Enhed
Familier
Sagsbehandler
Kristine Kürstein
Kirkegaard
Sagsnr.
2015 - 6114
Doknr.
363251
Dato
30-06-2016
Grund- og nærhedsnotat
Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af visse medlemsstater til i Den
Europæiske Unions interesse at acceptere Kasakhstans tiltrædelse af Haager-
konventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortfø-
relser
(KOM(2016) 368 endelig)
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 7. juni 2016 forslag om bemyndigelse af visse med-
lemsstater til at acceptere Kasakhstans tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980.
Forslaget, der er omfattet af retsforbeholdet, har til formål at udbygge EU-
medlemsstaternes samarbejde om internationale børnebortførelser gennem Haager-
konventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser
til også at omfatte Kasakhstan. Konventionen indeholder regler om tilbagegivelse af
bortførte børn i grænseoverskridende situationer. Det fremgår af forslaget, at forsla-
get falder under Unionens eksterne enekompetence, hvorfor forslaget vurderes at
være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har ikke lovgivnings-
mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark er grundlæggende positiv over
for initiativet, og det påtænkes, at Danmark skal følge EU's afgørelser om samarbejde
med nye lande efter konventionen.
2. Baggrund
Den 7. juni 2016 fremsatte Kommissionen forslag til Rådets afgørelse om bemyndi-
gelse af visse medlemsstater til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Ka-
sakhstans tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af
internationale barnebortførelser (KOM (2016) 368).
Alle EU-medlemsstater har – sammen med en række andre lande – tilsluttet sig Haa-
gerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale
børnebortførelser (Haagerbørnebortførelseskonventionen). Konventionens formål er
at sikre, at et barn, der bortføres til en anden konventionsstat, tilbagegives hurtigst
muligt til sin bopælsstat.
Det er konventionens udgangspunkt, at et bortført barn skal tilbagegives, medmindre
der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil udsætte barnet for fysisk eller psykisk
skade eller på anden måde sætte barnet i en situation, som det ikke bør tåle. Tilbage-
givelse kan også nægtes, hvis barnet modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har
nået en sådan alder og modenhedsgrad, at der bør tages hensyn til barnets mening.