Udkast
Fremsat den x af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige
isolationsrum)
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015, som senest ændret ved
§ 1 i lov nr. 647 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 63 indsættes før overskriften før § 64:
»Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner
§ 63 a.
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52,
stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2.
Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for
børn og unge mellem 12 og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene anvendes, når det er afgørende
for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne
fastholde barnet eller den unge fysisk. Der skal endvidere være risiko for, at barnets eller den unges
sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af
1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge,
2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller
3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår for
tilbageholdelse og fastholdelse under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgninstitution
eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution, jf. §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge.
Stk. 4.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af og
forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner.
Anbringelse på sikrede døgninstitutioner
§ 63 b.
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at anbringe børn og unge mellem 12-17 år
på sikrede døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2,
nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 2.
En sikret døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene anvendes til børn og unge, når
1