Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 394
Offentligt
1662538_0001.png
Lajla Hjort
[email protected]
Sagsnr.
2016-6092
Doknr.
384732
Dato
24-08-2016
Du har i en e-mail af 22. juli 2106 rettet henvendelse til bl.a. social- og indenrigsmini-
ster Karen Ellemann vedrørende registrering i CPR.
Du oplyser i din e-mail, at en person er blevet registreret med bopæl i CPR hos dig,
uden at vedkommende reelt har boet hos dig. Du oplyser herudover, at kommunen
har oplyst, at man i kommunen er uden mulighed for at ”fange” et sådant bedrag.
Social- og Indenrigsministeriet er ansvarlig for lov om Det Centrale Personregister
(CPR-loven), som regulerer spørgsmålet om registrering af bopæl i CPR. Ministeriet
skal derfor oplyse følgende:
Efter CPR-lovens § 16 er det en forudsætning for at blive registreret som indrejst fra
udlandet i CPR, at vedkommende kan dokumentere sit lovlige ophold her i landet, at
vedkommende har et sted at bo og herudover skal opholde sig her i landet i en perio-
de på over tre måneder.
Det er tilflytningskommunen, der skal sikre, at de tre ovennævnte kriterier er opfyldt,
før en person i CPR registreres som indrejst fra udlandet. For at give kommunerne et
ekstra redskab til at sikre korrekt registrering af indrejse, er det bestemt i CPR-loven,
at kommunen kan kræve, at enhver person, der anmelder sig indrejst, skal møde per-
sonligt frem på kommunen.
Når en person er blevet registreret som indrejst i CPR, gælder de almindelige regler
for indenlandske flytninger ved eventuelle efterfølgende flytninger. Når der anmeldes
en indenlandsk flytning, afgør tilflytningskommunen således, om den anmeldte flytning
opfylder betingelserne i CPR-loven for at blive registreret i CPR. Det forhold, at en
indenlandsk flytning nu som udgangspunkt skal anmeldes digitalt, har ikke ændret
ved, at en kommune ikke må lade en anmeldt flytning gå på plads i CPR, hvis kom-
munen er i tvivl om, hvorvidt den anmeldte flytning er korrekt. Kommunen skal i en
sådan situation først undersøge sagen. Det kan herudover oplyses, at en kommune
ved enhver anmeldelse af flytning til en adresse, hvor der i forvejen er bopælsregistre-
ret andre personer, har mulighed for at udsende en såkaldt ”logiværtserklæring”, hvor-
ved de personer, der i forvejen er registreret på adressen, får lejlighed til at be- eller
afkræfte, om vedkommende reelt tilflytter denne adresse.
Du kan finde CPR-lovgivningen her:
https://cpr.dk/lovgivning/lovstof/
Med venlig hilsen
Carsten Grage
CPR-kontoret