Fra:
Kari Lottrup <[email protected]>
Dato:
6. nov. 2015 kl. 22.01.19 CET
Til:
<[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>,
<[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>
Emne: Omsorg, magtanvendelse og sundhed
Kære medlemmer af Social- og Indenrigsudvalg.
Jeg skriver til Jer, fordi jeg oplever, der er et dilemma mellem de lovgivninger, jeg som socialpædagog på en
døgninstitution for voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse skal følge. Jeg er ansat til bl.a.
at drage omsorg, men det er ikke altid muligt. Problemet er at reglerne for magtanvendelse ikke altid spiller
sammen med omsorgen for beboeren, særligt når det kommer til deres sundhed.
Hvis jeg skal overholde reglerne for magtanvendelse, kan jeg ikke medvirke til f.eks. at:
- holde en arm, så der kan tages nødvendige blodprøver,
- holde beboerens arme indtil narkosen til tandbehandling virker, hvis beboeren ikke selv samtykker til det.
Men når beboerne har et funktionsniveau på under �½-2 år, kan der ikke opnås forstået/accepteret
samtykke.
I Sundhedsloven er det beskrevet, at det skal være livstruende/meget alvorligt før sundhedspersonalet må
gribe ind. Det betyder, at de beboere der er på min arbejdsplads, skal blive uacceptabelt syge af noget der
ville kunne tages i opløbet, hvis vi måtte hjælpe med at få taget f.eks. en blodprøve.
Mange af vores beboere lægger ikke frivilligt arm til blodprøver, men de får alle en del medicin, som kræver
at der med jævne mellemrum bliver taget blodprøver, for at sikre at de ikke har målbare bivirkninger af
medicinen. De har ingen mulighed for at blive "fanget" før det er gået helt galt.
Jeg er helt med på, at vi ikke skal udøve magt, for den mindste ting, men kun at kunne stå og kigge på en
voksen mand, der ikke har haft vandladning i mere end 24 timer, ikke kan få hjælp, fordi jeg ikke må hjælpe
med at holde hænderne væk, så lægen kan lægge et kateter og få tømt blæren, er helt umenneskeligt for
beboeren. Jeg må først hjælpe med at holde hænderne, når blæren er sprunget. Det kan ikke være nogens
intention med lovene og reglerne.
Jeg har kun beskrevet et par eksempler, men der er massevis af dem. Tænk på en hvilken som helst
sygdom, der kræver læge/tandlægebehandling, der har beboerne fra min arbejdsplads ikke mulighed for at
samtykke til undersøgelse/behandling. Så vil de ikke lyttes på, kan en lungebetændelse tage livet af dem.
Jeg håber, I vil kigge på reglerne, så mennesker med psykisk funktionsnedsættelsen også kan behandles
menneskeligt.
Venlig hilsen
Kari Lottrup