Enhed
Familier
Sagsbehandler
Kristine Kürstein
Kirkegaard
Koordineret med
Grund- og nærhedsnotat
Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Republikken Østrig og Rumæ-
nien til, i Den Europæiske Unions interesse, at acceptere Perus tiltrædelse af
Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale bar-
nebortførelser
(KOM(2016) 367 endelig)
Sagsnr.
2015 - 6114
Doknr.
363251
Dato
20-06-2016
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 7. juni 2016 forslag om bemyndigelse af Østrig og Ru-
mænien til at acceptere Perus tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980. Forslaget,
der er omfattet af retsforbeholdet, har til formål at udbygge EU-medlemsstaternes
samarbejde om internationale børnebortførelser gennem Haagerkonventionen af 1980
om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser til også at omfatte Pe-
ru. Konventionen indeholder regler om tilbagegivelse af bortførte børn i grænseover-
skridende situationer. Det fremgår af forslaget, at forslaget falder under Unionens
eksterne enekompetence, hvorfor forslaget vurderes at være i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-
sekvenser. Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet, og det påtænkes, at
Danmark skal følge EU’s afgørelser om samarbejde med nye lande efter konventio-
nen.
2. Baggrund
Den 7. juni 2016 fremsatte Kommissionen forslag til Rådets afgørelse om bemyndi-
gelse af Østrig og Rumænien til, i Den Europæiske Unions interesse, at acceptere
Perus tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af inter-
nationale barnebortførelser (KOM (2016) 367).
Alle EU-medlemsstater har – sammen med en række andre lande – tilsluttet sig Haa-
gerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale
børnebortførelser (Haagerbørnebortførelseskonventionen). Konventionens formål er
at sikre, at et barn, der bortføres til en anden konventionsstat, tilbagegives hurtigst
muligt til sin bopælsstat.
Det er konventionens udgangspunkt, at et bortført barn skal tilbagegives, medmindre
der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil udsætte barnet for fysisk eller psykisk
skade eller på anden måde sætte barnet i en situation, som det ikke bør tåle. Tilbage-
givelse kan også nægtes, hvis barnet modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har
nået en sådan alder og modenhedsgrad, at der bør tages hensyn til barnets mening.