Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 361
Offentligt
1656693_0001.png
Værdi af øget fysioterapeutisk indsats i
almen praksis
Rapport
Danske Fysioterapeuter
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis
1656693_0002.png
Værdi af øget fysioterapeutisk indsats i almen praksis
Indholdsfortegnelse
1
2
2.1
2.2
2.3
3
3.1
3.2
3.3
3.4
4
4.1
4.2
5
Introduktion
Metode
Søgestrategi
Vurdering af evidens
Syntetisering af evidens
Resultater
Frigivelse af lægens tid
Kvalitet i behandlingen
Omkostninger i sundhedsvæsenet
Sygefravær
Diskussion
Konklusioner
Mulige beregninger
Referencer
3
5
5
5
6
7
8
8
9
9
10
10
10
12
Kolofon
Forfatter: Lise Hagelund
Dato: Marts 2016
Version: 1
Kontakt
Incentive, Holte Stationsvej 14, 1., DK-2840 Holte
T: (+45) 61 333 500, E: [email protected]
www.incentive.dk
2
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis
1656693_0003.png
Værdi af øget fysioterapeutisk indsats i almen praksis
1 Introduktion
Lægemangel og ventetider
I en kortlægning udført af Kommunernes Landsforening fremgår det, at der er mangel på alment
praktiserende læger i dele af Danmark, samt at mange alment praktiserende læger nærmer sig
pensionsalderen (Kommunernes Landsforening, 2015). Fra 2001 til 2013 voksede andelen af læger over
60 år fra 10% til 30%. Manglen på alment praktiserende læger stiger mest i kommuner, der er
socioøkonomisk dårligt stillet.
Normtallet for antal tilmeldte patienter til en almen praksis er 1600. Analysen fra Kommunernes
Landsforening viser, at der i to tredjedele af kommunerne ikke er lægemangel, da det gennemsnitlige
antal tilmeldte patienter er under 1600 (Kommunernes Landsforening, 2015). Til gengæld viser
analysen, at der i Nordjylland og på Sydsjælland generelt er mange patienter tilmeldt pr. læge, samt at
de mange praktiserende læger i disse landsdele er over 60 år. Kombinationen af disse to faktorer
indikerer både en nutidig og fremtidig lægemangel.
I speciallægepraksis kan ventetid til behandling være en udfordring. Fx er der i februar 2016 6-21 ugers
ventetid på en speciallæge i ortopædkirurgi og 16-34 ugers ventetid på en speciallæge i reumatologi i
Region Nordjylland (sundhed.dk, 2016).
Muskelskeletsygdomme
Statens Institut for Folkesundhed har i en kortlægning af sygdomsbyrden i Danmark fundet, at
lændesmerter, nakkesmerter og artrose (slidgigt) er nogle af de hyppigste lidelser i Danmark med en
prævalens på mellem 600.000 og 900.000 for hver af de tre lidelser (Statens Institut for Folkesundhed,
2015). De tre nævnte muskelskeletlidelser er dem, der giver anledning til flest ekstra besøg hos alment
praktiserende læger sammenlignet med personer uden lidelsen. De tre lidelser er også blandt de fire
lidelser, der fører til flest ekstra sygedage i den erhvervsaktive del af befolkningen.
Studier har påvist en tendens til, at patienterne kan føle, at læger ikke tager deres lidelser såsom
osteoartrose og rygsmerte seriøst, og at patienterne oplever, at der ikke er noget at gøre ved deres
lidelse (Foster et al., 2012). Andre studier viser desuden en tendens til, at nogle alment praktiserende
læger ikke følger guidelines for behandling af muskelskeletlidelser, hvilket kan lede til, at der bliver
igangsat flere dyre forløb, fx med billeddannelse og operationer, end det er nødvendigt (Cottrell et al.,
2010; Foster et al., 2012).
En hypotese er, at der i en klinik med et højt antal tilmeldte patienter ikke er tilstrækkelig tid til at
følge guidelines på området, eller at der kan være lang ventetid på at komme til lægen, hvilket
forringer patientens helbredstilstand unødigt.
Fysioterapeuter i primærsektor
I januar 2016 nedsatte sundhedsministeren et udvalg for bedre lægedækning i hele Danmark. En del af
dette udvalgs opgave er at fremsætte anbefalinger til at understøtte
”en bedre fordeling af
lægeressourcerne på tværs af landet”
(Sundheds- og Ældreministeriet, 2016).
En måde at afhjælpe lægemanglen på er at give læger økonomiske incitamenter til at flytte til
ydernumre i de dele af landet, hvor der mangler læger, sådan som det også er blevet foreslået
(Sundheds- og Ældreministeriet, 2015).
3
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis
1656693_0004.png
Værdi af øget fysioterapeutisk indsats i almen praksis
En anden løsning kunne være at inddrage efteruddannede fysioterapeuter i udredning og diagnostik i
primærsektoren for patienter med muskelskeletlidelser. Der er en international tendens til i højere grad
at inkludere andre faggrupper end læger i forbindelse med udredning, diagnostik og behandling, og det
er foreslået, fx af Deyle, at fysioterapeuterne er en oplagt gruppe sundhedsprofessionelle at inddrage i
netop det arbejde (2006).
Det kan antages, at ved at opgradere fysioterapeuters kompetencer i relation til diagnostik vil
ventetiden til udredning kunne forkortes, og lægetid vil frigives fra lette sager til mere komplicerede
patienter. Dertil kommer antagelser om, at fysioterapeuter i højere grad følger guidelines, samt at de
udskriver mindre medicin og mindre komplekse (og dyre) behandlinger.
Dette leder til en hypotese om, at flere fysioterapeuter i primærsektoren kunne lede til en gevinst for
patienterne samt en samfundsøkonomisk gevinst.
Formål med projektet
Dette projekt har til formål, at be- eller afkræfte hypotesen om, at fysioterapeutisk undersøgelse og
udredning i primærsektoren kan give en samfundsøkonomisk gevinst. Første del af projektet er et
litteraturstudie, som vi beskriver i denne rapport. Heri fremhæver vi resultaterne fra litteraturen på
området og diskuterer dem i forhold til deres anvendelighed i økonomiske analyser.
4
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis
1656693_0005.png
Værdi af øget fysioterapeutisk indsats i almen praksis
2 Metode
2.1
Søgestrategi
Vi har benyttet PICO (participants,
interventions, comparisons, outcomes)
som søgestrategi for at
afgrænse søgningen. Søgningen tog udgangspunkt i følgende:
+
+
+
+
(P) Type sundhedsprofessionelle – fysioterapeuter
(I) Type intervention – udvidede ansvarsområder, fokus på diagnosticering og udredning
(C) Type sammenligning – ingen defineret sammenligningsgruppe
(O) Type outcome-mål – ventetid, frigivet lægetid, behandlingskvalitet, livskvalitet,
patienttilfredshed, alvorlige fejl, omkostninger
Den primære litteratursøgning foretog vi i databasen PubMed, og denne blev suppleret med søgning i
referencers referencer. Vi anvendte følgende søgeord ”extended scope physiotherapy/physiotherapist”,
”advanced practice physiotherapy/physiotherapist”, ”physiotherapist AND diagnostic/diagnosing OR
triaging”. Vi screenede studier på baggrund af overskrifter og abstracts og hentede de relevante studier
til gennemlæsning. Vores primære interesse var systematiske reviews eller metastudier, jf. GRADEs
hierarki, som vi beskriver i følgende afsnit.
2.2
Vurdering af evidens
Studiernes metode og validitet vurderer vi med inspiration fra GRADE-metodikken, som vises i figur 1. I
denne metode anser man randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) som den type studie, der giver
bedst evidens. Det skal bemærkes, at det er svært at udføre optimale RCT’er, når interventionen, der
undersøges, er organisatorisk. Dette kan lede til en ringere vurdering. Observationelle studier som
registerstudier får som udgangspunkt lavere evidensvurderinger, men de kan opgraderes, hvis de er
metodisk stærke. Ved systematiske reviews undersøges, udover resultaterne, kvaliteten af de
bagvedliggende studier. Ofte kommenterer forfatterne desuden selv på kvaliteten af de inkluderede
studier.
5
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis
1656693_0006.png
Værdi af øget fysioterapeutisk indsats i almen praksis
Figur 1.
GRADEs tilgang til vurdering af evidens og kvalitet
2.3
Syntetisering af evidens
Vi har syntetiseret data fra de udvalgte studier og samlet resultaterne i temaer centreret om de
forskellige outcome-mål. Vores fokus var på at frembringe data, der kan ligge til grund for en egentlig
økonomisk analyse.
6
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis
1656693_0007.png
Værdi af øget fysioterapeutisk indsats i almen praksis
3 Resultater
Vi præsenterer resultatet af litteratursøgningen i de følgende afsnit. Tabel 1 giver et overblik over
studierne og vores evidensvurdering. Det skal påpeges, at studier, der indgår som en del af et
systematisk review, ikke er præsenteret separat.
Tabel 1.
Forfatter
Ackerman et al.
Bath & Janzen
Bishop et al.
Bøvlingbjerg Fysioterapi
Braybrooke et al.
Cottrell et al.
Desmeules et al.
Foster et al.
Hay et al.
Holdsworth et al.
Jette et al.
Linton et al.
Lugvigsson & Enthoven
McClelland et al.
Moore et al.
Oakly & Shacklady
Ojha et al.
Saxon et al.
Stanhope et al.
Swinkels et al.
Williams et al.
Oversigt over inkluderede studier
År
2005
2012
2008
2011
2007
2010
2012
2012
2006
2006
2006
1993
2012
2006
2005
2015
2014
2014
2012
2014
2010
Evidensvurdering
Lav
Lav
Lav
Meget lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Moderat
Moderat
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav/Moderat
Lav
Lav/Moderat
Lav
Lav
I gennemgangen af studier fandt vi to forskellige typer, hvorpå fysioterapeuters rolle i primærsektoren
kan udvides. Nogle studier undersøgte en generel opgradering af fysioterapeuters kompetencer til at
udrede patienter i stedet for en læge. Andre studier undersøgte en lettere adgang for patienterne til
fysioterapeuter, uden at disse nødvendigvis havde udvidede kompetencer.
Den første type studier undersøger det, der på engelsk kaldes
”extended scope physiotherapists”
eller
”advanced practice physiotherapy”,
og er især lavet inden for speciallægepraksis, fx ortopædi. Den
anden type kommer fra sundhedssystemer, der bruger
”direct access”
eller direkte adgang til
fysioterapeuter – altså at patienter selv kan henvende sig hos en fysioterapeut under deres
sundhedsforsikring uden at få en henvisning fra en læge.
7
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis
1656693_0008.png
Værdi af øget fysioterapeutisk indsats i almen praksis
Der er kun få casestudier fra det danske sundhedsvæsen. Derfor er størstedelen af studierne i dette
review internationale. Det betyder, at der skal knyttes nogle antagelser til resultaterne, hvis de skal
overføres til det danske sundhedsvæsen.
3.1
Frigivelse af lægens tid
I de enkelte danske casestudier, hvor fysioterapeuter har overtaget en del af diagnosticeringen, har det
frigivet en del af lægernes tid i klinikken. Et forsøgsprojekt af denne art har været gennemført i
Bøvlingbjerg (Bøvlingbjerg Fysioterapi, 2011). Efter en af klinikkens tre læger gik på pension, blev
mange patienter, der henvendte sig til lægeklinikken med umiddelbare symptomer fra
bevægeapparatet, tilset af en fysioterapeut.
I Region Midtjylland har man desuden flere steder opgraderet fysioterapeuters kompetencer i udredning
og diagnose af lettere patienter på regionshospitalerne (Fysioterapeuten, 2013, 2011). Dette har givet
lægerne på afdelingerne mere tid til patienter med mere komplekse lidelser. Der er dog ikke lavet
kvantitative opgørelser over præcis, hvor meget lægetid der frigives i forbindelse med opgradering af
fysioterapeuternes kompetencer.
I Holland implementeredes i 2006 direkte adgang eller selvhenvisning til fysioterapeuter under
sygesikringen uden forudgående henvisning fra en praktiserende læge. En del af årsagen til denne
organisatoriske ændring var en hypotese om, at de praktiserende læge ville bruge mindre tid på
muskelskeletlidelser og derfor få mere tid til andre opgaver.
Incidensen af henvendelser i almen praksis med ryg-, skulder- og nakkesmerter er faldet, dog ikke
signifikant, efter den nye organisering i Holland (Swinkels et al., 2014). Brugen af selvhenvisning til
fysioterapi er til gengæld steget gennem hele perioden. Dette indikerer, at direkte adgang til
fysioterapi åbner op for nye typer af patienter end dem, der kommer i almen praksis. Eksempelvis har et
studie fra Skotland vist, at flere patienter, der selv henvender sig til fysioterapi, har akutte frem for
kroniske problemer (Holdsworth et al., 2006). Direkte adgang til fysioterapi leder altså ikke
nødvendigvis til mindre arbejdsbyrde hos de alment praktiserende læger, men det leder måske til, at
patienterne hurtigere får behandling og dermed kan forebygge forværring af deres symptomer til
kroniske lidelser. På sigt kunne dette betyde bedre behandlede patienter.
I et studie af Stanhope et al. inden for speciallægepraksis er det fundet, at der er langt kortere ventetid
på en fysioterapeut end på en ortopædisk læge. Det er også fundet, at der efter inddragelse af
fysioterapeuter i udredning og diagnostisk var kortere ventetid på den ortopædiske afdeling (2012)
3.2
Kvalitet i behandlingen
Flere studier, der sammenligner læger og fysioterapeuters holdninger og handlinger i relation til
evidensbaserede guidelines, finder, at fysioterapeuter oftere kender til og følger disse guidelines
(Bishop et al., 2008; Cottrell et al., 2010). Dette kunne indikere en mere korrekt behandling fra start i
behandlingsforløbet ved udredning og diagnose hos en fysioterapeut.
Hvis patienter kommer tidligere i gang med behandling, fx fordi en fysioterapeut tager sig af udredning,
kan det lede til bedre outcomes og muligvis bedre livskvalitet for patienten (Ackerman et al., 2005;
Braybrooke et al., 2007; Linton et al., 1993).
8
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis
1656693_0009.png
Værdi af øget fysioterapeutisk indsats i almen praksis
I flere systematiske reviews er det undersøgt, hvorvidt fysioterapeuter med opgraderede kompetencer
har lige så gode evner som læger og andre sundhedsprofessionelle, når det kommer til udredning og
diagnosticeringen. Desmeules et al. har fx fundet, at ortopædkirurger og fysioterapeuter diagnosticerer
ens på det ortopædiske område, mens begge grupper er signifikant bedre til at diagnosticere end ikke-
ortopædtrænede sundhedsprofessionelle (2012). Lignende resultater er fundet i andre studier (Hay et
al., 2006; Jette et al., 2006; Oakley and Shacklady, 2015; Stanhope et al., 2012).
Flere studier har undersøgt, om der er større risiko for, at fysioterapeuter overser alvorlige sygdomme,
når de udreder patienter. Det er ikke fundet i en svensk almen praksis og på et amerikansk
militærhospital (Ludvigsson & Enthoven, 2012; Moore et al., 2005). Udredning og diagnose ved en
fysioterapeut kan derfor siges at være sikkert for patienterne og med mindst lige så høj kvalitet som ved
en læge.
I de studier, der har undersøgt patienternes tilfredshed med at blive udredt og behandlet af en
fysioterapeut, er der generelt fundet stor patienttilfredshed - i nogle tilfælde mere tilfredshed end
blandt kontrolgrupper, der er behandlet af en læge (Bath and Janzen, 2012; Desmeules et al., 2012;
Ludvigsson & Enthoven, 2012; McClellan et al., 2006; Saxon et al., 2014).
3.3
Omkostninger i sundhedsvæsenet
Både i studier, der undersøger fysioterapeuter med opgraderede kompetencer og i studier, der
undersøger direkte adgang til fysioterapi, er det fundet, at fysioterapeuter udskriver mindre medicin, i
mindre grad benytter sig af billeddannelse og scanninger, og at patienterne har færre
behandlingsgange, hvis første kontakt er med en fysioterapeut (Desmeules et al., 2012; Hay et al., 2006;
Ojha et al., 2014; Williams et al., 2010).
De fleste studier, vi har fundet, der undersøger de økonomiske effekter af første kontakt med
fysioterapeuter, tager udgangspunkt i direkte adgang til fysioterapi. I Ojha et al.s’ review finder de
eksempelvis, at forløb, hvor patienterne selv har henvendt sig til fysioterapeuten, gennemsnitligt er
billigere (Ojha et al., 2014). Det er dog usikkert, hvor meget af dette, der skyldes, at
patientpopulationen er anderledes. Et skotsk studie har undersøgt forskellen i patientpopulationer, og
forfatterne finder, at patienter, der selvhenviser til fysioterapi, har færre kroniske lidelser, får mindre
medicin og i mindre grad er sygemeldt fra deres arbejde, end patienter der er henvist fra deres egen
læge (Holdsworth et al., 2006). Det er dog uvist, hvordan disse faktorer er associeret med hinanden.
Nogle studier finder, at der i speciallæge-settings ikke er forskel i omkostninger mellem patienter, der
er udredt og behandlet af fysioterapeuter, og patienter, der er udredt og behandlet ved standardpraksis
(Desmeules et al., 2012).
3.4
Sygefravær
Vi har ikke fundet nogle studier, der direkte har undersøgt, om sygefraværet reduceres (dvs. at
produktionsgevinsten øges), når første kontakt i sundhedsvæsenet er hos en fysioterapeut frem for hos
en læge. Holdsworth er al. har vist, at patienter, der selvhenviser til fysioterapi, har færre sygedage
(2006), men som beskrevet ovenfor, kan dette ikke henvises direkte til den fysioterapeutiske udredning
og behandling.
9
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis
1656693_0010.png
Værdi af øget fysioterapeutisk indsats i almen praksis
4 Diskussion
4.1
Konklusioner
I litteraturgennemgangen fremgår det, at det er sikkert, når fysioterapeuter udreder og diagnosticerer.
Hvis patienterne lider af alvorlige sygdomme, bliver det opdaget, og de bliver henvist til andre
relevante sundhedsprofessionelle. Samtidig kan vi se, at patienter er tilfredse med behandlingen – i
nogle tilfælde mere tilfredse end med behandling hos praktiserende læger. Dette gælder både i almen
praksis-setting og i speciallægesetting.
Det studie, der bedst kan overføres til en dansk sammenhæng, er et studie af Ludvigsson & Enthoven
(2012). Her undersøges fysioterapeuter som første kontakt i den svenske primær sektor. Studiet
fremhæver netop de samme tendenser, som konkluderet ovenfor. De finder nemlig både, at alvorlige
sygdomme fanges af fysioterapeuterne, og at patienterne er meget tilfredse med deres behandling. Vi
finder det derfor rimeligt at konkludere, at dette også vil gøre sig gældende i den danske primærsektor.
Der findes ikke tilstrækkelig litteratur, der kan overføres til dansk sammenhæng, om reduceret
sygefravær og reducerede omkostninger som følge af første kontakt i almen praksis hos en
fysioterapeut. Vi har derfor ikke kunne konkludere noget på disse faktorer.
Til gengæld har vi fundet, at der ved direkte adgang til fysioterapi (det vil sige uden en henvisning fra
egen læge) er reducerede omkostninger i form af færre billeder/scanninger, mindre medicin og færre
behandlingsgange. Om disse reducerede omkostninger delvist afspejler en anden type patienter er, ud
fra den tilgængelige litteratur, uvist.
Evidens
På trods af inklusionen af en del systematiske reviews er evidensniveauet i den litteratur, vi har
gennemgået, forholdsvis lav. I mange af studierne kommenterer forfatterne selv på
metodeproblematikkerne i forbindelse med deres undersøgelser. Det betyder ikke, at de resultater, vi
har fundet, er forkerte, men at den viden, vi har fundet, er behæftet med nogle usikkerheder, og at
generalisering af resultaterne vil indeholde en del antagelser.
4.2
Mulige analyser
Vi mener, at litteraturgennemgangen og de identificerede nøglestudier åbner mulighed for følgende
analyser:
+
+
Kapacitetsudvidelse i almen praksis
Direkte adgang til fysioterapi under sygesikringen
Kapacitetsudvidelse
Baseret på data om andelen af patienter i almen praksis, som søger læge med muskelskeletlidelser, kan
vi estimere, hvor stor en andel af disse patienter, der potentielt kan udredes og behandles af en
fysioterapeut. Det giver populært sagt mulighed for at estimere, hvor mange lægekonsultationer der
frigives. Denne frigivelse af tid kunne aflaste læger med for mange tilknyttede patienter eller kunne
åbne praksis op for at tilknytte flere patienter i nuværende lukkede praksisser.
10
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis
1656693_0011.png
Værdi af øget fysioterapeutisk indsats i almen praksis
Direkte adgang til fysioterapi
En anden analyse, vi kan udføre, er at estimere effekter af direkte adgang til fysioterapi under
sygesikringen. Vi kan på baggrund af den gennemgåede litteratur fra fx Holland og Skotland, samt
danske data estimere effekten af et lignende system i Danmark. Under antagelse om, at effekten i
Danmark vil ligne den fra de andre sundhedsvæsener, kan vi estimere ændringer i udskrivning af
medicin, billeddannelse/scanninger og behandlingsgange samt samlede omkostninger.
11
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis
1656693_0012.png
Værdi af øget fysioterapeutisk indsats i almen praksis
5 Referencer
Ackerman, I.N., Graves, S.E., Wicks, I.P., Bennell, K.L., Osborne, R.H., 2005. Severely compromised
quality of life in women and those of lower socioeconomic status waiting for joint replacement
surgery. Arthritis Rheum. 53, 653–658. doi:10.1002/art.21439
Bath, B., Janzen, B., 2012. Patient and referring health care provider satisfaction with a physiotherapy
spinal triage assessment service. J. Multidiscip. Healthc. 5, 1–15. doi:10.2147/JMDH.S26375
Bishop, A., Foster, N.E., Thomas, E., Hay, E.M., 2008. How does the self-reported clinical management
of patients with low back pain relate to the attitudes and beliefs of health care practitioners? A
survey of UK general practitioners and physiotherapists. Pain 135, 187–195.
doi:10.1016/j.pain.2007.11.010
Bøvlingbjerg Fysioterapi, 2011. Fysioterapeutisk undersøgelse og udredning i primærsektoren - et tiltag
til aflastning af praktiserende læger.
Braybrooke, J., Ahn, H., Gallant, A., Ford, M., Bronstein, Y., Finkelstein, J., Yee, A., 2007. The impact
of surgical wait time on patient-based outcomes in posterior lumbar spinal surgery. Eur. Spine
J. Off. Publ. Eur. Spine Soc. Eur. Spinal Deform. Soc. Eur. Sect. Cerv. Spine Res. Soc. 16, 1832–
1839. doi:10.1007/s00586-007-0452-5
Cottrell, E., Roddy, E., Foster, N.E., 2010. The attitudes, beliefs and behaviours of GPs regarding
exercise for chronic knee pain: a systematic review. BMC Fam. Pract. 11, 4. doi:10.1186/1471-
2296-11-4
Desmeules, F., Roy, J.-S., MacDermid, J.C., Champagne, F., Hinse, O., Woodhouse, L.J., 2012.
Advanced practice physiotherapy in patients with musculoskeletal disorders: a systematic
review. BMC Musculoskelet. Disord. 13, 107. doi:10.1186/1471-2474-13-107
Deyle, G.D., 2006. Direct access physical therapy and diagnostic responsibility: the risk-to-benefit ratio.
J. Orthop. Sports Phys. Ther. 36, 632–634. doi:10.2519/jospt.2006.0110
Foster, N.E., Hartvigsen, J., Croft, P.R., 2012. Taking responsibility for the early assessment and
treatment of patients with musculoskeletal pain: a review and critical analysis. Arthritis Res.
Ther. 14, 205. doi:10.1186/ar3743
Fysioterapeuten, 2013. Fysioterapeuter udreder patienter i Medicinsk Rygcenter Maj 2013.
Fysioterapeuten, 2011. Fysioterapeuter udreder og diagnosticerer skulderpatienter Oktober 2011.
Hay, E.M., Foster, N.E., Thomas, E., Peat, G., Phelan, M., Yates, H.E., Blenkinsopp, A., Sim, J., 2006.
Effectiveness of community physiotherapy and enhanced pharmacy review for knee pain in
people aged over 55 presenting to primary care: pragmatic randomised trial. BMJ 333, 995.
doi:10.1136/bmj.38977.590752.0B
Holdsworth, L.K., Webster, V.S., McFadyen, A.K., 2006. Are patients who refer themselves to
physiotherapy different from those referred by GPs? Results of a national trial. Physiotherapy
92, 26–33. doi:10.1016/j.physio.2005.11.002
Jette, D.U., Ardleigh, K., Chandler, K., McShea, L., 2006. Decision-making ability of physical therapists:
physical therapy intervention or medical referral. Phys. Ther. 86, 1619–1629.
doi:10.2522/ptj.20050393
Kommunernes Landsforening, 2015. Kortlægning af lægedækning i Danmark.
Linton, S.J., Hellsing, A.L., Andersson, D., 1993. A controlled study of the effects of an early
intervention on acute musculoskeletal pain problems. Pain 54, 353–359.
Ludvigsson & Enthoven, 2012. Evaluation of physiotherapists as primary assessors of patients with
musculoskeletal disorders seeking primary health care. Physiotherapy 98, 131–137.
doi:10.1016/j.physio.2011.04.354
McClellan, C.M., Greenwood, R., Benger, J.R., 2006. Effect of an extended scope physiotherapy service
on patient satisfaction and the outcome of soft tissue injuries in an adult emergency
department. Emerg. Med. J. EMJ 23, 384–387. doi:10.1136/emj.2005.029231
Moore, J.H., McMillian, D.J., Rosenthal, M.D., Weishaar, M.D., 2005. Risk determination for patients
with direct access to physical therapy in military health care facilities. J. Orthop. Sports Phys.
Ther. 35, 674–678. doi:10.2519/jospt.2005.35.10.674
12
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis
1656693_0013.png
Værdi af øget fysioterapeutisk indsats i almen praksis
Oakley, C., Shacklady, C., 2015. The Clinical Effectiveness of the Extended-Scope Physiotherapist Role
in Musculoskeletal Triage: A Systematic Review. Musculoskeletal Care 13, 204–221.
doi:10.1002/msc.1100
Ojha, H.A., Snyder, R.S., Davenport, T.E., 2014. Direct access compared with referred physical therapy
episodes of care: a systematic review. Phys. Ther. 94, 14–30. doi:10.2522/ptj.20130096
Saxon, R.L., Gray, M.A., Oprescu, F.I., 2014. Extended roles for allied health professionals: an updated
systematic review of the evidence. J. Multidiscip. Healthc. 7, 479–488.
doi:10.2147/JMDH.S66746
Stanhope, J., Grimmer-Somers, K., Milanese, S., Kumar, S., Morris, J., 2012. Extended scope
physiotherapy roles for orthopedic outpatients: an update systematic review of the literature.
J. Multidiscip. Healthc. 5, 37–45. doi:10.2147/JMDH.S28891
Statens Institut for Folkesundhed, 2015. Sygdomsbyrden i Danmark.
sundhed.dk, 2016. Find behandler.
Sundheds- og Ældreministeriet, 2016. Kommisorium for Lægedækningsudvalget.
Sundheds- og Ældreministeriet, 2015. Regeringen vil sikre bedre lægedækning- og kvalitet i almen
praksis.
Swinkels, I.C.S., Kooijman, M.K., Spreeuwenberg, P.M., Bossen, D., Leemrijse, C.J., van Dijk, C.E.,
Verheij, R., de Bakker, D.H., Veenhof, C., 2014. An overview of 5 years of patient self-referral
for physical therapy in the Netherlands. Phys. Ther. 94, 1785–1795. doi:10.2522/ptj.20130309
Williams, C.M., Maher, C.G., Hancock, M.J., McAuley, J.H., McLachlan, A.J., Britt, H., Fahridin, S.,
Harrison, C., Latimer, J., 2010. Low back pain and best practice care: A survey of general
practice physicians. Arch. Intern. Med. 170, 271–277. doi:10.1001/archinternmed.2009.507
13