Velfærdspolitisk Analyse
Hjemløse på forsorgshjem og
herberger
Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituati-
oner. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og venner uden kontrakt, andre sover på gaden,
mens andre igen benytter midlertidige alternativer.
Denne analyse sætter fokus på brugere af forsorgshjem og herberger. Forsorgshjem og her-
berger er et tilbud til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan
opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte
omsorg og hjælp. Brugerne omfatter nogle af de mest udsatte og sårbare hjemløse.
I 2015 var der ca. 6.000 personer, som gjorde brug af et forsorgshjem. Antallet af brugere har
ligget relativt stabilt de seneste 15 år. Hovedparten af brugerne har kontanthjælp eller før-
tidspension som forsørgelsesgrundlag. Det gør sig gældende for henholdsvis 47 pct. og 24
pct. i 2014.
For langt hovedparten af brugerne gør det sig gældende, at de har komplekse problemer, der
rækker ud over det at mangle en bolig. Der er tale om mennesker, der ud over hjemløshed
kæmper med eksempelvis psykiske problemer, et misbrug eller alkoholafhængighed. Pro-
blemer, der kan have betydet, at man har mistet eller ikke kan opholde sig i sin bolig, og som
også gør det vanskeligt at få og fastholde en ny bolig.
Problemerne betyder også, at hjemløshed ikke alene kan afhjælpes ved at skaffe en bolig til
en hjemløs borger. Det er vigtigt, at den enkelte også får hjælp til fx at komme ud af misbrug,
håndtere psykisk sygdom og/eller skabe et socialt netværk.
Det lykkes at hjælpe en del brugere af forsorgshjem og herberg ud af hjemløshed. For knap
40 pct. af personerne, der har haft mindst én overnatning på et forsorgshjem, er der tegn på,
at hjemløshed ikke er et problem året efter. En stor del af dem – omkring 4 ud af 10 – bor i
almene boliger.
For tidligere brugere, hvor der er oplysninger om huslejen, ligger den typisk mellem 3.300 kr.
og 4.500 kr. om måneden. Det er på niveau med huslejen for enlige kontanthjælpsmodtagere
uden børn.
Velfærdspolitisk Analyse nr. 6
∙
September 2016
1