Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 72
Offentligt
1571929_0001.png
Ankestyrelsens afsluttende rapport om
Kriminalitetstruede
børn og unge
- Tendenser og udvikling i kommunernes indsats
November 2015
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0002.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
1
 
2
 
3
 
Indledning
Fokuspunkter
Uddybning af fokuspunkter
3.1
 
3.2
 
3.3
 
3.4
 
4
 
5
 
6
 
7
 
Systematik i sagsgangen og i samarbejdet mellem de forskellige faggrupper, der
er i kontakt med målgruppen
Tidlig indsats og afdækning
Hurtig og konsekvent opfølgning på kriminaliteten
Afdækning og inddragelse af barnet eller den unges netværk
4
6
7
9
11
12
12
14
15
15
15
16
18
24
27
1
3
4
Ligheder og forskelle mellem regionerne
Netværkssamråd
5.1
 
Erfaringerne fra kommunerne
Evidensbaserede programmer
Øvrige problemstillinger
7.1
 
7.2
 
7.3
 
Forældrekonflikter
Regler for videregivelse af oplysninger
Forældrepålæg
Bilag 1 Udvalgte tal fra undersøgelsen fordelt på regionerne
Bilag 2 Den børnesagkyndige vurdering
Bilag 3 Problemstillinger rejst på temadagene
Titel
Kriminalitetstruede børn og unge – Tendenser og
Kontakt
Ankestyrelsen
udviling i kommunernes indsats
Udgiver
Ankestyrelsen, marts 2015
ISBN nr
Layout
Identitet & Design AS
Teglholmsgade 3, 2450 København SV
Telefon 33 41 12 00
Hjemmeside
www.ast.dk
E-mail
@ast.dk
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0003.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
1
1
Indledning
Som led i indsatsen mod ungdomskriminalitet skal Ankestyrelsen frem til juli 2016 følge
kommunernes arbejde med kriminalitetstruede børn og unge under 18 år, jf. lov nr. 495
af 21. maj 2013. Formålet er at understøtte kommunernes indsats for at forhindre en
egentlig kriminel løbebane hos disse børn og unge ved at sikre, at den aktuelle og
relevante viden om målgruppen er tilgængelig for kommunerne.
Ankestyrelsen har i 2014 gennemgået en række konkrete sager fra hver af de fem
regioner, hvor politiet i perioden fra den 1. juli 2013 til den 1. april 2014 har underrettet
kommunerne om mistanke om kriminalitet begået af børn eller unge under 18 år. Der er
gennemgået i alt 97 sager fordelt med 19-20 sager fra hver region.
Ankestyrelsen har i forbindelse med undersøgelsen indhentet kommunernes planer for en
sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, i det omfang disse planer er
udarbejdet og offentliggjort.
Der har ved gennemgang af sagerne været særlig fokus på tidlig indsats og inddragelse
af barnet eller den unges netværk. Formålet har været at vurdere og beskrive
kommunernes indsats før politiets underretning, i forbindelse med og efter politiets
underretning samt undersøge, om der på tværs af regionerne kan udledes tendenser i
kommunernes arbejde med målgruppen.
En af Ankestyrelsens børnesagkyndige konsulenter har gennemgået tre sager fra hver
region med henblik på at vurdere sagsbehandlingen og de iværksatte foranstaltninger ud
fra en børnesagkyndig synsvinkel.
Ankestyrelsen har efter gennemgangen af sager fra de fem regioner udarbejdet en
foreløbig rapport fra hver region om undersøgelsens resultater og tendenser i
sagsbehandlingen. Resultaterne af hver undersøgelse blev præsenteret og drøftet på en
temadag i hver enkelt region i løbet af januar og februar 2015.
Temadagene blev tilrettelagt i samarbejde med Socialstyrelsen og programmet herfra
omhandlede såvel lovgivning og sagsbehandling som ressource- og risikovurdering og
evidensbaserede indsatser i forhold til målgruppen kriminalitetstruede børn og unge.
De nye regler fra oktober 2014 om netværkssamråd blev gennemgået. På temadagene
var der lagt op til en drøftelse af kommunernes første erfaringer med planlægning og
afholdelse af netværkssamråd, herunder hvordan børnene eller de unge og forældrene
havde taget imod disse møder.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0004.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
2
På temadagene bidrog VISO med deres erfaringer i forhold til samarbejdet med
kommunerne
omkring
udarbejdelse
og
implementering
af
planer
for
en
sammenhængende indsats mod ungdomskriminalitet.
Formålet med temadagene var at få belyst de udfordringer, som kommunerne møder i
arbejdet med de kriminalitetstruede børn og unge og sætte fokus på, hvordan man bedst
muligt løser opgaven.
En opsamling af de problemstillinger, der blev drøftet på de fem temadage, udgør
sammen med de 5 regionale rapporter grundlaget for denne samlede afslutningsrapport.
I de regionale rapporter er der beskrevet konkrete eksempler på de enkelte
problemstillinger.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0005.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
3
2
Fokuspunkter
På baggrund af Ankestyrelsens gennemgang af sager, de udarbejdede regionsrapporter
og de afholdte temadage har Ankestyrelsen en række anbefalinger til sikring af kvaliteten
af sagsbehandlingen i sager om kriminalitetstruede børn og unge under 18 år.
Ankestyrelsen anbefaler:
at kommunerne i højere grad har fokus på systematik i sagsbehandlingen herunder
at der etableres retningslinjer og procedurer for samarbejdet mellem
myndighedspersoner og andre fagpersoner, der er i kontakt med barnet eller den
unge
at kommunerne i højere grad har fokus på og prioriterer den tidlige indsats og
afdækning af barnets forhold. I mange sager, som Ankestyrelsen har gennemgået,
har der været en forudgående social sag om bekymring for barnet, den unge eller
familien, hvor den tidlige indsats vurderes at have været utilstrækkelig
at kommunerne i højere grad har fokus på hurtig og konsekvent opfølgning på en
underretning fra politiet ved mistanke om kriminalitet
at kommunerne i højere grad har fokus på barnet eller den unges eget netværk ved
afdækning og vurdering af barnets forhold
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0006.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
4
3
Uddybning af fokuspunkter
3.1 Systematik i sagsgangen og i samarbejdet mellem
de forskellige faggrupper, der er i kontakt med
målgruppen
Sagerne om kriminelle børn og unge er ofte præget af høj grad af kompleksitet og
forskellige problemstillinger herunder problemer i forhold til misbrug, adfærd, skole og
andre sociale vanskeligheder i og uden for hjemmet. Disse sager vil i mange tilfælde
kræve en helhedsorienteret, sammenhængende og koordineret indsats fra flere
faggrupper
og
sektorer
herunder
eksempelvis
skole,
skolefritidsordning,
sundhedsplejersker, læger, tandlæger, gadeplansmedarbejdere, kontaktpersoner,
misbrugsbehandlere, politi og SSP.
Når kommunen behandler en underretning om et barn eller ung, der har begået
kriminalitet, er der ofte flere aktører, der skal samarbejde omkring sagen, og det er
vigtigt, at der er klarhed omkring ansvarsfordelingen mellem de forskellige aktører, og at
de forskellige indsatser bliver koordineret.
Det er vanskeligt at fastslå omfanget af kommunernes samarbejder med andre aktører
med fagspecifik viden om børn og unge, der har problemer med kriminalitet.
Tilsyneladende eksisterer der et mere uformelt samarbejde i praksis ude i kommunerne,
men dette fremgår ikke af sagsmaterialet.
Ankestyrelsens undersøgelse tegner et billede af, at der generelt mangler en fastlagt
systematik for sagsgangen og samarbejdet mellem de forskellige faggrupper, der er
involveret i arbejdet med barnet eller den unge.
I undersøgelsen er der eksempler på, at en underretning ikke registreres, når den
modtages i kommunen, eller slet ikke kommer frem til det sagsbehandlende kontor. Der
er eksempler på, at politiet underretter SSP ved mistanke om kriminalitet hos et barn
eller en ung i stedet for at underrette kommunen. Det er vigtigt, at kommunen
fastlægger en sagsgang for modtagelse og håndtering af underretningerne fra politiet om
mistanke om kriminalitet hos et barn eller en ung under 18 år, så der er sikkerhed for, at
underretningen bliver vurderet i henhold til reglerne, herunder reglen om, at alle
underretninger skal vurderes inden for 24 timer efter modtagelsen.
Kommunens samarbejde med det professionelle netværk omkring barnet eller den unge
er også med til at sikre en god sammenhæng i sagsbehandlingen og i arbejdet med
barnet eller den unge, og det professionelle netværk har ofte mange relevante
oplysninger om barnet eller den unge. På temadagene blev det nævnt, at det
professionelle netværk, eksempelvis i form af gadeplansmedarbejdere, kontaktpersoner
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0007.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
5
og lignende, oplevede, at de ikke blev inddraget i sagsbehandlerens arbejde med barnet
eller den unge og derfor ikke fik bidraget med deres viden til gavn for en
helhedsorienteret sagsbehandling. Mange oplysninger kan gå tabt på grund af et
manglende systematisk samarbejde mellem de forskellige aktører.
Både Ankestyrelsens undersøgelse og drøftelserne på temadagene viser endvidere, at det
kan være en udfordring i arbejdet med målgruppen, at der ikke er en systematisk
udveksling af oplysninger mellem SSP og myndighedssagsbehandler. Der er ofte et mere
uformelt og personbaseret samarbejde, hvilket kan betyde, at oplysninger og viden går
tabt ved fravær og jobskifte.
SSP har en fremtrædende rolle i arbejdet med målgruppen. Det er ofte en SSP-
medarbejder, der har den første kontakt med et barn eller en ung, der er kommet ud i
kriminalitet, og medarbejderen, der afholder bekymringssamtaler og aflægger
hjemmebesøg.
Der var på temadagene uenighed om hensigtsmæssigheden i at SSP ikke systematisk
noterer og videregiver oplysninger til sagsbehandleren. Nogle kommuner havde erfaring
med, at SSP havde holdt møder med en ung i op til et år, uden at dette blev noteret. Det
kunne vanskeliggøre arbejdet med barnet eller den unge, at sagsbehandleren ikke fik alle
relevante oplysninger om eksempelvis mindre forseelser, der alene blev noteret i politiets
system eller drøftet med SSP-medarbejderen. På den anden side kunne det være
nemmere for en SSP-medarbejder at få etableret et samarbejde med barnet eller den
unge og forældrene, i det de føler sig mere trygge ved at bede om hjælp, uden at det
bliver til en social sag.
Det er vigtigt, at samarbejdet mellem SSP og kommunen koordineres, og at der skabes
tydelige rammer for et godt tværfagligt samarbejde mellem de to aktører. I den
forbindelse kan der være behov for, at der sættes fokus på kendskabet til servicelovens §
49a om udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde. På temadagen
blev der givet udtryk for, at der var usikkerhed omkring reglerne for videregivelse af
oplysninger mellem de forskellige aktører.
3.1.1
Planer for en sammenhængende indsats over for
ungdomskriminalitet
Som en del af indsatsen for at tydeliggøre rammer og muligheder for samarbejde mellem
de forskellige involverede faggrupper og sikre systematik i både samarbejde og sagsgang
i forhold til målgruppen, vil en plan for en sammenhængende indsats over for
ungdomskriminalitet være et godt redskab.
Kommunerne har siden 1. juli 2010 været forpligtiget til at udarbejde en sådan plan, jf.
servicelovens § 19, stk. 1-3. Planen skal indgå i kommunens samlede børnepolitik og
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0008.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
6
skal vedtages af kommunalbestyrelsen og herefter offentliggøres. Formålet med planen
er at sikre en målrettet og sammenhængende indsats i forhold til målgruppen.
Ankestyrelsen har i forbindelse med undersøgelsen anmodet de kommuner, som har
indsendt sager til undersøgelsen, om også at indsende deres plan for en
sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. For de øvrige kommuner har
Ankestyrelsen søgt planen på kommunens hjemmeside. Af det indsamlede materiale og
tilkendegivelserne på de 4 workshops fremgår, at en lang række kommuner ikke har en
egentlig plan. I mange kommuner består planen alene af en beskrivelse af
organiseringen af SSP-arbejdet i kommunen.
Ankestyrelsen fremhævede på temamøderne, at det var anbefalelsesværdigt, at planen
for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet indeholdt kommunens
fastsatte mål, en beskrivelse af sammenhængen mellem de forskellige sektorer og
aktører, en kortlægning af de eksisterende tilbud og en sikring af opfølgning.
VISO har i flere sammenhænge deltaget i et samarbejde med kommuner om
udarbejdelse af en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
1
.
Erfaringen fra dette arbejde er, at det er afgørende, at man forsøger at inddrage alle
parter, herunder også politikere og frivillige organisationer. For at planen kan blive et
nyttigt redskab til bl.a. at sikre en bedre koordinering, er det væsentligt, at også
praktikkere er aktive i forbindelse med udarbejdelse af planen.
På temadagene i de 5 regioner blev det blandt andet beskrevet, at roller og ansvar
omkring den kriminalpræventive indsats ikke altid var gennemsigtige og tydelige, hvilket
var en udfordring for de enkelte aktører. Her så flere deltagere det som en oplagt
mulighed at udarbejde handleguides. I samme forbindelse blev det fremhævet, at det var
vigtigt, at der blev skabt en fælles forståelse i forhold til definitioner og begreber, da der
kan være store forskelle mellem de forskellige faggrupper.
3.2
Tidlig indsats og afdækning
Med tidlig indsats forstås, at kommunen, når der opstår bekymring for et barn eller en
ung, hurtigt afdækker barnet eller den unges og familiens forhold og sætter ind med
relevant støtte. Det samme gør sig gældende
,
når kommunen modtager underretning
om, at barnet eller den unge er mistænkt for at have begået kriminalitet. I disse
situationer betyder tidlig indsats, at kommunen reagerer hurtigt i forhold til oplysningen
om kriminalitet.
1
Socialstyrelsens inspirationshæfte, Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. 2013. I
Inspirationshæftet1 er der med udgangspunkt i Ungdomskommissionens anbefalinger anført forslag til,
hvordan arbejdet med udarbejdelsen af en plan kan tilrettelægges, og hvilke udviklingsmuligheder forløbet
kan medføre for det fremtidige arbejde i kommunen i forhold til blandt andet tidlig indsats,
helhedsorientering, tværsektoriel indsats og sammenhængende indsats.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0009.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
7
Undersøgelsen viser, at kommunen i mange tilfælde allerede kender de børn og unge,
der mistænkes for kriminalitet, og at kendskabet ofte skyldes tidligere tilfælde af kriminel
adfærd – ofte gennem flere år. Udover kriminalitet kan et tidligere kendskab til barnet
eller den unge eksempelvis være viden om andre sociale problemer, herunder misbrug
hos den unge, omsorgssvigt i hjemmet eller skoleproblemer.
Der er også ofte et tidligere kendskab til barnet eller den unges familie. Kendskabet
består eksempelvis i, at kommunen har oplysninger om blandt andet misbrugsproblemer
i familien, boligproblemer, økonomiske problemer, psykisk sygdom eller kriminalitet.
Efter servicelovens § 50 skal kommunen undersøge barnet eller den unges forhold
nærmere, hvis det på baggrund af de foreliggende oplysninger må antages, at barnet
eller den unge har behov for særlig støtte.
Formålet er, at der så tidligt som muligt foretages en kvalificeret og grundig afdækning
af, om der foreligger problemer, der bør resultere i iværksættelse af
hjælpeforanstaltninger. Det er vigtigt at få identificeret årsagen til problemerne og at få
afdækket, om barnet eller den unge har særlige vanskeligheder, eksempelvis af kognitiv,
følelsesmæssig eller udviklingsmæssig karakter, der kræver særlig udredning og
målrettede støtteforanstaltninger i skole- eller behandlingsregi.
Afdækningen af barnet eller den unges forhold skal tjene som grundlag for vurderingen
af, hvilke foranstaltninger der i den konkrete sag er relevante i forhold til at løse de
beskrevne problemer, og skal bruges som et arbejdsredskab i det fremadrettede arbejde
med barnet eller den unge og familien. Det er vigtigt, at den børnefaglige undersøgelse
løbende opdateres med henblik på at bevare overblikket i sagsbehandlingen.
Ankestyrelsens undersøgelse viser, at afdækningen af barnet eller den unges forhold ofte
ikke er tilstrækkelig i forhold til at vurdere behovet for støtteforanstaltninger, herunder
hvilke foranstaltninger der er relevante. Der mangler ofte et helhedsorienteret perspektiv
i sagsbehandlingen, hvor alle relevante forhold er inddraget.
3.3
Hurtig og konsekvent opfølgning på kriminaliteten
For at opnå en effekt af den kriminalitetsforebyggende indsats over for
kriminalitetstruede børn og unge under 18 år, er det nødvendigt, at der handles hurtigt,
relevant og tilstrækkeligt på oplysningerne om kriminalitet. Forskning har vist, at
tidligere begået kriminalitet er en af de største risikofaktorer for yderligere kriminel
adfærd hos børn og unge.
2
2
The Psychology of Criminal Conduct, Andrews & Bonta, 5
th
edition, 2010.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0010.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
8
Undersøgelsen tegner et billede af, at kommunen ofte mangler fokus på barnet eller den
unges kriminalitet i de tilfælde, hvor sagen, ud over mistanke om kriminalitet, også
omhandler sociale problemstillinger. Der ses således en tendens til, at kriminaliteten ikke
fylder så meget i arbejdet med barnet eller den unge. Baggrunden herfor fremgår ikke af
undersøgelsen, men det kan være et udtryk for, at der er tale om mindre alvorlige
forhold, eksempelvis butikstyveri for et mindre beløb, eller at der er tale om tunge
sociale problemstillinger, der fylder mere i arbejdet med barnet eller den unge end
kriminaliteten.
Det ser ud til, at kommunen i forhold til sociale problemstillinger oftere prøver flere
forskellige tiltag for at støtte et barn eller en ung og deres familie, og at der oftere bliver
udarbejdet en børnefaglig undersøgelse på baggrund af opstået bekymring for et barn
eller en ung i forbindelse med en social problemstilling, end det er tilfældet i forbindelse
med underretninger om kriminalitet. Kommunen har i de fleste sager på baggrund af
tidligere bekymringer truffet afgørelse om iværksættelse af en støtteforanstaltning til
barnet eller den unge eller familien, og har i den forbindelse gjort brug af en bred vifte af
støtteforanstaltninger. I forbindelse med kriminalitetsproblemer er der kun truffet ganske
få afgørelser, og disse er primært om en kontaktperson til barnet eller den unge.
Endvidere er der i undersøgelsen flere eksempler på, at der som en del af en generel
passivitet i sagsbehandlingen eller manglende systematik i forhold til håndteringen af
politiets underretninger om mistanke om kriminalitet, ikke reageres på politiets
underretning om kriminalitet hos et barn eller en ung. Det ses også, at underretningen
end ikke registreres, når den modtages i kommunen, eller at underretningen ikke
kommer frem til det sagsbehandlende kontor.
Det er også af afgørende betydning, at der er sammenhæng i opfølgningen på
kriminalitet på tværs af faggrupper. Det kan modarbejde formålet med tæt og
konsekvent opfølgning, hvis kommunen eksempelvis følger op i forbindelse med
overtrædelse af vilkår i en betinget dom, men retssystemet ikke reagerer på kommunens
indberetning om overtrædelse af vilkår. Det opleves, at der kan gå flere måneder fra
kommunen indberetter vilkårsovertrædelser til retten, før retten reagerer, og at
vilkårsbrud kun får konsekvenser, hvis der er tale om hårdere kriminalitet. Det opleves
også, at retten anmoder kommunen om endnu engang at forsøge at løse problemerne
frivilligt.
Problemstillingen blev fremført på flere af temadagene som medvirkende til tab af
respekt og autoritet hos kontaktpersoner og sagsbehandlere, der kommer til at fremstå
utroværdige, når de unge oplever, at vilkårsovertrædelser ikke får konsekvenser.
Undersøgelsen tegner et billede af, at en tydelig og fast systematik for sagsgangen i
arbejdet med de kriminalitetstruede børn og unge under 18 år, herunder en tydelig
model for samarbejdet mellem de forskellige faggrupper, der er involveret i arbejdet,
samt en hurtig og konsekvent opfølgning på kriminalitet kan bidrage til et bedre overblik
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0011.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
9
i sagen og en mere helhedsorienteret og relevant indsats i forhold til de komplekse
problemstillinger, der er kendetegnende for arbejdet med målgruppen.
3.4 Afdækning og inddragelse af barnet eller den
unges netværk
Ankestyrelsens har i undersøgelsen set på, hvilke personer fra barnet eller den unges
netværk kommunen har afdækket i forbindelse med sagsbehandlingen.
Ved netværkspersoner forstås de personer, som barnet eller den unge og familien har en
væsentlig relation til, og som kan have såvel positiv som negativ indflydelse på barnets
eller den unges udvikling og trivsel. Der er i undersøgelsen skelnet mellem det private og
det professionelle netværk omkring barnet.
Baggrunden for Ankestyrelsens fokus på inddragelse af netværket i sagerne er, at praksis
viser, at en målrettet inddragelse af barnet eller den unges netværk har stor betydning
for effekten af en støtteforanstaltning, og at et velfungerende og ansvarligt netværk, der
også kan give barnet eller den unge en videre dannelse og omverdensforståelse, kan
ruste barnet eller den unge i forhold til blandt andet et fremtidigt uddannelsesforløb.
3
Netværkspersonerne er i kraft af deres relation til barnet eller den unge i besiddelse af
vigtig viden om barnet eller den unge, og vil kunne bidrage væsentligt i forhold til
afdækning og vurdering af barnet eller den unges situation og udfordringer. Samtidig er
netværket oftest de personer, som barnet eller den unge føler sig mest tryg ved og
dermed de personer, som har størst mulighed for at få barnet eller den unge til at
samarbejde om en given støtteforanstaltning og indgå i den nødvendige
forandringsproces.
I nogle sammenhænge kan personer fra barnet eller den unges netværk have en
markant negativ indflydelse på barnet eller den unges udvikling, og det er i den
forbindelse afgørende, at også dette netværk afdækkes og vurderes.
3.4.1
Det private netværk
Ankestyrelsens undersøgelse viser, at kommunerne kun i begrænset omfang afdækker
ressourcer og vanskeligheder i det private netværk ud over forældrene, og kun sjældent
inddrager andre personer i arbejdet med barnet eller den unge. Dette resultat står i
modsætning til kommunernes egen opfattelse, da kommunerne ofte har den umiddelbare
opfattelse, at de inddrager netværket i sager om udsatte børn.
4
Samme holdning kom til
SFI, ”Anbragte børn og unges trivsel 2014”. I undersøgelsen peges der på, at anbragte børns basale velfærdsbehov bliver
dækket, men at der er et forbedringspotentiale omkring omverdensorientering.
4
Ankestyrelsens undersøgelse ”Hvordan familie og netværk bliver inddraget i børnesager” fra december 2013. Undersøgelsen
er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og belyser, hvordan kommunerne afdækker og inddrager
netværket, når barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet.
3
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0012.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
10
udtryk på de afholdte temadage i de 5 regioner, hvor dialogen handlede om
kommunernes arbejde med kriminalitetstruede børn og unge.
Undersøgelsen og resultatet af dialogen på temadagene tegner et billede af, at der er
behov for øget fokus på og præcisering af definitionen af netværk. På grund af ændrede
familiemønstre må netværket søges bredt. Netværk er ikke alene forældre, søskende og
øvrig familie, men eksempelvis også en stedmor eller stedfar, som det kan være vigtigt
at fastholde relationen til efter et brud. Det er også vigtigt, at have fokus på, om
netværket kan bidrage positivt til barnet eller den unges udvikling eller om netværket er
med til at vedligeholde en fejludvikling.
Der bør i relation til vurderingen af netværket skelnes mellem familiens netværk og
barnet eller den unges netværk. Der ses en tendens til, at der i sagsbehandlingen er
fokus på familiens netværk, der i mange sammenhænge ikke er identisk med barnet eller
den unges netværk. Dette gør sig især gældende i forhold til unge over 15 år, idet de
fleste i denne aldersgruppe i større udstrækning begynder at skabe deres eget netværk
uafhængigt af den øvrige families netværk.
Det er vigtigt, at der er fokus på fastholdelsen af de relationer, som barnet eller den
unge har til sit netværk, også i forbindelse med en eventuel anbringelse. Vurderingen af
hvem der udgør barnet eller den unges netværk bør foretages i samarbejde med barnet
eller den unge og dennes familie, da deres opfattelse af netværk ofte er anderledes end
sagsbehandlerens opfattelse.
3.4.2
Det professionelle netværk
Det er en væsentlig opgave for det professionelle netværk omkring barnet at støtte op
om og styrke eventuelle positive relationer, som barnet eller den unge måtte have til
eksempelvis en fritidsklub, en sportsklub eller andre fællesskaber, der kan bidrage med
noget positivt i forhold til barnets eller den unges udvikling og trivsel. Undersøgelsen
viser, at mange kriminalitetstruede børn og unge har kontakt til andre unge, der er anti-
sociale.
Formålet med indsatserne fra det professionelle netværk er at undgå, at barnet eller den
unge bliver isoleret socialt og søger kontakt til det kriminelle miljø for at blive en del af et
fællesskab der.
Kommunens samarbejde med det professionelle netværk omkring barnet eller den unge
er endvidere med til at sikre en god sammenhæng i sagsbehandlingen og arbejdet med
barnet eller den unge og er af afgørende betydning i forhold til at sikre, at vigtig viden
bliver delt mellem de forskellige faggrupper. Et tæt og tydeligt samarbejde mellem
fagpersonerne omkring barnet eller den unge kan også være med til at sikre, at
problemerne ikke eskalerer, og at barnet eller den unge gennem tæt opfølgning bliver
fastholdt i eventuelt iværksatte støtteforanstaltninger.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0013.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
11
4 Ligheder og forskelle mellem
regionerne
Ankestyrelsens undersøgelse viser, at tendenserne i sagsbehandlingen i vid udstrækning
er de samme i alle regioner.
Da der kun er gennemgået ca. 20 sager fra hver region, kun få sager fra den enkelte
kommune og ikke fra alle kommuner, er grundlaget for sammenligning mellem
regionerne spinkelt.
I alle regioner er der tendens til, at kommunerne i forbindelse med mistanken om
kriminalitet ikke træffer afgørelser om foranstaltning, selvom Ankestyrelsen ud fra en
gennemgang af sagerne vurderer, at der burde være truffet en afgørelse om støtte til
barnet eller den unge.
Når der træffes afgørelse, er sagerne i Region Nordjylland tilstrækkeligt oplyst i
væsentlig flere sager end i de andre regioner. Det samme billede tegner sig i relation til
støtteforanstaltningernes relevans og tilstrækkelighed.
I Region Hovedstaden og Region Midtjylland holdes der langt flere børnesamtaler og
samtaler med forældrene om underretningen end i de øvrige regioner.
Om afdækning og inddragelse af netværk viser undersøgelsen, at forældrene er den
gruppe, der i alle regioner inddrages mest. Der er ingen regioner, der afdækker det
øvrige private netværk.
I mere end halvdelen af sagerne peger alle regioner på, at barnet eller den unge har
kontakt til andre unge, der er antisociale. Som en væsentlig risikofaktor hos den unge
peger alle regioner, Region Nordjylland dog i mindre grad, på skoleproblemer. Også
manglende fritidsinteresser er en væsentlig risikofaktor, især i Region Hovedstaden.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0014.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
12
5
Netværkssamråd
Siden 1. oktober 2014 har der været et lovmæssigt krav om afholdelse af
netværkssamråd. Kravet indebærer, at kommunen senest 7 dage efter modtagelsen af
dokumentation fra politiet om, at et barn eller en ung under 18 år er mistænkt for at
have begået alvorlig kriminalitet, skal indkalde den unge, forældremyndigheds-
indehaveren og eventuelt relevante personer fra netværket og relevante fagpersoner til
et møde.
Formålet med netværkssamråd er, at kommunen hurtigt og med inddragelse af alle
relevante aktører og personer omkring barnet eller den unge, kan lægge en plan for,
hvordan barnet eller den unge kan hjælpes på rette kurs.
Det er kommunen, der vurdere, hvilke personer i barnet eller den unges netværk det er
relevant at invitere til netværkssamrådet.
Socialstyrelsen stod på temadagene for en workshop om netværkssamråd. Formålet med
workshoppen var at få en drøftelse af kommunernes første erfaringer med planlægning
og afholdelse af netværkssamråd. Kun få deltagere havde erfaringer med
netværkssamråd, og der indgik derfor også erfaringer om de almindelige netværksmøder
i drøftelserne.
5.1
Erfaringerne fra kommunerne
På temadagene var der endvidere fokus på inddragelsen af barnet eller den unge ved
netværkssamråd samt den mulighed, som netværkssamråd giver for hurtigt at få et
overblik over barnet eller den unges situation og forhold – også i forhold til at foretage
en afdækning af netværket. Netværkssamråd giver således mulighed for at sætte ind
med en hurtig og koordineret indsats, der kan skabe sammenhæng i indsatsen
fremadrettet.
Der var erfaring for, at netværkssamråd og netværksmøder særligt i nye sager var et
godt forum til afdækning af ressourcer og risikofaktorer, ligesom det var en fordel, at alle
aktører omkring barnet eller den unge fik samme viden og mulighed for at dele allerede
eksisterende viden.
Herudover blev det nævnt, at netværkssamråd og netværksmøder kan være med til at
afdramatisere situationen og arbejde med motivationen hos barnet eller den unge.
Netværket kender barnet eller den unge og familien, hvilket skaber tryghed, og der kan
på møderne skabes en følelse af fælles ansvar og eventuel ansvarsfordeling ved
indgåelse af forpligtende aftaler med barnet eller den unge, familie og netværk. I forhold
til barnet eller den unge kan dette medføre en ansvarliggørelse, når der bliver reageret
hurtigt og konsekvent på deres handlinger.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0015.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
13
Reglen om 7-dages-fristen for indkaldelse til netværkssamråd blev i forbindelse med alle
temadage nævnte som en udfordring. Rent praktisk var der tale om meget kort tid i
forhold til at få afdækket netværket, indhentet samtykke og indkaldt til møderne.
I den forbindelse var der gode erfaringer med at tage materiale herunder
samtykkeerklæringer mm., med til politiafhøring, og allerede i forbindelse med
afhøringen have den første drøftelse med den unge og familien om netværkssamråd og
deltagerkreds og få kontaktoplysninger på de personer, det kunne være relevant at
invitere. En anden konkret anbefaling i den forbindelse var at indkalde den unge og
forældrene med kort varsel til et formøde om netværkssamråd.
En anden gennemgående udfordring var behovet for koordinering og samarbejde mellem
politi og de sociale myndigheder, herunder hvad der skal foregå i politiets regi
(bekymringssamtaler) og i de sociale myndigheders regi (netværkssamråd) og hvordan
netværkssamråd sikres, når en ung er varetægtsfængslet, og der skal søges om
besøgstilladelser ved politiet.
Det kunne også være en udfordring, hvis den unge ikke var motiveret for at deltage og
måske ikke mødte op. Endvidere kunne det være svært, hvis familien ikke ønskede det
private netværk inddraget, eller hvis forældrene og barnet eller den unge ikke var enige
om, hvem der skulle deltage.
Socialstyrelsens materiale om netværkssamråd blev anbefalet.
Se evt.
www.socialstyrelsen.dk
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0016.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
14
6
Evidensbaserede programmer
Socialstyrelsen stod på temadagene for en workshop om evidensbaserede programmer
med særlig fokus på enkeltprogrammerne Multisystemisk Terapi (MST) og
Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC), som har vist at have positive effekter i
forhold til kriminalitetstruede børn og unge. Gennem tiltag målrettet familien, barnet
eller den unge og deres nære omgivelser hjælpes den unge til at komme ud af
vanskelighederne. Indsatserne kan forebygge eller erstatte langvarige anbringelser på
institutioner og medvirke til, at den unge forbliver i uddannelse eller beskæftigelse og
kommer ud af kriminalitet.
Formålet med workshoppen var at udbrede kendskabet til de evidensbaserede
programmer i kommunerne. Drøftelserne på temadagene viste, at kendskabet til
programmerne flere steder var begrænset, men at de blev set som et interessant indspil
i forhold til arbejdet med kriminalitetstruede børn og unge. Særligt det målrettede
arbejde med familien og det tidsbegrænsede aspekt i indsatserne blev fremhævet som et
interessant aspekt ved indsatserne.
Se evt.
www.socialstyrelsen.dk
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0017.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
15
7
Øvrige problemstillinger
Ud over de under afsnit 3 beskrevne fokusområder har der i forbindelse med
Ankestyrelsens sagsgennemgang og drøftelserne på temadagene været andre
problemstillinger, som det kan være relevant at have øget fokus på i forbindelse med
kommunernes arbejde med kriminalitetstruede børn og unge:
Forældrekonflikter – herunder formelle problemer i forhold til forældremyndighed og
inddragelse
Regler for videregivelse af oplysninger
Forældrepålæg
7.1
Forældrekonflikter
På temadagene blev det flere gange fremført, at der var store udfordringer i forhold til
arbejdet med skilsmissefamilier og tidligere samlevende forældre. Kommunerne
oplevede, at skilsmisserne og de brudte parforhold var blevet mere konfliktfyldte, og at
konflikterne mellem forældrene kunne være meget ressourcekrævende og en barriere for
indsatsen og arbejdet med barnet eller den unge. Der var i enkelte kommuner som noget
nyt ansat mediatorer for at forbedre samarbejdet med og mellem forældrene.
I forbindelse med fraskilte eller tidligere samlevende forældre kunne der være store
udfordringer i forhold til at få afklaret forældremyndigheden. Det var ikke alle
sagsbehandlere, der havde adgang til CPR-registret.
Endvidere var der erfaringer med, at forældremyndighedens status skiftede, uden at det
blev opdateret i CPR-registret. På grund af udfordringerne med at få afklaret
forældremyndigheden og udfordringerne med vanskeligt samarbejde mellem forældrene
skete det, at det kun var den ene forældremyndighedsindehaver, der blev inddraget på
trods af fælles forældremyndighed.
Det blev også fremhævet, at de formelle regler for inddragelse og videregivelse af
oplysninger mellem forældre med og uden del i forældremyndigheden kunne være en
udfordring, og at der i den forbindelse kunne være behov for et tættere samarbejde med
Statsforvaltningerne.
7.2
Regler for videregivelse af oplysninger
På temamøderne blev der givet udtryk for usikkerhed med hensyn til reglerne for
videregivelse af oplysninger, når flere faggrupper var involveret i en sag.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0018.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
16
Reglerne om udveksling af oplysninger mellem flere faggrupper er reguleret efter
servicelovens § 49a, når der er tale om udveksling af oplysninger, der er nødvendige,
som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.
Reglerne om udveksling af oplysninger som led i forebyggelse af overgreb mod
børn og unger er reguleret efter servicelovens § 49b.
For personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, er der
underretningspligt, jf. servicelovens § 153 om skærpet underretningspligt
en
skærpet
Ankestyrelsen har i 2013 i forbindelse med overgrebspakken udsendt rapporten
”Udveksling
af
oplysninger
mellem
de
kommunale
myndigheder,
politiet,
anklagemyndigheden samt i børnehuse”,
som gennemgår en lang række
problemstillinger om videregivelse af oplysninger. Se evt.
www.ast.dk
Udveksling af oplysninger om børn og unges private forhold er reguleret i retsplejelovens
§ 115.
5
Det kriminalpræventive råd har i den sammenhæng udgivet ”SSP-en
guide til
samarbejdet”.
Se evt.
www.dkr.dk
7.3
Forældrepålæg
Efter servicelovens § 57a skal der træffes afgørelse om forældrepålæg, når der er risiko
for, at barnets sundhed og udvikling er i fare, og dette skyldes, at indehaveren af
forældremyndigheden ikke lever op til sit ansvar, men vurderes til at være i stand til at
løfte forældreansvaret.
På temamøderne blev der givet udtryk for, at kun enkelte havde erfaring med
forældrepålæg, men der var gode erfaringer med, at varsling af forældrepålæg kunne få
forældre til at samarbejde og deltage i møder.
Flere gav udtryk for, at et forældrepålæg måtte være sidste udvej, mens andre havde
erfaring med, at det virkede bedst, når det blev varslet tidligt i forløbet. Det kunne i den
forbindelse opstå et problem, hvis der forinden skulle udarbejdes en børnefaglig
undersøgelse.
I forarbejderne til retsplejeloven er der lagt op til, at de oplysninger, som myndighederne udveksler i forbindelse med
samarbejdet, ikke nødvendigvis skal noteres eller indgå i en mere formel sagsbehandling.
5
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0019.png
Ankestyrelsens afsluttende rapport om
Kriminalitetstruede børn og unge
- Tendenser og udvikling i kommunernes indsats
November 2015
BILAG
Titel
Kriminalitetstruede børn og unge – Tendenser og
Kontakt
Ankestyrelsen
udviling i kommunernes indsats_Bilag
Udgiver
Ankestyrelsen, marts 2015
ISBN nr
Layout
Identitet & Design AS
Teglholmsgade 3, 2450 København SV
Telefon 33 41 12 00
Hjemmeside
www.ast.dk
E-mail
@ast.dk
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0020.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
18
Bilag 1 Udvalgte tal fra
undersøgelsen fordelt på regionerne
Hvilke særlige ressourcefaktorer er knyttet til barnet/den unge?
Region
Hovedstaden
Familien har gode
boligforhold
Barnet/den unge har gode
kognitive evner
Barnet den unge har gode
relationer til skolen
uddannelsesinstitutionen
Barnet/den unge har en eller
flere fritidsinteresser
Barnet/den unge har
støttende indsigtsfulde
forældre (positive
rollemodeller)
Barnet/den unge har
støttende indsigtsfulde
familiemedlemmer eller
andre i sit netværk
Barnet/den unge har kontakt
til andre unge, der kan være
positive rollemodeller
Ingen særlige
ressourcefaktorer er knyttet
til den unge
Andet:
I alt
2
20
6
19
1
18
2
20
3
19
14
96
5
4
5
4
4
22
2
2
1
3
1
9
5
7
2
9
2
25
10
7
7
10
5
39
7
3
5
9
4
28
7
4
4
4
9
28
10
7
11
5
8
41
8
Region
Sjælland
9
Region
Syddanmark
7
Region
Midtjylland
2
Region
Nordjylland
6
32
I alt
Note: Mulighed for flere svarmuligheder. Summen angiver antal sager.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0021.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
19
Hvilke særlige risikofaktorer er knyttet til barnet/den unge?
Region
Hovedstaden
Familien har udsatte
boligvilkår
Barnet/den unge har ringe
kognitive evner
Barnet/den unge har
problematiske relationer til
skolen/uddannelsesinstitutio
nen
Barnet/den unge har ingen
fritidsinteresser
Barnet/den unge har været
udsat for fysiske eller
psykiske overgreb fra
forældre samlever
Barnet/den unge oplever
konflikter forældrene imellem
Barnet/den unge har et
misbrug
Barnet/den unge har
psykiske vanskeligheder
Barnet/den unge har kontakt
til andre unge, der er
antisociale
Forældrene har et misbrug
forældrene har en
uhensigtsmæssig
opdragelsesstil
Forældrene har begået
kriminalitet
Ingen særlige risikofaktorer
er knyttet til den unge
Andet:
I alt
2
20
8
18
5
19
5
20
3
19
23
96
2
0
1
1
1
5
2
2
2
1
2
9
3
5
4
10
3
10
4
6
4
11
18
42
12
12
14
12
11
61
1
7
6
6
7
27
4
3
10
7
5
29
6
4
8
4
8
30
0
3
2
1
4
10
11
7
5
7
9
39
11
14
13
14
6
58
5
6
4
9
4
28
4
Region
Sjælland
4
Region
Syddanmark
1
Region
Midtjylland
3
Region
Nordjylland
3
15
I alt
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0022.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
20
Note: Mulighed for flere svarmuligheder. Summen angiver antal sager.
Har kommunen overholdt 24-timersreglen?
6
Region
Hovedstaden
Ja
Nej
Ikke relevant
I alt
12
4
4
20
Region
Sjælland
5
9
5
19
Region
Syddanmark
2
14
3
19
Region
Midtjylland
7
11
2
20
Region
Nordjylland
5
8
6
19
31
46
20
97
I alt
Hvilke personer er inddraget på baggrund af aktuel underretning?
Region
Hovedstaden
Skole
Psykolog
PPR
SSP
Specialiseret rådgivning
(VISO)
Forældre
Øvrig netværk (uddyb i
bemærkningsfeltet)
Ingen
Andre:
I alt
9
3
20
7
4
19
7
4
19
7
2
20
5
4
19
35
17
97
9
1
9
1
10
0
10
0
12
0
50
2
3
1
0
2
0
Region
Sjælland
0
1
0
4
0
Region
Syddanmark
5
0
0
4
0
Region
Midtjylland
2
0
0
0
0
Region
Nordjylland
3
1
0
1
0
13
3
0
11
0
I alt
Note: Mulighed for flere svarmuligheder. Summen angiver antal sager.
6
24-timers reglen trådte i kraft den 1. oktober 2013. I 20 sager er underretningen modtaget før 1. oktober 2013 og er derfor
registeret som ”ikke relevant”.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0023.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
21
Har barnet/den unge afsonet frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt i
varetægtssurrogat i forbindelse med den aktuelle kriminalitet?
Region
Hovedstaden
Ja
Nej
I alt
6
14
20
Region
Sjælland
2
17
19
Region
Syddanmark
3
16
19
Region
Midtjylland
0
20
20
Region
Nordjylland
0
19
19
11
86
97
I alt
Har barnet/den unge fået tilbudt udslusning?
7
Region
Hovedstaden
Ja
Nej
I alt
0
6
6
Region
Sjælland
0
2
2
Region
Syddanmark
1
1
2
Region
Midtjylland
0
0
0
Region
Nordjylland
0
0
0
1
9
10
I alt
Har kommunen efter eller i forbindelse med underretningen taget initiativ til:
Region
Hovedstaden
At iværksætte børnefaglig
undersøgelse efter § 50
At iværksætte en supplerende
børnefaglig undersøgelse efter
§ 50
At udarbejde en handleplan
efter § 140
At revidere en handleplan
efter § 140 i forbindelse med
den aktuelle kriminalitet
At afholde en børnesamtale
At afholde en samtale med
forældrene
13
12
7
9
9
9
12
14
9
11
50
55
3
0
5
1
3
12
1
3
3
4
1
12
0
0
2
1
0
3
3
Region
Sjælland
5
Region
Syddanmark
3
Region
Midtjylland
3
Region
Nordjylland
2
16
I alt
7
Kun i 10 tilfælde har det været relevant at vurdere, om der burde gives tilbud om udslusning.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0024.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
22
At afholde et møde med
skolen
At afholde et møde med
kriminalforsorgen
At tage kontakt til netværket
– fodboldtræner,
velfungerende
familiemedlemmer med videre
Nej, kommunen har ikke taget
nogle initiativer
Andet:
I alt
0
0
1
1
2
4
1
1
2
1
0
5
1
0
1
1
1
4
6
6
6
4
8
30
3
20
3
19
2
19
2
20
3
19
13
97
Note: Mulighed for flere svarmuligheder. Summen angiver antal sager.
Har kommunen truffet afgørelse i sagen i relation til aktuel underretning?
Region
Hovedstaden
Ja
Nej
Nej, men ikke relevant
I alt
4
12
4
20
Region
Sjælland
2
14
3
19
Region
Syddanmark
6
11
2
19
Region
Midtjylland
2
11
7
20
Region
Nordjylland
3
10
6
19
17
58
22
97
I alt
 
Har kommunen tidligere truffet afgørelse i sagen?
Region
Hovedstaden
Ja
Nej
Nej, men ikke relevant
I alt
9
6
5
20
Region
Sjælland
12
6
1
19
Region
Syddanmark
12
4
3
19
Region
Midtjylland
16
1
3
20
Region
Nordjylland
11
4
4
19
60
21
16
97
I alt
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0025.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
23
Er sagen samlet set tilstrækkelig oplyst med henblik på at vurdere behovet for
støtteforanstaltninger hos den unge?
Region
Hovedstaden
Ja
Nej
I alt
7
13
20
Region
Sjælland
8
11
19
Region
Syddanmark
8
11
19
Region
Midtjylland
11
9
20
Region
Nordjylland
14
5
19
48
49
97
I alt
Er de aktuelle støtteforanstaltninger relevante og tilstrækkelige?
Region
Hovedstaden
Ja
Nej
I alt
7
13
20
Region
Sjælland
8
11
19
Region
Syddanmark
8
11
19
Region
Midtjylland
11
9
20
Region
Nordjylland
14
5
19
48
49
97
I alt
 
Har eventuelle tidligere støtteforanstaltninger været relevante og tilstrækkelige?
Region
Hovedstaden
Ja
Nej
Ikke relevant
I alt
1
14
5
20
Region
Sjælland
4
12
3
19
Region
Syddanmark
2
13
4
19
Region
Midtjylland
7
9
4
20
Region
Nordjylland
6
7
6
19
20
55
22
97
I alt
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0026.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
24
Bilag 2 Den børnesagkyndige
vurdering
Ankestyrelsens børnesagkyndige konsulent har gennemgået tre udvalgte sager fra hver
region, hvor det hvor det vil være relevant at få den børnesagkyndiges vurdering af
sagsbehandlingen og foranstaltningerne. Ved udvælgelsen af relevante sager er der lagt
vægt på sagernes indhold og kompleksitet. De udvalgte sager er således ikke tilfældigt
udvalgte sager.
Nedenfor følger en kort beskrivelse af udvalgte målepunkter og tilhørende tabeller.
2.1.1 Afdækning af forældrenes situation
En grundig, helhedsorienteret og systematisk afdækning er en forudsætning for, at der
kan iværksættes de rigtige støtteforanstaltninger. En dyberegående familieafdækning
kan være med til at tegne et billede af ressourcer og vanskeligheder, herunder eventuelle
relationelle vanskeligheder og dermed kvalificere valget af støtteforanstaltninger.
I hvilken udstrækning har kommunen afdækket forældrenes situation
(ressourcer/vanskeligheder)?
Antal
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
I alt
0
3
8
4
15
2.1.2 Tidlig indsats
Ved gennemgangen har der været fokus på, om der kan udledes positive eller negative
elementer i forhold til den tidlige indsats i sagsbehandlingen.
Som positive tiltag fremhæves eksempler på, at der er foretaget en vurdering af
modtagne underretninger, at der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, at der sker
en koordineret indsats mellem skole-klub-UUvejleder-forvaltning og familie, at iværksat
støtte målrettes på relevant vis og at indsatsen følges og justeres efter behov.
Som negative elementer i forhold til den tidlige indsats fremhæves, at der mangler
tilstrækkelig afdækning af barnet eller den unge og familiens situation og behov i form af
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0027.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
25
en grundig børnefaglig undersøgelse, at der mangler opfølgning i sagen, herunder
opfølgning med henblik på vurdering af iværksatte foranstaltningers effekt, at de valgte
foranstaltninger ikke er relevante og tilstrækkelige og at der i flere sager ses passivitet
og langsommelighed i sagsbehandlingen.
Det vurderes på baggrund af gennemgangen, at den tidlige indsats samlet set har været
utilstrækkelig i 14 af de 15 sager.
Har den tidlige indsats samlet set været tilstrækkelig og til gavn for barnet?
Antal
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
I alt
1
0
9
5
15
2.1.3 Den aktuelle kriminalitet
I forhold til kommunernes reaktion på den omhandlede underretning fra politiet om
mistanke om kriminalitet, er der set på i hvilken udstrækning kommunen har afdækket
barnet eller den unges vanskeligheder og ressourcer. Vurderingen viser, at det ofte er
tilfældet, at den aktuelle kriminalitet ikke i sig selv giver anledning til handling eller
yderligere afdækning end allerede foretaget. Det ses også, at underretningen end ikke
registreres i kommunen eller nævnes i journalen.
I hvilken udstrækning har kommunen afdækket barnets/den unges
vanskeligheder/ressourcer i forbindelse med aktuel kriminalitet?
Antal
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
I alt
0
1
3
11
15
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0028.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
26
2.1.4 Samlet indsats
Har den aktuelle indsats samlet set været tilstrækkelig og til gavn for barnet?
Antal
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
I alt
0
2
3
10
15
Der er ved vurderingen af kommunens samlede indsats over for barnet eller den unge
lagt vægt på oplysninger om, at der ikke er reageret på oplysninger om kriminalitet hos
barnet eller den unge, at sagsbehandlingen er præget af passivitet med det resultat, at
problemerne eskalerer, at der ikke handles konsekvent og tilstrækkeligt på den samlede
bekymring for barnet eller den unge og deres familie.
2.1.5 Sammenfatning
Den børnesagkyndige gennemgang og vurdering af 15 udvalgte sager viser
samstemmende med resultaterne fra Ankestyrelsens undersøgelse af sager fra hver af de
5 regioner, at en grundig og helhedsorienteret afdækning af familiens forhold samt en
systematisk opfølgning på iværksatte foranstaltninger og eventuel justering heraf, er en
væsentlig forudsætning for den tidlige indsats og kvaliteten af arbejdet med barnet eller
den unge og deres familie. Når barnet eller den unge og familiens vanskeligheder og
støttebehov er tilstrækkelig afdækket, er der større sandsynlighed for, at der kan
iværksættes en relevant foranstaltning fra starten. Passivitet, manglende reaktion på
underretninger om mistanke om kriminalitet og foranstaltninger uden ønsket effekt er i
flere tilfælde medvirkende til, at problemerne eskalerer, og barnet eller den unges
trivsel, udvikling og adfærd forværres.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0029.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
27
Bilag 3 Problemstillinger rejst på
temadagene
Der er ikke tale om egentlige referater, men udvalgte centrale problemstillinger fra hver
region.
3.1.1 Tidlig indsats
Region Syddanmark
Tilstrækkelig afdækning af sagen er vigtig, ligesom det er vigtigt at udarbejde
konkrete handleplaner, der kan måles på. Der skal altid laves handleplaner for en
kriminalitetstruet ung, uanset alder
En kommune arbejder i børnefællesskaber, hvor alle professionelle, der har noget at
gøre med barnet, har pligt til at indkalde til netværksmøde. De professionelle
underretter ikke, men indkalder til tværfagligt møde med deltagelse af alle relevante
parter, herunder også forældre og barnet eller den unge. Alle skal efter mødet have
en opgave, der skal løses
Det er vigtigt, at alle, der arbejder med børn og unge, samarbejder med kommunen,
noterer oplysninger og videregiver dem. For at kunne lave en helhedsorienteret
indsats er det vigtigt for kommunen, at have alle oplysninger. Det er også vigtigt for
de unge at vide, hvad der er sket med dem som børn
Det er problematisk, at samarbejde mellem f.eks. gadeplan og skole ofte ikke
videregives til kommunen
Det er vigtigt, at der hurtigt indkaldes til en bekymringssamtale, når en ung er
mistænkt for en kriminel handling. Flere har erfaret, at det er mere effektivt, når det
er politiet der indkalder
I praksis afventer flere kommuner tilbagemelding på, om der rejses sigtelse. Sagen
lukkes, medmindre der er tale om grov vold eller der rejses sigtelse
Det er vigtigt, at sagen sendes til retten, når der er tale om vilkårsovertrædelse ved
betinget dom. Nogle retter sender dog sagen tilbage til kommunen med anmodning
om at forsøge igen ad frivillighedens vej. Mange retter er for længe om at reagere. -
Det er et problem, at kommunernes forsøg på konsekvens over for den unge ikke
følges op i retten.
Der er gode erfaringer med mentorordninger
Holdningen er, at der skal lægges stor vægt på forældresamarbejdet. Når børnene er
små prioriteres samarbejdet med forældrene men når børnene bliver unge prioriteres
samarbejdet med den unge
Region Sjælland
Afdækning er vigtigt, og der er stor tilfredshed med ”sign of safety” metoden
Manglende ressourcer er den primære årsag til mangelfuld afdækning. Der sættes
først ind, når problemerne er blevet så omfattende og akutte, at der bliver tale om
”brandslukning”
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0030.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
28
Chikane mellem forældre er et tiltagende problem. Det er ressourcekrævende, og
samtidig er det tidskrævende at udrede, hvem der har forældremyndighed
Myndighedssagsbehandlerne har ikke adgang til CPR-registret, der heller ikke altid er
opdateret
Sagerne lukkes, når der ikke længere er aktuelle foranstaltninger, og ofte er der
derfor ikke opfølgning på, om den positive udvikling fortsætter
Det er vigtigt med god koordinering og tværfagligt samarbejde og klare aftaler om
rollefordelingen. Flere oplever, at reglerne om videregivelse af oplysninger hæmmer
samarbejdet
Flere kommuner har med god virkning organiseret sig med et børn- og familiecenter,
hvor alt om målgruppen er samlet
Det fremgår ikke, om der er givet rådgivning efter § 11
Kommunens egne behandlingstilbud skal benyttes, også selvom der kan være
ventetid og selvom det ikke er det mest optimale tilbud. Familiebehandling og
kontaktperson til den unge bliver derfor de mest brugte foranstaltninger
Det kan være et problem at håndtere konkrete anbefalinger fra børnepsykiatrisk
afdeling
Selvom den kommunale sagsbehandler deltager i politiafhøringen, er det vigtigt med
et efterfølgende møde i socialt regi
Det er vanskeligt at motivere unge, der er kommet langt ud i kriminalitet. SSP har
ofte et godt kendskab til den unge og dennes netværk og kan i nogle situationer
bedre motivere den unge
Redskabet systematisk risiko/ressourcevurdering bliver nævnt som et godt redskab,
der evt. kunne lægges i Dubu
Samarbejde med forældrene er afgørende, men det kræver ofte meget at motivere
dem og sagsbehandleren ikke altid klædt godt nok på
Når børnene når en vis alder betyder forældrene mindre, og fokus skal derfor rettes
mod den unge
Enkelte har haft erfaring med forældrepålæg, der virkede, når de blev varslet tidligt i
forløbet. Andre finder, at det er en dårlig løsning og vil gå lang i familiesamarbejdet.
Endelig fremhæves, at det er en hæmsko, at der skal udarbejdes en børnefaglig
undersøgelse i forbindelse med forældrepålæg
Region Hovedstaden
Netværksmøder er vigtige. Forældrene er ofte mere lydhøre, når de hører
problemerne fra flere sider
Vanskeligt samarbejde med forældrene eller manglende ressourcer gør, at det ofte
kun er den ene forælder, der inddrages trods fælles forældremyndighed
Skilsmisser er blevet mere konfliktfyldte og fylder meget i kommunerne. Nogle
kommuner er begyndt at ansætte mediatorer
Ikke alle sagsbehandlere har adgang til CPR-registret, og det er tidskrævende at få
styr på, hvem der har forældremyndighed
Kontaktperson er en meget anvendt foranstaltning. Barnet eller den unge høres ikke
altid. Når kommunens interne kontaktpersonkorps skal benyttes, medfører det ofte
ventetid. Kun hvis der er helt særlige forhold kan en anden ansættes
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0031.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
29
Der er ikke en systematisk, formel og gennemsigtig udveksling af oplysninger mellem
SSP og myndighedssagsbehandler. Der er ofte et personbaseret uformelt
samarbejde, der kan betyde, at oplysninger går tabt ved fravær eller jobskifte
Den unges netværk kortlægges ofte i SSP-regi, og det er SSP, der sammen med
politiet afholder bekymringssamtaler og aflægger 1. hjemmebesøg efter mistanke om
kriminalitet
Politiet kontakter SSP, når det er i tvivl ved starten af en sag og kommunen
underrettes ikke. Ofte går politiets underretninger om mistanke om kriminalitet også
til SSP og ikke til kommunen
Det er et problem, at der ikke altid er fælles risikovurdering i SSP og kommunen
Når der underrettes om vilkårsbrud, går der for lang tid før retssystemet reagerer, og
kommunen bliver utroværdig for den unge
Region Midtjylland
Netværksmøder er vigtige i forhold til afdækning, men da der ofte mangler tid til en
ordentlig afdækning, bliver det vanskeligt at reagere hurtigt og tilstrækkeligt
Det er vigtigt, at al familiebehandling sker i hjemmet, da det forpligter både familien
og kommunen
Det kan være problematisk, at en ydelse købes i egen kommune, og at der i en lille
kommune kun er et begrænset udbud
TUS-samarbejdet (tværfagligt unge samarbejde) bliver nævnt som en god løsning, da
den forpligter såvel familien, den unge og de professionelle omkring den unge
Det er vigtigt med systematisk opfølgning i sagerne, men det sker ikke altid
Sager lukkes, hvis familien ikke vil samarbejde, og der ikke er grundlag for tvang
Psykologiske udredninger kan vanskeliggøre samarbejdet med forældrene, da
forældrene dækker sig ind under, at der er tale om en diagnose, og at de selv er
uden skyld. Men en diagnose kan også åbne døre
Det er vigtigt, at der reageres hurtigt, når et barn eller en ung sigtes
Det er således uheldigt, at der gennemsnitligt går et par måneder, før der indberettes
om vilkårsbrud. Sagsbehandlingen ved retten er langsom.
Vilkårsbrud får kun konsekvenser, hvis der er tale om hårdere kriminalitet
Der er uenighed om det hensigtsmæssigheden i, at SSP ikke har notatpligt. I nogle
kommuner kan der afholdes møder med en ung i op til 1 år uden det noteres, men
blot vendes med sagsbehandleren over frokostbordet. Samme forhold gør sig
gældende i forhold til en kontaktperson
Sektoropdeling kan være en barriere for det gode samarbejde. Alle sender sagen
videre fremfor at påtage sig et ansvar
Holdningen til anvendelse af forældrepålæg er delt. Der er dog flere gode erfaringer,
og der er et ønske om, at det skal være lettere at give et pålæg
Forældrepålæg kan anvendes som et redskab til at opnå samarbejde. Flere har
erfaring med, at det kan være et nyttigt redskab især i varslingsfasen. Andre er imod
forældrepålæg og finder, at det ikke kan skabe grobund for samarbejde. En enkelt
kommune overvejer mere systematisk brug af forældrepålæg
En afgørende forudsætning for tidlig indsat er viden om problemerne og flere peger
på, at tværkommunale underretninger kan tage for lang tid og foreslår en lovmæssig
frist for tværkommunal underretning til læsning af problemet
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0032.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
30
Region Nordjylland
Det er ressourcekrævende at lave tidlige og gode § 50-undersøgelser
Netværksmøder er vigtige med hensyn til afdækning
Der er ikke fast procedure for modtagelse af en underretning, og det er uklart for
sagsbehandler og andre, hvordan sagsgangen er
Det er ofte nemmere for SSP medarbejderen at få et samarbejde med forældre, der
føler sig trygge ved at bede om hjælp, uden at der bliver en sag ud af det. Det kan
samtidig være et problem, at SSP ikke konsekvent registrer. Videregivelse af
oplysninger sker derfor ikke systematisk. Mangelfuldt kendskab til § 49a kan i den
forbindelse være en hæmsko
Det er vigtigt at koordinere samarbejdet mellem politi, myndighedssagsbehandler,
SSP og gadeplansmedarbejder. Når sagsbehandler ikke får alle relevante oplysninger,
fx om mindre forseelser, der kun noteres i politiets system eller drøftes med SSP, kan
der ikke handles relevant
Når kommunen indberetter vilkårsovertrædelse til retten går der for lang tid, ofte
flere måneder, før retten reagerer
Ofte beder retten kommunen om at forsøge én gang til ad frivillighedens vej.
Sagsbehandler mister derved troværdighed og respekt, når den unge oplever, at der
ingen konsekvenser er ved at overtræde vilkår
Når den unge har nået en vis alder er det vigtigere at få et godt samarbejde med den
unge end med forældrene
Flere kommuner har gode erfaringer med at arbejde med ”Børnelinealen”, men
mange er opgivende overfor 17-årige, der intet vil
Flere kommuner efterlyser et evidensbaseret idekatalog over indsatser og måder at
arbejde på generelt
Der er ideologisk modstand mod forældrepålæg, som bliver anvendt meget lidt og
som sidste udvej. Der er dog samtidig gode erfaringer med varsling af forældrepålæg
for at få forældrene til at samarbejde og deltage i møder
3.1.2 Netværk
Region Syddanmark
Det generelle indtryk er, at sagsbehandlerne afdækker netværket tilstrækkeligt og
f.eks. stiller relevante spørgsmål til forældre og barn
Afdækning må omfatte mere end det at sætte navne på familiemedlemmer mv.
Hvad var barnets relation til netværket? Hvad er karakteren? Hvordan kunne det
styrkes?
En lærer kan være den afgørende person for barnet eller den unge, kan være den
person, som barnet har den nødvendige tillid til
I nogle kommuner uddannes der mødeledere, som står for afholdelse af
netværksmøder
Hvor mange kan / skal deltage i et netværksmøde? En kommune fortæller om en
situation, hvor 25 mennesker var samlet i forbindelse med hjemgivelse af en ung.
Dette gav ham indtryk af, at der var mange, der på hver deres vis ville støtte
ham, og der kunne samtidig ske en forventningsafstemning til den enkelte
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0033.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
31
Region Sjælland
Sagsbehandlere, der anvender ICS-systemet, tilkendegiver, at systemet ikke er
særlig brugbart til afdækning af netværket, f.eks. når der skal udarbejdet en §
50-undersøgelse er der ikke mulighed for at udarbejde et genogram i systemet
I underretningssager kan det være gavnligt med et netværksmøde, hvor alle fra
barnets netværk / alle aktører har mulighed for at være med. Dermed har
sagsbehandleren mulighed for at få et helhedsindtryk af den unge
Omfanget af afdækningen af netværket kan også være afhæng af ressourcer, da
en afdækning ofte er meget arbejdskrævende
I skilsmissesager opstår der særlige problemer, f.eks. med hensyn til indhentelse
af oplysninger, videregivelse af oplysninger og mødeafholdelse. Men det er vigtig
i den situation at fastholde barnets tidligere netværk
Det kan være kompliceret for en sagsbehandler at konstatere, hvem der har
forældremyndigheden over et barn, idet sagsbehandleren ikke har adgang til cpr-
registret
Region Hovedstaden
Det er barnet eller den unges netværk, der skal være i centrum, ikke
moderens/forældrenes. Tal evt. med forældre om, at de er forpligtet på at støtte
op om barnet eller den unges gode relationer
Forberedelse til et møde er afgørende for at kunne spørge relevant og være
lyttende
En del af problemet omkring afdækning af netværket kan også skyldes
blufærdighed: der skal mod til at sige, at en person betyder noget for en. Dels i
forhold til personen, dels fordi han/hun nu kan blive inddraget i ”sagen”
Børn og unge har også deres ”heller”, steder og personer, hvor de bliver
forstået/accepteret. Skal kommunen nu ”vade” ind i dette rum?
Der skal være en klar forventningsafstemning: Hvilket behov har barnet eller den
unge? Hvad kan netværket/hvad kan det ikke? – Hvilke opgaver har den enkelte.
F.eks.: I de næste 3 måneder sender NN hver morgen kl. 7 en SMS. Det næste
halve år giver KK sig hver søndag aften til kende og spørger til nyt angående
skole/arbejde/kæreste. I de næste 3 måneder tilbyder LL ”taxakørsel” lørdag
aften til barnet eller den unge, så han får mulighed for at liste hjem, hvis
nattelivet bliver for vildt
Netværket skal føle sig respekteret og anerkendt. Sker det ikke kan det i værste
fald forsvinde
Også det professionelle netværk skal anerkendes og inddrages
Der skal være klare forventningsafstemninger og mulighed for at styrke og
udvikle relationen f.eks. ved bevilling af kontingent til en klub/ferieophold
Region Midtjylland
Det er vigtigt at afdække den del af familien, som ikke har del i
forældremyndigheden. Hvad er barnet eller den unges relation/interesse? Hvad
hindrer barnet eller den unge i at udnytte denne relation?
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0034.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
32
Sagsbehandleren bør med det samme være opmærksom på hvem der har del i
forældremyndigheden. Manglende indkaldelse mv. kan have afgørende betydning
for det videre forløb
Vigtigt at sagsbehandleren også arbejder på, at evt. konflikter mellem
forældre/tidligere kærester ikke forhindrer barnet eller den unge i at fastholde og
udvikle relationen
Der er stor forskel på, hvornår kommunerne har sagerne åbne, hvor meget
opfølgning der er i sagerne og hvornår de lukker sagerne. Der gives udtryk for, at
det kan være nødvendigt at lukke en sag, hvis forældrene/barnet eller den unge
ikke vil medvirke til en foranstaltning. - Så er det bare at vente på en ny
underretning
Kommunerne har ikke specifikke tiltag (katalog/tiltag) til sager, der omhandler
kriminalitet. De behandles som almindelige underretningssager
I de kommuner, hvor der er en socialrådgiver på skolen, er der gode erfaringer
for, at der tidligt i forløbet tales med barnet eller den unges lærer om
problemerne
Region Nordjylland
Mange sagsbehandlere har nok (haft) en forestilling om, at afdækning af
netværket er noget med at spare penge i kommunen
Erfaring med netværksråd er gode, det giver mulighed for gode samtaler med
familien og netværket omkring barnet. Det giver et godt billede af barnet eller den
unge, når netværket er samlet
Netværket tager positivt imod invitationen. Der er ofte ressourcer i netværket
Det professionelle netværk har ofte en stor viden, men har samtidig det indtryk,
at de ikke bliver inddraget tilstrækkeligt
Familiestrukturen er ændret, og det må der tages højde for
Der er mange måder at organisere et samarbejde mellem de mange forskellige
aktører på, men der er behov for en tydeliggørelse af organiseringen, også så
vigtige oplysninger ikke går tabt
Der skal være et tillidsfuldt samarbejde mellem det professionelle netværk, hvor
fagligheden og barnet eller den unge er det centrale. – Det må aldring ende med,
at sagen (aben) bare sendes videre. Opgaven skal løses at de relevante personer
Hyppige sagsbehandlerskift er meget problematisk, både af hensyn til viden, men
også af hensyn til et effektivt og tillidsfuldt samarbejde
For netværket er det vigtigt, at det bliver anerkendt som en ressourceperson for
barnet
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0035.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
33
3.1.3 Planer
Region Syddanmark
Planerne er ofte udarbejdet på lederniveau og praktikkerne er ikke blevet
inddraget
Det er ofte vanskeligt at navigere i de mange forskellige politikker og planer, som
ikke altid spiller sammen
Hvis planen skal have effekt og gennemslagskraft i virkeligheden, skal der være
ejerskab. Praktikkere skal i større omfang inddrages, men det er en tidskrævende
opgave
Der er ofte forskellige kulturer i de forskellige faggrupper med divergerende
begrebsdefinitioner- og forståelser. En plan, der er udarbejdet sammen med
praktikere, kan være med til at få en fælles forståelse og begrebsanvendelse
Handleguides eller actions Cards, hvor der i den enkelte situation er beskrevet
hvem der skal handle og hvordan der skal handles, kan være et nyttigt redskab
En plan kan også være med til at sikre, at viden ikke er personbåren
Region Sjælland
Flere deltagere i workshoppen er i tvivl om, hvorvidt deres kommune har en plan.
Der er behov for et bedre samarbejde mellem sagsbehandleren og SSP med
hensyn til indsats, især i forbindelse med børn og unge, der begår gentagen
kriminalitet
Det kan være vanskeligt at finde en struktur for en plan for en sammenhængende
indsats over for ungdomskriminalitet, men der er inspiration at hente fra andre
kommuner
Det er afgørende, at planen er målrettet den enkelte kommune
En del af arbejdet består i at opstille veldefinerede arbejdsgange og retningslinjer
På de enkelte områder, f.eks. for skolefravær og misbrug, bør der opstilles delmål
Region Hovedstaden
Initiativet til at udarbejde en plan burde komme fra ledelsen. Der skal
ledelsesmæssigt og politisk være en forankring og prioritering
Man skal passe på ikke at lægge ansvaret over på medarbejderne, men
medarbejderne kan lægge pres på, så planen bliver anvendelig i praksis og ikke
blot bliver en formel politisk hensigtserklæring
Et vigtigt fokusområde i forbindelse med udarbejdelse af en plan er skolefravær,
da det er en væsentlig risikofaktor for børn og unges udvikling af kriminel adfærd.
På grund af fravær mister de ofte deres tilhørsforhold til ”normalgruppen” og
begynder at indgå i andre – måske bekymrende – grupper
Misbrug er også et centralt fokusområde, hvor det hurtigt viser sig, at der er store
forskelle i sprogbrug og forståelse af problematikken
Hvad skal delmålene/succeskriterierne være for fokusområdet?
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Ankestyrelsens afsluttende rapport om kriminalitetstruede unge, fra social- og indenrigsministeren
1571929_0036.png
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
- TENDENSER OG UDVIKLING I KOMMUNERNES INDSATS
34
Region Midtjylland
Udsagn: ”De nye chefer kan alt om tal, men meget lidt om indhold. De få, der
kærer sig for de unge kriminelle, brænder ud”
Brænder folk ud, fordi roller og ansvar omkring den kriminalpræventive indsats
ikke er gennemsigtig og tydelig? Fordi man ikke løfter i flok?
Man har så travlt, at man glemmer vidensdeling og koordinering - det
administrative bøvl og dokumentationskravet tager megen tid fra det egentlige
socialfaglige arbejde
Skole og socialforvaltning er to forskellige verdener – der er ofte stor divergens
mht. bekymringsgrad
Det er afgørende at have dialog og samarbejde i ”fredstid”, så er det lettere at
løse problemet, når det brænder på
Samarbejdsfladen må ikke være for snæver, det er vigtigt i planen at beskrive alle
potentielle samarbejdspartnere herunder frivillige organisationer som f.eks. Røde
Kors og Menighedsplejen. SSP er kun én aktør i ”spindelvævet”
Mange kommunale tilbud og indsatser ophører ved det 18. år. Her er de ofte
allermest skrøbelige, og det er derfor afgørende, at det kriminalpræventive og
sociale arbejde kan fortsætte i længere tid
Region Nordjylland
I Region Nordjylland blev der ikke afholdt workshop om planer for en
sammenhængende indsats for ungdomskriminalitet da 5 kommuner allerede var
påbegyndt arbejdet med at udarbejde planer i samarbejde med VISO
En repræsentant fra Thisted Kommune gav i stedet i plenum en orientering om
processen omkring udarbejdelse af deres plan og om deres erfaring og opfølgning.
Repræsentanten gav udtryk for, at processen, hvor bl.a. alle politikerne havde
været inddraget, havde været meget værdifuld. Planen var et meget nyttigt
redskab i hverdagen, for at opnå en koordineret indsat og dermed en optimal
udnyttelse af ressourcerne