SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 405: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om udstedelse af legitimationskort, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 405
Offentligt

Sagsnr.

2016 - 2453

Doknr.

343542

Dato

Forslag

til

Lov om udstedelse af legitimationskort

§ 1.

Loven har til formål at sikre, at alle personer på 16 år og derover, der er bopæls-

registreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort.

§ 2.

Personer på 16 år og derover, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personre-

gister (CPR), kan erhverve et legitimationskort med foto, fulde navn og personnum-

mer, der udstedes af den kommune, hvor ansøgeren er bopælsregistreret i Det Cen-

trale Personregister (CPR). Legitimationskortet udstedes med en gyldighedsperiode

på 10 år.

Stk. 2.

Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for udstedelsen og

udformningen af legitimationskortet, herunder nærmere krav til, hvornår ansøgerens

identitet kan anses for godtgjort.

Stk. 3.

Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om betaling af et

gebyr for udstedelse af legitimationskortet, jf. stk. 1.

§ 3.

I lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som ændret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010

og lov nr. 327 af 23. marts 2013, foretages følgende ændring:

§ 4 ophæves.

§ 4.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

§ 5.

Legitimationskort, der ved ikrafttrædelsen af denne lov er udstedt med hjemmel i

lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som ændret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og lov

nr. 327 af 23. marts 2013, forbliver gyldige indtil udløbet af disse korts gyldighedsperi-

ode.

§ 6.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 405: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om udstedelse af legitimationskort, fra social- og indenrigsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Legitimationskort til personer under 18 år (alkoholkort)

2.1.2. Pas

2.1.3. Kørekort

2.1.4. Sundhedskort

2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.2.1. Behovet for tilpasninger af legitimationskortet til personer under 18 år

2.2.2. Anvendelse af andre legitimationsformer

2.2.2.1. Pas

2.2.2.2. Kørekort

2.2.2.3. Sundhedskort

2.2.3. Tilvejebringelse af hjemmel til et nyt legitimationskort

2.2.4. Adresseoplysninger

2.2.5. Gyldighedsperiode

2.2.6. Gebyrfastsættelse

2.2.7. Ophævelse af lovgivning om legitimationskort til personer under 18 år

2.3. Den foreslåede ordning

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. De administrative konsekvenser for borgere

6. De miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Lovforslaget har til formål at sikre, at alle borgere over 16 år, der er bopælsregistreret i

Det Centrale Personregister (CPR), har mulighed for at erhverve legitimation ud over

pas og kørekort.

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg afgav den 3. marts 2016 beretning over for-

slag til folketingsbeslutning om indførelse af gyldig billedlegitimation udover pas og

kørekort (B 31). Det fremgår af beretningen, at udvalget i sin helhed opfordrer regerin-

gen til at fremsætte lovforslag herom senest i efteråret 2016, så det sikres, at borgere

uden pas eller kørekort kan legitimere sig ved gyldig billedlegitimation. Legitimationen

skal være udstedt af en offentlig myndighed og opfylde de nødvendige krav, herunder

til datasikkerhed, så kortet godtages de steder, hvor man i dag ikke godtager andre

typer af legitimation end pas og kørekort. Beslutningsforslaget blev ikke undergivet 2.

behandling.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til B 31, at det som følge af skærpet lovgivning

mod terrorisme og hvidvaskning af penge igennem de senere år er blevet nødvendigt

at kunne legitimere sig med billedlegitimation. Forslagsstillerne anførte bl.a., at de

fleste borgere løser dette ved at fremvise kørekort eller pas, men at det for nogle bor-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 405: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om udstedelse af legitimationskort, fra social- og indenrigsministeren

gere, f.eks. synshandicappede, epileptikere m.fl., ikke er muligt at erhverve kørekort

pga. deres handicap. Disse borgere skal i stedet f.eks. fremvise pas, hvilket forslags-

stillerne mente, er uhensigtsmæssigt. Forslagsstillerne anførte bl.a. i forlængelse her-

af, at alle borgere skal kunne erhverve billedlegitimation, der minder om et kørekort.

Under 1. behandlingen af beslutningsforslaget den 26. januar 2016 tilkendegav social-

og indenrigsministeren, at regeringen var indstillet på at undersøge, om det eksiste-

rende legitimationskort der udstedes med hjemmel i lov om forbud mod salg af tobak

og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008

med senere ændringer og tilhørende bekendtgørelse om udstedelse af legitimations-

kort til personer på 16 år og derover, jf. bekendtgørelse nr. 532 af 13. juni 2004, kan

anvendes som generelt legitimationskort med nogle tilpasninger.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

I dag findes der ikke et offentligt udstedt legitimationskort, der alene har til formål at

fungere som generel legitimation, og som ikke varetager andre formål, som f.eks. at

tjene som bevis for en førerret eller som rejselegitimation.

2.1.1. Legitimationskort til personer under 18 år (alkoholkort)

Der kan med hjemmel i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under

18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som ændret ved lov nr. 707

af 25. juni 2010 og lov nr. 327 af 23. marts 2013 udstedes et legitimationskort.

De nærmere regler om legitimationskortet er fastsat i bekendtgørelse om udstedelse

af legitimationskort til personer på 16 år og derover, jf. bekendtgørelse nr. 532 af 13.

juni 2004.

Legitimationskortet har primært haft til formål, at unge på 16 år og derover skal kunne

legitimere sig ved køb af alkohol og tobak.

Legitimationskortet er imidlertid ikke begrænset til udelukkende at kunne udstedes til

unge mellem 16 og 18 år, men kan efter bekendtgørelsens ordlyd udstedes til perso-

ner på 16 år og derover. Legitimationskortet er heller ikke begrænset til kun at kunne

anvendes som legitimation i forbindelse med køb af tobak og alkohol.

Det følger af § 3 i bekendtgørelsen, at kortet påføres ansøgerens fulde navn, fødsels-

dato samt et vellignende foto. Endvidere påføres nummeret på den udstedende kom-

mune. Kommunen kan opkræve et gebyr på højst 150 kr. for udstedelsen af kortet, jf.

bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Det er kommunerne, som har ansvaret for at udstede legitimationskortet til personer

på 16 år og derover i overensstemmelse med de betingelser, der følger af ovennævn-

te bekendtgørelse.

2.1.2. Pas

Reglerne om udstedelse af pas findes i lov om pas til danske statsborgere mv. (lovbe-

kendtgørelse nr. 900 af 8. september 2008 med senere ændringer) og bekendtgørelse

om pas mv. (bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 med senere ændringer).

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 405: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om udstedelse af legitimationskort, fra social- og indenrigsministeren

Formålet med passet er, at indehaveren skal kunne legitimere sig i forbindelse med-

rejser til og fra udlandet.

2.1.3. Kørekort

De gældende regler om kørekort, herunder vedrørende betingelserne for erhvervelse

af kørekort, findes i kørekortbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 312 af 25. marts

2015 om kørekort med senere ændringer). Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i

færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013 med senere æn-

dringer.

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort med senere ændrin-

ger (3. kørekortdirektiv). Direktivet fastsætter bl.a. en række mindstekrav til udstedelse

af kørekort og til udformningen af kørekortet. Direktivet forudsætter, at et kørekort

giver førerret til én eller flere kategorier af motorkøretøjer, samt at indehaveren består

en forudgående teoretisk og praktisk prøve.

Kørekortet har til formål at dokumentere førerret til et motorkøretøj. Ved 3. kørekortdi-

rektiv er der bl.a. indført en enhedsmodel til kørekort i medlemslandene (EU-

kreditkortmodellen). Formålet hermed er bl.a. at give mulighed for at forbedre beskyt-

telsen mod forfalskninger.

2.1.4. Sundhedskort

De gældende regler om udformningen af sundhedskortet findes i bekendtgørelse om

valgfri indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort mv. (bekendtgø-

relse nr. 566 af 29. april 2015). Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i sundheds-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014.

Ifølge § 7 i ovennævnte bekendtgørelse skal sundhedskortet indeholde oplysninger

om personnummer, navn og adresse, sikringsgruppe, for gruppe 1-sikrede den valgte

læge (eller lægekompagniskab) og bopæls- eller opholdskommune

Formålet med sundhedskortet er at dokumentere retten til ydelser efter sundhedslo-

ven, jf. sundhedslovens § 12, stk. 1, og kan ikke i sin nuværende form betragtes som

et legitimationskort.

2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.2.1. Behov for tilpasninger af legitimationskortet til personer under 18 år

Legitimationskortet til personer under 18 år har primært haft til formål, at unge på 16

år og derover skal kunne legitimere sig ved køb af alkohol og tobak. Selv om den nu-

værende lovgivning ikke udelukker, at kortet kan udstedes til andre end unge mellem

16 og 18 år, bør formålet med udstedelsen af legitimationskortet ændres til at omfatte

en bredere personkreds.

Muligheden for anvendelse som generel legitimation vil endvidere kræve nogle æn-

dringer af indholdet af det eksisterende legitimationskort. Social- og Indenrigsministe-

riet har ved overvejelserne herom bl.a. taget udgangspunkt i de legitimationsoplysnin-

ger, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13. august 2013 om forebyggende

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 405: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om udstedelse af legitimationskort, fra social- og indenrigsministeren

foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (herefter be-

nævnt hvidvaskloven).

§ 12, stk. 2, i hvidvaskloven fastsætter, at legitimation for en fysisk person bl.a. i for-

bindelse med oprettelse af et fast kundeforhold i et pengeinstitut, skal omfatte navn,

adresse og personnummer eller anden lignende dokumentation, hvis den pågældende

ikke har et personnummer.

Hvidvaskloven indeholder imidlertid ikke krav om billedlegitimation. Social- og Inden-

rigsministeriet har alligevel foreslået, at legitimationskortet skal indeholde et billede af

indehaveren, jf. nærmere pkt. 57 i vejledning nr. 9184 af 24. april 2013 til lov om fore-

byggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (her-

efter benævnt hvidvaskvejledningen).

Social- og Indenrigsministeriet har imidlertid ikke foreslået at anføre indehaverens

adresse på legitimationskortet, jf. nærmere nedenfor under 2.3.

På den baggrund er det Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at legitimationskor-

tet til unge i dets nuværende form ikke kan anvendes som generel legitimation, fordi

kortet i dag kun indeholder indehaverens navn, fødselsdato og billede, men ikke per-

sonnummer.

2.2.2. Anvendelse af andre legitimationsformer

2.2.2.1. Pas

Passet har til formål at indehaveren skal kunne legitimere sig i forbindelse med rejser

til og fra udlandet, jf. afsnit 2.1.2. Passet kan derfor ikke karakteriseres som et gene-

relt legitimationskort i den forstand, at det har som sit hovedformål at fungere som

generelt legitimationskort. Praktiske hensyn, såsom passets fysiske størrelse, taler

desuden imod anvendelsen som generelt legitimationskort.

Efter en samlet vurdering er det således Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at

passet ikke er den bedst egnede legitimationsform til at fungere som generel legitima-

tion.

2.2.2.2 Kørekort

Som det fremgår af afsnit 2.1.3, har kørekortet til formål at dokumentere førerret til et

motorkøretøj. Kørekortet har således heller ikke til hovedformål at fungere som et

generelt legitimationskort.

Social- og Indenrigsministeriet vurderer desuden ikke, at der det inden for rammerne

af gældende ret er muligt at gennemføre det forslag, som fremkom under 1. behand-

lingen af B31, om at indføre et kørekort uden kategori i den forstand, at der udstedes

et kørekort, der ikke giver ret til at køre bil, men som kun kan bruges til at identificere

sig med. Baggrunden herfor er, at et kørekort som nævnt er knyttet til retten til at føre

motordrevet køretøj og alene kan erhverves under visse betingelser. Praktiske hen-

syn, herunder bl.a. risikoen for forveksling med kørekort med førerret, taler ligeledes

imod en sådan ordning.

Efter en samlet vurdering er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at kørekor-

tet ikke egner sig som generelt legitimationskort.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 405: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om udstedelse af legitimationskort, fra social- og indenrigsministeren

2.2.2.3 Sundhedskort

Som anført i afsnit 2.1.4, er formålet med sundhedskortet at dokumentere retten til

ydelser efter sundhedsloven, jf. sundhedslovens § 12, stk. 1. Der er således ikke tale

om et legitimationskort. Da sundhedskortet som følge af sit formål ikke kan betegnes

som et legitimationskort, vurderer Social- og Indenrigsministeriet heller ikke, at det i

denne sammenhæng kunne være en hensigtsmæssig løsning at sætte et foto af inde-

haveren på sundhedskortet for derved at skabe et generelt legitimationskort.

2.2.3. Tilvejebringelse af hjemmel til et nyt legitimationskort

Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt et offentligt udstedt legitimationskort, der

har som sit hovedformål at fungere som generel legitimation.

Som anført under afsnit 2.2.1, er der behov for tilpasninger af det eksisterende legiti-

mationskort til personer under 18 år, og som det fremgår af afsnit 2.2.2, er der ikke

andre eksisterende offentligt udstedte legitimationsformer, der bør anvendes som

generelt legitimationskort.

Der bør således tilvejebringes en hjemmel til udstedelsen af legitimationskortet, da

hjemmelsgrundlaget i dag administreres af Sundheds- og Ældreministeriet og er givet

med henblik på et afgrænset formål, nemlig med henblik på håndhævelse af forbud

mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år jf. ovenfor pkt. 2.1.1.

2.2.4. Adresseoplysninger

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, om legitimationskortet også bør indehol-

de oplysninger om indehaverens adresse, således at legitimationskortet indeholder

alle de ovennævnte legitimationsoplysninger.

Efter en samlet vurdering finder Social- og Indenrigsministeriet imidlertid, at dette er

uhensigtsmæssigt.

Social- og Indenrigsministeriet har ved vurderingen heraf bl.a. lagt vægt på, at det

fremgår af pkt. 55 i hvidvaskvejledningen, at hvor meget og hvilken type legitimation,

der skal indhentes, afhænger af en konkret risikovurdering. Det kan således ikke ude-

lukkes, at der i en konkret situation skal fremvises yderligere legitimation, selvom der

af legitimationskortet også fremgår adresseoplysninger. Der henvises til social- og

indenrigsministerens besvarelse af 1. marts 2016 af Social- og Indenrigsudvalgets

spørgsmål 3 ad B31.

Social- og Indenrigsministeriet har desuden lagt vægt på, at hverken pas eller kørekort

indeholder adresseoplysninger. Disse dokumenter vil således i en række situationer

også skulle fremvises i kombination med et andet dokument, der indeholder adresse-

oplysninger, f.eks. et sundhedskort.

Social- og Indenrigsministeriet har yderligere lagt vægt på, at såfremt legitimationskor-

tet også skulle indeholde indehaverens adresse, ville dette medføre, at legitimations-

kortet ville skulle udskiftes, hver gang indehaveren får ny adresse.

Hensynet til, at legitimationskortet i et vist omfang også må antages at skulle udstedes

til personer uden fast adresse, er tillige indgået i Social- og Indenrigsministeriets over-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 405: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om udstedelse af legitimationskort, fra social- og indenrigsministeren

vejelser. I disse tilfælde nævner hvidvaskvejledningen, at det kan accepteres, at kun-

deforholdet oprettes, selvom adresseoplysninger ikke foreligger. Kunden kan i stedet

indhente dokumentation fra kommunen, som bekræfter, at kunden er hjemløs.

2.2.5. Gyldighedsperiode

Legitimationskortets gyldighedsperiode ikke bør være længere, end at det er sikret

mod eksempelvis forfalskning i hele gyldighedsperioden. Rigspolitiet har i den forbin-

delse oplyst, at et billedlegitimationskort med en gyldighedsperiode på 10 år og med

et sikkerhedsniveau svarende til et kørekort vil være tilstrækkeligt sikret mod forfalsk-

ning i gyldighedsperioden.

Til sammenligning udstedes et kørekort i kategori B (til almindelig bil) med en gyldig-

hedsperiode på 15 år, dog højst til indehaverens fyldte 75. år, jf. bekendtgørelse nr.

312 af 23. marts 2015 om kørekort. Pas har for personer over 18 år normalt en gyldig-

hedstid på 10 år og for personer mellem 2 og 18 år normalt en gyldighedstid på 5 år,

jf. § 20 i bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v.

På denne baggrund er det Social – og Indenrigsministeriets vurdering, at det foreslåe-

de nye legitimationskort bør kunne udstedes med en gyldighedsperiode på 10 år.

2.2.6. Gebyrfastsættelse

Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at der ud fra et princip om, at udste-

delsen af legitimationskortet skal holdes udgiftsneutralt, skal være hjemmel til at fast-

sætte et gebyr om betaling for udstedelsen af legitimationskortet.

Gebyret skal fastsættes ud fra et princip om, at det skal være omkostningsdækkende.

Gebyrets størrelse vil blive fastsat som et maksimalt beløb i bekendtgørelsen i over-

ensstemmelse med reglerne i Finansministeriets til enhver tid gældende budgetvej-

ledning og Økonomisk-Administrative Vejledning (ØAV).

I medfør af den gældende budgetvejledning indebærer dette, at gebyret fastsættes

således, at der opnås fuld dækning for de forbundne omkostninger inkl. administrati-

onsomkostninger, således at der tilstræbes balance over en løbende 4-årig periode fra

og med regnskabsåret. Mindst en gang årligt vurderes det, om omkostningerne skal

reduceres, eller gebyrsatsen justeres for at sikre balance. Dette indebærer, at det

maksimale gebyr kan reguleres i opadgående- eller nedadgående retning, såfremt

omkostningsniveauet forbundet med udstedelsen af legitimationskortet ændres. På

baggrund af disse principper fastsætter de enkelte kommuner selv den konkrete pris

for udstedelsen af legitimationskortet.

Legitimationskortet, som efter forslaget indeholder indehaverens fulde navn, foto og

personnummer, vil kunne anvendes i en række hverdagsdagssituationer som legitima-

tion. For enkelte kommuner vil det efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse

kunne medføre en forenklet sagsgang i forhold til i dag, hvor kommunerne ikke kan

udstede et generelt legitimationskort med personnummer og derfor i nogle tilfælde

skal anvende ressourcer på at medvirke til, at borgere uden pas og/eller kørekort kan

identificere sig ved f.eks. bankforretninger mv

Da gebyret som nævnt ikke må overstige de omkostninger, den udstedende kommune

har i er forbindelse med udstedelsen af legitimationskortet, er der således ikke tale om

et fiskalt gebyr.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 405: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om udstedelse af legitimationskort, fra social- og indenrigsministeren

Det er Social- og Indenrigsministeriets forventning, at gebyret kan fastsættes lavere

end det, som opkræves for udstedelse af pas og kørekort.

Der henvises desuden til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 3.

2.2.7. Ophævelse af lovgivning om legitimationskort til personer under 18 år

Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at det specielle formål med og oplysningerne

i legitimationskortet til personer under 18 år vil kunne rummes i det foreslåede legiti-

mationskorts generelle formål og de oplysninger, som kortet efter forslaget skal inde-

holde. På denne baggrund vil der således ikke fremover være behov for de eksiste-

rende regler om legitimationskort til personer under 18 år.

2.3. Den foreslåede ordning

Lovforslaget har til hensigt, at personer på 16 år og derover, der er bopælsregistreret i

Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort med foto, fulde

navn og CPR-nummer. Lovforslaget giver en bemyndigelse til social- og indenrigsmi-

nisteren til at fastsætte de nærmere regler for udstedelsen og udformningen af legiti-

mationskortet, herunder nærmere krav til, hvornår ansøgerens identitet kan anses for

godtgjort samt regler om gebyrfastsættelse, jf. lovforslagets bemærkninger til § 2.

Betingelserne for udstedelse af legitimationskortet foreslås fastsat ved lov, hvorfor der

i bekendtgørelsen bliver tale om regler af administrativ karakter.

Lovforslaget indebærer en række tilpasninger af det eksisterende legitimationskort til

personer på 16 år og derover, således at legitimationskortet bl.a. får et nyt formål, en

bredere målgruppe og et større anvendelsesområde.

Lovforslaget tager således udgangspunkt i et eksisterende legitimationskort til perso-

ner på 16 år og derover – det såkaldte alkoholkort - der udstedes med hjemmel i lov

om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1020 af 21. oktober 2008 som ændret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og lov nr.

327 af 23. marts 2013 med tilhørende bekendtgørelse om udstedelse af legitimations-

kort til personer på 16 år og derover, jf. bekendtgørelse nr. 532 af 13. juni 2004.

Med lovforslagets § 2, stk. 1, foreslås, at personer på 16 år og derover, der er bopæls-

registreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort med

foto, fulde navn og personnummer, der udstedes af den kommune, hvor ansøgeren er

bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), med en gyldighedsperiode på

10 år. Legitimationskortet skal i en række situationer kunne anvendes som generel

legitimation.

Social- og Indenrigsministeriet foreslår således, at der sker en tilpasning af legitimati-

onskortet til personer under 18 år, der indebærer, at det fortsat er kommunerne, som

har ansvar for og administrerer udstedelsen af legitimationskortet. Herved kan man i

vidt omfang tage udgangspunkt i det eksisterende decentrale system i kommunerne til

produktion og administration heraf.

Efter en samlet vurdering er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det fo-

reslåede legitimationskort, som indeholder indehaverens fulde navn, foto og person

nummer, vil kunne anvendes i en række hverdagsdagssituationer som legitimation,

ligesom pas og kørekort også i dag anvendes som legitimation i andre situationer end

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 405: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om udstedelse af legitimationskort, fra social- og indenrigsministeren

ved rejse og kørsel. Kortet vil efter ministeriets opfattelse også kunne anvendes som

tilstrækkelig legitimation som følge af de svenske midlertidige kontrolforanstaltninger i

forbindelse med indrejse i Sverige.

Med lovforslagets § 2, stk. 2, foreslås, at social- og indenrigsministeren bemyndiges til

at fastsætte nærmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet,

herunder nærmere krav til, hvornår ansøgerens identitet kan anses for godtgjort.

Den foreslåede bemyndigelsesmodel er begrundet i, at indholdet af de nærmere reg-

ler om legitimationskortet, herunder regler om udstedelsen og udformningen af legiti-

mationskortet og kravene til godtgørelse af ansøgerens identitet, bør have et så detal-

jeret og teknisk præg, at de mest hensigtsmæssigt kan fastsættes ved bekendtgørel-

se. Ved at fastsætte disse regler ved bekendtgørelse opnås desuden en smidig mu-

lighed for løbende at evaluere et eventuelt behov for at ændre på f.eks. sikkerheds-

mæssige elementer som følge af den teknologiske udvikling.

Med lovforslagets § 2, stk. 3, foreslås, at social- og indenrigsministeren bemyndiges til

at fastsætte regler om betaling af gebyr for udstedelse af legitimationskortet. Forslaget

om, at social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om betaling af et ge-

byr for udstedelsen af legitimationskortet, har til formål at holde udstedelsen af legiti-

mationskortet udgiftsneutralt. Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at bl.a. hensy-

net til løbende overvejelser om justering af gebyrsatsen medfører, at reglerne mest

hensigtsmæssigt fastsættes ved bekendtgørelse.

Den foreslåede ordning indebærer desuden, at det i afsnit 2.1.1 beskrevne eksiste-

rende hjemmelsgrundlag på Sundheds- og Ældreministeriets område om udstedelse

af legitimationskort til personer under 18 år kan ophæves, da det foreslåede legitima-

tionskort kan erhverves af personer på 16 år og derover.

Lovforslagets § 4 indeholder således en bestemmelse, der ophæver § 4 i lov om for-

bud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr.

1020 af 21. oktober 2008 som ændret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og lov nr. 327 af

23. marts 2013, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Udstedelsesprocessen vil minde om den eksisterende for udstedelse af alkoholkort og

vurderes således ikke at indebære indførelse af nye procedurer eller systemer.

Hertil kommer, at kortet fuldt ud skal brugerfinansieres.

Samlet set vurderer Social- og Indenrigsministeriet, at lovforslaget ikke vil have øko-

nomiske konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget vil heller ikke medføre merudgifter for staten og regionerne.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 405: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om udstedelse af legitimationskort, fra social- og indenrigsministeren

Lovforslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget medfører, at borgerne får flere muligheder for at kunne legitimere sig

med generel billedlegitimation i en række hverdagssituationer. Borgerne vil f.eks. med

lovforslaget få bedre muligheder for at opfylde legitimationskrav i anden lovgivning,

herunder hvidvaskloven.

Lovforslaget vurderes således samlet at have positive konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. september 2016 til den 5. oktober

2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, BDO Kommunernes Revision A/S, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer,

Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,

DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringssty-

relsen, Domstolsstyrelsen, DSB, Finanstilsynet, Folketingets Ombudsmand, Forbru-

gerrådet Tænk, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark, Funktionærernes og Tje-

nestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale

Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Landsforeningen Ældresagen, Landsorganisationen i Danmark (LO), Politiforbundet,

Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND (De hjemløses landsorganisation), Stats-

forvaltningen, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Trafikselska-

berne i Danmark, Vestre Landsret, Østre Landsret og Ældreforum.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekven-

ser/mindre udgifter

Ingen

Flere muligheder for at

kunne legitimere sig med

generel billedlegitimation i

en række hverdagssituatio-

Negative

konsekvenser/

merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekven-

ser for det offentlige

Administrative

konse-

kvenser for det offentlige

Økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative

konse-

kvenser for erhvervslivet

Administrative

konse-

kvenser for borgerne

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 405: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om udstedelse af legitimationskort, fra social- og indenrigsministeren

Miljømæssige

konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering

EU-retlige minimumsfor-

pligtelser (sæt X)

ner.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovforslagets

§ 1

er en formålsbestemmelse, der har til formål at sikre, at alle perso-

ner på 16 år og derover, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR),

kan erhverve et legitimationskort.

Lovforslaget har til hensigt at tilbyde borgerne et supplement eller alternativ til øvrige

offentligt udstedte dokumenter, der indeholder legitimationsoplysninger, f.eks. pas og

kørekort.

Det er ikke hensigten, at legitimationskortet skal kunne anvendes som fyldestgørende

legitimation i alle tilfælde, hvor borgerne kan blive mødt med krav om legitimation,

enten som følge af krav i lovgivningen eller som følge af private virksomheders ret-

ningslinjer. Legitimationskortet skal således ikke kunne stå alene i enhver situation.

Det er imidlertid Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det foreslåede legitima-

tionskort i vidt omfang i praksis vil kunne anvendes som legitimation på samme måde,

som mange anvender f.eks. et kørekort, jf. også afsnit 2.1.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 2

Efter

§ 2, stk. 1,

kan personer på 16 år og derover, der er bopælsregistreret i Det Cen-

trale Personregister (CPR), af opholdskommunen få udstedt legitimationskort med

foto, fulde navn og personnummer.

Den pågældende persongruppe har ret til at få udstedt det i bestemmelsen nævnte

legitimationskort under de betingelser, som social- og indenrigsministeren får bemyn-

digelse til at fastsætte, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

Det er alene den persongruppe, som er nævnt i lovforslagets § 2, stk. 1, dvs. personer

der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), der har mulighed for at

få udstedt et legitimationskort. Udlændinge, herunder asylansøgere, der ikke er bo-

pælsregistreret i CPR, kan således ikke få udstedt et legitimationskort i medfør af dis-

se regler.

Begrebet ”bopælsregistreret” skal forstås i overensstemmelse CPR-lovens principper

for bopælsregistrering. Det følger således af CPR-lovens § 6, stk.1, (lovbekendtgørel-

se nr. 5 af 9. januar 2013 med senere ændringer), hvorefter kommunalbestyrelsen

skal registrere enhver i CPR på dennes bopæl i kommunen, hvis vedkommende efter

lovens kapitel 4-6 skal være registreret her i landet. Efter CPR-lovens § 6, stk. 2, skal

kommunalbestyrelsen registrere den, der ingen bopæl har, på vedkommendes faste

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 405: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om udstedelse af legitimationskort, fra social- og indenrigsministeren

opholdssted i kommunen uanset dettes karakter. For at opholdsstedet kan anses for

fast, skal opholdet have en vis varighed, hvorunder opholdsstedet ikke bevæges, jf.

CPR-lovens § 9.

Efter CPR-lovens § 6, stk. 4, skal den hidtidige bopælskommune skal fortsat have

registreret den, der intet fast opholdssted har, men kommunalbestyrelsen skal regi-

strere den pågældende som fraflyttet den tidligere adresse.

Med hensyn til forslaget om, at legitimationskortet skal indeholde et foto af ansøgeren

bemærkes, at der herved forstås et portrætbillede uden hovedbeklædning. Kommu-

nen kan, i lighed med hvad der gælder for pas og kørekort, tillade, at ansøgeren bæ-

rer hovedbeklædning på det nævnte fotografi, såfremt ansøgeren af religiøse grunde

fremsætter begæring herom. De nærmere krav til fotografiets størrelse mv. fastsættes

i bekendtgørelsen. Det er hensigten, at der skal stilles samme krav til fotografiet, som

der gælder for fotografier på kørekort, jf. bekendtgørelse nr. 312 af 25. marts 2015

med senere ændring (kørekortbekendtgørelsen).

Legitimationskortet skal påføres ansøgerens fulde navn efter navnelovgivningen i det

omfang dette er teknisk muligt, jf. CPR-lovens § 5, stk. 1. Kun mellem- og efternavne,

som ansøgeren er berettiget til at føre efter navneloven, kan anføres på legitimations-

kortet.

Men hensyn til forslagets krav om, at legitimationskortet skal indeholde personnum-

mer bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt, at der alene anføres ansøgerens fødsels-

dato. Der vil således kun kunne udstedes et legitimationskort i medfør af disse regler,

hvis ansøgeren har et dansk personnummer, jf. CPR-lovens § 3, stk. 1 og stk. 6.

Det fremgår af

§ 2, stk. 2,

at social- og indenrigsministeren i bekendtgørelsen bl.a skal

fastsætte nærmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet,

herunder nærmere krav til, at ansøgerens identitet kan anses for godtgjort. Bemyndi-

gelsen vil blive udmøntet i regler, der omhandler hvilken form for dokumentation, der

efter en konkret vurdering er tilstrækkelig til udstedelse af legitimationskortet. Til-

strækkelig dokumentation kan f.eks. være at ansøgeren ved personligt fremmøde

fremviser original dåbs- navne- eller fødselsattest, pas, kørekort eller sundhedskort.. .

Bekendtgørelsen vil ligeledes indeholde nærmere regulering af udformningen af kor-

tet, herunder f.eks. størrelsesmæssige krav til det foto, som kortet skal indeholde. Der

kan tillige indgå regulering af forhold, der skal sikre et ensartet udseende af legitimati-

onskortet i alle landets kommuner.

Efter

§ 2, stk. 3,

fastsætter social- og indenrigsministeren et gebyr for udstedelsen,

som den udstedende kommune opkræver. Efter den foreslåede bestemmelse fastsæt-

tes regler om, at der betales et gebyr for udstedelse af legitimationskortet. Det forud-

sættes, at gebyret dækker de faktiske omkostninger ved udstedelsen af kortet.

Social- og indenrigsministeren kan f.eks. også efter bemyndigelsen fastsætte regler

om frister for betaling af gebyret og eventuelle konsekvenser af manglende betaling.

Der henvises til Social- og Indenrigsministeriets overvejelser om gebyrfastsættelse i

afsnit 2.2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 405: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om udstedelse af legitimationskort, fra social- og indenrigsministeren

Formålet med og oplysningerne i legitimationskortet udstedt efter lov om forbud mod

salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21.

oktober 2008 som ændret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og lov nr. 327 af 23. marts

2013med tilhørende bekendtgørelse om udstedelse af legitimationskort til personer på

16 år og derover, jf. bekendtgørelse nr. 532 af 13. juni 2004, vil fremover kunne rum-

mes i det foreslåede legitimationskort.

Hvis en person på 16 år eller derover ønsker at legitimere sig med det foreslåede

legitimationskort i forbindelse med køb af tobak eller alkohol, kan kortet således også

anvendes til dette formål.

Der vil på den baggrund ikke fremover være behov for at udstede legitimationskort

med hjemmel i lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og af alkohol

til personer under 16 år.

Forslaget medfører, at der efter lovens ikrafttrædelse, jf. § 4, ikke kan udstedes nye

legitimationskort med hjemmel i ovennævnte lov om forbud mod salg af tobak og al-

kohol til personer under 18 år. Der henvises til afsnit 2.2. om ophævelse af lovgivning i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår legitimationskort, der allerede måtte være udstedt på lovens ikraft-

trædelsestidspunkt, henvises til lovforslagets § 5, hvorefter legitimationskort, der ved

ikrafttrædelsen af denne lov er udstedt med hjemmel i lov om forbud mod salg af to-

bak til personer under 18 år og af alkohol til personer under 16 år, jf. lov nr. 213 af 31.

marts 2004 med senere ændringer, forbliver gyldige indtil udløbet af disse korts gyl-

dighedsperiode.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Til § 5

Efter § 5 bevarer legitimationskort, der ved lovens ikrafttrædelse er udstedt i medfør af

lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som ændret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og lov

nr. 327 af 23. marts 2013, deres gyldighed indtil udløbet af disse korts gyldighedsperi-

ode.

Bestemmelsen er foreslået for at lette overgangen, således at borgerne ikke oplever

vanskeligheder, der kan være forbundet med, at et allerede udstedt og betalt legitima-

tionskort til unge, ikke længere anses som gyldig legitimation.

Til § 6

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gæl-

der for Færøerne og Grønland.