SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 389: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om psykologer m.v. (Offentliggørelse af tilsynssager på psykologområdet, adgang for Psykolognævnet til at give påbud, ændring af Psykolognævnets sammensætning m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 389
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om psykologer m.v.

(Offentliggørelse af tilsynssager, adgang til at give påbud, ændring af Psykolognævnets sammen-

sætning m.v.)

§1

I lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 8. marts 2012, foretages følgende æn-

dringer:

Overskriften til

kapitel 1

affattes således:

»Kapitel 1

Titelbeskyttelse«.

§ 1

affattes således:

»§

Ret til at betegne sig som psykolog har kun den, der ved et universitet eller anden højere

uddannelsesinstitution har bestået kandidateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksamen.

Stk. 2.

Ret til at betegne sig som autoriseret psykolog har kun den, der har fået autorisation som

psykolog efter § 2.«

Efter § 1 indsættes:

»Kapitel 1 a

Meddelelse af autorisation«.

§ 2

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Ret til at få autorisation som psykolog har endvidere enhver, der i udlandet har gennem-

gået en uddannelse, som kan ligestilles med de i stk. 1 nævnte uddannelser.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 2, stk. 2,

som bliver stk. 3, indsættes efter »Autorisationen«: »efter stk. 1 og 2«, og », der fører

en fortegnelse over meddelte autorisationer« udgår.

§ 2, stk. 3, 1. pkt.,

som bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »må antages at være farlig for sine med-

mennesker under udøvelse af virksomhed som psykolog enten på grund af udvist grov uduelighed

eller på grund af sygdom« til: »opfylder betingelserne for fratagelse af autorisation, jf. § 3, stk. 1«.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 389: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om psykologer m.v. (Offentliggørelse af tilsynssager på psykologområdet, adgang for Psykolognævnet til at give påbud, ændring af Psykolognævnets sammensætning m.v.), fra social- og indenrigsministeren

§ 2, stk. 4,

som bliver stk. 5, ændres: »meddelelse af« til: »behandling af ansøgning om«.

Efter § 2 indsættes:

»Kapitel 1 b

Tilsyn og tilsynsforanstaltninger

Tilsyn

§ 2 a.

Psykolognævnet fører tilsyn med faglig virksomhed, der udøves af autoriserede psykolo-

ger, og med autoriserede psykologers egnethed til udøvelse af erhvervet.

Stk. 2.

Psykolognævnet kan som led i tilsynet optage sager til behandling som følge af en konkret

henvendelse om en autoriseret psykologs virksomhed, såfremt nævnet finder, at der er tilstrækkeligt

grundlag for at rejse en tilsynssag.

Stk. 3.

Psykolognævnet kan endvidere som led i tilsynet af egen drift optage sager til behandling,

såfremt nævnet finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag.

Stk. 4.

Psykolognævnet kan afvise at iværksætte en tilsynssag på baggrund af en henvendelse, jf.

stk. 2, når sagens genstand eller det forhold, som sagen vedrører, ligger mere end 5 år forud for det

tidspunkt, hvor nævnet modtager henvendelsen.

§ 2 b.

Autoriserede psykologer er forpligtede til på begæring af Psykolognævnet at afgive alle

oplysninger, som nævnet finder er nødvendige for gennemførelse af tilsynet, samt at medvirke ved

tilsyn efter nævnets nærmere anvisninger.

Stk. 2.

Psykolognævnet kan anmode arbejdsgivere for autoriserede psykologer om, at afgive op-

lysninger, som nævnet finder er nødvendige for gennemførelse af nævnets tilsyn.

Kritik

§ 2 c.

Psykolognævnet kan i en konkret tilsynssag træffe afgørelse om at udtale kritik af en auto-

riseret psykologs faglige virksomhed og forhold omfattet af kapitel 2 i denne lov.

Stk. 2.

Hvis den autoriserede psykolog i væsentligt omfang har tilsidesat eller ikke levet op til si-

ne forpligtelser efter kapitel 2 i denne lov, kan Psykolognævnet træffe afgørelse om at udtale alvor-

lig kritik.

Stk. 3.

Psykolognævnet skal i sager, hvor nævnet efter stk. 1 eller stk. 2 udtaler kritik eller alvor-

lig kritik, supplerende udtale sig om kritikkens betydning for det i sagen omhandlede arbejde.

Skærpet tilsyn

§ 2 d.

Psykolognævnet kan for en fastsat periode, der kan forlænges af nævnet, iværksætte skær-

pet tilsyn med en autoriseret psykolog, såfremt nævnet finder, at psykologen har udvist alvorlig

eller gentagen kritisabel faglig virksomhed.

Påbud

§ 2 e.

Psykolognævnet kan give et fagligt påbud til en autoriseret psykolog om ændring af den-

nes faglige virksomhed, hvis nævnet finder, at psykologen har udvist alvorlig eller gentagen kritisa-

bel faglig virksomhed.

Stk. 2.

Psykolognævnet kan, når der er begrundet mistanke om, at en autoriseret psykolog er

uegnet til udøvelsen af erhvervet som følge af forhold nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, give den autori-

serede psykolog påbud om at lade sig underkaste undersøgelser og medvirke ved kontrolforanstalt-

ninger.

Stk. 3.

Psykolognævnet skal i afgørelsen om påbud efter stk. 1 og 2 anføre de forhold, der be-

grunder påbuddet, og som den autoriserede psykolog pålægges at rette op på.«

Før § 3 indsættes som ny overskrift:

»Fratagelse

af autorisation«.

10.

§ 3, stk. 1, nr. 3,

ændres »hvervet« til: »psykologens faglige virksomhed«.

11.

§ 3

indsættes som

stk. 2

»Stk.

En autoriseret psykolog kan fratages sin autorisation, hvis pågældende overtræder et på-

bud udstedt i medfør af § 2 e.

Stk. 3.

Psykolognævnet fratager en psykologs danske autorisation, som er meddelt her i landet på

baggrund af autorisation i et andet land, hvis autorisationen i vedkommende andet land bliver frata-

get den pågældende eller på anden måde taber sin gyldighed.«

12.

Før § 4 indsættes som ny overskrift:

»Fremgangsmåde

for fratagelse af autorisation«.

13.

§ 4, 1. pkt.,

indsættes efter »fratages«: »efter § 3, stk. 1 og 2«.

14.

§ 6, 1. pkt.,

indsættes efter »autorisation«: »efter § 3, stk. 1 og 2,«.

15.

§ 8

ophæves.

16.

Før § 9 indsættes som ny overskrift:

»Generhvervelse

og fraskrivelse af autorisation«.

17.

§ 11

ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 1 c

Offentliggørelse af meddelte autorisationer, autorisationsændringer og andre tilsynsforanstaltnin-

ger

§ 11.

Psykolognævnet fører en offentlig fortegnelse over meddelte autorisationer, generhver-

velser og fraskrivelser på nævnets hjemmeside.

Stk. 2.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om sted og form for offent-

liggørelse efter stk. 1.

§ 11 a.

Psykolognævnet offentliggør med navns nævnelse domme om fratagelse af autorisation

efter § 3, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Psykolognævnet offentliggør med navns nævnelse afgørelser om midlertidig eller endelig

fratagelse af autorisation efter § 3, stk. 3, § 5 og § 7, stk. 2. Der kan ved offentliggørelse efter 1. pkt.

ikke ske offentliggørelse af oplysninger om, at sagen oversendes til politiet.

Stk. 3.

Bliver en autoriseret psykolog i medfør af straffelovens § 79, stk. 1 eller 4, ved dom eller

kendelse frakendt retten til at udøve hverv som autoriseret psykolog, skal anklagemyndigheden give

Psykolognævnet meddelelse herom. Psykolognævnet offentliggør med navns nævnelse de i 1. pkt.

nævnte afgørelser om frakendelser.

Stk. 4.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om periode, sted og form for

offentliggørelse efter stk. 1-3.

§ 11 b.

Psykolognævnet offentliggør med navns nævnelse afgørelser om:

1) alvorlig kritik, jf. § 2 c, stk. 2,

2) skærpet tilsyn, jf. § 2 d, og

3) fagligt påbud, jf. § 2 e, stk. 1.

Stk. 2.

Der kan ved offentliggørelse efter stk. 1 ikke ske offentliggørelse af oplysninger om, at

sagen oversendes til politiet.

Stk. 3.

Afgørelser, der offentliggøres efter stk. 1, forbliver offentliggjorte i 2 år efter den dato,

hvor afgørelsen er truffet.

Stk. 4.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om periode, sted og form for

offentliggørelse efter stk. 1.«

18.

Overskriften til

kapitel 2

affattes således:

»Kapitel 2

Pligter for autoriserede psykologer«.

19.

§ 13

ophæves.

20.

§ 14, stk. 1,

udgår ordene »efter nærmere retningslinier fastsat af social- og integrationsmini-

steren efter indstilling fra Psykolognævnet og efter indhentet udtalelse fra sundhedsministeren for så

vidt angår psykologers ordnede optegnelser inden for sundhedsvæsenet«

21.

§ 14, stk. 2,

ændres »3 år« til »5 år«.

22.

§ 14

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Social- og indenrigsministeren fastsætter efter indstilling fra Psykolognævnet og efter

indhentet udtalelse fra sundheds- og ældreministeren for så vidt angår psykologers ordnede opteg-

nelser inden for sundhedsvæsenet nærmere regler om autoriserede psykologers pligt til at føre ord-

nede optegnelser.«

23.

Overskriften til

kapitel 3

affattes således:

»Kapitel 3

Psykolognævnet«.

24.

§ 17

ophæves, og i stedet indsættes:

»Nævnets sammensætning

§ 17.

Psykolognævnet består af en formand og af fire beskikkede medlemmer.

Stk. 2.

Social- og indenrigsministeren beskikker Psykolognævnets formand samt de beskikkede

medlemmer. Beskikkelse af medlemmerne sker således:

1) Et medlem beskikkes efter fælles indstilling af KL og Danske Regioner.

2) Et medlem beskikkes efter indstilling af Danske Handicaporganisationer.

3) To medlemmer beskikkes efter indstilling af Dansk Psykolog Forening.

Stk. 3.

Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen og opfylde uddannelseskravet i § 51, stk. 2, i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Formanden kan genbeskikkes.

Stk. 4.

Der udnævnes på tilsvarende måde som efter stk. 2 en stedfortræder for hvert medlem og

en stedfortræder for formanden.

Stk. 5.

De beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse beskikkes for fire år ad gangen.

Finder beskikkelse sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genbeskikkelse af

medlemmer kan finde sted en gang for yderligere fire år.

Stk. 6.

De beskikkede medlemmer, jf. stk. 2, nr. 1-3, modtager særskilt vederlæggelse og godtgø-

relse for befordring for deltagelse i nævnets møder. Udgiften hertil afholdes af staten.

Stk. 7.

Social- og indenrigsministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Psykolognævnet en

forretningsorden for nævnet.

Sagsbehandling m.v.

§ 17 a.

Ankestyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Psykolognævnet.

Stk. 2.

Psykolognævnet kan indhente sagkyndig bistand i forbindelse med sagsbehandlingen.

Hvis et nævnsmedlem ønsker det, skal der indhentes sagkyndig bistand.

§ 17 b.

Psykolognævnet er beslutningsdygtigt, når nævnets medlemmer eller disses stedfortræde-

re er til stede. Beslutninger træffes ved stemmeflertal. Står stemmerne lige, er formandens stemme

afgørende.

Stk. 2.

Psykolognævnets formand kan træffe afgørelse på nævnets vegne:

1) i sager, hvor det må anses for åbenbart, at der ikke er anledning til at iværksætte tilsynsfor-

anstaltninger efter lovens kapitel 1 b, og

2) i beslutninger om ikke at iværksætte en tilsynssag, fordi sagens genstand ligger mere end 5

år tilbage, jf. § 2 a, stk. 4.

Stk. 3.

Psykolognævnet kan overlade til sekretariatet at træffe afgørelse i sager om:

1) autorisation, jf. § 2, stk. 3, og

2) anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer efter regler udstedt i medfør af §

19, stk. 1.

§ 17 c.

Psykolognævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

25.

§ 18

ophæves.

26.

Før § 19 indsættes som ny overskrift:

»Anerkendelse

af udenlandske psykologers erhvervsmæssige kvalifikationer«.

27.

§ 19, stk. 2,

ophæves.

28.

§ 20

ophæves.

29.

Før § 21 indsættes som ny overskrift:

»Tavshedspligt«.

30.

§ 21, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

31.

Efter § 21 i kapitel 4 indsættes:

»Orientering

og vejledning

§ 21 a.

Psykolognævnet skal orientere den omhandlede autoriserede psykologs arbejdsgiver

eller opdragsgiver om afgørelser, hvor nævnet har udtalt alvorlig kritik, jf. § 2 c, stk. 2, iværksat

skærpet tilsyn, jf. § 2 d, givet et påbud, jf. § 2 e, eller midlertidigt eller endeligt frataget autorisati-

on, jf. §§ 3 og 5.

Stk. 2.

Psykolognævnet skal endvidere orientere Styrelsen for Patientsikkerhed om afgørelser,

hvor nævnet har udtalt kritik eller alvorlig kritik, jf. § 2 c, iværksat skærpet tilsyn, jf. § 2 d, givet et

påbud, jf. § 2 e, eller midlertidigt eller endeligt frataget autorisation, jf. §§ 3 og 5.

§ 21 b.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn skal orientere Psykolognævnet om afgørelser, hvor

Disciplinærnævnet har udtalt kritik, udtalt kritik med indskærpelse eller iværksat sanktioner, ved-

rørende en autoriseret psykologs virksomhed inden for sundhedsvæsenet.

Stk. 2.

Psykolognævnet skal ved henvendelser vedrørende en autoriseret psykologs virksomhed

inden for sundhedsvæsenet vejlede om muligheden for at indbringe en klage for Sundhedsvæse-

nets Disciplinærnævn.«

32.

§ 23, stk. 1,

ændres »§ 1, §§ 14-16 og § 21, stk. 1,« til: »§§ 1, 14 og 16«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 11 b i lov om psykologer m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, finder ikke an-

vendelse for sager, som er indgået til eller oprettet af Psykolognævnet som led i administrativ sags-

behandling før den 1. juli 2017.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Adgang til at meddele påbud og iværksætte skærpet tilsyn

2.2. Offentliggørelse af afgørelser om alvorlig kritik, faglige påbud, skærpet tilsyn og autorisati-

onsfratagelse

2.3. Ændret sammensætning af nævnet

2.4. Klare regler for sagsbehandling

2.5. Ændret struktur

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. De administrative konsekvenser for borgere

6. De miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Psykolognævnet fører tilsyn med autoriserede psykologer. Med lovforslaget foreslås en ændret

sammensætning af Psykolognævnet og en styrkelse af Psykolognævnets tilsynsvirksomhed. Det

foreslås blandt andet, at der gives Psykolognævnet mulighed for at give påbud til en autoriseret

psykolog om at ændre dennes virksomhed eller iværksætte et skærpet tilsyn, hvis psykologen har

udvist alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed. Det foreslås også at indføre en ordning

for offentliggørelse af Psykolognævnets afgørelser om alvorlig kritik, faglige påbud og skærpet

tilsyn. Det er hensigten med de nye muligheder at opnå en effektivisering af Psykolognævnets til-

synsvirksomhed. Lovforslaget indebærer endelig en modernisering af psykologloven i form af en

lettere ændret struktur af loven, hvorved nævnets kompetencer og organisation tydeliggøres.

Lov om psykologer m.v. (herefter psykologloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 8. marts 2012,

har eksisteret stort set uændret siden vedtagelsen i 1993 (L 23, folketingssamling 1992/93). Formå-

let med loven var dels at etablere en autorisationsordning for psykologer, dels at indføre titelbeskyt-

telse for psykologer og autoriserede psykologer. Loven har kun været ændret ganske få gange siden

og da kun med begrænsede ændringer.

Det er hovedformålet med lovforslaget at skabe øget tryghed og gennemsigtighed for borgerne ved

valg af autoriseret psykolog. Også for myndighederne er det vigtigt, at der er fuld tillid til den auto-

riserede psykolog, og til at denne efterlever de psykologfaglige forpligtelser i psykologloven, når

myndigheden skal vælge en psykolog til f.eks. at udarbejde en børnesagkyndig erklæring.

Der er behov for et mere effektivt og tidssvarende tilsynssystem. Det kræver, at Psykolognævnet

har de nødvendige redskaber. Med lovforslaget gives Psykolognævnet som tilsynsmyndighed derfor

kompetence til at anvende tilsynsforanstaltninger såsom skærpet tilsyn og påbud i sager, hvor en

autoriseret psykolog har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed.

Et vigtigt element i bestræbelserne for at opnå et mere effektivt og tidssvarende tilsynssystem er

indførelse af en offentliggørelsesordning. Ordningen skal give den enkelte borger mulighed for,

inden borgeren træffer valg af autoriseret psykolog, at se, hvilke autoriserede psykologer der har

modtaget alvorlig kritik, har modtaget et påbud eller er under skærpet tilsyn og ikke mindst bag-

grunden herfor. En sådan ordning kan også bruges af offentlige myndigheder, som anvender autori-

serede psykologer til udfærdigelse af psykologerklæringer m.v.

Lignende offentliggørelsesordninger findes i sundhedssystemet. Det synes uhensigtsmæssigt, at

borgeren, når valget omhandler læge, fysioterapeut eller fodterapeut har adgang til oplysninger om,

hvorvidt den pågældende har modtaget alvorlig kritik fra tilsynsmyndighederne, mens dette ikke

gør sig gældende, når samme borger står over for valg af autoriseret psykolog. Den øgede gennem-

sigtighed er til fordel ikke kun for borgerne, men også for den enkelte autoriserede psykolog, der er

impliceret i en tilsynssag, idet psykologens opdragsgivere, klienter m.v. vil blive givet mulighed for

klart at kunne forholde sig til, hvorfor der f.eks. er udtalt alvorlig kritik af den autoriserede psyko-

log.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Adgang til at meddele påbud og iværksætte skærpet tilsyn

2.1.1. Gældende ret

Psykolognævnet kan ifølge gældende lovgivning (psykologlovens § 3) fratage en autoriseret psyko-

log sin autorisation, såfremt psykologen antages at være til fare for andre mennesker på grund af en

lidelse, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af hvervet, eller på grund af sygdom eller mis-

brug af rusmidler eller lignende, der medfører mangelfuld sjælstilstand eller på grund af udvist grov

forsømmelighed. Psykolognævnet kan endvidere (psykologlovens § 5) i påtrængende tilfælde mid-

lertidigt fratage psykologen autorisationen, hvis den fortsatte virksomhed frembyder overhængende

fare. Psykologloven rummer ikke andre reaktionsmuligheder.

2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Psykolognævnet har efterspurgt flere reaktionsmuligheder i forbindelse med behandlingen af til-

synssager. Nævnet har bl.a. peget på de muligheder, som tilsynsmyndighederne i sundhedsvæsenet

kan gøre brug af, herunder påbud og skærpet tilsyn.

Social- og Indenrigsministeriet finder det relevant at supplere Psykolognævnets muligheder for at

gribe ind over for psykologer, der udviser alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed. So-

cial- og Indenrigsministeriet finder det endvidere relevant at supplere Psykolognævnets muligheder

for at gribe ind over for psykologer, når der er mistanke om psykologens egnethed til at udføre psy-

kologfaglig virksomhed. Mistanke om egnethed kan f.eks. relatere sig til psykologens fysiske til-

stand, sygdom eller misbrug. Social- og Indenrigsministeriet finder, at en mulighed for at anvende

påbud og iværksættelse af skærpet tilsyn ved kritisabel faglig virksomhed og påbud ved begrundet

mistanke vil styrke Psykolognævnets rolle som en effektiv tilsynsmyndighed.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Social- og Indenrigsministeriet foreslår, at der indføres en hjemmel i psykologloven for Psykolog-

nævnet til at kunne meddele en autoriseret psykolog et fagligt påbud, hvis en psykolog har udvist

alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed.

Det faglige påbud vil således kunne anvendes i situationer, hvor nævnet finder, at psykologens

manglende overholdelse af psykologens faglige forpligtelser er af en sådan karakter, at den udløser

en afgørelse om alvorlig kritik, og i situationer, hvor nævnet gentagne gange har fundet, at psykolo-

gens faglige virksomhed er kritisabel.

De faglige forpligtelser udledes af pligten for en autoriseret psykolog til under udøvelse af sin virk-

somhed at udvise omhu og samvittighedsfuldhed og pligten til at føre ordnede optegnelser.

Et påbud kunne f.eks. vedrøre korrekt journalføring, korrekt informering af klienter og efterlevelse

af faglige normer. Et påbud indebærer ikke begrænsninger i vedkommende psykologs virksom-

hedsudøvelse.

Det foreslås ligeledes, at der indføres hjemmel til at fratage psykologens autorisation, hvis psykolo-

gen ikke efterkommer påbuddet. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Social- og Indenrigsmi-

nisteriet ønsker at give Psykolognævnet bedre mulighed for at sanktionere psykologer, der ikke le-

ver op til den autoriserede psykologs forpligtelser efter loven, herunder også en lettere adgang for

nævnet til at løfte bevisbyrden i sager om fratagelse af autorisation. Forslaget skal dog også ses i

sammenhæng med proportionalitetsprincippet, hvorefter mildere sanktioner bør foretrækkes, når det

er muligt. Afgørelsen om fagligt påbud skal offentliggøres, jf. nedenfor afsnit 2.2.

Det foreslås videre, at der indføres en hjemmel i psykologloven til, at Psykolognævnet kan meddele

en autoriseret psykolog påbud om lade sig underkaste undersøgelser og medvirke ved kontrolforan-

staltninger, hvis der er begrundet mistanke om, at en autoriseret psykolog er uegnet til udøvelsen af

erhvervet som følge af fysisk tilstand, sygdom, misbrug eller lignende. Påbuddets indhold i form af

en forpligtelse til at lade sig underkaste undersøgelser og/eller medvirke ved kontrolforanstaltninger

er i modsætning til Psykolognævnets muligheder efter psykologlovens § 7 ikke et processuelt skridt

med henblik på sagsoplysning i en sag, hvor nævnet overvejer at træffe afgørelse om autorisations-

fratagelse. Formålet med et påbud efter den foreslåede § 2 e, stk. 2, er derimod i lighed med et fag-

ligt påbud efter stk. 1 at søge en ændring af de forhold, der begrunder påbuddet. Afgørelsen om

påbud i en egnethedssag skal ikke offentliggøres.

Det foreslås endvidere i forlængelse af ovenstående, at Psykolognævnet gives mulighed for at træffe

afgørelse om iværksættelse af et skærpet tilsyn. Reaktionsmuligheden skal kunne anvendes i sager,

hvor den autoriserede psykolog har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, dvs.

i sager om overholdelse af psykologens faglige forpligtelser.

Anvendelse af skærpet tilsyn skal ske under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Der er så-

ledes tale om, at skærpet tilsyn kan anvendes i sager med samme grad af kritisabel faglig virksom-

hed som det ovenfor beskrevne faglige påbud. Der vil være sager, hvor et skærpet tilsyn på bag-

grund af sagens karakter og de forhold, der ligger til grund for tilsynsreaktionen er mere hensigts-

mæssigt, eller hvor et påbud ikke er egnet. Psykolognævnet skal vurdere, hvilken tilsynsforanstalt-

ning der er mest egnet, når det er konstateret, at der foreligger alvorlig eller gentagen kritisabel fag-

lig virksomhed. Der vil kunne træffes afgørelse om udstedelse af påbud såvel som iværksættelse af

skærpet tilsyn over for en autoriseret psykolog. Det er dog påkrævet, at påbuddet og iværksættelsen

af skærpet tilsyn samlet overholder proportionalitetsprincippet.

Der henvises til de specielle bemærkninger til de foreslåede bestemmelser i psykologlovens §§ 2 c -

2 e, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8.

2.2. Offentliggørelse af ikke-anonymiserede afgørelser om alvorlig kritik, faglige påbud, skærpet

tilsyn og autorisationsfratagelse

2.2.1. Gældende ret

Psykolognævnet offentliggør afgørelser om midlertidig eller endelig fratagelse af autorisation, jf.

psykologlovens § 8. Psykolognævnet giver endvidere offentlig meddelelse om autorisationer samt

om fratagelser og fraskrivelser efter lovens §§ 9, 10 og 20, jf. psykologlovens § 11. Der er ikke fast-

sat nærmere regler om, hvordan offentliggørelse skal ske.

På Psykolognævnets hjemmeside findes et offentligt tilgængeligt register over autoriserede psyko-

loger. Her kan man finde navne på autoriserede psykologer ved at udfylde et af søgekriterierne

(navn, efternavn, postnummer eller by).

I Psykolognævnets beretninger om nævnets virksomhed er indeholdt en sammenfatning af nævnets

afgørelser i autorisationssager og i tilsynssager samt af andre principielle beslutninger. Sammenfat-

ningen indeholder en række eksempler, som belyser nævnets administration af psykologloven og

administrationen af nævnets retningslinjer for den praktiske uddannelse af december 2002. Beret-

ningen er senest udkommet i 2005, 2009 og 2013.

Psykolognævnet behandler ca. 50 tilsynssager om året. Heraf udtaler nævnet kritik eller alvorlig

kritik i ca. halvdelen. Det er forskelligt fra år til år, hvor mange sager der har medført alvorlig kritik,

men antallet har de seneste år ligget mellem 12 og 21 sager. Nævnets afgørelser offentliggøres ikke,

men et anonymiseret resumé af udvalgte afgørelser indgår i nævnets beretning.

2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, om der kan indføres en offentliggørelsesordning på

psykologområdet svarende til offentliggørelsesordningerne på sundhedsområdet. Social- og Inden-

rigsministeriet har overvejet en offentliggørelsesordning med offentliggørelse uden anonymisering

af oplysninger om psykologen omfattende de afgørelser, hvor Psykolognævnet udtaler alvorlig kri-

tik, udsteder et fagligt påbud, iværksætter skærpet tilsyn eller træffer afgørelse om autorisationsfra-

tagelse.

En offentliggørelsesordning vil betyde, at der skabes større gennemsigtighed i nævnets arbejde, og

at både borgere og offentlige myndigheder, der anvender psykologer, får mulighed for indsigt i af-

gørelser vedrørende autoriserede psykologers faglige virksomhed. Det vil give både borgere og of-

fentlige myndigheder et mere kvalificeret grundlag for valg af psykolog. Det vil ligeledes medføre

den fordel for den autoriserede psykolog, der har modtaget alvorlig kritik, et fagligt påbud eller

iværksættelse af skærpet tilsyn, at psykologens (potentielle) klienter, opdragsgivere m.v. har mulig-

hed for at se baggrunden og begrundelsen for tilsynssanktionen.

Det er ministeriets opfattelse, at en offentliggørelsesordning uden anonymisering af afgørelser fra

Psykolognævnet, hvor nævnet udtaler alvorlig kritik, udsteder et påbud, iværksætter skærpet tilsyn

eller træffer afgørelse om autorisationsfratagelse bedst kan sammenlignes med offentliggørelses-

ordningen på sundhedsområdet. Psykolognævnet fører kun tilsyn med autoriserede psykologer og

træffer derfor naturligvis også kun afgørelser i relation til autoriserede psykologer. Gruppen af ikke-

autoriserede psykologer vil derfor ikke være omfattet af en offentliggørelsesordning. Klager over

ikke-autoriserede psykologer kan behandles i Etiknævnet under Dansk Psykolog Forening, hvis

klagen falder inden for Etiknævnets regler.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en hjemmel i psykologloven til etablering af en offentliggørelsesord-

ning, hvorved Psykolognævnet i forbindelse med nævnets faglighedsvurderinger får mulighed for

uden anonymisering at offentliggøre afgørelser om alvorlig kritik, fagligt påbud og iværksættelse af

skærpet tilsyn. Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, så der ved bekendtgø-

relse kan fastsættes regler om de mere tekniske forhold såsom dataansvar, hvor og hvornår der sker

offentliggørelse m.v.

Indførelse af en offentliggørelsesordning for afgørelser i de mest alvorlige sager uden anonymise-

ring af oplysninger vedrørende den implicerede psykolog rejser persondataretlige spørgsmål, særligt

da der kan være tale om følsomme personoplysninger omfattet af §§ 7 eller 8 i lov om personoplys-

ninger (herefter persondataloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 429 af 31. maj 2000 med senere æn-

dringer.

Det fremgår af persondatalovens § 7, stk. 1, at bl.a. oplysninger om helbredsmæssige forhold ikke

må behandles. Det fremgår endvidere af samme lovs § 8, stk. 1, at der ikke må behandles oplysnin-

ger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold, medmindre

det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Den foreslåede offentliggørelsesord-

ning har karakter af et retsinformationssystem, hvorefter der i henhold til § 9 i persondataloven kan

ske behandling af oplysningerne, hvis behandlingen sker med henblik på at føre retsinformationssy-

stemer af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det er af væsentlig samfundsmæssig betydning,

at den enkelte borger kan få oplysninger om, hvorvidt en autoriseret psykolog i væsentligt omfang

ikke har levet op til sine forpligtelser efter lovgivningen eller har udvist alvorlig eller gentagen kri-

tisabel psykologfaglig virksomhed. Ministeriet finder endvidere, at hensynet til, at den enkelte bor-

ger har mulighed for at fravælge en autoriseret psykolog på baggrund af vedkommendes alvorligt

kritisable psykologfaglige virksomhed, overstiger hensynet til den enkelte autoriserede psykolog.

Det bemærkes, at det alene er personoplysninger vedrørende den implicerede psykolog, der ikke

anonymiseres. Personoplysninger vedrørende klienter m.v., herunder følsomme personoplysninger,

vil fremstå anonymiserede.

Det foreslås, at offentliggørelsesordningen begrænses til de alvorligste tilsynsforanstaltninger i fag-

lige sager samt afgørelser og domme om autorisationsfratagelse. Tilsynsforanstaltninger omfattet af

offentliggørelsesordningen vil dermed være alvorlig kritik, faglige påbud og iværksættelse af skær-

pet tilsyn. Det er i sager, hvor der er anvendt disse typer af foranstaltninger, at der foreligger så al-

vorlige forhold, at førelse af offentliggørelsesordningen er af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Det fremgår af persondatalovens § 9, stk. 2, at oplysninger, der behandles i medfør af § 9, stk. 1,

ikke senere må behandles i andet øjemed. Det fremgår endvidere af § 9, stk. 3, at tilsynsmyndighe-

den (Datatilsynet), kan meddele nærmere vilkår.

Af vilkår nr. 1 i Datatilsynets standardvilkår for retsinformationssystemer fremgår bl.a., at i afgørel-

ser, som indeholder fortrolige oplysninger eller oplysninger om enkeltpersoners rent private for-

hold, skal de pågældende oplysninger anonymiseres i overensstemmelse med vilkår nr. 2 før vide-

regivelse må finde sted. Af vilkår nr. 2 fremgår, at anonymisering består i udeladelse af personnav-

ne, præcise adresseangivelser og eventuelt andre identifikationsoplysninger vedrørende personer.

Med den foreslåede offentliggørelsesændring er der tilsigtet en fravigelse af vilkår nr. 1 og nr. 2 i

Datatilsynets standardvilkår for retsinformationssystemer, i og med at offentliggørelsesordningen

vil betyde, at der ikke vil blive foretaget anonymisering af oplysninger om den implicerede psyko-

log i de omfattede afgørelsestyper. Anonymisering af klienter m.v. nævnt i nævnets afgørelse vil

ske i overensstemmelse med Datatilsynets standardvilkår for Retsinformationssystemer. Der tilsig-

tes ikke en fravigelse af de øvrige vilkår i Datatilsynets standardvilkår for retsinformationssystemer.

Den dataansvarlige i relation til offentliggørelsesordningen vil være Psykolognævnet.

Det fremgår af persondatalovens § 37, stk. 1, at den dataansvarlige skal berigtige, slette eller bloke-

re oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid

med lov eller bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis en registreret person fremsætter anmod-

ning herom. I forlængelse heraf fremgår det af persondatalovens § 37, stk. 2, at den dataansvarlige,

hvis en registreret person fremsætter anmodning herom, skal underrette den tredjemand, hvortil

oplysninger er videregivet, om, at de videregivne oplysninger er berigtiget, slettet eller blokeret.

Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig.

Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det i en sådan situation vil være umuligt for

Psykolognævnet som dataansvarlig at underrette tredjemand, da offentliggørelse vil finde sted på

Psykolognævnets hjemmeside, hvor det ikke vil være muligt at konstatere, hvem der har set de på-

gældende oplysninger.

Ved fastsættelse af regler vedrørende offentliggørelsesordningen i medfør af den foreslåede bemyn-

digelsesbestemmelse vil der blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet. Det forudsættes, at der

senest ved ikrafttrædelse af en sådan bekendtgørelse vil blive foretaget en eventuel fornøden an-

meldelse til Datatilsynet.

Det foreslås, at påbud i egnethedssager ikke omfattes af offentliggørelsesordningen, da hensynet til

beskyttelse af psykologens privatliv og følsomme personoplysninger findes at veje tungere end hen-

synet til offentligheden henset til karakteren af de følsomme personoplysninger. Dette skal ses i

modsætning til afgørelser og domme om autorisationsfratagelse, hvor der vil ske offentliggørelse,

uanset at afgørelsen er truffet på baggrund af forhold, der omhandler psykologens egnethed. Der

henvises til de specielle bemærkninger til de foreslåede bestemmelser i psykologlovens §§ 11 - 11

b, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 17.

2.3. Ændret sammensætning af nævnet

2.3.1. Gældende ret

Nævnet består af 9 medlemmer og et tilsvarende antal personlige suppleanter, der alle udnævnes af

social- og indenrigsministeren. Ét medlem vælges af social- og indenrigsministeren og de øvrige

medlemmer udnævnes efter indstilling fra henholdsvis sundhedsministeren, undervisningsministe-

ren, KL, Danske Regioner, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Danske Handicaporganisati-

oner og Dansk Psykologforening. Dansk Psykolog Forening indstiller to medlemmer.

Psykolognævnets medlemmer udnævnes for 4 år ad gangen, jf. § 17 i psykologloven. Hvis udnæv-

nelse finder sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Social- og indenrigsministeren udpeger formanden og næstformanden blandt nævnets medlemmer.

Formanden er aktuelt Social- og Indenrigsministeriets medlem. Der er ikke udpeget en næstfor-

mand.

Alle medlemmer deltager i nævnets møder om behandling af sager. Stedfortræderen giver møde,

hvis det ordinære medlem er forhindret, eller hvis der foreligger inhabilitet. Der afholdes i praksis

4-6 møder årligt.

2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Der har ikke været ændret på Psykolognævnets sammensætning siden nævnets tilblivelse i 1993.

Social- og Indenrigsministeriet har derfor overvejet om sammensætningen er tidssvarende, og om

der fortsat er behov for et nævn med 9 medlemmer, hvor alle 9 medlemmer skal deltage i nævns-

møderne. Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at der med fordel kan ske en reduktion i

antallet af nævnsmedlemmer. Formål hermed er at skabe en mere effektiv sagsbehandling og be-

slutningsproces.

Ministeriet finder, at der er behov for at fastholde og styrke de psykologfaglige kompetencer i næv-

net. Ministeriet finder endvidere, at det er væsentligt, at der også fortsat er lægmandsrepræsentanter

i nævnet, således at klientperspektivet samt opdrags- og arbejdsgiversynspunkter repræsenteres. En

sådan sammensætning sikrer både den psykologfaglige ekspertise og en nuanceret hensyntagen til

såvel psykologfaglige synspunkter som perspektiver fra klient- og opdragsgiversiden ved nævnets

bedømmelse.

Indtil kommunalreformen i 2007 var Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune ikke

medlem af KL som følge af deres dobbeltstatus som både amt og kommune. Københavns Kommu-

ne og Frederiksberg Kommune har derfor i fællesskab kunnet indstille et medlem til nævnet. Dette

blev ved en fejl ikke ændret med konsekvenslovforslagene i forbindelse med kommunalreformen.

Social- og Indenrigsministeriet finder, at der ikke er behov for at videreføre denne indstillingsret for

København og Frederiksberg Kommuner.

Social- og Indenrigsministeriet har endvidere overvejet ministerierepræsentanternes (Sundheds- og

Ældreministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling) rolle i nævnet, og vurderet,

at der heller ikke er særskilt grund til at bevare disse ministeriers indstillingsret. De særlige kompe-

tencer, som de ministerieudpegede medlemmer kan besidde fra et sundheds- henholdsvis uddannel-

ses- og børneperspektiv, vurderes også fremover at kunne dækkes ved Psykolognævnets mulighed

for at indkalde sagkyndig bistand ved behandlingen af en specifik sag.

Endelig har ministeriet, i forbindelse med at sekretariatet for Psykolognævnet er blevet overført til

Ankestyrelsen, overvejet, hvordan nævnet strukturmæssigt kan tilpasses andre nævn i regi af Anke-

styrelsen, herunder med en ankechef som formand.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Social- og Indenrigsministeriet foreslår, at Psykolognævnet fremadrettet skal bestå af en formand

og 4 øvrige nævnsmedlemmer, som alle beskikkes af social- og indenrigsministeren.

Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen og opfylde uddannelseskravet i § 51, stk. 2, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Et medlem beskikkes efter fælles indstilling

af KL og Danske Regioner. KL og Danske Regioner skal således fremadrettet deles om en plads i

nævnet. Et medlem beskikkes som hidtil efter indstilling af Danske Handicaporganisationer. To

medlemmer beskikkes som hidtil efter indstilling af Dansk Psykolog Forening. Den forholdsmæssi-

ge andel af nævnsmedlemmer med psykologfaglige kompetencer styrkes således væsentligt.

Der henvises til de specielle bemærkninger til de foreslåede bestemmelser i psykologlovens §§ 17 -

17 c, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24.

2.4. Klare regler for sagsbehandling

2.4.1. Gældende ret

Som tilsynsmyndighed udøver Psykolognævnet sit tilsyn med autoriserede psykologers faglige vir-

ke ved behandling af konkrete sager. Efter gældende praksis iværksættes en tilsynssag typisk på

baggrund af en konkret henvendelse fra en borger. Psykolognævnet kan også af egen drift rejse en

tilsynssag. I praksis afviser nævnet at iværksætte en tilsynssag, hvis sagens genstand ligger mere

end 3 år tilbage i tiden. Dette skyldes, at det er vanskeligt at oplyse sagen tilstrækkelig, da autorise-

rede psykologer kun har pligt til at opbevare journaler i 3 år regnet fra tidspunktet for den senest

foretagne optegnelse. Det bemærkes, at det med forslagets § 1, nr. 21, foreslås at opbevaringsplig-

ten udvides til at gælde i 5 år. Psykolognævnet indhenter i forbindelse med sagens behandling op-

lysninger fra den autoriserede psykolog. Når nævnet har truffet afgørelse i en sag, orienterer Psyko-

lognævnet efter fast praksis ud over den autoriserede psykolog også dennes opdragsgiver, f.eks. en

kommune eller statsforvaltningen.

Psykolognævnet bliver betjent af et sekretariat, der varetager den daglige sagsbehandling. Siden 15.

august 2015 har sekretariatet været organisatorisk forankret i Ankestyrelsen. Det har fra nedsættel-

sen af Psykolognævnet været en forudsætning, at der var et sekretariat, der varetog de praktiske

opgaver i forbindelse med nævnets sagsbehandling, omend sekretariatets rolle og funktion aldrig

har været beskrevet i loven.

Sekretariatet varetager i dag en del af nævnets sagsbehandling, herunder ansøgninger om autorisati-

on (ca. 400 sager årligt) og sager om anerkendelse af udenlandske psykologers erhvervsmæssige

kvalifikationer (ca. 15-20 sager årligt). I forbindelse med autorisationssager opkræver sekretariatet

et gebyr på 1.500 kr. Gebyret opkræves i forbindelse med meddelelsen af autorisationen.

I visse sager er det formanden for Psykolognævnet, der på nævnets vegne træffer afgørelser. Hjem-

len hertil findes i lovens § 17, stk. 5, som er en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler

om, at sager, i hvilke afgørelsen ikke skønnes at frembyde tvivl, henvises til formandens afgørelse.

Bemyndigelsen er udnyttet i nævnets forretningsorden.

2.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Social- og Indenrigsministeriet finder behov for at tydeliggøre nævnets rolle som tilsynsmyndighed,

herunder at nævnet er en tilsynsmyndighed og ikke en klageinstans.

I den forbindelse har ministeriet overvejet, om det kan tydeliggøres i loven, hvornår Psykolognæv-

net kan eller skal iværksætte en tilsynssag, herunder at nævnet kan iværksætte en tilsynssag af egen

drift. Samtidigt har ministeriet overvejet, hvordan nævnets kompetence kan afgrænses, således at

nævnet får mulighed at afvise sager, hvor det allerede ved den indledende behandling er tydeligt, at

sagens genstand ligger mere end 5 år tilbage i tiden, og at det derfor vil være vanskeligt at oplyse

sagen tilstrækkeligt.

Endelig finder Social- og Indenrigsministeriet det af ordensmæssige grunde hensigtsmæssigt at

præcisere sekretariatets organisering og kompetence og samtidigt tydeliggøre, hvilke opgaver der

udføres af nævnet, og hvilke der udføres af sekretariatet. Tilsvarende finder ministeriet det hen-

sigtsmæssigt også at præcisere formandens mulighed for at træffe afgørelse på nævnets vegne.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Social- og Indenrigsministeriet foreslår, at det lovfæstes, at Psykolognævnet som led i sit tilsyn med

autoriserede psykologer både kan optage sager til behandling på baggrund af henvendelser fra bor-

gere eller andre og af egen drift. Der henvises til de specielle bemærkninger til de foreslåede be-

stemmelser i psykologlovens § 2 a, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8.

Samtidigt foreslås det, at der i loven skabes klar hjemmel til, at Psykolognævnet nævnet kan sende

en kopi af afgørelsen til den autoriserede psykologs arbejdsgiver eller opdragsgiver, i sager hvor

nævnet har truffet afgørelse om alvorlig kritik, påbud, skærpet tilsyn eller autorisationsfratagelse.

Særligt i relation til opdragsgivere skal forslaget ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmel-

se i § 2 c, stk. 3, hvorefter Psykolognævnet i afgørelser, hvor nævnet udtaler kritik eller alvorlig

kritik, skal udtale sig om kritikkens betydning for det i sagen omhandlede arbejde. Der henvises til

de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i psykologlovens § 21 a, stk. 1, som af-

fattet ved lovforslagets § 1, nr. 31.

Med henblik på at sikre en klar retsstilling for, hvornår Psykolognævnet kan afvise at iværksætte en

tilsynssag, foreslås der indført en mulighed for at afvise sager, hvis genstand ligger mere end 5 år

tilbage i tiden. Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i psyko-

loglovens § 2 a, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8.

Psykolognævnets sekretariat er som ovenfor nævnt organisatorisk forankret i Ankestyrelsen. Af

ordensmæssige grunde foreslås det, at sekretariatets organisering og kompetence skrives direkte ind

i loven. I den forbindelse foreslås det fastsat i loven, i hvilket omfang Psykolognævnet kan overlade

det til sekretariatet at træffe afgørelse. Det foreslås samtidigt præciseret i loven, i hvilket omfang

formanden kan træffe afgørelse på nævnets vegne. Der henvises til de specielle bemærkninger til de

foreslåede bestemmelser i psykologlovens §§ 17 a og 17 b, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.

24.

Endelig foreslås psykologlovens bemyndigelsesbestemmelse om gebyrfastsættelse ændret, så Psy-

kolognævnet kan opkræve gebyr ved indledningen af behandlingen af ansøgninger om autorisation,

og ikke først når autorisationen meddeles. Der henvises til de specielle bemærkninger til den fore-

slåede bestemmelse i psykologlovens § 2, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7.

2.5. Ændret struktur

2.5.1. Gældende ret

Den gældende psykologlov er bygget op omkring autorisationsordningen. Nævnets kompetencer og

opgaver fremgår af bestemmelser i flere forskellige kapitler.

Samtidigt er en central del af loven i form af bestemmelserne om titelbeskyttelse delt mellem for-

skellige kapitler.

2.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Med lovforslaget styrkes nævnets rolle som tilsynsmyndighed, og Social- og Indenrigsministeriet

finder i den forbindelse, at dette også bør afspejles i lovens struktur.

Endvidere ønsker Social- og Indenrigsministeriet at tydeliggøre, at der både er en beskyttet titel for

psykologer og en beskyttet titel for autoriserede psykologer.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås indsat en række overskrifter og nye kapitler i loven med henblik på at

tydeliggøre Psykolognævnets rolle og opgaver. Der er endvidere foretaget en omstrukturering for at

samle de bestemmelser, der indholdsmæssigt har samme indhold, men som har været placeret for-

skellige steder i loven.

Det foreslås blandt andet, at bestemmelsen i § 21, som fastslår titelbeskyttelse til den del af akade-

misk uddannede psykologer, der ikke søger om autorisation, samles med bestemmelsen om titelbe-

skyttelse af autoriserede psykologer. Formålet hermed er at tydeliggøre, at der både er en beskyttet

titel for psykologer og en beskyttet titel for autoriserede psykologer. Der henvises til de specielle

bemærkninger til de foreslåede bestemmelser i psykologlovens § 1, som affattet ved lovforslagets §

1, nr. 2.

Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen i § 19, stk. 2, om meddelelse af autorisation til personer,

der i udlandet har gennemført en tilsvarende uddannelse, flyttes til § 2, for derved at samle bestem-

melserne om meddelelse af autorisation. Endelig foreslås, at bestemmelserne om, at Psykolognæv-

nets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. gældende § 17, stk. 6, og

om muligheden for anvendelse af sagkyndig bistand, jf. gældende § 17, stk. 5, flyttes. Der henvises

til de specielle bemærkninger til henholdsvis den foreslåede bestemmelse i psykologlovens § 2, stk.

2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, og den foreslåede bestemmelse i psykologlovens § 17 a,

stk. 2, og § 17 c, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes samlet set ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

Forslaget om offentliggørelse af afgørelser i visse tilsynssager vil have administrative konsekvenser

for Psykolognævnet. Disse vurderes imidlertid at være af meget beskeden karakter, herunder henset

til det beskedne omfang af afgørelser, der forventes at blive omfattet af offentliggørelsesordningen.

Forslaget vurderes derudover samlet set ikke at have administrative konsekvenser for staten.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden den 5. september 2016 til den 4. oktober 2016 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri - landsforeningen for pårørende, Børnerådet, Børns

Vilkår, Danske Handicaporganisationer, Dansk Psykolog Forening, Danske Patienter, Danske Re-

gioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Domsstolsstyrelsen, Forbrugerrådet, Færøernes

Sundheds- og Indenrigsministerium, KL, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Institut

for Menneskerettigheder, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsforeningen mod spiseforstyr-

relser og selvskade (LMS), Psykolognævnet, Red Barnet, Retslægerådet, Rigsombudsmanden på

Færøerne, Rådet for Socialt Udsatte, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Statsforvaltnin-

gen, Vestre Landsret, Ældresagen og Østre Landsret.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser / min-

dreudgifter

Økonomiske konsekvenser for

Ingen

Negative konsekvenser / mer-

udgifter

Ingen

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

Ingen

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§1

Til nr. 1

Kapiteloverskriften ændres med henblik på etablering af et nyt kapitel, som har til formål at tyde-

liggøre titelbeskyttelsen af psykologer og autoriserede psykologer.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 1 i psykologloven, at ret til at betegne sig som autoriseret psykolog

har kun den, der har fået autorisation som psykolog efter gældende §§ 2 og 19, stk. 2.

Det fremgår af den gældende § 21, stk. 1, i psykologloven, at kun den, der ved et universitet eller

anden højere uddannelsesinstitution har bestået kandidateksamen i psykologi eller dermed ligestillet

eksamen har ret til at betegne sig som psykolog.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 1, stk. 1,

er en videreførelse af den gældende § 21, stk. 1, i psyko-

logloven, som samtidigt ophæves med dette lovforslag.

Flytningen af bestemmelsen er en konsekvens af ønsket om at tydeliggøre og styrke titelbeskyttel-

sen af psykologer. Flytningen indebærer ingen indholdsmæssige ændringer.

Det betyder, at det fortsat kun er psykologer med kandidateksamen i psykolog eller dermed ligestil-

let eksamen, der har ret til at betegne sig psykolog. Formålet med titelbeskyttelsen er at tilgodese

forbrugerbeskyttelseshensyn.

De uddannelser, der berettiger til brug af titlen psykolog er kandidateksamen i psykologi (cand.

psych.) og de nu nedlagte uddannelser psykologisk-pædagogiske kandidateksamen (cand. pæd.

psych.) fra Danmarks Pædagogiske Universitet (tidligere Danmarks Lærerhøjskole) og magister-

konferens i psykologi (mag. art i psykologi), samt dermed ligestillede uddannelse gennemført i ud-

landet.

Bacheloruddannede og den uddannelse i pædagogisk psykologi, der tilbydes i dag på DPU, og som

fører til titlen cand.pæd. i pædagogisk psykologi, berettiger ikke til at anvende betegnelsen psyko-

log.

Uberettiget anvendelse af betegnelsen psykolog i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed

er sanktioneret med bøde, jf. psykologlovens § 23, stk. 1. Forbuddet omfatter også sammensætnin-

ger med -psykolog som f.eks. erhvervspsykolog, dybdepsykolog, idrætspsykolog, sprogpsykolog

m.v.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.5.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 1, stk. 2,

er en videreførelse af gældende § 1 i psykologloven med

konsekvensændringer som følge af forslaget om flytning af den gældende § 19, stk. 2, i psykologlo-

ven om autorisation som psykolog til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som

kan ligestilles med uddannelseskravene for opnåelse af autorisation, jf. § 2, i den gældende psyko-

loglov. Se de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4.

Uberettiget anvendelse af betegnelsen autoriseret psykolog i forbindelse med udøvelse af

erhvervsvirksomhed er sanktioneret med bøde, jf. gældende psykologlovs § 23, stk. 1.

Til nr. 3

Det foreslås at indsætte en ny kapiteloverskrift før § 2 i den gældende psykologlov, så det præcise-

res, at bestemmelsen alene handler om kravene for at opnå autorisation og Psykolognævnets be-

handling af ansøgninger om autorisation.

Ændringen er en konsekvens af, at den gældende overskrift til kapitel 1 med lovforslagets § 1, nr. 1,

ændres til ”Titelbeskyttelse”.

Til nr. 4

Det fremgår af § 19, stk. 2, i den gældende psykologlov, at Psykolognævnet kan meddele autorisa-

tion som psykolog til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan ligestilles

med de i § 2, stk. 1, nævnte uddannelser.

Det foreslås med indsættelse af et nyt

stk. 2

at flytte bestemmelsen om autorisation til personer, der

i udlandet har gennemgået en ligestillet uddannelse til bestemmelsen om meddelelse af autorisation.

Bestemmelserne om meddelelse af autorisation, uanset om det sker på grundlag af en dansk eller

udenlandsk uddannelse, samles dermed. Psykologlovens § 19, stk. 2, ophæves samtidigt med lov-

forslagets § 1, nr. 27.

Formålet med flytningen er at samle de materielle bestemmelser, som handler om Psykolognævnets

kompetence til at meddele autorisation. Bestemmelserne fremgår i dag af lovens § 2, stk. 2, § 17,

stk. 4, og § 19, stk. 2. Flytningen af bestemmelsen indebærer ingen indholdsmæssige ændringer,

men indgår som et element i en ny struktur i loven.

Den beskyttede titel som psykolog og autoriseret psykolog indebærer, at psykologerhvervet i for-

hold til EU-regulering betragtes som et lovreguleret erhverv. At et erhverv er lovreguleret betyder,

at personer med udenlandsk uddannelse skal ansøge om autorisation eller lignende offentlig god-

kendelse, inden personen kan etablere sig eller tilbyde tjenesteydelser i Danmark. Lovregulerede

erhverv er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005

om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som ændret senest ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 (anerkendelsesdirektivet). Ansøgning om

autorisation eller lignende offentlig godkendelse skal indsendes til den kompetente myndighed, som

for psykologerhvervet er Psykolognævnet. I forhold til psykologerhvervet stilles ikke krav om auto-

risation, da autorisation i Danmark er frivillig.

Den foreslåede bestemmelse giver Psykolognævnet hjemmel til at meddele autorisation til personer,

der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan ligestilles med den uddannelse, der kræves

for at opnå autorisation i Danmark. Det gælder både i forhold til personer, der er omfattet af aner-

kendelsesdirektivet og andre personer med uddannelse fra udlandet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.5.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende § 2, stk. 2, i psykologloven, at autorisation som psykolog meddeles af

Psykolognævnet, der fører en fortegnelse over meddelte autorisationer.

Med forslaget til

§ 2, stk. 2,

der bliver stk. 3, præciseres det, at autorisationen meddeles efter stk. 1

og 2 i samme bestemmelse. Oplysningen om, at Psykolognævnet fører en fortegnelse over meddelte

autorisationer, udgår af denne bestemmelse, men videreføres med lovforslagets § 1, nr. 17, i et nyt

kapitel om offentliggørelse.

Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning, men indgår som et element i en ny struktur i lo-

ven.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.5.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende § 2, stk. 3, 1. pkt., i psykologloven, at autorisation ikke kan meddeles

den, der må antages at være farlig for sine medmennesker under udøvelse af virksomhed som psy-

kolog enten på grund af udvist grov uduelighed eller på grund af sygdom.

Med forslaget til

§ 2, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., foreslås en ny formulering, som ind-

holdsmæssigt ikke får betydning for administrationen af bestemmelsen.

Baggrunden for den nye formulering er et ønske om tilnærme sig ordlyden af den tilsvarende be-

stemmelse om afslag på autorisation i sundhedsvæsenet, jf. § 2, stk. 3, i lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven), hvorefter autorisation

ikke kan meddeles den, der opfylder betingelserne for fratagelse af autorisation.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 2, stk. 4, i psykologloven, at der for meddelelse af autorisation som

psykolog skal betales et gebyr. Det fremgår også, at gebyret fastsættes af social- og indenrigsmini-

steren.

Med forslaget til

§ 2, stk. 4,

som bliver stk. 5, ændres bestemmelsen således, at social- og inden-

rigsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyr for Psykolognævnets behandling af

ansøgning om autorisation.

Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at gebyret kan opkræves allerede i for-

bindelse med behandlingen af ansøgningen og ikke først, når autorisation meddeles. Formålet her-

med er at betalingstidspunktet skal afspejle det forhold, at gebyret opkræves for sagsbehandlingen

af ansøgningen om autorisation og ikke udstedelsen af autorisation.

Gebyrets størrelse fastsættes i overensstemmelser med principperne for gebyrfastsættelse i staten,

hvorefter der skal tilstræbes balance over en 4-årig periode fra og med regnskabsåret. Mindst en

gang årligt vurderes det, om omkostningerne skal reduceres, eller gebyrsatsen justeres for at sikre

balance. Gebyret skal afspejle de omkostninger, der er forbundet med behandlingen af ansøgningen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 8 (§§ 2 a – 2 e)

Psykolognævnet fører tilsyn med autoriserede psykologer. Dette fremgår af den gældende § 17, stk.

4, i psykologloven. Reglerne om, hvordan tilsynet skal gennemføres, og hvilke tilsynsforanstaltnin-

ger, Psykolognævnet kan iværksætte, fremgår af forskellige bestemmelser i loven.

Den gældende § 3 fastsætter reglerne for, hvornår en autoriseret psykolog kan fratages sin autorisa-

tion.

Den gældende § 4 fastsætter proceduren for indhentelse af en skriftlig erklæring fra Retslægerådet i

forbindelse med en sag om fratagelse af autorisation.

Den gældende § 5 giver mulighed for at træffe afgørelse om midlertidig fratagelse af autorisation.

Den gældende § 6 vedrører processen for anlæggelse af retssag om fratagelse.

Den gældende § 7 vedrører påbud til psykologen om at lade sig underkaste en lægelig eller anden

sagkyndig undersøgelse til brug for nævnets stillingtagen til, om autorisation skal søges frataget den

pågældende.

Den gældende § 18, stk. 1, vedrører psykologens pligt til at afgive alle oplysninger, der er nødven-

dige for gennemførsel af tilsynet.

Den gældende § 20 vedrører fratagelse af autorisationen, når autorisationen er givet på grundlag af

autorisation i et andet land, og autorisationen i vedkommende andet land bortfalder.

Ad ny kapiteloverskrift

For at sikre overskuelighed og sammenhæng i reglerne foreslås det at samle reglerne om Psykolog-

nævnets tilsynspligt under ét i nye bestemmelser i et nyt kapitel 1 b. Formålet hermed er også at

præcisere og styrke Psykolognævnets funktion som tilsynsmyndighed. Her fastsættes regler, som

giver en tydeligere beskrivelse af nævnets opgaver, sagsbehandlingsgrundlag og tilsynsforanstalt-

ningerne. Nogle bestemmelser videreføres uændrede. Andre er nye eller ændrede.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 1 b med

overskriften

”Tilsyn og tilsynsforanstaltninger”.

Til § 2 a

Den foreslåede § 2 a er ny og er en præcisering af, hvordan Psykolognævnet udfører sit tilsyn med

autoriserede psykologer.

Det foreslås i

§ 2 a, stk. 1,

at Psykolognævnet fører tilsyn med faglig virksomhed, der udøves af

autoriserede psykologer, og den autoriserede psykologs egnethed til udøvelse af erhverv.

Tilsyn føres med alle autoriserede psykologer, uanset psykologens ansættelsesområde. Psykologens

virksomhed kan således både være inden for og uden for sundhedsvæsenet.

Tilsynet vedrører de autoriserede psykologers overholdelse af de pligter, der fremgår af kapitel 2,

dvs. pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, pligten til at føre ordnede optegnelser og

pligten til at udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af erklæringer, som den autoriserede psy-

kolog afgiver i egenskab heraf. Pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed har både betyd-

ning for mere formelle aspekter af den autoriserede psykologs arbejde, såsom korrekt informering

af klienter, såvel som det indholdsmæssige af psykologens arbejde. Ligeledes har pligten til at udvi-

se omhu og samvittighedsfuldhed også betydning for den autoriserede psykologs adfærd over for en

klient.

Psykolognævnets tilsyn kan også vedrøre den autoriserede psykologs egnethed til udøvelse af er-

hvervet. Ved egnethed forstås her fravær af de grunde, som kan medføre fratagelse af autorisation,

jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, i den gældende psykologlov.

En autoriseret psykologs typiske virksomhedsområde i sundhedsvæsenet omfatter psykologisk un-

dersøgelse og behandling af psykisk lidelse samt rådgivning af mennesker, der uden at være syge

befinder sig i en krisesituation eller på anden måde har personlige vanskeligheder. Der kan dels

være tale om virksomhed på et sygehus eller anden behandlingsinstitution inden for sundhedsvæse-

net, dels om virksomhed i privat praksis, når virksomheden omfattes af ovennævnte beskrivelse.

Autoriserede psykologers virksomhed inden for sundhedsvæsenet er omfattet af Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævns virksomhed, jf. § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december 2010 om

ikke-autoriserede persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævns virksomhed. Psykologer, der er autoriserede i henhold til psykologloven, betrag-

tes som sundhedspersoner i sundhedslovens forstand i det omfang, de pågældende udfører sund-

hedsfaglige opgaver.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over konkrete sundhedsperso-

ners faglig virksomhed. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sådanne sager en udtalelse

om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sund-

hedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Disciplinærnævnet kan her-

under udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner. Dette fremgår af § 3 i lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. no-

vember 2011 med senere ændringer. Se også specielle bemærkninger til forslaget til § 2 c. Det be-

mærkes, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn også behandler klager over ikke-autoriserede psy-

kologer, når de udfører sundhedsfaglige opgaver. Klager over ikke-autoriserede psykologer kan

indgives til Dansk Psykolog Forenings Etiknævn, i det omfang at klagen falder ind under Etiknæv-

nets kompetence.

En autoriseret psykologs typiske virksomhedsområde uden for sundhedsvæsenet omfatter blandt

andet forebyggelse, rådgivning, behandling, udredning, diagnostik og lignende inden for undervis-

nings- og socialområdet og erhvervspsykologisk rådgivning.

Det foreslås i

§ 2 a, stk. 2,

at Psykolognævnet som led i tilsynet kan optage sager til behandling som

følge af konkrete henvendelser, såfremt nævnet finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse

en tilsynssag. Herved forstås henvendelser fra borgere, patienter, klienter m.v. Der er ikke tale om

klageadgang lig den, der gælder for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvor klager bliver part i

sagen, men derimod om en adgang for Psykolognævnet til at få kendskab til sager, hvor der eventu-

elt er grundlag for at rejse en tilsynssag. Det er også forudsat i forarbejderne til den oprindelige

psykologlov fra 1993 (Specielle bemærkninger til § 18, L 23, Folketingstidende 1992-93, sp. 686),

at tilsynet må antages sædvanligvis at blive iværksat som følge af en konkret henvendelse vedrø-

rende en autoriseret psykologs virksomhed. Borgeren, som henvender sig til Psykolognævnet, til-

lægges ikke partsstatus, da der er tale om en tilsynssag. Hvis klagen vedrører en autoriseret psyko-

logs virksomhed inden for sundhedsvæsenet, skal borgeren henvises til at indgive klage til Sund-

hedsstyrelsens Disciplinærnævn. Der er med bestemmelsen ikke tiltænkt en ændring af gældende

ret. Bestemmelsen lovfæster således praksis.

Psykolognævnet skal alene optage sagen til behandling, hvis nævnet finder, at der er tilstrækkeligt

grundlag herfor. Det betyder, at en borgers henvendelse om en konkret autoriseret psykologs virk-

somhed ikke indebærer, at nævnet skal behandle sagen. Psykolognævnets mulighed for at rejse en

sag er alene begrænset af principperne om saglig forvaltning. Det forhold, at sanktionsanvendelse

på forhånd kan udelukkes, medfører ikke i sig selv, at Psykolognævnet ikke har pligt til at undersø-

ge sagen. Der er med bestemmelsen ikke tiltænkt en ændring af gældende ret. Bestemmelsen lovfæ-

ster således praksis.

Det foreslås i

§ 2 a, stk. 3,

at Psykolognævnet endvidere af egen drift som led i tilsynet optager sa-

ger til behandling, når nævnet finder, at der tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. Det er

en forudsætning, at der er grund til at antage, at en konkret autoriseret psykolog under udøvelse af

sin virksomhed ikke har udvist omhu og samvittighedsfuldhed, jf. § 12 i den gældende psykologlov.

Det kan f.eks. være, at Psykolognævnet via pressen eller ad anden vej bliver opmærksomme på en

sag, som giver anledning til nærmere undersøgelse. Der er med bestemmelsen ikke tiltænkt en æn-

dring af gældende ret. Bestemmelsen lovfæster således praksis.

Det foreslås i

§ 2 a, stk. 4,

at Psykolognævnet kan afvise at iværksætte en tilsynssag på baggrund af

en henvendelse, jf. stk. 2, allerede fordi en sags genstand eller det forhold, som sagen vedrører, lig-

ger mere end 5 år forud for det tidspunkt, hvor Psykolognævnet modtager henvendelsen. Psykolog-

nævnet har i praksis afvist henvendelser fra borgere om forhold, der ligger mere end 3 år tilbage i

tiden. Det skyldes, at pligten til at føre optegnelser efter den gældende psykologlov er 3 år, og at det

typisk er svært at få oplyst sager, hvor sagens genstand eller det forhold, som sagen vedrører, ligger

mere end 3 år forud for det tidpunkt, hvor nævnet modtager henvendelsen. Med lovforslagets § 1,

nr. 21, foreslås opbevaringspligten udvidet til 5 år, hvorfor tidsangivelsen i § 2 a, stk. 4, også fast-

sættes til 5 år. Bestemmelsen udelukker ikke, at nævnet kan afvise at iværksætte en tilsynssag på

baggrund af en henvendelse, hvis der foreligger saglige grunde hertil.

Til § 2 b

Det foreslås i

§ 2 b, stk. 1,

at autoriserede psykologer er forpligtede til på begæring af Psykolog-

nævnet at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af Psykolognævnets tilsyn,

samt i øvrigt at medvirke ved tilsyn efter Psykolognævnets nærmere anvisninger. Formålet med § 2

b, stk. 1, er at videreføre retstilstanden fra den gældende § 18, stk. 1, i psykologloven.

Det er en forudsætning for Psykolognævnets tilsyn med autoriserede psykologer og muligheden for

at vurdere behovet og grundlaget for at bringe tilsynsforanstaltninger i anvendelse, at nævnet har

gode muligheder for at sikre sig, at tilsynssagerne er tilstrækkeligt oplyst, således at beslutnings-

grundlaget er sikkert. Bestemmelsen skal således også sikre, at Psykolognævnet har mulighed for at

opfylde de forvaltningsretlige krav til sagens oplysning inden sagens afgørelse. Såfremt psykologen

ikke opfylder sin forpligtelse til at afgive oplysninger, kan Psykolognævnet træffe afgørelse på det

foreliggende grundlag (processuel skadevirkning).

Der er med den justerede formulering af bestemmelsen ikke tiltænkt en ændring af gældende ret,

men alene en præcisering.

Det foreslås i

§ 2 b, stk. 2,

at Psykolognævnet kan anmode arbejdsgivere for autoriserede psykolo-

ger om oplysninger vedrørende en specifik autoriseret psykolog. Formålet hermed at forbedre næv-

nets muligheder for at oplyse en sag, så der kan træffes afgørelse på et oplyst grundlag. Oplysnin-

gerne skal være nødvendige for nævnets gennemførelse af tilsynet. Bestemmelsen er ny og giver

Psykolognævnet hjemmel til at indhente oplysninger hos en eventuel arbejdsgiver. Det forudsættes,

at indhentningen af oplysninger sker under overholdelse af persondataloven.

Psykolognævnet vil i medfør af bestemmelsen for eksempel kunne indhente oplysninger fra en au-

toriseret psykologs arbejdsgiver eller overordnede om blandt andet rutiner og arbejdstilrettelæggel-

se.

Til § 2 c

Det foreslås med § 2 c, at Psykolognævnets praksis med at udtale kritik af psykologens faglige virk-

somhed i tilsynssager lovfæstes. Psykolognævnet har siden dets tilblivelse i sin tilsynsvirksomhed

påset, om en autoriseret psykolog i sin virksomhed har levet op til de krav, herunder psykologfagli-

ge krav, der ifølge loven stilles til en autoriseret psykolog. Nævnet tager i sin tilsynsvirksomhed

udgangspunkt i psykologlovens §§ 12 og 16 om omhu, samvittighedsfuldhed og uhildethed og vur-

derer det psykologfaglige arbejde, som er udført af den autoriserede psykolog, herunder både form,

indhold og præsentation. Nævnets undersøgelse munder ud i en afgørelse om eventuel kritik.

Det foreslås i

§ 2 c, stk. 1,

at Psykolognævnet i forbindelse med en konkret tilsynssag kan udtale

kritik af en autoriseret psykologs faglige virksomhed og forhold omfattet af kapitel 2 i denne lov.

Bestemmelsen indebærer, at muligheden for at udtale kritik lovfæstes. Bestemmelsen svarer til den

gældende § 3, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, hvorefter Sund-

hedsvæsenets Disciplinærnævn i sager omfattet af nævnets kompetence blandt andet afgiver en ud-

talelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om

sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9.

Psykolognævnet har i sin praksis bl.a. udtalt kritik i forbindelse med følgende forhold:



Psykolognævnet udtalte kritik af manglende omhu og samvittighedsfuldhed, da en autorise-

ret psykolog under en diskussion på et fællesmøde med en kommunal sagsbehandler og sin

klient, bad sagsbehandleren om at holde kæft. Autoriserede psykologer skal optræde profes-

sionelt og respektfuldt på møder med deltagelse af deres klienter, som ofte er i en for dem

vanskelig og belastende situation.

Psykolognævnet udtalte kritik af, at en autoriseret psykolog ikke havde opbevaret testresul-

tater i mindst 3 år.

Psykolognævnet udtalte kritik for manglende omhu, da en autoriseret psykolog ikke havde

beskrevet opdraget i fuldt omfang i en børnesagkyndig erklæring. Opdraget var desuden ik-



ke tilstrækkelig belyst i erklæringen, da der ikke var foretaget en vurdering af forældrenes

evne og vilje til at samarbejde med hinanden og med myndigheder. Det fremgik ikke af er-

klæringen, hvilke akter der var udleveret fra opdragsgiver og inddraget i undersøgelsen.

Det skal af erklæringen fremgå, hvad opdraget har været og hvordan psykologen har af-

grænset det. For at sikre sig at opdraget opfyldes og at den autoriserede psykolog kan agere

fagligt med de begrænsninger, der kan ligge i en opgavebeskrivelse, skal det fremgå tydeligt

af erklæringen, hvilke rammer der har været udstukket for den pågældende opgave og hvilke

faglige overvejelser psykologen har gjort sig i forbindelse med sine valg og eventuelle fra-

valg.



Psykolognævnet udtalte kritik af, at en autoriseret psykologs vurderinger i en erklæring om

en forældrekompetenceundersøgelse ikke var baseret på de oplysninger og observationer,

som var beskrevet i erklæringen.

Der skal være belæg for psykologens konklusioner. Det giver anledning til kritik, hvis det er

vanskeligt eller slet ikke muligt at forbinde erklæringens konklusioner med beskrivelse af de

faktiske forhold og beskrivelser af de oplysninger, undersøgelser og tests, som fremgår af en

erklæring.

En familiebehandler havde været til stede ved psykologens observationer af samvær, uden at

psykologen begrundede, hvorfor familiebehandleren var til stede. Psykologen burde have

begrundet tilstedeværelsen af familiebehandleren, da tilstedeværelse af andre personer under

en observation af samvær kan have betydning for observationernes forløb og resultat.

Psykologen havde i erklæringen anvendt anførselstegn i sine vurderinger af en undersøgt.

Anvendelsen af anførselstegn i sætninger og ord i erklæringen fik det beskrevne til at frem-

stå værdiladet og subjektivt. Anvendelse af anførselstegn i objektive beskrivelser indebærer,

at udsagn kan blive tvetydige.

Det var udtryk for manglende omhu, at erklæringen var blevet sendt til opdragsgiver, uden

først at være blevet gennemgået med den undersøgte. Det er af betydning for den undersøg-

tes retssikkerhed og mulighed for at reagere på undersøgelsen, at erklæringen gennemgås

med den undersøgte inden den sendes til opdragsgiver.

Det foreslås i

§ 2 c, stk. 2,

at Psykolognævnet, i det omfang den autoriserede psykolog i væsentligt

omfang har tilsidesat eller ikke har levet op til sine forpligtelser efter kapitel 2 i denne lov, kan ud-

tale alvorlig kritik. I væsentligt omfang kan også foreligge, hvis den autoriserede psykolog gentagne

gange i et ikke-uvæsentligt omfang har tilsidesat eller ikke levet op til sine forpligtelser.

Bestemmelsen indebærer, at Psykolognævnet i sin vurdering af sagen skal tage konkret stilling til,

om psykologens virksomhed alene kan anses som kritisabel, eller om der er grund til at indskærpe

kritikken og udtale alvorlig kritik.

Psykolognævnet har i sin praksis bl.a. udtalt alvorlig kritik i forbindelse med følgende forhold:



Psykolognævnet udtalte alvorlig kritik af, at en autoriseret psykolog i en forældrekompeten-

ceundersøgelse ikke i erklæringen beskrev, hvorfor familiens yngste barn ikke indgik i un-

dersøgelsen, eller om psykologen havde haft samtaler med børnene. Der manglede væsentli-

ge beskrivelser i erklæringen fra sagsakterne i sagen, herunder baggrunden for og konse-

kvenserne af en tidligere iværksat forældrekompetenceundersøgelse. Der manglede også be-

skrivelser af børnenes udvikling og trivsel samt børnenes udviklingsbehov og forældrenes

evner til at varetage disse behov.

Manglerne i erklæringen medførte, at vurderingerne og konklusionerne fremstod overfladi-

ske og uden den fornødne faglige tyngde. Psykologens vurdering af en tidligere forældre-

kompetenceundersøgelse samt gengivelse af uddrag fra udtalelser om forældrene, der alene

var til fordel for forældrene, fik erklæringen til at fremstå som partisk.

Forældrene blev fremstillet på en ensidig og unuanceret måde i erklæringen, hvilket gav et

indtryk af, at psykologen ikke var uhildet i sin undersøgelse.



Det var i sig selv udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed, at psykologen påtog

sig at foretage undersøgelsen, da psykologen som autoriseret psykolog på forhånd burde ha-

ve indset, at forældrekompetenceundersøgelsen, på det foreliggende grundlag, ikke ville tje-

ne sit formål.Psykolognævnet udtalte alvorlig kritik af, at en autoriseret psykolog i en foræl-

drekompetenceundersøgelse havde foretaget en sammenblanding af beskrivelser og vurde-

ringer.

Det er vigtigt, at en erklæring fremstår neutral. Det kan sikres ved, at de objektive elementer

i undersøgelsen såsom baggrundsoplysninger, observationer, tests, samtaler o. lign. fremgår

af separate afsnit, der adskiller sig fra afsnit om psykologens faglige vurderinger.

Det fremmer også overskueligheden og læsbarheden i en erklæring, hvis det tydeligt frem-

går, hvornår der er tale om iagttagelser og beskrivelser, og hvornår der er tale om vurderin-

ger.

Psykologen manglede desuden belæg for en håndfast vurdering af, at en undersøgt burde til-

bydes et langvarigt behandlingsforløb, da undersøgelsen havde et begrænset omfang og psy-

kologen havde en begrænset kontakt med den undersøgte. Der manglede belæg for vurde-

ringen, da vurderingen ikke var baseret på oplysninger og observationer, som var beskrevet i

erklæringen. Derudover fremgik oplysninger om gennemgang af erklæringen, bemærkninger

og rettelser i forbindelse med gennemgangen, opstartsforløbet og antallet af samtaler med

den undersøgte ikke af erklæringen. Hvis der er grunde til, at psykologen ikke har kunnet

rette erklæringen til med undersøgtes bemærkninger, kan det være hensigtsmæssigt, at psy-

kologen i et bilag eller en følgeskrivelse redegør for de kommentarer, som den undersøgte

har haft til erklæringen. Oplysninger om opstartsforløb og antallet af samtaler med den un-

dersøgte skal fremgå af erklæringen.

Det foreslås i

§ 2 c, stk. 3,

at Psykolognævnet i sager, hvor nævnet efter stk. 1 eller stk. 2 udtaler

kritik eller alvorlig kritik, supplerende skal udtale sig om kritikkens betydning for det i sagen om-

handlede arbejde. Bestemmelsen vurderes bl.a. at kunne have betydning i sager, hvor den autorise-

rede psykolog har udført arbejde for en opdragsgiver, og hvor opdragsgiver har en interesse i en

vurdering af kritikkens betydning for det udførte arbejde. Dette kan f.eks. være tilfældet i en sag,

hvor Psykolognævnet har udtalt kritik af, at den autoriserede psykologs journalisering er mangel-

fuld, men hvor dette ikke har betydning for indholdet og kvaliteten af den børnesagkyndige erklæ-

ring, som psykologen har udarbejdet.

Til § 2 d

Med den foreslåede § 2 d, der er ny, foreslås indført adgang for Psykolognævnet til at iværksætte

skærpet tilsyn med en autoriseret psykolog.

Den foreslåede bestemmelse ligger i forlængelse af Psykolognævnets forpligtelse til at føre et gene-

relt tilsyn med autoriserede psykologer, som fremgår af den foreslåede § 2 a, stk. 1. Med bestem-

melsen indføres mulighed for Psykolognævnet til at pålægge en autoriseret psykolog skærpet tilsyn,

såfremt nævnet finder, at den autoriserede psykolog har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel

faglig virksomhed. Bestemmelsen stiller krav om, at Psykolognævnet allerede har konstateret kriti-

sabel faglig virksomhed i forbindelse med en tilsynssag, hvor Psykolognævnet eventuelt også har

udtalt alvorlig kritik eller udstedt et påbud. Det er et krav, at anvendelsen af skærpet tilsyn er egnet

til at imødegå, at den autoriserede psykolog fortsætter den kritisable virksomhed.

Ved afgørelse om skærpet tilsyn skal proportionalitetsprincippet overholdes. Afgørelsen om at på-

lægge skærpet tilsyn og hvordan det skærpede tilsyn udføres skal således være proportionalt med

den kritisable virksomhed, som er konstateret, og hvis fortsættelse ønskes imødegået ved iværksæt-

telsen af det skærpede tilsyn. Ligeledes skal også længden af den periode, psykologen underlægges

skærpet tilsyn, indgå i proportionalitetsafvejningen.

Et skærpet tilsyn kan f.eks. indebære en pligt til at indsende journaler, eller til at psykologen skal

afgive en redegørelse om specifikke forhold. Det fremgår af den foreslåede § 2 b, stk. 1, at den

autoriserede psykolog er forpligtet til at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførel-

se af tilsynet samt at medvirke ved tilsyn efter Psykolognævnets nærmere anvisninger. Denne for-

pligtelse gælder ligeledes i forbindelse med et skærpet tilsyn.

Afgørelse om skærpet tilsyn træffes for en fastsat periode. Psykolognævnet kan på baggrund af de

forhold, der er kommet frem under det udførte skærpede tilsyn, og såfremt det fortsat vurderes nød-

vendigt til imødegåelse af psykologens kritisable virksomhed, træffe afgørelse om forlængelse af

perioden. Denne afgørelse skal ske under hensyntagen til det ovenfor anførte om bl.a. overholdelse

af proportionalitetsprincippet såvel som almindelige forvaltningsretlige principper om bl.a. partshø-

ring og begrundelse.

Afgørelse om skærpet tilsyn er omfattet af den foreslåede bestemmelse om en offentliggørelsesord-

ning. Det vil således fremgå af Psykolognævnets hjemmeside, hvis en autoriseret psykolog er un-

dergivet skærpet tilsyn. Ved udløb af den fastsatte periode for skærpet tilsyn vil oplysning herom

blive fjernet fra hjemmesiden.

Til § 2 e

Med den foreslåede § 2 e, der er ny, foreslås indført adgang for Psykolognævnet til at pålægge en

autoriseret psykolog et påbud.

Det foreslås i

§ 2 e, stk. 1,

at Psykolognævnet i tilsynssager kan træffe afgørelse om at pålægge en

autoriseret psykolog et fagligt påbud, hvis psykologen har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel

faglig virksomhed.

Efter gældende lovgivning er der ingen mulighed for at pålægge en autoriseret psykolog at ændre

sin virksomhedsudøvelse, selvom Psykolognævnet har fundet, i nogle tilfælde gentagne gange, at

psykologen har problemer med at leve op til de faglige normer. Den eneste mulighed for Psykolog-

nævnet til at gribe ind i sådanne tilfælde er at fratage psykologen autorisationen, men da kravene

herfor sjældent vil være opfyldte, har Psykolognævnet således ingen reelle muligheder for at følge

op på de kritisable forhold. Med bestemmelsen gives Psykolognævnet mulighed for at pålægge

vedkommende autoriserede psykolog at ændre den del af psykologens praksis, der har givet anled-

ning til kritik.

Ved "alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed" forstås tilfælde, hvor den autoriserede

psykolog ikke blot i enkelte tilfælde har udvist mangel på omhu og samvittighedsfuldhed, men mere

generelt ikke har udvist omhu og samvittighedsfuldhed og ikke har levet op til sædvanlige faglige

normer. Dette kan konstateres på baggrund af en række ensartede tilfælde af mangelfuld praksis, der

viser, at den autoriserede psykolog ikke lever op til forpligtelserne i psykologloven. Det kan dog

også konstateres på baggrund af et enkelt tilfælde af mangelfuld praksis af mere grundlæggende

karakter, som udløser alvorlig kritik.

Det faglige påbud vil således kunne anvendes i situationer, hvor nævnet finder, at psykologens

manglende overholdelse af psykologens faglige forpligtelser er af en sådan karakter, at det udløser

en afgørelse om alvorlig kritik, og i situationer, hvor nævnet gentagne gange finder, at psykologens

faglige virksomhed er kritisabel i et ikke-uvæsentligt omfang.

De faglige forpligtelser udledes af pligten for en autoriseret psykolog til under udøvelse af sin virk-

somhed at udvise omhu og samvittighedsfuldhed og pligten til at føre ordnede optegnelser.

Hvornår kritisabel virksomhed er af en karakter, der kan begrunde afgørelse om udstedelse af et

påbud, skal ses i relation til, at overtrædelse af et påbud efter den foreslåede § 3, stk. 2, skal kunne

føre til autorisationsfratagelse. Den allerede udøvede kritisable virksomhed er tilstrækkeligt grund-

lag for udstedelse af et påbud. Der er således ikke krav om, at Psykolognævnet skal kunne bevise

eller sandsynliggøre en fare ved psykologens virksomhed fremadrettet.

Det faglige påbud skal indeholde en klart formuleret forpligtelse til, at psykologen skal ændre en

bestemt del af sin faglige virksomhed. Påbuddet skal i sit indhold være egnet til at rette op på den

kritisable virksomhed.

Et påbud kan i sit indhold f.eks. være, at den autoriserede psykolog skal føre journal i overens-

stemmelse med de regler, der er udstedt i medfør af psykologloven. Påbud kan f.eks. også vedrøre

efteruddannelse, korrekt informering af klienter eller efterlevelse af specifikke faglige normer. Et

påbud kan også vedrøre nærmere afgrænsede faglige problemstillinger, herunder f.eks. at den auto-

riserede psykolog skal afholde sig fra at benytte en bestemt behandlingsmetode, som med sikkerhed

er skadelig.

Psykolognævnet skal følge op på, om den autoriserede psykolog opfylder et fagligt påbud. Dette

kan f.eks. ske ved, at en autoriseret psykolog, som har modtaget påbud om efterlevelse af regler om

journalisering, indsender journaler til Psykolognævnet.

Et fagligt påbud kan være tidsbegrænset eller tidsubegrænset. Hvis Psykolognævnet giver en autori-

seret psykolog et tidsubegrænset fagligt påbud, forpligter nævnet sig til løbende at holde sig oriente-

ret om, hvorvidt psykologen ændrer sin adfærd. Psykolognævnet skal ophæve et fagligt påbud, når

påbuddet er opfyldt eller ikke længere er relevant.

Psykolognævnets afgørelse er en forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor Psykolognævnet ved afgørel-

se om udstedelse af et fagligt påbud er forpligtet til at følge forvaltningsloven og de almindelige

forvaltningsretlige principper, herunder høringspligt, pligten til oplysning af sagen m.v.

Afgørelse om fagligt påbud skal offentliggøres, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1,

nr. 17.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Det foreslås i

§ 2 e, stk. 2,

at Psykolognævnet, når der er begrundet mistanke om, at en autoriseret

psykolog er uegnet til udøvelsen af erhvervet som følge af forhold nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, i

den gældende psykologlov, kan give den autoriserede psykolog påbud om at lade sig underkaste sig

undersøgelser og medvirke ved kontrolforanstaltninger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Psykolognævnet kan give en autoriseret psykolog på-

bud om at lade sig underkaste undersøgelser og medvirke ved kontrolforanstaltning.

Påbuddet adskiller sig fra gældende psykologlovs § 7 ved sit formål. Undersøgelserne eller kontrol-

foranstaltningerne, der refereres til i § 7, har til formål at medvirke til oplysning af en sag, hvor

Psykolognævnet overvejes at træffe afgørelse om autorisationsfratagelse. Bestemmelsen i § 7 be-

skriver et processuelt skridt med henblik på oplysning af sagen. Formålet med et påbud efter den

foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 2, er derimod i lighed med et fagligt påbud efter stk. 1 at søge at

sikre, at den autoriserede psykolog ændrer de forhold, der begrunder påbuddet.

Bestemmelsen kan anvendes ved mistanke om manglende egnethed til faglig virksomhed på grund

af for eksempel sygdom eller misbrug.

Enhver mistanke vil ikke være tilstrækkelig. Der skal foreligge en begrundet mistanke, f.eks. do-

kumenteret ved skriftlige erklæringer fra kollegaer, klienter eller andre. Påbud, der udstedes i med-

før af bestemmelsen skal være relevante og stå i et rimeligt forhold til de formodede sygdoms- eller

misbrugsproblemer.

Som eksempel på påbud om undersøgelser kan nævnes undersøgelser ved specialpsykolog, special-

læge i psykiatri eller neurologi til belysning af, om en autoriseret psykolog har brug for misbrugs-

behandling, psykiatrisk behandling eller lignende.

I det tilfælde, hvor et påbud er udstedt på baggrund af begrundet mistanke om, at den autoriserede

psykolog var beruset under udøvelsen af erhvervet som psykolog kan et eksempel på kontrolforan-

staltninger være urinkontrol til belysning af, om vedkommende har ændret det forhold, der lå til

grund for påbuddet.

Psykolognævnets afgørelse er en forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor Psykolognævnet ved afgørel-

se om udstedelse af et påbud på grund af mistanke om uegnethed er forpligtet til at følge forvalt-

ningsloven og de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder høringspligt, pligten til op-

lysning af sagen m.v.

Et påbud relateret til psykologens egnethed er tidsubegrænset. Psykolognævnet er forpligtet til lø-

bende at holde sig orienteret om, hvorvidt psykologen ændrer sin adfærd. Psykolognævnet skal op-

hæve påbuddet, når påbuddet er opfyldt eller ikke længere er relevant.

Afgørelse om påbud i forbindelse med mistanke om uegnethed skal ikke offentliggøres.

Det foreslås i

§ 2 e, stk. 3,

at Psykolognævnet i afgørelsen om udstedelse af et påbud efter stk. 1 og

2 skal anføre de forhold ved den autoriserede psykologs virksomhed, der begrunder påbuddet, og

som psykologen med påbuddet pålægges at rette op på. Det er med dette ønsket at sikre sammen-

hængen mellem den af psykologen udøvede kritisable virksomhed eller manglende egnethed og

indholdet af påbuddet. Samtidigt ønskes det, af hensyn til den psykolog der modtager påbuddet, at

det af afgørelsen klart fremgår, hvilke forhold der har begrundet udstedelsen af påbuddet. Bestem-

melsen skal endvidere ses i lyset af, at afgørelser om faglige påbud er omfattede af den foreslåede

offentliggørelsesordning. Det findes også af denne grund at være væsentligt, at forholdene, der har

begrundet udstedelse af det faglige påbud, fremgår tydeligt af afgørelsen.

Til nr. 9

Det foreslås at indsætte en ny

overskrift

før § 3 i den gældende psykologlov, så det klart fremgår, at

bestemmelsen omhandler autorisationsfratagelse.

Ændringen er en konsekvens af, at § 3 i den gældende psykologlov som følge af lovforslagets § 1,

nr. 8, foreslås at indgå i kapitel 1 b om tilsyn og tilsynsforanstaltninger.

Til nr. 10

Af § 3 i den gældende psykologlov fremgår, i hvilke situationer Psykolognævnet kan træffe afgørel-

se om autorisationsfratagelse. Af § 3, stk. 1, nr. 3, fremgår, at der kan ske autorisationsfratagelse,

når psykologen må antages at være til fare for andre mennesker på grund af udvist grov forsømme-

lighed ved udøvelsen af hvervet.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 3, præciseres, således at det tydeligt fremgår, at be-

stemmelsen omhandler de situationer, hvor den autoriserede psykolog har tilsidesat sine faglige

forpligtelser. Det foreslås derfor, at der i § 3, stk. 1, nr. 3, henvises til grov forsømmelighed ved

udøvelsen af psykologens faglige virksomhed.

Der er med den justerede formulering af bestemmelsen ikke tiltænkt en ændring af gældende ret,

men alene en præcisering.

Til nr. 11

Psykolognævnet har efter den gældende § 3 i psykologloven mulighed for at fratage en autoriseret

psykolog autorisationen i en række bestemte tilfælde. Det drejer sig om tilfælde, hvor psykologen

må antages at fare til fare for andre mennesker på grund af uegnethed til udøvelse af erhvervet på

grund af f.eks. sygdom og misbrug eller ved udvist grov forsømmelighed ved udøvelsen af hvervet.

Grov forsømmelighed foreligger, når en autoriseret psykolog groft tilsidesætter sine faglige forplig-

telser.

Fratagelse kan både ske ved dom og ved afgørelse fra nævnet, jf. gældende psykologlovs § 4, hvor-

efter det er op til den pågældende psykolog at bestemme, om sagen ønskes afgjort ved dom, eller

om sagen kan afgørelse af Psykolognævnet.

Muligheden for at anlægge retssag med henblik på autorisationsfratagelse har sjældent været an-

vendt, bl.a. grundet tvivl om, hvorvidt Psykolognævnet ville kunne løfte bevisbyrden for, at kravene

for autorisationsfratagelse er opfyldte.

I det tilfælde, at Psykolognævnet har givet en psykolog autorisation på baggrund af en udenlandsk

autorisation, og den udenlandske autorisation bliver frataget eller på anden måde mister gyldighed,

har Psykolognævnet mulighed for umiddelbart at fratage den danske autorisation. Det følger af gæl-

dende psykologlovs § 20. Der kræves i dette tilfælde således ikke, at Psykolognævnet anlægger

retssag eller på anden måde tager stilling til, om betingelserne for fratagelse efter § 3 i den gælden-

de psykologlov er opfyldt.

Det foreslås med

§ 3, stk. 2,

at mulighederne for autorisationsfratagelse udvides, således at også

overtrædelse af et fagligt påbud udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 1, kan

føre til autorisationsfratagelse. De gældende procedureregler for autorisationsfratagelse foreslås

også at finde anvendelse for autorisationsfratagelse på baggrund af overtrædelse af påbud. Det vil

sige, at Psykolognævnet skal anlægge retssag i den borgerlige retsplejes former om autorisationsfra-

tagelsen.

Den foreslåede

§ 3, stk. 3,

er en uændret videreførelse af § 20 i den gældende psykologlov, der ved-

rører fratagelse af dansk autorisation givet på baggrund af en udenlandsk autorisation. Bestemmel-

sen foreslås flyttet for at samle bestemmelserne om autorisationsfratagelse ét sted i loven.

Til nr. 12

Det foreslås at indsætte en ny overskrift før § 4 i den gældende psykologlov, så det klart fremgår, at

de følgende bestemmelser omhandler procedurer for autorisationsfratagelse.

Ændringen er en konsekvens af, at §§ 4-7 i den gældende psykologlov som følge af lovforslagets §

1, nr. 8, foreslås at indgå i kapitel 1 b om tilsyn og tilsynsforanstaltninger.

Til nr. 13

Det følger af gældende psykologlovs § 4, at i sager om autorisationsfratagelser kan Psykolognæv-

net, inden nævnet træffer afgørelse, indhente en skriftlig redegørelse fra Retslægerådet, og i forbin-

delse hermed opfordre den autoriserede psykolog til at udtale sig skriftligt eller mundtligt.

Da muligheden for inddragelse af Retslægerådet alene er relevant for så vidt angår sager om autori-

sationsfratagelsen efter de foreslåede bestemmelser i § 3, stk. 1 og 2, foreslås en henvisning hertil

indføjet i psykologlovens § 4, 1. pkt.

Med den forslåede ændring af § 4, 1. pkt., præciseres det således, at muligheden for at indhente en

skriftlig erklæring fra Retslægerådet gælder i forhold til sager om autorisationsfratagelse på grund

af manglende egnethed eller faglige mangler, hvilket er en videreførelse af gældende ret, og i sager

om autorisationsfratagelse ved manglende overholdelse af et udstedt påbud.

Til nr. 14

Det følger af gældende psykologlovs § 6, 1. pkt., at retssag om fratagelse af autorisation anlægges

af Psykolognævnet i den borgerlige retsplejes former. Anlæggelse af retssag om autorisationsfrata-

gelse er alene relevant for de i gældende psykologlovs § 3, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde, da fratagelse

af en autorisation, der er givet på baggrund af en udenlandsk autorisation, og hvor fratagelsen er

begrundet i den udenlandske autorisations fratagelse m.v., jf. § 3, stk. 3, sker administrativt. På

denne baggrund foreslås der indføjet en henvisning til psykologlovens § 3 stk. 1 og 2, i § 6, 1. pkt.

Med den foreslåede ændring af § 6, 1. pkt., præciseres det således, at Psykolognævnet alene skal

anlægge retssag i den borgerlige retsplejes former om fratagelse af autorisation på grund af mang-

lende egnethed eller faglige mangler, hvilket er en videreførelse af gældende ret, og på grund af

manglende overholdelse af et udstedt påbud.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, i psykologloven, at Psykolognævnet offentliggør afgørelser

om midlertidig eller endelig fratagelse af autorisationer. Det fremgår endvidere af § 8, stk. 2, at hvis

autorisationen frakendes ved dom i en straffesag, skal anklagemyndigheden give meddelelse herom

til Psykolognævnet, hvorefter Psykolognævnet offentliggør afgørelsen.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 17, at bestemmelserne om offentliggørelse af Psykolognæv-

nets afgørelser samles. Det foreslås som konsekvens heraf, at

§ 8

ophæves.

Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne med lovforslagets § 1, nr. 17,

flyttes til en ny bestemmelse i § 11 a som led i en ny struktur i loven.

Til nr. 16

Det foreslås at indsætte en ny overskrift før § 9 i den gældende psykologlov, så det klart fremgår, at

de følgende bestemmelser omhandler generhvervelse af autorisation og frivillig fraskrivelse af auto-

risation.

Ændringen er en konsekvens af, at §§ 9 og 10 i den gældende psykologlov som følge af lovforsla-

gets § 1, nr. 8, foreslås at indgå i kapitel 1 b om tilsyn og tilsynsforanstaltninger.

Til nr. 17 (§§ 11-11b)

Efter § 2, stk. 2, i den gældende psykologlov fremgår, at Psykolognævnet fører en fortegnelse over

meddelte autorisationer. Det fremgår endvidere af § 8 i den gældende psykologlov, at Psykolog-

nævnet offentliggør afgørelser om midlertidig eller endelig fratagelse af autorisation og af afgørelse

om frakendelse af autorisation ved dom i en straffesag, og af § 11 i den gældende psykologlov, at

Psykolognævnet giver offentlig meddelelse om autorisationer samt om fratagelse af autorisationer

og fraskrivelse af autorisationer. Psykolognævnet offentliggør efter den gældende psykologlov ikke

afgørelser, hvori nævnet udtaler kritik.

Ad nyt kapitel og kapiteloverskrift

Med de foreslåede bestemmelser §§ 11-11 b samles gældende og nye bestemmelser om Psykolog-

nævnets offentliggørelse af autorisationer og tilsynsafgørelser. Der foreslås i den forbindelse indsat

et nyt kapitel 1 c med

overskriften

”Offentliggørelse af meddelte autorisationer, autorisationsæn-

dringer og andre tilsynsforanstaltninger”.

Til § 11

Med den foreslåede

§ 11, stk. 1,

videreføres bestemmelserne i den gældende psykologlovs § 2, stk.

2, og § 11, således at det fastslås, at Psykolognævnet fortsat skal føre en offentlig fortegnelse over

meddelte autorisationer, generhvervelser og fraskrivelser. Der skal således fortsat ske offentliggø-

relse i en fortegnelse af såvel hvilke psykologer, der er autoriserede, som afgørelser om generhver-

velse af autorisation efter den foreslåede § 9 og af frivillig fraskrivelse af autorisation efter den fo-

reslåede § 10. Det foreslås tilføjet, at offentliggørelse sker på nævnets hjemmeside. Dette er også

nævnets praksis. Den nye formulering af § 11, stk. 1, er således en videreførelse i ændret form af

den gældende § 11.

Der foreslås med

§ 11, stk. 2,

givet bemyndigelse til, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte

nærmere regler vedrørende sted og form for den i § 11, stk. 1, nævnte offentlige fortegnelse. Be-

myndigelsen påtænkes udnyttet til at udstede regler om, hvordan fortegnelsen skal føres, og hvor-

dan afgørelser om generhvervelse og frivillige fraskrivelser føres i fortegnelsen.

Til § 11 a

Den foreslåede § 11 a viderefører bestemmelserne i den gældende psykologlovs § 8 om offentliggø-

relse af afgørelser m.v. vedrørende autorisationer.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 11 a, stk. 1,

at Psykolognævnet som hidtil skal offentliggøre

domme om autorisationsfratagelse. Retssag om fratagelse vil være anlagt af Psykolognævnet efter

den foreslåede § 6, og der er derfor alene tale om autorisationsfratagelser efter de foreslåede be-

stemmelser i § 3, stk. 1 og 2.

Da autorisationsfratagelse i visse situationer også kan ske alene ved afgørelse fra Psykolognævnet,

foreslås det med

§ 11 a, stk. 2,

at også afgørelserne i disse situationer omfattes af offentliggørelse

uden anonymisering. Bestemmelsen er en videreførelse af § 8, stk. 1, i den gældende psykologlov,

med de nødvendige konsekvensændringer som følge af de foreslåede strukturændringer samt indfø-

relse af, at der skal ske offentliggørelse af afgørelsen uden anonymisering. Det foreslås, at der ikke

sker offentliggørelse af oplysninger i afgørelsen om, at sagen er oversendt eller vil blive oversendt

til politiet. I de tilfælde, hvor det af afgørelsen fremgår, at sagen oversendes eller vil blive over-

sendt til politiet, undlades offentliggørelse af denne oplysning, mens den resterende del af afgørel-

sen offentliggøres efter reglerne herom.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 11 a, stk. 3,

videreføres § 8, stk. 2, i den gældende psykologlov

uændret. Anklagemyndigheden vil således fortsat være forpligtet til at informere Psykolognævnet,

hvis en autoriseret psykolog som led i en straffesag frakendes autorisationen som psykolog. Psyko-

lognævnet skal ligeledes som hidtil offentliggøre afgørelsen om frakendelse. Indholdet af dommen

offentliggøres ikke.

Der foreslås med

§ 11 a, stk. 4,

givet bemyndigelse til, at social- og indenrigsministeren kan fast-

sætte nærmere regler vedrørende periode, sted og form for offentliggørelse af afgørelser m.v., som

bestemt i den foreslåede § 11 a, stk. 1-3. Bemyndigelsen påtænkes udnyttet til udstedelse af regler

om, hvor hurtigt efter Psykolognævnet har truffet afgørelse, at afgørelsen skal offentliggøres, hvor

længe en afgørelse skal forblive offentliggjort, at offentliggørelse skal ske på Psykolognævnets

hjemmeside, og i hvilket format afgørelsen skal offentliggøres.

For så vidt angår de persondataretlige aspekter henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit

2.2.3.

Til § 11 b

Med den foreslåede § 11 b foreslås indført en offentliggørelsesordning, hvorved Psykolognævnets

afgørelser om mere alvorlige tilsynsforanstaltninger offentliggøres uden anonymisering af oplys-

ninger om den involverede psykolog. Der henvises i det hele til de almindelige bemærkninger, af-

snit 2.2.

Af den foreslåede

§ 11 b, stk. 1,

fremgår, at det foreslås, at offentliggørelsesordningen alene om-

handler afgørelser, hvori Psykolognævnet har udtalt alvorlig kritik, har udstedt et fagligt påbud eller

iværksat skærpet tilsyn. Begrænsningen til disse er begrundet i, at offentliggørelsesordningen alene

bør omfatte de mest alvorlige sager, og dermed de mest alvorlige tilsynsforanstaltninger, hvor der

foreligger en tungtvejende interesse i, at offentligheden får kendskab til afgørelsen uden anonymise-

ring af oplysninger om den pågældende psykolog.

Det foreslås med

§ 11 b, stk. 2,

at der ved offentliggørelse af afgørelser om alvorlig kritik, påbud

eller iværksættelse af skærpet tilsyn omfattet af den foreslåede § 11 b, stk. 1, ikke sker offentliggø-

relse af oplysninger i afgørelsen om, at sagen er oversendt eller vil blive oversendt til politiet. I de

tilfælde, hvor det af afgørelsen fremgår, at sagen oversendes eller vil blive oversendt til politiet,

undlades offentliggørelse af denne oplysning, mens den resterende del af afgørelsen offentliggøres

efter reglerne herom.

Det foreslås med

§ 11 b, stk. 3,

at en afgørelse, der offentliggøres efter § 11 b, stk. 1, kun må forbli-

ve offentliggjort i 2 år efter den dato, hvor afgørelsen er truffet. Tidspunktet for den reelle offentlig-

gørelse af afgørelsen er ikke relevant for beregningen af den to-årige periode.

Der foreslås med

§ 11 b, stk. 4,

givet bemyndigelse til, at social- og indenrigsministeren kan fast-

sætte nærmere regler vedrørende periode, sted og form for offentliggørelse af afgørelser m.v., om-

fattet af offentliggørelsesordningen i den foreslåede § 11 b, stk. 1. Bemyndigelsen påtænkes udnyt-

tet til udstedelse af regler om, hvor hurtigt efter Psykolognævnet har truffet afgørelse, at afgørelsen

skal offentliggøres, at offentliggørelse skal ske på Psykolognævnets hjemmeside, og i hvilket for-

mat afgørelsen skal offentliggøres.

For så vidt angår de persondataretlige aspekter henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit

2.2.3.

Til nr. 18

Det foreslås, at kapiteloverskriften til kapitel 2 i psykologloven ændres, således at overskriften ale-

ne henviser til pligter og ikke til rettigheder. Ændringen foreslås, da kapitel 2 ikke indeholder ret-

tigheder for autoriserede psykologer, men alene pligter.

Til nr. 19

Af § 13 i den gældende psykologlov fremgår, at klager over en autoriseret psykologs virksomhed

inden for sundhedsvæsenet indbringes for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Adgangen til at klage til Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn over autoriserede psykologers virk-

somhed inden for sundhedsvæsenet følger ligeledes af § 2 i lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet og berøres ikke af dette lovforslag. Det foreslås dog, at

§ 13

ophæves,

da det ikke fremgår, hvem der indbringer klagen for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, og be-

stemmelsen derfor misvisende kan forstås som, at Psykolognævnet indbringer sager for Sundheds-

væsenets Disciplinærnævn. Der foreslås i stedet med lovforslagets § 1, nr. 31, indsat en vejled-

ningsforpligtelse for Psykolognævnet, når nævnet modtager en klage, der henhører under Sund-

hedsvæsenets Disciplinærnævns kompetence.

Til nr. 20 og 22

Af § 14, stk. 1, i den gældende psykologlov fremgår, at social- og indenrigsministeren efter indstil-

ling fra Psykolognævnet fastsætter regler for, hvordan autoriserede psykologer skal føre ordnede

optegnelser. Det fremgår endvidere, at reglerne for så vidt angår autoriserede psykologers ordnede

optegnelser inden for sundhedsvæsenet fastsættes efter indstilling fra Psykolognævnet og efter ind-

hentet udtalelse fra sundheds- og ældreministeren. Bemyndigelsen er i dag udnyttet til udstedelse af

bekendtgørelse nr. 813 af 12. september 1994 om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede

optegnelser.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 22, at ovennævnte bemyndigelse indsættes som et selvstæn-

digt stykke i

§ 14, stk. 6,

for at tydeliggøre at der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse. Som

følge heraf foreslås det med § 1, nr. 20, at sætningsleddet fjernes fra § 14, stk. 1, i den gældende

psykologlov, således at denne alene kommer til at indeholde forpligtelsen for en autoriseret psyko-

log til at føre ordnede optegnelser. Flytningen af bestemmelsen indebærer ingen indholdsmæssige

ændringer.

Bemyndigelsen vil som hidtil blive anvendt til udstedelse af nærmere regler om, hvordan autorise-

rede psykologer skal føre ordnede optegnelser, herunder hvornår der skal føres ordnede optegnelser,

hvor længe de skal opbevares, hvem der er ansvarlige for, at der bliver ført ordnede optegnelser, og

hvad der skal indgå i de ordnede optegnelser. Som hidtil påtænkes der fastsat straf i form af bøde,

jf. § 23 i den gældende psykologloven.

Til nr. 21

Af § 14, stk. 2, i den gældende psykologlov fremgår, at autoriserede har pligt til at opbevare ordne-

de optegnelser i mindst 3 år.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 21, at perioden autoriserede psykologer skal opbevare ordne-

de optegnelser ændres til mindst 5 år. Formålet med den foreslåede ændring er at ensrette opbeva-

ringsperioden med de bestemmelser, der gælder for autoriserede sundhedspersoner i sundhedsvæse-

net, jf. § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1090 af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners

journalføring.

Til nr. 23

Det foreslås, at kapiteloverskriften til kapitel 3 i psykologloven ændres, således at det af overskrif-

ten fremgår, at kapitlets bestemmelser vedrører Psykolognævnet, fremfor en abstrakt henvisning til

"Autorisations- og tilsynsmyndighed".

Til nr. 24 (§§ 17-17 c)

§ 17 i den gældende psykologlov vedrører sammensætningen af Psykolognævnet, en overordnet

beskrivelse af nævnets opgaver samt forhold vedrørende nævnets virke, herunder bemyndigelse til

at social- og indenrigsministeren kan fastsætte en forretningsorden for nævnet.

Af § 17, stk. 1-3, i den gældende psykologlov fremgår bestemmelser om Psykolognævnets sam-

mensætning, udpegning og vederlæggelse. Af § 17, stk. 5, fremgår, at social- og indenrigsministe-

ren efter indhentet udtalelse fra Psykolognævnet fastsætter en forretningsorden for Psykolognævnet.

Det foreslås at ophæve den gældende § 17. I stedet indsættes fire nye bestemmelser, som tilsammen

beskriver nævnets sammensætning, virke og funktionsmåde. Den foreslåede § 17 vedrører Psyko-

lognævnets sammensætning og placeres derfor også under en ny overskrift ”Nævnets sammensæt-

ning”. De foreslåede §§ 17 a - 17 c vedrører nævnets sagsbehandling, virke og funktionsmåde og

placeres under en ny overskrift ”Sagsbehandling m.v.”.

Til § 17

Det foreslås med

§ 17, stk. 1 og 2,

at Psykolognævnet består af en formand og af fire beskikkede

medlemmer, der alle beskikkes af social- og indenrigsministeren. Nævnsmedlemmerne beskikkes

efter indstilling for ét medlem af henholdsvis KL og Dansk Regioner i forening og Danske Handi-

caporganisationer og for to medlemmer af Dansk Psykolog Forening.

Der foreslås med

§ 17, stk. 3,

opstillet krav om, at formanden skal være ansat i Ankestyrelsen og

skal opfylde uddannelseskravet i § 51, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område. Disse krav er lig de krav, der stilles for en række øvrige nævn, der sekretariatsbetjenes af

Ankestyrelsen. Det forudsættes, at formanden skal være ankechef eller tilsvarende. Formanden kan

modtage genbeskikkelse flere gange.

Med den foreslåede

§ 17, stk. 4,

bestemmes, at der skal udnævnes en stedfortræder for hvert med-

lem og for formanden efter samme regler, som der gælder for udnævnelsen af henholdsvis med-

lemmer og formand. De to stedfortrædere, der udpeges efter indstilling fra Dansk Psykolog For-

ening, er ikke personligt udpegede og kan således fungere som stedfortrædere for begge medlem-

mer udpegede af Dansk Psykolog Forening.

Det foreslås med

§ 17, stk. 5,

at beskikkelsesperioden som hidtil er fire år, medmindre beskikkelse

sker i løbet af en beskikkelsesperiode, fordi et medlem er udtrådt. Det foreslås, at genbeskikkelse

kun kan ske én gang.

Det foreslås med

§ 17, stk. 6,

at de beskikkede medlemmer modtager vederlag. Det foreslås, at for-

manden ikke modtager vederlæggelse, da formanden efter den foreslåede § 17, stk. 3, skal være

ansat i Ankestyrelsen, og således vil udføre hvervet som led i sit tjenestelige arbejde.

I lighed med den gældende psykologlov foreslås det i

§ 17, stk. 7,

at social- og indenrigsministeren

bemyndiges til at fastsætte Psykolognævnets forretningsorden efter indhentet udtalelse fra nævnet.

Bemyndigelsen påtænkes udnyttet til bl.a. at udstede regler om habilitet, muligheden for at afgøre

sager uden for møde og nævnets sagsbehandling generelt.

Der henvises for nærmere herom til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Til § 17 a

Det foreslås med

§ 17 a, stk. 1,

at det af loven fremgår, at det er Ankestyrelsen, der sekretariatsbe-

tjener Psykolognævnet. Sekretariatet blev overført fra departementet til Ankestyrelsen pr. 15. august

2015. Bestemmelsen er ny.

Det foreslås med

§ 17 a, stk. 2,

at Psykolognævnet kan indhente sagkyndig bistand under hele sa-

gens behandling, og at muligheden herfor således fremgår af direkte af loven. I dag fremgår dette af

Psykolognævnets forretningsorden. Det foreslås endvidere, at hvis et nævnsmedlem udtrykker øn-

ske herom, skal der indhentes sagkyndig bistand. Ønsket kan fremsættes under hele sagens behand-

ling.

Der fastsættes ikke formkrav til den sagkyndige bistand, som således f.eks. kan være en skriftlig

sagkyndig udtalelse eller mundtligt ved sagkyndig deltagelse i en del af et nævnsmøde. Den sag-

kyndige bistand kan bl.a. anvendes til at belyse psykologfaglige aspekter, som Psykolognævnets

medlemmer ikke selv har kompetencer inden for, f.eks. anvendelsen af særlige psykologfaglige

behandlingsmetoder eller særlige forhold, der gør sig gældende ved udarbejdelsen af børnesagkyn-

dige erklæringer. Udgifter til sagkyndig bistand afholdes som hidtil af Psykolognævnet.

Til § 17 b

Der foreslås i

§ 17 b, stk. 1,

fastsat nærmere regler om Psykolognævnets funktionsmåde. Det fore-

slås således, at nævnet alene er beslutningsdygtigt, når formanden eller dennes stedfortræder og fire

medlemmer eller deres stedfortrædere er tilstede. Psykolognævnet træffer beslutning ved stemme-

flertal. Hvis der opstår stemmelighed, f.eks. fordi ét eller flere medlemmer undlader at stemme,

eller der er tale om beslutning vedrørende et medlems habilitet, er formandens stemme afgørende.

Stemmereglerne gælder for alle nævnets beslutninger og afgørelser.

Der foreslås med

§ 17 b, stk. 2,

at det udtrykkeligt fremgår af psykologloven, hvornår formanden

kan træffe afgørelser på nævnets vegne. Efter gældende § 17, stk. 5, i psykologloven, kan der fast-

sættes regler om, at sager, i hvilke afgørelsen ikke frembyder tvivl, henvises til formandens afgørel-

se. Bemyndigelsen er udnyttet i nævnets forretningsorden, hvor det af § 4, stk. 2, fremgår, at for-

manden kan træffe afgørelse i sager, hvis afgørelse efter de retningslinjer, der fremgår af psykolog-

loven, og af Psykolognævnets praksis, ikke frembyder tvivl. Det forslås i § 17 b, stk. 2, at forman-

den kan træffe afgørelse i sager, hvor det må anses for åbenbart, at der ikke er anledning til at

iværksætte tilsynsforanstaltninger efter lovens kapitel 1 b. Hvis sagen giver anledning til nogen

form for tvivl, kan formanden ikke træffe afgørelse, og sagen skal i stedet forelægges for nævnet.

Det foreslås endvidere, at formanden kan træffe afgørelse i sager, hvor sagens genstand ligger mere

end 5 år tilbage i tiden. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8. Formålet hermed er

at præcisere formandens kompetence. Formanden kan alene træffe afgørelse i sager omfattet af de i

§ 17 b, stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte sagstyper.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 17 b, stk. 3,

om, at Psykolognævnet kan delegere afgørelseskompe-

tence til sekretariatet, er ligeledes en kodificering af praksis. Behandling af ansøgninger om autori-

sation eller anerkendelse er af driftsmæssig karakter, og det vurderes derfor uproblematisk, at sekre-

tariatet tillægges afgørelseskompetence i disse sager. Sekretariatets afgørelser vil på baggrund af

almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kunne indbringes for Psykolognævnet. Såfremt se-

kretariatets afgørelse indbringes for nævnet, må sekretariatet ikke foretage den sagsforberedende

sagsbehandling.

Til § 17 c

Det foreslås med

§ 17 c,

at Psykolognævnets afgørelser ikke kan indbringes. Bestemmelsen er en

videreførelse af § 17, stk. 6, i den gældende psykologlov. Ændringen har ingen indholdsmæssig

betydning, men indgår som et element i en ny struktur i loven.

Til nr. 25

§ 18, stk. 1, i den gældende psykologlov regulerer forpligtelsen for autoriserede psykologer til på

begæring af Psykolognævnet at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for Psykolognævnets

gennemførelse af tilsynet.

Efter § 18, stk. 2, i den gældende psykologlov skal Psykolognævnet til Sundhedsvæsenets Discipli-

nærnævn indbringe sager vedrørende autoriserede psykologers virksomhed inden for sundhedsvæ-

senet, som nævnet finder, vil kunne give grundlag for kritik eller anden sanktion.

Det foreslås, at

§ 18

ophæves.

Baggrunden for forslaget er et ønske om en ændret struktur af loven. Der henvises til de almindelige

bemærkninger, afsnit 2.5.

Bestemmelsen om pligten til at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførsel af til-

synet, er videreført uændret i ny § 2 b, stk. 2, jf. forslaget § 1, nr. 8. Bestemmelsen om indbringelse

af sager vedrørende autoriserede psykologers virksomhed inden for sundhedsvæsenet er videreført i

ændret form i den foreslåede nye § 21 b, stk. 2. Se specielle bemærkninger til § 1, nr. 31.

Til nr. 26

Det foreslås, at der inden § 19 i den gældende psykologlov indsættes en ny overskrift, således at det

klart fremgår, at § 19 vedrører bestemmelser om Psykolognævnets anerkendelse af udenlandske

psykologers erhvervsmæssige kvalifikationer.

Til nr. 27

Det følger af § 19, stk. 2, i den gældende psykologlov at Psykolognævnet kan træffe afgørelse om

tildeling af autorisation til personer, der i udlandet har gennemgået uddannelse m.v., som kan sam-

menlignes med de uddannelseskrav, der stilles til autorisation af psykologer efter § 2, stk. 1, i den

gældende psykologlov.

Det foreslås at samle bestemmelserne, der gælder for autoriserede psykologer, henholdsvis psyko-

loger, der ikke har en autorisation. Sidstnævnte bestemmelser foreslås samlet i psykologlovens ka-

pitel 4, hvorfor § 19, stk. 2, i den gældende psykologlov foreslås ophævet. Bestemmelsen i § 19,

stk. 2, videreføres med den foreslåede § 2, stk. 2.

Til nr. 28

§ 20 i den gældende psykologlov vedrører autorisationsfratagelse, når autorisationen er givet på

grundlag af en udenlandsk autorisation.

Som følge af forslaget om at samle bestemmelserne vedrørende henholdsvis autoriserede psykolo-

ger og ikke-autoriserede psykologer i forskellige kapitler, foreslås § 20 i den gældende psykologlov

ophævet. Bestemmelsen foreslås videreført i den foreslåede § 3, stk. 3.

Til nr. 29

Det foreslås, at der inden § 21 i den gældende psykologlov indsættes en ny overskrift, således at det

klart fremgår, at § 21 vedrører tavshedspligt.

Til nr. 30

§ 21, stk. 1, i den gældende psykologlov fastslår titelbeskyttelsen af psykologer.

Bestemmelsen foreslås flyttet til den foreslåede § 1, stk. 1, med henblik på at samle bestemmelserne

om titelbeskyttelse i starten af loven. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Til nr. 31

(§§ 21 a - 21 b)

Den gældende psykologlov indeholder i § 18, stk. 2, en enkelt bestemmelse om samarbejdet mellem

Psykolognævnet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Denne foreslås, som beskrevet i de særli-

ge bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 25, ophævet. Det foreslås, at der i stedet indsættes to be-

stemmelser, §§ 21 a og 21 b, omhandlende Psykolognævnets forhold til eksterne parter, herunder

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Til § 21 a

Det foreslås, at Psykolognævnet i medfør af

§ 21 a, stk. 1,

forpligtes til i tilsynssager at orientere

den autoriserede psykologs arbejdsgiver eller opdragsgiver om Psykolognævnets afgørelse, når

nævnet har truffet afgørelse om at udtale alvorlig kritik, jf. § 2 c, stk. 2, om at iværksætte skærpet

tilsyn, jf. § 2 d, om at give et påbud, jf. § 2 e, eller om midlertidigt eller endeligt at fratage psykolo-

gens autorisation, jf. §§ 3 og 5. Der er således tale om afgørelser, der er omfattede af den foreslåede

offentliggørelsesordning, samt de mest alvorlige sager om psykologens egnethed, hvor Psykolog-

nævnet har udstedt et påbud efter den foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 2. Formålet med bestem-

melsen er at sikre, at arbejdsgiver eller opdragsgiver orienteres om alvorlige forhold, som har fundet

sted i ansættelsesforholdet eller i den konkrete opgavevaretagelse for opdragsgiver. Orientering

skal ske ved oversendelse af Psykolognævnets afgørelse med eventuel anonymisering af personhen-

førbare oplysninger om andre personer end den autoriserede psykolog, såsom oplysninger om klien-

ter.

For så vidt angår Psykolognævnets orientering af arbejdsgivere er det et krav, at psykologen i for-

bindelse med det konkrete forhold, der har været genstand for tilsynssagen, handlede som led i an-

sættelsesforholdet. Dette betyder, at hvis den autoriserede psykolog f.eks. har udført det arbejde, der

er genstand i tilsynssagen, som konsulent og ved siden af sin fastansættelse, skal den arbejdsgiver,

hos hvem psykologen er fastansat, ikke orienteres.

Med opdragsgiver forstås den fysiske eller juridiske person, der har bestilt det arbejde, der er gen-

stand i tilsynssagen. Opdragsgiver kan have bestilt arbejde enten i form af behandling eller i form af

f.eks. en erklæring eller lignende. Opdragsgiver kan f.eks. være en kommune, der har bestilt en bør-

nesagkyndig erklæring som led i kommunens sagsoplysning i en børnesag.

Med

§ 21 a, stk. 2,

foreslås indført en forpligtelse for Psykolognævnet til at orientere Styrelsen for

Patientsikkerhed om afgørelser i tilsynssager omhandlende en autoriseret psykolog, der også arbej-

der i sundhedsvæsenet, og hvor nævnet har udtalt kritik eller alvorlig kritik, iværksat en tilsynsfor-

anstaltning efter det foreslåede kapitel 1 b eller har truffet afgørelse om autorisationsfratagelse. Der

eksisterer ikke i gældende ret en lignende forpligtelse eller mulighed for orientering. Orientering

skal ske ved oversendelse af Psykolognævnets afgørelse med eventuel anonymisering af personhen-

førbare oplysninger om andre personer end den autoriserede psykolog, såsom oplysninger om klien-

ter.

Med den foreslåede bestemmelse, der vurderes kun at ville finde anvendelse i meget få sager, vil de

sundhedsfaglige tilsynsmyndigheder blive orienteret om tilsynsforanstaltninger over for autorisere-

de psykologer, som også arbejder i sundhedsvæsenet. Det forebygges dermed, at en autoriseret psy-

kolog, der f.eks. er sat under skærpet tilsyn i sin virksomhed uden for sundhedsvæsenet, kan arbejde

upåvirket videre i sundhedsvæsenet. På baggrund af orienteringen vil Styrelsen for Patientsikkerhed

som tilsynsmyndighed have mulighed for at iværksætte tilsynsforanstaltninger m.v. efter den sund-

hedsretlige lovgivning.

Til § 21 b

I forlængelse af den foreslåede bestemmelse i § 21 a, stk. 2, om Psykolognævnets orientering af

Styrelsen for Patientsikkerhed foreslås der med

§ 21 b, stk. 1,

en parallel orienteringsforpligtelse for

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Det foreslås således, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

skal orientere Psykolognævnet, når Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har truffet afgørelse om

kritik, kritik med indskærpelse eller iværksat sanktioner over for en autoriseret psykolog på bag-

grund af dennes virke inden for sundhedsvæsenet. Orienteringspligten er af betydning, idet tilsyns-

forpligtelsen og kompetencen til i sidste ende at træffe afgørelse om autorisationsfratagelse for alle

autoriserede psykologer, også autoriserede psykologer der arbejder i sundhedsvæsenet, ligger hos

Psykolognævnet. Hvis der ikke eksisterer en orienteringspligt, kan der derfor opstå den uhensigts-

mæssige situation, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn udtaler kritik med indskærpelse over for

en autoriseret psykolog på baggrund af psykologens virke i sundhedsvæsenet, men at dette ikke

medfører iværksættelse af tilsynsforanstaltninger eller eventuelt overvejelser om autorisationsfrata-

gelse, fordi Psykolognævnet ikke er bekendt med sagen. Den autoriserede psykolog vil dermed

kunne arbejde uhindret videre, hvorimod der over for sundhedsfagligt personale omfattet af Styrel-

sen for Patientsikkerheds kompetence, som havde modtaget lignende kritik, ville være iværksat til-

synsforanstaltninger og eventuelt autorisationsfratagelse af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det be-

mærkes, at gældende lovgivning ikke indeholder en lignende orienteringspligt.

Der foreslås med

§ 21 b, stk. 2,

indført en vejledningsforpligtelse for Psykolognævnet. Bestemmel-

sen vil medføre en forpligtelse for Psykolognævnet til at vejlede borgerne om muligheden for at

indgive klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvis borgeren henvender sig vedrørende en

autoriseret psykologs virke inden for sundhedsvæsenet. Der stilles ikke formkrav til vejledningen,

som således kan gives mundtligt eller skriftligt afhængig af, hvordan borgeren henvender sig.

Til nr. 32

Ifølge gældende lovs § 23, stk. 1, kan overtrædelse af § 1, §§ 14-16 og § 21, stk. 1, som vedrører

titelbeskyttelsen og psykologers pligter, straffes med bøde. Uberettiget anvendelse af betegnelsen

”psykolog” og ”autoriseret psykolog” ligesom overtrædelse af de pligter, som psykologen har efter

§ 14 og § 16 kan således straffes med bøde. Enhver, som bliver bekendt med overtrædelser af disse

bestemmelse, kan anmelde det pågældende forhold til politiet. § 15 blev ophævet i forbindelse med

vedtagelsen af lov om reklamering for sundhedsydelser, jf. lov nr. 463 af 10. juni 1997, og har såle-

des intet materielt indhold.

Det foreslås, at de bestemmelser, der henvises til i

§ 23, stk. 1,

ændres til §§ 1, 14 og 16, da titelbe-

skyttelsen i § 21 af psykologen med lovforslagets § 1, nr. 2, er samlet med titelbeskyttelsen af auto-

riserede psykologer i § 1.

De foreslåede ændringer i § 23, stk. 1, er konsekvenser af den foreslåede flytning af titelbeskyttel-

sen til § 1 og har således ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 33

Ophævelsen af § 24 er en følge af, at bestemmelsen allerede er ophævet i Sundheds- og Ældremini-

steriets lovgivning, men at der ikke tidligere er gennemført konsekvensrettelser i psykologloven.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Af hensyn til de autoriserede psykologer foreslås det, at § 11 b om indførelse af en offentliggørel-

sesordning for visse afgørelser, kun finder anvendelse for sager som er indgået til eller oprettet af

Psykolognævnet som led i administrativ sagsbehandling før den 1. juli 2017. Begrebet "indgået til"

vedrører tilsynssager, Psykolognævnet opretter på baggrund af en henvendelse fra f.eks. en borger.

Hvis henvendelsen er modtaget af Psykolognævnet inden den 1. juli 2017, vil afgørelsen i tilsyns-

sagen ikke være omfattet af § 11 b om offentliggørelse. Tilsvarende gælder for tilsynssager, som

Psykolognævnet starter af egen drift. Her vil afgørelsen i tilsynssagen ikke være omfattet af offent-

liggørelsesordningen, hvis tilsynssagen er oprettet i Psykolognævnets sagsbehandlingssystem, f.eks.

ved udførelse af sagsforberedende skridt, inden den 1. juli 2017.

Til § 3

Loven finder ikke anvendelse for Grønland eller Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes

i kraft for Færøerne. Det bemærkes, at psykologloven er sat i kraft for Færøerne ved anordning nr.

1083 af 8. oktober 2014 om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v.

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 229 af 8. marts 2012, foretages følgen-

de ændringer:

Overskriften til

kapitel 1

affattes således:

»Kapitel 1

Titelbeskyttelse«.

§ 1

affattes således:

»§

Ret til at betegne sig som psykolog har

kun den, der ved et universitet eller anden høje-

re uddannelsesinstitution har bestået kandidat-

eksamen i psykologi eller dermed ligestillet

eksamen.

Stk. 2.

Ret til at betegne sig som autoriseret

psykolog har kun den, der har fået autorisation

Kapitel 1

Autorisation m.v.

§ 1.

Ret til at betegne sig som autoriseret

psykolog har kun den, der har fået autorisation

som psykolog efter §§ 2 og 19, stk. 2.

som psykolog efter § 2.«

Efter § 1 indsættes:

»Kapitel 1 a

Meddelelse af autorisation«.

§ 2.

Ret til at få autorisation som psykolog

har enhver, der her i landet

1) har bestået kandidateksamen i psykologi,

psykologisk-pædagogisk kandidateksamen

eller dermed ligestillet eksamen, og som

2) har gennemgået en af Psykolognævnet, jf. §

17, nærmere bestemt supplerende praktisk

uddannelse af 2 års varighed.

Stk. 2.

Autorisationen meddeles af Psykolog-

nævnet, der fører en fortegnelse over meddelte

autorisationer.

§ 2

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Ret til at få autorisation som psyko-

log har endvidere enhver, der i udlandet har

gennemgået en uddannelse, som kan ligestilles

med de i stk. 1 nævnte uddannelser.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 2, stk. 2,

som bliver stk. 3, indsættes efter

»Autorisationen«: »efter stk. 1 og 2«, og », der

fører en fortegnelse over meddelte autorisatio-

ner« udgår.

§ 2, stk. 3, 1. pkt.,

som bliver stk. 4, 1. pkt.,

ændres »må antages at være farlig for sine

medmennesker under udøvelse af virksomhed

som psykolog enten på grund af udvist grov

uduelighed eller på grund af sygdom« til: »op-

fylder betingelserne for fratagelse af autorisati-

on, jf. § 3, stk. 1«.

I § 2, stk. 4,

som bliver stk. 5, ændres: »med-

delelse af« til: »behandling af ansøgning om«.

Efter § 2 indsættes:

»Kapitel 1 b

Tilsyn og tilsynsforanstaltninger

§ 2 a.

Psykolognævnet fører tilsyn med fag-

lig virksomhed, der udøves af autoriserede psy-

kologer, og med autoriserede psykologers eg-

nethed til udøvelse af erhvervet.

Stk. 2.

Psykolognævnet kan som led i tilsynet

optage sager til behandling som følge af en

konkret henvendelse om en autoriseret psyko-

logs virksomhed, såfremt nævnet finder, at der

er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsyns-

sag.

Stk. 3.

Psykolognævnet kan endvidere som

led i tilsynet af egen drift optage sager til be-

handling, såfremt nævnet finder, at der er til-

strækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag.

Stk. 3.

Autorisation kan ikke meddeles den,

der må antages at være farlig for sine medmen-

nesker under udøvelse af virksomhed som psy-

kolog enten på grund af udvist grov uduelighed

eller på grund af sygdom. Autorisationen kan

endvidere nægtes under de i borgerlig straffe-

lovs § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.

Stk. 4.

For meddelelse af autorisation som

psykolog betales et af social- og integrationsmi-

nisteren fastsat gebyr.

Stk. 4.

Psykolognævnet kan afvise at iværk-

sætte en tilsynssag på baggrund af en henven-

delse, jf. stk. 2, når sagens genstand eller det

forhold, som sagen vedrører, ligger mere end 3

år forud for det tidspunkt, hvor nævnet modta-

ger henvendelsen.

§ 2 b.

Autoriserede psykologer er forpligtede

til på begæring af Psykolognævnet at afgive alle

oplysninger, som nævnet finder er nødvendige

for gennemførelse af tilsynet, samt at medvirke

ved tilsyn efter nævnets nærmere anvisninger.

Stk. 2.

Psykolognævnet kan anmode arbejds-

givere for autoriserede psykologer om, at afgive

oplysninger, som nævnet finder er nødvendige

for gennemførelse af nævnets tilsyn.

Kritik

§ 2 c.

Psykolognævnet kan i en konkret til-

synssag træffe afgørelse om at udtale kritik af

en autoriseret psykologs faglige virksomhed og

forhold omfattet af kapitel 2 i denne lov.

Stk. 2.

Hvis den autoriserede psykolog i væ-

sentligt omfang har tilsidesat eller ikke levet op

til sine forpligtelser efter kapitel 2 i denne lov,

kan Psykolognævnet træffe afgørelse om at ud-

tale alvorlig kritik.

Stk. 3.

Psykolognævnet skal i sager, hvor

nævnet efter stk. 1 eller stk. 2 udtaler kritik eller

alvorlig kritik, supplerende udtale sig om kritik-

kens betydning for det i sagen omhandlede ar-

bejde.

Skærpet tilsyn

§ 2 d.

Psykolognævnet kan for en fastsat pe-

riode, der kan forlænges af nævnet, iværksætte

skærpet tilsyn med en autoriseret psykolog, så-

fremt nævnet finder, at psykologen har udvist

alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virk-

somhed.

Påbud

§ 2 e.

Psykolognævnet kan give et fagligt på-

bud til en autoriseret psykolog om ændring af

dennes faglige virksomhed, hvis nævnet finder,

at psykologen har udvist alvorlig eller gentagen

kritisabel faglig virksomhed.

Stk. 2.

Psykolognævnet kan, når der er be-

grundet mistanke om, at en autoriseret psykolog

er uegnet til udøvelsen af erhvervet som følge af

forhold nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, give den

autoriserede psykolog påbud om at lade sig un-

derkaste undersøgelser og medvirke ved kon-

trolforanstaltninger.

Stk. 3.

Psykolognævnet skal i afgørelsen om

påbud efter stk. 1 og 2 anføre de forhold, der

begrunder påbuddet, og som den autoriserede

psykolog pålægges at rette op på.«

Før § 3 indsættes som ny overskrift:

»Fratagelse

af autorisation«.

§ 3.

En autoriseret psykolog kan fratages sin

autorisation, såfremt psykologen må antages at

være til fare for andre mennesker på grund af

1) en lidelse, der gør den pågældende uegnet til

udøvelse af hvervet, eller

2) sygdom eller misbrug af rusmidler eller lig-

nende, der bevirker, at psykologen varigt eller

med mellemrum befinder sig i en mangelfuld

sjælstilstand, eller

3) udvist grov forsømmelighed ved udøvelsen af

10.

§ 3, stk. 1, nr. 3,

ændres »hvervet« til:

hvervet.

»psykologens faglige virksomhed«.

11.

§ 3

indsættes som

stk. 2 og 3:

»Stk.

En autoriseret psykolog kan fratages

sin autorisation, hvis pågældende overtræder et

påbud udstedt i medfør af § 2 e.

Stk. 3.

Psykolognævnet fratager en psykologs

danske autorisation, som er meddelt her i landet

på baggrund af autorisation i et andet land, hvis

autorisationen i vedkommende andet land bliver

frataget den pågældende eller på anden måde

taber sin gyldighed.«

12.

Før § 4 indsættes som ny overskrift:

»Fremgangsmåde

for fratagelse af autorisati-

on«.

13.

§ 4, 1. pkt.,

indsættes efter »fratages«: »ef-

ter § 3, stk. 1 og 2«.

§ 4.

Inden Psykolognævnet træffer afgørelse

om, at en autorisation skal fratages, kan nævnet

indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet

og opfordre udøveren af hvervet til at udtale sig

skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i

et møde, hvori også Retslægerådet kan deltage.

Den pågældende skal endvidere opfordres til

inden 14 dage at erklære, om sagen ønskes af-

gjort ved dom, eller om sagen kan afgøres af

Psykolognævnet. Afgives en sådan erklæring

ikke, skal Psykolognævnet indbringe sagen for

domstolene.

§ 6.

Retssag om fratagelse af autorisation an-

lægges af Psykolognævnet i den borgerlige rets-

plejes former. Det kan i en dom om fratagelse af

autorisation fastsættes, at anke ikke har opsæt-

tende virkning. Den pågældende kan dog ikke

afskediges fra en stilling på grund af fratagelse

af autorisation, før der foreligger en endelig

domstolsafgørelse.

§ 8.

Psykolognævnet offentliggør afgørelser

om midlertidig eller endelig fratagelse af autori-

sation efter §§ 3-7.

Stk. 2.

Såfremt retten til at udøve hverv som

autoriseret psykolog frakendes ved dom i en

straffe-sag, skal anklagemyndigheden give Psy-

kolognævnet meddelelse herom. Psykolognæv-

net offentliggør afgørelser om frakendelse.

14.

§ 6, 1. pkt.,

indsættes efter »autorisation«:

»efter § 3, stk. 1 og 2,«.

15.

§ 8

ophæves.

16.

Før § 9 indsættes som ny overskrift:

»Generhvervelse

og fraskrivelse af autorisati-

on«.

17.

§ 11

ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 1 c

Offentliggørelse af meddelte autorisationer,

autorisationsændringer og andre tilsynsforan-

staltninger

§ 11.

Psykolognævnet fører en offentlig for-

tegnelse over meddelte autorisationer, gener-

hvervelser og fraskrivelser på nævnets hjemme-

side.

Stk. 2.

Social- og indenrigsministeren kan

fastsætte nærmere regler om sted og form for

offentliggørelse efter stk. 1.

§ 11 a.

Psykolognævnet offentliggør med

navns nævnelse domme om fratagelse af autori-

sation efter § 3, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Psykolognævnet offentliggør med

navns nævnelse afgørelser om midlertidig eller

endelig fratagelse af autorisation efter § 3, stk.

3, § 5 og § 7, stk. 2. Der kan ved offentliggørel-

se efter 1. pkt. ikke ske offentliggørelse af op-

lysninger om, at sagen oversendes til politiet.

Stk. 3.

Bliver en autoriseret psykolog i med-

før af straffelovens § 79, stk. 1 eller 4, ved dom

eller kendelse frakendt retten til at udøve hverv

som autoriseret psykolog, skal anklagemyndig-

heden give Psykolognævnet meddelelse herom.

Psykolognævnet offentliggør med navns næv-

nelse de i 1. pkt. nævnte afgørelser om fraken-

delser.

Stk. 4.

Social- og indenrigsministeren kan

fastsætte nærmere regler om periode, sted og

form for offentliggørelse efter stk. 1-3.

§ 11 b.

Psykolognævnet offentliggør med

navns nævnelse afgørelser om:

1) alvorlig kritik, jf. § 2 c, stk. 2,

2) skærpet tilsyn, jf. § 2 d, og

3) fagligt påbud, jf. § 2 e, stk. 1.

Stk. 2.

Der kan ved offentliggørelse efter stk.

1 ikke ske offentliggørelse af oplysninger om, at

sagen oversendes til politiet.

Stk. 3.

Afgørelser, der offentliggøres efter

stk. 1, forbliver offentliggjorte i 2 år efter den

dato, hvor afgørelsen er truffet.

Stk. 4.

Social- og indenrigsministeren kan

fastsætte nærmere regler om periode, sted og

form for offentliggørelse efter stk. 1.«

18.

Overskriften til

kapitel 2

affattes således:

»Kapitel 2

Pligter for autoriserede psykologer«.

19.

§ 13

ophæves.

Kapitel 2

Rettigheder og pligter

§ 13.

Klager over en autoriseret psykologs

virksomhed inden for sundhedsvæsenet indbrin-

ges for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

§ 14.

Autoriserede psykologer skal føre ordne-

de optegnelser over deres virksomhed efter

nærmere retningslinier fastsat af social- og inte-

grationsministeren efter indstilling fra Psyko-

lognævnet og efter indhentet udtalelse fra

sundhedsministeren for så vidt angår psykolo-

gers ordnede optegnelser inden for sundhedsvæ-

senet.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte optegnelser skal op-

bevares i mindst 3 år.

Stk. 3-5. ---

20.

§ 14, stk. 1,

udgår ordene »efter nærmere

retningslinier fastsat af social- og integrations-

ministeren efter indstilling fra Psykolognævnet

og efter indhentet udtalelse fra sundhedsministe-

ren for så vidt angår psykologers ordnede op-

tegnelser inden for sundhedsvæsenet«

21.

§ 14, stk. 2,

ændres »3 år« til: »5 år«.

22.

§ 14

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Social- og indenrigsministeren fast-

sætter efter indstilling fra Psykolognævnet og

efter indhentet udtalelse fra sundheds- og æl-

dreministeren for så vidt angår psykologers ord-

nede optegnelser inden for sundhedsvæsenet

nærmere regler om autoriserede psykologers

pligt til at føre ordnede optegnelser.«

23.

Overskriften til

kapitel 3

affattes således:

»Kapitel 3

Psykolognævnet«.

Kapitel 3

Autorisations- og tilsynsmyndighed m.v.

§ 17.

Som autorisations- og tilsynsmyndighed

nedsætter social- og integrationsministeren et

psykolognævn, der består af

1) 1 medlem udnævnt af social- og integrati-

onsministeren,

2) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra

sundhedsministeren,

3) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra un-

dervisningsministeren,

4) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra

Kommunernes Landsforening,

5) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra regio-

nerne i forening,

6) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra Kø-

benhavns og Frederiksberg Kommuner,

7) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra De

Samvirkende Invalideorganisationer og

8) 2 medlemmer udnævnt efter indstilling fra

Dansk Psykolog Forening.

På tilsvarende måde udnævnes for hvert med-

lem en stedfortræder.

Stk. 2.

Social- og integrationsministeren udpe-

ger formanden og næstformanden blandt næv-

nets medlemmer.

Stk. 3.

Psykolognævnets medlemmer udnæv-

nes for 4 år. Hvis udnævnelsen finder sted i lø-

bet af en periode, gælder den kun til periodens

udløb. Til de medlemmer af Psykolognævnet,

der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstli-

ge arbejde, ydes vederlæggelse og godtgørelse

for befordring i lighed med ikkestatsansatte, der

modtager særskilt vederlæggelse. Udgiften her-

til afholdes af staten.

Stk. 4.

Psykolognævnet meddeler autorisatio-

ner, jf. §§ 2 og 19, stk. 2, og fører tilsyn med de

autoriserede psykologer.

Stk. 5.

Social- og integrationsministeren fast-

sætter efter indhentet udtalelse fra Psykolog-

nævnet dettes forretningsorden, herunder regler

om, at nævnet kan tilkalde sagkyndig bistand,

og at sager kan afgøres skriftligt. Social- og

integrationsministeren kan endvidere fastsætte

regler om, at sager, i hvilke afgørelsen ikke

skønnes at frembyde tvivl, henvises til forman-

dens afgørelse.

Stk. 6.

Psykolognævnets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

24.

§ 17

ophæves, og i stedet indsættes:

»Nævnets sammensætning

§ 17.

Psykolognævnet består af en formand

og af fire beskikkede medlemmer.

Stk. 2.

Social- og indenrigsministeren be-

skikker Psykolognævnets formand samt de be-

skikkede medlemmer. Beskikkelse af medlem-

merne sker således:

1) Et medlem beskikkes efter fælles indstilling

af KL og Danske Regioner.

2) Et medlem beskikkes efter indstilling af Dan-

ske Handicaporganisationer.

3) To medlemmer beskikkes efter indstilling af

Dansk Psykolog Forening.

Stk. 3.

Formanden skal være ansat i Ankesty-

relsen og opfylde uddannelseskravet i § 51, stk.

2, i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område. Formanden kan genbeskik-

kes.

Stk. 4.

Der udnævnes på tilsvarende måde

som efter stk. 2 en stedfortræder for hvert med-

lem og en stedfortræder for formanden.

Stk. 5.

De beskikkede medlemmer samt sted-

fortrædere for disse beskikkes for fire år ad

gangen. Finder beskikkelse sted i løbet af en

periode, gælder den kun til periodens udløb.

Genbeskikkelse af medlemmer kan finde sted en

gang for yderligere fire år.

Stk. 6.

De beskikkede medlemmer, jf. stk. 2,

nr. 1-3, modtager særskilt vederlæggelse og

godtgørelse for befordring for deltagelse i næv-

nets møder. Udgiften hertil afholdes af staten.

Stk. 7.

Social- og indenrigsministeren fast-

sætter efter indhentet udtalelse fra Psykolog-

nævnet en forretningsorden for nævnet.

Sagsbehandling m.v.

§ 17 a.

Ankestyrelsen stiller sekretariatsbi-

stand til rådighed for Psykolognævnet.

Stk. 2.

Psykolognævnet kan indhente sag-

kyndig bistand i forbindelse med sagsbehand-

lingen. Hvis et nævnsmedlem ønsker det, skal

der indhentes sagkyndig bistand.

§ 17 b.

Psykolognævnet er beslutningsdyg-

tigt, når nævnets medlemmer eller disses sted-

fortrædere er til stede. Beslutninger træffes ved

stemmeflertal. Står stemmerne lige, er forman-

dens stemme afgørende.

Stk. 2.

Psykolognævnets formand kan træffe

afgørelse på nævnets vegne

1) i sager, hvor det må anses for åbenbart,

at der ikke er anledning til at iværksætte

tilsynsforanstaltninger efter lovens kapi-

tel 1 b, og

2) i beslutninger om ikke at iværksætte en

tilsynssag, fordi sagens genstand ligger

mere end 5 år tilbage, jf. § 2 a, stk. 4.

Stk. 3.

Psykolognævnet kan overlade til se-

kretariatet at træffe afgørelse i sager om:

1) autorisation, jf. § 2, stk. 3, og

2) anerkendelse af udenlandske erhvervsmæs-

sige kvalifikationer efter regler udstedt i

medfør af § 19, stk. 1.

§ 17 c.

Psykolognævnets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 18.

Autoriserede psykologer er forpligtet til

på begæring af Psykolognævnet at afgive alle

oplysninger, der er nødvendige for gennemfø-

relse af tilsynet.

Stk. 2. Psykolognævnet skal til Sundhedsvæ-

senets Disciplinærnævn indbringe sager vedrø-

rende autoriserede psykologers virksomhed in-

den for sundhedsvæsenet, som nævnet finder vil

kunne give grundlag for kritik eller anden sank-

tion.

25.

§ 18

ophæves.

26.

Før § 19 indsættes som ny overskrift:

»Anerkendelse

af udenlandske psykologers er-

hvervsmæssige kvalifikationer«.

§ 19. ---

Stk. 2.

Psykolognævnet kan meddele autorisa-

27.

§ 19, stk. 2,

ophæves.

tion som psykolog til personer, der i udlandet

har gennemgået en uddannelse, som kan ligestil-

les med de i § 2, stk. 1, nævnte uddannelser.

§ 20.

Er autorisation som psykolog her i landet

28.

§ 20

ophæves.

givet på grundlag af autorisation i et andet land,

kan Psykolognævnet fratage vedkommende

autorisationen, hvis autorisationen i vedkom-

mende andet land bliver frataget den pågælden-

de eller på anden måde taber sin gyldighed.

29.

Før § 21 indsættes som ny overskrift:

§ 21.

Ret til at betegne sig som psykolog har

kun den, der ved et universitet eller anden høje-

re uddannelsesinstitution har bestået kandidat-

eksamen i psykologi eller dermed ligestillet

eksamen.

Stk. 2.

Reglerne om tavshedspligt, jf. straffelo-

vens § 152 og §§ 152 c-f, finder tilsvarende

anvendelse på psykologer.

»Tavshedspligt«.

30.

§ 21, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

31.

Efter § 21 i kapitel 4 indsættes:

»Orientering

og vejledning

§ 21 a.

Psykolognævnet skal orientere den

omhandlede autoriserede psykologs arbejdsgi-

ver eller opdragsgiver om afgørelser, hvor

nævnet har udtalt alvorlig kritik, jf. § 2 c, stk.

2, iværksat skærpet tilsyn, jf. § 2 d, givet et

påbud, jf. § 2 e, eller midlertidigt eller endeligt

frataget autorisation, jf. §§ 3 og 5.

Stk. 2.

Psykolognævnet skal endvidere ori-

entere Styrelsen for Patientsikkerhed om afgø-

relser, hvor nævnet har udtalt kritik eller alvor-

lig kritik, jf. § 2 c, iværksat skærpet tilsyn, jf. §

2 d, givet et påbud, jf. § 2 e, eller midlertidigt

eller endeligt frataget autorisation, jf. §§ 3 og

§ 21 b.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

skal orientere Psykolognævnet om afgørelser,

hvor Disciplinærnævnet har udtalt kritik, udtalt

kritik med indskærpelse eller iværksat sanktio-

ner, vedrørende en autoriseret psykologs virk-

somhed inden for sundhedsvæsenet.

Stk. 2.

Psykolognævnet skal ved henvendel-

ser vedrørende en autoriseret psykologs virk-

somhed inden for sundhedsvæsenet vejlede om

muligheden for at indbringe en klage for

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.«

§ 23.

Overtrædelse af § 1, §§ 14-16 og § 21,

stk. 1, straffes med bøde.

32.

§ 23, stk. 1,

ændres »§ 1, §§ 14-16 og § 21,

stk. 1,« til: »§ 1 og §§ 14 og 16«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 11 b i psykologloven, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 17, finder ikke anvendel-

se for sager, som er indgået til eller oprettet af

Psykolognævnet som led i administrativ sags-

behandling før den 1. juli 2017.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-

land, men kan ved kongelig anordning sættes i

kraft for Færøerne med de afvigelser, som de

særlige færøske forhold tilsiger.