Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 395
Offentligt
1662557_0001.png
Fra:
Uffe Thorndahl [mailto:[email protected]]
Sendt:
25. august 2016 08:40
Til:
Folketingets Oplysning <[email protected]>
Emne:
Fw: Påligning af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg kommune. Sagsnummer
2014-213332
Social- og Indenrigsudvalget
Christinasborg
1218 København K.
Jeg skal venligst bede om oplysning om, medsendte mail af 9.8.2016 er tilgået
udvalgets medlemmer til orientering.
Med venlig hilsen
Uffe Thorndahl
----- Original Message -----
From:
Uffe Thorndahl
To:
[email protected]
Cc:
Hovedpost
;
[email protected]
;
[email protected]
;
[email protected]
;
Knut Gotfredsen
;
[email protected]
;
Borgerretsbevægelsen
;
Erik Lang
;
Tekstdoktoren
;
Allan Huglstad
;
Gert Fruelund Jensen
;
AnneChris Jensen
;
Søren Slumstrup Larsen DR Dokumentar
;
Thomas Buch-Andersen DR Magasiner
;
Nick Allentoft
Sent:
Tuesday, August 09, 2016 2:54 PM
Subject:
Fw: Påligning af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg kommune. Sagsnummer
2014-213332
Social- og Indenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1218 København K.
Jeg skal venligst bede om, at denne mail sendes til orientering for udvalgets
medlemmer.
Vedr.: Statsforvaltningen.
Det er min opfattelse, at Statsforvaltningens tilsyn med, at kommuner og
regioner udøver deres myndighed indenfor lovens rammer er en meget vigtig og
væsentlig funktion. Det er af stor betydning for sammenhængskraften i vort
samfund, at borgerne har tillid til og respekt for myndighedsafgørelserne. I den
forbindelse er Statsforvaltningens virke meget væsentlig.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 395: Henvendelse af 25/8-16 fra Uffe Thorndahl om påligning af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg kommune
Overordnet set har Social- og indenrigsudvalget også et ansvar for, at
Statsforvaltningen reelt er i stand til leve op til dette ansvar.
Vi er mange bl.a. i borgeretsbevægelsen, der ikke mener, at Statsforvaltningen
blot nogenlunde ordentlig i dag er i stand til at løfte denne opgave, i hvert fald
ikke på et niveau, som svarer til det tilsynsrådene evnede indtil d. 1.1.2007.
Jeg fremsender til orientering min mail af 30.7.2016 til Statsforvaltningen om en
konkret sag. Ønsker udvalget det, fremsender jeg gerne de to yderligere notater,
jeg har udarbejdet i denne forbindelse. Som det fremgår af mit notat, så har
Statsforvaltningen åbenbart i denne konkrete sag til hensigt klart at misligeholde
officialprincippet.
Statsrevisorerne har i februar i år rettet en endog usædvanlig skarp kritik, af
Statsforvaltningens tilsyn, som vi er mange, der med afsæt i vort kendskab til
konkrete sager fuldt ud kan tilslutte os. Statsrevisorernes kritik retter sig
imidlertid kun mod den organisering af arbejdet som
Statsforvaltningen anvender, men ikke mod kvaliteten af selve
sagsbehandlingen, herunder om tilsynet i det hele taget har de faglige og
myndighedsmæssige kompetencer som er hele forudsætningen for, at
Statsforvaltningens arbejde giver mening.
Min og mange andres gennemgang af sagerne peger tydeligt på, at
Statsforvaltningen overhovedet ikke er i nærheden af, at kunne løfte denne
meget betydningsfulde opgave Statsforvaltningen er pålagt. Dette handler både
om kompetencer, men også om ressourcer.
Jeg har en fornemmelse af, at der nok er nogle få af de ansatte som virkelig
anstrenger sig for at påtage sig dette ansvar og også er sig helt bevidst, hvor
stor betydning Statsforvaltningens tilsyn har for sammenhængskraften i vort
samfund.
Men jeg tror også, at det gælder for mange af sagsbehandlerne, at de er havnet
i tilsynet i Statsforvaltningen, fordi de ikke har kunnet få anden ansættelse. Jeg
tror heller ikke på, at de ansatte i Statsforvaltningen har megen erfaring fra
andre ansættelser, ligesom jeg har fået det indtryk, at det for hovedparten af de
ansatte i Statsforvaltninges tilsyn, at de afgangseksaminer de har præsteret
næppe er noget, der kan prales af.
Jeg synes derfor, at udvalget med det ansvar, det har bør foranledige, at der
bliver foretaget en uafhængig og kvalificeret undersøgelse af hvilke
kompetencer de ansatte i Statsforvaltningens tilsyn har.
Det kan være afklaring af uddannelser. Tidligere ansættelser. Efterfølgende
uddannelser for at kunne øge kompetencerne. Herunder uddannelse i offentlig
forvaltning især med hensyn til officialprincip. proportionalitesprincip,
forvaltningsretlig lighedsgrundsætning etc. En vurdering af de faglige krav der
stilles for at kunne løse opgaverne, sammenholdt med de ressourcer der er til
rådighed.
Der er et gammelt ord, der siger :
" Den Gud giver et embede giver han også forstanden."
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 395: Henvendelse af 25/8-16 fra Uffe Thorndahl om påligning af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg kommune
1662557_0003.png
Jeg kan oplyse, at dette gælder i hvert fald ikke de ansatte i Statsforvaltningens
tilsyn.
Med venlig hilsen
Uffe Thorndahl
Ambassadør for
Borgerretsbevægelsen
----- Original Message -----
From:
Uffe Thorndahl
To:
Hovedpost
;
Tilsynet
;
[email protected]
;
[email protected]
;
[email protected]
;
[email protected]
;
[email protected]
;
[email protected]
;
Borgerretsbevægelsen
;
Erik Lang
;
[email protected]
;
[email protected]
;
Jørn Pedersen
;
[email protected]
;
Marianne Lassen
;
Katrine Rafn
;
Mercan-Ellen Nielsen
;
Villum Christensen
;
Karina Adsbøl
;
Carsten Abild
;
[email protected]
;
Lene
Egeberg
;
Poul Poulsen
Sent:
Saturday, July 30, 2016 3:03 PM
Subject:
Fw: Påligning af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg kommune. Sagsnummer
2014-213332
Statsforvaltningen
Store Torv 10
6200 Aabenraa.
Vedr.: Påligning af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg
kommune. Sagsnummer 2014-213332.
Vordingborg kommune fremsendte d. 7.6.2016 et notat til sagen. Jeg
fremsendte notatet til den brede kreds af borgere, jeg i henhold til
forvaltningslovens § 8 stk.1 er bisidder for, samt den betydelige kreds af
borgere, der landet over følger sagen. På grundlag af disse borgeres
kommentarer fremsender jeg to notater om sagen. Det første notat er et
overordnet principielt notat, mens det andet notat mere konkret behandler de
synspunkter Vordingborg kommune er fremkommet med d. 7.6.
Som bilag 1 har jeg vedlagt den avisartikel, der blev bragt i dagbladet
Sjællandske d. 15.7. :
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 395: Henvendelse af 25/8-16 fra Uffe Thorndahl om påligning af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg kommune
De mange kommunale usandheder.
Artiklen beskriver elementer af Vordingborg kommunes mange usandheder og
er i sig selv en bekræftelse af de udsagn som forhenværende ambassadør Niels
Erik Andersen offentligt fremsatte for nogle måneder siden. Niels Erik Andersen
fastslog :
" Der eksisterer ikke i øjeblikket en forvaltningskultur i Danmark, som vi
kan være bekendt."
Og.
" Fejl og skandaler er sjældent et resultat af en enkeltstående beslutning
eller begivenhed. Der er oftest tale om forløb, der involverer udygtige og
magtfulde embedsmænd med et dårligt judgement."
En borger fomulerede sin opfattelse på denne måde i en artikel:
" Myndighederne er snarere vore fjender end vore venner."
Maglebysagen er en meget tydelig beskrivelse af myndighedernes løgne,
magtmisbrug, lovovertrædelser og manipulationer. Jeg vil derfor sende
notaterne til en række centrale aktører som :
Social- og indenrigsministeriet, Folketingets social- og indenrigsudvalg,
Statsrevisorerne, Transparency international, kommunernes landsforening.
1. Lovgrundlag.
D. 23 januar 1992 fremsatte daværende miljøminister Per Stig Møller forslag til
ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg ( Bilag 2 ). Som noget
helt nyt blev der foretaget en ændring i lovens § 2 stk.1:
" Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet
eller har betalt tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg, jf. § 3
stk.3."
Ministeren anfører i sine bemærkninger :
" Det vil kun dreje sig om ganske enkelte ejendomme, der fritages for
tilslutningsbidrag, og bestemmelsen vil have marginal betydning for de
samlede indtægter, der i øvrigt tilgår kloakforsyningen."
De samlede indtægter, der er tilgået landets kloakforsyninger siden 1992 er
overslagsmæssigt 300-400 milliarder kr. Fritagelsen for betaling af
tilslutningsbidrag efter § 2 stk.1 vil skønsmæssigt være på omkring 2 milliarder
kr. og dermed klart mindre end 1% af kloakforsyningernes samlede indtægter,
og er dermed af marginal betydning for kloakforsyningernes økonomi som
ministeren ganske rigtigt påpegede.
Bestemmelsen gav dog anledning til en række reaktioner fra kommunerne
herunder fra Viborg byråd ( Bilag 3 ), og Ebeltoft byråd ( Bilag 4 ).
Viborg byråd anfører således :
" Der vil efter kommunens opfattelse være ikke så få ejendomme - boliger
såvel som virksomheder - der med forslaget vil blive fritaget for ekstra
boligbidrag eller yderligere tilslutningsbidrag".
Ebeltoft byråd tilkendegiver :
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 395: Henvendelse af 25/8-16 fra Uffe Thorndahl om påligning af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg kommune
1662557_0005.png
" Lovforslaget lægger herudover, som en væsentlig ændring, op til, at der
fremover ikke skal betales tilslutningsbidrag til hovedkloakker og
renseanlæg."
Og.
" I og med, at de første tre hovedbegreber må vægte afgørende, bør der
efter byrådets mening også fremover opkræves et tilslutningsbidrag til
hovedkloakker og renseanlæg, idet etableringen af disse jo er en
forudsætning for, at spildevandet overhovedet kan blive renset."
Som rådgivende civilingeniør arbejdede jeg i 80érne og 90érne som konsulent
for Ebeltoft kommune, bl.a. med spildevandsafledningen. Ebeltoft kommune
lignende i denne sammenhæng meget Møn kommune. En stor del af
spildevandsafledningen foregik i kommunernes landsbyer som udgjorde en
relativt stor del af det samlede bebyggede areal.
Landsbyerne i Ebeltoft kommune var ligesom landsbyerne på Møn i det
væsentlige offentligt kloakerede. I få tilfælde blev spildevandet renset i små
renseanlæg, men for hovedparten af landsbyerne blev spildevandet renset i en
bundfældningstank inden spildevandet blev afledt til de offentlige
ledningssystemer. Ebeltoft og Møn kommuner arbejdede på helt samme måde
med at udbygge spildevandsbehandlingen og rensningen ved at planlægge
afskæring af spildevandet fra landsbyerne og samle spildevandet i større
centrale renseanlæg. Dette skulle finansieres især med påligning af
tilslutningsbidrag til hovedkloakker og renseanlæg. Denne finansieringsmodel
blev derfor umuliggjort, da Folketinget med den nye § 2 stk 1
fjernede kommunernes adgang til at pålægge ejendommene i landsbyerne
tilslutningsbidrag for de ejendomme, der allerede var tilsluttet det lokale
kommunale spildevandsanlæg i landsbyerne.
Lovændringen medførte derfor selvsagt en række udfordringer for adskillige
kommuner. Jeg ved ikke, hvordan Ebeltoft kommune håndterede problemet,
men Møn kommune og senere Vordingborg kommune valgte helt bevidst at
sabotere Folketingets beslutning og angreb derfor også direkte vort demokrati
ved at lyve overfor borgerne, fuske med de faktiske forhold samt i slutningen af
1996 at ændre oplysningerne i ca. 200 ejendommes BBR registre ved i det
skjulte om spildevandsafledningen at skrive, at ejendommen
afledte spildevandet til nedsivning eller andet fra at være tilsluttet " offentligt
spildevandsanlæg ".
Det er en meget alvorlig forbrydelse, fordi det i den gældende spildevandsplan
som byrådet endeligt vedtog i 1989 er fastslået, at ejendommene i Magleby og
en række andre landsbyer er tilsluttet et kommunalt spildevandsanlæg.
Kommunen har således begået dokumentfalsk.
Under en middag blev denne sag drøftet for et halvt år siden, og en tidligere
kommuneingeniør i Møn kommune som fortsat bor på øen forsvarede
handlingen således :
" Det var vi jo nødt til - ellers kunne vi jo ikke opkræve tilslutningsbidrag."
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 395: Henvendelse af 25/8-16 fra Uffe Thorndahl om påligning af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg kommune
Officialprincippet.
Statsforvaltningen har fuldstændigt afvist at rekvirere Møn kommunes
spildevandsplaner, fra 1978 og 1989, som dokumenterer, at ejendommene i
Magleby var tilsluttet kommunens spildevandsanlæg, hvilket er helt grotesk og
en fundamental krænkelse af grundlæggende retsprincipper. Det svarer reelt til,
at en dommer afviser at lade den forurettede i en sag om et
ejendomssalg fremlægge købsaftalen for retten.
Ofte virker det som om, Statsforvaltningen mener, at den ikke er underlagt de
sædvanlige regler som gælder al anden offentlig virksomhed. Jeg har derfor følt
mig foranlediget til at spørge det daværende økonomi- og indenrigsministerium
om dette virkelig kunne være rigtigt. Ministeriet fastslog i sit svar af 16.1.2012 (
sagsnr. 1200542 ):
" Økonomi- og Indenrigsministeriet kan i den anledning bekræfte, at
Statsforvaltningen Midtjylland - på lige fod med andre offentlige
myndigheder - skal efterleve gældende lovgivning, herunder bl.a.
forvaltningsloven samt kravene til god forvaltningsskik."
Statsforvaltningen skal derfor også overholde officialprincippet, og det vil sige, at
Statsforvaltningens undladelse af at indhente Møn kommunes
spildevandsplaner af 1978 og 1989 er en overordentlig grov overtrædelse af
officialprincippet.
Jeg har i den anledning vedlagt en afgørelse af Natur- og Miljøklagenævnet af
6.7.2015 vedrørende Svendborg kommune om misligeholdelse af
officialprincippet ( Bilag 19 - 22 ).
Det fremgår heraf, at Natur- og Miljøklagenævnet i modsætning til
Statsforvaltningen ( og Naturstyrelsen ) har undersøgt sagen som myndighed
bl.a. ved : "
i mail af 23. juni 2015 at have anmodet Svendborg kommune om
at fremsende de i afgørelsen omtalte kloakplaner fra 1947 og 1976. "
Det fremgår, at Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Svendborg kommunes
afgørelse af 8 maj og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet begrunder
sin afgørelse med bla. :
" Det er myndighedens ansvar at sikre, at en sag afgøres på et
tilstrækkeligt oplyst grundlag. Pligten til at oplyse sager er et
grundlæggende princip i forvaltningsretten og kaldes official- eller
undersøgelsesprincippet.
Omfanget af undersøgelserne i en sag afhænger af sagens karakter og af
omstændighederne i øvrigt. I det omfang myndigheden ikke umiddelbart
har adgang til de for sagsbehandlingen nødvendige oplysninger vil
myndigheden i en konkret sag kunne give påbud om tilvejebringelse af
disse oplysninger, under forudsætning af, at der er hjemmel hertil i den
relevante lov.
En forvaltningsmyndighed har altså pligt til at sørge for, at der er et
tilstrækkeligt fyldestgørende - retligt og faktisk - grundlag for at
myndigheden kan træffe en fuldt forsvarlig og lovlig afgørelse. Princippet
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 395: Henvendelse af 25/8-16 fra Uffe Thorndahl om påligning af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg kommune
er en såkaldt garantiforeskrift med det formål at bidrage til at sikre, at en
forvaltningsmyndigheds afgørelse bliver indholdsmæssig lovlig og rigtig.
Der er mellem parterne uenighed om, hvorvidt rørledningen er et vandløb,
eller en spildevandsledning ( et spildevandsanlæg )."
På grundlag af denne beskrivelse kan det konkluderes, at Vordingborg
kommune også groft har tilsidesat officialprincippet. I øvrigt bemærkes, at der
findes et betydeligt antal dokumenter i rigsarkivet som vedrører
kloakeringsbeslutninger truffet af Magleby sogneråd.
I forhold til Maglebysagen gør Natur- og Miljøklagenævnet en række
betragtninger som er meget relevante. Vordingborg kommune har støttet af
advokatfirmaet Horten gjort gældende, at ledningsanlægget i Magleby er et
rørlagt vandløb, som det daværende Præstø amt afvandede amtsvejene til,
hvorfor rørledningen ikke kunne være et spildevandsanlæg. Nu er det i sig selv
direkte løgnagtigt at påstå, at der før ledningen har ligget et vandløb, det
udelukker naturlovene fuldstændigt.
Natur- og Miljøklagenævnet gør i den konkrete sag fra Svendborg kommune
følgende bemærkninger :
" Spildevandsanlæg omfatter efter bekendtgørelsen om
spildevandstilladelser m.v. og efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4
åbne som lukkede ledninger, der tjener til afledning eller behandling af
spildevand m.v. i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet ,
afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse. Ved spildevand
forstås alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse
samt befæstede arealer, jf. bekendtgørelsens § 4 stk.2. "
Møn kommune har som det er dokumenteret i min hvidbog konkret godkendt
mere end 20 tilslutninger af husspildevand fra ejendomme i Magleby til den
fælles ledning i vejene. En del af tilladelserne er besluttet med hjemmel i
spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3. Alt overfladevand er dokumenteret
tilsluttet det fælles ledningsanlæg. På dette grundlag kan det konkluderes, at
Natur- og Miljøklagenævnet også må antages at være af den opfattelse, at
ledningsanlægget i Magleby som alt spildevand er tilsluttet må være et fælles
spildevandsanlæg drevet af kommunen. I øvrigt gælder at det fælles
spildevandsanlæg jo direkte fremgår af kommunens spildevandsplaner af 1977
og 1989.
Møn kommunes spildevandsplaner af 1977 og 1989.
Som bilag 5 er vedlagt kloakopland nr. 6 i Møn kommunes spildevandsplan
1977.
Hele oplandet er indtegnet. Som det fremgår af signaturoversigten, så er
kloakoplandet beskrevet som et :
" Område hvor detailkloak
udskiftes."
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 395: Henvendelse af 25/8-16 fra Uffe Thorndahl om påligning af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg kommune
Det fælles spildevandsanlæg er direkte vist som eksisterende ledninger, og det
fremgår af tegningen, at spildevandet føres fra landsbyen i tre forskellige
ledninger, hver med sit eget udløb : U 6.1, U 6.2, U 6.3.
Herudover er det på tegningen vist, at der skal etableres en afskærende ledning
med kraftig streg, som skal føre landsbyens spildevand mod vest. Ledningen er
planlagt som en gravitationsledning. For at dette kan fungere under regn, er der
ligeledes syd for landsbyen umiddelbart vest for Klintholm Havnevej planlagt et
forsinkelsesbassin. Det fremgår endvidere, at kommunen på dette tidspunkt
planlagde en fremtidig bebyggelse.
Bilag 6 viser et af spildevandsplanens skemaer. Magleby er som anført
kloakopland nr. 6. Kloaksystemet angives som et fællesssystem, med en samlet
spildevandsbelastning på 260 P.Ækv. På samme skema behandles også
landsbyen Borre, som i henhold til spildevandsplanen kun er kloakeret for
området Vestud, mens Borres østlige del er ukloakeret. Dette fremgår også
meget klart af skemaet. Vestud er angivet som kloakeret, mens den resterende
østlige del af Borre er angivet som ukloakeret
Bilag 7 er den sidste del af skemaet. Her oplyses vedrørende Maglebyoplandet,
at recipienten er Sømosebæk systemet, og der er de tre beskrevne udløb : U
6.1, U 6.2 og U 6.3 som er vist på oplandskortet bilag 5. I Skemaets rubrikker
21, 22 og 23 skal kommunen angive spildevandsanlæggets ejerforhold. Som det
fremgår angiver kommunen, at spildevandsanlægget i Magleby ejes af
kommunen. Kloakopland 4 er Klintholm Havn. Kloaksystemet var i 1978 privat,
og det har kommunen da også korrekt angivet i skemaet. Skemaet viser også, at
det ukloakerede opland i den østlige del af Borre ikke har angivet noget
ejerforhold af spildevandsanlægget, da dette ikke eksisterede fordi dette opland
var ukloakeret.
Bilag 8 og Bilag 9 er uddrag fra amtsrådets godkendelse af kommunens
spildevandsplan i november 1978.
På tegning nr 167 A er vist de servitutarealer og arealerhvervelser, der er
nødvendige i Magleby for at gennemføre den på bilag 5 viste afskæring af
spildevandet. Endvidere er vist afgrænsningen af kloakoplandet for Magleby. I
bilag 9 præciserer amtsrådet indholdet af godkendelsen. Amtsrådet fastslår :
" Ved spildevandsanlæggenes kapacitet forstås både arealet indenfor
kloakoplandets grænser og de i udledningstilladelserne anførte vand- og
stofmængder."
For kloakopland 6 Magleby godkendtes alene kloakoplandet for den
eksisterende bebyggelse. Det vil sige, at amtsrådets godkendelse ikke
omfattede den planlagte bebyggelse i den centrale del af Magleby.
Bilag 10 og 11 er uddrag af et referat for et møde mellem kommunen og
amtskommunen d. 26.7.1988 vedrørende spildevandsplanens revision, hvor
kommunen ønskede tids- og investeringsplanen ændret af økonomiske grunde.
For så vidt angår den planlagte afskæring mod vest af spildevandet fra Magleby
oplyses, som det er vist på oplandsplanen bilag 5. :
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 395: Henvendelse af 25/8-16 fra Uffe Thorndahl om påligning af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg kommune
" Nødvendigheden af tilslutning af spildevandet fra Magleby til Borre
renseanlæg vil blive vurderet i forbindelse med revisionen af
spildevandsplanen i 1992."
Advokatfirmaet Horten.
Dette advokatfirma som markedsfører sig som ekspert indenfor området har
solgt nogenlunde ensartede notater om spildevandsafledningen i det åbne land
til en række kommuner. Kommunerne har været lette at narre til at betale
betydelige beløb for at modtage nogle ensartede notater af helt generel og
nærmest indholdsløs karakter.
Det har Vordingborg kommune også gjort i forbindelse med Maglebysagen. Jeg
har derfor spurgt ind til de konkrete omstændigheder i Magleby og stillet meget
alvorlige spørgsmål vedrørende Hortens notat. D. 16.6.2014 modtager jeg så
medsendte mail ( bilag 12 ) fra Klavs Gravesen, der er partner i Horten.
Klavs Gravesen tilkendegiver :
" Det notat, du omtaler, har en generel karakter og er i øvrigt
sammenhængende med øvrig rådgivning, vi har givet kommunen. Notatet
forholder sig derfor ikke til de konkrete forhold, du nævner i din
redegørelse, og dem kan vi ikke kommentere på."
Advokat Klavs Gravesen giver således udtryk for, at Hortens notat ikke har
nogen konkret sammenhæng med de faktiske forhold vedrørende
spildevandsafledningen i Magleby, og derfor heller ikke kan anvendes eller
lægges til grund i den konkrete sag.
Det har kommunen imidlertid gjort, og på den mest modbydelige måde både
offentligt og direkte overfor borgere, som kommunen har truet til at betale
tilslutningsbidrag. Kommunen har bl.a. ved udvalgsformand Thomas
Christfort tilkendegivet, at den "højeste" advokatekspertise grundigt har
undersøgt forholdene i Magleby og herefter konkluderet, at kommunen ikke
alene var berettiget, men også forpligtet til at opkræve tilslutningsbidrag. En
udlægning som helt åbenbart er en direkte løgn og en meget grov aktiv
retsvildledning af borgerene.
Sagen synes i øvrigt at vise, at advokatfirmaet Horten har en etik, der tåler
sammenligning med de advokatfirmaer, der for år tilbage bistod
selskabstømmerne, og Horten måske er et dansk svar på advokatfirmaet
Mossack og Fonseca fra Panama.
Naturstyrelsen.
Statsforvaltningen bad i december 2014 Naturstyrelsen om at afgive en
vejledende udtalelse i sagen. Det viste sig at være fuldstændigt meningsløst og
formålsløst, og skatteyderne har formentlig måtte betale mellem 60.000 - 75.000
kr. for en helt værdiløs udtalelse.
Sagen vedrører alene et meget enkelt spørgsmål : " Har ejendommene i
Magleby før d. 1.1.2010 været tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg ?."
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 395: Henvendelse af 25/8-16 fra Uffe Thorndahl om påligning af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg kommune
Det juridiske grundlag fremgår af bekendtgørelse nr. 633 af 7.6.2010, hvor der i
den sidste sætning i lovens § 2 stk.1 er bestemt :
" Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der før d. 1.
januar 2010 var tilsluttet eller pålignet tilslutningsbidrag til offentligt
spildevandsanlæg i henhold til tidligere regler."
I forhold til den konkrete sag er Naturstyrelsens udtalelse af 13.4. 2015 således
fuldstændig irrelevant, med mindre den da er tænkt som et middel til yderligere
underminering af borgernes retsstilling. Jeg har derfor brugt noget tid på at få
afdækket, hvad der egentlig er foregået i et sagsforløb, der mest minder
om Kafka´s bog om processen.
Som følge af regeringsskiftet er den statslige organisering blevet endnu mere
ugennemskuelig og uforståelig, og dele af naturstyrelsen er således overført til
energistyrelsen. Jeg har derfor modtaget mails dels fra naturstyrelsen og dels fra
energistyrelsen 6.4.2016 og 24.5.2016. ( Bilag 14 - 18 )
Naturstyrelsen skriver i sit brev :
" Med den vejledende udtalelse af 13. april 2015 har Naturstyrelsen vejledt
generelt om de på det tidspunkt gældende regler vedrørende afledning af
spildevand fra boligejendomme."
Så heraf fremgår klart, at det er en fuldstændig ligegyldig udtalelse i en sag, der
alene handler om, ejendommene i Magleby har været tilsluttet kommunens
spildevandsanlæg fra det tidspunkt, hvor ejendommene fik installeret
vandskyllende toilet.
I Energistyrelsens brev understreges dog at :
" Energistyrelsen kan supplerende oplyse, at denne regel, om hvornår der
ikke kan opkræves tilslutningsbidrag, gælder uanset i hvilket årtstal en
ejendom tidligere er tilsluttet eller er pålignet tilslutningsbidrag til et
offentligt spildevandsanlæg i henhold til tidligere regler."
Det er selvfølgelig fint, at energistyrelsen er klar over det, men den vejledende
udtalelse skulle jo netop hjælpe Statsforvaltningen til at få afklaret, om
ejendommene i Magleby var tilsluttet kommunens spildevandsanlæg, da
Vordingborg kommune udskiftede detailkloakken samt udsendte
opkrævningerne af tilslutningsbidrag. Det er selvfølgelig muligt, at
Statsforvaltningen i sin korrespondance med Naturstyrelsen, har udtrykt sig så
uforståeligt, at det kan forklare, at Naturstyrelsen har kunnet spilde tid på en
menings- og værdiløs udtalelse i den konkrete sag.
Energistyrelsen siger videre:
" Naturstyrelsen og Energistyrelsen kan vejlede generelt om de gældende
regler. Dette er begrundelsen for, at der i den vejledende udtalelse af 13.
april 2015 ikke er taget konkret stilling til de i din henvendelse af 7. april
2016 under punkterne 1-4 nævnte konkrete omstændigheder og disses
betydning for den ovenfor nævnte konkrete sag hos Statsforvaltningen."
Naturstyrelsen har således ikke taget konkret stilling til nedenstående 4
særdeles relevante spørgsmål i den sag Statsforvaltningen behandler :
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 395: Henvendelse af 25/8-16 fra Uffe Thorndahl om påligning af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg kommune
1.
Hvorfor forholder Naturstyrelsen sig overhovedet ikke til de mange
tilladelser til tilslutning af spildevand hvidbogen dokumenterer ?.
Tilladelser der kun kan meddeles lovligt såfremt tilslutningen sker til et
godkendt offentligt spildevandsanlæg. Før november 1978 i henhold til
vandløbsloven af 1949 § 5 a., og efter i henhold til Storstrøms amtsråds
godkendelse af spildevandsplanen af november 1978.
2.
Hvorfor forholder Naturstyrelsen sig ikke til kommunens
spildevandsplaner af 1977 og 1989, der entydigt fastslår, at Magleby er
offentligt spildevandskloakeret, med præcis oplandsafgrænsning og
beskrivelse af hvilke ejendomme, der skal afstå arealer til
forsinkelsesbassin og den nye afskærende ledning ?.
3.
Hvorfor forholder Naturstyrelsen sig overhovedet ikke med et eneste ord
til amtsrådets godkendelse af november 1978, der retsligt set har samme
status som en landvæsenskommissionsgodkendelse, og hvor amtsrådet
fastslår, at kommunen har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for
spildevandsanlægget i Magleby ?.
4.
Hvorfor forholder Naturstyrelsen sig overhovedet ikke med et eneste ord
til det faktum, at kommunens daværende advokat Eigil Worm i en helt
identisk sag vedrørende landsbyerne Hjertebjerg og Elmelunde tydeligt
overfor kommunen i henhold til spildevandsplanen af 1989, der helt har
samme formulering vedrørende Magleby fastslår, at det er hans opfattelse,
at Hjertebjerg og Elmelunde er offentligt fælleskloakerede ?.
Jeg forudsætter derfor i henhold til officialprincippet, at Statsforvaltningen i sin
afgørelse konkret forholder sig de ovenfor nævnte spørgsmål.
Forvaltningslovens § 24.
I forvaltningslovens § 24 stk. 1 er bestemt :
" En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de
retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende
for skønsudøvelsen."
Dette krav om en egentlig og konkret indholdsmæssig begrundelse
misligeholder Statsforvaltningen meget ofte. I mange sager træffer
Statsforvaltningen en skønmæssig afgørelse, alene begrundet med eksempelvis
:
" På baggrund af en samlet bedømmelse finder Statsforvaltningen
ikke...".
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 395: Henvendelse af 25/8-16 fra Uffe Thorndahl om påligning af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg kommune
Dette er en fuldstændig indholdsløs begrundelse, som Folketingets
Ombudsmand gentagne gange har påtalt overfor myndighederne. I den
kommenterede udgave af forvaltningsloven anføres således :
" Hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen ud
over en henvisning til de retsregler, der giver hjemmel til at træffe
afgørelsen, FOB 1991, side 111 ff. ) tillige angive de hovedhensyn, der har
været bestemmende for skønsudøvelsen. Det vil således ikke være
tilstrækkeligt at anføre f.eks. "...efter alt foreliggende", " på baggrund af en
samlet bedømmelse" eller " på denne baggrund finder man ikke at...""
På baggrund af, at Statsforvaltningen meget ofte overtræder begrundelseskravet
i Forvaltningsloven, er det derfor glædeligt at Statsforvaltningen i enkelte sager
overfor anden myndighed fastslår betydningen af kravet om en indholdsmæssig
kvalificeret begrundelse.
Jeg har derfor vedlagt uddrag af en afgørelse som Statsforvaltningen traf d.
10.11.2014 i en sag vedrørende region Syddanmark. Heri anfører
Statsforvaltningen om forvaltningslovens begrundelseskrav bl.a. følgende :
" Ifølge Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 1. udgave,
2013, s. 623, skal en afgørelse indeholde en præcis henvisning til den eller
de bestemmelser ( paragraf, stykke, og eventuelt nummer eller litra ), der
er anvendt. Tilsvarende fremgår af FOB 2001.386, hvor Folketingets
Ombudsmand kritiserer begrundelserne for myndighedernes afgørelser,
idet henvisningerne til de retsregler afgørelserne var truffet efter ikke var
tilstrækkelige.
Hvis den trufne afgørelse beror på en fortolkning af de anvendte
bestemmelser, skal der tillige redegøres for indholdet af den anlagte
fortolkning, jf. Niels Fenger s. 626. Tilsvarende fremgår af FOB 2002.491,
hvor Folketingets Ombudsmand kritiserede, at begrundelsen ikke var
korrekt og tilstrækkelig."
På trods af, at Statsforvaltningen i hvert fald siden 10.11.2014 har været
bekendt med indholdet af forvaltningslovens § 24 stk.1, har Statsforvaltningen
efterfølgende i sager, jeg er bekendt med i mindst 10 tilfælde truffet afgørelser
som ikke har respekteret forvaltningslovens § 24 stk.1.
Jeg forudsætter imidlertid, at Statsforvaltningens behandling af Maglebysagen
vil være i overensstemmelse med den retsbelæring som Statsforvaltningen gav
udtryk for i sin afgørelse af 10.11.2014.
Der er noget galt i Danmark.
Jeg er sikker på, at langt hovedparten af danskerne gerne vil have respekt for og
tillid til myndighederne og deres afgørelser.Jeg tror også , at vi er mange, der
håber på, at vi ad åre vil opleve, at John Mogensens sang : "Der er noget galt i
Danmark" vil være et historisk indslag om en tid som Danmark har udviklet sig
væk fra. Men John Mogensens sidste vers i sangen, er desværre i dag et
retvisende billede af mange myndigheder og myndighedsafgørelser.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 395: Henvendelse af 25/8-16 fra Uffe Thorndahl om påligning af tilslutningsbidrag på ejendomme i Magleby, Vordingborg kommune
Der er jo noget galt i Danmark. Dybbøl Mølle maler helt ad helved´ til
Bare tegnedrengen er i orden kan man få det som man vil.
Skide vær´ med andres mening selv om det er os der står for skud.
Der er noget skævt i toppen, no,et der trænger til at skiftes ud.