Brug underretningsstatistikken
Af: social- og indenrigsminister Karen Ellemann
Den: 07.06.2016 kl. 08:00
Underretninger er ofte det første skridt på vejen mod, at et udsat barn og dets familie får helt nødvendig
hjælp. Derfor er underretningerne afsindigt vigtige i arbejdet med udsatte børn og unge. Men den
seneste underretningsstatistik taler sit tydelige sprog: der er store forskelle i antal underretninger fra
kommune til kommune.
Når jeg hører fra kommunerne om underretninger, lyder det, at det er både godt og skidt.
Underretningerne giver en bedre systematik, men der er også en oplevelse af nogle gange at
overdokumentere. Begge dele vidner om, at der er kommet et stærkt fokus på underretninger. Og det
var jo meningen med både de skærpede krav og med underretningsstatistikken. Men statistikken siger
mig også, at vi har et stykke vej at gå endnu.
I nogle kommuner underrettes der om mindre end 10 ud af 1.000 børn, mens der i andre kommuner
underrettes om over 60 ud af 1.000 børn. Derfor vil jeg gerne hejse flaget for, at de relevante
forvaltninger sammen drøfter, hvordan underretningerne fungerer i den enkelte kommune. Har
kommunen mange eller få underretninger i forhold til nabokommunen – og hvorfor? Kender man
mønsteret, og ved man, hvorfor det ser ud, som det gør?
Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke findes et ”rigtigt” antal underretninger. Antallet af
underretninger må – for at blive meningsfuldt – ses i lyset af den lokale kommunale sammenhæng.
Mange underretninger kan jo være et tegn på, at kommunen ikke reagerer tilstrækkeligt, men det kan
også være et resultat af en målrettet indsats for tidlig opsporing i dagtilbud, så pædagogerne
underretter mere, eller det kan bero på noget helt tredje.
I bund og grund handler det om at få de rette underretninger på det rette tidspunkt. Min opfordring er
derfor at sætte underretninger på dagsordenen i kommunen – at tage stilling til, hvordan kommunen får
de rette underretninger på det rette tidspunkt. Det kan være ved at tage en snak på tværs af skoler,
daginstitutioner, sundhedsplejersker, socialforvaltningen osv. om, hvem der skal gøre hvad – og
hvornår. Og ved at blive opmærksom på, om der er nogen børn, som er særligt lette at spotte, mens
andre gemmer sig i en blind vinkel. Er der for eksempel skolebørn, der skulle have været underrettet
om allerede i børnehaven eller hos sundhedsplejen?
Brug underretningsstatistikken til at sammenligne med nabokommunerne, og bliv inspireret, hvis de gør
noget godt. Tag stilling til, hvorfor underretningerne i kommunen ser ud, som de gør. Og til, om de skal
se anderledes ud næste år.
Indlæg i Danske Kommuner. Udgivet i netavisen den 7. juni 2016 og i den trykte udgave den 9. juni 2016.