SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Høringsmateriale om udkast til ændring af lov om social service (Revision af hjemmetræningsordningen, herunder tydeliggørelse af kravet om udredning, inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tydeliggørelse af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.) fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 59
Offentligt

Lovforslag nr.

L 0

Folketinget 2015 - 16

Udkast

Fremsat den xx. februar 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Revision af hjemmetræningsordningen, herunder tydeliggørelse af kravet om udredning, inddragelse

af sundhedsfaglige kompetencer, tydeliggørelse af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 8. september 2015, som ændret senest

ved lov nr. xx af xx. xx 2015, foretages følgende ændringer:

§ 32, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »hjemmet«: »som hjemmetræning«.

§ 32, stk. 1, 3. pkt.,

ændres », jf. stk. 6-8.« til: », jf. § 32 a.«

§ 32

ophæves stk.

6-9.

Efter

§ 32

indsættes i

kapitel 7:

»§ 32 a. Kommunalbestyrelsen godkender efter anmodning fra indehaveren af for-

ældremyndigheden, at forældrene helt eller delvist udfører hjælpen efter § 32, stk. 1,

1. pkt., som hjemmetræning i hjemmet, jf. § 32, stk. 1, 3. pkt., hvis følgende betingel-

ser er opfyldt:

1) Hjemmetræningen fremmer barnets eller den unges tarv og trivsel og imødekom-

mer barnets eller den unges behov,

2) forældrene er i stand til at udføre opgaverne og

3) hjemmetræningen sker efter dokumenterbare træningsmetoder.

Stk. 2.

Sundhedsfaglige træningselementer, som enten er fastlagt som sygehusbe-

handling eller på anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling,

kan ikke godkendes som en del af hjemmetræningen.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 59: Høringsmateriale om udkast til ændring af lov om social service (Revision af hjemmetræningsordningen, herunder tydeliggørelse af kravet om udredning, inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tydeliggørelse af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.) fra social- og indenrigsministeren

Stk. 3.

Godkendelse efter stk. 1 skal ske på baggrund af en undersøgelse af barnets

eller den unges forhold efter § 50. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske, sund-

hedsfaglige elementer, skal kommunalbestyrelsen sikre, at afgørelsen om godkendel-

se af træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompe-

tencer.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med indsatsen over for barnet eller

den unge, herunder med, at indsatsen tilgodeser barnets eller den unges fysiske,

psykiske og sociale behov. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske, sundhedsfagli-

ge elementer, skal kommunalbestyrelsen sikre, at tilsynet med træningsmetoden

sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ef-

ter §§ 42 og 43 til forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet. Der kan

ikke ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeun-

dervisning af børn efter kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler m.v., uan-

set om undervisningen foregår i kombination med hjemmetræning efter denne lov.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v.,

når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgif-

ter til træningsredskaber, kurser, hjælpere, m.v. til det enkelte barn eller den enkelte

unge må ikke overstige 500.000 kr. årligt.

Stk. 7.

Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om særlig støtte i

hjemmet, herunder regler om dokumenterbare metoder, om godkendelse af hjem-

metræning, om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, om tilsyn med indsat-

sen, om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, om brug af sundhedsfaglige

træningselementer og træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., herunder rammer

for udbetaling af støtte hertil.«

§ 195 b

ophæves.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2.

Godkendelser givet efter den hidtil gældende bestemmelse i § 32, stk. 6, i lov om social

service, er fortsat gældende efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Begrebet hjemmetræning

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Rammer for udredning, godkendelse og tilsyn

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Ændringer i bemyndigelsen

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Ophævelse af revisionsbestemmelsen

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

6. De miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftale om revision af reglerne om hjemmetræning,

som blev indgået den 9. oktober 2015 mellem Regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti.

Aftalen og dermed også lovforslaget tager afsæt i servicelovens § 195 b, hvoraf det fremgår, at social- og

indenrigsministeren senest i folketingssamlingen 2015-16 skal fremsætte forslag til revision af servicelo-

vens § 32, stk. 6-9, om hjemmetræning.

Reglerne om hjemmetræning blev på baggrund af en forsøgsordning vedtaget i 2008. Her blev det samti-

dig besluttet, at ordningen skulle revideres i folketingsåret 2011/12. Med vedtagelsen af lov nr. 629 af

11. juni 2010 besluttede Folketinget at forenkle reglerne om hjemmetræning og særlige dagtilbud, så

kommunerne fremover selv kunne tilrettelægge organiseringen af udredningen og visitationen.

I 2012 blev den i 2008 besluttede revision udskudt til Folketingssamlingen 2015/16, blandt andet for at

afvente resultaterne af evalueringen ”Hjemmetræning - Evaluering af regelsættet om hjælp og støtte ef-

ter servicelovens § 32 stk. 6-9”, som SFI - det nationale forskningscenter for velfærd - afsluttede i decem-

ber 2014. Evalueringens konklusioner har indgået som inspiration både til aftalen og lovforslaget.

Aftalepartierne er enige om, at revisionen af hjemmetræningsreglerne dels har til formål at gøre reglerne

mere klare og nemmere at arbejde med og dels skal understøtte, at afgørelser om hjemmetræning tager

afsæt i en samlet vurdering af barnets eller den unges tarv og trivsel.

Som led i forenklingen af reglerne begrænses antallet af tilsyns- og opfølgningsbesøg fra de nuværende

seks til to om året. De to årlige tilsynsbesøg skal fremover tilgodese formålene med både de eksisterende

tilsynsbesøg og de eksisterende opfølgningsbesøg, som de er beskrevet i §§ 5 og 6 i bekendtgørelsen om

hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har

behov for hjælp eller særlig støtte. Tilsynsbesøgene skal tage afsæt i den oprindelige beskrivelse af

hjemmetræningsordningen, som kommunen – efter drøftelse med forældrene – har godkendt.

Samtidig ønsker aftalepartierne at sikre, at ordningen kan fortsætte, så forældre til børn med betydeligt

og varigt nedsat funktionsevne også fremover får ret til at hjemmetræne deres børn, samt til frit at vælge

hvilken metode, de vil træne barnet efter, hvis de helt overordnede krav i loven er opfyldt: At træningen

fremmer barnets tarv og trivsel og imødekommer barnets behov, at forældrene kan løfte opgaven, og at

metoden er dokumenterbar.

Aftalepartierne ønsker endvidere at sikre, at kommunerne heller ikke fremover skal kunne afslå forældres

ansøgning om hjemmetræning efter en bestemt metode, med mindre dette sker på baggrund af en kon-

kret vurdering af, at metoden ikke er egnet til netop dette barn. Forældrene vil fortsat have det primære

ansvar for at gennemføre træningen.

Derudover vil forældrene også fremover få ret til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt ret til

økonomisk støtte til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv., når det er nødvendigt for at gennemføre

træningen. Aftalepartierne er tillige enige om, at der skal indføres hjemmel til, at kommunerne og foræl-

drene, hvis de er enige om det, kan indgå frivillige aftaler om, at der udbetales et fast månedligt, halvår-

ligt eller årligt beløb til dækning af forudsigelige udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. Hvis

der ikke indgås en aftale om et fast beløb, fastsættes støtten som hidtil på grundlag af dokumenterede

udgifter.

Aftalepartierne er desuden enige om, at der i dag er udfordringer med de kommunale sagsbehandlingsti-

der, og at kommunalbestyrelsen bør have særligt fokus på at sikre en hurtig sagsbehandling. Aftaleparti-

erne ønsker også med lovrevisionen at understøtte, at afgørelser om hjemmetræning tager afsæt i en

samlet vurdering af barnets eller den unges tarv og trivsel under hensyntagen til støttebehov, alder og

udvikling.

Derudover er parterne enige om vigtigheden af, at de kommunale sagsbehandlere har et godt kendskab

til reglerne og er opmærksomme på at informere forældrene om muligheden for at hjemmetræne.

Derfor iværksættes i forlængelse af den foreslåede revision af reglerne en række tiltag, som yderligere

kan understøtte sagsbehandlingen på hjemmetræningsområdet. Denne indsats vil blandt andet bestå af

en opdatering af håndbogen om hjemmetræning og udvikling af et værktøj, som kommunerne kan bruge

under tilsynsbesøgene.

Aftalepartierne er endeligt enige om, at Social- og Indenrigsministeriet skal igangsætte en opfølgning på

implementeringen af reglerne to år efter deres ikrafttræden.

Med lovforslaget foreslås, at:

- begrebet hjemmetræning bliver indføjet i servicelovens § 32, stk. 1, så det bliver gjort klart for både

kommunalbestyrelser og forældre, at serviceloven også indeholder regler om hjemmetræning.

- rammerne for godkendelse og tilsyn bliver præciseret, og det bliver tydeliggjort, at træningsmetoder af

sundhedsfaglig karakter, som enten er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af

specialiseret sundhedsfaglig behandling, ikke kan godkendes og bevilliges som en del af en hjemmetræ-

ningsordning. Desuden udvides reglerne med et krav om målrettet inddragelse af sundhedsfaglige kom-

petencer i forhold til træningsmetoder med fysiske, sundhedsfaglige elementer, både ved godkendelse og

tilsyn.

- reglerne om tabt arbejdsfortjeneste tydeliggøres, så det klart fremgår, at forældrene ikke kan modtage

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for hjemmeundervisning. Samtidig vil det blive tydeliggjort i

vejledningen på området, at der vil kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid til

forældre, der hjemmetræner, også når barnet eller den unge samtidig hjemmeundervises, hvis barnets

behov for hjemmetræning tilsiger det, og betingelserne i servicelovens § 42 i øvrigt er opfyldt. Endeligt

tydeliggøres det, at kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste altid

skal træffes ud fra en helhedsvurdering af barnets eller den unges og familiens samlede behov.

- bemyndigelsen udvides, så der skabes hjemmel til, at social- og indenrigsministeren i en bekendtgørelse

dels kan ændre kravet om antallet af årlige tilsyns- og opfølgningsbesøg, dels kan indføre en mulighed for,

at kommunalbestyrelsen og forældrene kan indgå aftale om, at der udbetales et fast beløb til dækning af

forudsigelige udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv.

Målgruppen for hjemmetræningsordningen efter servicelovens § 32 er børn og unge under 18 år, der

på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp og støtte.

Ifølge SFI evalueringen fra 2014 skønnes der i alt at være omkring 200 børn og unge, som hjemmetrænes

efter servicelovens § 32, stk. 6-9. Da der ofte er tale om børn og unge med komplekse funktionsnedsæt-

telser, vil kommunerne typisk kunne gøre brug af VISO’s specialrådgivning i forhold til udredning af bar-

net eller den unge samt eventuelt til arbejdet med at opstille målbare mål for barnet eller den unge.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Begrebet hjemmetræning

2.1.1. Gældende ret

Hjælp i form af træning i hjemmet af børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne er regu-

leret i § 32 i lov om social service (herefter benævnt serviceloven).

Servicelovens § 32, stk. 1, 1. pkt., fastslår, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til børn,

der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig

støtte. Bestemmelsen indeholder desuden regler om, at hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud,

særlige klubtilbud, i forbindelse med andre tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudsloven. Det frem-

går derudover af servicelovens § 32, stk. 1, 3. pkt., at hjælpen kan udføres helt eller delvist af forældrene i

hjemmet. Ordet ”hjemmetræning” indgår således ikke i den nugældende lovtekst.

2.1.2. Overvejelser

Som beskrevet ovenfor, fremgår ordet ”hjemmetræning” ikke af den nuværende lovtekst, men i daglig ta-

le omtales servicelovens § 32, stk. 6-9, som hjemmetræningsreglerne. Det er derfor ministeriets vurdering,

at det kan fremstå uklart, at disse regler, som med dette lovforslag foreslås flyttet til § 32 a, omhandler

hjemmetræning.

Ved at tilføje ”hjemmetræning” i lovteksten, bliver det gjort klarere for både kommunalbestyrelser og

forældre, at serviceloven også indeholder regler om hjemmetræning. Endvidere kan hjemmetræningsreg-

lerne med fordel placeres i en selvstændig bestemmelse af hensyn til lovtekstens overskuelighed.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ordene ”som hjemmetræning” tilføjes i § 32, stk. 1, 3. pkt. Desuden foreslås det, at den

nugældende § 32, stk. 6-9, flyttes til en selvstændig bestemmelse – en ny § 32 a.

2.2. Rammer for udredning, godkendelse og tilsyn

2.2.1. Gældende ret

Servicelovens § 32, stk. 1, fastslår, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjælp til børn, der på

grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte.

Ifølge servicelovens § 32, stk. 6, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen efter anmodning fra forældremyndig-

hedsindehaveren godkende, at forældrene helt eller delvist udfører hjælpen efter stk. 1 i hjemmet. Det

følger af § 32, stk. 6, 2. og 3. pkt., at godkendelsen sker under forudsætning af, at hjælpen udført i hjemmet

imødekommer barnets eller den unges behov, at forældrene er i stand til at udføre opgaverne, samt at

træning af barnet eller den unge i hjemmet sker efter dokumenterbare træningsmetoder.

Ifølge § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1130 af 27. september 2010 om hjælp til børn og unge, der på

grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte,

skal en godkendelse af hjemmetræning ske på baggrund af en undersøgelse af barnets eller den unges for-

hold efter servicelovens § 50 om børnefaglige undersøgelser. Det er således en betingelse, at barnets eller

den unges funktionsevne, behov og trivsel, forældrenes ressourcer og familiens samlede situation, skal

være udredt og beskrevet af kommunalbestyrelsen, før en hjemmetræningsordning kan godkendes.

Det fremgår af § 2, stk. 5, i ovennævnte bekendtgørelse, at kommunalbestyrelsen skal vurdere, om

hjemmetræning efter den/de af forældrene foreslåede træningsmetoder imødekommer barnets eller den

unges behov. Det fremgår desuden, at kommunalbestyrelsen skal vurdere familiens samlede situation og

forældrenes personlige ressourcer i forhold til at kunne påtage sig at træne barnet eller den unge.

Det fremgår af servicelovens § 32, stk. 6, 4. pkt., at kommunalbestyrelsen løbende skal føre tilsyn med

indsatsen over for barnet eller den unge.

Ifølge § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1130 af 27. september 2010 skal kommunalbestyrelsen to gange om

året føre tilsyn med barnets eller den unges udvikling og trivsel, når forældre træner barnet eller den unge i

hjemmet. I tilsynet skal også indgå en vurdering af familiens trivsel som helhed, herunder eventuelle sø-

skendes trivsel.

Ifølge bekendtgørelsens § 6 skal kommunalbestyrelsen desuden fire gange årligt foretage opfølgning af

træningsindsatsen, hvor barnet eller den unge observeres og eventuelt testes. Opfølgning foregår med

udgangspunkt i en tids- og faseplan for evaluering af indsatsen og en plan for måling og dokumentation af

virkningen af indsatsen for barnets eller den unges udvikling.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 3, at kommunalbestyrelsen på grundlag af afrapporteringen fra

tilsynsbesøget og bemærkninger fra forældrene og barnet eller den unge skal vurdere, om der er behov for

i samarbejde med familien at justere hjemmetræningen, eller om der skal ske en revisitation af barnet eller

den unge.

Reglerne om hjemmetræning giver forældrene en stor frihed til selv at vælge, hvilke metoder de ønsker

at anvende i hjemmetræningen af barnet eller den unge. Hvis de overordnede krav er opfyldt, kan foræl-

drene som udgangspunkt vælge frit mellem konventionelle metoder, som er kendt og anvendt i de kom-

munale tilbud, og alternative metoder, som typisk ikke anvendes i kommunale tilbud.

Rammerne for fortolkningen af reglerne er blevet tydeliggjort i Ankestyrelsens principafgørelse nr. 70-14,

som fastslår, at sundhedsfaglige træningselementer der har karakter af sygehusbehandling, ikke kan god-

kendes som en del af hjemmetræningen.

2.2.2 Overvejelser

SFI’s evaluering af hjemmetræningsreglerne fra 2014 viser, at både de kommunale sagsbehandlere og de

forældre, som hjemmetræner deres børn, finder reglerne komplicerede og efterlyser klarere rammer for

forvaltning af reglerne.

Endvidere er det et ønske hos partierne bag aftalen om revisionen af reglerne at tydeliggøre, at afgørelser

om hjemmetræning skal tage afsæt i en samlet vurdering af barnets eller den unges tarv og trivsel under

hensyntagen til barnets eller den unges støttebehov, alder og udvikling.

Ministeriet vurderer, at begge hensyn kan imødekommes, hvis det direkte i lovteksten anføres, at en

godkendelse af hjemmetræning altid skal ske med afsæt i en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens

§ 50, samt at det er en betingelse for godkendelse af hjemmetræning, at træningen skal fremme barnets

eller den unges tarv og trivsel. Det bør desuden tydeliggøres i loven, at hensynet til barnets eller den unges

fysiske, psykiske og sociale behov også skal vægtes højt i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med

ordningen.

Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn to gange årligt med barnets eller den unges

udvikling og trivsel, samt vurdere familiens trivsel som helhed. Derudover skal kommunalbestyrelsen følge

op på træningsindsatsen fire gange årligt, ved at observere og eventuelt teste barnet eller den unge.

Både forældre og kommuner har i SFI-evalueringen angivet, at der ikke er behov for både to årlige til-

synsbesøg og fire årlige opfølgningsbesøg i hjemmet, blandt andet fordi det for mange af de børn, der

hjemmetrænes, er vanskeligt at sætte mål og dokumentere en udvikling på den korte tid mellem besøgene.

Derudover har Sundhedsstyrelsen oplyst, at børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne under 10 år

bør evalueres to gange om året med henblik på vurdering/justering af eksisterende indsats, mens børn og

unge over 10 år bør vurderes og følges mindst én gang om året.

På denne baggrund ønsker partierne bag aftalen, at der fremover alene stilles krav om to årlige tilsynsbe-

søg i hjemmet. Disse besøg skal fremover tilgodese formålene med både de eksisterende tilsynsbesøg og de

eksisterende opfølgningsbesøg. Partiernes ønske foreslås tilgodeset ved den ændring i bekendtgørelse nr.

1130 af bekendtgørelse af 27. september 2010 om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og va-

rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte, som er beskrevet under

§ 1, nr. 4 i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

For at undgå uklarhed om gældende ret, bør det af hensyn til både kommunalbestyrelser og forældre li-

geledes tydeliggøres i servicelovens § 32, at træningsmetoder af sundhedsfaglig karakter, som enten er

fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling,

ikke kan godkendes som en del af hjemmetræningen, jf. Ankestyrelsens principafgørelse nr. 70-14.

Det fremgår blandt andet af SFI’s evaluering, at forældrenes frihed til frit at vælge en træningsmetode

skaber udfordringer for de kommunale sagsbehandlere, som ikke altid oplever at have den nødvendige

faglige baggrund til at kunne vurdere, om den ønskede træningsmetode er til gavn for barnet eller den un-

ge. Denne usikkerhed gælder ikke mindst i forhold til alternative træningsmetoder, som indeholder fysiske,

sundhedsfaglige træningselementer.

Samtidig har Sundhedsstyrelsen og Dansk Pædiatrisk Selskab givet udtryk for bekymring for, at der i nogle

træningskoncepter anvendes udokumenterede metoder, hvoraf nogle dels er uden indikation og dels anses

for at være potentielt farlige.

Såvel sagsbehandlernes usikkerhed som de sundhedsfaglige bekymringer vurderes at kunne mindskes be-

tydeligt, hvis der skabes sikkerhed for, at relevante sundhedsfaglige kompetencer inddrages i behandlingen

af sager, hvor hjemmetræningen indeholder fysiske, sundhedsfaglige træningselementer.

2.2.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det direkte i den nye bestemmelse i servicelovens § 32 a, stk. 3, anføres, at en godkendel-

se af hjemmetræning altid skal ske med afsæt i en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 (dette

krav fremgår i dag af bekendtgørelsen). Endvidere foreslås det, at det i den nye § 32 a, stk. 4, anføres, at

hensynet til barnets eller den unges fysiske, psykiske og sociale behov skal vægtes højt i forbindelse med

tilsyn med ordningen.

Det foreslås endvidere, at det i den nye bestemmelse i servicelovens § 32 a, stk. 2, tydeliggøres, at træ-

ningsmetoder af sundhedsfaglig karakter, som enten er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis

har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, ikke kan godkendes som en del af hjemmetrænin-

gen. Dette vil, med afsæt i Ankestyrelsens principafgørelse nr. 70-14, f.eks. tydeliggøre, at anvendelse af

højt specialiserede træningselementer som brug af carbogengas, genindånding i refleksposer og trykkam-

merbehandlinger, ikke kan godkendes og bevilliges som en del af en hjemmetræningsordning.

Endeligt foreslås det, at der stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal inddrage relevante sundheds-

faglige kompetencer i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med træningsmetoder, som indeholder

fysiske, sundhedsfaglige træningselementer, jf. den nye bestemmelse i servicelovens § 32 a, stk. 3-4.

2.3. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

2.3.1. Gældende ret

Ifølge servicelovens § 32, stk. 7, skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene-

ste og supplerende ydelse ved ledighed efter servicelovens §§ 42 og 43 til forældre, der forsørger og træner

et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjem-

met. Hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal dermed ydes efter den generelle regel i servicelo-

vens § 42. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 forudsætter, at det er en nødvendig kon-

sekvens af barnets funktionsnedsættelse, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at

det er moderen eller faderen, der passer barnet.

Det fremgår af vejledning nr. 9047 af 28. januar 2015 om særlig støtte til børn og unge og deres familier

punkt 227, at det er muligt at yde tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om dagen eller om ugen og op til

37 timer om ugen.

Derudover fremgår det af vejledningens punkt 224, at en afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste blandt an-

det skal tage afsæt i en vurdering af, om barnet eller den unge har et stort behov for pleje og overvågning,

sover meget uroligt eller sparsomt, eller hvis sygdom er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og

anfald. Hensyn til søskende kan også indgå i vurderingen.

Som følge heraf får forældre, der hjemmetræner deres børn, i praksis som minimum udmålt hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste svarende til det antal timer, de bruger på at hjemmetræne barnet.

Der er ikke hjemmel i hverken serviceloven eller friskoleloven til at yde hjælp til dækning af tabt arbejds-

fortjeneste for de timer, som forældrene bruger på at hjemmeundervise barnet eller den unge. Det er med

Højesterets dom af 19. august 2014 og Ankestyrelsens principafgørelse nr. 69-14 fastslået, at der ikke kan

ydes tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning af børn, heller ikke selv om undervis-

ningen foregår i kombination med hjemmetræning. Ankestyrelsen har samtidigt slået fast, at kommunalbe-

styrelsen kan reducere det antal timer, der undervises i folkeskolen - det såkaldte normtimetal - under hen-

visning til, at hjemmeundervisning ofte er mere koncentreret end et almindeligt skoletilbud.

Det fremgår ikke af reglerne om hjemmeundervisning i lov om friskoler og private grundskoler m.v., hvor

mange timer hjemmeundervisningen skal omfatte. Efter disse regler fører kommunen alene tilsyn med, at

hjemmeundervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Tilsynet omhandler altså

indhold frem for form og omfang.

Ved en vurdering af omfanget af hjemmeundervisningen vil det være relevant for kommunen at inddrage

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings almindelige regler for undervisningstiden i folkeskolen –

såvel reglerne for undervisning af eleverne generelt som for de tilfælde, hvor folkeskolen giver enkelt-

mandsundervisning.

2.3.2. Overvejelser

Rammerne for fortolkningen af reglerne er via principafgørelsen fra Ankestyrelsen og dommen fra Høje-

steret blevet tydeliggjort, jf. afsnit 2.3.1 om gældende ret, hvorefter der ikke kan ydes tabt arbejdsfortjene-

ste for den tid, der bruges til hjemmeundervisning. Dette har fået betydning for udmålingen af den samlede

tabte arbejdsfortjeneste til forældrene, som både hjemmetræner og hjemmeunderviser deres børn, idet

hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i nogle kommuner er blevet reduceret med det timetal, der

bruges på at hjemmeundervise. Det vurderes, at der er behov for at tydeliggøre ovenstående til gavn for

både kommunalbestyrelser og forældre.

Derudover finder aftalepartierne, at der generelt set er behov for at tydeliggøre, at tildelingen af hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste altid skal ske ud fra en helhedsvurdering af barnets eller den unges og

familiens samlede behov. I denne vurdering skal der både tages hensyn til behovet for hjemmetræning og

til, om der kan tildeles hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste af andre grunde, f.eks. fordi det er nød-

vendigt for at kunne tilgodese barnets skiftende søvnmønstre, deltagelse i mange behandlinger og un-

dersøgelser, hensynet til søskendes behov eller lignende. Dette gælder også i familier, som både hjemme-

træner deres barn efter serviceloven og hjemmeunderviser deres barn efter reglerne i friskoleloven.

Der er enighed om, at der er behov for at tydeliggøre, at forældrene ikke kan få hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste for de timer, der anvendes til hjemmeundervisning af barnet. Det vil dog være relevant

for kommunen at overveje, om der bør indregnes en reduktion i forhold til det antal timer, der undervises i

folkeskolen - det såkaldte normtimetal - under henvisning til, at hjemmeundervisning ofte er mere koncen-

treret end et almindeligt skoletilbud.

Samtidig er aftalepartierne dog enige om, at det skal gøres klart, at kommunalbestyrelsen ikke automa-

tisk kan reducere den tabte arbejdsfortjeneste med det antal timer, der bruges på at hjemmeundervise

barnet. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at ændre på en tidligere afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste,

eksempelvis fordi hjemmetræningsordningen er omlagt i forbindelse med, at barnet har nået skolealderen,

skal kommunalbestyrelsen foretage en ny, samlet vurdering af behovet for støtte efter § 42 efter retnings-

linjerne i denne bestemmelse.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det indføjes direkte i den foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 32 a, stk. 5, at

forældrene ikke kan modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for hjemmeundervisning.

Det vil desuden som supplement hertil blive tydeliggjort i vejledningen på området, at kommunalbesty-

relsens afgørelser om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste altid skal tage afsæt i en vurdering af

barnets eller den unges og familiens samlede behov - også når den tabte arbejdsfortjeneste ydes i forbin-

delse med hjemmetræning af barnet. Udgangspunktet for denne vurdering er de generelle kriterier for

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, som er fastlagt ved praksis og beskrevet i vejledning nr. 9047

af 28. januar 2015 kap. 9.

Endvidere vil det blive præciseret i vejledningen, at når et barn når skolealderen, vil det ofte også medfø-

re et behov for at genoverveje om hidtidige hjemmetræningsordning tilgodeser barnets behov, uanset om

barnet undervises i skolen eller i hjemmet.

2.4. Ændringer i bemyndigelsen

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af servicelovens § 32 stk. 9, at social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

særlig støtte i hjemmet, herunder regler om dokumenterbare metoder, om løbende tilsyn med indsatserne

og om træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v.

Bemyndigelsen er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1130 af 27. september 2010 om hjælp til

børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for

hjælp eller særlig støtte. Denne bekendtgørelse indeholder i forhold til hjemmetræning regler om udred-

ning, visitation, økonomisk støtte samt tilsyn og opfølgning.

2.4.2. Overvejelser

For at kunne imødekomme aftalepartiernes ønsker til revisionen af hjemmetræningsreglerne, vurderes

der behov for at udvide bemyndigelsen, så der skabes en bredere bemyndigelseshjemmel.

Formålet hermed er at give social- og indenrigsministeren en eksplicit bemyndigelse til at fastsætte nær-

mere regler om de elementer, der indgår i den foreslåede lovrevision: Godkendelse af hjemmetræning,

inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, brug af sund-

hedsfaglige træningselementer og rammer for udbetaling af støtte til træningsredskaber, kurser, hjælpere

mv.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bemyndigelsen i den foreslåede nye § 32 a, stk. 7, udvides til også at gælde fastsættelse af

nærmere regler om godkendelse af hjemmetræning, inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste, om brug af træningsmetoder af sundhedsfaglig karakter og trænings-

redskaber, kurser, hjælpere m.v., herunder rammer for udbetaling af støtte til disse.

2.5. Ophævelse af revisionsbestemmelsen

2.5.1 Gældende ret

Ifølge servicelovens § 195 b skal social- og indenrigsministeren senest i folketingssamlingen 2015-2016

fremsætte lovforslag til revision af § 32, stk. 6-9.

2.5.2. Overvejelser

Med dette lovforslag opfyldes kravet om revision, og derfor bør revisionsbestemmelsen ophæves.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at revisionsbestemmelsen i servicelovens § 195 b ophæves.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget giver samlet set ikke anledning til regulering i bloktilskuddet. Den del af lovforslaget, som

vedrører antallet af tilsyn medfører administrative lettelser, idet antallet af opfølgnings- og tilsynsbesøg

reduceres fra seks til to. Den del af lovforslaget, som stiller krav om inddragelse af sundhedsfaglige kompe-

tencer i godkendelse og tilsyn i forhold til træningsmetoder med fysiske, sundhedsfaglige elementer, med-

fører merudgifter for kommunerne.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. november 2015 til den 10. december 2015 været sendt i

høring hos ABA-foreningen, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Autismeforeningen, Børne- og Kulturcheffor-

eningen, Børnerådet, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejerråd, Danske Handicaporganisationer,

Dansk Pædiatrisk Selskab, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning

på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fy-

sioterapeuter, Hjernebarnet, KL, Lægeforeningen, Sammenslutningen Unge med Handicap, Sjældne Diag-

noser.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Negative konsekvenser/

merudgifter

Ingen

Lovforslaget medfører administrative Ingen

lettelser for kommunerne

Ingen

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I den nugældende § 32, stk. 1, 3. pkt., indgår ordet ”hjemmetræning” ikke, og det fremgår derfor ikke

klart, at serviceloven indeholder regler om hjemmetræning.

Med den foreslåede ændring i § 32, stk. 1, 3. pkt., indsættes begrebet hjemmetræning derfor i loven. Det

er vigtigt, at kommunale sagsbehandlere har et godt kendskab til reglerne og er opmærksomme på at in-

formere forældrene om muligheden for at hjemmetræne.

Til nr. 2

I den nugældende § 32, stk. 1, 3. pkt., findes en henvisning til de nugældende regler om hjemmetræning i

§ 32, stk. 6-9. Med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås reglerne om hjemmetræning placeret i en ny be-

stemmelse, nemlig § 32 a. Den foreslåede ændring af henvisningen er en konsekvens heraf.

Til nr. 3

De nugældende regler om hjemmetræning findes i servicelovens § 32, stk. 6-9. Med dette lovforslags § 1,

nr. 4, foreslås reglerne om hjemmetræning placeret i en ny bestemmelse, nemlig § 32 a. Den foreslåede

ophævelse af den nugældende § 32, stk. 6-9, er en konsekvens heraf.

Til nr. 4

Den foreslåede § 32 a, stk. 1

Ifølge den nugældende § 32, stk. 6, 1.-3. pkt., godkender kommunalbestyrelsen efter anmodning fra for-

ældremyndighedsindehaveren, at forældrene helt eller delvist udfører hjælp og støtte til barnet i hjemmet.

Det er en betingelse for godkendelse, at hjælpen imødekommer barnets behov, at forældrene kan varetage

opgaven, og at træningen sker efter dokumenterbare metoder.

Partierne bag aftalen om revisionen af reglerne har ønsket at fastholde de eksisterende kriterier for god-

kendelse af hjemmetræning, men har også ønsket at tydeliggøre, at afgørelser om hjemmetræning skal

tage afsæt i en samlet vurdering af barnets eller den unges tarv og trivsel under hensyntagen til barnets

eller den unges støttebehov, alder og udvikling.

Med den foreslåede formulering af den nye § 32 a, stk. 1, nr. 1, tydeliggøres det, at det er en betingelse

for at godkende en hjemmetræningsordning, at hjemmetræningsordningen tilgodeser såvel barnets eller

den unges behov som barnets eller den unges tarv og trivsel. Denne betingelse betyder, at kommunalbesty-

relsen skal foretage en samlet vurdering af barnets eller den unges konkrete fysiske, psykiske og sociale

behov i lyset af barnets alder og udviklingstrin.

Med de foreslåede nye bestemmelser i § 32 a, stk. 1,1. pkt., og stk. 1, nr. 2 og 3, videreføres betingelserne

for godkendelse af hjemmetræning i øvrigt uændret. Det vil dermed fortsat være en betingelse for visitati-

on til hjemmetræning, at forældrene er i stand til at udføre opgaverne og at hjemmetræningen sker efter

dokumenterbare metoder.

Betingelsen om at forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne betyder, at kommunalbestyrelsen

skal vurdere familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer i forhold til at kunne påtage

sig at træne barnet eller den unge.

Betingelsen om, at træningsmetoden skal være dokumenterbar, betyder, at kommunalbestyrelsen skal

vurdere, om metoden indeholder nogle målbare indikatorer, som kan anvendes til måling af, om metoden

resulterer i den forventede effekt.

Den foreslåede § 32 a, stk. 2

Den nugældende § 32, stk. 6, indeholder ikke en regulering af, hvilke sundhedsfaglige elementer, der kan

godkendes som en del af hjemmetræningen. Men rammerne for fortolkningen af reglerne er blevet tyde-

liggjort i Ankestyrelsens principafgørelse nr. 70-14, som fastslår, at sundhedsfaglige træningselementer der

har karakter af sygehusbehandling, ikke kan godkendes som en del af hjemmetræningen.

For at gøre reglerne mere klare og overskuelige for såvel forældre som kommuner, har forligspartierne

ønsket at tydeliggøre gældende ret, ved at lade det fremgå direkte i serviceloven, at træningsmetoder af

sundhedsfaglig karakter, som enten er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af

specialiseret sundhedsfaglig behandling, ikke kan godkendes som en del af hjemmetræningen, jf. Ankesty-

relsens principafgørelse nr. 70-14.

Med den foreslåede nye § 32 a, stk. 2 indføjes gældende ret om, at sundhedsfaglige træningselementer,

der har karakter af sygehusbehandling, ikke kan godkendes som en del af hjemmetræningen, derfor direkte

i loven. Dette sker med en formulering om, at træningsmetoder af sundhedsfaglig karakter, som enten er

fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling,

ikke kan godkendes som en del af en hjemmetræningsordning.

Ved træningsmetoder af sundhedsfaglig karakter, som enten er fastlagt som sygehusbehandling eller på

anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling forstås f.eks., men ikke alene, anvendelse

af carbogengas, genindånding i refleksposer og trykkammerbehandling (uanset tryksætning).

Den foreslåede § 32 a, stk. 3, 1. pkt.

Den nugældende § 32, stk. 6, indeholder ikke krav om, at godkendelse af hjemmetræning skal ske på

baggrund af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Kommunalbestyrelsen er dog allerede

efter gældende ret forpligtet til at gennemføre en børnefaglig undersøgelse, inden der træffes afgørelse om

at godkende eller afvise en ansøgning om hjemmetræning, i medfør af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1130

af 27. september 2010 om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte.

For at gøre reglerne mere klare og overskuelige for såvel forældre som kommuner, har forligspartierne

ønsket at tydeliggøre gældende ret i forhold til udredningen i selve lovgivningen.

Med den foreslåede nye § 32 a, stk. 3, 1. pkt., indføjes betingelsen om, at godkendelse af hjemmetræning

skal ske på baggrund af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, derfor direkte i loven, så alle

forudsætninger for godkendelse af en hjemmetræningsordning bliver samlet i lovteksten.

Formålet med gennemførelsen af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 er at sikre, at bar-

nets eller den unges funktionsevne, behov og trivsel, forældrenes ressourcer og familiens samlede situati-

on, er fuldt udredt og beskrevet af kommunalbestyrelsen, før en hjemmetræningsordning kan godkendes.

Den foreslåede § 32 a, stk. 3, 2. pkt.

Den nugældende § 32, stk. 6, indeholder ikke krav om, at kommunalbestyrelsen skal inddrage sundheds-

faglige kompetencer i forbindelse med godkendelse af træningsmetoder, som indeholder fysiske, sund-

hedsfaglige elementer.

Kommunerne har, blandt andet i SFI’s evaluering, givet udtryk for, at de oplever udfordringer i forhold til

at kunne vurdere, om den ønskede træningsmetode er til gavn for barnet eller den unge. Denne usikkerhed

gælder ikke mindst i forhold til alternative træningsmetoder, som indeholder fysiske, sundhedsfaglige træ-

ningselementer. Samtidig har Sundhedsstyrelsen givet udtryk for bekymring for, at der i nogle trænings-

koncepter anvendes udokumenterede metoder, hvoraf nogle dels er uden indikation og dels anses for at

være potentielt farlige.

På denne baggrund har forligspartierne ønsket, at det fremover skal sikres, at relevante sundhedsfaglige

kompetencer inddrages i forbindelse med godkendelse af træningsmetoder, som indeholder fysiske, sund-

hedsfaglige træningselementer. Dette hensyn gælder også i forhold til tilsynet med sådanne hjemmetræ-

ningsordninger, jf. afsnittet nedenfor om den foreslåede nye § 32 a, stk. 4, 2. pkt.

Med den foreslåede nye § 32 a, stk. 3, 2. pkt., indføres derfor et nyt krav om, at kommunalbestyrelsen

skal sikre, at godkendelse af træningsmetoderne sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kom-

petencer, hvis træningsmetoderne indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal vurdere, om de træningsmetoder,

forældrene ønsker at anvende, indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer.

Som eksempler på fysiske, sundhedsfaglige elementer kan nævnes træning af bevægelsesfunktioner,

træning af respirationsfunktioner, træning af muskeludholdenhed og muskelstyrke (f.eks. som bøj og stræk

af lemmer eller krybe-kravle øvelser) eller træning til smidiggørelse af bindevæv og sener (f.eks. gentagne

sving og trampolinhop). Kommunalbestyrelsen skal ligeledes vurdere, om der er behov for en sundhedsfag-

lig vurdering af indhold, omfang og intensitet af træningen.

Hvis dette er tilfældet, skal kommunalbestyrelsen inddrage en person med relevante sundhedsfaglige

kompetencer i vurderingen af træningsmetoderne, så afgørelsen om godkendelsen kan ske på baggrund af

en samlet social- og sundhedsfaglig vurdering af, hvorvidt den foreslåede behandlings- og træningsindsats

er til gavn for barnet eller den unge.

Den sundhedsfaglige person vil skulle bidrage med en vurdering af de fysiske, sundhedsfaglige elementer

i træningen, blandt andet med henblik på at sikre, at der ikke anvendes træningselementer, som sundheds-

fagligt vurderes at være enten kontraindicerede til det enkelte barn eller den enkelte unge, eller som kan

anses for at være potentielt farlige for barnet eller den unge.

Den kommunale sundhedsperson vil også kunne bidrage med sundhedsfaglige vurderinger af konkrete,

sundhedsfaglige træningselementer og/eller redskaber, og vil kunne rådgive sagsbehandleren om, hvorvidt

der er behov for at inddrage anden specialiseret ekspertise, f.eks. fra relevant speciallægeviden i forhold til

at vurdere, om specifikke træningselementer kan godkendes som en del af hjemmetræningen.

Der foreslås ikke fastsat krav til, hvilke sundhedsfaglige kompetencer, der skal inddrages, og dette vil

kunne variere fra sag til sag. Det skønnes dog, at det ofte vil være relevant at inddrage en kommunal sund-

hedsperson som eksempelvis en ergo- eller fysioterapeut.

Denne kommunale sundhedsperson vil desuden kunne rådgive den kommunale sagsbehandler i forhold

til, om der bør inddrages yderligere sundhedsfaglige kompetencer i forbindelse med godkendelse af hjem-

metræningen, hvis der f.eks. er tale om meget omfattende, højintensive eller komplekse træningsmetoder

eller –elementer. Dette vil eksempelvis kunne være relevant i forhold til de børn, der på grund af meget

komplekse funktionsnedsættelser allerede er kendt i sundhedssystemet, og som sideløbende med den

kommunale indsats/hjemmetræningen følges i sundhedsvæsenet. I forhold til disse børn vil kommunen

ofte kunne inddrage erklæringer eller anden rådgivning fra den eller de speciallæger, som i forvejen følger

barnet eller den unge i sygehusvæsenet.

Den foreslåede § 32 a, stk. 4, 1. pkt.

Ifølge den nugældende § 32, stk. 6, 4. pkt. skal kommunalbestyrelsen løbende føre tilsyn med indsatsen,

forstået som den træning, forældrene gennemfører i hjemmet.

Partierne bag aftalen om revisionen af reglerne har ønsket at fastholde kommunalbestyrelsens forpligti-

gelse til at føre løbende tilsyn med hjemmetræningen, men har også ønsket at tydeliggøre, at tilsynet med

hjemmetræningen skal sikre, at træningen skal tilgodese barnet eller den unges fysiske, psykiske og sociale

behov.

Med den foreslåede nye § 32 a, stk. 4, 1. pkt., tydeliggøres dette derfor direkte i lovteksten. Samtidig

fastholdes de nugældende reglers formulering om, at kommunalbestyrelsen løbende skal føre tilsyn med

hjemmetræningen.

Det overordnede formål med tilsynet vil således uændret være at følge op på barnets eller den unges ud-

vikling og trivsel, når forældre træner barnet eller den unge i hjemmet, samt at vurdere familiens trivsel

som helhed, herunder eventuelle søskendes trivsel.

Den foreslåede tydeliggørelse af, at tilsynet også skal sikre, at træningen skal tilgodese barnet eller den

unges fysiske, psykiske og sociale behov, betyder, at kommunalbestyrelsen under tilsynsbesøgene skal have

særlig opmærksomhed på, om træningen samlet set skønnes at være til gavn for barnet eller den unge,

under hensyntagen til barnets eller den unges støttebehov, alder og udvikling.

Heri ligger blandt andet, at kommunalbestyrelsen skal følge op på de mål, der er sat for træningen og

vurdere, om de stadig er relevante. Der vil kunne være behov for at justere på målene, hvis barnet eller den

unge ikke trives eller udvikler sig som forventet, eller hvis barnet eller den unge har nået en alder, hvor der

er behov for at sætte nye mål, eksempelvis samvær med jævnaldrene eller deltagelse i sociale aktiviteter

uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal også under tilsynsbesøget vurdere, om barnets eller den

unges fysiske eller psykiske behov har ændret sig som følge af, at barnet eller den unge er blevet ældre.

Kommunalbestyrelsen vil skulle vurdere, om der er sket ændringer i barnets eller den unges fysiske, psy-

kiske og sociale behov ved hvert tilsynsbesøg. Denne vurdering findes at være særligt væsentlig i forbindel-

se med skift i barnets livsfaser, eksempelvis overgangen fra spædbarn til småbarn, fra småbarn til skole-

barn, fra barn til teenager og i forbindelse med en kommende overgang fra barn til voksen.

Den foreslåede § 32 a, stk. 4, 2. pkt.

Den nugældende § 32, stk. 6, 4. pkt. indeholder ikke krav om, at kommunalbestyrelsen skal inddrage

sundhedsfaglige kompetencer i forbindelse med tilsynet med træningsmetoder, som indeholder fysiske,

sundhedsfaglige elementer.

Kommunerne har, blandt andet i SFI’s evaluering, givet udtryk for, at de oplever udfordringer i forhold til

at kunne vurdere, om den ønskede træningsmetode er til gavn for barnet eller den unge. Denne usikkerhed

gælder ikke mindst i forhold til alternative træningsmetoder, som indeholder fysiske, sundhedsfaglige træ-

ningselementer. Samtidig har Sundhedsstyrelsen givet udtryk for bekymring for, at der i nogle trænings-

koncepter anvendes udokumenterede metoder, hvoraf nogle dels er uden indikation og dels anses for at

være potentielt farlige.

På denne baggrund har forligspartierne ønsket, at det fremover skal sikres, at relevante sundhedsfaglige

kompetencer inddrages i forbindelse med tilsynet med træningsmetoder, som indeholder fysiske, sund-

hedsfaglige træningselementer. Dette hensyn gælder også i forhold til godkendelse af sådanne hjemme-

træningsordninger, jf. afsnittet ovenfor om den foreslåede nye § 32 a, stk. 3, 2. pkt.

Med den foreslåede nye § 32 a, stk. 4, 2. pkt., indføres derfor et nyt krav om, at kommunalbestyrelsen

skal sikre, at tilsynet med træningsmetoderne sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompe-

tencer, hvis træningsmetoderne indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal vurdere, om de træningsmetoder,

forældrene anvender, indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer.

Som eksempler på fysiske, sundhedsfaglige elementer kan nævnes træning af bevægelsesfunktioner,

træning af respirationsfunktioner, træning af muskeludholdenhed og muskelstyrke (f.eks. som bøj og stræk

af lemmer eller krybe-kravle øvelser) eller træning til smidiggørelse af bindevæv og sener (f.eks. gentagne

sving og trampolinhop). Kommunalbestyrelsen skal ligeledes vurdere, om der er behov for en sundhedsfag-

lig vurdering af indhold, omfang og intensitet af træningen.

Hvis dette er tilfældet, skal kommunalbestyrelsen inddrage en person med relevante sundhedsfaglige

kompetencer i vurderingen af træningsmetoderne, så tilsynet med hjemmetræningsordningen kan ske på

baggrund af en samlet social- og sundhedsfaglig vurdering af, hvorvidt den igangværende behandlings- og

træningsindsats er til gavn for barnet eller den unge.

Den sundhedsfaglige person vil skulle bidrage med en vurdering af de fysiske, sundhedsfaglige elementer

i træningen, blandt andet med henblik på at sikre, at der ikke anvendes træningselementer, som sundheds-

fagligt vurderes at være enten kontraindicerede til det enkelte barn eller den enkelte unge, eller som kan

anses for at være potentielt farlige for barnet eller den unge.

Den kommunale sundhedsperson vil også kunne bidrage med sundhedsfaglige vurderinger af konkrete,

sundhedsfaglige træningselementer og/eller redskaber, og vil kunne rådgive sagsbehandleren om, hvorvidt

der er behov for at inddrage anden specialiseret ekspertise, f.eks. fra relevant speciallægeviden i forhold til

at vurdere, om specifikke træningselementer kan indgå som en del af hjemmetræningen.

Der foreslås ikke fastsat krav til, hvilke sundhedsfaglige kompetencer, der skal inddrages, og dette vil

kunne variere fra sag til sag. Det skønnes dog, at det ofte vil være relevant at inddrage en kommunal sund-

hedsperson som eksempelvis en ergo- eller fysioterapeut.

Denne kommunale sundhedsperson vil desuden kunne rådgive den kommunale sagsbehandler i forhold

til, om der bør inddrages yderligere sundhedsfaglige kompetencer i forbindelse med tilsynet med hjemme-

træningen, hvis der f.eks. er tale om meget omfattende, højintensive eller komplekse træningsmetoder

eller –elementer. Dette vil eksempelvis kunne være relevant i forhold til de børn, der på grund af meget

komplekse funktionsnedsættelser allerede er kendt i sundhedssystemet, og som sideløbende med den

kommunale indsats/hjemmetræningen følges i sundhedsvæsenet. I forhold til disse børn vil kommunen

ofte kunne inddrage erklæringer eller anden rådgivning fra den eller de speciallæger, som i forvejen følger

barnet/den unge i sygehusvæsenet.

Denne kommunale sundhedsperson vil også skulle deltage i tilsynsbesøgene hos de familier, som har fået

godkendt en hjemmetræningsordning, for at sikre, at vurderingen af hjemmetræningen kan ske på bag-

grund af en samlet social- og sundhedsfaglig vurdering af, hvorvidt den igangværende træning er til gavn

for barnet eller den unge.

Den foreslåede § 32 a, stk. 5, 1. pkt.

Ifølge den nugældende § 32, stk. 7, skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-

tjeneste og supplerende ydelse ved ledighed efter servicelovens §§ 42 og 43 til forældre, der forsørger og

træner et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i

hjemmet.

Partierne bag aftalen om revisionen af reglerne har ønsket at fastholde de eksisterende kriterier for til-

kendelse af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for familier, der hjemmetræner deres børn efter

servicelovens bestemmelser.

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 32 a, stk. 5, 1. pkt., videreføres disse betingelser derfor uæn-

dret.

Hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal dermed også fremover ydes efter de generelle regler i

servicelovens §§ 42-43. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at det er en nødvendig

konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæs-

sigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet. En afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste vil ifølge

gældende regler blandt andet skulle tage afsæt i en vurdering af, om barnet eller den unge har et stort be-

hov for pleje og overvågning, sover meget uroligt eller sparsomt, eller hvis sygdom er meget varieret med

hensyn til kræfter, smerter og anfald. Hensyn til søskende kan også indgå i vurderingen.

Den foreslåede § 32 a, stk. 5, 2. pkt.

Den nugældende § 32, stk. 7, indeholder ikke oplysninger om, at der ikke kan ydes hjælp til dækning af

tabt arbejdsfortjeneste for de timer, som forældrene måtte bruge på at hjemmeundervise barnet eller den

unge.

Der er dog ikke hjemmel hverken i serviceloven eller i friskoleloven til at yde hjælp til dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste for de timer, som forældrene bruger på at hjemmeundervise barnet eller den unge. Dette

gælder, jf. Højesterets dom af 19. august 2014 og Ankestyrelsens principafgørelse nr. 69-14, også selv om

undervisningen foregår i kombination med hjemmetræning.

For at gøre reglerne mere klare og overskuelige for såvel forældre som kommuner har forligspartierne

ønsket at tydeliggøre gældende ret ved at lade det fremgå direkte i serviceloven, at der ikke kan ydes hjælp

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for den tid, der bruges på hjemmeundervisning, jf. Ankestyrelsens

principafgørelse og højesterets dom nævnt ovenfor. Med den foreslåede nye § 32 a, stk. 5, 2. pkt., indføjes

gældende ret om, at der ikke ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemme-

undervisning, derfor direkte i loven.

Derudover finder aftalepartierne, at der generelt set er behov for at tydeliggøre, at tildelingen af hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste altid skal ske ud fra en helhedsvurdering af barnets eller den unges og

familiens samlede behov med afsæt i de generelle regler om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Dette gælder også i familier, som både hjemmetræner deres barn efter serviceloven og hjemmeunderviser

deres barn efter reglerne i friskoleloven.

Hvis lovforslaget vedtages, vil der i forlængelse heraf blive foretaget en præcisering i vejledning nr. 9047

af 28. januar 2015 om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Det vil blive præciseret, at kommu-

nalbestyrelsen i sager, hvor forældrene er godkendt til at hjemmetræne mindre end 37 timer, altid skal

vurdere, om der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste ud over de timer, der hjemmetrænes. Dette gælder også,

hvis antallet af timer, der hjemmetrænes, er blevet sat ned, fordi barnet eller den unge både hjemmetræ-

nes og hjemmeundervises.

Derudover vil det blive understreget, at når barnet eller den unge fremover skal bruge tid og ressourcer

på at modtage undervisning, vil det i nogle tilfælde kunne betyde, at kommunalbestyrelsen vil skulle vurde-

re et eventuelt behov for at reducere omfanget af hjemmetræningen. Dette vil formodentligt ikke mindst

være relevant i de sager, hvor barnet i førskolealderen har været hjemmetrænet på fuld tid.

Kommunalbestyrelsens afgørelser vil også skulle tage højde for, hvad der må vurderes at udgøre et reali-

stisk omfang af hjemmetræning, når barnet eller den unge samtidig modtager undervisning. Dette vil også

kunne have betydning for udmålingen af tabt arbejdsfortjeneste til de forældre, der hjemmetræner og evt.

hjemmeunderviser deres børn.

Hvis en hjemmetræningsordning fortsætter uændret, eksempelvis så kommunalbestyrelsen stadig god-

kender hjemmetræning på fuld tid, som supplement til (hjemme)undervisning af barnet, vil det som ud-

gangspunkt betyde, at støtten til forældrene også fortsætter uændret. Hvis barnet både hjemmeundervises

og hjemmetrænes på fuld tid, vurderes det dog at være en forudsætning for, at der fortsat kan ydes tabt

arbejdsfortjeneste på fuld tid, at det ikke er den samme forælder, der både hjemmetræner og hjemmeun-

derviser barnet.

Endelig vil det, med henvisning til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings regler, blive tydelig-

gjort i vejledningen, at kommunalbestyrelsen skal foretage en helt konkret vurdering af omfanget af hjem-

meundervisningen, da reglerne om hjemmeundervisning i lov om friskoler og private grundskoler m.v. ikke

indeholder regler om omfanget af hjemmeundervisningen.

I den konkrete vurdering vil folkeskolelovens almindelige regler om undervisningstid og timetal, herunder

for så vidt angår elever, der modtager enkeltmandsundervisning, skulle inddrages som et element, der kan

danne et udgangspunkt for den konkrete vurdering, som kommunalbestyrelsen skal foretage. Det bemær-

kes, at undervisningstiden kan nedsættes væsentligt for elever, der modtager enkeltmandsundervisning, jf.

bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Desuden be-

mærkes det, at kommunalbestyrelsen, med udgangspunkt i ankestyrelsens principafgørelse nr. 69-14, bør

overveje at reducere folkeskolens almindelige normtimetal under henvisning til, at hjemmeundervisning

ofte er mere koncentreret end et almindeligt skoletilbud.

Den foreslåede § 32 a, stk. 6

Ifølge den nugældende § 32, stk. 8, skal kommunalbestyrelsen sørge for træningsredskaber, kurser, hjæl-

pere mv., når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgifter til træ-

ningsredskaber, kurser, hjælpere mv. til det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige 500.000

kr. årligt.

Partierne bag aftalen om revisionen af reglerne har ønsket at fastholde de eksisterende kriterier for støt-

ten til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv.

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 32 a, stk. 6, videreføres disse kriterier derfor uændret.

Forældrene vil derfor også fremover have ret til hjælp til de nødvendige træningsredskaber, kurser, hjæl-

pere m.v., der er forbundet med hjemmetræningen. At træningsredskaber m.v. skal være nødvendige be-

tyder, at træningen efter den konkrete metode ikke kan gennemføres uden særlige træningsredskaber,

kurser, hjælpere m.v.

Dækning af udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. kan både omfatte enkeltstående og lø-

bende ydelser. Det er afgørende, at udgifterne efter en konkret og individuel skønsmæssig vurdering er

nødvendige for, at forældrene kan gennemføre træningen. Intet træningsredskab er derfor på forhånd ude-

lukket.

Hjælp til udgifter til kosttilskud m.m., der er en del af træningsprogrammet, og som efter en konkret og

individuel skønsmæssig vurdering er nødvendige, for at forældrene kan gennemføre træningen, kan bevil-

ges, såfremt det efter en lægelig vurdering er forsvarligt i forhold til barnets eller den unges tilstand.

Der kan kun gives støtte til kurser, der er af relevans for træningen, hvis de afholdes her i landet. Der kan

således ikke gives støtte til udgifter til kurser m.m. i udlandet.

Den foreslåede § 32 a, stk. 7

Den nugældende § 32, stk. 9, giver social- og indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om særlig støtte i hjemmet, herunder regler om dokumenterbare metoder, om løbende tilsyn med

indsatsen og om træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v.

Partierne bag aftalen om revisionen af reglerne har ønsket at fastholde denne bemyndigelse, men har og-

så ønsket at udvide bemyndigelsen, så social- og indenrigsministeren får en eksplicit bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om de elementer, der indgår i den foreslåede lovrevision: Godkendelse af hjem-

metræning, inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, brug

af sundhedsfaglige træningselementer og rammer for udbetaling af støtte til træningsredskaber, kurser,

hjælpere mv.

Med den foreslåede nye § 32 a, stk. 7, udvides social- og indenrigsministerens bemyndigelse derfor i

overensstemmelse hermed.

Såfremt lovforslaget vedtages, vil den nye, udvidede bemyndigelsesbestemmelse i § 32 a, stk. 7, dermed

skabe hjemmel til ændringer i bekendtgørelse nr. 1130 af 27. september 2010 om hjælp til børn og unge,

der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig

støtte. Der er dels tale om ændringer som følge af forslagene om tydeliggørelse af rammerne for udred-

ning, godkendelse og tilsyn, jf. afsnit 2.2.3 og 2.3.3 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til

de foreslåede nye § 32 a, stk. 3 og 4, umiddelbart ovenfor, dels om to yderligere ændringer, som vil blive

gennemført i den nye bekendtgørelse, som vil blive udstedt, hvis lovforslaget vedtages.

Den foreslåede udvidede bemyndigelsesbestemmelse vil således skulle benyttes til i den kommende be-

kendtgørelse at fastslå, at der fremover alene vil blive stillet krav om, at der gennemføres to årlige tilsyns-

besøg, i modsætning til det gældende krav i bekendtgørelsens §§ 5 og 6 om to årlige tilsynsbesøg og fire

årlige opfølgningsbesøg. De to årlige tilsynsbesøg skal fremover tilgodese formålene med både de eksiste-

rende tilsynsbesøg og de eksisterende opfølgningsbesøg.

Af SFI evalueringen fremgår, at forældrene generelt er tilfredse med kommunernes opfølgnings- og til-

synsbesøg, men både kommuner og forældre har angivet, at der ikke er behov for så stort et antal besøg i

hjemmet, blandt andet fordi det kan være svært at dokumentere udvikling hos barnet eller den unge i løbet

af så korte tidsintervaller som 2 måneder. Samtidig vurderer Sundhedsstyrelsen, at børn med betydelig og

varigt nedsat funktionsevne under 10 år bør evalueres to gange om året med henblik på vurdering og even-

tuel justering af eksisterende indsats, mens børn og unge over 10 år bør vurderes og følges mindst én gang

om året.

På den baggrund er aftalepartierne enige om at forenkle reglerne ved at nedsætte antallet af besøg i

hjemmet til to tilsyn om året.

Den anden bekendtgørelsesændring, på baggrund af den foreslåede udvidede bemyndigelsesbestemmel-

se, omhandler en tilføjelse af et nyt stk. 4 til bekendtgørelsens § 4 om, at kommunalbestyrelsen og foræl-

drene kan indgå aftale om, at der udbetales et fast beløb til dækning af forudsigelige udgifter til trænings-

redskaber, kurser, hjælpere mv.

Af den nuværende bekendtgørelses § 4, stk. 1, fremgår det, at hjælpen både kan omfatte enkeltstående

og løbende ydelser til dækning af udgifter til træningsredskaber, kurser, løn til hjælpere, der medvirker ved

træningen m.v. Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at hjælpen bevilges på grundlag af dokumente-

rede udgifter.

SFI-evalueringen fra 2014 har påvist, at både kommunalbestyrelser og forældre oplever sagsbehandlingen

i forhold til bevilling af træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. som ressourcekrævende og finder regler-

ne svære at forstå. Aftalepartierne ønsker derfor at forenkle reglerne, ved at give kommunalbestyrelsen og

forældrene mulighed for at indgå frivillige aftaler om udbetaling af et fast beløb til dækning af udgifter til

træningsredskaber, kurser, hjælpere mv.

Bestemmelsen vil blive formuleret således, at det vil være frivilligt for både kommunalbestyrelsen og

forældrene, om parterne ønsker at indgå sådanne aftaler. Det betyder, at begge parter skal være enige om

at indgå aftale om udbetaling af et fast, skønsmæssigt udmålt beløb til dækning af udgifter til træningsred-

skaber, kurser, løn til hjælpere mv. Hvis parterne ikke kan blive enige, bruges de gældende regler i be-

kendtgørelsens § 4.

I de sager, hvor forældre og kommunalbestyrelsen vælger at indgå en aftale, vil forældre og kommunal-

bestyrelsen kunne bruge mindre tid på henholdsvis at udforme og at behandle ansøgninger om støtte til

træningsredskaber mv. og dels mindske behovet for drøftelser om anskaffelser af relevante træningsred-

skaber, kurser, hjælpere mv.

Beløbene vil både kunne blive aftalt og/eller udbetalt månedligt, halvårligt eller årligt. Beløbet vil skulle

fastsættes på baggrund af et skøn over de forventede udgifter, og aftalen skal træde i stedet for den udbe-

taling af støtte til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. som bevilges på grundlag af dokumenterede

udgifter, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Hvis familien får behov for f.eks. træningsredskaber eller hjælpere, som forudsætter støtte udover det af-

talte beløb, skal der indgives ansøgning til kommunalbestyrelsen efter retningslinjerne i bekendtgørelsens

§ 4, stk. 3.

Til nr. 5

Ifølge servicelovens § 195 b skal social- og indenrigsministeren senest i folketingssamlingen 2015-2016

fremsætte lovforslag til revision af § 32, stk. 6-9.

Hvis dette lovforslag vedtages, opfyldes kravet om revision.

Det foreslås derfor, at revisionsbestemmelsen i servicelovens § 195 b ophæves.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Af stk. 2 fremgår det, at forældre der allerede den 1. juli 2016 er godkendt til at hjemmetræne i henhold

til den gældende bestemmelse i § 32, stk. 6, i lov om social service, bevarer denne godkendelse efter lovens

ikrafttræden.

Ansøgninger om godkendelse af hjemmetræning, som ikke er færdigbehandlet forud for denne lovs

ikrafttræden, skal behandles efter de nye bestemmelser i denne lovs § 32 a.

Reglerne om tilsyn med hjemmetræning i § 32 a, stk. 4, i lov om social service, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 4, gælder ligeledes godkendelser givet efter den hidtil gældende regel i § 32, stk. 6, i lov om

social service. Det betyder, at både gennemførelsen af tilsynet og opfølgning på tilsynet skal foretages efter

reglerne gældende efter lovens ikrafttræden også i forhold til godkendelser givet før lovens ikrafttræden.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053

af 8. september 2015, som ændret senest ved lov nr.

xx af xx. xx 2015, foretages følgende ændringer:

§ 32.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om

hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov

for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrette-

lægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtil-

bud, jf. § 36, eller i forbindelse med andre tilbud

efter denne lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen

kan også udføres helt eller delvis af forældrene i

hjemmet, jf. stk. 6-8.

Stk. 2.

Social- og indenrigsministeren fastsætter

nærmere regler om samarbejdet med forældre, om

inddragelse af barnet eller den unge, om udredning

af barnets eller den unges behov og om fremgangs-

måden ved kommunens sagsbehandling.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er

det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til

børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt be-

hov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes

gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud eller

fritidshjem efter dagtilbudsloven.

Stk. 4.

Social- og indenrigsministeren fastsætter i en

bekendtgørelse regler om forældrebestyrelser i sær-

lige dagtilbud.

Stk. 5.

Social- og indenrigsministeren fastsætter i en

bekendtgørelse regler om beregning af tilskud og

egenbetaling for ophold i de særlige dagtilbud.

Stk. 6.

Efter anmodning fra indehaveren af foræl-

dremyndigheden godkender kommunalbestyrelsen

under de betingelser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., at

forældrene helt eller delvis udfører hjælpen efter

I § 32, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »hjemmet«:

»som hjemmetræning«.

§ 32, stk. 1, 3. pkt.,

ændres », jf. stk. 6-8.« til: »,

jf. § 32 a.«

§ 32

ophæves stk. 6-9.

stk. 1 i hjemmet. Hjælp udført i hjemmet skal imø-

dekomme barnets eller den unges behov, og foræl-

drene skal være i stand til at udføre opgaverne.

Træning af barnet i hjemmet skal ske efter doku-

menterbare træningsmetoder. Kommunalbestyrel-

sen fører løbende tilsyn med indsatsen over for bar-

net.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dæk-

ning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 til

forældre, der forsørger og træner et barn eller en

ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fy-

sisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet.

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen sørger for trænings-

redskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene

træner et barn eller en ung i hjemmet. Kommunal-

bestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser,

hjælpere, m.v. til det enkelte barn eller den enkelte

unge må ikke overstige 500.000 kr. årligt.

Stk. 9.

Social- og indenrigsministeren fastsætter

nærmere regler om særlig støtte i hjemmet, herun-

der regler om dokumenterbare metoder, om løben-

de tilsyn med indsatsen og om træningsredskaber,

kurser, hjælpere m.v.

Efter § 32 indsættes i kapitel 7:

»§ 32 a.

Kommunalbestyrelsen godkender efter

anmodning fra indehaveren af forældremyndighe-

den, at forældrene helt eller delvist udfører hjælpen

efter § 32, stk. 1, 1. pkt., som hjemmetræning i

hjemmet, jf. § 32, stk. 1, 3. pkt., hvis følgende betin-

gelser er opfyldt:

1) Hjemmetræningen fremmer barnets eller den

unges tarv og trivsel og imødekommer barnets eller

den unges behov,

2) forældrene er i stand til at udføre opgaverne og

3) hjemmetræningen sker efter dokumenterbare

træningsmetoder.

Stk. 2.

Sundhedsfaglige træningselementer, som

enten er fastlagt som sygehusbehandling eller på

anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfag-

lig behandling, kan ikke godkendes som en del af

hjemmetræningen.

Stk. 3.

Godkendelse efter stk. 1 skal ske på baggrund

af en undersøgelse af barnets eller den unges for-

hold efter § 50. Hvis træningsmetoden indeholder

fysiske, sundhedsfaglige elementer, skal kommunal-

bestyrelsen sikre, at afgørelsen om godkendelse af

træningsmetoden sker med inddragelse af relevante

sundhedsfaglige kompetencer.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn

med indsatsen over for barnet eller den unge, her-

under med, at indsatsen tilgodeser barnets eller den

unges fysiske, psykiske og sociale behov. Hvis træ-

ningsmetoden indeholder fysiske, sundhedsfaglige

elementer, skal kommunalbestyrelsen sikre, at tilsy-

net med træningsmetoden sker med inddragelse af

relevante sundhedsfaglige kompetencer.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dæk-

ning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 til

forældre, der forsørger og træner et barn eller en

ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fy-

sisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet. Der kan

ikke ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene-

ste i forbindelse med hjemmeundervisning af børn

efter kapitel 8 i lov om friskoler og private grundsko-

ler m.v., uanset om undervisningen foregår i kombi-

nation med hjemmetræning efter denne lov.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen sørger for trænings-

redskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene

træner et barn eller en ung i hjemmet. Kommunal-

bestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser,

hjælpere, m.v. til det enkelte barn eller den enkelte

unge må ikke overstige 500.000 kr. årligt.

Stk. 7.

Social- og indenrigsministeren fastsætter

nærmere regler om særlig støtte i hjemmet, herun-

der regler om dokumenterbare metoder, om god-

kendelse af hjemmetræning, om inddragelse af

sundhedsfaglige kompetencer, om tilsyn med ind-

satsen, om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortje-

neste, om brug af sundhedsfaglige træningselemen-

ter og træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v.,

herunder rammer for udbetaling af støtte hertil.«

§ 195 b.

Social- og indenrigsministeren fremsætter

senest i folketingsåret 2015-16 forslag til revision af

§ 195 b

ophæves.

§ 32, stk. 6-9.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2.

Forældre, der hjemmetræner i henhold til en

afgørelse truffet før lovens ikrafttræden, bevarer

denne hjælp, indtil kommunalbestyrelsen har truffet

afgørelse efter reglerne affattet ved denne lovs § 1,

nr. 1-4. Kommunalbestyrelsens afgørelse skal være

truffet senest den 1. januar 2017.