Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 386
Offentligt
1661366_0001.png
Til parterne på vedlagte høringsliste
Sagsnr.
2016 - 3635
Doknr.
385305
Dato
05-09-2016
Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse
og opløsning, udlændingeloven og værgemålsloven (Afskaffelse af muligheden
for dispensation fra alderskrav ved indgåelse af ægteskab, anerkendelse af æg-
teskaber, der er indgået i udlandet, og forhøjelse af gebyret for prøvelse af æg-
teskabsbetingelserne)
Social- og Indenrigsministeriet sender hermed vedhæftede udkast til forslag til Lov om
ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, udlændingeloven og værge-
målsloven (Afskaffelse af muligheden for dispensation fra alderskrav ved indgåelse af
ægteskab, anerkendelse af ægteskaber, der er indgået i udlandet, og forhøjelse af
gebyret for prøvelse af ægteskabsbetingelserne) i høring.
Det overordnede formål med lovforslaget er at sikre, at dansk ret ikke understøtter, at
mindreårige indgår ægteskab.
Det foreslås derfor, at muligheden for at dispensere fra alderskravet ved indgåelse af
ægteskab afskaffes. Det betyder, at aldersgrænsen for indgåelse af ægteskab er 18
år, og at det ikke er muligt at dispensere herfra, uanset baggrunden for den mindreåri-
ges ønske om at ville indgå ægteskab.
Samtidig foreslås det, at ægteskaber, der er indgået i udlandet af mindreårige, ikke
anerkendes i Danmark, medmindre der foreligger tvingende grunde herfor, og parter-
ne ellers vil blive stillet i en urimelig situation.
I forlængelse af forslaget om, at udenlandske ægteskaber, der er indgået af mindre-
årige, ikke anerkendes, lovfæstes også de gældende retningslinjer for anerkendelse af
udenlandske ægteskaber, hvor begge parter var myndige ved indgåelsen af ægteska-
bet.
Endelig indeholder lovforslaget forhøjelse af det gebyr, som parter bosat i udlandet
skal betale for at få prøvet, om de opfylder betingelserne for at kunne indgå ægteskab
i Danmark således, at gebyret følger den generelle pris- og lønudvikling.
Eventuelle bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Social- og Indenrigsministeriet
på mail til
[email protected]
og
[email protected]
senest mandag den 3. oktober 2016,
inden kl. 12.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede på tlf. 25 36 32 21.
Med venlig hilsen
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 386: Lovudkast - Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, udlændingeloven og værgemålsloven (Afskaffelse af muligheden for dispensation fra alderskrav ved indgåelse af ægteskab, anerkendelse af ægteskaber, der er indgået i udlandet, og forhøjelse af gebyret for prøvelse af ægteskabsbetingelserne), fra social- og indenrigsministeren
1661366_0002.png
Merethe Johansen
Specialkonsulent
2