SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 361
Offentligt

Fysioterapeuter i almen praksis

Rapport

Danske Fysioterapeuter

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i almen praksis

Indholdsfortegnelse

2.1

Baggrund

Effektanalyse

Kapacitetsmangel

Omkostningsanalyse

Konklusion

Referencer

Kolofon

Forfatter(e): Lise Hagelund & Jens Olsen

Dato: 27.04.2016

Version: 2

Kontakt

Incentive, Holte Stationsvej 14, 1., DK-2840 Holte

T: (+45) 61 333 500, E: [email protected]

www.incentive.dk

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i almen praksis

1 Baggrund

Lægemangel i almen praksis

I en kortlægning udført af Kommunernes Landsforening (KL) fremgår det, at der er mangel på alment

praktiserende læger i dele af Danmark, samt at mange alment praktiserende læger nærmer sig

pensionsalderen (Kommunernes Landsforening, 2015). Fra 2001 til 2013 voksede andelen af læger over

60 år fra 10% til 30%. Manglen på alment praktiserende læger stiger mest i kommuner, der er

socioøkonomisk dårligt stillet (ibid.).

Normtallet for antal tilmeldte patienter til en almen praksis er 1600, og landgennemsnittet er reelt 1625

patienter pr. alment praktiserende læge. Analysen fra KL viser, at der i to tredjedele af kommunerne

ikke er lægemangel, da det gennemsnitlige antal tilmeldte patienter er under 1600 (Kommunernes

Landsforening, 2015). Til gengæld viser analysen, at der i Nordjylland og på Sydsjælland generelt er

mange patienter tilmeldt pr. læge, samt at mange af de praktiserende læger i disse landsdele er over

60 år. Kombinationen af disse to faktorer indikerer både en nutidig og fremtidig lægemangel.

Bevægeapparatslidelser

Statens Institut for Folkesundhed har i en kortlægning af sygdomsbyrden i Danmark fundet, at

lændesmerter, nakkesmerter og artrose (slidgigt) er nogle af de hyppigste lidelser i Danmark. Hver af de

tre lidelser har prævalens mellem 600.000 og 900.000 (Statens Institut for Folkesundhed, 2015). De tre

lidelser er dem, der giver anledning til flest ekstra besøg hos alment praktiserende læger sammenlignet

med personer uden lidelsen. Disse lidelser er også blandt de fire lidelser, der fører til flest ekstra

sygedage i den erhvervsaktive del af befolkningen (ibid.).

I et litteraturstudie af Foster et al. er der fundet en tendens til, at patienter med

bevægeapparatslidelser kan føle, at læger ikke tager deres lidelser seriøst, og at patienterne oplever,

at der ikke er noget at gøre ved deres lidelse (2012). Der er også vist en tendens til, at nogle alment

praktiserende læger ikke følger guidelines for behandling af muskelskeletlidelser. Det kan lede til, at

der bliver igangsat flere dyre forløb, fx med billeddannelse og operationer, end det er nødvendigt

(Cottrell et al., 2010; Foster et al., 2012).

En hypotese er, at der i en klinik med et højt antal tilmeldte patienter ikke er tilstrækkelig tid til at

følge guidelines på området, eller at der kan være lang ventetid på at komme til lægen, hvilket

forringer patientens helbredstilstand unødigt.

Fysioterapeuter i almen praksis

I januar 2016 nedsatte sundhedsministeren et udvalg for bedre lægedækning i hele Danmark. En del af

dette udvalgs opgave er at fremsætte anbefalinger til at understøtte

”en

bedre fordeling af

lægeressourcerne på tværs af landet” (Sundheds- og Ældreministeriet, 2016).

En af flere løsninger kunne være at inddrage erfarne fysioterapeuter i udredning og diagnostik i almen

praksis for patienter med bevægeapparatslidelser. Der er en international tendens til i højere grad at

inkludere andre sundhedsprofessionelle faggrupper end læger i forbindelse med udredning, diagnostik

og behandling, og i Danmark er nogle lægeklinikker begyndt at have fysioterapeuter tilknyttet til at

udrede og diagnosticere patienter med bevægeapparatslidelser, fx i Bøvlingbjerg og Tårs.

I de to nævnte cases er en fysioterapeut tilknyttet som konsulent 5-10 timer pr. uge og aflønnet på

timebasis. Der er udelukkende tale om en aflastning af lægen i forbindelse med udredning og diagnostik,

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i almen praksis

og fysioterapeuten behandler derfor ikke patienter. Eventuelle henvisninger til behandling med

fysioterapi går gennem de almindelige henvisningssystemer.

Efter en gennemgang af den tilgængelige litteratur på området har vi fundet, at fysioterapeuter i højere

grad har kendskab til og følger guidelines for bevægeapparatslidelser. Vi har også fundet, at

fysioterapeuter diagnosticerer korrekt og opdager såkaldte ”røde flag” — det vil sige tegn, der indikerer

alvorlige sygdomme. Slutteligt har vi fundet, at patienter, der udredes af en fysioterapeut, er lige så

tilfredse eller mere tilfredse med deres forløb, end patienter udredt af en anden sundhedsprofessionel

(Incentive, 2016).

Vi kan altså konkludere, at fysioterapeuter sikkert og tilfredsstillende kan indgå i udredning og

diagnosticering af patienter med bevægeapparatslidelser i almen praksis.

Formål

I dette notat præsenterer vi effekter og omkostninger ved at tilknytte fysioterapeuter til udredning og

diagnostik i almen praksis. Først præsenterer vi det gennemsnitlige potentiale ved fysioterapeuter i

almen praksis. Dernæst beregner vi, hvornår det vil være relevant for en lægeklinik at tilknytte en

fysioterapeut på grund af et for stort antal patienter. Til sidst beregner vi de omkostninger, der er

forbundet med at ansætte en fysioterapeut for den enkelte lægeklinik.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i almen praksis

2 Effektanalyse

I dette afsnit beregner vi den gennemsnitlige effekt, det vil have at ansætte fysioterapeuter i almen

praksis på baggrund af regionale og nationale tal. Vi opgør først effekten, som det antal patienter en

praktiserende læge vil kunne tilknytte ekstra i sin praksis. Effekten kan dog også være, at lægerne får

mere tid til deres nuværende patienter, eller at patienterne hurtigere kan få en tid hos deres læge.

Denne effekt beskriver vi i afsnit 2.1.

Tabel 1 viser de regionsspecifikke befolkningstal og antal årlige konsultationer. Med en konsultation

menes et fysisk møde mellem lægen og patienten i lægeklinikken i den almindelige åbningstid. Tabellen

viser desuden det regionale antal alment praktiserende læger.

Tabel 1.

Nationale og regionsspecifikke input

Hele

Danmark

Befolkning (mio.)

Konsultationer i almen praksis (mio.)

Praktiserende læger

5,7

20,2

3.513

Region

Hovedstaden

1,8

5,7

1.062

Region

Sjælland

0,8

3,0

495

Region

Syddanmark

1,2

4,5

790

Region

Midtjylland

1,3

4,6

825

Region

Nordjylland

0,6

2,1

341

Kilder: 1. Danmarks statistik (2016K1). 2. Danmarks Statistik (SYGK). 3. Danske Regioner, 2016.

Figur 1 viser antallet af konsultationer pr. læge pr. år beregnet ud fra ovenstående input.

Landgennemsnittet af konsultationer pr. læge er 5.745. Figuren viser, at især i Region Sjælland og i

Region Nordjylland har lægerne mange konsultationer pr. år. Dette giver et billede af, at netop disse

regioner har problemer med underkapacitet hos lægerne. Det er samme konklusion, KL fandt i deres

analyse af lægedækningen i Danmark (Kommunernes Landsforening, 2015)

Figur 1.

Konsultationer pr. læge pr. år

5.967

5.361

6.255

5.742

5.601

Region Hovedstaden

Kilde: Beregnet

Region Sjælland

Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i almen praksis

Tabel 2 viser de input, vi bruger i beregningerne. Vi antager, at den årlige effektive arbejdstid for en

alment praktiserende læge er 210 dage. Heri er indregnet ferie, helligdage og andet fravær, fx på grund

af sygdom, konferencer eller andet. Som beskrevet i baggrundsafsnittet har Statens Institut for

Folkesundhed beregnet, at 25% af henvendelserne i almen praksis er relateret til lænderygsmerter,

nakkesmerter, artrose og osteoporose (2015). Der findes naturligvis flere bevægeapparatslidelser, som

patienter henvender sig med til almen praksis, men vi bruger dette konservative estimat.

Den antagelse, der er forbundet med størst usikkerhed, er, hvor stor en andel af konsultationer for

bevægeapparatslidelser i almen praksis der vil kunne overtages af en fysioterapeut. I praksis vil dette

formentlig variere afhængigt af den konkrete patientpopulation og behovet for aflastning i det enkelte

tilfælde. Vi har benyttet et estimat på 50%, hvilket vil sige, at vi antager, at en fysioterapeut vil kunne

overtage halvdelen af lægens konsultationer for bevægeapparatslidelser.

Tabel 2.

Input

Nøgletal

Effektiv åbningstid, dage

Bevægeapparatkonsultationer, andel

Bevægeapparatkonsultationer/dag

Konsultationer af fysioterapeut, andel

Fysioterapeutkonsultationer/dag

Årligt basishonorar/patient

210

25%

50%

3,5

403

Kilder: 1. Antaget seks ugers ferie, ti søgnehelligdage og 10 dages anden fravær. 2. SIF, ”Sygdomsbyrden

i Danmark”. 3. Beregnet. 4. Antagelse. 5. Beregnet. 6. PLO overenskomst 2014

Figur 2 viser det gennemsnitlige ekstra antal patienter, hver læge i de enkelte regioner vil kunne have

tilknyttet, hvis en fysioterapeut aflastede ved at overtage halvdelen af deres konsultationer for

bevægeapparatslidelser. Landsgennemsnittet er 203 ekstra patienter pr. læge. Potentialet for effekten

er størst i de regioner, hvor der i dag er mangel på alment praktiserende læger, fx i Region Nordjylland,

hvor hver læge i gennemsnit vil få kapacitet til 215 ekstra patienter ved at tilknytte en fysioterapeut.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i almen praksis

Figur 2.

Gennemsnitligt ekstra antal patienter pr. læge

211

209

192

196

215

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland

Landsgennemsnit

Ekstra patienter/læge

Kilde: Egne beregninger.

Alment praktiserende læger modtager et basishonorar per tilknyttet patient på 100,74 kr. i kvartalet,

svarende til 403 kr. årligt. Det vil sige, at når en læge i gennemsnit kan tage 203 ekstra patienter ind i

sin praksis ved at tilknytte en fysioterapeut, modtager lægepraksissen cirka 81.800 kr. årligt i

basishonorarer.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i almen praksis

Følsomhedsanalyser

Der er usikkerheder forbundet med at beregne effekten ved at tilknytte en fysioterapeut. De primære

usikkerheder er, hvor stor en andel af konsultationerne i almen praksis der er relateret til

bevægeapparatslidelser, og hvor stor en andel af disse konsultationer en fysioterapeut vil kunne

overtage fra den alment praktiserende læge.

I figur 3 viser vi beregninger for hele Danmark, hvor vi varierer en parameter ad gangen. I figuren ses

det, at effekten på antal ekstra patienter pr. læge ændres væsentligt afhængigt af, hvor stor en andel

af bevægeapparatlidelserne fysioterapeuten kan overtage. Det skal dog bemærkes, at selv i tilfældet,

hvor en fysioterapeut kun kan overtage 25% af bevægeapparatskonsultationer, kan der gennemsnitligt

tilknyttes cirka 100 ekstra patienter pr. læge.

Figur 3.

Følsomhedsanalyser, ekstra patienter pr. læge

305

244

203

162

102

Basecase

Høj andel

Lav andel

Høj andel

Lav andel

konsultationer for

konsultationer af

bevægeapparatslidelser bevægeapparatslidelser

fysioterapeut

(30% af konsultationer) (20% af konsultationer) (75% af konsultationer) (25% af konsultationer)

Kilde: Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i almen praksis

2.1

Kapacitetsmangel

Det skal bemærkes, at de ovenstående beregninger bygger på et tænkt gennemsnitligt eksempel, da

ikke alle læger har behov for aflastning eller har lukket for tilmelding af nye patienter. Mange alment

praktiserende læger har under 1600 patienter tilmeldt og har derfor — alt andet lige — overkapacitet i

deres klinik, mens andre har langt flere end 1600 patienter tilmeldt og stadig holder deres klinik åben

for nye patienter. I dette afsnit vil vi præsentere beregninger for, hvornår det er relevant for en

lægeklinik at tilknytte en fysioterapeut til at udrede og diagnosticere patienter med

bevægeapparatslidelser.

I tabel 3 viser vi de input og forudsætninger, vi har brugt til beregningerne. Det fremgår, som tidligere

nævnt, at den effektive arbejdstid er 210 dage. Fra oplysninger om det samlede antal konsultationer i

almen praksis og befolkningstallet har vi beregnet, at den gennemsnitlige dansker har 3,5 konsultationer

hos lægen om året. Vi antager, at den alment praktiserende læge kan bruge seks timer på

konsultationer om dagen, og vi antager, at lægen maksimalt kan have fem konsultationer i timen.

Tabel 3.

Input

Nøgletal

Effektiv åbningstid, dage

Konsultationer/patient/år

Timer til konsultationer/dag

Maksimalt antal konsultationer/time

Kilder: 1. Antaget seks ugers ferie, ti søgnehelligdage og 10 dages anden

fravær. 2. Danske Regioner, 2016. 3. Antagelse.

210

3,5

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i almen praksis

Med udgangspunkt i ovenstående input og forudsætninger kan vi se i figur 4, at når der er mere end

1800 patienter tilmeldt en lægeklinik, vil der ikke være tid til alle patienter. Hvis det er tilfældet, kan

det være relevant for klinikken at tilknytte en fysioterapeut. Det skal påpeges, at fem konsultationer i

timen er højt sat, og at det i mange tilfælde derfor vil være færre end 1800 patienter per lægepraksis,

der potentielt leder til underbehandling.

Figur 4.

Break even, antal patienter pr. læge

Konsultationer/time

1100

1200

1400

1600

1800

2000

2100

2300

2500

2700

2900

Patienter/læge

Kilde: Egne beregninger.

Af KL’s kortlægning af lægemangel samt vores beregninger fremgår det, at lægemanglen især ses i

Region Nordjylland og Region Sjælland. I Nordjylland har fem kommuner i gennemsnit over 1700

patienter tilmeldt per læge praksis

. Det samme gælder 4 kommuner i Region Sjælland

. Det vil sige, at

patienter i disse kommuner potentielt ikke får dækket deres behov for konsultationer i almen praksis og

dermed underbehandles. Det er disse kommuner, der især vil have gavn af at tilknytte fysioterapeuter i

de almene praksisser. Af KL’s kortlægning fremgår det ikke præcist, hvor mange patienter der er

tilmeldt per lægepraksis. Hvis vi fx antager, at der i gennemsnit er 2000 patienter tilknyttet hver

lægepraksis i de omtalte kommuner, vil én fysioterapeut per lægepraksis sikre, at alle patienter vil

kunne modtage konsultationer i et omfang, der nærmer sig landsgennemsnittet. En anden effekt af at

tilknytte en fysioterapeut kan være, at patienterne kan komme hurtigere til lægen. Denne effekt vil

også afhænge af, hvordan forholdene er for patienterne inden tilknytning af en fysioterapeut.

Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Morsø og Vesthimmerlands

Greve, Ringsted, Vordingborg og Lolland

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i almen praksis

3 Omkostningsanalyse

I dette afsnit beskriver vi omkostningerne, der er forbundet med at tilknytte en fysioterapeut for den

enkelte lægepraksis.

Analysen baserer vi på et eksempel fra lægeklinikken i Tårs i Nordjylland. Klinikken har omkring 4500

borgere tilknyttet klinikken, og det har ikke endnu været muligt at finde en ekstra alment praktiserende

læge til at aflaste den ene læge, der p.t. er i praksissen (Fysioterapeuten, 2014). I klinikken har man

derfor ansat en erfaren fysioterapeut på konsulentvilkår to timer om dagen til at udrede og

diagnosticere patienter med bevægeapparatslidelser. Fysioterapeuten når at se cirka syv patienter på

de to timer med et kvarters konsultation til hver og et kvarter til fx telefonopkald til patienter med svar

på røntgenbilleder og lignende.

I klinikken er det sekretærens ansvar, at de rette patienter ser fysioterapeuten, og der er på klinikken

udarbejdet standard, der sikrer, at fysioterapeuten kun ser patienter med relevante lidelser for dennes

ekspertise.

Patienter med bevægeapparatslidelser kan se fysioterapeuten inden for to dage efter henvendelse, og

der er derfor ikke reel ventetid på konsultationer for bevægeapparatslidelser i klinikken.

I tabel 4 præsenterer vi et overblik over input til omkostningsberegningerne. Vi bruger timer pr. dag for

fysioterapeuten og antal konsultationer pr. time fra casen om lægeklinikken i Tårs. Vi antager desuden,

at fysioterapeuten kan tage to telefonkonsultationer pr. time.

I forhold til fysioterapeutens timeløn har vi valgt at arbejde med to base case scenarier. I det første

scenarie aflønnes fysioterapeuten på baggrund af en mødetakst per påbegyndt kvarter på 137,47 kr. i

timen (Danske Fysioterapeuter, 2016). Dette svarer til en løn på 550 kr./time. I det andet scenarie tager

vi udgangspunkt i en mindsteløn på 280 kr./time. Denne løn er baseret på en overenskomst mellem

Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening og Dansk Sygeplejeråd, der foreskriver, at en sygeplejerske

med 2 års erfaring har ret til 217,88 kr./time plus 12% pension og 12,95% feriegodtgørelse

(Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening, 2015).

Honoraret, som lægeklinikken modtager for gennemførte konsultationer, er fundet i PLO’s overenskomst

for 2016. Her har vi ligeledes fundet basishonoraret for tilmeldte patienter i klinikken.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i almen praksis

Tabel 4.

Input

Nøgletal

Timer/dag

Timeløn base case (kr.)1

Timeløn base case (kr.)2

Konsultationer/time

Honorar, konsultation (kr.)

Honorar, telefonkonsultation (kr.)

Antal telefonkonsultationer/time

Årlig basishonorar pr. ny patient i praksis (kr.)

550

280

3,5

137

403

Kilder: 1. Tårs Lægeklinik. 2. Danske Fysioterapeuters takstkort 2016. 3. Mindsteløn jf. overenskomst PLA og DSR. 4. Tårs

Lægeklinik. 5. PLO overenskomst 2016, laeger.dk. 6. Antagelse. 7. Beregning i henhold til PLOs overenskomst.

Ud over de beskrevne antagelser i tabellen kan der være investeringsomkostninger forbundet med at

tilknytte en fysioterapeut. Det kan fx være i form af opstartskurser. Da der ikke er krav om sådanne

kurser, har vi valgt ikke at inddrage omkostninger til sådanne kurser

Det kunne også være indkøb af ekstra it-udstyr eller lokaleomkostninger. I denne case antager vi dog, at

der er lokale til rådighed på klinikken for fysioterapeuten, og at der ikke er behov for indkøb af it-

udstyr.

Resultaterne for analysen afhænger af, om lægepraksissen ved at tilknytte en fysioterapeut åbner op for

nye patienter eller får mere tid til de allerede tilknyttede patienter. Derfor beskriver vi et scenarie A,

hvor der åbnes for 200 nye patienter og et scenarie B, hvor der ikke åbnes op for nye patienter.

Resultaterne af vores analyse fremgår af tabel 5. Lægeklinikken vil få honorar for 3,5 konsultationer og

to telefonkonsultationer pr. time med fysioterapeut, svarende til 532 kr. I base case 1, hvor

fysioterapeuten modtager et honorar på 550 kr./time, giver dette et lille underskud på 18 kr. pr. time

for klinikken. I scenarie A, hvor lægepraksissen åbner op ekstra patienter, giver tilknytning af en

fysioterapeut et årligt overskud på 73.000 kr. I scenarie B med samme antal patienter giver tilknytning

af en fysioterapeut et underskud på 7.600 kr. årligt, hvilket rent omkostningsmæssigt stort set kan

betragtes som et break even-scenarie.

I base case 2, hvor fysioterapeutens løn er på 280 kr./time, giver lægeklinikkens patienthonorarer i

forhold lønnen et overskud på 252 kr./time. Åbnes der op for nye patienter i klinikken giver dette et

overskud på 186.400 kr. pr. år. Hvis patientpopulationen er den samme får klinikken et overskud på

105.800 kr. pr. år.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i almen praksis

Tabel 5.

Resultat, omkostninger

Base case 1

Base case 2

280

532

252

504

105.800

80.600

186.400

105.800

Timeløn for fysioterapeuten (kr.)

Honorar pr. time med fysioterapeut (kr.)

Forskel honorar-timeløn (kr.)

Forskel pr. dag (kr.)

Forskel pr. år (kr.)

Årlig basishonorar ved 200 nye patienter (kr.)

Scenarie A: Åbning for nye patienter (kr.)

Scenarie B: Ikke åbning for nye patienter (kr.)

550

532

-18

-36

-7.600

80.600

73.000

-7.600

Kilde: Egne beregninger. Resultaterne er afrundet til nærmeste 100.

Følsomhedsanalyser

Da ovenstående scenarier er beregnet på baggrund af estimater, vil omkostningerne forbundet med at

ansætte en fysioterapeut i almen praksis i nogle tilfælde se anderledes ud. Vi har gennemført en række

følsomhedsanalyser, hvor vi har varieret parametrene for de to base cases en ad gangen. Resultaterne

er præsenteret i Figur 5 og Figur 6.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i almen praksis

Figur 5.

250.000

Følsomhedsanalyser, omkostninger per år, Base case 1

Scenarie A: Ekstra patienter

Scenarie B: Ingen ekstra patienter

200.000

150.000

100.000

73.000

52.000

50.000

94.000

69.200

76.800

101.700

44.300

21.100

13.400

-7.600

-28.600

-50.000

-11.400

-3.800

-36.300

Base case 1

Høj løn

(600 kr./time)

Lav løn

(500 kr./time)

Flere timer

(3 timer/dag)

Færre timer

(1 time/dag)

Flere

Færre

konsultationer

(4 patienter/time) (3 patienter/time)

Kilde: Egne beregninger. Resultaterne er afrundet til nærmeste 100.

Figuren ovenfor viser, at for scenarie A vil der under alle omstændigheder være et overskud for

lægepraksissen ved at ansætte en fysioterapeut. De parametre, der påvirker overskuddet mest er

lønnen og antal konsultationer.

Fysioterapeutens timeantal pr. dag gør kun en meget lille forskel på omkostningerne, men dette vil

naturligvis gøre en forskel på antallet af patienter, der kan komme til lægen. Det er derfor nødvendigt

for lægeklinikken at afveje antal timer, fysioterapeuten er i lægeklinikken pr. dag i forhold til det

lokale behov.

For scenarie B viser figuren viser ligeledes, at ved en lavere timeløn og ved flere konsultationer pr. time

vil lægeklinikken få et overskud, hvis de tilknytter en fysioterapeut.

Ud over ovenstående beregninger vil eventuelle kompetenceudvidende kurser for fysioterapeuten,

lokaleudvidelser og it-anskaffelser påvirke omkostningerne for lægeklinikken.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i almen praksis

Figur 6.

Følsomhedsanalyser, omkostninger per år, Base case 2

Scenarie A: Ekstra patienter

250.000

239.300

Scenarie B: Ingen ekstra patienter

207.400

200.000

186.400

165.400

150.000

126.800

105.800

100.000

84.800

158.700

215.100

157.700

133.500

134.500

77.100

52.900

50.000

Base case 2

Høj løn

(330 kr./time)

Lav løn

(230 kr./time)

Flere timer

(3 timer/dag)

Færre timer

(1 time/dag)

Flere

Færre

konsultationer

(4 patienter/time) (3 patienter/time)

Kilde: Egne beregninger. Resultaterne er afrundet til nærmeste 100.

Figuren ovenfor viser følsomhedsanalyser for base case 2, hvor fysioterapeutens honorar er lavere en

base case 1. Vi kan se, at tilknytning af fysioterapeuten i alle scenarier giver lægeklinikken et overskud.

På grund af den lavere løn gør det en større forskel, hvor mange timer om dagen fysioterapeuten er

tilknyttet, end det gjorde i base case 1.

Betragtet som en

business case

ser vi, at den beskrevne base case 1 (tabel 5) rent omkostningsmæssigt

giver et lille underskud på 7.600 kr. årligt, hvis der ikke kan tilknyttes flere patienter, men et overskud

hvis der kan tilknyttes flere end 19 patienter på grund af basishonoraret på cirka 403 kr. årligt pr.

patient.

I de tre andre scenarier, vi har undersøgt, giver det overskud for lægeklinikken at ansætte en

fysioterapeut på mellem 73.000-186.400 kr./år.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i almen praksis

4 Konklusion

Baggrunden for dette notat er den nuværende og fremtidige lægemangel i dele af Danmark. Denne

lægemangel risikerer at lede til underbehandlede patienter, patienter, der ikke behandles i tide og

patienter, der ikke kan få en alment praktiserende læge i deres lokalområde, når de flytter til et nyt

område.

En løsning kan være, at fysioterapeuter tilknyttes almen praksis til at overtage en del af lægens arbejde

med at udrede og diagnosticere patienter med bevægeapparatslidelser. I dette notat har vi præsenteret

konklusionerne fra et litteraturstudie, en effektanalyse og en omkostningsanalyse for tilknytning af

fysioterapeuter i almen praksis.

Litteraturstudiet viste, at fysioterapeuter i højere grad end andre professioner følger guidelines for

bevægeapparatslidelser, og at patienterne føler sig sikre og er tilfredse med fysioterapeuternes

udredning og diagnostik.

Effektanalysen viste, at der på landsplan kan tilknyttes 203 ekstra patienter pr. læge, hvis

fysioterapeuter overtager en del af konsultationerne for bevægeapparatslidelser. Effekten er størst i de

regioner, hvor der i dag er tilknyttet mange patienter pr. læge.

Vi lavede en række omkostningsanalyser på baggrund af en konkret case fra Tårs i Nordjylland. Med de

givne antagelser beregnede vi, at ved et højere honorar for fysioterapeuten, og hvis der ikke tilknyttes

flere patienter, har lægeklinikken på årsbasis havde omkostninger for knap 7.600 kr. Denne omkostning

skal ses i forhold til den øgede kapacitet i lægeklinikken som følge af tilknytningen af fysioterapeuten.

Hvis der tilknyttes ekstra patienter, vil lægeklinikken med den højere løn få et årligt overskud på 73.000

kr. Ved minimumlønnen for en erfaren fysioterapeut vil lægeklinikken få et årligt overskud på 106.000-

186.000 kr. om året afhængigt af, om klinikken åbner op for nye patienter.

Da vi gennemførte følsomhedsanalyser, kunne vi se, at især fysioterapeutens timeløn og antal

konsultationer pr. time ændrede på resultaterne af omkostningsanalysen.

Følgende to forhold skal man altså blandt andet overveje, inden man tilknytter én fysioterapeut til sin

praksis:

Er antallet af patienter i praksissen så højt, at det er relevant at tilknytte en fysioterapeut?

Vores analyse viser, at man som minimum skal have tilknyttet 1.800 patienter.

Hvilke usikkerheder/risici er der, når fysioterapeuten er tilknyttet?

Vores analyse viser, at:

fysioterapeuten gennemsnitligt skal gennemføre fire konsultationer pr. time. Det

kræver med andre ord en fysioterapeut med en vis erfaring.

hvis der er etableringsomkostninger i forbindelse med at tilknytte en fysioterapeut,

skal disse omkostninger medtages. Etableringsomkostninger på under 20.000 kr. vil

formentlig blive dækket af første års indtjening.

Med det rette setup vil det være muligt at tilknytte en fysioterapeut til sin praksis til gavn for

patienterne og med et økonomisk overskud.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 361: Henvendelse af august 2016 fra Danske Fysioterapeuter om Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i almen praksis

5 Referencer

Cottrell, E., Roddy, E., Foster, N.E., 2010. The attitudes, beliefs and behaviours of GPs regarding exer-

cise for chronic knee pain: a systematic review. BMC Fam. Pract. 11, 4. doi:10.1186/1471-2296-

11-4

Danske Fysioterapeuter, 2016. Takstkort Fysioterapeuter 2016.

Danske Regioner, 2016. Fakta og nøgletal.

Foster, N.E., Hartvigsen, J., Croft, P.R., 2012. Taking responsibility for the early assessment and treat-

ment of patients with musculoskeletal pain: a review and critical analysis. Arthritis Res. Ther.

14, 205. doi:10.1186/ar3743

Fysioterapeuten, 2014. Nød lærer enlig læge.

Incentive, 2016. Værdi af øget fysioterapeutisk indsats i almen praksis - et litteraturstudie.

Kommunernes Landsforening, 2015. Kortlægning af lægedækning i Danmark.

Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening, 2015. Overenskomst for konsultationssygeplejersker og

praksisbioanalytikere.

Statens Institut for Folkesundhed, 2015. Sygdomsbyrden i Danmark.

Sundheds- og Ældreministeriet, 2016. Kommisorium for Lægedækningsudvalget.