter det fyldte 18. år. Antal 18-22-årige med døgnop-

hold i årsstatistikken 2007 har som følge heraf vist sig at være overvurderet.

Ankestyrelsen gennemførte på den baggrund en omfattende validering af de kommunale

indberetninger efter kommunalreformen i 2007. Først med årsstatistikken i 2010 blev det

muligt at nå frem til et tilstrækkeligt retvisende resultat for opgørelse af antal unge over

18 år med ophold i et anbringelsessted. Der har før 2010 således ikke været offentlig-

gjort retvisende tal for denne del af statistikken siden årsstatistikken 2006.

Ankestyrelsen har blandt andet haft en tæt dialog med de kommuner, hvor forbedring af

datagrundlaget i særlig grad var ønskværdig.

ANBRINGELSESSTATISTIK

Ankestyrelsen kan konstatere, at ovenstående tiltag har betydet en kvalitetsforbedring i

indberetningerne – også for årene forud for 2009 – og det vurderes, at indberetningerne

til anbringelsesstatistikken om de 18-22-årige er så høj, at området kan belyses i årssta-

tistikken. Der må dog fortsat tages forbehold for, at kvaliteten af opgørelserne vedrøren-

de 18-22-årige med ophold i anbringelsessteder som led i efterværn fortsat vurderes at

være lidt ringere for 2007-2009 end for 2010-2014.

For fremadrettet at forebygge problemer med kommunernes manglende indberetninger

til anbringelsesstatistikken iværksatte Ankestyrelsen i 2009 en omstrukturering af an-

bringelsesstatistikken.

I forlængelse af vedtagelsen af Barnets Reform blev det besluttet at reducere antallet af

oplysninger, som skal indberettes til anbringelsesstatistikregisteret. Beslutningen gav

anledning til at gennemgå skemaerne og yderligere skabe en mere hensigtsmæssig op-

bygning.

Det blev blandt andet besluttet at udskille indberetninger vedrørende 18-22-årige med

ophold i et anbringelsessted som led i efterværn i en særskilt indberetningsdel (skema 3)

fra 2010 og fremefter. Desuden blev der iværksat initiativer, hvorved den kvartalsvise

validering og ledelsesinformation til kommunerne løbende kan forbedres.

Som udgangspunkt udskrives alle unge, der ikke er anbragt i et anbringelsessted i med-

før af dom eller varetægtssurrogat, af anbringelsesstatistikken ved det fyldte 18. år.

Opgørelsen over unge med døgnophold i anbringelsessteder som led i efterværn for 18-

22-årige bygger herefter grundlæggende på de indberettede oplysninger i skema 3 om

iværksættelse eller videreførelse af døgnophold i et anbringelsessted samt genetablering

og ophør heraf. Hvis kommunen herudover har indberettet sagshændelser om unge over

18 år, der klart indikerer, at der er tale om et videreført døgnophold i efterværn, medta-

ges den unge også i statistikken, uanset at der ikke er indberettet en særskilt afgørelse

herom.