SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: EU-note fra Folketingets EU-konsulent og Folketingets Repræsentant i Bruxelles

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 34
Offentligt

Europaudvalget

EU-konsulenten og Folketingets Repræsentant i Bruxelles

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

29. oktober 2015

EU’s politiske prioriteter for 2016

Europa-Kommissionen har fremsat sit arbejdsprogram for 2016.

Nogle af de mest politisk interessante initiativer i programmet ser ud til at

blive mobilitetspakken, kapitalmarkedsunion, en europæisk indskydergaran-

tiordning, forsyningssikkerhed på elektricitet og gas, ophavsret, cirkulær

økonomi, en konsolideret europæisk selskabsskattebase, oprettelsen af en

europæisk kystbevogtning, revisionen EU’s af rammeafgørelse om terroris-

me samt gennemgangen af det fælles asylsystem i Dublinforordningen.

Europa-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, lancerede den 27.

oktober 2015 Kommissionens arbejdsprogram for 2016 i Europa-Parlamentet

i Strasbourg. Det skete i al stilfærdighed for ca. tyve medlemmer af Europa-

Parlamentet. Begivenheden var med andre ord ikke et stort tilløbsstykke,

hvilket utvivlsom skyldtes, at Parlamentet allerede var blevet hørt om Kom-

missionens arbejdsprogram forud for den officielle lancering .

Baggrunden for arbejdsprogrammets fremsættelse er dog alt andet en stilfær-

dig. EU’s aktuelle politiske dagsorden er præget af flygtninge og migrant-

strømmene, udfordringer med at tackle kriminalitet og terrorisme, gældskrisen

i Grækenland, eurokrisen og krisen i forhold til Ruslands fremfærd i Ukraine.

Intet er ved det sædvanlige i Den Europæiske Union. Timmermans lancerede

Se EU-note E3 af 8. oktober om Kommissionen letter of Intent fra den 9. september 2015.

1/12

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: EU-note fra Folketingets EU-konsulent og Folketingets Repræsentant i Bruxelles

således også arbejdsprogrammet under sloganet; ”there is no time for busi-

ness as usual”.

Kommissionen lover med arbejdsprogrammet at fremsætte 23 større initiativer

i 2016 , som skal bidrage til gennemførelsen af de ti overordnede politiske

prioriteter, som Juncker-Kommissionen fremlagde for perioden 2014-2019

ved dens tiltrædelse i juni 2014. De 23 initiativer dækker dog i flere tilfælde

over mere end et forslag. Det gælder f.eks. initiativet om gennemførelsen af

EU’s digitale indre marked, energiunionen, initiativet om bedre migrationssty-

ring og forslag om grænseforvaltning og initiativet om en mobilitetspakke.

Ligesom sidste år lægger Kommissionen op til at trække en række EU-

lovforslag tilbage, som der ikke er udsigt til, at Rådet og Parlamentet vil kunne

enes om i den nærmeste fremtid. Det drejer sig dog denne gang kun om 20

forslag mod 80 sidste år.

Derudover har Kommissionen som noget nyt fremlagt en liste på 17 allerede

fremsatte forslag, hvor den opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at sæt-

te fart på forhandlingerne, så forslagene hurtigt kan vedtages . Endelig fore-

slår Kommissionen, at i alt 27 EU-love i 2016 skal gennem det såkaldte RE-

FIT-program for at forenkle reglerne samt lette de administrative byrder for

virksomheder . Disse to lister vil ikke blive gennemgået i denne note.

Vi vil derimod kort gennemgå de vigtigste forslag, som Kommissionen forven-

ter at fremsætte i løbet af det kommende år samt de forslag som Kommissio-

nen har intention at trække tilbage. Afslutningsvist vil vi give et par smagsprø-

ver fra debatten i Europa-Parlamentet.

Hvad har Kommissionen i posen for 2016?

Gang i beskæftigelsen

Kommissionen lægger bl.a. op til, at arbejdsprogrammet for 2016 skal give

beskæftigelsen i EU et boost. EU lancerede allerede i 2013 det såkaldte ung-

Se oversigten over de 23 initiativer i bilag 1 til denne note. 23 er i øvrigt nøjagtigt det samme

antal, som Juncker-Kommissionen fremsatte i 2015. Der er dog tale om et forholdsvis lavt antal

i forhold til Barroso II Kommissionen, som i perioden 2009 til 2014 fremsatte i gennemsnit hele

130 initiativer om året.

Det drejer sig bl.a. om forslagene om nye databeskyttelsesregler, kvinder i børsnoterede virk-

somheders bestyrelser, en permanent mekanisme til fordeling af flygtninge i EU, PNR-

oplysninger, GMO-regler, mv.

Det drejer sig bl.a. om EU’s kemikalielovgivning i REACH, statsstøttereglerne, afrapporterings-

forpligtelserne i forbindelse med EU’s miljølovgivning og energiunionen, fødevarerlovgivningen,

mv.

2/1

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: EU-note fra Folketingets EU-konsulent og Folketingets Repræsentant i Bruxelles

domsbeskæftigelsesinitiativ, som skulle være med til at bekæmpe ungdoms-

arbejdsløshed blandt unge under 25 år.

Men EU har ifølge Kommissionen brug for en plan, som kan fremme livslang

investering i menneskers kvalifikationer, der kan ruste dem til at arbejde i et

samfund under forandring.

Kommissionen vil også fremlægge et initiativ, som handler om balancen mel-

lem arbejde og familieliv for udearbejdende forældre. Initiativet har bl.a. til

formål at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.

Endelig er der brug for sikre en hurtig gennemførelse af investeringsplanen

for Europa, så der kan komme gang i investeringerne og beskæftigelsen i EU.

Det skal navnlig ske gennem den nyoprettede Strategiske Fond for Europæi-

ske Investeringer (EFSI), som skal tiltrække private investeringer til finansie-

ring af bl.a. infrastruktur, uddannelse, forskning og vedvarende energi.

Cirkulær økonomi

Kommissionen vil inden årets udgang fremlægge et nyt forslag om fremme af

en såkaldt ”cirkulær økonomi”, som bl.a. skal sikre at vi bruger vores ressour-

cer mere fornuftigt, udformer vores produkter med henblik på genbrug og

genanvendelse og fastsætter ambitiøse mål for affaldsforebyggelse og gen-

anvendelse. Kommissionen trak i december 2014 den såkaldte affaldspakke

tilbage ved lanceringen arbejdsprogrammet for 2015 og lovede i den forbin-

delse at fremsætte et ambitiøst forslag om cirkulær økonomi inden udgangen

af 2015 .

Midtvejsevaluering af EU’s flerårige budget

Kommissionen planlægger en midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle

ramme for 2014-2020 i løbet af 2016. Den vil her bl.a. se på, hvordan midler-

ne bedre målrettes mod EU’s aktuelle udfordringer og prioriteter.

Der må også forudses en drøftelse af, om der er behov for en ændring af

EU’s finansieringssystem (EU’s såkaldt egne indtægter). Ifølge planen skal en

højniveaugruppe ledet af den tidligere italienske premierminister og EU-

kommissær Mario Monti fremlægge en rapport om dette spørgsmål i løbet af

2016. Kommissionen vil på den baggrund vurdere, om der er brug for en re-

form af EU’s finansieringssystem.

Forslaget der blev trukket tilbage var Kom(2014)397, som sigtede på at revidere en række

eksisterende affaldsdirektiver.

3/1

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: EU-note fra Folketingets EU-konsulent og Folketingets Repræsentant i Bruxelles

Et digitalt indre marked

Kommissionen vil i 2016 følge op på sin plan for gennemførelsen af et digitalt

indre marked, som blev lanceret i maj 2015 . Kommissionen vurderer, at et

fuldt udviklet digitalt indre marked kan generere op imod 250 mia. euro i yder-

ligere vækst i Europa og hundredtusindvis af arbejdspladser i EU.

Ifølge Kommissionen er der bl.a. brug for en yderligere ”europæisering” af

ophavsretsreglerne, hvorfor Kommissionen planlægger at fremlægge et

lovforslag om en ændring af ophavsretsreglerne inden udgangen af 2016.

Men allerede i løbet af december i år vil Kommissionen fremlægge sin vision

for en moderne europæiske tilgang til ophavsret i en meddelelse.

Kommissionen vil desuden i løbet af 2016 fremsætte lovgivningsforslag, som

skal hindre uberettiget geografisk blokeringer, så EU-borgerne bl.a. kan få

adgang til at se indhold købt i hjemlandet, er på rejse i udlandet. Det kan

f.eks. være deres nationale tv-kanaler eller abonnementer på streamingtje-

nester, musik, m.v.

Derudover påtænker Kommissionen også både at gennemgå og revidere

direktivet om audiovisuelle medietjenester og kabel- og satellitdirektivet og

forordningen om samarbejde om forbrugerbeskyttelse.

Endelig vil Kommissionen i 2016 foreslå en omfattende gennemgang af det

eksisterende regelsæt for telekommunikation samt stimulere væksten i den

digitale økonomi gennem initiativer om frie datastrømme (f.eks. mellem

udbydere af cloud-tjenester), en "europæisk datasky” og moms på elektronisk

handel.

Energi og klima

På energiområdet skal EU udmønte den strategiske ramme for Energiunio-

nen. Det skal bl.a. ske gennem fremsættelsen af forslag om udformningen af

elektricitets- og gasmarkeder.

Derudover skal EU tage yderligere skridt for at gennemføre energi- og klima-

politikken for 2030. Bl.a. vil Kommissionen i 2016 fremsætte et forslag om

byrdefordeling for sektorer uden for emissionshandelssystemet såsom trans-

port, landbrug, byggeri og affaldssektoren.

Se EU-note E-27 fra den 21. maj 2015.

4/1

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: EU-note fra Folketingets EU-konsulent og Folketingets Repræsentant i Bruxelles

Endelig vil Kommissionen i 2016 også fremlægge initiativer om bl.a. energi-

forsyningssikkerhed, vedvarende energi og energieffektivitet og en ny ud-

formning af energimarkedet i EU, som bl.a. skal sikre, at EU nå et sammen-

koblingsmål for elektricitet på 15 pct. inden 2030.

Et styrket indre marked for tjenesteydelser og kapital

Kommissionen vil allerede i denne uge fremsætte en strategi for det indre

marked, der skal virkeliggøre det uudnyttede potentiale for eksport af såvel

varer som tjenesteydelser.

Derudover ønsker Kommissionen at gennemføre et egentligt indre kapital-

marked for alle 28 EU-lande inden 2019 (kapitalmarkedsunionen), så det

bliver nemmere at investere på tværs af landegrænser og omkostningerne til

finansiering sænkes inden for EU. Kommissionen fremsatte en handlingsplan

for gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen den 30. september 2015 og vil i

forlængelse af denne plan bl.a. fremsætte konkrete lovforslag om bl.a. en

revision af prospektdirektivet, så det gøres lettere for virksomheder at skaffe

kapital.

Skattepolitik

Kommissionen ønsker at indføre en fair, effektiv og vækstvenlig selskabsbe-

skatning i EU, som betyder at virksomheder skal betale skat i det land, hvor

de tjener deres penge. Kommissionen vil i den forbindelse fremsætte et nyt

forslag om indførelsen af en obligatorisk konsolideret europæisk selskabs-

skattebase.

Kommissionen vil også fremsætte et forslag om moms og e-handel samt en

handlingsplan for en ny momsordning, som skal forbedre mulighederne for

bekæmpelse af momssvig.

Mobilitetspakke

Kommissionen vil inden årets udgang fremlægge den længe lovede pakke om

arbejdskraftens mobilitet i EU. Bl.a. skal pakken imødegå misbrug gennem

bedre koordinering og håndhævelse af EU-landenes sociale sikringssystemer

samt bekæmpe social dumping gennem en målrettet revision af EU’s direktiv

om udstationering af arbejdstagere.

Tættere økonomisk samarbejde

5/1

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: EU-note fra Folketingets EU-konsulent og Folketingets Repræsentant i Bruxelles

Kommissionen vil fremsætte en række konkrete initiativer, som skal øge den

makroøkonomiske koordinering i EU. F.eks. lægger Kommissionen op til en

”modernisering” af det europæiske semester, som blev indført tilbage i 2011.

Kommissionen foreslår bl.a., at det europæiske semester i højere grad skal

tage hensyn til den

overordnede europæiske dimension

og ikke kun se på

landespecifikke problemer . Derudover foreslår Kommissionen, at EU-

landene i 2016 i forbindelse med semesterproceduren skal lægge mere vægt

på beskæftigelses- og sociale hensyn. Det skal bl.a. ske ved at udvikle en

”europæisk søjle af sociale rettigheder”.

Endelig skal der ske en styrkelse og forenkling af den europæiske styring af

økonomien. Kommissionen foreslår bl.a., at EU-landene opretter et system af

nationale konkurenceevneråd, som kan bistå med uafhængig rådgivning om

landenes konkurrenceevne og konkurrenceevnerelaterede reformer samt et

europæisk rådgivende finanspolitisk råd.

Udbygget bankunion

Kommissionen foreslår, at EU skal udbygge den fælles bankunion med en

europæisk indskydergarantiordning, som kan supplere det fælles system til

afvikling af nødlidende banker og det europæiske banktilsyn i ECB. En fælles

indskydergarantiordning skal ifølge Kommissionen skabe et mere europæisk

system, som er uafhængigt af de enkelte stater. I første omgang skal syste-

met dog bygge på ”genforsikring”. Ordningen skal være obligatorisk for euro-

landene og åben for EU-landene uden for euroen. Forslaget ventes fremsat

inden årets udgang.

Flygtninge og migrantkrise

Kommissionen planlægger at fremsætte en række initiativer i 2016 for at

håndtere den aktuelle flygtninge- og migrantkrise. Kommissionen fremlagde

allerede den 9. september 2015 en migrationspakke, som bl.a. indeholder et

forslag om en permanent fordelingsmekanisme, som i krisesituationer skal

sikre en ligelig og fair fordeling mellem EU-landene af flygtninge. Pakken in-

deholder bl.a. også en handlingsplan for tilbagesendelse af ulovlige immigran-

ter samt et forslag om etableringen af en fælles EU-liste over sikre oprindel-

seslande.

Det Europæiske semester blev etableret i kølvandet på den økonomiske og finansielle krise

med henblik på at skabe en tættere samordning af EU-landenes økonomiske politikker og havde

navnlig til formål at sætte skub i de nødvendige økonomiske reformer i de enkelte EU-lande.

6/1

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: EU-note fra Folketingets EU-konsulent og Folketingets Repræsentant i Bruxelles

Kommissionen vil derudover inden årets udgang fremlægge et forslag om

overvågningen af EU’s ydre grænser. Bl.a. vil Kommissionen foreslå oprettel-

sen af en europæisk kystbevogtning, som skal bygge på en markant opgrade-

ring af EU’s grænseagentur Frontex.

Kommissionen vil derudover i 2016 gennemgå det fælles asylsystem i Dublin-

forordningen og fremlægge forslag om revision af dette samt et forslag om

indførelsen af et system for genbosættelser i EU af anerkendte flygtninge fra

nærområderne, så de, der har brug for beskyttelse, kan få sikker adgang ind i

EU, uden at de skal risikere deres liv i hænderne på menneskesmuglere.

Kommissionen vil også fremlægge et forslag om en ny tilgang til lovlig ind-

vandring. Det skal bl.a. ske gennem en revision af direktivet om det europæi-

ske ”bluecard”, som sigter på at regulere indrejse- og opholdsbetingelser for

tredjelandsstatsborgere i EU med henblik på at tiltrække højt kvalificeret ar-

bejdskraft .

Øvrige forslag om retlige og indre anliggender

Kommissionen planlægger også at fremsætte forslag om en revision af ram-

meafgørelsen om terrorisme, bedre regler for skydevåben og om bekæmpel-

se af svig ved kontantløse betalinger.

Frihandelsaftale med USA og Asien-Stillehavsregionen

Inden for handelspolitikken vil Kommissionen i 2016 give topprioritet til, at EU

skal opnå fremskridt i forhandlingerne om frihandelsaftalen med USA (TTIP).

Det skal bl.a. ske gennem en fair og afbalanceret aftale med amerikanerne –

med en ny tilgang til investeringsbeskyttelse. Kommissionen foreslog i sep-

tember et nyt investeringsdomstolssystem for tvistbilæggelse mellem investo-

rer og stater, som i øjeblikket behandles i Rådet og Parlamentet.

Derudover vil EU opprioritere samarbejdet med Asien-Stillehavsregionen

gennem en frihandelsaftale med Japan og en investeringsaftale mellem EU

og Kina. Endelig vil Kommissionen bede om bemyndigelse til at indlede for-

handlinger om frihandelsaftaler med bl.a. Australien og New Zealand samt

med Filippinerne og Indonesien, når betingelserne er til det.

EU som stærkere global aktør

Det europæiske ”bluecard” er en pendant til det amerikanske greencard og findes reguleret i

EU-direktiv 2009/50. Danmark er ikke bundet af direktivet pga. af det danske retsforbehold. Di-

rektivet kan findes her:

http://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32009L0050&from=EN

7/1

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: EU-note fra Folketingets EU-konsulent og Folketingets Repræsentant i Bruxelles

Kommissionen ønsker at gøre EU til en stærkere aktør på den globale scene.

Det skal bl.a. ske gennem en revision af den europæiske sikkerhedsstrategi,

som blev vedtaget tilbage i 2003 af EU’s stats- og regeringschefer. EU’s

udenrigs- og sikkerhedspolitiske kurs skal være klarere og EU skal ifølge

Kommissionen have større muligheder for at opstille prioriteter og træffe valg.

Kommissionen vil også fremlægge en ny politisk ramme for post-Cotonou,

som kan være styrende for EU’s relationer med landene i Afrika, Vestindien

og Stillehavsområdet (AVS).

Endelig vil Kommissionen arbejde på at konkretisere udvidelsesperspektivet

for de europæiske lande, der har opnået status som kandidatlande. I den

forbindelse vil Kommissionen styrke EU’s partnerskab med Tyrkiet bl.a. ved at

gennemføre handlingsplanen for migration og modernisere toldunionen.

De nationale parlamenters rolle

Det har været rygtet et stykke tid, at Kommissionens arbejdsprogram ville

indeholde et initiativ om nationale parlamenter. Arbejdsprogrammet er dog ret

beskedent, hvad det angår. Kommissionen tilkendegiver blot, at den planlæg-

ger at udbygge den eksisterende dialog med EU-landenes nationale parla-

menter yderligere i 2016, så de nationale parlamenter kan få en markant

stemme i den europæiske beslutningsproces. Kommissionen kommer ikke

nærmere ind på, hvad det mere konkret betyder.

II.

Tilbagetrukne forslag

Kommissionen foreslår, at 20 allerede fremsatte EU-lovforslag trækkes tilbage

i 2016 . Det drejer sig ifølge Kommissionen om forslag, hvor der ikke er udsigt

til, at de vil blive vedtaget af Rådet og Parlamentet i den nærmeste fremtid.

Men det kan også være forslag, som Kommissionen vurderer ikke er i over-

ensstemmelse med Juncker-Kommissionens ti overordnede politiske prioriter

for perioden 2014-2019.

Det drejer sig bl.a. om forslagene om at vedtage en fælles konsolideret sel-

skabsskattebase, indførelsen af en fælles skat på finansielle transaktioner.

Se Kom(2015)610 – Anneks 4.

8/1

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: EU-note fra Folketingets EU-konsulent og Folketingets Repræsentant i Bruxelles

Nogle af forslagen trækkes dog kun tilbage med henblik på at Kommissionen

kan fremlægge et nyt revideret forslag. Det gælder f.eks. forslaget om en

fælles konsolideret selskabsskattebase.

Før Kommissionen formelt trækker forslagene tilbage, har den dog lovet at

konsultere Europa-Parlamentet. Der vil dog næppe være problemer her, idet

Europa-Parlamentet denne gang er blevet hørt inden programmet blev offent-

liggjort.

III.

Hovedpunkter fra debatten i plenarforsamlingen

Europa-Parlamentet havde en kort og udramatisk debat om Kommissionens

arbejdsprogram den 27. oktober efter, at Frans Timmermans havde præsen-

teret programmet.

Nedenfor gengives at udvalg af de vigtigste synspunkter fra de politiske grup-

pers ordfører.

József

Szájer (PPE, HU)

hilste arbejdsprogrammet velkommen. Han roste

Kommissionens tilgang med klare prioriteter samt fokus på implementering,

konsekvensanalyser og kontrol med overholdelsen af proportionalitets- og

nærhedsprincippet. Han opfordrede Kommissionen til at fokusere på at for-

enkle lovgivningen og sikre mobilitet og fleksibilitet på arbejdsmarkedet, her-

under bedre uddannelse og jobmuligheder for unge samt færdiggørelse af

energiunionen og det digitale indre marked.

Maria João Rodrigues (S&D, PT)

nævnte, at den største udfordring er at

finde en løsning på flygtningekrisen og at forhindre en humanitær krise. Her-

udover er det væsentligt, at EU beskytter Schengen-området og fastholder en

egentlig grænse- og immigrationspolitik. Hun efterspurgte ligeledes en ajour-

føring af 2020-strategien med fokus på en cirkulær økonomi med bedre an-

vendelse af ressourcer samt en revision af budgetinstrumenterne. Hun udtryk-

te endelig bekymring over medlemsstaternes ”kapløb mod bunden” om socia-

le rettigheder og støttede Kommissionens forslag om en social søjle i EU.

For Vicky Ford (ECR, GB)

var det EU’s vigtigste opgave at skabe rammer,

der fremmer vækst, handel og beskæftigelse. Lovgivning bør derfor vurderes

efter dets konsekvenser for virksomhederne, og hun advarede i den forbindel-

se Kommissionen mod at følge venstrefløjens anbefalinger. Hun tilføjede, at

de sociale rettigheder bør være medlemsstaternes kompetenceområde.

9/1

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: EU-note fra Folketingets EU-konsulent og Folketingets Repræsentant i Bruxelles

Sophie In ’t Veld (ALDE, NL)

var overordnet positiv - blandt andet i forhold til

Kommissionens ambition om at skabe en bedre balance mellem arbejds- og

familieliv. Dog fremhævede hun, at Kommissionens arbejdsprogram mangle-

de at italesætte antiterrorisme og sikkerhed, antidiskrimination samt en meka-

nisme for fundamentale og grundlæggende rettigheder.

Michels (GUE/NGL)

kritiserede Kommissionen for ikke at bruge arbejdspro-

grammet til at reformere EU og fjerne de sociale uligheder. Der er grobund

for, at de fælles europæiske løsninger afvises af borgerne og endda medfører

racisme.

Philippe Lamberts (Verts/ALE, BE)

roste Kommissionen for at reagere hur-

tigt og beslutsomt i forhold til flygtningekrisen. Omvendt kritiserede han Kom-

missionen for ikke at være ambitiøs og effektiv nok, når det kom til løsninger

på social dumping, miljøstandarder og forslaget om en automatisk udveksling

af skatteafgørelser i medlemslandene.

David Borrelli (EFDD, IT)

fremhævede, at Volkswagen-sagen har vist, at der

er behov for overvågning og strengere regler for større koncerner. Han anbe-

falede, at Kommissionen fokuserede på handelsaftaler, herunder TTIP, for-

holdet til Kina og ISIS.

Matteo Salvini (ENF, IT)

mente, at de mange tomme sæder i Plenarsalen

indikerede et mislykket samarbejde. Samtidig kritiserede han, at EU beder

Italien og andre lande om ”at knække halsen” i bestræbelserne på at støtte

immigrationsstrømmene. I stedet bør Kommissionen fokusere på den stigen-

de fattigdom i EU, eksempelvis i Grækenland, ved at stille mikrolån til rådig-

hed for borgere og virksomheder.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen (3695) & Klaus Andersen (11168)

10/

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: EU-note fra Folketingets EU-konsulent og Folketingets Repræsentant i Bruxelles

Bilag 1: De 23 nøgleinitiativer for 2016

1. En ny kompetencedagsorden for Europa

2. En ny start for arbejdende forældre

3. En pakke om cirkulær økonomi

4. Revision af den flerårige finansielle ramme 2014-2020

5. De næste skridt frem mod en bæredygtig fremtid for Europa

6. Gennemførelse af strategien for det digitale indre marked

7. En pakke om energiunionen

8. En pakke om arbejdskraftmobilitet

9. Opfølgning af strategien for det indre marked

10. En europæisk forsvarshandlingsplan

11. En momshandlingsplan

12. En selskabsbeskatningspakke

13. En rumstrategi for Europa

14. En søjle for sociale rettigheder

15. En europæisk indskudsgarantiordning / gennemførelse af bankunionen

16. Opfølgning af handels- og investeringsstrategien

17. Gennemførelse af den europæiske sikkerhedsdagsorden

18. En pakke om bedre migrationsforvaltning

19. En pakke om grænseforvaltning

20. Rammen efter Cotonou

21. Kapacitetsopbygning i sikkerhedssektoren

22. Kommissionens bidrag til den globale strategi

23. Forslag til en interinstitutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister

11/

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 34: EU-note fra Folketingets EU-konsulent og Folketingets Repræsentant i Bruxelles

12/