Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 54
Offentligt
1566364_0001.png
Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 6977
Doknr.
270240
Dato
21-10-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 24.september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 97 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 97:
”Vil ministeren kommentere Foreningen Fars 24 anbefalinger enkeltvist, jf.
SOU alm. del – bilag 10?”
Svar:
Foreningen Far har udformet 24 anbefalinger i lyset af, at foreningen er af den opfat-
telse, at den danske lovgivning i børne- og familiesager er i strid med en række af de
konventioner, Danmark har tiltrådt. Anbefalingerne synes i særdeleshed at være rettet
mod den familieretlige lovgivning, herunder ikke mindst reguleringen af spørgsmålet
om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Anbefalingerne giver mig helt overordnet anledning til at bemærke, at den familieretli-
ge lovgivning løbende er moderniseret i takt med samfundsudviklingen. Forældrean-
svarsloven er således fra 2007 og efterfølgende evalueret og revideret i 2011 og
2012, samt tilpasset igen i 2015. Et af lovens formål er at ligestille forældrene i højere
grad, end de var før lovens vedtagelse, men samtidig at understrege, at det er barnet
– og ikke forældrene – der er i fokus. Lovens bestemmelser skelner ikke mellem for-
ældrenes køn, og dermed ikke mellem far og mor, men har barnets bedste som sty-
rende princip.
Nedenfor kommenteres de 24 anbefalinger. Karakteren af anbefalingerne, deres ind-
byrdes sammenhæng og brede sigte gør, at de kun vanskeligt lader sig besvare en-
keltvist, hvis der skal gives fyldestgørende svar. Det bemærkes herved også, at det
har været nødvendigt at indhente bidrag til besvarelse fra flere ministerier. Anbefalin-
gerne vil på den baggrund blive kommenteret tematisk i overensstemmelse med for-
eningens inddeling. Der er ved besvarelsen taget afsæt i den danske version af anbe-
falingerne.
Ad foreningens tema ”Offentlig informering”
kan jeg oplyse, at forældre med fæl-
les forældremyndighed har samme adgang til oplysninger om barnet. Efter forældre-
ansvarslovens § 23 kan en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, også få
oplysninger om barnet, men det kræver, at forælderen beder om det hos de relevante
myndigheder. Der er endvidere mulighed for at fratage en forælder, der ikke har del i
forældremyndigheden, adgang til oplysninger.
Med vedtagelsen af forældreansvarsloven i 2007 blev kredsen af forældre, der ikke
har del i forældremyndigheden, en anden end tidligere. Før forældreansvarslovens
ikrafttræden skulle dommeren ved uenighed om forældremyndigheden tillægge én af
forældrene eneforældremyndighed, selvom begge forældre var lige egnede. Med for-
ældreansvarsloven blev det muligt at dømme til fælles forældremyndighed. Den fælles
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Kopi af LIU alm. del - svar på spm. 1 om ministeren vil kommentere på de ligestillingsretlige aspekter i materialet fra Foreningen Far, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1566364_0002.png
forældremyndighed kan således kun ophæves, hvis der er grund til at antage, at for-
ældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, herunder hvis der
er tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed. Endvidere vil en
anmodning om at få del i forældremyndigheden kun kunne nægtes, hvis det er bedst
for barnet.
I øvrigt bemærkes det, at det som udgangspunkt er muligt at finde oplysninger om
forældremyndighedens placering for børn op til ca. 11 år i Det Centrale Personregi-
ster, da der er sket registrering af forældremyndighed for børn født efter maj 2004, og
at der i øvrigt også er sket registrering af forældremyndighed for børn født før maj
2004 i den udstrækning, der er sket ændring i placeringen af forældremyndigheden
efter maj 2004.
Ad temaet ”Barsel og familiegrupper”
er der indhentet bidrag fra Beskæftigelses-
ministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet.
Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for de
kommunale sundhedsordninger for børn og unge, herunder sundhedsplejerskeordnin-
gen, og for at alle børn og unge får de tilbud, der fremgår af sundhedslovgivningen.
De kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende
og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod
alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov.
Formålet er at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for
en sund voksentilværelse.
Kommunerne har frihed til at dimensionere og målrette den sundhedsfremmende og
forebyggende indsats til børn og unge til det lokale behov inden for sundhedslovens
rammer.
I forhold til småbørn yder den kommunale sundhedsplejerske funktionsundersøgelser i
barnets hjem samt individuel rådgivning efter personlig henvendelse til sundhedsple-
jersken. Desuden er det inden for sundhedslovens rammer muligt for kommunen at
tilbyde gruppeaktiviteter i form af forældregrupper, åbent-hus-arrangementer, temaaf-
tener, mødre-, fædre- og familiegrupper af forskellig karakter, aftalt konsultation her-
under telefonkonsultationer mv.
En række kommuner afprøver i disse år forskellige former for forældreuddannelses-
kurser for begge forældre med fokus på familiedannelse, barnets trivsel, etablering af
sunde vaner som supplement til de almindelige tilbud om sundhedspleje til spæd- og
småbørn.
Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at regeringen ingen planer har om at ændre på
de gældende regler om forældreorlov i barselsloven.
Det understreges i den forbindelse, at hver forælder efter de gældende regler har ret
til at holde 32 ugers forældreorlov.
Desuden kan forældrene fordele de 32 ugers ret til barselsdagpenge i forældreorlovs-
perioden mellem sig.
Beskæftigelsesministeren har afslutningsvist tilkendegivet, at han på ingen måde deler
Foreningen Fars synspunkt om, at barselsreglerne er udtryk for diskrimination af
mænd og børn, ligesom han er uenig i synspunktet om, at reglerne er et udtryk for en
særlig kultur hos offentlige myndigheder.
2
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Kopi af LIU alm. del - svar på spm. 1 om ministeren vil kommentere på de ligestillingsretlige aspekter i materialet fra Foreningen Far, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1566364_0003.png
Også i forhold til temaet ”Diskrimination af børn i ligeværdige og moderne fami-
lier”
bemærkes det, at reglerne i forældreansvarsloven, herunder reglerne om place-
ringen af barnets bopæl, skal understøtte den bedst mulige løsning for det enkelte
barn, jf. herved også artikel 3 i FNs Børnekonvention. Forældreansvarsloven skal
således danne rammen om de løsninger, der er bedst for barnet. Forældrene, der i
loven forudsættes at rumme de bedste løsninger for barnet, kan selv aftale, hvordan
de vil tilrettelægge barnets kontakt med dem.
En af forældrene er dog bopælsforælder og kan i den egenskab træffe beslutninger på
egen hånd om en række overordnede forhold i barnets dagligdag. Dette system er
skabt med den intention at mindske konflikterne om barnet under udøvelsen af den
fælles forældremyndighed. Reglerne er dog ikke til hinder for, at forældre konkret for-
holder sig anderledes. Dog vil en eventuel aftale mellem forældrene om altid at træffe
alle beslutninger i fællesskab ikke kunne sætte bopælsforælderens beføjelser ud af
kraft, hvis forældrene efterfølgende ikke kan blive enige om eksempelvis valg af bør-
nehave.
Beskæftigelsesministeriet har i forhold til dette tema oplyst, at der findes en række
offentlige ydelser, som er rettet mod børnefamilier. Det er bl.a. børne- og ungeydelse,
børnetilskud, boligsikring og økonomisk fripladstilskud til daginstitution, SFO m.v.
Forældre, der har ophævet samlivet, eller aldrig har boet sammen, kan aftale, hvordan
barnets forsørgelse skal tilrettelægges. Hvis forældrene er enige, kan de således bl.a.
indgå aftaler om, hvordan udgifterne skal fordeles mellem forældrene, herunder hvor-
dan der tages højde for de ydelser, der udbetales fra det offentlige. Det gælder også,
selvom det er den ene forælder, der modtager de offentlige ydelser.
Udgangspunktet er, at barnet kun kan tælle med i én husstand. Baggrunden for det er,
at det i mange tilfælde er sådan, at det er den ene part efter en separation mv., der
kommer til at stå med hovedansvaret for forsørgelsen af børnene.
Det er ikke muligt at lave udbetalingsregler, der passer til alle de forskellige måder,
som forældre kan indrette sig på i forhold til at dele udgifterne til børnenes forsørgelse.
Det afgørende i forhold til de gældende udbetalingsregler er således, at ydelserne
udbetales for at bidrage til børnenes forsørgelse uanset, hvordan forældrene har ind-
rettet sig, og at forældrene indbyrdes kan aftale, hvordan udgifter m.v. skal fordeles.
Desuden er det et hensyn, at udbetalingen af de offentlige ydelser er enkle at admini-
strere.
I forlængelse af foreningens tema ”Offentlig sagsbehandling i børnesager”
skal
det anføres, at udsatte børn og unge og deres familier kan have kontakt med mange
myndigheder. Det er derfor vigtigt, at myndighederne af hensyn til barnet eller den
unge samarbejder og så vidt muligt også sikrer udveksling af oplysninger til brug for
behandling af sager hos de enkelte myndigheder.
Inden for rammerne af forældreansvarsloven er der udviklet en særlig procedure – et
såkaldt ”særligt spor” – for behandlingen af de meget konfliktfyldte forældreansvars-
sager. Som et led i dette spor er der bl.a. fokus på tværsektorielt samarbejde mellem
Statsforvaltningen og kommunerne i en række sager, hvor begge myndigheder er
involverede. Formålet er hurtigst muligt af hensyn til barnet at finde en løsning på for-
ældrenes konflikt.
Endvidere kan jeg oplyse, at forældreansvarsloven blev ændret med virkning fra den
1. oktober 2015 for bl.a. at styrke Statsforvaltningens muligheder for at imødegå, at et
barn mister kontakten med en forælder under behandlingen af en sag. Et af redska-
berne til at sikre dette er, at der nu er indsat en frist for at træffe afgørelse om midlerti-
digt samvær, når barnet ikke har kontakt med den ene forælder.
3
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Kopi af LIU alm. del - svar på spm. 1 om ministeren vil kommentere på de ligestillingsretlige aspekter i materialet fra Foreningen Far, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1566364_0004.png
Som andre tiltag på området kan nævnes et forsøgsprojekt om konflikthåndtering som
forebyggelse. Projektet omfatter alle forældrepar, der henvender sig for første gang til
Statsforvaltningen i Odense og Åbenrå i perioden 2015-2018. Formålet med projektet
er at begrænse belastningen af børn i en samlivsophævelse og at styrke forældrenes
evne til at samarbejde og håndtere konflikter på en sådan måde, at der kommer fokus
på barnet. Et andet formål er, at den øgede viden om konflikthåndtering skal føre til, at
antallet af forældre, der igen får behov for Statsforvaltningens hjælp, falder. Projektet
skal også samle viden om, hvordan denne måde at hjælpe forældre på virker i forhold
til den måde, forældrene hjælpes i det eksisterende system, hvor der i højere grad er
fokus på at løse uenighed ved afgørelser.
Justitsministeriet har oplyst, at reglerne om fri proces fremgår af retsplejelovens kapi-
tel 31 (§§ 323-336). Der kan således efter retsplejelovens § 325, stk. 1, meddeles en
person, der opfylder de økonomiske betingelser efter stk. 2-5, og som ikke har en
retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen, fri
proces efter reglerne i retsplejelovens §§ 327 og 328.
Efter retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 1, kan fri proces bl.a. gives til sager omhandlet i
retsplejelovens kapitel 42, dvs. om ægteskab eller forældremyndighed i 1. instans,
dog ikke til sagsøgeren i sager om ændring af en aftale eller dom efter forældrean-
svarslovens § 14 eller § 17, stk. 2.
Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 327, kan fri proces efter retsplejelovens § 328
gives, hvis ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre proces.
Endelig kan der, uden for de tilfælde, der er nævnt i § 325, jf. §§ 327 og 328, efter
ansøgning meddeles en part fri proces, når særlige grunde taler for det, jf. retsplejelo-
vens § 329, stk. 1, 1. pkt. Dette gælder navnlig i sager, som er af principiel karakter
eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøge-
rens sociale eller erhvervsmæssige situation, jf. § 329, stk. 1, 2. pkt.”
Justitsministeriet har videre oplyst, at advokater er underlagt en række pligter, som
har til formål at sikre, at advokaten kan fungere som en uafhængig og fagligt kompe-
tent rådgiver for sine klienter. Ifølge retsplejelovens § 126, stk. 1, skal en advokat så-
ledes udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Advokaten skal herunder
udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad beret-
tigede hensyn til klienternes tarv tilsiger. Sagerne skal fremmes med fornøden hurtig-
hed.
De advokatetiske regler indeholder nærmere pligter for advokater og nærmere regler
for god advokatskik. En advokat må bl.a. ikke ved udførelse af en sag gå videre, end
berettigede hensyn til varetagelse af klientens interesser tilsiger. Advokaten må end-
videre ikke foretage unødige retsskridt eller søge klientens interesser fremmet på util-
børlig måde.
Klager over, at en advokat har tilsidesat pligter, der følger af retsplejeloven eller af
forskrifter fastsat i medfør heraf, kan indbringes for Advokatnævnet. Advokatnævnet
kan pålægge advokaten en bøde, og hvis en advokat har gjort sig skyldig i grov eller
oftere gentagen overtrædelse af sine pligter som advokat, og de udviste forhold giver
grund til at antage, at den pågældende ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksom-
hed på forsvarlig måde, kan Advokatnævnet frakende advokaten retten til at udføre
sager eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at udøve advokat-
virksomhed.
Ad temaet ”Børns rettigheder til begge biologiske forældre”
kan det oplyses, at
hovedhensynet bag reglerne i børneloven om behandling af faderskabssager er, at et
4
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Kopi af LIU alm. del - svar på spm. 1 om ministeren vil kommentere på de ligestillingsretlige aspekter i materialet fra Foreningen Far, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1566364_0005.png
barn så vidt muligt skal have en far. Det anses således som bedst for et barn, at det
retligt set har to forældre.
Det skal derfor som udgangspunkt søges fastslået, hvem der er barnets genetiske far.
Loven har på denne måde fokus på hensynet til barnet, mens hensynet til forældrene
kommer i anden række.
Udgangspunktet om at finde det genetiske faderskab fraviges, når barnet fødes i et
ægteskab, eller en mand accepterer at være far til barnet. Udgangspunktet fraviges
også af den såkaldte ”anerkendelseslære”. Den indebærer, at hverken barnets mor
eller far vilkårligt skal kunne anfægte faderskabet, navnlig ikke når de med kendskab
til eller formodning om, at manden ikke er barnets genetiske far, alligevel har behand-
let barnet som mandens barn.
Reglerne om faderskab bygger således på en række overordnede hensyn og en ba-
lancering af disse og parternes interesser over for hinanden.
Det er generelt vigtigt for et barn, at hverken dets far eller mor i forbindelse med af-
slutningen af et parforhold har fri mulighed for at søge faderskabet ændret med den
virkning, at barnets bånd til dets far ophæves, navnlig ikke i situationer hvor parterne
har behandlet barnet som barn af manden. Ved stillingtagen til en anmodning om
genoptagelse af en faderskabssag skal myndighederne derfor foretage en konkret
vurdering af parternes forhold og interesse i, at faderskabet enten genovervejes eller
fastholdes, selvom der foreligger oplysninger om, at den pågældende mand ikke er
genetisk far til barnet. Allerede forud for børneloven tog faderskabslovgivningen fuldt
ud højde for muligheden for at foretage retsgenetiske undersøgelser, herunder DNA-
test, og dette er videreført i de gældende regler.
Særligt i forhold til foreningens anbefaling om, at en medfar skal have samme ret-
tigheder efter loven, bemærkes det, at en ”medmor” i børnelovens forstand er én af de
to retlige forældre, som loven skal sikre barnet. I situationer, hvor donoren er kendt, vil
barnet have en mor og en far, og der skal herefter indgås en aftale om, at medmor i
stedet for faren skal være den retlige forælder. En medmor træder dermed i farens
sted i disse situationer, sådan at der kun er to forældre. Begrebet ”medfar” findes så-
ledes ikke.
Ad temaet ”Vold mod mænd”
kan jeg oplyse, at kommunalbestyrelsen efter service-
lovens § 10 er forpligtet til at sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgiv-
ning, ligesom kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med børn og unge eller
andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få gratis familieorienteret rådgiv-
ning til løsning af vanskeligheder i familien, jf. servicelovens § 11. Disse tilbud kan
voldsramte mænd benytte sig af.
Derudover er kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 110 forpligtet til at tilbyde
midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke
har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud
om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Mænd, der på grund af sociale
problemer ikke kan være i egen bolig, herunder krise- og voldsramte mænd, har mu-
lighed for tage ophold på § 110-tilbud, hvor der tilbydes støtte, omsorg og efterfølgen-
de hjælp.
I den nationale handlingsplan for 2014-2017 til bekæmpelse af vold i familien, som
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er ansvarlig for, er fokus på at styrke
indsatsen over for voldsramte mænd gennem rådgivning og forsøg med botilbud.
Efter forældreansvarsloven kan et barns kontakt til en forælder afskæres eller be-
grænses, hvis det er bedst for barnet. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis en
forælder har udsat barnet for overgreb, men også overgreb mod den anden forælder
5
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Kopi af LIU alm. del - svar på spm. 1 om ministeren vil kommentere på de ligestillingsretlige aspekter i materialet fra Foreningen Far, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1566364_0006.png
kan føre til ændring af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Loven sondrer
i den forbindelse ikke mellem fædre og mødre, men forholder sig med afsæt i barnets
bedste til, i hvilket omfang barnets kontakt til en forælder, som påstås at have udøvet
vold, bør afskæres eller begrænses.
Det fremgår af punkt 14.1.1.2 i vejledning af 28. august 2015 om samvær, at afslag på
samvær bl.a. kan ske, hvis samværet er eller vil blive meget konfliktfyldt på grund af
forældrenes indbyrdes forhold. Konfliktniveauet er således i sig selv et faresignal i
sagsbehandlingen, men herudover skal det vurderes, i hvilken grad dette påvirker
barnet. Et afslag på eller ophævelse af samvær forudsætter, at der foreligger doku-
mentation for, at barnet påvirkes for meget af forældrenes konflikt. Denne dokumenta-
tion vil bl.a. kunne tilvejebringes gennem en børnesagkyndig undersøgelse, men også
udtalelser fra barnets daginstitution, skole el.lign. vil kunne dokumentere, at der er
behov for, at barnet friholdes for forældrenes konflikt. Der bør dog i disse sager som
udgangspunkt iværksættes en børnesagkyndig undersøgelse. Skyldsspørgsmålet har
ikke betydning for vurderingen, og ofte vil det også være vanskeligt under sagsbe-
handlingen – endsige umuligt – at fastslå, hvem af forældrene, der bærer hovedan-
svaret for konflikten. Det afgørende for vurderingen er således, hvordan konflikten
påvirker barnet og ikke, hvem konflikten skyldes.
Det fremgår videre af vejledningen, at det vil kunne få betydning for en afgørelse om
forældremyndighed eller barnets bopæl, hvis konflikterne omkring samarbejdet og
barnet skyldes, at den ene forælder uden påviselig grund har forsøgt at hindre den
anden forælders kontakt til barnet, dvs. ved samværschikane. Dette skyldes, at der
ved afgørelser om forældremyndighed og om barnets bopæl må anlægges et frem-
tidsorienteret børneperspektiv, og at det i den forbindelse må tillægges stor vægt,
hvem af forældrene, der har bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt
kan sikre barnets samvær med den anden forælder.
Endelig skal jeg
i forhold til temaet ”Forskning, finansiering og statistik”
bemær-
ke, at formålet med Social- og Indenrigsministeriets analyser er at bidrage til den vi-
den, som ministeriets politikudvikling og indsatser til gavn for borgerne bygger på. Alle
Social- og Indenrigsministeriets analyser er underlagt god videnskabelig praksis, hvad
enten analyserne bliver lavet internt eller i samarbejde med en ekstern samarbejds-
partner. Det følger heraf, at alle relevante perspektiver bliver inddraget i forhold til det
konkrete undersøgelsesfokus i en analyse, herunder kønsopdelte tal.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
6