SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 379
Offentligt

Styrk den

tværprofessionelle indsats

Guide til relationel koordinering i den tidlige

indsats på skolerne

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Styrk den tværprofessionelle indsats

Guide til relationel koordinering i den tidlige

indsats på skolerne

Layout: Dansk Sygeplejeråd 16-02

Alle rettigheder forbeholdes.

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller

mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Forord

Der er et stort samfundsmæssigt ønske om at sikre fysisk, social og mental

sundhed for alle børn og unge. Det ses især ved det øgede fokus på styrkelse af

børns og unges robusthed.

Vi ved fra nyere undersøgelser, bl.a. fra Vidensråd for Forebyggelse, at mentale

helbredsproblemer udgør en stor sygdomsbyrde hos børn og unge, herunder

trivselsproblemer med psykiske og psykosomatiske symptomer og ensomhed.

Samtidig viser KORAs undersøgelse fra 2015, at sårbare børn med vanskelige

opvækstvilkår klarer sig markant dårligere i grundskolen end deres jævnaldren-

de, og at der er forskel på kommunernes evne til at løfte de sårbare børns faglige

resultater.

Der er et forbedringspotentiale i forhold til at løfte den tidlige forebyggende og

helhedsorienterede indsats med inddragelse af børn, unge og deres forældre.

Det er en udfordring, der ikke kan løftes af en enkel faggruppe, men kræver et

systematisk, tværprofessionelt samarbejde.

Derfor har vi som faglige organisationer indgået et partnerskab for at understøt-

te børns og unges mentale sundhed, oplevelsen af en god barndom og evnen til

at kunne takle hverdagens udfordringer. Vores fælles mål er:

- At understøtte alle børns og unges sundhed og evne til at kunne tackle de

udfordringer de møder, så eleven uanset baggrund kan tilegne sig kundskaber,

færdigheder og arbejdsmetoder, der bidrager til elevens udvikling og ruster

eleven til at blive en engageret samfundsborgere, der opbygger stærke sociale

relationer og gennemfører en uddannelse.

Vi skal løfte kvaliteten i den forebyggende indsats ved at styrke samarbejdet

mellem de faglige ressourcepersoner, der er omkring barnet og den unge i sko-

len og i samarbejdet med familien.

Alle fagprofessionelle har deres særlige opgaver i forhold til barnet og den unge

i skolen, men et godt resultat beror på, at man kan samarbejde om en fælles

opgave – et fælles mål.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Det handler om relationer og kendskab til hinandens fagligheder og roller. Her

kan det praksisnære værktøj, relationel koordinering, være med til at optimere

samarbejdet.

Målet med denne guide er at hjælpe til at komme i gang med etablering af et

lokalt, systematisk og tværprofessionelt samarbejde gennem fokus på relationel

koordinering.

God læselyst og kom godt i gang.

Venlig hilsen

Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Pædagogiske Psykologers Forening,

Foreningen af Tale-Hørelærere i Folkeskolen, Dansk Socialrådgiverforening, Børne- og

Ungdomspædagogernes Landsforbund, Dansk Tandplejerforening, Dansk Psykologfor-

ening, Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder, Fagligt Selskab for Sund-

hedsplejersker, Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark

og Dansk Sygeplejeråd.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Introduktion

Hvem henvender guiden sig til?

Denne guide henvender sig til de beslutningstagere, ledere og fagprofessionelle,

der til dagligt har en rolle at spille over for det enkelte barn og i særdeleshed det

udsatte barn.

Skoleledere

eller andre, der har rollen som

tovholdere

for det tværprofessionelle

samarbejde. Det er jeres opgave at sikre regelmæssige møder og fagligt respekt-

fulde relationer mellem de fagprofessionelle på jeres skole. Guiden her sigter

især på jer, og vi håber, at den kan bidrage til at give et overblik samt konkrete

ideer til at styrke den tidlige indsats gennem det tværprofessionelle samarbejde.

Ledere og beslutningstagere

i forvaltningen. Det er jeres ansvar at bane vejen

for, at der både er ressourcer og strukturer, der kan skabe en ramme om det

tværprofessionelle samarbejde. Enhver kommune skal gennemgå den øvelse,

hvor lederne går i dialog med medarbejderne om, hvordan den fælles opgave

skal prioriteres på skolen. Det vil styrke den tidlige indsats og understøtte, at

barnet og familien hurtigt, trygt og mest muligt kvalificeret får den rette op-

mærksomhed.

Fagprofessionelle,

det vil sige jer, der er omkring børnene i hverdagen: lærere og

pædagoger samt jer, der fungerer som ressourcepersoner, dvs. socialrådgivere,

sundhedsplejersker, psykologer, tale- og hørelærere, audiologopæder, tandple-

jere m.fl. Det er vores håb, at I vil bruge guiden til at få et overblik over, hvem I

kan tale med om jeres mulige bekymringer. Vi håber også, I vil være med til at

skubbe på over for jeres kollegaer, ledelser og bestyrelser i forhold til at få skabt

et stærkt, tværprofessionelt samarbejde omkring de børn, der har brug for en

indsats.

Barnets Reform og mulighederne for en tidlig tværfaglig indsats

Når vi skal styrke den tidlige indsats, er det af afgørende betydning at få inddra-

get familien hurtigst muligt. Men før vi inddrager familien, så kan det være en

fordel at få afklaret og kvalificeret den enkelte medarbejders spæde bekymring.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Hvad er barnets helhedssituation? Hvordan får vi inddraget forældrene bedst?

Hvem har gode relationer til familien? Kan der laves en lokal indsats? Skal

der laves en underretning? Et kvalificeret svar på disse spørgsmål kræver et

struktureret, tværprofessionelt samarbejde mellem de fagprofessionelle, der er

omkring barnet.

Det er ledelsens ansvar at sikre, at ressourcer og rammer er på plads for det

tværprofessionelle samarbejde så der kan ske en kvalificeret indsats. Det må

ikke være op til den enkelte fagprofessionelle selv at opsøge viden og sparring.

Med Barnets Reform i 2011 kom der en skærpet underretningspligt i § 153, og

muligheden for at videregive privat information en enkelt gang uden forældre-

nes samtykke i § 49a.

I december 2015 offentliggjorde Socialstyrelsen en evaluering af § 49a og § 153

der konkluderer, at kendskabet til og indsatsen omkring implementeringen af

§ 153 har været en succes. Der er et meget stort kendskab til paragraffen blandt

de fagprofessionelle, ledelserne og de myndighedsansvarlige. Til gengæld er

kendskabet til § 49a markant mindre. Derfor har der også været en ujævn og

mangelfuld implementering. Evalueringen pegede på, at sparringen med andre

fagprofessionelle bliver tilfældig og oftest uformel. Det vil sige sparring på gan-

gen, i forlængelse af et møde eller via en kort mailudveksling etc. Konsekvensen

er, at der kun i ringe grad finder en struktureret, tværfaglig kvalificering sted, når

en fagprofessionel har en begyndende bekymring.

Når vi arbejder seriøst med at udvikle det tværprofessionelle samarbejde, så

giver det muligheder for at kvalificere en mulig bekymring. Dermed står vi også

bedre i forhold til at tilrettelægge en rettidig og kvalificeret indsats, inddrage

Evaluering af servicelovens § 49 a. og § 153, BDO, Socialstyrelsen, december 2015

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

forældrene og vurdere behovet for en eventuel underretning eller andre støtte-

muligheder. Det er vigtigt både fagligt og etisk at arbejde på at få samtykke fra

forældrene til en tværprofessionel drøftelse af deres barns udfordringer.

På de følgende sider giver vi et bud på en guide til, hvordan I kan styrke den

relationelle koordinering blandt fagprofessionelle, og derved styrke en systema-

tisk, forebyggende tværprofessionel indsats over for børn og unge i mistrivsel.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Guide til relationel koordinering

Guiden indeholder først en kort metodisk introduktion til begrebet

relationel koordinering. Herefter kommer fire trin til at komme i gang

med relationel koordinering.

Hvad er relationel koordinering?

Relationel koordinering er ikke en mirakelkur. Det er en teori og en metode, der

sætter barnet eller den unge (borgeren) i centrum ved at styrke koordineringen

mellem de fagprofessionelle, der er omkring barnet eller den unge (borgeren) og

dermed styrker den tidlige indsats.

Begrebet relationel koordinering er fostret af den amerikanske professor Jody

Hoffer Gittell og har de seneste år nydt stor udbredelse herhjemme, især i den

offentlige sektor.

Jody Hoffer Gittell definerer koordinering som styringen af de indbyrdes afhæn-

gigheder mellem opgaver, mens relationel koordinering er styringen af indbyr-

des afhængigheder mellem de mennesker, der udfører disse opgaver. Derfor er

kvaliteten både i kommunikationen og i relationen yderst vigtig, for at sikre, at

information videregives, modtages og at der bliver reageret herpå.

Hvorfor relationel koordinering?

Det er en tænkning, der specielt har vundet frem ved opgaveløsninger, der

inddrager mange fagprofessionelle, roller og opgaver omkring borgerne og som

rummer en vis grad af tværfaglighed, omskiftelighed og tidspres.

Nogle er tæt på borgeren i det daglige, mens andre har specialiserede roller.

Nogle kan tage beslutninger, mens andre kan påvirke dem.

Hvis man styrker koordineringen af relationerne og kommunikationen mellem

disse aktører, har forskning vist, at det fører til færre fejl, øget kvalitet og stigen-

de tilfredshed blandt både borgere og fagprofessionelle.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Relationel koordinering

har som mål at sikre det bedst mulige samspil mellem

aktører fra forskellige professioner på tværs af organisatoriske skel gennem

kendskab og faglig respekt for hinanden. Teorien opererer med tre kernebegre-

ber som forudsætning for, at dette kan ske:

• Fælles mål

• Fælles viden

• Gensidig respekt

De tre forudsætninger skabes og vedligeholdes gennem kommunikation (mø-

der, samtaler, mails, intranet etc.). Kommunikationen skal, for at den relationelle

koordinering kan lykkes, være:

• Hyppig

• Rettidig

• Præcis

• Problemløsende

Det er centralt i teorien, at relationerne og kommunikationen gensidigt påvirker

og forstærker hinanden. Teorien skitserer to mulige udfald. En positiv og en

negativ spiral, som fremgår af figur 1.

Figur 1. Den positive og den negative spiral i relationel koordinering

Den positive spiral

Den negative spiral

Relationer

Fælles mål

Fælles viden

Gensidig respekt

Kommunikation

Hyppig

Rettidig

Præcis

Problemløsende

Relationer

Funktionelle mål

Specialiseret viden

Manglende

respekt

Kommunikation

Sjælden

Forsinket

Upræcis

Fingerpegende

Kilde: Jody Gittell, Relational Coordination Research Collaborative

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Et netværk, der gør en forskel

Der udpeges en tovholder for den relationelle koordinering af det tværprofessi-

onelle samarbejde. Tovholderen er ansvarlig for netværket af fagprofessionelle,

som hver især har et særskilt fagligt syn på barnet og den unge (borgeren).

Tovholderen har især fokus på, hvordan relationerne og kommunikationen

mellem de involverede fagprofessionelle styrkes bedst muligt. Det er vigtigt, at

skabe for en positiv relation, hvor de fagprofessionelle anerkender og respek-

terer hinandens fagligheder samt har tillid til hinanden i opgaveløsningen. Det

er ligeledes betydningsfuldt for kommunikationen, at tovholderen inddrager

de fagprofessionelle i forhold til at tilrettelægge de kommunikative procedurer,

skabe en problemløsende og konstruktiv samarbejdsform samt finde den rette

balance mellem skrift og tale. Alt sammen i en anerkendende og nysgerrig form.

Hvert barn og ung (borger) er unik. Derfor skal individuelle løsninger findes

hver gang, og de mest kvalificerede svar kommer i et samarbejde med netvær-

ket af fagprofessionelle. Relationel koordinering er en tilgang til dette arbejde.

Ved regelmæssige møder i netværket kan eksisterende sager drøftes, men det

er også her at § 49a kan anvendes mere systematisk, så fagprofessionelle, der

har en mulig bekymring for et barn eller en ung, kan få kvalificeret sparring på

deres bekymring en enkelt gang inden forældre inddrages.

Første trin – lav et netværkskort

Et vigtigt afsæt for både teorien om relationel koordinering og den praktiske

brug af teorien er “netværkskortet”. Brug af netværkskortet giver et visuelt

overblik over, hvilke fagprofessionelle og andre aktører, der er aktuelle for det

tværprofessionelle samarbejde omkring barnet eller den unge, som der er en

bekymring for.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Tegn selv et netværkskort med alle aktører og placer barnet eller den unge i

midten. I figur 2 ses et eksempel på netværkskort. Det er vigtigt, at de fagpro-

fessionelle ikke ser barnet eller den unge som et problem i sig selv, men som et

barn eller ung, der viser tegn på mistrivsel.

Figur 2. Netværkskortet. Mulige aktører i den tidlige indsats. Jody Gittell

Lærer

Sundheds-

plejerske

Skole-

psykolog

Social-

rådgiver

Skole-

leder

Barnet / den unge

Tand-

plejer

Pædagog

Tale -

Hørelærer

Lærer

Psykolog

Audio-

logopæd

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Andet trin - afdæk kommunikationen

Relationel koordinering bygger på fire principper for god kommunikation:

Hyppig, rettidig, præcis og problemløsende.

Du kan være med til at understøtte

det tværprofessionelle netværk ved at styrke kommunikationen, der hvor den er

svag i dag.

I det ovenstående netværkskort har du forbundet alle aktørerne. Men dels er det

jo slet ikke sikkert, at f.eks. tandplejeren har nogen relation til socialrådgiveren,

dels siger en streg jo ikke meget om kvaliteten af den relation.

Hvis aktørerne har deres daglige eller ugentlige gang på en skole, så er det langt

nemmere at mødes både regelmæssigt og med kort varsel. Jo længere en aktør er

fra den daglige kontakt, des sværere er det at koordinere regelmæssige og spon-

tane møder. Det kræver derfor en mere systematisk og vedholdende indsats.

Nu skal du forbinde de forskellige aktører i dit netværkskort ud fra kvaliteten

af den relation og kommunikation, som de hver især har mellem sig. Herved

kan du få et overblik over, hvor du kan sætte ind for at koordinere relationerne

yderligere.

1. De har ingen berøring med hinanden. Så laver du ingen forbindelse mellem

dem.

2. De har et kendskab til hinanden og hinandens faglighed, men har ingen regel-

mæssig kontakt med hinanden.

Så tegner du en stiplet linje

3. De har løbende adgang til hinanden, fordi de er samtidigt på skolen.

Så tegner du en tynd ubrudt linje.

4. De deltager i samme formelle mødefora, hvor de har mulighed for at drøfte

det enkle barn.

Så laver du en fed, ubrudt linje.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

I figur 3 ses et eksempel på, hvordan dit netværkskort kan se ud. Her kan du se,

at der er aktører, der kun har meget få muligheder for at skabe en relation og

dermed en kommunikation, som er hyppig, rettidig, præcis og problemløsende.

Figur 3. Et eksempel på aktørers relationer i netværkskortet

Sundheds-

plejerske

Skole-

leder

Psykolog

Lærer

Barn

Social-

rådgiver

Pædagog

Lærer

Tand-

plejer

Netværkskortet - aktørernes relationer i den tidlige indsats. Wanscher & Nielsen, 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Tredje trin – skab bedre relationer

Som tovholder har du fokus på at udvikle kvaliteten i relationerne mellem

de fagprofessionelle, så der opnås en anerkendelse og respekt for hinandens

fagligheder og bidrag til indsatsen. Det gøres ved at sætte dialogen om fælles

mål, viden og gensidig respekt på dagsorden på det tværprofessionelle møde.

Det handler grundlæggende om at forstå, hvordan ens eget arbejde indgår i en

større sammenhæng.

Fælles mål

Det er afgørende, at I som fagprofessionelle sammen finder frem til det overord-

nede fælles formål med samarbejdet og det konkrete fælles mål for barnet og

den unge i mistrivsel. I kommer med hver jeres faglighed og forståelse af, hvad

der er rigtigt for at gøre en forskel for barnet. Derfor er dialogen om målet med

den fælles indsats vigtig for at kunne løse opgaven sammen.

Fælles viden

Der er også behov for viden om og forståelse af hinandens faglighed, vilkår og

måder at løse opgaver på for at kunne samarbejde. Viden om de andres per-

spektiv og bidrag til den fælles opgaveløsning gør det lettere at kommunikere og

levere, hvad der er brug for, på rette tidspunkt.

Gensidig respekt

Der er afgørende, at I oplever respekt og anerkendelse af hinandens arbejde og

bidrag til indsatsen for at højne kvaliteten i relationen. Alles bidrag er vigtige for

at komme i mål med indsatsen, og de skal derfor tages alvorligt for at sikre en

præcis og problemløsende kommunikation.

Fjerde trin – styrk kommunikationen

I den følgende del af guiden er der nogle praktiske råd til at styrke den relati-

onelle koordinering med udgangspunkt i de fire principper for god kommu-

nikation. Hyppighed, rettidighed, præcis og problemløsende. Den stærkeste

relationelle koordinering sker, når der er faste strukturer og rammer for det

tværprofessionelle samarbejde.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Rådene her er i lige så høj grad tænkt som nogle overordnede anbefalinger,

som du kan overveje i det tværprofessionelle samarbejde for at finde frem til

en øget relationel koordinering. Målet er at skabe en bedre og rettidig tidlige-

re indsats.

Hyppighed

Dette handler om mødestrukturer: De aktører, der ikke er en del af hverdagen på

skolen, bør inviteres regelmæssigt med til møder for derved at øge kendskabet

til hinanden og muligheden for at drøfte bekymringer.

Det helt centrale er, at der er styr på mødeindkaldelser og strukturer omkring

møderne.

• Har alle de specialiserede fagprofessionelle fælles møder i kalenderen?

• Er der klarhed og enighed om mødestrukturer?

Hvis ikke der holdes et snævert fokus på mødestrukturen, så risikerer mange

møder at blive udsat og i sidste ende kan det betyde, at vi ikke får kvalificeret de

mulige bekymringer, der kan være.

Rettidighed

Selvom I har regelmæssige møder i det tværprofessionelle samarbejde, så kan

direkte kontakter mellem ressourcepersoner mellem møderne være afgørende

for en rettidig indsats. Italesæt dette på et møde og drøft, hvordan og under

hvilke omstændigheder, I kan tage fat i hinanden. Det handler om at inddrage

hinanden, når der opstår ny viden eller tages nye beslutninger omkring barnet,

som kan have betydning for andre i netværket.

Du kan fremme synligheden af netværket via:

•

Profiler på kommunens interne platform

- Sørg for, at ressourcepersoner og

myndighedsansvarlige er synlige på kommunens interne platform med en

profil, der beskriver vedkommendes rolle og kompetencer.

•

Fysisk synlige profiler - roller og kompetencer

- Genbrug de samme profiler i

print og placer dem på et synligt sted. Brug f.eks. opslagstavlen på lærerværelset.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Begge dele gøres for at understøtte, at både netværkets deltagere og andre

aktører har et kendskab til ressourcepersonerne og de myndighedsansvarlige

og adgang til direkte kontakt. Det kan stimulere til yderligere dialog omkring de

udsatte børn - også mellem de formelle møder.

Du skal sørge for, at relevante aktører bliver inddraget, hvis der sker en udvik-

ling i en sag, der har betydning for dem. Hvis f.eks. en medarbejder burde få en

tilbagemelding fra den myndighedsansvarlige, fordi der er faldet en afgørelse

eller sket noget andet markant.

Præcis

Præcis kommunikation handler her om den måde, som møder bliver afviklet og

faciliteret på:

• Start mødet med at gennemgå de forskellige punkter på dagsordenen. Brug

tre-fem minutter på at gennemgå dagsordenen inden mødets start og lad de

personer, der har mødepunkter, kort ridse op, hvad de går ud på. Sådan skaber

man et fælles, mentalt kort over mødets retning og mål.

• En dagsorden, som er kendt og accepteret af alle deltagere, er en forudsæt-

ning for at sikre fokus på at skabe de bedst mulige løsninger sammen.

• Tag mødeledelse alvorligt og få styr på ordet. Undgå, at samtalen går i ring

eller kommer på afveje. Det giver mulighed for at komme dybere ned i de

faglige drøftelser, før der springes til at placere et ansvar og hastes videre til

næste punkt.

• Sørg for, at alle, der er tilstede på mødet, er blevet introduceret for hinanden.

Vær opmærksom på at få alle nye personer godt ind i rummet.

• Hav fokus på, at alle kommer til orde. Ingen skal sige noget bare for at sige

noget, men vi kan heller ikke helt vide, om der ville kunne kastes nyt lys på

en sag, hvis flere havde budt ind. Sørg for ind imellem at bede om tanker eller

reaktioner fra deltagere, selvom de ikke markerer.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Problemløsende

Dette drejer sig om dagsordenen og deltagerkredsen. Der skal være klare proce-

durer. Der må ikke herske tvivl om, hvilken status mødet har, hvem der deltager

og hvor lang tid, der er afsat, samt hvem der har ansvaret for at følge op på

beslutninger. Helt centralt er det, at der er en myndighedsrepræsentant til stede,

hvis der skal tages beslutninger om et barn.

Som mødeansvarlig skal dit vigtigste fokus altid være, at mødet skaber den

bedst mulige løsning. Det vil sige en løsning, hvor alle relevante ressourceperso-

ner er blevet hørt, hvor der er blevet placeret et tydeligt ansvar, og hvor myndig-

hedsopgaven er afklaret og operationaliseret. Det er vigtigt, at mødereferater

bliver udformet på en måde, så alle kan anerkende det besluttede.

Vigtige pointer

Relationel koordinering virker, fordi det skaber en organisationskultur, der un-

derstøtter læring og forbedrer samarbejdsprocesser på tværs i organisationen.

Det betyder, at den relationelle koordinering er et praksisværktøj, der fordrer en

kontinuerlig proces, hvor ledelsen skal gå forrest og prioritere rammerne for og

understøtte en lærende og samarbejdende kultur. De involverede fagprofessio-

nelle skal ligeledes være meget team-orienterede og prioritere synergieffekten

af det tværprofessionelle samarbejde.

Værdien af relationel koordinering skal måles på, om det fremmer det tværpro-

fessionelle formål og det tværprofessionelle samarbejde, så indsatsen skaber

merværdi for barnet eller den unge (borgeren).

For dig, der ønsker mere viden om relationel koordinering, henvises der til

referencelisten.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Referencer

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, København 2010.

Mental sundhed i skolen. Evidensbaseret grundlag for fremme af børns mentale sundhed

Bak, Poul Lundgaard, Robusthed.dk er udviklet som en del af Forskningsprogrammet

for Mental Børnesundhed finansieret af Trygfonden. www.robusthed.dk

Jody Hoffer Gittell, Professor, Brandeis University Director, Relational Coordination

Research Collaborative. http://rcrc.brandeis.edu/

Jody Hoffer Gittell, 2012. Effektivitet i sundhedsvæsenet - samarbejde, fleksibilitet og

kvalitet

KL, marts 2015. De udsatte børn – Fremtiden er deres

KORA 2015. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forsk-

ning. Sårbare børn – hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?

KORA 2013. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forsk-

ning. Opkvalificering af den tidlige indsats – ved tidlig opsporing af børn i en socialt

udsat position

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, LBK nr 1534 af 11/12/2015

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Socialstyrelsen, 2015. Evaluering af Serviceloven. § 49a om udveksling af oplysninger

uden forældresamtykke, § 153 om den skærpede underretningspligt

10. Socialstyrelsen. Dialog om tidlig indsats. Udveksling af oplysninger i det tværfaglige

SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt.

11. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2015. Skolebørns undersø-

gelsen 2014

12. Sundhedsstyrelsen, 2012. Sociale forholds betydning for håndtering af børn med

kronisk sygdom.

13. Sundhedsstyrelsen, 2012. Forebyggelsespakke. Mental sundhed.

14. Sundhedsstyrelsen, 2012. Sociale forholds betydning for håndtering af børn med

kronisk sygdom.

15. Sundhedsstyrelsen, 2011. Psykisk mistrivsel blandt 11 – 15-årige – bidrag til belys-

ning af skolebørns mentale sundhed.

16. Sundhedsstyrelsen, 2011. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og

unge.

17. Vidensråd for Forebyggelse, 2014. Børn og unges mentale helbred.

18. Væksthus for Ledelse, www.lederweb.dk. Relationel koordinering – ledelse af et effek-

tivt samarbejde.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Lovteksten

§ 49 a.

Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tand-

læger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud,

fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for

udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private

forhold vedrørende et barns eller en unges personlige og familiemæssige

omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det

tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.

Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel

11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I

særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myn-

digheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde.

Stk. 3. Selvejende eller private institutioner, private klinikker eller friskoler, som lø-

ser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med

de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger

i samme omfang som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysnin-

ger, er ikke forpligtede hertil.

§ 153.

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette

kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet

får kendskab til eller grund til at antage,

1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte,

2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte

pågrund af de vordende forældres forhold,

3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på

grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse

af at opfylde undervisningspligten, eller

4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

Stk. 2. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om underretningspligt

for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får

kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som

bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov.

Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre

grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse

med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Publikation: Styrk den tværprofessionelle indsats - Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne

Guiden er udarbejdet i partnerskab med:

Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Sygeplejeråd

Skolelederforeningen

Danmarks Lærerforening

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

Dansk Psykologforening

Dansk Tandplejeforening

Foreningen af ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

Pædagogiske Psykologers Forening

Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder

Foreningen af Tale-Hørelærere i Folkeskolen

Guiden er udarbejdet i samarbejde med:

Wanscher & Nielsen, Andreas Rønne Nielsen / Partner www.wogn.dk

15-70 Grafisk Enhed