PRESSEMEDDELELSE
ÅBENT BREV TIL SOCIALSTYRELSEN
Kopi:
Socialministeren
Folketingets socialudvalg
Ombudsmanden
Statsrevisionen
Pressen
Vedr. : Heller ingen penge til fædre og børn i 2016
Foreningen Far har modtaget afvisning af alle ansøgte projekter i 2016 for børn og fædre, herunder
eksempelvis et projekt for etablering af 100 fædre grupper i danske byer, i samarbejde med sociale
initiativer i en række superliga klubber. Formålet med projektet var, at styrke den samlede sociale indsats i
samfundet, styrke den frivillige ulønnede indsats, og forebygger og afhjælper sociale problemer.
Foreningen Far må rejse skarp kritik af Socialstyrelsen.
I den modtagne begrundelse anføres det, som eksempel, at det pågældende projekt lever op til kriterierne
for støtte, men:
1. At projektet ikke tilstrækkeligt beskriver hvordan de frivillige rekrutteres.
2. At projektet ikke tilstrækkeligt beskriver hvordan grupperne etableres og op startes
3. At det forventede deltager antal på 1.000 – 10.000 fædre ikke er tilstrækkeligt underbygget
Alle begrundelser som vel nemt kunne være afklaret ved et telefonopkald eller en e-mail på professionel
vis.
Foreningen Far har til orientering normalt ca. 100 frivillige stående på venteliste og er en af de sociale
organisationer i Danmark, som har flere henvendelser fra frivillige end vi kan tilbyde deltagelse. Foreningen
Far har allerede op startet de første 5 grupper som et forsøg med 324 deltagere, som stort set meldte sig
på 48 timer i 5 byer ved opslag. Det anses samtidig af Foreningen Far med 40 års erfaring, som en af
verdens ældste fædre og børn organisationer med en årlig dokumenteret kontaktflade på 100.000 -
200.000 besøgende og ca. 10.000 - 15.000 personer i rådgivningsfora og rådgivningsforløb om året, ikke
ville have et væsentligt problem med rekruttering af 1.000 til 10.000 deltagere. Dette baseret på et
realistisk og kvalificeret bud i et rigtig godt projekt.
Foreningen Far har som bekendt erfaret ved analyse af årsregnskaberne, at de 5 største mor og barn
organisationer modtager min. 150-200 mio. kroner i samlet støtte. Vi har ligeledes tidligere erfaret, at
eksempelvis et mødre projekt hos center for socialt ansvar med en tidligere socialudvalgsformand som
bestyrelsesmedlem, blev direkte adspurgt af Socialministeriet om de kunne lave et far projekt for 3 mio.
kroner. Det lykkedes kun at etablere 2 fædre grupper med 10-20 deltagere på 3 år for 3 mio. kroner er det
oplyst. Et andet støttet far projekt er ligeledes tildelt millionbeløb uden frivillige eller erfaring til få
deltagere - og 10 mio. kroner gives hurtigt væk i sociale projekter til få kriminelle.