Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 51
Offentligt
1565752_0001.png
Social- og Indenrigsudvalget
Folketinget, Christiansborg
1240 København K.
Til alle ordførere på socialområdet
Ang. B 90 Forslag til folketingsbeslutning om fædres mulighed for at omstøde et faderskab
på baggrund af dna-beviser.
Fremsat den 2. april 2014 af Pernille Vigsø Bagge (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og
Holger K. Nielsen (SF)
Samling: 2013-14
Status: Fremsat
Social- og Indenrigsudvalget ikke har viderebehandlet forslaget efter 1. behandlingen, og forslaget
er derfor faldet bort med det nye folketingsår 2014-15.
Det er med største beklagelse, at jeg må konstatere, at ovennævnte problemstilling, trods sin stadige
aktualitet, ikke kom videre end til 1. behandling i det tidligere folketing.
Når det er vigtigt for mig, skal jeg henvise til bilag 1 til B90, hvortil jeg yderligere skal tilføje
følgende:
Utroskab:
"Hvis den ene af jer har været utro eller har deltaget i et lignende seksuelt forhold, har den anden ret
til at blive skilt.
Det er en betingelse, at den anden ikke har tilgivet eller accepteret utroskaben, og det er også en
betingelse, at utroskaben har fundet sted inden for de seneste 2 år.
Den, der er blevet krænket, skal senest 6 måneder efter, at han eller hun er blevet bekendt med
utroskaben, sende anmodning om skilsmisse på grund af utroskab til Statsforvaltningen."
Faderskab:
Hvordan hænger det så sammen, at man pr. omgående kan blive skilt fra en ægtefælle på grund af
utroskab, men man ikke kan blive fritaget for faderskabet til det barn, hun ved utroskaben har avlet
med en anden mand, hvis hendes utroskab først afsløres, når barnet er 6 mdr. gammelt.
Ægtemanden bliver nemlig automatisk kendt skyldig i noget en anden kan have gjort.
Børnelovens paragraf 1 siger, at ægtemanden er far til hustruens barn, selv om dette ikke måtte være
tilfældet. Punktum. Ingen undersøgelse af rigtigheden foretages.
Ca. 1.500 gange om året sker dette i Danmark iflg. Detektor.
Claus Yding Andersen, Professor på Rigshospitalet udtaler til Politiken:
10 procent af befolkningen har ikke den biologiske far, som de regner med.
Indsat fra <http://politiken.dk/viden/ECE2903304/ufoedt-onkel-er-far-til-nyfoedt-baby/?ref=nyhedsbrev_politiken-
middag&utm_source=Politiken&utm_medium=newsletter&utm_campaign=politiken-middag
Børneloven har i sin nuværende form ikke noget med sandhed at gøre, eller med retfærdighed at gøre, det er
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 51: Henvendelse af 9/11-15 fra Manfred Kjølhede om (folketingsåret 2013-14) B 90 Forslag til folketingsbeslutning om fædres mulighed for at omstøde et faderskab på baggrund af dna-beviser
noget man har bestemt i folketinget. En kvinde kan således med børneloven i hånden og en vielsesattest
under hovedpuden, vælge at få et barn med hvem som helst, og lade ægtemanden få ansvaret, byrden og
smerten.
Ca. 45% af alle ægteskaber ender i skilsmisse. Hvis man så bliver skilt efter bare et kort ægteskab, hænger
manden alligevel på hustruens barn.
Hvordan kan man med rimelighed gøre sig til talsmand for, at ville varetage barnets tarv, når det skal ske ved
at tilsidesætte en ægtemand, når han er beviseligt uskyldig, altså selv offer. Offer for kvindens handlinger, og
offer i forhold til Børnelovens §1.
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 4. juni 2014 følger hermed ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 1 ad B 90
skrev daværende socialminister Manu Saren:
Det anses således generelt for bedst for et barn, at det retligt har to forældre. Derfor skal det som udgangspunkt sø-
ges fastslået, hvem der er barnets genetiske far. Loven har på denne måde fokus på hensynet til barnet, mens hensynet
til forældrene kommer i anden række.
I praksis undersøges der jo netop ikke, hvem der er barnets far - det har loven jo allerede bestemt i §1,
hvordan kan man så argumentere, at et barn har "ret" til en far, når enlige kvinder kan fertilitetsbehandles, og
der altså ikke er nogen juridisk far?
Hvordan kan man svare, at forældrene kommer i anden række - moderen er jo sikkert nok moderen, men
manden er måske slet ikke forælder til barnet, og herved bliver en oven i købet uskyldig person sat i anden
række.
Ministeren lovede i sit svar:
Beslutningsforslaget giver anledning til at overveje, hvordan faderskab fastslås og ophæves, og hvilke hensyn og
interesser der skal være bærende på faderskabsområdet.
Som jeg tilkendegav under førstebehandlingen af beslutningsforslaget har jeg forståelse for de problemer, der har været
i de konkrete sager, som forslaget bygger på. Disse problemstillinger vil indgå i overvejelserne om ændringer på
faderskabsområdet. Dette gælder også problemstillingen i den omhandlede sag.
Jeg opfordrer høfligt, men intenst til, at ordførere på området, enkeltvis, i grupper eller i fællesskab,
vil genoptage behandlingen af dette meget vigtige spørgsmål. Vigtigt for mig, men utvivlsomt også
helt generelt, idet man bør anerkende omfanget af problematikken.
Med venlig hilsen
Manfred Kjølhede