Vesterbro, d. 25. august 2016
Kære medlemmer af Social- og Indenrigsudvalget,
Har I lyst til at se, hvordan en lokal civilsamfundsorganisation på 32. år hjælper med at få udsatte unge med
minoritetsbaggrund integreret i det danske samfund?
Foreningen FISKEN er en lokal NGO på Vesterbro i København, der har vundet to priser i 2013 og 2016,
samt er blevet nomineret til to andre priser i 2012 og 2014, for vores innovative integrationsarbejde. Med
kun tre fuldtidsansatte, fire studentermedhjælpere, to-tre studenterpraktikanter og ca. 25 frivillige,
arbejder vi i FISKEN med at skabe positive relationer til de ”rodløse” unge. Vi hjælper dem med at bygge
bro til det danske samfund, for at modvirke, at de ender i kriminalitet, misbrug eller ekstremistiske
fællesskaber.
Vi kører langt på literen med begrænsede økonomiske ressourcer, hvor vi med en masse ildhu tilbyder
vores brugere mulighed for at komme i:
FISKENS Værested:
Hvor vi siden 1984 har hjulpet kriminalitetstruede drenge mellem 13-19 år i socialt
udsatte positioner og med ikke-vestlig baggrund med at indgå i positive relationer, og hvor udvalgte unge
også tilbydes at blive tilknyttet en mentor fra Værestedet.
•
Vi har ca. 3500 besøg om året
FISKENS Fritidsjobformidling:
Vi har siden 2008 vejledt unge i socialt udsatte positioner mellem 13-24 år,
oftest med minoritetsbaggrund, med at søge, få og fastholde et fritidsjob. Derudover opsøger vi
virksomheder for at få adgang til ledige stillinger, som vores unge kan søge.
•
•
Vi har formidlet 86 job i 2015 og 91 job i 2016
De unge beholder i gennemsnit deres arbejde i 6,2 måneder (Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune har en målsætning om at 60 procent af unge i
udsatte positioner skal beholde et fritidsjob i min. tre måneder)
FISKEN 18+:
I september 2015 oprettede vi et uddannelses- og beskæftigelsesprojekt, hvor vi hjælper unge
på kanten mellem 18-24 år via vores mentorforløb. Udover at få den unge i job eller uddannelse, lægger vi
mange kræfter i det relationelle arbejde, og det at den unge kan se sig selv som andet end fx kriminel,
udsat eller ballademager.
•
•
Vi har siden september 2015 haft i alt 11 individuelle mentorforløb, hvoraf fire tidligere straffede
unge enten er kommet i arbejde eller påbegyndt studie
Vi har i øjeblikket seks aktive mentorforløb og er netop begyndt med at finde mentees til vores seks
nye frivillige mentorer
Dybbølsgade 61
1721 København V
Telefon +45 3331 9755
Mail
www.fisken.org