SOM DET BEDSTE OG DET VÆRSTE
DET ETISKE RÅD INVITERER TIL EN DEBATDAG OM DIAGNOSER OG DERES ANVENDELSE
FÆLLESSALEN PÅ CHRISTIANSBORG, TIRSDAG D. 26. JANUAR 2016, KL. 10–16.
Det Etiske Råd vil på dagen offentliggøre sit netop afsluttede
arbejde om etiske spørgsmål ved anvendelse af diagnoser.
Rådet har i sit arbejde taget udgangspunkt i diagnosen som
noget, der både kan være ”det bedste” og ”det værste”.
Diagnosen kan være det bedste i den forstand, at den kan
give afklaring, adgang til den rette behandling og muligheder
for at komme videre med sit liv. Diagnoser kan åbne døre for
mennesker med lidelser, og det er vigtigt at anerkende dette.
Men diagnosen kan også være det værste i den forstand,
at den kan virke stigmatiserende og låse personen fast i en
identitet, han eller hun ikke ønsker at have.
De etiske spørgsmål kredser her om, hvordan diagnosen både
kan styrke og svække mennesker, og hvilke overvejelser vi er
nødt til at gøre os i den forbindelse.
Rådet har i arbejdet lagt vægt på at belyse, hvordan diagno-
ser rent faktisk opleves af dem, der giver dem, og dem, der
får dem. Rådet fokuserer dermed på de etiske udfordringer
og dilemmaer diagnosen rejser i samspillet mellem læger og
patienter indenfor rammerne af det danske sundhedsvæsen,
og ligeledes i overgange til andre systemer.
Centrale aktører fra det danske sundhedsvæsen vil sam-
men med patienter, læger, aktører fra den sociale sektor
og politikere diskutere og udveksle perspektiver på mere
konkrete fremadrettede indsatser, der kan optimere samspil
og overgange.
Vær med til en debat, der blandt andet sætter fokus på
de praksisser, kulturer og rammer, hvorunder diagnoser
gives og anvendes.
På debatdagen kan du blandt andet høre om:
•
Diagnosen farver vores møde med personen – kan vi
blive bedre til at se mennesket bag diagnosen?
• Bør patienter have større indflydelse på og kontrol med
diagnosen, end de har nu?
• Bør diagnosen være afgørende for fx tildeling af sociale
ydelser?
•
Hvordan kan vi fremme et sundhedsvæsen, der tager
hånd om både mennesket og diagnosen?
• Bør vi blive bedre til at inddrage patienternes opfattel-
se af og perspektiv på deres situation, når der træffes
beslutninger?
• Bør der være mere fokus på helhedsorienterede behand-
lingsforløb for nogle diagnosers vedkommende?
TILMELDING
TIlmelding skal ske via hjemmesiden
etiskraad.dk/diagnoser
For mere info
Kontakt Ulla Hybel, projektleder på tlf. 7226 6866 eller via
Programmet for debatdagen er udviklet i et samarbejde
med Danske Patienter og Lægeforeningen.
Med venlig hilsen
Formand for Det Etiske Råd
Jacob Birkler