SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 412: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om social service (undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum), fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 412
Offentligt

Udkast

Fremsat den x af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige

isolationsrum)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015, som senest ændret ved

§ 1 i lov nr. 647 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

Efter § 63 indsættes før overskriften før § 64:

»Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner

§ 63 a.

Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på delvis lukkede

døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52,

stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2.

Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for

børn og unge mellem 12 og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene anvendes, når det er afgørende

for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne

fastholde barnet eller den unge fysisk. Der skal endvidere være risiko for, at barnets eller den unges

sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af

1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge,

2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller

3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår for

tilbageholdelse og fastholdelse under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgninstitution

eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution, jf. §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar for anbragte

børn og unge.

Stk. 4.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af og

forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på

døgninstitutioner.

Anbringelse på sikrede døgninstitutioner

§ 63 b.

Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at anbringe børn og unge mellem 12-17 år

på sikrede døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2,

nr. 1-3, er opfyldt.

Stk. 2.

En sikret døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene anvendes til børn og unge, når

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 412: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om social service (undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum), fra social- og indenrigsministeren

1) det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre, og

risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre mere lempelige

forholdsregler,

2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for

den videre socialpædagogiske behandling,

3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode efter nr. 2 fastslås, at det er absolut

påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling eller

døgninstitution,

4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. § 765 i lov om rettens pleje,

5) opholdet er led i afsoning, jf. § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og betingelserne

i nr. 1, 2 eller 3 samtidig er opfyldt,

6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i straffeloven, eller

7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, jf. §§ 36 og 37 i

udlændingeloven.

Stk. 3.

Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt for et barn eller en ung, der er fyldt 12 år, og som er

anbragt på en åben døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, hvortil der også er knyttet en sikret

døgninstitution, kan lederen af den åbne døgninstitution eller dennes stedfortræder, uanset hvilket

anbringelsesgrundlag, der lægger til grund for anbringelsen uden for hjemmet, træffe midlertidig

beslutning om overførsel til den sikrede døgninstitution. Overførslen kan iværksættes uden

ugrundet ophold. Beslutningen herom skal straks forelægges børn og unge-udvalget i

opholdskommunen til afgørelse, jf. § 74, stk. 1, nr. 7.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under den

konkrete anbringelse på en sikret døgninstitution.

Stk. 5.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om dispensation fra

aldersgrænsen i stk. 1, forholdene på samt anvendelse af sikrede døgninstitutioner, herunder om

kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete

anbringelse.

Anbringelse på særligt sikrede afdelinger

§ 63 c.

Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at anbringe børn og unge, der er fyldt 15

år, på særligt sikrede afdelinger, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk.

2 er opfyldt.

Stk. 2.

En særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene anvendes til børn og unge, når

1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret døgninstitution efter § 63 b, stk. 2,

2) anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig, idet barnet eller den

unge ved en forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold eller

fortsat ophold i en sikret afdeling eller døgninstitution uforsvarligt, og

3) der i forhold til barnet eller den unge med psykisk afvigende adfærd foreligger en skriftlig

lægefaglig vurdering af, at barnet eller den unge udviser aktuelle symptomer på en diagnose.

Stk. 3.

Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt for et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, kan lederen

af en sikret døgninstitution eller dennes stedfortræder, uafhængigt af om der på den sikrede

døgninstitution er en særligt sikret afdeling, træffe midlertidig beslutning om overførsel til en

særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges børn og unge-udvalget i

opholdskommunen til afgørelse, jf. § 74, stk. 1, nr. 7.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under den

konkrete anbringelse på en særligt sikret afdeling.

Stk. 5.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om forholdene på samt

anvendelse af særligt sikrede afdelinger, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte

de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse samt om orientering af

forældremyndighedens indehaver.

§ 137 e, stk. 1,

affattes således:

»Efter reglerne i dette kapitel kan der træffes afgørelse om indgreb efter

1) § 137 g, § 137 h, stk. 1og 2, § 137 i og § 137 j, stk. 1, nr. 1, over for personer med nedsat

psykisk funktionsevne, som er anbragt i en boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig

afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, herunder i en boform, der ikke er særligt sikret,

2) § 137 j, stk. 1, nr. 2 og 3, over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er

anbragt på en særligt sikret afdeling i en boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig

afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, og

3) § 137 h, stk. 5 og 6, over for besøgende til personer, som er anbragt på en særligt sikret

afdeling i en boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller

kendelse.«

§ 137 f, stk.1,

ændres

»§§ 9 og 9 a« til: »§§ 9 og 9 b«.

Overskriften

efter § 137 g affattes således:

»Undersøgelser«.

§ 137 h

affattes således:

»§

137 h.

Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om undersøgelse af den anbragtes

opholdsrum og ejendele, samt af hvilke effekter den anbragte har på sin person, når det skønnes

nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre

kriminalitet. Der skal altid deltage mindst to ansatte ved undersøgelsen. En undersøgelse, der

indebærer afklædning, må kun foretages og overværes af to ansatte personer af samme køn som den

anbragte.

Stk. 2.

Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om åbning og kontrol af post til den anbragte,

når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge

eller forhindre kriminalitet. Indgrebet sker i den anbragtes påsyn. Indgrebet kan dog gennemføres

uden den anbragtes påsyn, hvis det er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Den

anbragte orienteres straks efter, at der er gennemført indgreb efter 3. punktum.

Stk. 3.

Post, der af grunde, som er nævnt i stk. 2, ikke bør udleveres, skal tilbagesendes, men kan

dog tilbageholdes, så længe det af sikkerhedsmæssige hensyn anses for påkrævet. Afsenderen gøres

bekendt med tilbageholdelsen.

Stk. 4.

En anbragt har ret til ukontrolleret brevveksling med kommunalbestyrelsen i den

kommune, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med boformen, jf. § 2 i lov om

socialtilsyn, driftsherren af boformen, social- og indenrigsministeren, justitsministeren, domstolene,

herunder Den Særlige Klageret, Procesbevillingsnævnet, anklagemyndigheden og politiet,

Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission,

FN's Torturkomité og den advokat, der har været beskikket for eller valgt af den pågældende som

forsvarer i den straffesag, der har ført til anbringelse i boformen eller i en verserende straffesag. Det

samme gælder brevveksling i øvrigt med advokater, der i medfør af retsplejelovens § 733 er antaget

af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.

Stk. 5.

Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om undersøgelse af effekter, herunder tasker

og pakker, der af en anbragt persons besøgende bringes ind på en særligt sikret afdeling, når det

skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller

forhindre kriminalitet. Undersøgelsen kan bl.a. omfatte den yderbeklædning, som den besøgende er

iført ved fremmødet. Afgørelsen træffes over for såvel den besøgende som den anbragte person.

Stk. 6.

Effekter, der af grunde, som er nævnt i stk. 5, ikke bør bringes ind på en særligt sikret

afdeling, kan tilbageholdes og opbevares i et aflåst rum eller skab under besøget og udleveres til

den besøgende, når den pågældende forlader den særligt sikrede afdeling.«

§ 137 j

affattes således:

»§

137 j.

Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om, at

1) en anbragt i en boform, jf. § 108, kan låses inde i sin bolig om natten i op til otte timer i

perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, hvis der er nærliggende risiko for, at den anbragte ellers vil

undvige fra boformen,

2) en anbragt på en særligt sikret afdeling i en boform, jf. § 108, kan låses inde i sin bolig om

natten i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, når det skønnes nødvendigt af

ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet,

samt.

3) en del af en særligt sikret afdeling, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse om magtanvendelse og andre

indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger

for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven kan aflåses om natten i op til otte

timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.

Stk. 2.

For anbragte på en særligt sikret afdeling i en boform, jf. § 108, kan der uden retskendelse

træffes afgørelse om anbringelse i et særligt afsondret isolationsrum, når der er overhængende fare

for, at den anbragte skader sig selv eller andre. Isolation skal være så kortvarig og skånsom som

muligt og må ikke udstrækkes ud over fire timer. Aflåsning af boliger eller særligt sikrede

afdelinger er ikke isolation. Der skal løbende føres tilsyn med en person, der er anbragt i isolation.

Stk. 3.

Afgørelse om indgreb efter stk. 1 og 2 forudsætter, at

1) indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko for de anbragte,

2) de anbragte ikke er selvmordstruede,

3) de anbragte har tilkaldemuligheder fra boligerne eller de særligt afsondrede isolationsrum, som

de pågældende er i stand til at betjene, og at personalet via disse kan tilkaldes,

4) de anbragte har adgang til toilet og vand i deres boliger eller de særligt afsondrede

isolationsrum, og

5) der iværksættes jævnlig overvågning i det tidsrum, hvor de pågældende er låst inde.«

§ 137 m, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »straks« til: »inden for 24 timer«.

§ 137 m, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »straks« til: » herefter uden ugrundet ophold«.

§ 137 m, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »§§ 9 og 9 a« til: »§§ 9 og 9 b«.

10.

§ 137 m

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Registreringen, jf. stk. 1, skal for indgreb efter § 137 h, stk. 5, indeholde oplysninger om

den besøgendes navn.«

§2

I lov nr. 647 af 8. juni 2016 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om

folkeskolen (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

m.v.) foretages følgende ændringer:

§ 1, nr. 5,

ophæves.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 7-9, træder i kraft den 1. januar 2017.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Sammenhæng til det strafferetlige system

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Indførelse af mulighed for undersøgelse af den anbragte person

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Ministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Indførelse af mulighed for åbning og kontrol af post til den anbragte

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Ministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Indførelse af mulighed for undersøgelse og opbevaring af effekter for besøgende på særligt

sikrede afdelinger

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Ministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Udvidelse af mulighederne for aflåsning på særligt sikrede afdelinger

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Ministeriets overvejelser

3.4.3. Den foreslåede ordning

3.5. Indførelse af mulighed for brug af isolationsrum i forbindelse med særligt sikrede

afdelinger

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Ministeriets overvejelser

3.5.3. Den foreslåede ordning

3.6. Ændring af tidspunkt for registrering af indgreb mv.

3.6.1 Gældende ret

3.6.2. Ministeriets overvejelser

3.6.3. Den foreslåede ordning

3.7. Præcisering af bemyndigelsesbestemmelser m.v. som følge af vedtagelse af lov nr. 647 af 8.

juni 2016 om ændring af lov om social service

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Ministeriets overvejelser

3.7.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen har fokus på, at kommunerne skal have de nødvendige indgrebsmuligheder over for

personer med nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt i en boform på det sociale område på

baggrund af en straffesag.

Med vedtagelsen af lov nr. 495 af 21. maj 2013 om ændring af lov om social service og lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område besluttede Folketinget enstemmigt at indføre

særskilt regulering i servicelovens kapitel 24 a om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger

m.v. Formålet med reglerne var at sikre fuldbyrdelsen af de strafferetlige foranstaltninger, som

kommunerne udmønter på det sociale område over for personer, der er frihedsberøvet og anbragt i

boformer efter servicelovens § 108 og på anbringelsessteder efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og

6, på baggrund af en strafferetlig afgørelse. Med lovændringen blev der indført følgende

indgrebsmuligheder:

•

Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon, jf. servicelovens § 137 g

Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele, jf. servicelovens § 137 h

Inddragelse af den anbragtes effekter, jf. servicelovens § 137 i

Aflåsning af den anbragtes bolig for natten, jf. servicelovens § 137 j

Alle fire indgrebsmuligheder kan anvendes over for anbragte på boformer efter servicelovens § 108,

mens unge alene er omfattet af muligheden for indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og

telefon.

Lovændringen var en udmøntning af satspuljeaftalen for 2013-2016.

Lov nr. 647 af 8. juni 2016 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om

folkeskolen, som følge af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, som træder i kraft den 1.

januar 2017, ændrer servicelovens § 137 e, § 137 f og § 137 m, hvorefter reguleringen af

indgrebsmulighederne over for unge med eller uden nedsat psykisk funktionsevne ophæves i

serviceloven og videreføres i § 19 i lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar over for anbragte

børn og unge.

Over for personer, der anbringes i en boform efter servicelovens § 108 på baggrund af en

strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, finder regeringen, at de gældende regler i

serviceloven er utilstrækkelige til at sikre formålet med anbringelsen, herunder til at forebygge eller

forhindre, at de pågældende begår kriminalitet under anbringelsen. Regeringen finder på den

baggrund, at der er behov for at supplere indgrebsmulighederne i servicelovens kapitel 24 a med

yderligere indgrebsmuligheder samtidig med, at de gældende indgrebsmuligheder forbliver

uændrede.

Ifølge bemærkningerne til lov nr. 495 af 21. maj 2013 om kriminalpræventive sociale indsatser blev

det i forbindelse med loven besluttet, at virkningerne af lovændringerne for de berørte borgere og

kommunerne skulle evalueres 2 år efter, at lovændringerne trådte i kraft den 1. juli 2013, jf.

Folketingstidende 2012-13, A, L 160 som fremsat, side 16.

Rambølls rapport fra december 2015, ”Evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om

fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.”, viser, at loven har været anvendt i begrænset

omfang, og at indgrebene er anvendt over for en snæver gruppe af borgere og unge. Personalet på

de boformer, som har anvendt indgrebene, vurderer, at indgrebsmulighederne har øget sikkerheden

og trygheden både for personale og øvrige beboere, fordi personalet har fået mulighed for at handle

hurtigt og ikke behøver at inddrage politiet f.eks. for at konfiskere farlige effekter, hvis det er

nødvendigt.

Evalueringen viser også, at de boformer, som ikke har anvendt indgrebsmulighederne, eller kun har

anvendt dem i begrænset omfang, enten ikke oplever situationer, hvor indgreb har været

nødvendigt, eller at de opnår intentionen om at undgå indgreb gennem det socialpædagogiske

arbejde, f.eks. ved at indgå frivillige aftaler med de anbragte borgere. Dette indikerer, at boformerne

lykkes med at forebygge indgreb via det socialpædagogiske arbejde.

Endelig viser evalueringen, at ledere og medarbejdere på boformerne er bevidste om, at indgrebene

kun skal anvendes, hvis der ikke er mulighed for et mindre indgribende tiltag. Ledere og

medarbejdere på boformerne overvejer også, hvordan det gøres mest nænsomt for både den berørte

anbragte borger og personalet uden at skade eller tilbagesætte det socialpædagogiske relationelle

arbejde. Evalueringen viser også, at indgreb i nogle tilfælde kan bevirke en positiv ændring for

borgerens og personalets relation og det videre pædagogiske arbejde.

2. Sammenhæng til det strafferetlige system

Det følger af straffelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., at personer, der på gerningstidspunktet var mentalt

retarderede i højere grad, ikke straffes. Det følger endvidere af straffelovens § 16, stk. 2, at

personer, der på gerningstidspunktet var mentalt retarderede i lettere grad, ligeledes ikke straffes,

medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der

befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering.

Hvis en person fritages for straf i medfør af straffelovens § 16, kan retten efter straffelovens § 68

træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at

forebygge yderligere lovovertrædelser.

Hvis mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller

arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan det

ifølge straffelovens § 68 bestemmes, at den pågældende skal anbringes på et hospital for

sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med

mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller

forsorg. Det kan bl.a. bestemmes, at den pågældende skal anbringes i en boform, jf. servicelovens

§ 108. Det kan endvidere bestemmes, at den pågældende skal under et kriminalpræventivt tilsyn,

eventuelt med mulighed for administrativ anbringelse i en boform, jf. servicelovens § 108.

Det følger af straffelovens § 69, at retten, hvis det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf

kan træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, hvis gerningsmanden på

gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse

eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i straffelovens § 16 nævnte

beskaffenhed.

Endelig følger det af straffelovens § 73, at en person, der har begået en strafbar handling, men som

efter dennes foretagelse, og før dom er afsagt, er kommet i en ikke blot forbigående tilstand af den

art, der er nævnt i straffelovens § 16 eller § 69, så afgør retten, om straf skal idømmes eller

bortfalde. Hvis det findes formålstjenligt, kan retten bestemme, at foranstaltninger efter § 68 eller

§ 69 skal anvendes i stedet for straf, eller indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.

Straffelovens § 73 finder primært anvendelse på personer med psykiske lidelser. Foranstaltninger

over for personer med psykiske lidelser fuldbyrdes af sygehusvæsenet, der drives af regionerne efter

sundhedslovgivningen, hvor der i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien er fastsat regler om

indgreb blandt andet i form af frihedsberøvelse, tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse.

Det er anklagemyndighedens opgave at nedlægge påstand om den foranstaltning, der efter

anklagemyndighedens opfattelse er bedst egnet til at forebygge lovovertrædelser, der begås af

psykisk afvigende kriminelle.

Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 5/2007 fastsat retningslinjer for anklagemyndighedens

behandling af straffesager vedrørende psykisk afvigende kriminelle. Det fremgår af punkt 7.2 i

meddelelsen, at der ved vurderingen af, hvilken foranstaltning, der bør nedlægges påstand om,

indgår en afvejning af sikkerheds- og behandlingsmæssige hensyn, men også

proportionalitetsbetragtninger under hensyntagen til kriminalitetens art og grovhed.

Rigsadvokatmeddelelsen kan hentes på www.anklagemyndigheden.dk.

Det fremgår af punkt 7.5 i meddelelsen, der omfatter personkredsen i straffelovens § 16, stk. 1, 2.

pkt., eller § 16, stk. 2, at anklagemyndigheden kan nedlægge påstand om bl.a.:

1) Dom til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske handicap (type

1). Påstanden anvendes over for mentalt retarderede personer, der må anses som udtalt

farlige og derfor frembyder nærliggende risiko for personfarlige handlinger.

2) Dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at

domfældte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling (type 2).

Påstanden anvendes typisk over for mentalt retarderede, der har begået personfarlig

kriminalitet i form af f.eks. brandstiftelse, røveri, voldtægt eller vold, og hvor det skønnes, at

den mentalt retarderede har behov for konstant overvågning, og at der er risiko for ny

personfarlig kriminalitet, således at den mentalt retarderede i givet fald hurtigt skal kunne

overføres til sikret afdeling.

3) Dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap (type 3).

Påstanden anvendes typisk over for mentalt retarderede, der har begået personfarlig

kriminalitet i form af f.eks. brandstiftelse, røveri, voldtægt eller vold, og hvor det skønnes, at

den mentalt retarderede har behov for konstant overvågning.

4) Dom om tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer tilsynsmyndighedens

bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffe

bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap

(type 4). Påstanden anvendes i sager, hvor det må påregnes, at en social indsats i form af

tilsyn kan være tilstrækkelig, men hvor der kan opstå behov for, at den mentalt retarderede

skal anbringes i institution.

5) Dom om tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer tilsynsmyndighedernes

bestemmelse om ophold og arbejde (type 5). Påstanden anvendes over for mentalt

retarderede, der skønnes at have behov for social støtte i dagligdagen.

Rettens afgørelse om foranstaltninger over for personkredsen omfattet af straffelovens § 16, stk. 1,

2. pkt., § 16, stk. 2, § 68, § 69 og § 73 fuldbyrdes af kommunalbestyrelsen i den kommune, der har

pligt til at yde hjælp til borgeren efter serviceloven, herunder i boformer, der ikke er særligt sikrede.

Tilsvarende udmøntes rettens afgørelser, jf. retsplejelovens § 765 og § 777, om anbringelse af

varetægtsarrestanter i en boform på det sociale område i den kommune, der har pligt til at yde hjælp

til borgeren efter serviceloven.

Efter § 762 i retsplejeloven er det domstolene, der afgør, om en sigtet skal varetægtsfængsles efter §

762 i retsplejeloven.

Der er fastsat regler om udgang i Justitsministeriets bekendtgørelse om udgangstilladelse m.v. til

personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør

af farlighedsdekret. Efter denne bekendtgørelse træffes afgørelse om udgang fra boformen for

personer, der er anbragt i henhold til dom efter straffelovens § 68, § 69 og § 73.

Personer, der efter reglerne i retsplejelovens § 765 eller tvangsmæssigt efter retsplejelovens § 777

er varetægtsfængslet i surrogat, er omfattet af reglerne i retsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1, og

stk. 2, 1. pkt., vedrørende besøg og brevveksling m.v.

Det følger af servicelovens § 108, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer,

der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige

funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden

vis.

Efter servicelovens § 108, stk. 6, fastsætter social- og indenrigsministeren regler om særlige

sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af § 108, stk. 1, og om pligt for en region

eller en eller flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når

disse personer 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, 2) i henhold til dom eller

kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller

undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller 3) som vilkår for

tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat

psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ

anbringelse.

I § 17 i bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for

voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter

serviceloven er modtagepligten uddybet. Det fremgår deraf, at kommunalbestyrelsen skal træffe

afgørelse om ophold i boformer efter servicelovens § 108, stk. 1, for personer omfattet af

servicelovens § 108, stk. 6, nr. 1-3, om ophold i særligt sikret afdeling i den udstrækning, det er

fastsat af retten. Efter § 16, stk. 4, i bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og

modtagepligt i boformer efter serviceloven har kommunalbestyrelsen for Lolland Kommune pligt til

at etablere tilbud i særligt sikret afdeling på Kofoedsminde og til i dette tilbud at modtage personer,

som i henhold til dom eller retskendelse skal optages i et særligt sikret botilbud, jf. servicelovens §

108, stk. 6, nr. 1-3. Ved en særligt sikret afdeling forstås en afdeling på en boform efter

servicelovens § 108, stk. 1, hvor det er tilladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst.

Boformer og andre indsatser efter serviceloven er adskilt i lovgivningen. Servicelovens § 108

regulerer bodelen, mens den hjælp og støtte, der i øvrigt er brug for til den anbragte person, er

omfattet af servicelovens enkelte bestemmelser herom, herunder for eksempel personlig og praktisk

hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og

102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104.

Indgrebsmulighederne efter servicelovens kapitel 24 a omfatter indskrænkning i den anbragtes

adgang til telefon og internet, jf. servicelovens § 137 g, undersøgelse af den anbragtes opholdsrum

og ejendele, jf. servicelovens § 137 h, inddragelse af den anbragtes effekter, jf. servicelovens § 137

i, og aflåsning af den anbragtes bolig for natten. Der kan træffes afgørelse om anvendelse af en eller

flere indgrebsmuligheder, jf. § 137 g, § 137 h og § 137 i, når det skønnes nødvendigt af ordens-

eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Der kan

træffes afgørelse om aflåsning af den anbragtes bolig for natten, jf. servicelovens § 137 j, hvis der er

nærliggende risiko for, at den anbragte ellers vil undvige fra boformen.

Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, jf. § 9

og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, dvs. borgerens

handlekommune, der træffer afgørelse om indgreb efter kapitel 24 a. Dette følger af servicelovens §

137 f, stk. 1.

Lederen af boformen og lederens stedfortræder kan ifølge servicelovens § 137 f, stk. 2, træffe

foreløbige afgørelser om indgreb efter servicelovens § 137 g-§ 137 j, hvis iværksættelse af

indgrebet er uopsætteligt, og som af hensyn til det øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at

borgerens handlekommune træffer afgørelse.

Ethvert indgreb skal ifølge servicelovens § 137 m, stk. 1, registreres straks. Registreringen skal

indberettes straks til den kommune, der har pligt til at yde borgeren hjælp efter serviceloven, jf. § 9

og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. En foreløbig afgørelse, som

er truffet af lederen eller lederens stedfortræder, skal derudover ifølge servicelovens § 137 f, stk. 3,

snarest muligt forelægges til godkendelse hos kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune.

Det er ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at

formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås med mindre indgribende initiativer,

herunder en socialpædagogisk indsats. Denne bestemmelse videreføres således uændret med

forslaget.

Indgreb efter kapitel 24 a forudsætter ikke den anbragtes accept, men der er ikke hjemmel i kapitel

24 a til, at personalet kan gennemtvinge indgrebene under anvendelse af magt. Hvis den anbragte

modsætter sig indgrebet på en sådan måde, at det ikke kan udføres uden anvendelse af magt, må

personalet overveje, om det er relevant at tilkalde politiet med henblik på at lade indgrebet

gennemføre ved politiets foranstaltning. Vurderingen af, om indgrebet skal gennemtvinges, vil da

være op til politiet.

En person, der er anbragt i en boform efter servicelovens § 108 på baggrund af en strafferetlig

afgørelse, kan både være omfattet af servicelovens kapitel 24 a om fuldbyrdelse af strafferetlige

foranstaltninger og servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten.

Der kan klages over afgørelser om indgreb efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Indførelse af mulighed for undersøgelse af den anbragte person

3.1.1. Gældende ret

Efter servicelovens § 137 h kan der træffes afgørelse om undersøgelse af den anbragtes opholdsrum

og ejendele, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at

forebygge eller forhindre kriminalitet, over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, der er

anbragt i en boform, jf. servicelovens § 108, på baggrund af en straffesag.

Der er ikke regulering i serviceloven, der giver personalet på boformer, jf. servicelovens § 108,

mulighed for at undersøge, om den anbragte person har effekter på sin person, der findes behov for

at inddrage af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre

kriminalitet uden den pågældendes informerede samtykke.

3.1.2. Ministeriets overvejelser

På baggrund af erfaringerne med de eksisterende indgrebsmuligheder efter kapitel 24 a er det

ministeriets vurdering, at der er behov for regulering i serviceloven, der skaber mulighed for, at

personalet kan undersøge, om en anbragt person har effekter på sin person, som det er nødvendigt at

inddrage af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre

kriminalitet, uden den pågældendes informerede samtykke. Det kunne for eksempel være knive, der

kan anvendes som våben, eller usb-stik, der indeholder børnepornografi.

For at kunne sikre formålet med anbringelsen i en boform, jf. servicelovens § 108, på baggrund af

en strafferetlig afgørelse, er det ministeriets vurdering, at der er behov for regulering i serviceloven,

der skaber mulighed for, at personalet kan undersøge, hvilke effekter den anbragte har på sin

person, for eksempel i en inderlomme eller på kroppen, uden den anbragtes informerede samtykke.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at den gældende indgrebsmulighed i servicelovens § 137 h

om undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele suppleres af en mulighed for, at der uden

retskendelse kan træffes afgørelse om undersøgelse af, hvilke effekter den anbragte har på sin

person, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at

forebygge eller forhindre kriminalitet.

Det kunne for eksempel være i situationer, hvor der er konkret mistanke om, at den anbragte

opbevarer en lommekniv i sine knæstrømper under omstændigheder, hvor der er nærliggende risiko

for, at den pågældende vil anvende den som våben. Det kunne også være i situationer, hvor der er

konkret mistanke om, at en anbragt, der har dom til overvåget adgang til telefon, opbevarer et

simkort på sin person.

Det foreslås, at indgrebsmuligheden omfatter personer med nedsat psykisk funktionsevne, der er

anbragt i en boform, jf. servicelovens § 108, herunder i en boform, der ikke er særligt sikret.

Undersøgelsen af, hvilke effekter en anbragt har i sin besiddelse på sin person kan have karakter af

legemsbesigtigelse, der ikke kræver egentlig afklædning, men f.eks. opknapning af en skjorte eller

opsmøgning af et ærme for at se efter skjulte effekter.

Derudover kan der også foretages en nærmere undersøgelse af den anbragte, der kræver afklædning,

hvor beføling af legemet er et led i selve undersøgelsen. Forslaget skaber ikke mulighed for, at

personalet kan undersøge den anbragte persons kropsåbninger.

Undersøgelse må ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det

ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb

(proportionalitetsprincippet). Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne

tillader (skånsomhedsprincippet).

Hvis personalet i forbindelse med personundersøgelsen finder effekter, der findes behov for at

inddrage, kan der træffes afgørelse efter servicelovens § 137 i om inddragelse heraf, når det skønnes

nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre

kriminalitet.

Der kan ikke træffes afgørelse om undersøgelse af den anbragtes opholdsrum, ejendele og person,

hvis formålet med indgrebet kan nås ved mindre indgribende initiativer, herunder en pædagogisk

indsats. Servicelovens § 137 f, stk. 5, videreføres således uændret med forslaget.

3.2. Indførelse af mulighed for åbning og kontrol af post til den anbragte

3.2.1. Gældende ret

Der er ikke regulering i serviceloven, der giver personalet på boformer, jf. servicelovens § 108,

mulighed for at åbne og kontrollere post til den anbragte person uden den pågældendes informerede

samtykke.

3.2.2. Ministeriets overvejelser

På baggrund af erfaringerne med de eksisterende indgrebsmuligheder efter kapitel 24 a er det

ministeriets vurdering, at der er behov for regulering i serviceloven, der skaber mulighed for, at

personalet kan åbne og kontrollere post til den anbragte af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,

herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet uden den pågældendes informerede samtykke.

Det vurderes således at være meget svært eller umuligt for personalet at sikre, at anbragte ikke har

adgang til effekter, som det kan være nødvendigt at inddrage af ordens- eller sikkerhedsmæssige

hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet, når de anbragte har mulighed for at få

sådanne effekter tilsendt.

For at kunne sikre formålet med anbringelsen i en boform, jf. servicelovens § 108, på baggrund af

en strafferetlig afgørelse, er det ministeriets vurdering, at der er behov for regulering i serviceloven,

der skaber mulighed for, at personalet kan undersøge og kontrollere post til den anbragte uden den

anbragtes informerede samtykke.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at den gældende indgrebsmulighed i servicelovens § 137 h

om undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele suppleres af en mulighed for, at der uden

retskendelse kan træffes afgørelse om åbning og kontrol af post til den anbragte, når det skønnes

nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre

kriminalitet.

Det kunne for eksempel være i situationer, hvor der er konkret mistanke om, at den anbragte får

tilsendt euforiserende stoffer eller våben, som besiddes i strid med den almindelige lovgivning,

herunder lovgivningen om euforiserende stoffer og lovgivningen om våben m.v. For personer, der

har dom om overvåget brug af telefon og internet, kunne det også være en mobiltelefon eller et sim-

kort. Endelig kan det også være lovlige genstande, for eksempel en urtekniv eller en lighter, som

der er nærliggende risiko for, at den anbragte vil anvende til at true ordenen eller sikkerheden med,

herunder til kriminelle formål. Det foreslås, at post, som ikke bør udleveres, skal tilbagesendes, men

dog også kan tilbageholdes, så længe det af sikkerhedsmæssige hensyn er påkrævet.

Det foreslås, at indgrebsmuligheden omfatter personer med nedsat psykisk funktionsevne, der er

anbragt i en boform, jf. servicelovens § 108, herunder i en boform, der ikke er særligt sikret.

Hvis personalet i forbindelse med åbning og kontrol af post finder effekter, der findes behov for at

inddrage, kan der træffes afgørelse efter servicelovens § 137 i om inddragelse heraf, når det skønnes

nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre

kriminalitet.

Der kan ikke træffes afgørelse om åbning og kontrol af post, hvis formålet med indgrebet kan nås

ved mindre indgribende initiativer, herunder en pædagogisk indsats. Det kunne for eksempel være,

at personalet overtaler den anbragte til at åbne posten selv i personalets påsyn. Servicelovens § 137

f, stk. 5, videreføres således uændret med forslaget.

Efter forslaget skal den anbragte have adgang til ukontrolleret brevveksling med

kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 b i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, det socialtilsyn, der fører driftsorienteret

tilsyn med boformen, jf. § 2 i lov om socialtilsyn, driftsherren af boformen, social- og

indenrigsministeren, justitsministeren, domstolene, herunder Den Særlige Klageret,

Procesbevillingsnævnet, anklagemyndigheden og politiet, Folketingets Ombudsmand, medlemmer

af Folketinget, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN's

Menneskerettighedskommission, FN's Torturkomité og den advokat, der har været beskikket for

eller valgt af den pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til anbringelse i boformen

eller i en verserende straffesag. Det samme gælder brevveksling i øvrigt med advokater, der i

medfør af retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige

forsvarere. Reglen er begrundet i hensynet til den pågældendes retssikkerhed.

3.3. Indførelse af mulighed for undersøgelse og opbevaring af effekter for besøgende på særligt

sikrede afdelinger

3.3.1. Gældende ret

Der er ikke regulering i serviceloven, der giver personalet på boformer, jf. servicelovens § 108,

herunder personalet på særligt sikrede afdelinger, mulighed for at foretage undersøgelse af, om

besøgende bringer effekter ind på boformen, som det er nødvendigt at forhindre kommer ind på

boformen af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre

kriminalitet.

3.3.2. Ministeriets overvejelser

På baggrund af erfaringerne med de eksisterende indgrebsmuligheder efter kapitel 24 a er det

ministeriets vurdering, når det handler om besøgende på særligt sikrede afdelinger, at der er et

særligt behov for at sikre, at de ikke bringer effekter ind, som det er nødvendigt at forhindre

kommer ind på boformen af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge

eller forhindre kriminalitet. Der kan henvises til det strafferetlige grundlag for de personer, der er

anbragt der, herunder risiko for personskader.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at der uden retskendelse kan træffes afgørelse om

undersøgelse af effekter, der bringes ind af besøgende til anbragte på særligt sikrede afdelinger, når

det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller

forhindre kriminalitet. Afgørelsen træffes over for såvel den besøgende som den anbragte person,

hvilket giver begge personer klageadgang efter servicelovens § 137 l.

Undersøgelsen kan bestå i visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmødet, og

nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter. Denne form for

visitation kan foretages ved at klappe og beføle uden på tøjet, hvorved det kan undersøges, om den

besøgende har effekter gemt i tøjet, i lommerne eller på kroppen under tøjet. En sådan visitation

skal i givet fald foretages af personale af samme køn som den besøgende.

Visitation af den besøgendes tøj kan endvidere foretages ved, at den besøgende opfordres til at

fremvise genstande, som den pågældende har i lommer m.v. Der vil ligeledes kunne foretages en

nærmere undersøgelse af den besøgendes medbragte effekter, herunder tøj, som den besøgende ikke

er iført. Den nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter kan

bestå i gennemsyn og undersøgelse af lommer, tasker m.v., ligesom lommer og tasker m.v. kan

tømmes med henblik på eftersyn af indholdet. Undersøgelsen kan også foretages ved anvendelse af

metaldetektor.

Det er forudsat, at nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning alene kan foretages,

hvis der i det enkelte tilfælde er en begrundet mistanke om, at den besøgende vil foretage

indsmugling. Det er endvidere forudsat, at boformerne ikke vil kunne gennemtvinge

undersøgelserne uden den besøgendes medvirken, men at besøget vil kunne afvises, hvis den

besøgende nægter at lade sig undersøge.

Forslaget omfatter ikke besøgende til personer, der er anbragt på boformer, der ikke er særligt

sikret.

Udgangspunktet for den foreslåede bestemmelse er reglen i servicelovens § 137 f, stk. 5, om, at

formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan nås ved mindre indgribende initiativer, for

eksempel et tilbud om at lade tasker stå i et aflåst rum eller skab under besøget. Denne bestemmelse

videreføres således uændret med forslaget.

3.4. Udvidelse af mulighederne for aflåsning på særligt sikrede afdelinger

3.4.1. Gældende ret

Servicelovens § 137 j, stk. 1, fastslår, at kommunalbestyrelsen uden retskendelse kan træffe

afgørelse om, at den anbragte kan låses inde i sin bolig om natten i bestemte tidsrum på maksimalt

otte timer i perioden fra kl. 21.00 til kl. 8.00. Det er en betingelse for kommunalbestyrelsens

afgørelse om aflåsning, at der er nærliggende risiko for, at den anbragte ellers vil forlade

anbringelsesstedet eller boformen. Af servicelovens § 137 j, stk. 2, fremgår en række betingelser,

der skal være opfyldt, for at indgrebet kan iværksættes, herunder at indgrebet skal være forsvarligt

og ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko for den anbragte.

Der er ikke hjemmel i serviceloven til at aflåse den enkelte anbragtes bolig for natten af ordens-

eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.

Ved en særligt sikret afdeling forstås, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse om magtanvendelse og andre

indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for

voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven, en afdeling, der hele eller næsten hele døgnet

har yderdøre og vinduer konstant aflåst.

3.4.2. Ministeriets overvejelser

På baggrund af erfaringerne med de eksisterende indgrebsmuligheder efter kapitel 24 a er det

ministeriets vurdering, at for boformen Kofoedsminde, som er den eneste boform i Danmark med

særligt sikrede afdelinger for voksne, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelsen om magtanvendelse og

andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger

for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven, kan der i særlige tilfælde være behov for

at kunne aflåse den enkelte anbragtes bolig for natten af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,

herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Der kan på lignende vis være behov for at

kunne aflåse en eller flere af de særligt sikrede afdelinger for natten. Det kunne for eksempel være

med henblik på at sikre en hensigtsmæssig døgnrytme for de pågældende, når dette forgæves har

været forsøgt med pædagogiske tiltag, eller for at nedbringe ulovlig aktivitet blandt de anbragte som

f.eks. udveksling af ulovlige genstande.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at en person, der er anbragt på en særligt sikret afdeling, kan

låses inde i sin bolig i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00 af ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Gennemførelse af

indgrebet forudsætter, at betingelserne i den foreslåede § 137 j, stk. 3, alle er opfyldt, herunder at

indgrebet skal være forsvarligt og ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko for den anbragte.

Det foreslås endvidere, at der skabes hjemmel til, at en eller flere særligt sikrede afdelinger inden

for det samlede særligt sikrede afsnit af boformen kan aflåses i op til otte timer i perioden mellem

kl. 21.00 og 8.00 af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller

forhindre kriminalitet. Gennemførelse af indgrebet forudsætter, at betingelserne i den foreslåede §

137 j, stk. 3, alle er opfyldt, herunder at indgrebet skal være forsvarligt og ikke indebærer en

sundhedsmæssig risiko for den anbragte.

Udgangspunktet for den foreslåede bestemmelse er reglen i servicelovens § 137 f, stk. 5, om, at

formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan nås ved mindre indgribende initiativer, herunder

en pædagogisk indsats. Denne bestemmelse videreføres således uændret med forslaget. For

eksempel kan problemerne i nogle tilfælde forebygges via beboersammensætningen på den enkelte

afdeling.

3.5. Indførelse af mulighed for brug af isolationsrum i forbindelse med særligt sikrede afdelinger

3.5.1. Gældende ret

Servicelovens § 127, stk. 1, fastslår, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende

fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at

føre denne tilbage til boligen, når der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at

forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og

forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko, og lovens

andre muligheder forgæves har været anvendt. Bestemmelsen omfatter personer med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk

bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud

efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter servicelovens §§ 125-129.

Bestemmelsen omfatter både personer, der er anbragt på en boform, jf. servicelovens § 108, på

baggrund af en strafferetlig afgørelse, afsagt ved dom eller kendelse, og personer, hvor dette ikke er

tilfældet.

Bestemmelsen indeholder imidlertid ikke hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse

om anbringelse af personer i særligt afsondret isolationsrum.

3.5.2. Ministeriets overvejelser

Personer, der anbringes på særligt sikrede afdelinger på baggrund af en straffesag, kan nogle gange

være stærkt fysisk udadreagerende og voldsomme, og der kan opstå situationer, hvor de er til fare

for sig selv og andre, herunder andre medbeboere og personalet.

Den gældende bestemmelse i servicelovens § 127, stk. 1, om tilbageførelse til boligen vurderes

derfor at være utilstrækkelig, når det handler om at varetage den anbragtes, andre medbeboeres og

personalets sikkerhed. Bestemmelsen indeholder ikke hjemmel til at isolere personen, indtil faren er

ophørt. Der er således ikke hjemmel i serviceloven til at føre en voksen tilbage til et lokale med låst

dør, og fysiske indgreb i form af tilbageholdelse i boligen skal kombineres med tryghedsskabende

initiativer m.v. og forudsætter, at der er personale til stede, som kan yde denne hjælp.

§ 14, stk. 1, i lov om voksenansvar, der træder i kraft den 1. januar 2017, fastslår, at lederen af en

sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, eller dennes

stedfortræder kan beslutte at anbringe et barn eller en ung i et særligt afsondret isolationsrum, når

der er overhængende fare for, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre. Det er ministeriets

vurdering, at der er behov for indførelse af en tilsvarende hjemmel for så vidt angår særligt sikrede

afdelinger i forbindelse med en boform, jf. servicelovens § 108.

3.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at der for anbragte på særligt sikrede afdelinger i en boform,

jf. servicelovens § 108, kan træffes afgørelse om anbringelse i et særligt afsondret isolationsrum,

når der er overhængende fare for, at den anbragte skader sig selv eller andre.

Forslaget skaber mulighed for isolation i op til fire timer, men isolationen skal bringes til ophør

straks, når betingelserne for at gennemføre indgrebet ikke længere er til stede. Der kan således være

tilfælde, hvor den anbragte person ret hurtigt, for eksempel efter en halv time, falder til ro, og der

ikke længere er grundlag for at gennemføre indgrebet.

Gennemførelse af indgrebet forudsætter, at betingelserne i den foreslåede § 137 j, stk. 3, alle er

opfyldt. Det er således en forudsætning for anbringelse i et særligt afsondret isolationsrum, at

indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko for de anbragte, og at de

anbragte ikke er selvmordstruede. Derudover er det en forudsætning, at de anbragte har

tilkaldemuligheder fra det særligt afsondrede isolationsrum, som de pågældende er i stand til at

betjene, og at personalet via disse kan tilkaldes, samt at de anbragte har adgang til toilet og vand, og

at der iværksættes jævnlig overvågning i det tidsrum, hvor de pågældende er låst inde.

Udgangspunktet for den foreslåede bestemmelse er reglen i servicelovens § 137 f, stk. 5, om, at

formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan nås ved mindre indgribende initiativer, herunder

en pædagogisk indsats. Denne bestemmelse videreføres således uændret med forslaget.

3.6. Ændring af tidspunktet for registrering af indgreb mv.

3.6.1. Gældende ret

Servicelovens § 137 m slår fast, at ethvert indgreb efter §§ 137 g -137 j, der har været iværksat, skal

registreres og indberettes af lederen af anbringelsesstedet eller dennes stedfortræder. Bestemmelsen

svarer til de regler, der gælder for registrering af magtanvendelse over for børn og unge, jf. § 123 i

serviceloven, og §§ 42-43 i bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse over for

børn og unge anbragt uden for hjemmet samt de nye regler der videreføres i kraft af vedtagelsen af

lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar for anbragte børn og unge. Dog er der i § 137 m et krav

om, at registreringen og indberetningen til den pågældendes handlekommune skal foretages straks,

mens registrering på børneområdet skal ske inden for 24 timer, hvorefter indberetningen skal sendes

videre til pågældende handlekommune.

3.6.2. Ministeriets overvejelser

Henset til at der på børneområdet skal ske registrering inden for 24 timer af alle indgreb, bør dette

også gælde indgreb foretaget efter kapitel 24 a. I så fald sikres det, at der fortsat sker en hurtig

registrering og indberetning til de relevante myndigheder mv., men at anbringelsesstedets leder eller

dennes stedfortræder får et kort tidsrum til at overveje hændelsen og til at foretage selve

registreringen. Dette vurderes også at være en fordel i forhold til den anbragte, som indgrebet er

eller har været rettet mod, og som i den forbindelse har ret til at ledsage indberetningen med sin

egen redegørelse.

3.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der sker en ensretning af reglerne om tidfristen for registrering af iværksatte indgreb

på børne- og voksenområdet, så dette fremover skal ske inden for 24 timer, og at indberetningen til

den ansvarlige handlekommune efter §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område herefter skal ske uden ugrundet ophold. De øvrige regler om registrering og

indberetningen i bestemmelsen forbliver uændrede, jf. dog nr. 13.

3.7. Præcisering af bemyndigelsesbestemmelser mv., som følge af vedtagelse af lov nr. 647 af 8.

juni 2016 om ændring af lov om social service

3.7.1. Gældende ret

Lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar for anbragte børn og unge træder i kraft 1. januar

2017. Lov nr. 647 af 8. juni 2016 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov

om folkeskolen (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar for anbragte børn og

unge m.v.) trådte delvis i kraft 1. juli 2016 i forhold til bestemmelserne om ændringerne i lov om

socialtilsyn, adgangen for regionerne til at etablere delvis lukkede afdelinger på sikrede

døgninstitutioner, fastsættelse af regler om kost og logi samt bemyndigelse til at fastsætte regler om

beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste, mens den del af lovforslaget, der vedrører

konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge, træder i

kraft 1. januar 2017.

Lovene regulerer adgangen til at anvende magt og foretage andre indgreb i selvbestemmelsesretten

over for anbragte børn og unge og består dels af en videreførelse og præcisering af allerede

eksisterende regler, dels en udvidelse af adgangen til at anvende magt.

3.7.2. Ministeriets overvejelser

Efter vedtagelsen af loven har det vist sig, at der er behov for at foretage konsekvensændringer i

form af præciseringer af enkelte bemyndigelsesbestemmelser, aldersangivelser mv. samt enkelte

rettelser af fejl, der er konstateret efter lovenes vedtagelse.

3.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det, i lighed med hvad der gælder i magtanvendelsesbekendtgørelsen i dag,

videreføres i serviceloven, at børn og unge, der er fyldt 12 år, kan anbringes på sikrede

døgninstitutioner efter § 63 b, stk. 1, at lederen eller dennes stedfortræder kan træffe midlertidig

beslutning om at overføre et barn eller en ung, der er fyldt 12 år, fra en åben døgninstitution, jf. §

66, stk.1, nr. 6, til en tilknyttet sikret døgninstitution, uanset hvilket anbringelsesgrundlag, der

ligger til grund for anbringelsen uden for hjemmet, og at det er kommunalbestyrelsen, der træffer

afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på en sikret

døgninstitution.

Derudover tydeliggøres det, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

dispensation fra aldersgrænsen i stk. 1, forholdene på samt anvendelse af sikrede døgninstitutioner,

herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den

konkrete anbringelse, at det kun er børn og unge, der er fyldt 15 år, der kan anbringes på en særligt

sikret afdeling, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under

den konkrete anbringelse på en særligt sikret afdeling, og at social- og indenrigsministeren kan

fastsætte nærmere regler om forholdene på samt anvendelse af særligt sikrede afdelinger, herunder

om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete

anbringelse samt om orientering af forældremyndighedens indehaver.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Med forslaget får kommunerne supplerende indgrebsmuligheder i forhold til at sikre fuldbyrdelsen

af de strafferetlige foranstaltninger, som kommunerne udmønter på det sociale område over for

personer, der er frihedsberøvet og anbragt i boformer efter serviceloven. Lovforslaget har ikke

økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx. xx 2016 til den xx. xx 2016 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer: 3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Amnesty

International, Ankestyrelsen, Civilstyrelsen, Dansk Handicapforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk

Psykologforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske

Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, FOA,

Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af

Statsforvaltningsjurister, HK/kommunal, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Fagbevægelse,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landforeningen KRIM, Landsforeningen LEV,

Lægeforeningen, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Procesbevillingsnævnet,

Retslægerådet, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for

Socialt Udsatte, samtlige byretter, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Lederforum,

Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Ingen

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Nej X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I forhold til servicelovens §§ 63 a – 63 c som affattet i lov nr. 647 af 8. juni 2016, jf. § 1, nr. 5 er der

alene tale om en ændring i § 63 b stk. 1 og § 63 c, stk. 1, tilføjelse i § 63 b af et nyt stk. 3 og 4 og

nyaffatning af stk. 3, der bliver stk. 5, samt tilføjelse i § 63 c af et nyt stk. 4 og nyaffatning af stk. 4,

der bliver stk. 5. Af lovtekniske grunde er §§ 63 a - § 63 c dog nyaffattet i sin helhed i dette

lovforslag § 1, nr. 1 og bemærkningerne hertil med indarbejdelse af ovennævnte ændringer og

tilføjelser gengivet på ny nedenfor, samtidig med, at § 1, nr. 5 i lov nr. 647 af 8. juni 2016 ophæves.

Efter gældende ret er det kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om valg af konkret

anbringelsessted, når der er truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. servicelovens §

52, stk. 3, nr. 7 eller § 58, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Dog er det efter servicelovens § 123 b, stk. 3, børn

og unge-udvalget, der træffer afgørelse om at anbringe et barn eller en ung på en delvis lukket

afdeling eller en delvis lukket institution. Det foreslås med lovforslagets §§ 63 b-63 c, at denne

kompetence overføres til børn og unge-udvalget. Det foreslås således, at børn og unge-udvalget

fremover skal træffe afgørelse om anvendelse af delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner,

delvis lukkede døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, når

anbringelsen sker af sociale årsager.

Børn og unge-udvalgets stillingtagen sker på baggrund af en indstilling fra kommunalbestyrelsen,

og anvendelsen af de enkelte institutionstyper kan alene træffes, når betingelserne for anvendelse af

den enkelte institutionstype er opfyldt i det konkrete tilfælde.

Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse på en delvis lukket afdeling eller institution, en

sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling kan træffes på samme møde, som børn og

unge-udvalget træffer afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke. Afgørelse om

anbringelse uden for hjemmet skal dog træffes først og efter en selvstændig indstilling fra

kommunen efter reglerne i servicelovens §§ 58 og 59.

Til § 63 a

Efter lovforslagets

§ 63 a, stk. 1,

træffer børn og unge-udvalget afgørelse om anbringelse på delvis

lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf.

§ 52, stk. 1 og § 58. Bestemmelsen viderefører den gældende § 123 b i serviceloven og § 7, stk. 2, i

magtanvendelsesbekendtgørelsen. Der er ikke hermed tiltænkt ændringer i gældende ret.

§ 63 a, stk. 2,

angiver, at delvis lukkede afdelinger og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner

for børn og unge mellem 12 og 17 år efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, alene må anvendes, når

der er risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af

kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer. Det skal

endvidere være afgørende for den socialpædagogiske behandling, at yderdøre og vinduer kan

aflåses i perioder, eller at der er mulighed for at fastholde barnet eller den unge fysisk.

Institutionstypen kan således kun anvendes for børn og unge fra 12 år og til og med 17 år og er

målrettet børn og unge med negativ og udadreagerende adfærd, misbrugsproblemer eller kriminel

adfærd med behov for et længerevarende behandlingsforløb. Kriterierne for anvendelse af delvis

lukkede døgninstitutioner er således knyttet til barnet eller den unge og ikke til forhold i hjemmet

eller hos forældrene.

Formålet med denne institutionstype er at standse udviklingen af et uheldigt adfærdsmønster hos et

barn eller en ung ved at få barnet eller den unge gennem et længerevarende behandlingsforløb. Det

afgørende for anvendelse af denne type institution er således, at det vurderes, at det er påkrævet for

at kunne yde den nødvendige socialpædagogiske behandling, at barnet eller den unge kan fastholdes

eller tilbageholdes eller fastholdes fysisk i de perioder, hvor der er behov for det. Det kan f.eks.

være, hvis barnet eller den unge har givet udtryk for at ville rømme fra institutionen, eller hvis

barnets eller den unges adfærd i øvrigt tilsiger et behov for fastholdelse eller tilbageholdelse, og en

socialpædagogisk indsats og dialog ikke vurderes at være tilstrækkeligt til at overbevise barnet eller

den unge om at opgive sit forehavende. Det er ikke en forudsætning for anvendelse af

institutionstypen, at den anbringende kommune tidligere har forsøgt anbringelse af barnet eller den

unge på en åben institution, eller at barnet eller den unge tidligere er rømmet eller har begået

kriminalitet.

De øgede muligheder for magtanvendelse, der eksisterer på en delvis lukket døgninstitution eller

delvis lukket afdeling, begrænses til de perioder, hvor barnet eller den unge har behov for en

intensiv indsats for at kunne fastholdes i den socialpædagogiske behandling.

Bestemmelsens stk. 2 angiver desuden, at yderdøre og vinduer kan aflåses i perioder, og at børn og

unge kan fastholdes fysisk på delvis lukkede institutioner og delvis lukkede afdelinger på

døgninstitutioner. I praksis vil muligheden for tilbageholdelse af det enkelte barn eller den enkelte

unge i form af periodevis aflåsning af yderdøre og vinduer kunne ske ved, at der på institutionen er

en afdeling, hvor det er muligt at aflåse yderdøre og vinduer.

Ved fysisk fastholdelse forstås, at der fysisk tages fast i barnet eller den unge i en kortere periode

eller at den pågældende mandsopdækkes. Der er således adgang til at anvende mere magt end ved

fysisk magtanvendelse efter § 9 i forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge.

Den fysiske magtanvendelse må dog ikke erstatte omsorg og socialpædagogisk behandling, og den

må alene anvendes, når det har afgørende betydning f.eks. for at forhindre barnet eller den unge i at

rømme, begå kriminalitet, indtage euforiserende stoffer eller deltage i banderelaterede aktiviteter.

Når barnet eller den unge fastholdes, skal indgrebet være proportionalt med det, der skal opnås med

indgrebet.

§ 63 a, stk. 3,

angiver, at kommunalbestyrelsen som hidtil træffer afgørelse om de nærmere rammer

og vilkår for tilbageholdelse og fastholdelse, jf. §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar over for

anbragte børn og unge under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller en

delvis lukket afdeling på en døgninstitution. Kommunalbestyrelsens afgørelse sætter rammerne for

anvendelse af magt under anbringelsen, herunder om omfanget af tilbageholdelse i form af

aflåsning af yderdøre og vinduer, og/eller i hvilke situationer barnet eller den unge kan fastholdes

fysisk samt eventuelt øvrige vilkår.

Efter §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar vil der f.eks. kunne træffes afgørelse om, at

tilbageholdelse kun kan ske, når der er risiko for rømning, barnets eller den unges sundhed eller

udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse med en rømning, og det er afgørende for den

socialpædagogiske behandling, at barnet eller den unge ikke rømmer fra institutionen.

Der vil også kunne træffes afgørelse om, at barnet eller den unge kan fastholdes fysisk, fordi barnet

eller den unge tidligere har rømmet fra et åbent anbringelsessted og må formodes at ville rømme

igen, fordi barnet eller den unge tidligere har begået kriminalitet, og det må formodes, at barnet

eller den unge vil begå kriminalitet på ny ved udgang fra anbringelsesstedet, fordi barnet eller den

unge tidligere har indtaget euforiserende stoffer ved udgang fra anbringelsesstedet, eller fordi barnet

eller den unge tidligere har skadet sig selv, og det må formodes, at pågældende vil skade sig selv

alvorligt.

Kommunalbestyrelsen kan som led i afgørelsen fastsætte, at tilbageholdelse højst kan udgøre 5

sammenhængende dage og maksimum 30 dage i alt på et år. Ved fastsættelse af adgang til

tilbageholdelse i flere perioder af højest 5 sammenhængende dage må perioderne ikke ligge i

umiddelbar forlængelse af hinanden.

Den enkelte døgninstitution eller afdeling kan på baggrund af kommunalbestyrelsens afgørelse

tilbageholde eller fysisk fastholde barnet eller den unge inden for de fastsatte rammer. Det er

således op til institutionens leder eller dennes stedfortræder at vurdere, hvornår det konkret er

nødvendigt at anvende tilbageholdelse og/eller fysisk fastholdelse. Tilbageholdelse kan f.eks.

anvendes, når der er begrundet formodning om, at barnet eller den unge vil rømme. Institutionens

leder eller dennes stedfortræder kan f.eks. bestemme, at tilbageholdelsen skal begrænses til

bestemte tidspunkter på døgnet. Børn og unge, der tilbageholdes ud over 24 timer bør have adgang

til at opholde sig i frisk luft mindst 1 time dagligt.

Lovforslagets

§ 63 a, stk. 4,

giver som hidtil hjemmel til, at social- og indenrigsministeren kan

fastætte nærmere regler om anvendelse af og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede

døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Hjemlen vil blive anvendt til at

fastsætte regler om, i hvilke situationer de anbragte børn og unge kan tilbageholdes eller fysisk

fastholdes, hvornår der kan gives udgangsforbud samt begrænset adgang til frisk luft, og hvornår

der skal foretages indberetning.

Til § 63 b

Efter lovforslagets

§ 63 b, stk. 1,

træffer børn og unge-udvalget afgørelse om at anbringe børn og

unge mellem 12 og 17 år på en sikret døgninstitution, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1 og § 58.

Med henblik på at sikre barnets eller den unges retssikkerhed flyttes kompetencen til at træffe

afgørelse om anbringelse i sikrede institutioner herved fra kommunalbestyrelsen til børn og unge-

udvalget. Det præciseres, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at anbringe børn og

unge mellem 12 og 17 år på sikrede døgninstitutioner med undtagelse af

dispensationsbestemmelsen i stk. 4, jf. nedenfor. Tilføjelsen er en videreførelse af den eksisterende

aldersgrænse, der er fastsat i § 30, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om

magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet.

§ 63 b, stk. 2,

videreføres med visse sproglige ændringer gældende ret, som følger af § 30, stk. 1, i

magtanvendelsesbekendtgørelsen. Af bestemmelsen følger, at børn og unge kan anbringes på

sikrede døgninstitutioner som følge af sociale årsager eller via retssystemet som led i

varetægtssurrogat, afsoning af dom eller en ungdomssanktion. Herudover kan børn og unge under

15 år uden lovligt ophold i Danmark anbringes på en sikret afdeling eller døgninstitution.

Det er børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse om anbringelse af børn og unge på sikrede

døgninstitutioner af sociale årsager når betingelserne, jf.

§ 66 b, stk. 2, nr. 1-3,

er opfyldt. Efter

disse betingelser kan anbringelse på sikrede døgninstitutioner sociale årsager således ske, når det er

absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre, og faren ikke på

forsvarlig måde kan afværges ved andre mere lempelige forholdsregler, når det i en indledende

iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre

socialpædagogiske behandling, eller når det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode er

slået fast at det er absolut påkrævet, at iværksætte et længerevarende behandlingsforløb på en sikret

afdeling eller døgninstitution.

Anbringelse af børn og unge på sikrede institutioner kan desuden, jf.

§ 63 b, stk. 2, nr. 4-6,

ske i

stedet for varetægtsfængsling, jf. § 765 i retsplejeloven, som led i afsoning jf. § 78, stk. 2, i lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., når betingelserne i forslagets § 63 b, stk. 2, nr. 1, 2 eller 3, samtidig er

opfyldt, eller når opholdet er et led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i straffeloven. Endelig kan

børn og unge, jf.

§ 63 b, stk. 2, nr. 7,

anbringes i sikrede institutioner, når der er tale om udlændinge

under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, jf. §§ 36-37 i udlændingeloven.

Et barn eller en ung kan anbringes på en sikret institution af sociale årsager, jf. bestemmelsens stk.

2, nr. 1-3, når det er absolut påkrævet. Kriteriet indebærer, at andre lempeligere foranstaltninger

ikke nødvendigvis skal have været prøvet, hvis de på forhånd vurderes at være utilstrækkelige.

Anvendelse af en sikret døgninstitution kan således eksempelvis være relevant i forbindelse med

meget udadreagerende børn og unge, som kan være vanskelige at rumme på åbne

anbringelsessteder.

Ophold i en sikret døgninstitution skal være påbegyndt før det fyldte 18. år. Ophold i en sikret

døgninstitution som led i ungdomssanktionen, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 6, kan dog påbegyndes

efter det fyldte 18. år, hvis kriminaliteten er begået inden det fyldte 18. år.

Med

§ 63 b, stk. 3,

tilføjes det, at lederen af en åben døgninstitution eller dennes stedfortræder kan

træffe midlertidig beslutning om overførsel af et barn eller en ung, som er anbragt på en åben

døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, til en sikret døgninstitution, der er knyttet til den åbne

døgninstitution. Dette gælder uanset hvilket anbringelsesgrundlag, der lægger til grund for

anbringelsen uden for hjemmet. Overførslen kan iværksættes uden ugrundet ophold. Beslutningen

herom skal straks forelægges børn og unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. § 74, stk.

1, nr. 7. Tilføjelsen er med visse sproglige, redaktionelle samt en enkelt indholdsmæssig ændring en

videreførelse af gældende ret, der følger af § 30, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015

om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet.

Med

§ 63 c, stk. 4,

tilføjes det, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og

vilkår under den konkrete anbringelse på en sikret døgninstitution. Tilføjelsen sker for at

tydeliggøre, at det fortsat er kommunalbestyrelsen, der fastsætter de nærmere rammer og vilkår

under den konkrete anbringelse, uanset at afgørelsen om selve anbringelsen er overført til børn og

unge-udvalget.

Med

§ 63 b, stk. 5,

præciseres omfanget af bemyndigelsesbestemmelsen, således at det foreslås, at

social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om dispensation fra aldersgrænsen i

stk. 1, forholdene på samt anvendelsen af sikrede døgninstitutioner, herunder om

kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete

anbringelse.

Hjemlen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om dispensation fra

aldersgrænsen angivet i den foreslåede § 63 b, stk. 1, så børn og unge-udvalget i særlige tilfælde

kan dispensere fra den fastsatte aldersgrænse på 12-17 år, hvis der er særlige grunde, der taler

herfor, herunder hvis et barn under 12 år i øvrigt opfylder betingelserne for anbringelse i

bestemmelsens stk. 1.

Desuden vil der blive fastsat regler om ophold uden for en sikret døgninstitution og adgang til frisk

luft samt screening af børn og unge på sikrede døgninstitutioner.

Derudover vil der blive fastsat regler om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere

rammer og vilkår for den konkrete anbringelse, herunder varigheden af opholdet samt valg af

konkret anbringelsessted.

Hjemlen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om ophold i sikret døgninstitution, der

træder i stedet for varetægtsfængsling, sker som led i en afsoning, er et led i en idømt foranstaltning

efter straffeloven eller for børn og unge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark.

Til § 63 c

Med lovforslagets

§ 63 c, stk. 1,

fastsættes, at børn og unge-udvalget træffer afgørelse om at

anbringe børn og unge, der er fyldt 15 år, på særligt sikrede afdelinger, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52,

stk. 1 og § 58. Det præciseres at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at anbringe børn og

unge, der er fyldt 15 år, på særligt sikrede afdelinger. Der vil ikke kunne dispenseres fra

aldersgrænsen. Tilføjelsen er en videreførelse af den eksisterende aldersgrænse i § 41, stk. 1, i

bekendtgørelsen nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse over for børn og unge anbragt

uden for hjemmet.

Med

§ 63 c, stk. 2,

videreføres med visse sproglige ændringer gældende ret, som følger af § 40 i

magtanvendelsesbekendtgørelsen. Af bestemmelsen følger, at en særlig sikret afdeling efter

servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, alene kan anvendes, når, der foreligger et grundlag for anbringelse i

en sikret afdeling eller døgninstitution efter forslagets § 63 b, stk. 2, når anbringelse i en sikret

døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig, på grund af forudgående særlig voldelig eller

psykisk afvigende adfærd, som har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret døgninstitution

uforsvarligt, og der i forhold til unge med psykisk afvigende adfærd, foreligger en skriftlig,

lægefaglig vurdering af, at den unge udviser aktuelle symptomer på en diagnose.

En særligt sikret afdeling adskiller sig fra almindelige sikrede døgninstitutioner ved, at der er flere

pædagogisk ansatte om hvert barn eller ung, hvilket betyder, at afdelingen kan modtage børn eller

unge, der har mere massive problemer end de børn og unge, der placeres på almindelige sikrede

døgninstitutioner.

Med

§ 63 c, stk. 3,

videreføres med visse sproglige ændringer gældende ret, som følger af § 41, stk.

1, i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Det følger af bestemmelsen, at lederen af en sikret

døgninstitution eller dennes stedfortræder, uafhængigt af at der på den sikrede døgninstitution er en

særligt sikret afdeling, kan træffe midlertidig beslutning om overførsel til en særligt sikret afdeling.

Beslutningen herom skal straks forelægge børn og unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse,

jf. § 74, stk. 1, nr. 7, i serviceloven.

Med

§ 63 c, stk. 4,

tilføjes det, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og

vilkår under den konkrete anbringelse på en særligt sikret afdeling. Tilføjelsen sker for at

tydeliggøre, at det fortsat er kommunalbestyrelsen, der fastsætter de nærmere rammer og vilkår

under den konkrete anbringelse, uanset at kompetencen til at træffe afgørelse om selve anbringelsen

er overført til børn og unge-udvalget.

§ 63 c, stk. 5,

præciseres omfanget af bemyndigelsesbestemmelsen, således at det foreslås, at social-

og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om forholdene på samt anvendelse af særligt

sikrede afdelinger, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer

og vilkår for den konkrete anbringelse samt om orientering af forældremyndighedens indehaver

Hjemlen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om ophold uden for særligt

sikrede afdelinger, adgang til frisk luft samt screening af børn og unge på særligt sikrede afdelinger.

Derudover vil der blive fastsat regler om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere

rammer og vilkår for den konkrete anbringelse, herunder varigheden af opholdet samt valg af

konkret anbringelsessted. Endelig vil der blive fastsat regler om orientering af

forældremyndighedens indehaver.

Børn og unge-udvalgets afgørelser om anvendelse af de enkelte institutionstyper i lovforslagets

forslag til §§ 63 a-63 c, kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 168. Klage til

Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 67,

stk. 1, i retssikkerhedsloven. Barnet eller den unge over 12 år samt forældremyndighedsindehaveren

har ret til advokatbistand under såvel udvalgs- som klagebehandlingen, jf. § 72 i serviceloven.

Bestemmelserne ændrer ikke, at det, når der er truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet,

og afgørelse om anvendelse af en særlig institutionstype, jf. lovforslagets forslag til §§ 63 a-63 c, er

kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om valg af det konkrete anbringelsessted på baggrund

af barnets eller den unges handleplan efter reglerne i servicelovens § 68 b.

Til nr. 2

Til § 137 e, stk. 1, nr. 1

Det fremgår af § 137 e, stk. 1, i lov om social service, at der efter reglerne i lovens kap. 24 a kan

træffes afgørelse om indgreb, jf. § 137 g-§137 j, over for personer med nedsat psykisk

funktionsevne, som er anbragt i en boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt

ved dom eller kendelse.

Lovens kap. 24 a omfatter dels personer, der er anbragt i henhold til en dom, jf. straffelovens § 68,

§ 69 og § 73, dels varetægtsarrestanter, der er anbragt, jf. retsplejelovens § 765 i en boform, jf.

servicelovens § 108.

Målgruppen er personer med domstype 1 til og med 4, der er beskrevet under punkt 7.5 i

Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2007, og som er nærmere omtalt under de almindelige

bemærkninger under punkt 2. Personer med domstype 5 i Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2007,

dvs. med dom til tilsyn af kommunen, således at den domfældte efterkommer

tilsynsmyndighedernes bestemmelse om ophold og arbejde, er ikke omfattet af servicelovens kap.

24 a.

Psykisk afvigende kriminelle, der i henhold til en strafferetlig afgørelse har en foranstaltning, der

udmøntes af det psykiatriske sundhedssystem under regionerne og af Kriminalforsorgen, er ikke

omfattet af lovens kap. 24 a.

Det foreslås, at § 137 e, stk. 1, ændres til § 137 e, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen svarer med

redaktionelle ændringer til den gældende § 137 e, stk. 1. De redaktionelle ændringer tager højde for

de foreslåede bestemmelser om at indføre særlige indgrebsmuligheder vedrørende særligt sikrede

afdelinger i en boform, jf. servicelovens § 108, og for besøgende til anbragte på særligt sikrede

afdelinger.

Til § 137 e, stk. 1, nr. 2

Efter § 137 e, stk. 1, kan der træffes afgørelse om indgreb over for personer med nedsat psykisk

funktionsevne, som er anbragt i en boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt

ved dom eller kendelse.

Med den foreslåede bestemmelse kan kommunalbestyrelsen uden retskendelse træffe afgørelse om

indgreb efter forslagets § 137 j, stk. 1, nr. 2 og 3, over for personer, der er anbragt på en særligt

sikret afdeling i en boform, jf. servicelovens § 108. Bestemmelsen omfatter dels personer, der er

anbragt i henhold til en dom, jf. straffelovens § 68, § 69 og § 73, dels varetægtsarrestanter, der er

anbragt, jf. retsplejelovens § 765.

Målgruppen omfatter personer med domstype 1-4 i Rigsadvokatmeddelelsen, som er omtalt i de

almindelige bemærkninger under afsnit 2 om Sammenhæng til det strafferetlige system.

Til § 137 e, stk. 1, nr. 3

Med den foreslåede bestemmelse kan kommunalbestyrelsen uden retskendelse træffe afgørelse om

indgreb efter forslagets § 137 h, stk. 5 og 6, over for besøgende til personer, der er anbragt på en

særligt sikret afdeling i en boform, jf. servicelovens § 108.

Til nr. 3

Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar for anbragte børn og unge

gælder servicelovens kap. 24 a kun for voksne, hvorfor henvisningen til § 9 a i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, som kun vedrører børn og unge under 18 år, ændres.

Det foreslås, at der i stedet indsættes en henvisning til § 9 b i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, da der er tilfælde, hvor personer anbringes i en boform uden

for deres opholdskommune.

Til nr. 4

Den foreslåede overskrift er en redaktionel ændring af den gældende overskrift

Undersøgelse af den

anbragtes opholdsrum og ejendele

til servicelovens § 137 h. Den foreslåede overskrift tager højde

for forslaget om supplerende undersøgelsesmuligheder i den foreslåede ny affattelse af § 137 h.

Til nr. 5

Til § 137 h, stk. 1

Efter § 137 h, stk. 1, kan der uden retskendelse træffes afgørelse om undersøgelse af den anbragtes

opholdsrum og ejendele, når dette skønnes nødvendigt af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn,

herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Der skal altid deltage mindst to ansatte ved

undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele.

Forslaget giver mulighed for, at der uden retskendelse kan træffes afgørelse om undersøgelse af den

anbragtes opholdsrum og ejendele, samt af hvilke effekter den anbragte har på sin person. Det er en

betingelse for at gennemføre indgrebet, at det skønnes nødvendigt af ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.

Den foreslåede bestemmelse svarer for så vidt angår undersøgelse af opholdsrum og ejendele til den

gældende bestemmelse i servicelovens § 137 h. Bestemmelsen foreslås videreført og suppleret af

mulighed for, at der kan træffes afgørelse om undersøgelse af, hvilke effekter den anbragte har på

sin person.

Den foreslåede bestemmelse omfatter personer, der er anbragt i boformer, jf. servicelovens § 108, i

henhold til en strafferetlig afgørelse, herunder på særligt sikrede afdelinger.

Forslaget skaber mulighed for, at personalet undersøger den anbragtes opholdsrum, tøj og tasker for

f.eks. våben, tændstikker, lightere og andre genstande, hvis der er truffet afgørelse efter

servicelovens § 137 f.

For personer, som har dom til overvåget adgang til telefon og internet, skaber bestemmelsen f.eks.

mulighed for, at personalet kan undersøge, om den anbragte opbevarer en mobiltelefon eller et

simkort, så det kan sikres, at den strafferetlige afgørelse udmøntes efter sit formål.

Forslaget skaber endvidere mulighed for undersøgelse af overflader på den anbragte persons krop

for effekter. Personalet kan for eksempel undersøge, om en person har en lommekniv i strømperne

eller et usb-stik, der indeholder børnepornografi, sat fast med hæfteplaster på sin person.

Undersøgelsen af, hvilke effekter en anbragt har i sin besiddelse på sin person kan have karakter af

legemsbesigtigelse, der ikke kræver egentlig afklædning, men f.eks. opknapning af en skjorte eller

opsmøgning af et ærme for at se efter skjulte effekter.

Derudover kan der også foretages en nærmere undersøgelse af den anbragte, der kræver afklædning,

hvor beføling af legemet er et led i selve undersøgelsen. Forslaget skaber ikke mulighed for, at

personalet kan undersøge den anbragte persons kropsåbninger.

Undersøgelse må ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det

ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb

(proportionalitetsprincippet). Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne

tillader (skånsomhedsprincippet).

Der skal altid deltage mindst to ansatte ved undersøgelser omfattet af den foreslåede bestemmelse.

En undersøgelse af, hvilke effekter den anbragte har på sin person, skal gennemføres af to personer

af samme køn som den anbragte, hvis den indebærer afklædning.

Hvis indgrebsmuligheden ikke er tilstrækkelig, f.eks. hvis den anbragte sætter sig til modværge, kan

ledelse og personale overveje at rette henvendelse til politiet. I det enkelte tilfælde vil den nærmere

håndtering da være op til politiet.

Som udgangspunkt skal den anbragte deltage i en undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og

ejendele, fordi det i almindelighed vil være mere skånsomt for den pågældende end at blive

underrettet efterfølgende om, at den pågældendes opholdsrum og ejendele er blevet undersøgt. Der

kan dog være situationer, hvor der er begrundet risiko for, at den anbragte vil blive fysisk

udadreagerende, truende eller voldelig over for personalet i forbindelse med gennemførelse af

indgrebet. I sådanne tilfælde kan indgrebet gennemføres, uden at den anbragte er til stede.

Hvis personalet i forbindelse med undersøgelsen, jf. den foreslåede § 137 h, stk. 1, finder effekter,

der findes behov for at inddrage af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at

forebygge eller forhindre kriminalitet, kan der træffes afgørelse herom, jf. servicelovens § 137 i.

Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at

formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer. Denne

bestemmelse videreføres således uændret med forslaget. Der kan således alene foretages indgreb,

når en socialpædagogisk indsats er utilstrækkelig til at varetage ordens- eller sikkerhedsmæssige

hensyn, herunder forebygge eller forhindre kriminalitet. Dette indebærer, at personalet som

udgangspunkt skal have forsøgt at overtale den anbragte til at fortælle, om den pågældende

opbevarer genstande omfattet af bestemmelsen, så den pågældende får mulighed for at udlevere

dem frivilligt.

Til § 137 h, stk. 2 og 3

Efter de gældende regler er det ikke muligt uden retskendelse at træffe afgørelse om åbning og

kontrol af post til den anbragte.

Som et stk. 2 i servicelovens § 137 h foreslås det derfor, at der uden retskendelse kan træffes

afgørelse om åbning og kontrol af post til den anbragte. Det er en betingelse for at gennemføre

indgrebet, at det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at

forebygge eller forhindre kriminalitet.

Forslaget skaber mulighed for, at personalet åbner og kontrollerer post til den anbragte, hvis der er

truffet afgørelse efter servicelovens § 137 f.

Indgrebet skal gennemføres i den anbragtes påsyn. Hvis den anbragte bliver voldelig i forbindelse

med indgrebet, kan ledelse og personale overveje at rette henvendelse til politiet. I det enkelte

tilfælde vil den nærmere håndtering da være op til politiet.

Indgrebet kan dog også gennemføres uden den anbragtes påsyn, hvis det er nødvendigt af ordens-

eller sikkerhedsmæssige hensyn. Det kan for eksempel være i situationer, hvor der er nærliggende

risiko for, at den anbragte vil være voldelig over for personalet i forbindelse med gennemførelse af

indgrebet, eller fordi der er grund til at antage, at posten indeholder farlige genstande, hvor det kan

udgøre en sikkerhedsrisiko at åbne posten i den anbragtes påsyn. Den anbragte skal orienteres straks

efter, at post til den pågældende er åbnet og kontrolleret, hvis den pågældende ikke har overværet

indgrebet.

Hvis personalet i forbindelse med undersøgelsen, jf. den foreslåede § 137 h, stk. 2, finder effekter,

der findes behov for at inddrage af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at

forebygge eller forhindre kriminalitet, kan der træffes afgørelse herom, jf. servicelovens § 137 i.

Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at

formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer, f.eks. at

den anbragte overtales til at åbne posten i personalets påsyn og give mulighed for, at personalet

kontrollerer den. Denne bestemmelse videreføres således uændret med forslaget.

Det foreslås, at post, der i forbindelse med indgrebet ikke bør udleveres til den anbragte, skal sendes

tilbage til afsenderen, men kan tilbageholdes i en periode, så længe det er påkrævet af

sikkerhedsmæssige hensyn. Sådanne sikkerhedsmæssige hensyn kan eventuelt være aktuelle i

situationer, hvor en anbragt får tilsendt en lighter, og den pågældende i perioden op til indgrebet har

sat ild til forskellige effekter under omstændigheder, hvor det kan udgøre en risiko for sikkerheden.

Til § 137 h, stk. 4

I de gældende regler er åbning og kontrol af den anbragtes post ikke reguleret.

Efter den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at der ikke er hjemmel i serviceloven til at åbne og

kontrollere den anbragtes brevveksling med de myndigheder m.v., som er positivt afgrænset i

bestemmelsen, herunder den anbragtes beskikkede forsvarer.

Til § 137 h, stk. 5 og 6

Efter de gældende regler er det ikke muligt uden retskendelse at træffe afgørelse om undersøgelse af

effekter, herunder tasker og pakker, som besøgende til anbragte bringer ind på en særligt sikret

afdeling.

Som et stk. 5 i servicelovens § 137 h foreslås det derfor, at der uden retskendelse kan træffes

afgørelse om undersøgelse af effekter, herunder tasker og pakker, som besøgende til anbragte

bringer ind på en særligt sikret afdeling. Det er en betingelse for at gennemføre indgrebet, at det

skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller

forhindre kriminalitet.

Forslaget skaber mulighed for, at personalet undersøger effekter, som besøgende bringer med, når

de er på besøg hos en anbragt på særligt sikrede afdelinger, hvis der er truffet afgørelse efter

servicelovens § 137 f. Indgrebet kan gennemføres hvor som helst på boformen. I de fleste tilfælde

skønnes det dog mest hensigtsmæssigt at tilrettelægge gennemførelsen af indgrebet, så det sker ved

fremmødet. Den foreslåede bestemmelse skaber endvidere hjemmel til, at den besøgendes

yderbeklædning kan undersøges.

Undersøgelsen kan bestå i visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmødet, og

nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter. Denne form for

visitation kan foretages ved at klappe og beføle uden på tøjet, hvorved det kan undersøges, om den

besøgende har effekter gemt i tøjet, i lommerne eller på kroppen under tøjet. En sådan visitation

skal i givet fald foretages af personale af samme køn som den besøgende.

Visitation af den besøgendes tøj også kan endvidere foretages ved, at den besøgende opfordres til at

fremvise genstande, som den pågældende har i lommer mv. Der vil ligeledes kunne foretages en

nærmere undersøgelse af den besøgendes medbragte effekter, herunder tøj, som den besøgende ikke

er iført. Den nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter kan

bestå i gennemsyn og undersøgelse af lommer, tasker mv., ligesom lommer og tasker mv. kan

tømmes med henblik på eftersyn af indholdet. Undersøgelsen kan også foretages ved anvendelse af

metaldetektor.

Det er forudsat, at nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning alene kan foretages,

hvis der i det enkelte tilfælde er en begrundet mistanke om, at den besøgende vil foretage

indsmugling. Det er endvidere forudsat, at boformerne ikke vil kunne gennemtvinge

undersøgelserne uden den besøgendes medvirken, men at besøget vil kunne afvises, hvis den

besøgende nægter at lade sig undersøge.

Hvis personalet finder genstande i forbindelse med indgrebet, som ikke bør bringes ind på en

særligt sikret afdeling, kan genstandene tilbageholdes og opbevares i et aflåst rum eller skab i

boformen under besøget. Effekterne skal udleveres til den besøgende, når den besøgende forlader

den særligt sikrede afdeling.

Personalet kan overlade til politiet at afgøre, om genstande, som bringes ind af besøgende, besiddes

i strid med lovgivningen, herunder lovgivningen om våben og euforiserende stoffer.

Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at

formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer. Det kan

for eksempel være, at personalet overtaler den besøgende til at lade sine tasker blive i sin bil i

forbindelse med besøget eller tilbyder den pågældende, at taskerne kan låses inde i et rum eller skab

på boformen.

Til nr. 6

Til § 137 j, stk. 1, nr. 1

Det fremgår af § 137 j, stk. 1, at der uden retskendelse kan træffes afgørelse om, at en anbragt i en

boform, jf. § 108, kan låses inde i sin bolig om natten i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00

og 8.00, hvis der er nærliggende risiko for, at den anbragte ellers vil undvige fra boformen.

Bestemmelsen omfatter personer, der er anbragt i boformer, jf. servicelovens § 108, i henhold til en

afgørelse truffet i forbindelse med en straffesag, herunder på den særligt sikrede afdeling på

boformen Kofoedsminde. Bestemmelsen omfatter dels personer, der er anbragt på baggrund af en

kendelse truffet i forbindelse med en straffesag, dels personer, der anbragt i henhold til domstype 1-

4, jf. punkt 7.5. i Rigsadvokatens meddelelse 5/2007.

Bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor der er risiko for, at den anbragte vil forlade

boformen, jf. servicelovens 108, uden tilladelse.

Formålet med en anbringelse på en boform, jf. servicelovens § 108, i henhold en afgørelse truffet i

forbindelse med en straffesag er at forebygge lovovertrædelser. Den anbragte er som led i den

strafferetlige afgørelse frihedsberøvet og må kun forlade boformen med særlig tilladelse.

Bestemmelsen finder således også anvendelse på tilfælde, hvor der ikke er nærliggende risiko for, at

den pågældende vil begå kriminalitet under undvigelsen.

Der er fastsat regler om tilladelse til udgang i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 200 af 25. marts

2004 om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til

strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret. Bekendtgørelsen omfatter personer over

den kriminelle lavalder. Efter denne bekendtgørelse træffes afgørelse om udgang for personer over

den kriminelle lavalder, der er anbragt i henhold til dom efter straffelovens § 68, § 69 og § 73.

Der er fastsat regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer i § 16 i bekendtgørelse nr.

732 af 29. juni 2012 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne

samt særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven.

Det er alene personer med domstype 1 og 2, der anbringes på en særligt sikret afdeling, jf. punkt

7.5. i Rigsadvokatens meddelelse 5/2007. En særligt sikret afdeling, jf. § 16 i bekendtgørelse nr.

732 af 29. juni 2012 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne

samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter

serviceloven, er omfattet af den foreslåede § 137 j.

Ifølge § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med

indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer. Der kan således alene

foretages indgreb, når den socialpædagogiske indsats ikke slår til.

Det foreslås, at § 137 j, stk. 1, ændres til § 137 j, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen svarer til den gældende

§ 137 j, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse tager højde for, at der indføres supplerende

indgrebsmuligheder i den foreslåede § 137 j, stk. 1, nr. 1, og nr. 2.

Til § 137 j, stk. 1, nr. 2

Efter de gældende regler er det ikke muligt uden retskendelse at træffe afgørelse om, at en anbragt

på en særligt sikret afdeling i en boform, jf. servicelovens § 108, kan låses inde i sin bolig om natten

i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.

Med bestemmelsen foreslås det derfor, at der uden retskendelse kan træffes afgørelse om, at en

anbragt på en særligt sikret afdeling i en boform, jf. servicelovens § 108, kan låses inde i sin bolig

om natten i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, når det skønnes nødvendigt af

ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Det

kan for eksempel være i situationer, hvor personalet forgæves har forsøgt at overtale den anbragte

person til at blive i sin bolig for natten med henblik på at skabe en hensigtsmæssig døgnrytme for

den pågældende eller i boformen. Gennemførelse af indgrebet forudsætter, at betingelserne i den

foreslåede § 137 j, stk. 3, alle er opfyldt.

Forslaget skaber mulighed for, at personalet gennemfører indgrebet, hvis der er truffet afgørelse

efter servicelovens § 137 f.

Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at

formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer,

herunder en pædagogisk indsats. Denne bestemmelse videreføres således uændret med forslaget.

Til § 137 j, stk. 1, nr. 3

Efter de gældende regler er det ikke muligt uden retskendelse at træffe afgørelse om, at en del af en

særligt sikret afdeling, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og

modtagepligt i boformer efter serviceloven, kan aflåses om natten i op til otte timer i perioden

mellem kl. 21.00 og 8.00, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,

herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.

Med bestemmelsen foreslås det derfor, at der uden retskendelse kan træffes afgørelse om, at en del

af en særligt sikret afdeling, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og

modtagepligt i boformer efter serviceloven, kan aflåses om natten i op til otte timer i perioden

mellem kl. 21.00 og 8.00, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,

herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Det kan for eksempel være i situationer, hvor

personalet forgæves har forsøgt at overtale de anbragte personer til at blive i deres boliger for natten

med henblik på at skabe en hensigtsmæssig døgnrytme for den pågældende eller i boformen.

Gennemførelse af indgrebet forudsætter, at betingelserne i den foreslåede § 137 j, stk. 3, alle er

opfyldt.

En afgørelse om at aflåse en eller flere særligt sikrede afdelinger efter den foreslåede bestemmelse,

forudsætter, at der er truffet afgørelse i forhold til den enkelte beboer, jf. servicelovens § 137 f.

Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at

formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer,

herunder en pædagogisk indsats. Denne bestemmelse videreføres således uændret med forslaget. I

nogle tilfælde kan der være beboere på en afdeling, som der er behov for at aflåse, som ikke truer

ordenen eller sikkerheden. I forhold til disse beboere skal der tages de videst mulige hensyn ved

udmøntning af afgørelsen, for eksempel et tilbud om en bolig på en anden særligt sikret afdeling.

Til § 137 j, stk. 2

Efter de gældende regler er der ikke hjemmel til, at der for anbragte på særligt sikrede afdelinger

uden retskendelse kan træffes afgørelse om anbringelse i et særligt afsondret isolationsrum, når der

er overhængende fare for, at den pågældende skader sig selv eller andre.

Med den foreslåede bestemmelse skabes hjemmel til, at der for anbragte på særligt sikrede

afdelinger uden retskendelse kan træffes afgørelse om anbringelse i et særligt afsondret

isolationsrum, når der er overhængende fare for, at den pågældende skader sig selv eller andre.

Det kan for eksempel være i situationer, hvor personalet forgæves har forsøgt at tale den anbragte til

rette, men den pågældende er i affekt og fysisk udadreagerende. Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5,

er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ikke

hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer. Denne bestemmelse videreføres

således uændret med forslaget.

Aflåsning, jf. forslagets § 137 j, stk. 1, betragtes ikke som isolation.

Forslaget skaber mulighed for, at personalet gennemfører indgrebet, hvis der er truffet afgørelse

efter servicelovens § 137 f.

Det er en forudsætning for anbringelse i et særligt afsondret isolationsrum, at indgrebet er

forsvarligt og ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko for de anbragte, og at de anbragte ikke er

selvmordstruede. Derudover er det en forudsætning, at de anbragte har tilkaldemuligheder fra det

særligt afsondrede isolationsrum, som de pågældende er i stand til at betjene, og at personalet via

disse kan tilkaldes, samt at de anbragte har adgang til toilet og vand, og at der iværksættes jævnlig

overvågning i det tidsrum, hvor de pågældende er låst inde.

Forslaget skaber mulighed for isolation i op til fire timer, men isolationen skal bringes til ophør

straks, når betingelserne for at gennemføre indgrebet ikke længere er til stede. Der kan således være

tilfælde, hvor den anbragte person ret hurtigt, for eksempel efter en halv time, falder til ro, og der

ikke længere er grundlag for at gennemføre indgrebet.

Til § 137 j, stk. 3

Det fremgår af § 137 j, stk. 2, at afgørelse om indgreb efter § 137 j, stk. 1, forudsætter, at en række

betingelser er opfyldt.

Med lovforslaget foreslås det, at § 137 j, stk. 2, bliver til § 137 j, stk. 3. Betingelserne i den

foreslåede § 137 j, stk. 3, gælder tilsvarende for indgreb efter den foreslåede § 137 j, stk. 2.

Hvis samtlige betingelser, der er nævnt i § 137 j, stk. 3, ikke er opfyldt, kan indgreb efter § 137 j,

stk. 1, eller stk. 2, ikke iværksættes.

Til nr. 7 og 8

Med den foreslåede hjemmel sikres det, at registrering af et iværksat indgreb fremover skal ske

inden for 24 timer, og at indberetning til den ansvarlige handlekommune, jf. §§ 9 og 9 b i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, herefter skal ske uden ugrundet ophold.

De øvrige krav til registrering og indberetning i bestemmelsen forbliver uændrede.

Til nr. 9

Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar for anbragte børn og unge

gælder servicelovens kap. 24 a kun for voksne, hvorfor henvisningen til § 9 a i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, som kun vedrører børn og unge under 18 år, ændres.

Det foreslås, at der i stedet indsættes en henvisning til § 9 b i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, da der er tilfælde, hvor personer anbringes i en boform uden

for deres opholdskommune.

Til nr. 10

Efter de gældende regler er der ikke krav om, at den besøgendes navn skal registreres.

Med den foreslåede bestemmelse skabes hjemmel til, at der for indgreb, der gennemføres i forhold

til besøgende, jf. § 137 h, stk. 5, skal foretages registreringer af den besøgendes navn ud over den

registrering, som den pågældende er omfattet af, jf. § 137 m, stk. 1.

Til § 2

Til nr. 1

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1. Der henvises til

bemærkningerne hertil.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2017.

Dog foreslås det, at § 1, nr. 1 og 7-9, træder i kraft den 1. januar 2017 som følge af ikrafttrædelsen

af lov nr. 647 af 8. juni 2016.