Karen Ellemann, social- og indenrigsminister
HUSK OGSÅ AT VÆRE OPMÆRKSOM PÅ DE STILLE
BØRN
Lærere er gode til at dele deres bekymring om børn, der mistrives, med kommunen. Det viser den
seneste underretningsstatistik. Skolerne tegner sig for hele 20 procent af alle underretninger, og jeg er
som social- og indenrigsminister rigtig glad for, at der er fokus på det i skolerne.
En lærers underretning om et barn, der ikke trives, kan være helt afgørende for, at barnet og dets
familie får den nødvendige støtte fra kommunen. Det er vigtigt, at den lærer, der ser børnene i
undervisningen og i pauserne, er opmærksom på, om der er grund til bekymring over den glemte
madpakke eller over, at det er blevet svært for barnet at finde kammerater i klassen.
Som tidligere lærer ved jeg, at underretninger kan være en udfordring. For det er ikke kun det barn, der
kaster med stolene og slås, der kan være grund til bekymring for, men også for det barn, der uden at
gøre væsen af sig går rundt og trives dårligt i årevis, uden at nogen ser det.
Når vi læser statistikker, kommer vi hurtigt til at tale om antallet af underretninger. Antallet er ikke
uvæsentligt, men jeg er egentlig mere optaget af, at lærerne sender de rigtige underretninger, end at de
sender mange. Og at skolerne finder ud af, hvad de skal arbejde med inden for skolens rammer –
sammen med for eksempel Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) – og hvornår de skal dele
deres bekymring med den sociale forvaltning i sagen. Det tror jeg, at de fleste lærere kan genkende.
Men hvordan gør man så det? Jeg vil opfordre til, at underretninger kommer på dagsordenen på for
eksempel et personalemøde, hvor man kan høre, hvad ens kolleger gør, når de er bekymrede for et
barn, og hvad de bliver bekymrede for. Er der nogle børn, som er særligt lette at spotte, mens andre
gemmer sig i en blind vinkel? Er der et barn i udskolingen, der skulle have været underrettet om
allerede i indskolingen, inden problemerne voksede sig store? Og lad endelig tværfagligheden være en
del af de faglige drøftelser, for eksempel ved at invitere en socialrådgiver, PPR og SSP (skole,
socialforvaltning, politi) og finde ud af, hvordan de forskellige fagligheder spiller bedst sammen.
Lad dialogen om underretninger være en del af de tilbagevendende faglige drøftelser, så lærerne kan
være de stærke voksne, som nogle af de børn, der sidder i klasserne, har ganske særligt brug for.
Indlæg i Folkeskolen, nr. 12, s. 31. Udgivet den 23. juni 2016.