SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 365
Offentligt

HÅNDBOG OM HJEMMETRÆNING

Om udredning, betingelser, støttemuligheder og tilsyn ved

hjemmetræning efter § 32 a i Serviceloven

Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

HÅNDBOG OM HJEMMETRÆNING

Om udredning, betingelser, støttemuligheder og tilsyn ved

hjemmetræning efter § 32 a i Serviceloven

Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Håndbogen udgives af:

Socialstyrelsen

Edisonsvej 18, 1

5000 Odense

www.socialstyrelsen.dk

Udgave: Nr. 2, revision af udgivelse fra 2008

Udgivelsesår: 2016

Oplag: 3.000

Tryk: Rosendahls a/s

Fotograf: Klaus Lasvill-Mortensen

Design og layout: 4PLUS4

Trykt udgave: ISBN nr.: 978-87-93407-25-1

Elektronisk udgave: ISBN nr.: 978-87-93407-26-8

Tak til VISO, Styrelsen for Patientsikkerhed, Hjernebarnet, DUKH, Sundheds- og Ældreministeriet, ABA

foreningen, Fysioterapeutforeningen, Ergoterapeutforeningen. Også tak til de familier og kommuner, som har

bidraget til håndbogen ved at lade sig interviewe om deres erfaringer med hjemmetræning.

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

INDHOLD

Forord.............................................................................................................................................. 5

1. Introduktion .............................................................................................................................. 7

2. Målgruppen for hjemmetræning efter § 32 a ....................................................................... 9

Eksempler på familier, der gør brug af hjemmetræning ...............................................................................................................

3. Sagsforløbet omkring hjemmetræning................................................................................. 15

Del 1: Udredning og visitation ..............................................................................................................................

Udredning af barnet eller den unge...........................................................................................................................................................

Rådgivning, vejledning og inddragelse af forældre .........................................................................................................................

Inddragelse af barnet eller den unge ........................................................................................................................................................

Del 2: Betingelser for godkendelse af ansøgning om hjemmetræning ..........................................................

1) Hjemmetræningen skal fremme barnets eller den unges tarv og trivsel

samt imødekomme barnets eller den unges behov ........................................................................................................................

2) Forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne...............................................................................................................

3) Hjemmetræningen skal være dokumenterbar ...............................................................................................................................

Inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer (kun hvis der i træningen af barnet

eller den unge indgår fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang) .....................................

Afgørelse og klage .................................................................................................................................................................................................

Del 3: Hjælp og støtte i forbindelse med hjemmetræningen ...........................................................................

Økonomisk støtte til træningsredskaber mv........................................................................................................................................

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ......................................................................................................................................

Særligt om børn og unge i skolealderen .................................................................................................................................................

Kombinationstilbud .............................................................................................................................................................................................

Del 4: Tilsyn og revisitering ...................................................................................................................................

Organiseringen af tilsynet ...............................................................................................................................................................................

Indholdet i tilsynet................................................................................................................................................................................................

Vejledende tilsynsredskab med tids- og faseplan .............................................................................................................................

En samlet vurdering .............................................................................................................................................................................................

Rådgivning ved overgange ..............................................................................................................................................................................

4. Referencer og links til mere viden samt lovgivning ............................................................ 45

Referencer .................................................................................................................................................................................................................. 45

Links til viden og rådgivning........................................................................................................................................................................... 45

Lovgivning .................................................................................................................................................................................................................. 47

Bilag: Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg ................................................... 49

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

FORORD

Hjemmetræning er en samlet betegnelse for træning af børn og unge med betydelig og varigt nedsat

funktionsevne, som forældre gennemfører i hjemmet med hjemmel i Servicelovens § 32 og 32 a. Reglerne om

hjemmetræning blev vedtaget i 2008 på baggrund af en forsøgsordning.

Denne håndbog er en opdatering af den oprindelige håndbog om hjemmetræning, som blev udgivet i 2008.

Opdateringen er blevet til på baggrund af lovrevisionen om reglerne for hjemmetræning i 2016.

Håndbogen henvender sig til sagsbehandlere, fagpersoner og ledere i kommunerne, og til forældre til

børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Håndbogen giver et hurtigt overblik over

hjemmetræningsordningen og kan blandt andet bruges som inspiration til dialog mellem forældre og

kommune om ordningen. Håndbogen skal ses som et opslagsværk og dermed et supplement til lovgivning og

vejledning om hjemmetræning.

Håndbogen giver desuden et overblik over, hvilke muligheder der er for at få viden og rådgivning om

hjemmetræning.

Endelig indeholder håndbogen et tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg for de fagfolk fra kommunerne,

som skal udføre tilsynsbesøg i hjemmene samt til forældre, der træner deres barn i hjemmet. Tilsynsredskabet

kan fungere som et dialogværktøj for forældre og kommuner i forbindelse med begge parters forberedelse,

gennemførelse og opsamling på de to årlige tilsynsbesøg, der er lovpligtige.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

1. INTRODUKTION

I 2008 blev det muligt for forældre at få godkendt hjemmetræning af børn og unge med betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjemmetræning er en samlet betegnelse for den træning af

barnet eller den unge, forældrene udfører, som et alternativ til et kommunalt tilbud om hjælp og støtte efter

Servicelovens § 32. Formålet med hjemmetræning er at give forældrene mulighed for at spille en aktiv rolle i

indsatsen over for barnet eller den unge.

Med lovrevisionen af Servicelovens § 32 i 2016 har reglerne om hjemmetræning fået en selvstændig

paragraf (§ 32 a). Den skal synliggøre hjemmetræningsordningen og understøtte, at regler og afgørelser om

hjemmetræning tager afsæt i en samlet vurdering af barnets eller den unges tarv og trivsel med hensynstagen

til barnets eller den unges støttebehov, alder og udvikling. Reglerne for hjemmetræning er forenklet og

præciseret i § 32 a for at lette kommuners og forældres arbejde med reglerne.

Denne håndbog sætter fokus på centrale elementer i kommunale sagsbehandleres, fagpersoners og

beslutningstageres arbejde med hjemmetræning og kan tjene som inspiration og opslagsværk for både

forældre og fagfolk.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

2. MÅLGRUPPEN FOR HJEMMETRÆNING

EFTER § 32 A

Målgruppen for hjemmetræning er børn og unge under 18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne har behov for støtte efter Servicelovens § 32.

Hjemmetræning er et tilbud til forældre, som ønsker at træne barnet eller den unge helt eller delvist i

hjemmet.

Børn og unge, som er i målgruppen for hjemmetræning efter Servicelovens § 32 a, er ikke afgrænset til at

basere sig på en bestemt diagnose eller på karakteren af funktionsnedsættelsen. Afgørelsen af om et barn

eller en ung er i målgruppen for hjemmetræning baserer sig på en konkret og individuel vurdering af barnets

eller den unges behov for et særligt støtte- og behandlingstilbud efter Serviceloven § 32.

EKSEMPLER PÅ FAMILIER, DER GØR BRUG AF HJEMMETRÆNING

I det følgende beskrives fire familier, som alle benytter hjemmetræning, enten som kombinationstilbud eller

på fuld tid. De fire familier træner efter nogle af de mest udbredte hjemmetræningsmetoder: Family Hope

Center-metoden (FHC metoden) og Applied Behavior Analysis-metoden (ABA-metoden).

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Hjemmetræning af barn i skolealderen på fuldtid som får hjemmeundervisning

Familien består af mor, far og tre børn, hvoraf det mellemste barn på ni år har cerebral parese

(forkortet CP). Faren arbejder fuld tid, samtidig med at han hjemmeunderviser sønnen med CP.

Moderen arbejder ikke længere, idet familien har valgt, at hun hjemmetræner sønnen fuld tid.

Sønnen startede som barn i vuggestue med særlig støtte, men det blev hurtigt tydeligt, at han

ikke trivedes. Derfor tog forældrene beslutningen om at træne ham på fuld tid i hjemmet. Det har

de gjort, siden han var tre år, hvor de fik bevilliget støtte til hjemmetræning. Da sønnen nåede

skolealderen, stod forældrene over for et tilsvarende valg. De oplevede ikke, at der var noget tilbud,

som passede til sønnens behov for særlig støtte, og de valgte derfor at hjemmeundervise ham.

Både hjemmetræning og hjemmeundervisning har resulteret i en positiv udvikling for sønnen,

som nu kommunikerer nogenlunde alderssvarende og bliver inddraget i beslutningerne om nye

træningsmetoder.

Moderen fortæller:

”Hjemmetræning har for os været en måde, hvorpå vi har kunnet få viden om og

indflydelse på tilrettelæggelsen af vores søns hverdag”.

Sønnen træner efter FHC-metoden og dyrker en særlig form for yoga – yoga for the special child.

Forældrene har valgt FHC, da denne metode har meget fokus på det motoriske, som sønnen netop

har særligt brug for at styrke. Metoden har også fokus på sociale og sansemæssige aspekter i

forhold til barnets eller den unges udvikling. Træningen tilrettelægges løbende ud fra barnets eller

den unges særlige behov.

”Det hele sker på barnets og familiens præmisser”,

slutter moderen.

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Hjemmetræning af barn i skolealderen på deltid kombineret med skole

Familiens søn er syv år gammel og har autisme. Han er normalt begavet og har gået i en almindelig

børnehave. Nu hvor han har nået skolealderen, går han i indskoling på en friskole, selv om han er

visiteret til specialskole. Hans udfordring er ikke på det kognitive, men på det sociale plan, og ved at

han kan blive overstimuleret, hvis man ikke rationerer i de indtryk og de krav, han bliver udsat for i

løbet af en dag.

Forældrene har valgt hjemmetræning, idet der fra starten har været massive problemer

derhjemme, som krævede en grundig forståelse af hans udfordringer. Sønnens autisme er

meget gennemgribende for deres hverdag, og selv om det er moderen, som formelt set står

for hjemmetræningen, da hun er lønmodtager og således kan få lønkompensation for tabt

arbejdsfortjeneste, så er det i høj grad et familieprojekt.

”Vi valgte hjemmetræning, fordi vi gerne ville og havde brug for at være tæt involveret i vores søns

træning. Hjemmetræningen har været med til at give os en god forståelse for vores barns diagnose,

behov og udfordringer. Vi har fået værktøjer, som vi kan bruge herhjemme til en række konkrete

problematikker”.

Sønnen trænes efter ABA-metoden, hvor man tager udgangspunkt i det enkelte barns eller unges

konkrete problematikker og styrker, og ud fra dette sammensætter et program. En af grundtankerne

er, at man med udgangspunkt i barnets interesser finder dets motivation for at træne og lære nye

ting. Der er altid fokus på det positive og den ønskede adfærd, som man forstærker ved at belønne

den, mens man i store træk ignorerer uønsket adfærd.

I starten var det vigtigt at 1:1 træne en lang række ting, som deres søn ikke, som andre børn,

indlærte sig i det naturlige omgivende miljø. Nu er målet med træningen fortrinsvis, at sønnen

kommer til at fungere bedre socialt. Det er også af denne grund, at langt størstedelen af træningen

foregår i naturlige sociale situationer.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Hjemmetræning af barn i førskolealderen på fuldtid

Forældrepar med tre børn, hvoraf deres mellemste søn på fire år har Downs syndrom. Sønnen har

fået træning, siden han var tre måneder gammel. Forældrene har indrettet sig således, at familien er

tæt på hjemmet for at gøre en hverdag med tre relativt små børn lettere – særligt når et af børnene

hjemmetrænes. Moderen hjemmetræner sønnen. Faderen, som er selvstændig, arbejder på et

kontor fem minutter fra hjemmet. Deres to andre børn går i henholdsvis skole og vuggestue lige i

nærheden.

Da sønnen fik diagnosen Downs syndrom, undersøgte forældrene selv, hvilke træningsmuligheder

der var.

”Vi undersøgte en masse, fik besøg af en sagsbehandler fra kommunen, fandt information

om Downs syndrom, og hvilke muligheder der var for træning. Vi afdækkede hele paletten, inden vi

traf et valg”,

fortæller moderen.

Moderen fortæller videre:

”Ud fra al den information vi havde indsamlet, valgte vi, at det for vores

søn og familie passede bedst at tage imod tilbuddet om hjemmetræning. Det kan være svært at

træffe valget, men fordi vi kendte vores søns diagnose godt, var det noget nemmere at beslutte,

hvad der var bedst for ham. Vi besluttede at træne efter FHC-metoden”.

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Hjemmetræning af barn i førskolealderen på deltid kombineret med børnehave

Familien består af mor, far, en datter på to og en søn på fire år. Den fireårige søn fik diagnosen

”infantil autisme” da han var tre år gammel. Selvom forældrene vidste, at der var risiko for en

autismediagnose, var det meget hårdt at få selve diagnosen, og tiden derefter var svær. Det hjalp at

komme i et forløb med en række informationsmøder for forældre til ny-diagnosticerede børn, hvor

især det at tale med andre forældre i samme situation var en rigtig god oplevelse.

Gennem børnehaven mødte forældrene et andet par, der hjemmetrænede deres barn. Det

inspirerede dem, og de har siden valgt at hjemmetræne deres søn efter ABA-metoden. Begge

forældre har valgt at arbejde på nedsat tid og har desuden ansat hjælpetrænere.

”En af de gode ting ved hjemmetræning er, at vi er mere sammen med vores barn, lærer ham bedre

at kende og får supervision og redskaber til at håndtere de særlige behov, han har. Det virker

positivt på både ham og på familiens samlede trivsel”,

siger faderen.

Hjemmetræningen er kombineret med en normal børnehave, hvor sønnen går ca. 10 timer om

ugen. Gennem en forsøgsordning har børnehaven fået mulighed for selv at ansætte en støtte

(hjælpetræner) 10 timer om ugen, og de har valgt at ansætte sønnens egne hjælpetrænere.

”Vores hovedfokus er at hjælpe vores søn til at blive bedre socialt og kommunikativt. Det giver den

ordning os optimal mulighed for. Vores hjælpetrænere kan se hvilke ting, der besværliggør hans

interaktion med de andre børn, og så fokuserer vi på de ting i hjemmetræningen i en mere simpel

og klar kontekst. Samtidig kender hjælpetrænerne ham rigtig godt, og de kan bedre hjælpe ham i

interaktionen med de andre børn og til at generalisere sine færdigheder, så det ikke kun er hjemme

og med os, han kan de ting, vi lærer ham”.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

3. SAGSFORLØBET OMKRING

HJEMMETRÆNING

Figuren herunder viser de overordnende faser og elementer i sagsforløbet for forældre, der ansøger om, eller

er i gang med, hjemmetræning af et barn eller en ung.

Figuren illustrerer de overordnende faser i sagsforløbet: Udredning af barnet eller den unge, visitation for

godkendelse af hjemmetræning, hjælp og støtte i forbindelse med hjemmetræning samt tilsyn og revisitering.

De følgende afsnit beskriver råd, vejledning og relevant information i relation til hjemmetræning, som

kommuner bør være opmærksomme på i de fire dele af sagsforløbet.

UDREDNING – Del 1:

Udredning af barnet eller den

unge

Beskriver kort regler om udredning,

som gælder for alle børn og unge

med betydelig og varigt nedsat

funktionsevne, der har behov for

særlig støtte efter Servicelovens § 32.

›

TILSYN – Del 4:

Tilsyn og revisitering

Beskriver kort rammerne for

forberedelse og gennemførelse af de

to årlige lovpligtige tilsynsbesøg.

VISITATION/

GODKENDELSE – Del 2:

Betingelser for godkendelse af

hjemmetræning

Beskriver kort betingelser og krav for

godkendelse af hjemmetræning efter

§ 32 a.

›

HJÆLP OG STØTTE TIL

FAMILIEN – Del 3:

Hjælp og støtte i forbindelse

med hjemmetræning

Beskriver kort hvilken hjælp og

støtte forældrene kan få, når de

har fået godkendt ansøgningen om

hjemmetræning og er i gang med at

træne barnet eller den unge hjemme.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

UDREDNING

DEL 1:

UDREDNING OG VISITATION

›

TILSYN

VISITATION /

GODKENDELSE

›

HJÆLP OG STØTTE

TIL FAMILIEN

›

Udredning af barnet eller den unge

Der skal indledningsvist foretages en udredning af barnet eller den unge for at undersøge, om denne er i

målgruppen for tilbud og støtte efter Servicelovens § 32. Hvis barnet eller den unge vurderes til at være i

målgruppen for tilbud efter § 32, har forældre ret til at afslå det anviste offentlige tilbud og søge om støtte til

hel eller delvis træning af barnet eller den unge i hjemmet efter Servicelovens § 32 a.

Kommunen skal sikre, at der foretages en grundig vurdering af barnets eller den unges behov for hjælp, støtte

og behandling. Der kan fx være behov for at afdække barnets eller den unges sociale, kognitive, motoriske og

sproglige udvikling. I den forbindelse kan det være relevant at samarbejde med sundhedsvæsenet for at få de

nødvendige helbredsoplysninger om barnet eller den unge.

Udredning af børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan involvere flere sektorer

og aktører. Det er i den sammenhæng vigtigt, at kommunen skaber et koordineret og helhedsorienteret

samarbejde omkring familien, så familien oplever et meningsfuldt og sammenhængende sagsforløb.

Kommunen skal desuden i videst muligt omfang inddrage familien og barnet eller den unge i

udredningsforløbet.

Barnets eller den unges konkrete fysiske, psykiske og sociale behov, set i lyset af barnets eller den unges alder

og udviklingstrin, skal være udredt og beskrevet. Det er et lovkrav, at udredningen skal ske med udgangspunkt

i en børnefaglig § 50 undersøgelse, der beskriver og udreder barnet eller den unge, før der kan træffes

afgørelse om, hvorvidt en hjemmetræningsordning kan godkendes.

§ 50 undersøgelse

Den børnefaglige undersøgelse skal afdække ressourcer og problemer i relation til barnet eller

den unge, familien og netværket. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde

med forældrene og barnet eller den unge. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som

forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Kommunens sagsbehandler har ansvaret for at indhente oplysninger fra relevante aktører, som blandt andet

kan være socialrådgiver, fysioterapeut, psykolog og læge. SFI’s evaluering

af hjemmetræningsordningen fra

2014 viser desuden, at specialpædagog, ergoterapeut, og talehørepædagog også bidrager med information og

udarbejdelse af udredningen i mere end halvdelen af kommunerne.

Redskaber til udredning

En måde at sikre en grundig udredning i forhold til barnet eller den unge og familiens ressourcer

og behov kan fx være at bruge redskaber såsom den internationale klassifikation af funktionsevne,

funktionsevnenedsættelse, og helbredstilstand (ICF), BørneRAP, sagsbehandlingsmetoden ICS og

det understøttende it-system DUBU, herunder det særlige redskab, der er udviklet til vurdering

af børn og unge med handicap. BørneRAP er en kommunikationsmetode, der har som mål at øge

den tværfaglige indsats. Erfaringer og metoder præsenteres i Socialstyrelsens inspirationshæfte

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydeligt og varigt handicap.

Organisering af udredningsforløbet

I forhold til organiseringen af udredningsforløbet kan det være relevant at overveje:

Hvem

er familiens kontaktperson og/eller tovholder?

Hvilke fagpersoner bør inddrages, og er der tilstrækkelig faglig ekspertise til at komme rundt om

barnets eller den ugens behov?

der behov for at inddrage VISO?

Rådgivning, vejledning og inddragelse af forældre

Tidligt i udredningsprocessen er det vigtigt at skabe en god dialog med forældrene og afstemme

forventninger til det kommende samarbejde. En god dialog skaber rammerne for et partnerskab med

forældrene og en fælles forståelse af barnets eller den unges ressourcer, udfordringer og støttebehov.

Inddragelse af forældrene fra starten gør samtidig forældrene til aktive medspillere. Det kan danne et godt

fundament for samarbejde og kommunikation om indsatsen mellem forældre og kommune.

1 SFI (2014):

Hjemmetræning – evaluering af regelsættet om hjælp og støtte efter Servicelovens § 32 stk. 6-9

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Forældres ønsker og behov for inddragelse og involvering kan variere, og det er vigtigt for alle parter at

komme godt fra start. Der er derfor nogle grundlæggende drøftelser, som er vigtige at tage. Det er samtidig

afgørende for det gode samarbejde i den tidlige fase, at forældrene bliver grundigt informeret om deres

rettigheder og støttemuligheder. Det er fx vigtigt at oplyse forældrene om de muligheder, de har for enten

at hjemmetræne barnet eller den unge eller gøre brug af et kommunalt dagtilbud. Det er også muligt at

kombinere hjemmetræning med et offentligt tilbud.

Endelig er det vigtigt med en forventningsafstemning og løbende dialog mellem kommunen og forældrene

om, hvilke opgaver der skal varetages af henholdsvis familien og kommunen.

Forældreinddragelse kan foregå på forskellige niveauer. Det kan fx være samtaler eller interviews med

forældrene. Det kan også være, at forældre, barnet eller den unge aktivt deltager i udredningsforløbet samt i

fastsættelsen af mål og planlægning af indsatserne i hjemmetræningen. Fagpersonerne skal give forældrene

rådgivning og mulighed for at få indsigt i barnets eller den unges særlige behov for støtte til udvikling og

trivsel.

De fleste forældre ønsker at være en hovedaktør i deres barns liv, men ønsker ikke nødvendigvis at være

den eneste koordinator. For at sikre koordinering af samarbejdet kan kommunen udpege en tovholder, som

har til opgave at sikre overblikket i sagsforløbet. Tovholderen kan fx være sagsbehandleren, som i forvejen

har en forpligtelse til at sikre koordinering og helhedsorientering i indsatsen. Tovholderen kan fx fungere

som kontaktperson til familien med ansvar for mødeledelse, udarbejdelse af sagsresumé samt indhentning

og videregivelse af information. Kommunen kan med fordel også overveje, om der skal udarbejdes

informationsmateriale til forældre om mulighederne for hjælp og støtte efter Servicelovens § 32, herunder

mulighederne for at hjemmetræne barnet eller den unge.

Inspiration til tovholder

Socialstyrelsens projekt

Bedre Tværfaglig Indsats

kan inspirere til, hvad en tovholderfunktion kan

indebære, og til hvordan man kan organisere tværfagligt samarbejde.

Vejledning til forældre til børn og unge med handicap

Socialstyrelsens guide,

Forældre til et barn med fysisk eller psykisk handicap – guide til hjælp og

støtte,

giver et overblik over de vigtigste tilbud om hjælp og støtte samt en række henvisninger til,

hvor forældre kan søge mere viden – både i de gældende regler og i relevant informationsmateriale

om de forskellige emner.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Eksempel på hvordan mulighederne for hjemmetræning kan formidles og

synliggøres på en kommunens hjemmeside

En kommune præsenterer regler og muligheder for hjemmetræning på deres hjemmeside. Dette er

en god mulighed for kommunen til at oplyse om og synliggøre de muligheder, regler og praktiske

informationer, som er relevante for blandt andet forældre, der har ansøgt eller ønsker at ansøge

om hjemmetræning af barnet eller den unge. På kommunens hjemmeside gives råd, vejledning

og praktiske oplysninger om de overordnende trin i ansøgningsprocessen samt de lovpligtige

tilsynsbesøg. En kommunes hjemmeside kan med fordel formidle følgende informationer:

Hjemmetræningsordningen og hvilke muligheder for træning af børn og unge den giver

forældre.

Hvem

der kan ansøge om hjemmetræning, og betingelserne for at kunne træne barnet eller den

unge i hjemmet.

Hvordan forældre konkret skal ansøge om hjemmetræning, herunder henvisning til et

ansøgningsskema, som forældrene skal udfylde, samt praktiske oplysninger om hvilken

postadresse og/eller e-mailadresse forældrene skal sende deres ansøgning til.

Beskrivelse af de overordnende trin i kommunens behandling af forældrenes ansøgning frem til

afgørelsen på ansøgningen (se evt. figur side 27)

Relevante sagsbehandlingsfrister og typen af tilskud, der kan gives med

hjemmetræningsordningen.

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Inddragelse af barnet eller den unge

Barnet eller den unge bør inddrages i den udstrækning, det er muligt. Kommunen vurderer sammen med

forældrene, i hvilken udstrækning det kan lade sig gøre. Vurderingen sker ud fra alder og modenhed, og hvad

der skønnes at være bedst for barnet eller den unge.

Funktionsnedsættelsen kan ikke i sig selv begrunde, at barnet eller den unge ikke skal inddrages eller høres.

Der bør lægges vægt på barnets eller den unges udtryk, også selv om de ikke er verbale. Det kan fx være

gennem leg, observation, tegning eller anden nonverbal aktivitet eller kommunikation.

Det er en fordel, at der er etableret en god relation til barnet eller den unge som udgangspunkt for at tale om

hans eller hendes ønsker til hjemmetræningen.

Eksempel på inddragelse af barnet eller den unge fra en kommune

En kommune fortæller, hvordan de forsøger at inddrage barnet eller den unge i forløbet, og hvilke

overvejelser de gør sig om inddragelsen. For det første er det vigtigt at finde frem til:

Hvad

kan barnet eller den unge selv udtrykke?

Hvor

giver det mening at inddrage barnet eller den unge?

I hvilket omfang bør barnet eller den unge inddrages?

Hvordan bør inddragelsen foregå – og hvornår?

Hvem

kan barnet eller den unge have med som bisidder?

Hvordan får barnet eller den unge besked om trufne beslutninger?

Nogle børn og unge kan være svære at inddrage, og man får ikke nogen tilbagemelding, når man

forsøger at kommunikere med dem på traditionel vis. Hvis det er tilfældet kan inddragelse af

barnet eller den unge ske ved, at en fagperson systematisk observerer barnets eller den unges

trivsel og trækker på netværket omkring barnet eller den unge, som kan bidrage med supplerende

oplysninger om udvikling, tarv og trivsel.

Kommunen fortæller, at de børn eller unge, som har et talesprog, inddrages. Ikke med direkte

spørgsmål såsom: ”Hvad synes du om hjemmetræningen?” Børnene eller de unge inddrages mere

indirekte, og man kan fx spørge ind til, om en aktivitet er sjov.

Hvis man sikrer sig, at barnet eller den unge er hjemme, er der god mulighed for at inddrage barnet

eller den unge i de samtaler, hvor det er relevant. Hvis barnet eller den unge er hjemme, får man

også en fornemmelse af, hvordan familien interagerer, og hvordan miljøet er omkring barnet eller

den unge.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Erfaringer fra forældre om inddragelse af barnet

Forældre til børn, der hjemmetrænes, fortæller følgende:

Far til dreng på syv år med infantil autisme fortæller:

”Da vores søn var lille, var der mange ting, han ikke blev inddraget i. Men nu hvor han er blevet

ældre og viser interesse for selv at være med til at beslutte og bestemme, så bliver han inddraget i

meget højere grad end tidligere. Nu hvor han kan inddrages mere, har vi også meget lettere ved at

finde ud af, hvad der motiverer ham”.

Mor til dreng på ni år med cerebral parese siger:

”Når kommunen er på besøg hjemme hos os, sidder vores søn typisk med ved bordet de første 5-10

minutter. Derefter er han ikke med i samtalen, da det virker forkert at sidde og tale om ham, når han

er der. I de minutter, han sidder med, har han rigtig meget vigtigt at fortælle”.

Far til dreng på fire år med infantil autisme fortæller:

”Idet vores søn er så lille, har vi ikke oplevet, at kommunen inddrager ham, når de kommer hjem til

os. Når kommunen er på besøg, sidder han med ved bordet, og de observerer, hvad han siger og gør,

men en større inddragelse giver ikke mening endnu”.

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Eksempel fra en kommune på den indledende kontakt med forældrene

Kommunen fortæller, at der afholdes et informationsmøde eller en indledende drøftelse, når

forældrene har henvendt sig til kommunen for at få råd og vejledning om hjemmetræning. Dette

møde kan også foregå telefonisk. Mødet afholdes med hjemmetræningssagsbehandleren.

Forældrene får forklaret betingelserne for hjemmetræning og bliver vejledt i, hvordan de kommer

videre, hvem de skal kontakte, hvilken dokumentation de skal fremsende osv.

Dernæst foretager kommunen en udredning af barnets eller den unges behov med udgangspunkt

i en børnefaglig § 50 undersøgelse. Sagen kommer efterfølgende på et visitationsmøde, hvor

kommunen vurderer den konkrete ansøgning og træffer afgørelse. Endelig vurderer kommunens

visitationsudvalg, om betingelserne for hjemmetræning er opfyldt. Hvis betingelserne er opfyldt

og forældrene dermed har ret til at træne barnet eller den unge i hjemmet, inviterer kommunen

forældrene til et opstartsmøde, hvor de bliver orienteret om det fremadrettede forløb, herunder

om muligheder for hjælp og støtte samt dækning og dokumentation af udgifter, tilsyns- og

opfølgningsmøder, regnskab, ansættelse af hjælpetrænere mv.

Herefter sammensættes et relevant team af fagpersoner med henblik på opfølgning og tilsyn.

I denne indledende fase har kommunen et stort fokus på det gode samarbejde og dialogen med

forældrene. Det er vigtigt, at forældrene bliver orienteret og opdateret om sagsforløbet.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Erfaringer fra forældre der hjemmetræner om den indledende fase:

Mor til 15-årig dreng med cerebral parese siger:

”Det er vigtigt, at man får etableret et godt samarbejde med kommunen fra starten. En tæt dialog

og en hurtig opstart er utrolig vigtig, så der ikke går for lang tid, før man kommer i gang med

træningen. For os var det også vigtigt at få gjort reglerne omkring ordningen klare, og at kommunen

orienterede os om, hvilke muligheder for træning der er”.

Far til dreng på syv år med infantil autisme fortæller:

”Der kan være mange udfordringer i den indledende fase, og det er derfor vigtigt, at man mødes

af fagpersoner, som virkelig forsøger at forstå og imødekomme ens ønsker og behov. Noget af

det vigtigste i denne fase er åbenhed, fleksibilitet og dialog, hvor barnet er i centrum. Det er også

muligt at søge information hos foreninger som fx ABA-foreningen - Landsforeningen for høj-intensiv

pædagogisk behandling af børn med autisme”.

Mor til dreng på fire år med infantil autisme beretter:

”For os var det i modtagerfasen vigtigt at blive ordentligt og hurtigt informeret om, hvilke krav der

er til både ansøgningen og tilsynet. Vi oplevede, at kommunen var forstående og lyttede til vores

behov - der har været en god dialog, og det er altafgørende”.

Mor til dreng på fire år med Downs syndrom fortæller:

”Det er en stor mundfuld at starte hjemmetræning, og det var for os vigtigt, at kommunen

understøttede vores ønske. Der er en del arbejde, man som forældre selv skal stå for i forbindelse

med hjemmetræningen, og det betyder derfor meget, at kommunen i modtagerfasen kan hjælpe

med praktiske opgaver såsom budget og forsikring. Hvis ens barn har en hjerneskade kan man ud

over informationen fra kommunen fx også få information hos foreningen Hjernebarnet”.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

UDREDNING

Hvis forældrene, jf. ovenstående, ønsker at hjemmetræne deres barn i stedet for at tage imod det offentlige

tilbud efter Serviceloven § 32, kan de søge kommunen om godkendelse af dette. Forældrene har denne

mulighed uanset om barnet eller den unge er visiteret til en SFO, til et dagtilbud, eller hvis barnet eller den

unge endnu ikke er visiteret til et bestemt tilbud.

Forældrenes træning af barnet eller den unge kan foregå helt eller delvist i hjemmet. Hvis træningen sker

delvist i hjemmet, vil hjemmetræningen blive kombineret med et offentligt tilbud, f.eks. en delvis plads i

et særligt dagtilbud. Hjemmetræning kan ikke træde i stedet for et offentligt tilbud, som ikke har hjemmel

i Servicelovens § 32. Hjemmetræningen kan heller ikke erstatte den undervisning, som alle børn i den

skolepligtige alder har krav på at få.

Disse 3 betingelser skal være opfyldt for at få godkendt hjemmetræning:

1. Hjemmetræningen skal fremme barnets eller den unges tarv og trivsel og imødekomme barnets eller

den unges behov.

2. Forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne.

3. Hjemmetræningen skal ske efter dokumenterbare metoder.

Udover de generelle betingelser for godkendelse gælder der særlige krav for inddragelse af sundhedsfaglige

kompetencer i forbindelse med hjemmetræningsordninger, hvor der indgår fysiske, sundhedsfaglige

elementer i et ikke uvæsentligt omfang.

Kommunens vurdering af, om betingelserne for hjemmetræning er opfyldt, kan tage afsæt i en vurdering af de

spørgsmål, aspekter og trin, der er illustreret i figuren herunder. Kommunen skal være i dialog med familien i

alle trin i processen.

Håndbog om hjemmetræning

›

DEL 2:

BETINGELSER FOR GODKENDELSE AF

ANSØGNING OM HJEMMETRÆNING

›

TILSYN

VISITATION /

GODKENDELSE

›

HJÆLP OG STØTTE

TIL FAMILIEN

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Betingelser for

godkendelse af hjemmetræning

7. Afgørelse:

Godkendelse eller afslag.

6. Vurdering af om der er behov

for sundhedsfaglige kompetencer.

5. Vurdering af om barnet eller den unges

behov imødekommes med træningen.

4. Vurdering af om træningsmetoderne

er dokumenterbare.

3. Udarbejdelse af en børnefaglig § 50 undersøgelse, der udreder

barnet eller den unges behov samt om forældrene

har de tilstrækkelige ressourcer og evt. søskendes behov.

2. Ansøgning fra forældre om hjemmetræning

af barnet eller den unge.

1. Udredning af barnet eller den unge ift. om denne

er i målgruppen for § 32 (her bl.a. også viden fra

relevante sektorer som fx sygehus.

Udarbejdet i samarbejde med DUKH

Kommunen kan ikke afslå at støtte hjemmetræningen på baggrund af, at de ikke ønsker at støtte

hjemmetræning generelt, eller med den begrundelse, at kommunen selv har et særligt tilbud, som dækker

barnets eller den unges behov. Afslaget kan heller ikke begrundes med, at forældrene ønsker at træne

efter bestemte metoder, som kommunen eller fagpersonen ikke ønsker at anvende i den kommunale

træningsindsats. Kommunens vurdering af forældrenes ansøgning om hjemmetræning skal tage

udgangspunkt i en samlet beskrivelse af forældrenes ønske om hjemmetræning, herunder planen for hvordan

de vil arbejde med den konkrete metode, som forældrene ønsker at anvende i træningen. Det bør desuden

drøftes med forældrene, hvordan træningen bedst kan tilrettelægges, så den tilgodeser barnets eller den

unges behov. Det er blandt andet vigtigt at drøfte:

Det er muligt at hjemmetræne delvist, da hjemmetræning kan kombineres med kommunale tilbud fx en

delvis plads i et særligt dagtilbud.

”Hjemmetræning i hjemmet” skal forstås sådan, at det er muligt at dele af træningen kan foregå udenfor

hjemmets fire vægge, fx i det offentlige rum.

Træning kan foregå efter konventionelle metoder fx fysio- og ergoterapeutiske metoder, eller efter

alternative metoder, dvs. metoder der oftest ikke anvendes i offentlige tilbud.

Kommunen kan dog ikke godkende, at sundhedsfaglige træningselementer, som enten er fastlagt som

sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af specialiseret behandling, indgår som en del af

hjemmetræningen.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Hvis forældrene samt barnet eller den unge opfylder betingelserne, kan kommunen godkende, at forældrene

træner barnet eller den unge efter reglerne om hjemmetræning. En godkendelse betyder også, at forældrene

har ret til økonomisk støtte til hjemmetræningen.

Nedenfor følger en gennemgang af de tre gennerelle betingelser, som skal opfyldes, for at få støtte til at træne

barnet eller den unge i hjemmet samt den særlige betingelse om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer

i de sager, hvor dette er et krav.

1) Hjemmetræningen skal fremme barnets eller den unges tarv og trivsel samt

imødekomme barnets eller den unges behov

Vurderingen af, hvorvidt træningen kan imødekomme barnets eller den unges tarv, trivsel og behov skal

tage afsæt i den udredning, som er beskrevet ovenfor, samt i forældrenes beskrivelse af den ønskede

hjemmetræningsordning.

Det kan være nødvendigt at indhente supplerende oplysninger og vurderinger fx ved at indhente særlig faglig

ekspertise fra VISO. I nogle tilfælde kan der være brug for at indhente lægefaglige vurderinger af barnets eller

den unges funktionsnedsættelse mv.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at børn og unge har ret til både undervisning og selvbestemt fritid

sideløbende med træningen. Ved vurderingen af om indsatsen imødekommer barnets eller den unges

behov, skal man derfor sikre, at indsatsen tilgodeser barnets eller den unges mulighed for samvær med

jævnaldrende, vedligeholdelse af venskaber og udvikling af sociale færdigheder. Barnets eller den unges egne

udtryk og ønsker skal medtages i den faglige vurdering, hvor det også bør fremgå, hvordan barnet eller den

unge forholder sig til at skulle træne i hjemmet.

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

2) Forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne

Forældrene skal være i stand til at varetage opgaverne med træning af barnet eller den unge i hjemmet.

Vurderingen af om forældrene kan varetage opgaven skal, som beskrevet tidligere, ske på baggrund af

en udredning og vurdering af forældrenes ressourcer og familiens samlede situation. Det sker ud fra en

dialog med forældrene, hvor det er vigtigt også at have fokus på familiens hverdagsliv, familiens netværk,

forældrenes forudsætninger og arbejdssituation, søskendes situation og indbyrdes forhold.

I dialogen med forældre kan fx indgå spørgsmål om:

Hvilke tanker har familien gjort sig om organisering af hverdagen og familiens liv som helhed?

Hvilke overvejelser har familien gjort sig i forhold til at sikre, at eventuelle søskendes ønsker og

behov tilgodeses?

Hvordan forholder eventuelle søskende og andre familiemedlemmer sig til hjemmetræningen?

Hvilke forudsætninger og ressourcer har forældrene for at påtage sig opgaven med at træne

barnet eller den unge?

Hvilke overvejelser har forældrene gjort sig i forhold til, at det er dem, der varetager træningen?

(Relationer til barnet eller den unge)

Kan

familien hente støtte i netværket? (Eventuelt hos hvem og til hvad?)

3) Hjemmetræningen skal være dokumenterbar

Den foreslåede hjemmetræning skal være dokumenterbar, og effekten af hjemmetræningen for barnet

eller den unge skal kunne vurderes af kommunens sagsbehandler og kommunes tilsynsansvarlige i forhold

til de mål, der er opstillet. At træningsmetoden er dokumenterbar betyder, at den skal indeholde målbare

indikatorer, som kan vise, om metoden resulterer i den forventede effekt. En indikator kan fx være et udvalgt

tegn på barnets eller den unges udvikling – at vedkommende kan spise med ske, anvende et bestemt

legeredskab, kommunikere med mennesker i sin omverden eller lignende.

Det er ikke et krav, at effekten af træningsmetoderne skal være videnskabeligt dokumenteret. Det eneste krav,

der er til effekten af hjemmetræning, er, at den ikke må være mindre, end hvis barnet eller den unge havde

fået træningen i et særligt tilbud efter Serviceloven.

Forældrene skal udarbejde en plan (fx en tids- og faseplan) for arbejdet med træningen og vurderingen af

effekterne heraf. Ved tilsynsbesøgene foretages en drøftelse og vurdering af, om resultaterne af træningen

lever op til de mål, der er aftalt med kommunen. Tids- og faseplan er beskrevet nærmere i afsnittet om tilsyn

og revisitering.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Krav til dokumenterbarhed

En række spørgsmål kan være en hjælp til at afgøre, hvorvidt den planlagte træningsindsats er

dokumenterbar:

der opstillet klare mål?

der opstillet en tidsplan for, hvornår målene forventes at blive opnået?

det blevet tydeligt, hvad de konkrete indsatser i hjemmetræningen består af?

der en plan for dokumentationen af, hvordan hjemmetræningen gennemgøres i praksis?

der en plan for, hvordan det dokumenteres, om målene med hjemmetræning bliver nået og i

hvilken grad?

der opstillet en tidsplan for den samlede dokumentation af hjemmetræningen?

der opstillet en plan for, hvem der er ansvarlig for at gennemføre dokumentationen?

Inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer (kun hvis der i træningen af barnet eller den

unge indgår fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang)

Hvis den træningsmetode, forældrene ønsker at bruge, indeholder fysiske, sundhedsfaglige

træningselementer i ikke uvæsentligt omfang, skal kommunen sørge for at inddrage relevante

sundhedsfaglige kompetencer i sagsbehandlingen. Dette gælder både i forbindelse med vurderingen af

ansøgningen om hjemmetræning og ved afholdelse af de to årlige lovpligtige tilsynsbesøg.

Kommunen skal i hver enkelt sag vurdere, om træningen indeholder fysiske, sundhedsfaglige

træningselementer i et ikke uvæsentligt omfang. Det vil typisk være tilfældet i sager, hvor barnet eller den

unge har omfattende funktionsnedsættelser, som medfører både fysiske, motoriske og kognitive udfordringer

– eksempelvis hvis barnet eller den unge har brug for omfattende træning af bevægelsesfunktioner,

muskeludholdenhed og muskelstyrke eller andre fysiske funktioner, som i anden sammenhæng ville være

udført af sundhedsfagligt personale.

Den kommunale sundhedsperson kan bidrage med sundhedsfaglige vurderinger af konkrete, sundhedsfaglige

træningselementer, og kan på den baggrund gå i dialog med forældrene og sagsbehandleren om, hvordan

træningen bedst kan tilrettelægges, så den tilgodeser barnets eller den unges behov.

Den sundhedsfaglige person kan også sammen med sagsbehandleren vurdere, om der er behov for at

inddrage anden sundhedsfaglig ekspertise fx en speciallæge. Det kan fx være relevant i forhold til de børn

eller unge, der har meget komplekse funktionsnedsættelser og som allerede er kendte i sundhedsvæsenet.

Det vil variere fra sag til sag, hvilke sundhedsfaglige kompetencer der skal inddrages, men det kan fx være

relevant at inddrage en ergo- eller fysioterapeut.

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Afgørelse og klage

Hvis forældrene samt barnet eller den unge opfylder betingelserne, kan kommunen godkende at forældrene

træner barnet eller den unge efter reglerne om hjemmetræning. En godkendelse betyder også, at forældrene

har ret til økonomisk støtte til hjemmetræningen.

Hvis kommunen vurdere, at betingelserne ikke er opfyldt, træffes der omvendt afgørelse om, at den ønskede

hjemmetræningsordning ikke kan godkendes.

Kommunen bør gøre det tydeligt for forældrene og eventuelt barnet eller den unge, hvornår der er tale

om en afgørelse. Det er et lovkrav, at afgørelsen blandt andet skal bero på en konkret vurdering af barnet

eller den unge ud fra en børnefaglig § 50-undersøgelse. Sagsbehandlingen skal i øvrigt fortsat ske med

blik for gældende relevante sagsbehandlingsregler. Her gælder de almindelige sagsbehandlingsregler i

forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og almindelige retsgrundsætninger.

Paragraffer i retssikkerhedsloven, der kan være relevant ved afgørelser og klager:

Retssikkerhedslovens § 4 (om borgerens medvirken)

Retssikkerhedslovens § 5 (samlet vurdering af behov og støttemuligheder), forvaltningslovens

§ 7 (vejledning)

Forvaltningslovens kap. 4 (om partsaktindsigt)

Forvaltningslovens § 19 (om partshøring)

Forvaltningslovens § 21 (om ret til at afgive udtalelse)

Forvaltningslovens § 22 (om begrundelse)

Forvaltningslovens § 25 (klagevejledning) samt officialprincippet.

Yderligere oplysninger findes i Social- og Indenrigsministeriets vejledning om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

UDREDNING

Dette afsnit beskriver muligheder for hjælp og støtte, når ansøgningen om hjemmetræning er godkendt.

Økonomisk støtte til træningsredskaber mv.

Hvis betingelserne for hjemmetræning er opfyldt, har forældrene ret til godtgørelse af nødvendige udgifter,

der er forbundet med træningen på op til 596.681 kr. i alt om året (2016 pris – beløbet reguleres årligt).

Økonomisk støtte gives som hjælp til dækning af udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv., der er

nødvendige for, at forældrene kan udføre hjemmetræningen.

Forældrene skal spille en aktiv og væsentlig rolle i udførelsen af hjemmetræningen, men hjælpetrænere kan

også foretage dele af træningen, hvis deres kompetencer er nødvendige for at udføre træningen.

Håndbog om hjemmetræning

›

DEL 3:

HJÆLP OG STØTTE I FORBINDELSE

MED HJEMMETRÆNINGEN

›

TILSYN

VISITATION /

GODKENDELSE

›

HJÆLP OG STØTTE

TIL FAMILIEN

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Økonomisk støtte bevilliges som udgangspunkt på baggrund af dokumentation for udgifterne, som skal

indsendes til kommunen. Godkender kommunen udgifterne, som nødvendige for hjemmetræningen,

udbetales den økonomiske støtte.

Kommunen og forældrene kan også vælge at indgå en frivillig aftale om udbetaling af et fast beløb til

dækning af forudsigelige udgifter.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

Der kan gives hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ud fra en helhedsvurdering af barnets eller

den unges og familiens samlede behov med afsæt i de generelle regler for hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste efter Serviceloven §§ 42 og 43. Der gives ikke hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

som følge af hjemmeundervisning, heller ikke hvis barnet eller den unge både hjemmetrænes og

hjemmeundervises.

Dækning af udgifter til hjemmetræning omfatter:

Træningsredskaber der ud fra en konkret og individuel skønsmæssig vurdering er nødvendige

for, at forældrene kan gennemføre træningen.

Kurser der er relevante for træningen, og som afholdes i Danmark.

Hjælpetrænere der har en nødvendig rolle for at supplere og eventuelt i et vist omfang afløse

forældrene.

Fagligt relevante personer eller supervisorer der er nødvendige for forældrenes hjemmetræning.

Kosttilskud der er en nødvendig del af træningsprogrammet, og som ud fra en lægelig vurdering

er forsvarlige i forhold til barnets eller den unges situation.

Hjemmetræningsordningen giver ikke økonomisk støtte til:

Træningselementer af sundhedsfaglig karakter som fx carbogengas, genindånding i refleksposer

og trykkammerbehandling (uanset tryksætningen).

Tabt arbejdsfortjeneste til hjemmeundervisning af barn eller en ung i skolealderen.

Særligt om børn og unge i skolealderen

Børn og unge i den skolepligtige alder, som hjemmetrænes, skal ligesom alle andre børn modtage

undervisning. Undervisningen kan ske i folkeskolen, en fri grundskole, eller forældrene kan vælge selv at

undervise deres barn. Forældre, der selv ønsker at undervise deres barn, skal meddele dette skriftligt til

kommunen, inden de begynder undervisningen. Kommunen skal føre tilsyn med, at hjemmeundervisningen

står mål med, hvad der kræves i folkeskolen.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Hvis barnet eller den unge både hjemmetrænes og hjemmeundervises, skal forældrene tilbydes

specialpædagogisk rådgivning i hjemmet om undervisningen af barnet eller den unge.

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand omfatter blandt andet:

1. Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning

for elevens udvikling.

2. Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med

undervisningen af eleven.

3. Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til

elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk

bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov.

Den specialpædagogiske bistand skal gennemføres, så den har størst mulig sammenhæng med barnets eller

den unges dagligdag. Forældrene skal inddrages i tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand.

Rammerne for undervisning, herunder hjemmeundervisning samt specialpædagogisk støtte mv., er fastlagt i

Undervisningsministeriets regler. Se i øvrigt henvisning til relevante regler mv. bagerst i håndbogen.

Kombinationstilbud

Hvis forældrene ønsker at supplere dagtilbud eller skolegang med træning i hjemmet, skal det afklares,

hvordan samarbejdet med disse tilbud skal foregå, og hvordan den samlede indsats kan skrues sammen, også

i forhold til behov for hjælpemidler, aflastning mv.

Hvis indsatsen er en kombination af hjemmetræning og et dag- eller skoletilbud, kan man forestille sig flere

kombinationsmuligheder, hvor barnet eller den unge fx er i dagtilbud tre dage om ugen, og forældrene

hjemmetræner de øvrige hverdage. Det kan også være en løsning, hvor barnet eller den unge går i dagtilbud

om formiddagen og træner hjemme om eftermiddagen.

Ved kombination af et offentligt tilbud og hjemmetræning skal det afklares og tydeliggøres, hvad de

forskellige indsatser hver især skal kunne, så det er muligt at vurdere effekterne af hjemmetræningen på

tilsynsbesøg.

I forbindelse med etableringen af kombinationstilbud, er det særligt vigtigt at være opmærksom på

mulighederne for at inddrage barnet eller den unge i skole- eller dagtilbuddets fællesskaber og aktiviteter. Det

er desuden vigtigt at aftale, hvem der er kontaktperson i de forskellige tilbud.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

UDREDNING

DEL 4:

TILSYN OG REVISITERING

›

TILSYN

VISITATION /

GODKENDELSE

›

HJÆLP OG STØTTE

TIL FAMILIEN

Kommunen skal gennemføre to årlige lovpligtige tilsynsbesøg, når et barn eller en ung trænes i hjemmet.

Tilsynsbesøget danner basis for en faglig vurdering af, om hjemmetræningen lever op til formålet om

at understøtte barnets eller den unges udvikling, tarv og trivsel. Familiens trivsel som helhed, herunder

også søskendes, skal ligeledes indgå i den samlede vurdering. På tilsynsbesøget skal barnet eller den unge

observeres og eventuelt testes.

Tilsynet skal samtidig belyse, om betingelserne for godkendelse af hjemmetræningen fortsat er til stede. På

baggrund af tilsynet udarbejdes en tilsynsrapport, som sendes til høring hos forældrene og barnet eller den

unge. Tilsynsrapporten indeholder kommunens vurdering af, om hjemmetræningen skal fortsætte, justeres

eller ophøre.

›

Organiseringen af tilsynet

Der er ingen faste rammer for, hvordan et tilsynsbesøg skal organiseres. Kommunen kan eksempelvis

sammensætte en mindre gruppe af tilsynsansvarlige, der består af sagsbehandleren og fagpersoner med de

kompetencer, der er brug for i den konkrete situation, herunder også relevant sundhedsfagligt personale.

Kommunen skal sørge for at inddrage en sundhedsfaglig fagperson i tilsynet med hjemmetræningsordninger,

som indeholder fysiske, sundhedsfaglige træningselementer i et ikke uvæsentligt omfang. Den

sundhedsfaglige person vil blandt andet kunne bidrage med en vurdering af de fysiske og sundhedsfaglige

elementer i træningen.

Rammerne for inddragelsen af sundhedsfaglige kompetencer er beskrevet kort i afsnittet om betingelser for

godkendelse af hjemmetræning.

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Erfaringer fra forældre om, hvordan sundhedsfagligt personale inddrages:

Forældre til børn eller unge, der hjemmetrænes, fortæller følgende:

Mor til 15-årig dreng med cerebral parese fortæller:

”Vi har god erfaring med, at der er forskellige fagpersoner med ved tilsynsbesøgene. Det kan være

en læge, en fysioterapeut eller lignende. Ved vores sidste tilsynsbesøg var der en ergoterapeut med.

Det var rigtig godt, idet hun på baggrund af sin faglighed, havde en anden opmærksomhed. Hun

spurgte nysgerrigt ind til træningen. Hun gav os også nogle gode input til træningen af vores søn”.

Mor til dreng på ni år med cerebral parese siger:

”Vi har god erfaring med at kunne trække på forskellige fagpersoners kompetencer. Fx var der en

fysioterapeut med på et tilsynsbesøg, som rådede os til ikke længere at bruge et ståstativ til vores

søn. Hun mente, at vores søn var for aktiv til ”bare” at stå. Det sundhedsfaglige personale kan være

med til at kvalificere træningen samt komme med anbefalinger og input, som vi som forældre kan

drage rigtig meget nytte af”.

Tilsynsbesøget skal tage afsæt i den oprindelige beskrivelse af hjemmetræningsordningen, som kommunen

har fået godkendt. Barnets eller den unges udviklings- og funktionsniveau både før og efter træningsforløbet

skal vurderes, og der skal ligge dokumentation på effekten og resultaterne af hjemmetræningen. Disse

oplysninger skal danne basis for at vurdere, om effekterne af træningen understøtter de mål, der er sat for

barnet eller den unge.

Indholdet i tilsynet

Det er vigtigt, at der sker en forventningsafstemning med forældrene i forhold til indholdet af tilsynet. Det

skal være tydeligt for forældrene, hvad tilsynet indeholder, og hvordan det vil forløbe. Det kan derfor være en

fordel at have nedskrevet nogle retningslinjer for tilsynsbesøget, og fx benytte et tilsynsredskab som tjekliste,

hvor også forældrene kan angive, hvad der er vigtigt for dem at tale om. Socialstyrelsen har udarbejdet et

eksempel på et sådant redskab, som findes bagerst i håndbogen.

Kommunen kan gøre brug af interview, samtaler eller observationer af familien som led i tilsynsbesøget.

Forældrene skal inddrages i vurderingen af hjemmetræningsindsatsen, og barnet eller den unge skal være

hjemme ved besøget. Søskende kan også være relevante at inddrage. Det kan fx være i forhold til tid med

forældrene, trivsel med hjemmetræningen samt hvordan de oplever vægtning af træning og fritid. Ligesom

ved inddragelse af barnet eller den unge, der hjemmetrænes, bør søskende også blive hørt og indgå i

vurderingen af familiens trivsel i det omgang, det er muligt og meningsfuldt.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Erfaringer fra forældre i forhold til inddragelse af søskende

Forældre til børn eller unge, der hjemmetrænes, fortæller følgende:

Mor til dreng på fire år med Downs syndrom siger:

”Hans storebror er blevet inddraget helt fra begyndelsen. Det har betydet meget at kunne fortælle

ham, hvorfor vi hjemmetræner hans lillebror, og hvad hjemmetræningen går ud på. Når storebror

har venner med hjem, forklarer han dem historien om sin lillebror. Som forældre er det dejligt at se,

at der ikke er nogen usikkerhed eller flovhed forbundet med hjemmetræningen”.

Mor til 15-årig dreng med cerebral parese fortæller:

”Vores søns søskende er ikke aktivt deltagende på fx tilsynsbesøgende, men de er ofte til stede. De

kommer og sidder med ved bordet og ser efterfølgende træningen. Nogle gange træner de også

med. Det betyder noget i forhold til deres forståelse og i deres søskendeforhold”.

Mor til dreng på ni år med cerebral parese siger:

”I forhold til inddragelse af søskende, så er det vores erfaring, at det er godt, hvis søskende kan være

med til træning såvel som til tilsynsbesøgene. Men det skal selvfølgelig kun være, hvis de har lyst.

Kommunen har fx aldrig krævet, at de var med, og de har heller aldrig krævet at tale med dem, så de

har kun været med af egen fri vilje og lyst. Det fungerer fint”.

Det kan være nyttigt at gøre brug af supplerende oplysninger om barnet eller den unge, der bliver

hjemmetrænet, for at afdække deres udvikling, behov, tarv og trivsel. Det kan eksempelvis ske ved at indhente

aktivitetsskemaer eller udtalelser fra daginstitution, skole eller andre relevante eksterne fagpersoner

med konkret viden om barnet eller den unge. Disse oplysninger vil således kunne indgå i de vurderinger,

kommunes tilsynsansvarlige foretager i forbindelse med tilsynsbesøget.

Tilsynets indhold

Der bør indgå en vurdering af:

Lever

hjemmetræningen op til sit beskrevne formål?

Trives

barnet eller den unge, og kan de magte træningen?

Gennemføres træningen som planlagt?

Forældrenes ressourcer i forhold til hjemmetræningen.

Udvikler barnet eller den unge sig, som man kan forvente?

Trives

familien som helhed? (Herunder trivsel hos eventuelle søskende).

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Eksempel på hvordan kommunen kan gribe tilsynsbesøget hos familien an

Trinene i den overordnende proces omkring tilsynsbesøg kan bestå af følgende:

Kommunen orienterer familien

om dato og dagsorden for tilsynsbesøget.

Kommunen beder familien om at sende materiale om familien, barnet eller den unge

og hjemmetræningen.

Dette kan fx ske ved udfyldelse af de skemaer, som fremgår af

tilsynsredskabet, blandt andet tids- og faseplanen. Tilsynsredskabet er vedlagt som bilag

bagerst i håndbogen. Hvis der trænes efter flere metoder, bør det fremgå, hvornår og hvordan

der trænes med forskellige metoder. Det kan desuden være relevant at bede forældrene om

samtykke til at indhente:

program, træningsplan og udtalelser fra metodeudbyder.

elevplan, handleplan, skolepapirer eller status fra institution, hvis barnet eller den unge

kombinerer hjemmetræningen med skole.

rapporten fra tilsynet med hjemmeundervisningen, hvis barnet eller den unge

hjemmeundervises.

udtalelser eller statusrapport fra institutionen, hvis hjemmetræningen er kombineret med et

andet tilbud som fx børnehave eller vuggestue.

udtalelser fra læge, journal fra sygehus, lægebesøg eller lignende, hvis barnet eller

den unge har været i kontakt med sundhedspersonale eller i behandling ved siden af

hjemmetræningen.

Kommunen udvælger, hvilke relevante fagpersoner, udover den kommunale sagsbehandler fra

myndighedsafdelingen, der skal deltage i tilsynsbesøget med familien.

Der skal altid indgå en medarbejder fra myndighedsafdelingen i gruppen af tilsynsansvarlige fra

kommunen. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske og sundhedsfaglige elementer i et ikke

uvæsentligt omfang, skal kommunen sikre, at en fagperson med sundhedsfaglige kompetencer

deltager i tilsynsbesøget.

De udvalgte fagpersoner læser og drøfter materialet fra forældrene,

herunder om der er særlige

punkter, de bør være opmærksomme på og tage hensyn til, når de besøger familien.

Kommunen gennemfører tilsynsbesøget hos familien

(se afsnit om indhold for tilsyn). Der kan

fx afsættes cirka 1 time til besøget, hvor alle de relevante fagpersoner besøger familien samlet.

En medarbejder fra kommunen kan fungere som mødeleder. Mødelederen sikrer, at de relevante

punkter fra tilsynsredskabet bliver drøftet. Barnet eller den unge bør være hjemme, men

behøver ikke nødvendigvis at deltage i hele mødet. Barnet eller den unge, som hjemmetrænes,

bør deltage i det omfang, det er muligt og meningsfuldt.

→

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

←

Kommunes tilsynsansvarlige (dvs. medarbejder fra kommunens myndighedsafdeling samt

andre relevante fagpersoner) mødes og samler op på drøftelserne fra tilsynsbesøget.

Herefter

aftaler kommunes tilsynsansvarlige, hvilke punkter medarbejderen fra myndighedsafdelingen

videreformidler i tilsynsrapporten.

Myndighedsafdelingen udarbejder en tilsynsrapport.

Familien får tilsynsrapporten i høring.

Kommunen vurderer, om der er grundlag for godkendelse, justering eller ophør af

hjemmetræningen.

Revisiteringen bør ske med udgangspunkt i en helhedsorienteret, faglig

og økonomisk vurdering af barnets eller den unges og familiens samlede situation og efter

drøftelse med familien.

Vejledende tilsynsredskab med tids- og faseplan

Forberedelsen, gennemførelsen og opsamlingen af tilsynsbesøget kan med fordel tage udgangspunkt i det

vejledende tilsynsredskab, der findes bagerst i håndbogen, og som kan downloades fra Socialstyrelsens

hjemmeside. Tilsynsredskabet kan anvendes ved tilsynsbesøg og indeholder blandt andet en tids- og faseplan,

der skal udfyldes af forældrene forud for tilsynsbesøget. Tids- og faseplanen kan bruges som inspiration og

hjælp til at opstille mål samt til at dokumentere hjemmetræningens forskellige indsatser. Dokumentationen

af, om barnet eller den unge har nået de planlagte mål, kræver en vurdering af barnets eller den unges

udviklings- og funktionsniveau før og efter træningen. Vurderingen kan bygge på relevante observationer og

testresultater af barnets eller den unges udvikling.

Ved tilsynsbesøget kan tids- og faseplanen

således bruges til at få et overblik over

træningen, de opnåede resultater og de nye eller

justerede mål for hjemmetræningen.

UDFYLDES AF

FAMILIEN

(EVT. I SAMARBEJDE MED METODEUDBYDER) FØR

TILSYNSBESØGET MED HENBLIK PÅ DRØFTELSE UNDER BESØGET

Tids- og faseplan

Tids- og faseplanen fungerer som målopfølgning og dokumentation for gennemførte aktiviteter i den godkendte

hjemmetræningsordning. Hvis det er relevant, kan fx træningsplaner, skemaer., videoklip, før og efter billeder vedlægges.

træningen af barnet

eller den unge

1. Måltyper (udvæ

og formulér

de mål,

der er relevante

for

2. Hvilke mål

(træningseleme

nter),

har været i fokus

siden sidste

tilsynsbesøg?

3. I hvilken grad

er målet opnå

et og

hvorfor? (fx I

høj grad, i noge

n grad,

i mindre grad,

slet ikke. Begr

und

vurderingen

og suppler gern

e med

dokumentation

fra fx billeder,

video

og udtalelse

4. Hvilke nye

eller justerede

mål, skal

der arbejdes

videre med?

Listen med de forskellige måltyper er angivet som inspiration til, hvilke mål der kan være relevante at opstille til

vurderingen af barnets eller den unges udvikling. Der kan også blive stillet flere mål inden for samme måltype, hvis dette

er relevant.

Tids- og faseplan udfyldes af forældrene forud for mødet. Den udfyldes med udgangspunkt i de måltyper, der

er relevante for barnet eller den unge. Skemaet kan tage udgangspunkt i evt. metodeudbyders materiale om

med forældrene.

Adfærd

(problematikke

r):

hjemmetræningsmetoden. På tilsynsbesøget gennemgår de(n) kommunale tilsynsansvarlig(e) tids- og faseplanen i dialog

1. Måltyper (udvælg

og formulér de mål,

der er relevante for

træningen af barnet

eller den unge):

2. Hvilke mål (træningselementer),

har været i fokus siden sidste

tilsynsbesøg?

3. I hvilken grad er målet opnået og

hvorfor? (fx I høj grad, i nogen grad,

i mindre grad, slet ikke. Begrund

vurderingen og suppler gerne med

dokumentation fra fx billeder, video

og udtalelser)

Almindelig dagli

4. Hvilke nye eller justerede mål,

livsførelse/

skal

Selvhjælps-

der arbejdes videre med?

færdigheder:

Motoriske mål:

Sansemål:

Kommunikative mål:

Akademiske/

Intellektuelle

færdigheder:

Sociale/

relationelle mål:

Sundhed:

Andet:

Socialstyrelsen – Viden til gavn

Socialstyrelsen

– Viden til gavn

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Forældre til børn eller unge, der hjemmetrænes, fortæller om følgende erfaringer

fra tilsynsbesøget:

Mor til dreng på 15 år med cerebral parese siger:

”Det er barnet, der er i fokus, og her har kommune og forældre en fælles opgave. Det er både vigtigt

og rart at kunne trække på fagligt dygtige medarbejdere. Det er også rart, når det er de samme

personer, der kommer på tilsynsbesøg”.

Mor til dreng på fire år med Downs syndrom beretter:

”Tilsynsbesøget bør foregå sagligt og med en indbyrdes respekt. Som forældre kan man godt blive

lidt nervøs, når ens barn skal vurderes, så der er meget på spil. Det er derfor vigtigt, at kommunen

går stille og roligt frem og virker åben og anerkendende. Det er ligeledes vigtigt, at de har realistiske

forventninger, da nogle børn udvikler sig langsomt”.

Far til dreng på fire år med infantil autisme fortæller:

”Jeg synes, at det kunne være godt, hvis kommunen fik afmystificeret tilsynsbesøgene. Det er fx

vigtigt at få gjort klart, om kommunen kan fratage bevillingen og retten til hjemmetræning på én

gang, og alene på baggrund af et tilsynsbesøg. Som forældre er man jo bekymrede for, om man gør

det godt nok”.

Far til dreng på syv år med infantil autisme mener:

”Ved tilsynsbesøget er det vigtigt, at det er den samme person, der kommer igen og igen. Det er

vigtigt, at der er en kontaktperson i kommunen, som man kan henvende sig til, og som ved, hvem vi

er. Det er vigtigt for os som familie og dermed også for vores barn, at vi ikke starter forfra ved hvert

tilsyn, hvilket der er en risiko for, hvis det ikke er den samme person, som kommer igen”.

En samlet vurdering

Effekterne af hjemmetræningens forskellige indsatser skal så vidt muligt kunne vurderes både hver for sig

og samlet. Vær opmærksom på, at der kan opstå utilsigtede resultater, såvel positive som negative. Fysisk

træning kan måske bidrage positivt til barnets eller den unges kommunikative udvikling, selvom det ikke

i udgangspunktet var formuleret som et mål. Omvendt kan et omfattende fysisk træningsprogram måske

udmatte barnet eller den unge og familien i en sådan grad, at hjemmetræningen får et uønsket negativt

resultat for familiens sociale trivsel.

Når resultaterne gøres op på forskellige tidspunkter, er der skabt fagligt grundlag for at vurdere, om

hjemmetræningen bør fortsætte som planlagt, eller om der bør foretages justeringer. Det er vigtigt at være

opmærksom på, at der kan være behov for justering af flere forskellige forhold. Hvis de opstillede mål ikke nås,

er det muligvis målene, der bør justeres.

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Der kan være flere grunde til, at målene ikke nås, fx at der ikke er tilført de nødvendige ressourcer eller

kompetencer, der skal til, for at hjemmetræningen får det rigtige og planlagte indhold. Endelig kan der være

særlige forhold som fx sygdom eller væsentlige ændringer i familien, der står i vejen for, at hjemmetræningen

gennemføres som planlagt. Dette bør man i givet fald tage stilling til eller rette op på, inden det besluttes, om

hjemmetræningen skal fortsætte eller ej.

Rådgivning ved overgange

I vurderingen af om hjemmetræningen skal fortsætte, omlægges eller eventuelt ophøre, skal kommunen

overveje barnets eller den unges samlede situation, tarv og trivsel. Det kan fx have betydning, om barnet eller

den unge er nået skolealderen og dermed skal modtage undervisning.

Fra førskolebarn til skolebarn

Når barnet kommer i skolealderen og bliver hjemmetrænet, skal barnet enten undervises hjemme eller

i en skole. Det kan betyde, at kommunen skal vurdere, om der er behov for at reducere omfanget af

hjemmetræningen, særligt i de sager hvor barnet er blevet hjemmetrænet på fuld tid i førskolealderen.

Kommunen skal vurdere, i hvilket omfang hjemmetræning er realistisk, når barnet samtidig modtager

undervisning. Dette kan også have betydning for udmålingen af tabt arbejdsfortjeneste for de forældre, der

hjemmetræner.

Det er kommunen, der skal stille et relevant skoletilbud til rådighed. Hvis det ikke findes i kommunen, kan

det overvejes, om barnet skal have et andet tilbud – fx i en anden kommune eller i et af de specialiserede

regionale tilbud. Skolevalget skal ske i samråd med forældrene, og deres ønsker skal fremgå tydeligt af

indstillingen. Det er vigtigt, at skolestarten planlægges i god tid.

Fra ung til voksen

Når den unge fylder 18 år ophører muligheden for hjemmetræning. Forældrene bør derfor, i god tid inden

den unge bliver 18, modtage rådgivning, om de muligheder der findes, når deres barn fylder 18 år. På dette

tidspunkt bliver han eller hun myndig og får derfor sin egen sagsbehandler.

Når den unge bliver 18 år, betyder det, at han eller hun ikke længere er omfattet af forældrenes

forsørgelsespligt. Kommunen vil derfor først og fremmest skulle fokusere på den unges egne forhold og

behov. Kommunen kan eksempelvis ikke længere yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

4. REFERENCER OG LINKS TIL MERE VIDEN

SAMT LOVGIVNING

REFERENCER

Danske Handicaporganisationer (2013):

Kend Spillereglerne – om sagsbehandling på det sociale område, 13

rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

SFI (2014):

Hjemmetræning – evaluering af regelsættet om hjælp og støtte efter Servicelovens § 32 stk. 6-9

SFI (2014)

Trænings- og habiliteringstilbud til børn og unge med handicap – et vidensoverblik

SFI (2011):

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Socialstyrelsen (2015):

Trænings- og habiliteringsindsatser til børn og unge med et betydelig og varigt

handicap – inspiration til kommunerne

Socialstyrelsen (2015):

Vidensportaltema om børn/unge cerebral parese,

www.vidensportal.socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2014):

Mennesker med autisme – sociale indsatser, der virker

Socialstyrelsen (2013):

Guide til hjælp og støtte - forældre til et barn med fysisk eller psykisk handicap

Socialstyrelsen (2013):

Metodehåndbog – værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet

Sundhedsstyrelsen (2014):

National Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med

nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese

Sundhedsstyrelsen (2011):

Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade

LINKS TIL VIDEN OG RÅDGIVNING

Der er vejledning og rådgivning at få flere steder, både som sagsbehandler og forælder. Der findes både

rådgivende instanser og klageinstanser, ligesom der er mulighed for at søge råd og vejledning blandt

brugerorganisationer, som for det meste også kan skabe kontakt til andre forældre.

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen er klageinstans på social- og beskæftigelsesområdet, og behandler ca. 65.000 sager hvert år.

Desuden udarbejder Ankestyrelsen også undersøgelser og statistikker til ministerier, politikere, kommuner og

offentligheden og bidrager til at sikre en ensartet sagsbehandling over hele landet.

Principielle afgørelser offentliggøres blandt andet på Ankestyrelsens hjemmeside. Et andet vigtigt redskab er

Praksisundersøgelser – undersøgelser af afgørelser truffet af kommunerne.

Ankestyrelsens har desuden en juridisk hotline, som er et tilbud om juridisk vejledning til kommuner, der

behandler en sag. Sagsbehandlere kan maile spørgsmål til Ankestyrelsen.

Læs mere om Ankestyrelsen og den juridiske hotline på www.ast.dk

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Brugerorganisationer

Handicaporganisationerne arbejder for at forbedre livsvilkårene, forholdene og støttemuligheder for

mennesker med handicap. Det sker ofte gennem informationsarbejde, rådgivning og kursusvirksomhed.

Læs mere på handicaporganisationernes hjemmesider:

ABA foreningen, www.abaforeningen.dk

Foreningen Hjernebarnet, www.hjernebarnet.dk

Hjerneskadeforeningen, www.hjerneskadet.dk

Landsforeningen Autisme, www.autismeforening.dk

Spastikerforeningen, www.spastikerforeningen.dk

Der er desuden henvisninger til mange brugerorganisationer på www.handicap.dk

DUKH – den uvildige konsulentordning på handicapområdet

DUKH er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. DUKH medvirker til at styrke

retssikkerheden for mennesker med handicap. Det sker ved uvildig rådgivning til mennesker med handicap og

deres pårørende.

DUKH skal også medvirke til at forbedre sagsbehandlingen på handicapområdet gennem forebyggelse. Det

sker blandt andet gennem formidling af erfaringer i artikler, på nettet og gennem en omfattende foredrags-

og kursusvirksomhed.

Kort om DUKH

DUKH giver råd og information om reglerne på handicapområdet.

DUKH mægler i sager mellem borger og myndighed.

DUKH er uvildige og tager ikke parti i en sag.

DUKH dækker hele landet.

DUKH giver gratis rådgivning.

DUKH er med til at styrke retssikkerheden for borgere med handicap.

DUKH informerer om udviklingen på handicapområdet gennem artikler, foredrag på nettet og via

temahæfter.

Læs mere om DUKH på www.dukh.dk

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

VISO

VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og i

specialundervisningen. VISOs rådgivning er gratis og landsdækkende. VISOs rådgivning bidrager til, at den

specialiserede viden kommer til gavn dér, hvor behovet er.

VISO rådgiver og yder bistand til udredning i sager om:

Udsatte børn, unge og voksne.

Børn, unge og voksne med handicap – herunder også sager, hvori hjemmetræning indgår.

Læs mere om VISOs rådgivningsydelser til fagfolk, og hvilke typer af rådgivning VISO kan tilbyde borgere på

www.socialstyrelsen.dk/viso

LOVGIVNING

Servicelovens § 32 a om hjemmetræning

§ 32 a.

Kommunalbestyrelsen godkender efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden, at

forældrene helt eller delvis udfører hjemmetræning i hjemmet, jf. § 32, stk. 1, 3. pkt., hvis følgende betingelser

er opfyldt:

1) Hjemmetræningen fremmer barnet eller den unges tarv og trivsel og imødekommer barnet eller den

unges behov.

2) Forældrene er i stand til at udføre opgaverne.

3) Hjemmetræningen sker efter dokumenterbare træningsmetoder.

Stk. 2.

Sundhedsfaglige træningselementer, som enten er fastlagt som sygehusbehandling eller på

anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, kan ikke godkendes som en del af

hjemmetræningen.

Stk. 3.

Godkendelse efter stk. 1 skal ske på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis

træningsmetoden indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, skal

kommunalbestyrelsen sikre, at afgørelsen om godkendelse af træningsmetoden sker med inddragelse af

relevante sundhedsfaglige kompetencer.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med indsatsen over for barnet eller den unge, herunder

at indsatsen tilgodeser barnets eller den unges fysiske, psykiske og sociale behov. Hvis træningsmetoden

indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen sikre,

at tilsynet med træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 til

forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne i hjemmet. Der kan ikke ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge

af hjemmeundervisning af børn efter kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler m.v., uanset om

undervisningen foregår i kombination med hjemmetræning efter denne lov. Kommunalbestyrelsen skal, hvis

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

den tillægger omfanget af hjemmeundervisningen betydning i forbindelse med en afgørelse om hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste, foretage en konkret vurdering af omfanget af hjemmeundervisningen

med afsæt i barnets eller den unges alder og funktionsevne.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner

et barn eller en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. til

det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige 500.000 kr. årligt.

Stk. 7.

Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om særlig støtte i hjemmet, herunder

regler om dokumenterbare metoder, godkendelse af hjemmetræning, inddragelse af sundhedsfaglige

kompetencer, tilsyn med indsatsen, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, brug af sundhedsfaglige

træningselementer og træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., herunder rammer for udbetaling af støtte

hertil.

Kilder til viden i lovgivningen

På www.retsinformation.dk kan man blandt andet finde hele Serviceloven, Sundhedsloven og Folkeskoleloven

samt opdaterede bekendtgørelser og vejledninger på området. Følgende er en liste med relevante kilder til

viden i lovgivningen:

Autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, herunder autoriserede

sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.).

Lov om social service, kapitel 7.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske

bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings bekendtgørelse af lov om friskoler og private

grundskoler m.v.

Servicelovens bekendtgørelse om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte.

Social- og Indenrigsministeriets Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Social- og Indenrigsministeriets Bekendtgørelse om familievejlederordningen.

Sundhedsloven, særligt kapitlerne 39 og 39 A om genoptræning og fysioterapi.

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til Serviceloven).

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

BILAG: VEJLEDENDE TILSYNSREDSKAB TIL

BRUG VED TILSYNSBESØG

Tilsynsredskabet kan downloades fra Socialstyrelsens hjemmeside.

Vejledende

tilsynsredskab til brug

ved tilsynsbesøg

UDFYLDES AF FORÆLDRENE

Basisoplysninger om barnet og familien

Hjemmetræningens indhold og metode

Tids- og faseplan

Forældrenes beskrivelse af familiens trivsel med hjemmetræningen, herunder

evt. hjemmeboende søskendes trivsel med træningen i hjemmet

Evt. andre informationer eller forhold

Samarbejde med dagtilbud eller skole

UDFYLDES AF KOMMUNEN

Basisoplysninger om familien og de tilsynsansvarlige fra kommunen, der

gennemfører tilsynsbesøget

Samarbejde med dagtilbud eller skole

Overordnet vurdering af hjemmetræningen ift. det indsendte materiale fra

familien og samtalen med familien

Tematikker om barnets udviklingsbehov, som inspiration til, hvilke emner og

spørgsmål, der kan være relevante at få belyst i dialogen med forældrene,

herunder målene i tids- og faseplanen

Hjælpespørgsmål til dialog mellem kommunens tilsynsansvarlige og forældrene

om familiens trivsel med hjemmetræningen

Konklusion og aftaler

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Tilsynsredskab til forældre og fagpersoner, der deltager på

tilsynsbesøg ved hjemmetræning efter serviceloves § 32 a

Kommune og forældre kan vælge at tage udgangspunkt i nedenstående tilsynsredskab ved de to årlige lovpligtige

tilsynsbesøg. Tilsynsredskabet er tænkt som en skabelon for tilsynsbesøget, og kan anvendes af det fagpersonale,

kommunen vurderer, der skal deltage på et tilsynsbesøg. Tilsynsredskabet fungerer også som et dialogværktøj mellem

familien som hjemmetræner og kommunen. Redskabet kan fx bruges til at få forventningsafstemt formålet med

tilsynsbesøget, og hvilke emner det vil være relevante at få talt om under tilsynsbesøget.

Tilsynsredskabet indeholder bl.a. en tids- og faseplan til dokumentation af hjemmetræning. Her bør der tages

udgangspunkt i det enkelte barns funktionsevne og udvikling på baggrund af forældrenes og metodeudbydernes

beskrivelse af træningen. Derudover bør der ses på barnets udvikling i forhold til de mål, der er sat for træningen.

Formålet med tilsynsbesøget er at følge op på, om barnet eller den unge gennem hjemmetræningen får den særlige

hjælp eller støtte, der er nødvendig for at understøtte barnets udvikling, tarv og trivsel. Tilsynet skal samtidig belyse,

om betingelserne for godkendelse af hjemmetræningen fortsat er til stede. På baggrund af tilsynet udarbejdes en

tilsynsrapport, som sendes til høring hos forældrene og barnet eller den unge. Rapporten indeholder kommunens

vurdering af, om hjemmetræningen skal fortsættelse, justeres eller eventuelt helt ophøre.

Det kan variere fra barn til barn, hvilke fagpersoner, der deltager på tilsynsbesøget, da det vil afhænge af barnets eller den

unges funktionsnedsættelse og den anvendte træningsmetode.

Hvis den træningsmetode, forældrene bruger i hjemmetræningen, indeholder fysiske, sundhedsfaglige træningselementer

i et ikke-uvæsentligt omfang, skal kommunen sørge for at inddrage relevante sundhedsfaglige kompetencer i

sagsbehandlingen samt på tilsynsbesøgene.

Ud over barnets eller den unges funktionsniveau, vil et udgangspunkt for kommunens vurdering kunne være, om der er

tale om typer af træning/træningselementer, som i andre sammenhænge end hjemmetræning ville være varetaget af

autoriserede sundhedspersoner (fx fysio- eller ergoterapeuter). Det kan også være relevant for kommunalbestyrelsen

at overveje, om den træning, barnet eller den unge ville have fået tilbudt i kommunalt regi efter § 32, ville have været

udført helt eller delvist af sundhedsfagligt personale. Den sundhedsfaglige fagpersons rolle er beskrevet nærmere i

vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, og bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners

patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.).

Det varierer fra familie til familie, hvilke dele af tilsynsredskabet der er relevant at udfylde. Det er op til den enkelte

kommune at vurdere dette. I tilsynsredskabet fremgår det, hvem der skal udfylde hvad.

Barnet eller den unge og dennes eventuelle søskende kan inddrages i det omfang, det er muligt og relevant. De dele

af skemaet, som forældrene udfylder, skal indsendes færdigudfyldt til kontaktpersonen fra kommunen forud for

tilsynsbesøget. De dele af skemaet som skal udfyldes af kommunens tilsynsansvarlige skal gengive den samlede

kommunale vurdering m.v. og skal således dække over tilkendegivelser fra alle de kommunale deltagere på tilsynsbesøget.

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

UDFYLDES AF

FORÆLDRENE

FORUD FOR TILSYNSBESØGET

Basisoplysninger om barnet og familien

Dato for udfyldes af skemaet

Barnets navn

Navn på forældrene

Barnets CPR-nummer

Barnets funktionsevne og evt. diagnose

E-mail

Telefonnummer

Navn og alder på evt. søskende til barnet

Mødedeltagere ved tilsynsbesøget (fx forældre, barnet, hjælpetrænere, metodeudbyder)

Hjemmetræningsmetode(r) og evt. metodeudbyder og kontaktperson for denne

Hjemmetræning fuldtid/deltid, herunder fx institution/skole/hjemmeundervisning

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

UDFYLDES AF

FORÆLDRENE

(EVT. I SAMAREBJDE MED METODEUDBYDER)

FORUD FOR TILYNSBESØGET

Hjemmetræningens indhold og metode

Kort beskrivelse af hjemmetræningens indhold, metode og udførelse

(eksempel på træningsplan vedlægges, billeder og videoklip hvis det er relevant)

Kort beskrivelse af, hvordan barnet og evt. søskende oplever og indgår i træningen

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

UDFYLDES AF

FAMILIEN

(EVT. I SAMARBEJDE MED METODEUDBYDER) FØR

TILSYNSBESØGET MED HENBLIK PÅ DRØFTELSE UNDER BESØGET

Tids- og faseplan

Tids- og faseplanen fungerer som målopfølgning og dokumentation for gennemførte aktiviteter i den godkendte

hjemmetræningsordning. Hvis det er relevant, kan fx træningsplaner, skemaer., videoklip, før og efter billeder vedlægges.

Listen med de forskellige måltyper er angivet som inspiration til, hvilke mål der kan være relevante at opstille til

vurderingen af barnets eller den unges udvikling. Der kan også blive stillet flere mål inden for samme måltype, hvis dette

er relevant.

Tids- og faseplan udfyldes af forældrene forud for mødet. Den udfyldes med udgangspunkt i de måltyper, der

er relevante for barnet eller den unge. Skemaet kan tage udgangspunkt i evt. metodeudbyders materiale om

hjemmetræningsmetoden. På tilsynsbesøget gennemgår de(n) kommunale tilsynsansvarlig(e) tids- og faseplanen i dialog

med forældrene.

1. Måltyper (udvælg

og formulér de mål,

der er relevante for

træningen af barnet

eller den unge):

2. Hvilke mål (træningselementer),

har været i fokus siden sidste

tilsynsbesøg?

3. I hvilken grad er målet opnået og

hvorfor? (fx I høj grad, i nogen grad,

i mindre grad, slet ikke. Begrund

vurderingen og suppler gerne med

dokumentation fra fx billeder, video

og udtalelser)

4. Hvilke nye eller justerede mål, skal

der arbejdes videre med?

Motoriske mål:

Kommunikative mål:

Sociale/

relationelle mål:

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

1. Måltyper (udvælg

og formulér de mål,

der er relevante for

træningen af barnet

eller den unge):

2. Hvilke mål (træningselementer),

har været i fokus siden sidste

tilsynsbesøg?

3. I hvilken grad er målet opnået og

hvorfor? (fx I høj grad, i nogen grad,

i mindre grad, slet ikke. Begrund

vurderingen og suppler gerne med

dokumentation fra fx billeder, video

og udtalelser)

4. Hvilke nye eller justerede mål, skal

der arbejdes videre med?

Adfærd

(problematikker):

Almindelig daglig

livsførelse/

Selvhjælps-

færdigheder:

Sansemål:

Akademiske/

Intellektuelle

færdigheder:

Sundhed:

Andet:

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Målene, som formuleres under punkt 2 og 4 i ovenstående skema, skal være konkrete, specifikke og målbare over tid.

Formuleringen af mål kan med fordel tage udgangspunkt i følgende SMART mål:

SMARTe mål er:

Specifikke

Målbare

Accepterede/aktuelle

Realistiske

Tidsbestemte.

Læs mere om SMART-mål i Socialstyrelsens

Metodehåndbog – værktøjer til udredning og handleplan på

børnehandicapområdet.

De skemaer, som forældrene har indsendt, skal bruges til en drøftelse på tilsynsbesøget med henblik på at fastsætte

de endelig mål for barnets eller den unges udvikling. Det er kommunes ansvar at fastsætte de endelig mål i dialog med

forældrene.

Test evt. de endelig mål med følgende spørgsmål:

Hvilken konkret færdighed barnet skal mestre, før målet er nået?

Er det igennem målformuleringen tydeligt, hvad der skal ske og hvordan man i praksis kan indsamle viden om, hvorvidt

målet er nået?

Er barnet og familien inddraget i målsætningsarbejdet og er der enighed om, at det er et godt og relevant mål?

Er barnets udviklingshistorie taget i betragtning i målsætningsarbejdet i forhold til at kunne fastslå, om målet er

realistisk at nå?

Er alle relevante fagpersoner (dvs. kommunes tilsynsansvarlige og evt. eksterne fagpersoner) inddraget i målarbejdet i

forhold til barnets udviklingshistorie og de ressourcer, der er til rådighed i indsatsen, for at kunne fastslå, om målet er

realistisk?

Hvor lang tid skal der arbejdes med målet, før man kan forvente at se resultater af indsatsen?

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

UDFYLDES AF

FORÆLDRENE

FORUD FOR TILSYNSBESØGET OG DRØFTES MED

DE TILSYNSANSVARLIGE FRA KOMMUNEN PÅ TILSYNSBESØGET

Forældrenes beskrivelse af familiens trivsel

med hjemmetræningen, herunder evt.

hjemmeboende søskendes trivsel med

træningen i hjemmet

Forældrene beskriver kortfattet barnets, forældrenes og evt. hjemmeboende søskendes trivsel med hjemmetræningen:

UDFYLDES AF

FORÆLDRENE

FORUD FOR TILSYNSBESØGET

Evt. andre informationer eller forhold

Forældrene noterer evt. andre informationer eller forhold, som har relevans for hjemmetræningen:

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

UDFYLDES AF

FORÆLDRENE

(EVT. I SAMARBEJDE MED DAGTILBUD ELLER

SKOLE) FORUD FOR TILSYNSBESØGET

Samarbejde med dagtilbud eller skole

Kortfattet beskrivelse af samarbejdet med dagtilbud eller skole (hvis relevant):

Relevante fagpersoners beskrivelse og vurdering, hvis muligt. Henvis evt. til vedlagte bilag med udtalelse(r) fra dagtilbud,

skole eller tilsynsførende med hjemmeundervisning. (Fx handle-/elevplan, årsrapport/tilsynsrapport):

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

UDFYLDES AF

KOMMUNEN

FORUD FOR TILSYNSBESØGET

Basisoplysninger om familien og de tilsyns-

ansvarlige fra kommunen, der gennemfører

tilsynsbesøget

Dato for tilsynsbesøget

Dato for seneste tilsynsbesøg

Evt. opmærksomhedspunkter fra sidste tilsynsbesøg, der fx skal følges op på eller tages hensyn til

Opfølgningsdato

Navn, stillingsbetegnelse og evt. kontaktoplysninger på de kommunale fagpersoner, som indgå i tilsynstemaet

Dato for modtagelse af det udfyldte skema og andet relevant materiale

fra forældrene (bør ske 2 uger inden tilsynsbesøget):

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

UDFYLDES AF

KOMMUNEN

(EVT. I SAMARBEJDE MED DAGTILBUD ELLER SKOLE)

FORUD FOR TILSYNSBESØGET

Samarbejde med dagtilbud eller skole

Kortfattet beskrivelse af samarbejdet med dagtilbud eller skole (hvis relevant):

Relevante fagpersoners beskrivelse og vurdering, hvis muligt. Henvis evt. til vedlagte bilag med udtalelse(r) fra dagtilbud,

skole eller tilsynsførende med hjemmeundervisningen. (Fx handle-/elevplan, årsrapport/tilsynsrapport):

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

UDFYLDES AF

KOMMUNENS

TILSYNSANSVARLIGE UNDER TILSYNSBESØGET

Overordnet vurdering af hjemmetræningen

ift. det indsendte materiale fra familien og

samtalen med familien

Lever hjemmetræningen overordnet set op til formålet?

Hvordan understøtter hjemmetræningen barnets udvikling, tarv og trivsel?

Hvorfor/hvorfor ikke understøtter hjemmetræningen barnets udvikling, tarv og trivsel?

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

ANVENDES OG UDFYLDES AF

KOMMUNENS

TILSYNSAMSVARLIGE PÅ

TILSYNSBESØGET I DIALOG MED FORÆLDRENE OM BARNETS UDVIKLING

Tematikker om barnets udviklingsbehov, som

inspiration til, hvilke emner og spørgsmål,

der kan være relevante at få belyst i dialogen

med forældrene, herunder målene i tids- og

faseplanen

Der er listet forskellige temaer, som inspiration til, hvilke spørgsmål og emner, der kan være relevante at få afdækket i

forhold til barnets eller den unges udviklingsbehov. Spring temaer (eller dele af temaerne) over, hvis de ikke er relevante.

Sundhedsforhold

Noter evt. bemærkning:

Der kan fx spørges ind til:

Hvad er barnets højde og vægt?

Har barnet sygdomme (infektioner)?

Hvordan er barnets grov- og finmotoriske udvikling?

Hvad er barnets søvnmønster?

Hvilken kost får barnet?

Hvordan spiser barnet?

Hvilken motion får barnet?

Hvor renligt er barnet?

Hvordan er barnets aktivitetsbegrænsninger, energi og overskud?

Læring og dagpasning/skoleforhold

Afhængigt af barnets alder, kan der fx spørges ind til:

Hvordan er barnets kognitive funktioner (sprog, tale, hukommelse,

opmærksomhed, koncentration)?

Har barnet behov for/modtager specialundervisning?

Hvordan er barnets tilknytning til institution/skole?

Hvordan opleves barnets interesse for andre børn?

Hvordan opleves barnets samvær med andre børn?

Hvordan reagerer barnet på voksnes instruktioner?

Tager barnet initiativ til leg?

Hvordan er barnets muligheder for at deltage aktivt i de aktiviteter,

der er hjemme og evt. i institution/skole?

Kan barnet beskæftige sig selv?

Hvordan opleves barnets forhold til andre børn (fx i institutionen/

skolen)?

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Noter evt. bemærkning:

Fritidsforhold og venskaber

Der kan fx spørges ind til:

Hvad kendetegner barnets venskaber og relationer til andre børn?

Udviser barnet glæde ved samvær med andre børn?

Har barnet venner?

Har barnet mulighed for at kommunikere og lege med andre børn?

Udvikling og adfærd

Der kan fx spørges ind til:

Hvordan er barnets generelle udvikling i forhold til alder?

Er barnet let at trøste, når det er ked af det?

Kan barnet udtrykke glæde, vrede mv.?

Viser barnet tegn på uhensigtsmæssig tilbagetrukket adfærd eller

uhensigtsmæssig udadvendt adfærd?

Hvordan opfatter barnet sig selv?

Viser barnet stolthed over egne fremskridt og præstationer?

Hvordan oplever forældrene barnets trivsel og tarv?

Hvilken udvikling oplever forældrene hos barnet?

Trives barnet med hjemmetræningen?

Familieforhold og familierelationer

Der kan fx spørges ind til:

Viser barnet tilknytning til forældrene og andre omsorgspersoner?

Viser barnet tilknytning til søskende?

Reagerer barnet med tilfredshed, når det får kærlig omsorg?

Trives søskende med at der hjemmetrænes?

Trives forældrene med træningen?

Notér andre relevante tematikker og hjælpespørgsmål

Håndbog om hjemmetræning

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Socialstyrelsen – Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 365: Publikation: Håndbog om hjemmetræning, fra social- og indenrigsministeren

Socialstyrelsen

Edisonsvej 18, 1.

5000 Odense C

Tlf.: 72 42 37 00

www.socialstyrelsen.dk

9 788793 407251