SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Henvendelse af 23/11-2015 fra Kerteminde Kommune om ansøgning om deputation om skisma mellem Lov om Socialtilsynet m.v.

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 73
Offentligt

”

Villaen”

Børn og Ungeforvaltningen

- fra børnehjem til fremtidens børnehjem

Kerteminde Kommune ønsker i et tæt samarbejde med Social Tilsyn Syd at

være foregangskommune i en tre-årig forsøgsperiode i forhold til at tilbyde

fleksible løsninger til børn, unge og forældre, der i en længere eller kortere

periode har behov for et døgnbehandlingstilbud.

Formålet med forsøgsprojektet er dels at afprøve effekten af en fleksibel til-

budsvifte, der former sig efter den aktuelle brugers behov og dels at skabe

videngrundlaget for en kvalitetsmodel, der kan bruges til godkendelse og til-

syn af denne type behandlingstilbud.

Tilsynsreformen betyder et tiltrængt og kvalificeret løft af anbringelsesområdet, som

vi i Kerteminde Kommune anerkender behovet for. Desværre kan vi konstatere, at

de lovændringer, som løfter området kvalitativt, har den uhensigtsmæssige bivirk-

ning, at intentionen i Barnets Reform om at skabe kontinuitet i udsatte børn og un-

ges liv modarbejdes. Ligesom vi har oplevet, at Kvalitetsmodellen hindrer innovativ

udvikling til gavn for de allermest udsatte børn, unge og deres familier.

I Kerteminde Kommune anser vi kontinuitet i opvæksten som et grundvilkår for vores

børn og unge, hvis de skal skabe sig selvstændige voksenliv. Forældrene vil

–

uag-

tet niveauet for deres forældrevene - være børnene og de unges blivende relation

livet igennem. Den relation skal bevares og styrkes. Vi har derfor skabt de fysiske

rammer for et fleksibelt behandlingstilbud, der kan indrette sig efter den enkelte bru-

gers behov, således at børn og unge kan modtage døgnbehandling enten sammen

med forældre og søskende eller med mulighed for tæt kontakt til dem. Børnene og

de unge får herved en reel mulighed for kontinuitet i opvæksten i kraft af, at deres

vigtigste relation - forældrene

–

styrkes og i kraft af, at de bliver i deres nærmiljø og

kan bevare kontakten til venner, skole og dagtilbud. Samtidigt anerkender vi betyd-

ningen af at kunne tilbyde et hjem frem for en bolig til børn, unge og deres familier

med behov for et behandlingsindsats

–

en betydning, som vi har fået bekræftet i en

omfattende brugerinddragelse af anbragte børn, unge og deres forældre forud for

opførslen af den nyskabende døgninstitution, Villaen.

Præciserende ønsker Kerteminde Kommune i en forsøgsperiode at få dispensation

fra Lov om Socialtilsyn til:



at drive et fleksibelt behandlingstilbud i Villaen efter SEL § 52 stk. 3, 4, 5 og

7 samt § 55.



at lade personalenormeringen i fleksafsnittet bestå af dels en fast medar-

bejderstab, der yder den grundlæggende pædagogiske omsorg, og dels en

”fleksibel” behandlende medarbejderstab, hvor specialiserede kompetencer

hentes ind fra kommunens samlede faggrupper afhængig af den enkeltes

behandlingsbehov.

Grønvej 11

5550 Langeskov

Tlf. 65 15 11 55

Fax 65 15 12 90

[email protected]

www.kerteminde.dk

12. november 2015

Sagsnr.

440-2014-55835

Dokumentnr.

440-2015-99935

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Henvendelse af 23/11-2015 fra Kerteminde Kommune om ansøgning om deputation om skisma mellem Lov om Socialtilsynet m.v.

I anerkendelse af nødvendigheden af og vanskeligheden ved at godkende og føre

tilsyn med behandlingstilbud med en foranderlig målgruppe, metodevifte og faglig

tilgang ønsker Kerteminde Kommune at indgå i et tæt samarbejde med Socialtilsynet

i forsøgsperioden. Samarbejdet skal dels sikre kvaliteten i tilbuddet i forsøgsperio-

den og dels munde ud i en Kvalitetsmodel, der anvendes til godkendelse og tilsyn af

fleksible behandlingstilbud.

Side 2 af 6

Visionen bag Villaen

I 2007 fik Kerteminde Kommune en vision om et moderne børnehjem, der bryder

med institutionaliseringen og klientgørelsen af anbragte børn, unge og deres foræl-

dre qua de fysiske rammer og en tilpasningsdygtig tilbudsvifte. Visionen har i dag

materialiseret sig i Villaen, der er en helt ny type døgninstitution, som kombinerer

kvaliteterne fra et trygt hjem med nye idéer om, hvad en døgninstitution er og hvilke

behov, den skal imødekomme.

Villaen er primært finansieret via fondsmidler fra Den A.P. Møllerske Støttefond,

OAK Foundation Denmark og Egmont Fonden. Villaen er opført i tæt dialog med de

børn, unge, forældre og medarbejdere, der undervejs i udviklings- og byggeproces-

sen har været tilknyttet kommunens tidligere døgninstitution, Dyrehaven, eller ung-

domsboligerne, Hyblerne. Kerteminde Kommune har således allerede i byggefasen

været foregangskommune og har inddraget en brugergruppen, der sjældent inddra-

ges. Gruppen af anbragte og tidligere anbragte børn og unge samt deres forældre

har sat det afgørende fingeraftryk på Villaens fysiske fremtoning og indretning.

Gruppen betonede vigtigheden af føle sig hjemme i institutionen og være stolte af at

bo dér; de ville bo i et hus, der var et hjem indvendigt, men et slot udvendigt. I Villa-

en refererer de fysiske rammer indvendigt til en almindelig familiebolig i indretning og

materialevalg, mens den udvendigt adskiller sig positivt fra de øvrige boliger i villa-

kvarteret og elementer som svævebane og cykelbane er en del af haven.

Villaen eksemplificerer fremtidens børnehjem, hvor intentionen om kontinuitet i op-

væksten og nære stabile relationer er fundamentet og hvor brugerens behov styrer

tilbudsviften.

Villaen er fleksibel i sin udformning og det er visionen, at Villaens vifte af behand-

lingstilbud skal være så fleksibel, at flest mulig af kommunens børn og unge, der i

kortere eller længere tid har behov for en behandlingsindsats, kan favnes frem for, at

blive sendt til eksterne tilbud. Herved opnås blandt andet, at relationen til familie og

netværk bevares ligesom skift af skole eller dagtilbud undgås. Opretholdelsen af de

eksisterende sociale relationer på trods af anbringelse på Villaen skal støtte bruger-

ne i en stabil skolegang og en fastholdelse i uddannelsessystemet på længere sigt.

Villaen tilbyder desuden rammer, der gør det muligt, at børn og forældre kan have et

normaliseret samvær med hinanden i trygge hjemlige rammer. Muligheden for at

skabe et normaliseret samvær betyder, at den tætte kontakt og relation mellem for-

ældre og børn kan bevares, så en langsigtet kontinuitet i børnenes og de unges

nære relationer sikres. Forældrene opnår desuden mulighed for at udleve forældre-

skabet

–

også selv om forældrene kun kan mestre det i begrænset omfang.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Henvendelse af 23/11-2015 fra Kerteminde Kommune om ansøgning om deputation om skisma mellem Lov om Socialtilsynet m.v.

Villaen er bygget sådan, at den kan opfylde behovet for fysisk fleksibilitet. Socialtil-

syn Syd beskriver i sin tilsynsrapport fra december 2014 Villaen således:

”Institutionen

er noget særligt derved, at den bryder med traditionel institutionsind-

retning - den er således indrettet med fokus på hjemlighed og hygge og funktionel

opdeling i flere forbundne, men mindre enheder. (..) Huset er indrettet i mindre en-

heder for at skabe små overskuelige fællesskaber. Dette giver mulighed for at skabe

mere ro og for at forebygge konflikter. Hver enhed har deres interne fællesareal,

indgang og udeareal. Dernæst er der fællesarealer, som er tilgængelige for alle hu-

sets beboere. Huset indeholder også mødelokaler, kontorer og køkken. Indretningen

er baseret på et nærhedsprincip, så alle husets enheder nemt kan nås, så beman-

ding og bevægelse i huset bliver rationel. Og samtidigt er der taget hensyn til de

forskellige gruppers meget forskellige behov, og understøtter deres udvikling og

trivsel.”

Side 3 af 6

Opsummering

Kerteminde Kommune har gennem en eksemplarisk brugerinddragelsesproces i

Villaen skabt et innovativt bud på fremtidens børnehjem. Brugeren har været i cen-

trum fra før den første streg på arkitektens papir og brugeren er fortsat i centrum i

Villaen, hvor 17 børn og unge i dag bor i Villaens Børne- og Ungeafsnit.

Kerteminde Kommune ønsker imidlertid at afprøve

begrebet ”brugeren i centrum”

yderligere i realiseringen af Fleksafsnittet, hvor behandlingstilbuddet kontinuerligt

tilpasser sig til brugeren

–

brugeren skal ikke passe til en bestemt målgruppe, be-

handlingsmetode eller faglig tilgang. Behandlingsmetode og faglig tilgang tilpasses

brugeren.

Den grundlæggende tænkning er, at skal barnet eller den unge i en kortere eller

længerevarende anbringelse sikres kontinuitet og nære stabile relationer, skal vi

styrke og bevare forældre-barn-relationen. Det kan vi kun gøre ved at tilbyde ram-

mer, hvor familien kan bo sammen under behandlingen eller tilbyde behandling af

barnet i familiens nærområde, så forældrene kan udleve den del af forældreskabet,

de magter.

Brugerinddragelsen har bekræftet os i den antagelse; børn og forældre forudsætter

at kunne ”være familie” i hjemlige omgivelser under anbringelsen i en eksemplarisk

døgninstitution.

Villaen har en størrelse og en indretning, så børn og unge med mangeartede pro-

blemstillinger kan bo i institutionen; har f.eks. et krænket barn behov for afskærm-

ning, er der mulighed for det. Det er ikke tanken, at Fleksafsnittet skal kunne huse

forældre med omfattende misbrug eller ubehandlede psykiske lidelser.

Tilsynsrapport

–

Socialtilsyn Syd (december.2014)

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Henvendelse af 23/11-2015 fra Kerteminde Kommune om ansøgning om deputation om skisma mellem Lov om Socialtilsynet m.v.

Opsummerende ønsker Kerteminde

Kommune

i et tæt samarbejde med Social Til-

syn Syd at være foregangskommune i en tre-årig forsøgsperiode i forhold til at tilby-

de fleksible løsninger til børn, unge og forældre, der i en længere eller kortere perio-

de har behov for et døgnbehandlingstilbud.

Det forudsætter, at Villaens Fleksafsnit ikke fastlåses i en bestemt tilbudsvifte eller

medarbejderstab. Viften og medarbejderstabens kompetencer skal hurtigt og fleksi-

belt kunne tilpasses en ny bruger eller brugergruppes behov.

Side 4 af 6

23.11.15.

Inge Skov Madsen

Chef for Børn- og Familieafdelingen

Katrine Bech

Konsulent

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Henvendelse af 23/11-2015 fra Kerteminde Kommune om ansøgning om deputation om skisma mellem Lov om Socialtilsynet m.v.

Bilag 1: beskrivelse af målgrupper og enheder i Villaen

I Villaen er bygget til følgende målgrupper:

Fleksafsnittet

har en bred brugergruppe. Det kan eksempelvis være børn eller unge

i døgnophold, akutanbringelse, observation eller aflastning efter servicelovens §52

stk. 3, nr. 4, 5 og 7 samt §55.

I Fleksafsnittet kan f.eks. den enlig gravide mor bo midlertidigt, hvis der eksempelvis

er brug for støtte til at sikre en god graviditet eller til at forberede forældreskabet,

brug for socialpædagogisk støtte og guidning til at klare forældrerollen, eller brug for

afklaring af fremtidig hjemgivelse eller anden anbringelse.

Forældre og børn kan desuden anbringes sammen i Fleksafsnittet, mens et eller

flere af børnene udredes pædagogisk/psykologisk eller forældrene støttes til at ud-

vikle deres forældrekompetencer. Forældrene kan desuden modtage familiebehand-

ling i lejligheden, mens barnet er anbragt i børneafsnittet. Ligeledes kan lejligheder-

ne i Fleksafsnittet anvendes til overvåget/støttet samvær. De forældre, der anbringes

sammen med deres børn i lejlighederne, vurderes at have potentialerne til at udvikle

deres forældrekompetencer med støtte fra personalet, hvor målet er, at familien på

sigt skal kunne blive sammen. Forældre, der er behandlingskrævende pga. ube-

handlede psykiske lidelser eller har et aktivt misbrug, indskrives ikke i Fleksafsnittet.

Fleksafsnittet består af to selvstændige enheder. Den ene enhed er en 1�½ værelses

lejlighed og den anden enhed består af køkken/opholdsrum, 4 værelser og et rådig-

hedsværelse i en større lejlighed.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opnå godkendelse til Fleksafsnittet

efter Lov om Socialtilsyn.

Børneafsnittet

bor børn i alderen 5

–

15 år, der har behov for særlig pædagogisk

støtte, behandling og omsorg. De er alle henvist fra kommunen efter Servicelovens §

52 stk.3 nr. 7. Børnene kan være anbragt for en kortere eller længere periode.

Børn, der er anbragt i et pædagogisk/psykologisk observationsforløb i 3-6 måneder

efter servicelovens § 55, for at få afklaret støttebehov, kan også bo i Børneafsnittet.

Børnene har mulighed for at have samvær med deres forældre i en etværelses lej-

lighed, der er placeret i afsnittet.

Børneafsnittet er opdelt i to afsnit med plads til henholdsvis fire og fem børn.

Ungeafsnittet

har plads til otte unge i alderen 15 - 18/23 år, der kan have adfærds-

mæssige, sociale og psykiske problemer. De unge er anbragt efter Servicelovens

§52 stk. 3 nr. 7.

I afsnittet gives desuden mulighed for bo-træning med henblik på at kunne klare en

selvstændig voksentilværelse i egen bolig.

Ungeafsnittet består af både etværelseslejligheder til en person og tre bofællesska-

ber med plads til hver to personer.

Side 5 af 6

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 73: Henvendelse af 23/11-2015 fra Kerteminde Kommune om ansøgning om deputation om skisma mellem Lov om Socialtilsynet m.v.

Børneafsnittet og Ungeafsnittet fungerer som hjem for de børn og unge, som ikke

kan trives og udvikle sig gennem anbringelse i plejefamilier. Bagved Barnets Reform

ligger en grundlæggende viden og antagelse om, at relationer er det bærende ele-

ment for børn og unges udvikling. Det er dog ikke alle børn og unge, der kan indgå i

de tætte relationer, som plejeforældre tilbyder. For disse børn er deres udvikling

afhængig af et professionelt pædagogisk personale. Der vil fortsat være børn og

unge, som må bo på institution hele deres barndom. For disse børn vil Villaen være

deres hjem og de vil i kraft af den pædagogiske praksis i Villaen kunne se tilbage på

en barndom, hvor mor og far var i et tæt samspil med de professionelle voksne i

institutionen.

Der er opnået godkendelse af Børneafsnittet og Ungeafsnittet.

Side 6 af 6

Øvrige brugergrupper

Villaen råder også over et fælles rum, der planlægges brugt til forebyggende indsat-

ser:

’Klar

til barn’ (forældreprogram til vordende/nybagte forældre)

- Samtalegrupper for børn og unge med forskellige problemstillinger

- Fagligt fællesskab (kompetenceudvikling, sparring og vejledning til plejefamilier)

- mm.