Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 360
Offentligt
1656561_0001.png
Bilag vedrørende Medicoindustriens foretræde for
Folketingets Socialudvalg den 1. september 2016 angående
den kommende revision af Serviceloven
Indledning
Medicoindustrien repræsenterer en bred vifte af hjælpemiddelproducenter, der leverer
hjælpemidler til borgere med nedsat funktionsevne i medfør af Servicelovens §112.
Medicoindustriens medlemmer er i daglig tæt kontakt med kommunernes sundhedsprofessionelle,
borgerne der bruger medlemmernes produkter og patientorganisationer, der repræsenterer disse
borgere.
Medicoindustrien mener, at der i den kommende revision af Serviceloven bør lægges vægt på
hvad der er det bedste rette hjælpemiddel for den enkelte, således at den enkeltes nedsatte
funktionsevne kan afhjælpes bedst muligt i dagligdagen, både fysisk, psykisk og socialt.
Der findes ikke standard borgere og derfor heller ikke standardløsninger. Det vil derfor på sigt
være dyrere at tilbyde standardprodukter, da det modarbejder fordelene ved at foretage en
konkret, individuel vurdering ved bevillingen af hjælpemidler til den enkelte borger.
Baggrund
Der findes ingen standard borgere, og derfor heller ikke standardløsninger
I disse dage diskuteres det, hvordan en revision af Serviceloven skal se ud. En af de ydelser der
drøftes i forbindelse med revisionen, er tildelingen af hjælpemidler, der i dag reguleres af §112.
Ved lovforslaget om en revision af Serviceloven i 2015, blev det foreslået at §112 blev udvidet med
muligheden for at kommunerne i visse tilfælde samlet kunne tilbyde et standard hjælpemiddel eller
et standard beløb som kompensation til borgere med varig funktionsnedsættelse. Hvis
standardløsningen ikke kompenserede for borgerens behov, kunne det frie valg benyttes.
Forslaget om revision af Serviceloven blev som bekendt taget af bordet foråret 2015.
Medicoindustrien er dog bekymrede for at standardiseringen er en del af det mulighedskatalog
som overvejes til den kommende reviderede udgave af Serviceloven. I skrivende stund har vi ikke
kunnet få en klar tilkendegivelse fra Socialministeriet om, hvorvidt et forslag a la det fra 2015
tages op igen. Derfor ønsker vi via foretrædet og individuelt dialog med socialordførerne at give
vores vinkel på, hvorfor vi ikke mener, at standardisering vil være den rigtige vej at gå.
Medlemmerne af Medicoindustrien har opnået stor viden om, hvad det betyder for borgernes
helbred og livskvalitet, når man ikke får tildelt det rette hjælpemiddel fra starten. Der er desværre
også eksempler på store følgeomkostninger for både individet, kommune og sundhedsvæsen, når
en borger oplever komplikationer og må sygemeldes som følge af et hjælpemiddel, der ikke er
individuelt tilpasset borgerens behov.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 360: Notat fra MedicoIndustrien til brug ved foretræde for udvalget den 1. september 2016
1656561_0002.png
1 Der mangler sundhedsfaglig kompetence i kommunerne og der skal spares på
indkøbsbudgettet
Denne cocktail bliver hurtigt giftig for borgere med funktionsnedsættelse. Ofte har borgeren været
igennem et behandlingsforløb i hospitalsregi, hvor deres behov er kortlagt og de får tildelt det
rette hjælpemiddel, naturligvis baseret på en konkret og individuel vurdering. Når borgeren så
kommer hjem til egen kommune, sker det ofte, at man uden sundhedsmæssig belæg tildeler
borgeren et andet hjælpemiddel. Passer kommunens foretrukne løsning ikke til borgerens behov,
starter et ofte langtrukkent forløb for borgeren for at få dækket omkostningerne til det
hjælpemiddel, der passer bedst til borgerens individuelle behov.
Introduceres et standardprodukt eller et meget begrænset standardsortiment forudser
Medicoindustrien, at det bliver en større udfordring for endnu flere borgere. Komplikationer som
følge af, at borgeren bruger et for borgeren uhensigtsmæssigt hjælpemiddel, er ikke kun til gene
for borgerens funktionsevne og mulighed for at komme tilbage til job, men også for deres
livskvalitet. Det fører også til øgede udgifter for kommuner og regioner. For kommunerne til ekstra
sygepleje og sygedagpenge og for regionerne til genindlæggelser og efterbehandlinger.
De besparelser, som kommunerne måtte få ved at kunne tilbyde et standardhjælpemiddel er
derfor hurtigt brugt igen på følgeomkostninger af standardiseringen og i nogle tilfælde mere end
en evt. besparelse.
2 Det frie valg er ikke en garanti for adgang til rette hjælpemiddel
Med adgang til ’frit valg’ burde borgerens adgang til det rette hjælpemiddel være sikret trods
standardisering. De seneste års erfaringer viser imidlertid, at det langt fra er sikkert. Der er
grundlæggende
tre udfordringer for borgeren,
når de ønsker at benytte deres frie valg:
Gennemsigtighed
Det er i dag meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor nemt det er for borgeren at finde
information om det frie valg.
Information
For at borgeren til fulde kan udnytte sit frie valg kræver det, at borgeren har information om, hvad
der er at vælge imellem. Kommunens sundhedsprofessionelle er uddannet i de hjælpemidler, som
kommunen har valgt at tilbyde. Borgeren skal derfor selv søge information om andre hjælpemidler
eller andre leverandører tilgængelige på markedet uden særlige forudsætninger eller
sundhedsprofessionel støtte til at vurdere kvalitet eller risici ved et givet alternativt hjælpemiddel/
leverandør.
Økonomi
Udnyttelsen af det frie valg vil i sidste ende også være afhængigt af borgerens økonomi.
Kommunen dækker kun udgiften op til det beløb, de ville have betalt for det hjælpemiddel de
stiller til rådighed. Ved introduktion af et eller få standardhjælpemidler må man formode at
kommunens udgift til produkterne bliver mindre, da kommunen vil efterspørge større mængder af
færre produkter. Det betyder en endnu større ekstra udgift for borgeren, der ikke kan benytte
Side 2 af 4
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 360: Notat fra MedicoIndustrien til brug ved foretræde for udvalget den 1. september 2016
standardløsningerne. Dermed risikerer man, at borgerne får ulige adgang til det rette
hjælpemiddel med risiko for større ulighed i samfundet inden for sundhed.
3 Standardbeløb skaber også udfordringer for borgeren
I lovforslaget fra 2015 var oplægget, at kommunerne kunne tilbyde et standardhjælpemiddel eller
et standardbeløb. Indførelsen af et standardbeløb giver umiddelbart borgeren frihed til fra starten
at vælge det rette hjælpemiddel, men tildelingen af et standardbeløb indeholder samme
udfordringer som det frie valg.
Uden sundhedsfaglig vejledning og viden om de tilgængelige hjælpemidler på markedet, vil det
være en uoverskuelig opgave for mange borger at vælge det rette hjælpemiddel. Det er ligeledes
en risiko her, at borgerens økonomi bliver en barriere for adgang til det rette hjælpemiddel.
Endelig vil samme standardbeløb til alle borgere betyde, at borgere med mere omkostningsfulde
behov for hjælpemidler stilles økonomisk dårligere end borgere med behov for et enklere
hjælpemiddel. Indførelse af et standardbeløb kan dermed have samme konsekvenser - mere
ulighed i sundhed og øgede afledte udgifter for kommunen - som indførelsen af et
standardhjælpemiddel.
4 Den erhvervsmæssige vinkel: Danmarks førerposition sættes over styr
En introduktion af standardisering i hjælpemiddellovgivningen vil også præge medicobranchens
vækstmuligheder i Danmark og udlandet. Et velfungerende og udviklingsorienteret hjemmemarked
er afgørende for danske virksomheders vækst også på eksportmarkederne, da hjemmemarkedet
fungerer som virksomhedernes udstillingsvindue.
Der vil ikke være noget incitament for danske virksomheder til at bringe de nyeste innovationer på
et marked præget af standardisering og laveste pris. Samtidig vil det gøre det mindre interessant
for udenlandske virksomheder at lancere deres nye, innovative løsninger på det danske marked.
Det betyder så, at danske brugere ikke vil have adgang til de nyeste og bedste produkter, hvis
man i kommunerne blot vælger et standardprodukt uden skelen til den totaløkonomiske værdi for
samfundet.
Afslutning:
Den individuelle konkrete vurdering vs. standardisering
Servicelovens nuværende formålsparagraf definerer, at den skal
fremme den enkeltes mulighed for
at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Den definerer også,
at
hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte
persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes
på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.
Den grundlæggende forudsætning for tildeling af hjælp via Serviceloven er dermed, at det ikke er
muligt, at tilbyde nøjagtigt den samme støtte eller det samme hjælpemiddel til alle borgere, da alle
borgere ikke har ens behov.
Side 3 af 4
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 360: Notat fra MedicoIndustrien til brug ved foretræde for udvalget den 1. september 2016
Intet tyder på at dette princip ønskes fraveget, snarere tværtimod, med tanke for kommunernes
nuværende fokus på rehabilitering og øget selvhjulpenhed for borgere med funktionsnedsættelse.
At introducere tildeling af standardiserede hjælpemidler virker derfor kontraproduktivt i forhold til
Servicelovens formål om at tage udgangspunkt i en individuel konkret vurdering.
Standardisering har for store konsekvenser
Introduktion af tildeling af ét eller få standardproduktløsninger vil have betydelige negative
konsekvenser for både borgerens livskvalitet, kommunernes og regionernes økonomi og dansk
erhvervsliv:
Forlænget rehabiliteringstid
Flere komplikationer med sygemeldinger til følge
Flere genindlæggelser
Mindre vækst og udvikling på det danske medicomarked
Det frie valg er ikke en garanti for, at borgeren får adgang til det rette hjælpemiddel pga.:
Manglende gennemsigtighed omkring processen for at bruge det frie valg
Manglende information om de tilgængelige alternativer på markedet
Økonomisk ulighed, især ved introduktion af standardprodukter, da der ikke differentieres
mellem støtten til borgere med høje og lave omkostninger til hjælpemidler
En evt. introduktion af et standardbeløb indeholder lignende alvorlige udfordringer for borgeren.
Side 4 af 4