Til myndigheder, organisationer mv., jf. vedlagte høringsliste
Sagsnr.
2015 - 6190
Doknr.
283409
Dato
12-11-2015
Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service (Revision af
hjemmetræningsordningen, herunder tydeliggørelse af kravet om udredning,
inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tydeliggørelse af reglerne for tabt
arbejdsfortjeneste m.v.)
Social- og Indenrigsministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af
lov om social service (Revision af hjemmetræningsordningen, herunder tydeliggørelse
af kravet om udredning, inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tydeliggørelse
af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.) til høring.
Lovforslaget medfører, at alle servicelovens bestemmelser om hjemmetræning samles
i en ny bestemmelse, § 32 a. Derudover rummer lovforslaget forslag, som skal gøre
reglerne mere klare og nemmere at arbejde med samt understøtte, at afgørelser om
hjemmetræning tager afsæt i en samlet vurdering af barnets eller den unges behov,
tarv og trivsel.
Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger
senest torsdag 10. december 2015 kl.12.
Med venlig hilsen
Lene Brøcker og Nanna Julie Jørgensen
Kontoret for Handicap