SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 339
Offentligt

UDKAST

”

Forslag

Enhed

Forvaltningsjura

Sagsbehandler

Henrik Villum

Jensen/Martin

Vangsøe Olsen

Sagsnr.

2015 - 3224

Doknr.

340692

Dato

27-06-2016

til

Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse

(Befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer ved foretagelse af bor-

gerlige vielser og målretning af Statsforvaltningens udvælgelse af tilsynssager)

§1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, foreta-

ges følgende ændringer:

Efter § 16 e indsættes i lovens kapitel II:

»§

16 f.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde befordringsgodtgørelse til med-

lemmer af kommunalbestyrelsen, der foretager borgerlige vielser, jf. § 18, stk. 1 og 2, i

lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.«

§ 48 a

affattes således:

»§

48 a.

Statsforvaltningen beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en

tilsynssag.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2.

§ 48 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på hen-

vendelser, der er modtaget før lovens ikrafttræden. For sådanne henvendelser finder

de hidtil gældende regler anvendelse.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Befordringsgodtgørelse ved kommunalbestyrelsesmedlemmers foretagelse af

borgerlige vielser

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Reglerne om borgerlige vielser i ægteskabsloven

2.1.1.2. Reglerne om befordringsgodtgørelse i lov om kommunernes styrelse

2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Målretning af Statsforvaltningens sagsudvælgelse som led i kommunaltilsynet

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Det kommunale tilsyns formål og funktion

2.2.1.2. Det kommunale tilsyns kompetence

2.2.1.3. Statsforvaltningens sagsudvælgelse

2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget består af to dele; befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmed-

lemmer ved foretagelse af borgerlige vielser og målretning af Statsforvaltningens ud-

vælgelse af tilsynssager.

Den del af lovforslaget, der omhandler befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrel-

sesmedlemmer ved foretagelse af borgerlige vielser, har til formål at understøtte, at

kommunalbestyrelsesmedlemmer fortsat ønsker at påtage sig dette hverv, således at

borgmesteren ikke i videre omfang i stedet er henvist til at bemyndige ansatte i kom-

munen til at foretage borgerlige vielser. Dette gøres ved at skabe hjemmel til, at en

kommunalbestyrelse kan beslutte at yde befordringsgodtgørelse til kommunalbesty-

relsesmedlemmer, der foretager borgerlige vielser.

Der er ikke i dag hjemmel til, at en kommune kan yde befordringsgodtgørelse til kom-

munalbestyrelsesmedlemmer, der foretager borgerlige vielser.

KL blev som følge af en udtalelse fra det daværende Økonomi- og Indenrigsministeri-

um i efteråret 2014 opmærksom på den manglende hjemmel. KL oplyste i den forbin-

delse, at hovedparten af landets kommuner i en lang årrække har administreret i tiltro

til, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der foretager borgerlige vielser, kan modtage

befordringsgodtgørelse i forbindelse med udøvelsen af dette hverv. Med den foreslåe-

de lovændring kan en sådan tidligere administrativ praksis blive lovliggjort.

Den del af lovforslaget, som omhandler Statsforvaltningens sagsudvælgelse som led i

kommunaltilsynet, har til formål at give Statsforvaltningen bedre mulighed for at mål-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

rette sit tilsyn mod de sager, som Statsforvaltningen finder mest betydningsfulde ud

fra en overordnet vurdering af betydningen for kommuner og regioner i et bredere

perspektiv.

Det sker ved at give Statsforvaltningen mere fleksible rammer ved vurderingen af, om

der er anledning til at rejse en tilsynssag. Statsforvaltningen har som anført i lovbe-

mærkningerne til det lovforslag, der ligger til grund for den gældende bestemmelse, i

dag

pligt

til se nærmere på alle ulovligheder, som ikke er bagatelagtige, og som har

betydning for retstilstanden i dag.

Lovforslaget er en del af opfølgningen på den kritik af Statsforvaltningens tilsyn med

kommunerne, som statsrevisorerne fremkom med i forbindelse med beretning nr.

12/2015 om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne. Statsrevisorerne kritiserede

bl.a. Statsforvaltningens sagsbehandlingstid, samt at Statsforvaltningen ikke i højere

omfang prioriterer sager ud fra væsentlighed og risiko.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Befordringsgodtgørelse ved kommunalbestyrelsesmedlemmers foretagelse af

borgerlige vielser

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Reglerne om borgerlige vielser i ægteskabsloven

Det fremgår af § 18, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1818 af 23. december 2015, at borgerlige vielser foretages af

kommunalbestyrelsens formand. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform

med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan

kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at vielser skal fore-

tages af et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand. I det følgende anven-

des udtrykket borgmesteren som betegnelse for den borgerlige vielsesmyndighed.

Efter lovens § 18, stk. 2, kan borgmesteren bemyndige en eller flere personer til på sit

ansvar at foretage vielser. Det fremgår af § 12 i bekendtgørelse nr. 1857 af 23. de-

cember 2015 om indgåelse af ægteskab, at bemyndigelse kun kan meddeles til ansat-

te i kommunens administration og til medlemmer af kommunalbestyrelsen i kommu-

nen.

Efter § 18, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning foretages borgerlig viel-

se i kommunen på det sted, som borgmesteren har anvist hertil. Borgmesteren kan

dog tillade, at en vielse foretages et andet sted i Danmark, dog ikke på Færøerne eller

i Grønland. Det fremgår af § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1857 af 23. december

2015 om indgåelse af ægteskab, at vielsen foretages uden udgift for parterne. Tillades

vielse foretaget på et andet sted end normalt, jf. § 18, stk. 3, i lov om ægteskabs ind-

gåelse og opløsning, kan det dog kræves, at parterne betaler udgifterne i forbindelse

hermed.

Der er ikke i ægteskabsloven eller i regler udstedt i medfør af ægteskabsloven hjem-

mel til, at en kommunalbestyrelse kan yde befordringsgodtgørelse til medlemmer af

kommunalbestyrelsen, som foretager borgerlige vielser.

2.1.1.2. Reglerne om befordringsgodtgørelse i lov om kommunernes styrelse

Den almindelige hjemmel til ydelse af befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrel-

sesmedlemmer findes i § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015. Det fremgår af bestemmelsen, at der i forbindelse

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

med deltagelse i møder m.v. efter lovens § 16, stk. 1, litra a - f, ydes befordringsgodt-

gørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Det fremgår endvidere af lovens § 16, stk. 11, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at

yde bl.a. befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer i forbindelse

med udførelse af aktiviteter omfattet af lovens § 16, stk. 1, litra g, som omfatter udfø-

relse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-f nævnte møder m.v.

Borgmesterens udøvelse af vielsesmyndighed, herunder borgmesterens foretagelse

af borgerlige vielser, er ikke en kommunal funktion, der udøves efter valg af eller an-

modning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. De kompetencer, som i ægte-

skabsloven er tillagt borgmesteren, er endvidere ikke en del af den kommunale for-

valtning. Der er tale om statslige øvrighedsforretninger, som borgmesteren varetager

ved siden af sine kommunale funktioner.

På den baggrund er et kommunalbestyrelsesmedlems foretagelse af borgerlige vielser

ikke omfattet af de nævnte møder m.v. i § 16, stk. 1, litra a - f, i lov om kommunernes

styrelse. Der henvises herved til det daværende Økonomi- og Indenrigsministeriums

udtalelse af 21. oktober 2014 (opdateret den 5. januar 2015).

Der er således ikke i § 16, stk. 10, litra a, eller § 16, stk. 11, i lov om kommunernes

styrelse hjemmel til, at en kommunalbestyrelse kan yde befordringsgodtgørelse til

medlemmer af kommunalbestyrelsen, som foretager borgerlige vielser.

Der findes ikke herudover anden hjemmel, hvorefter der i dag kan ydes befordrings-

godtgørelse til medlemmer af kommunalbestyrelsen, som foretager borgerlige vielser.

2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

En borgerlig vielse foretages i dag af borgmesteren og af ansatte i kommunens admi-

nistration og medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er bemyndiget dertil.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2015 blev foretaget 16.506 borgerlige vielser.

Der er således tale om en opgave af et ikke ubetydeligt omfang.

Ministeriet er ikke i besiddelse af tal, som viser, i hvilket omfang disse borgerlige viel-

ser er foretaget af borgmesteren selv, øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen

eller af ansatte i kommunens administration.

Kommunalt ansatte, som foretager borgerlige vielser, har i dag mulighed for at få be-

fordringsgodtgørelse som led i deres ansættelsesforhold i kommunen.

For at understøtte, at kommunalbestyrelsesmedlemmer fortsat ønsker at påtage sig

dette hverv, således at borgmesteren ikke i videre omfang i stedet er henvist til at

bemyndige ansatte i kommunen til at foretage borgerlige vielser, foreslås det, at der

skabes mulighed for, at den enkelte kommunalbestyrelse selv kan beslutte, hvorvidt

der skal ydes befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer i forbindel-

se med varetagelse af hvervet eller ej. Herved skabes der mulighed for, at den tidlige-

re administrative praksis i den enkelte kommune henholdsvis genoptages eller opret-

holdes på baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen fremover skal kunne træffe beslutning om at

yde befordringsgodtgørelse til medlemmer af kommunalbestyrelsen, der foretager

borgerlige vielser efter § 18, stk. 1 og 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

Det er således overladt til den enkelte kommunalbestyrelse selv at bestemme, om

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

kommunalbestyrelsen ønsker at udnytte denne hjemmel.

Det forudsættes, at beslutningen træffes generelt og er gældende for alle medlemmer

af kommunalbestyrelsen, som foretager borgerlige vielser.

Omkostningerne til befordringsgodtgørelse afholdes af kommunens kasse.

Tillades vielse foretaget på et andet sted end normalt, jf. § 18, stk. 3, i lov om ægte-

skabs indgåelse og opløsning, kan det dog kræves, at parterne betaler udgifterne i

forbindelse hermed, jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1857 af 23. december 2015

om indgåelse af ægteskab. I sådanne tilfælde er der hjemmel til, at parterne betaler

merudgifter til befordringsgodtgørelse til det kommunalbestyrelsesmedlem, som fore-

tager vielsen.

2.2. Målretning af Statsforvaltningens udvælgelse af tilsynssager

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Det kommunale tilsyns formål og funktion

Efter § 82 i grundloven ordnes kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt

at styre deres anliggender ved lov. Det følger således af bestemmelsen, at kommu-

nerne er underlagt et statsligt tilsyn.

Det statslige tilsyn med kommunerne består af statens sektortilsyn, som statslige re-

kurs- eller tilsynsmyndigheder udøver inden for de forskellige lovgivningsområder, og

det almindelige statslige tilsyn, som Statsforvaltningen udøver i henhold til lov om

kommunernes styrelse og regionsloven.

Det almindelige statslige tilsyn med kommunerne og regionerne - det kommunale

tilsyn - varetages af Statsforvaltningen med Social- og Indenrigsministeriet som øver-

ste tilsynsmyndighed.

Det kommunale tilsyn har ifølge Klagereformudvalgets betænkning nr. 1395/2000 om

statens tilsyn med kommunerne, Kapitel IV, afsnit D.1., et dobbelt formål; dels at vare-

tage almene samfundsinteresser, dels at beskytte de enkelte borgere mod overgreb.

Det fremgår af betænkningen, at den almindelige legalitetskontrol med kommunalfor-

valtningen, som tilsynet varetager, har til formål at overvåge, at kommunerne og regi-

onerne varetager deres opgaver på en lovlig måde. Dette formål vil i vidt omfang være

sammenfaldende med den enkelte borgers interesse i, at netop han eller hun får de

rettigheder, ydelser m.v., som den pågældende efter lovgivningen har krav på. Det

kommunale tilsyn skal således også varetage den enkelte borgers interesse i det om-

fang, lovgivningen er udtryk for en varetagelse af en sådan interesse.

Sammenfattende er det efter Klagereformudvalgets opfattelse tilsynets formål at over-

våge, at kommunerne og regionerne handler i overensstemmelse med lovgivningen,

når kommunerne og regionerne udøver den magt, der følger af, at de er offentlige

forvaltningsmyndigheder.

Social- og Indenrigsministeriet kan tilslutte sig Klagereformudvalgets opfattelse.

2.2.1.2. Det kommunale tilsyns kompetence

Reglerne om Statsforvaltningens og Social- og Indenrigsministeriets tilsyn er fastsat i

§§ 47-48 a og §§ 52-53 a i lov om kommunernes styrelse.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

Bestemmelserne om det kommunale tilsyn finder tilsvarende anvendelse for regioner-

ne, jf. §§ 30 og 31 i regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 9. juni 2015.

De nævnte bestemmelser blev indsat ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 på baggrund af

Klagereformudvalgets betænkning nr. 1395/2000 om statens tilsyn med kommunerne.

Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der

særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. § 48, stk. 1, i lov om kommunernes sty-

relse. Kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af den lovgivning, som særligt

gælder for offentlige myndigheder, er også omfattet af Statsforvaltningens tilsynskom-

petence.

Statsforvaltningen fører ikke tilsyn med, at kommunerne overholder ansættelsesretlige

regler, jf. § 48, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

Statsforvaltningens tilsyn viger, såfremt der er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed,

som kan tage stilling til den pågældende sag, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommunernes

styrelse. Er den særlige myndighed forhindret i at behandle den pågældende sag af

formelle grunde, er Statsforvaltningen ikke afskåret fra at udøve sin tilsynsfunktion.

Ved sager, der behandles af særlige klage- eller tilsynsmyndigheder, kan Statsforvalt-

ningens såkaldte fogedfunktion dog fortsat være aktuel.

Fogedfunktionen indebærer, at Statsforvaltningen, når det er påkrævet, vil kunne på-

lægge en kommune eller region, der nægter at efterleve en bindende afgørelse fra en

særlig klage- eller tilsynsmyndighed, at gøre dette. Fogedfunktionen kan også være

aktuel, hvis en kommune eller region ikke svarer på anmodninger om oplysninger fra

den særlige tilsyns- eller klagemyndighed.

Statsforvaltningen har som led i fogedfunktionen om fornødent mulighed for at træffe

afgørelse om tvangsbøder til de medlemmer af kommunalbestyrelsen eller regionsrå-

det, der er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet undlader at udfø-

re en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, jf. § 50 b i lov

om kommunernes styrelse. Statsforvaltningen vil som led i udøvelsen af fogedfunktio-

nen være forpligtet til at lægge klage- eller tilsynsmyndighedens bindende afgørelse til

grund, medmindre afgørelsen er behæftet med en åbenbar og væsentlig mangel.

Statsforvaltningen vil selvstændigt skulle tage stilling til, om betingelserne for at på-

lægge tvangsbøder er opfyldt, jf. § 50 b i lov om kommunernes styrelse, samt om an-

vendelse af tvangsbøder er påkrævet, eller om andre mindre indgribende foranstalt-

ninger først bør tages i anvendelse.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovens § 48 i det lovforslag, der

lå til grund for lov nr. 381 af 28. maj 2003 (Lovforslag L 188 af 13. marts 2003, Folke-

tingstidende 2002-03, Tillæg A, side 5689ff).

2.2.1.3. Statsforvaltningens sagsudvælgelse som led i kommunaltilsynet

Det følger af ordlyden af § 48 a i lov om kommunernes styrelse, at Statsforvaltningen

selv beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 på baggrund af Klagere-

formudvalgets betænkning nr. 1395/2000 om statens tilsyn med kommunerne.

Af afsnit 5.2. i de almindelige bemærkninger til det lovforslag, der lå til grund for lov nr.

381 af 28. maj 2003 (Lovforslag L 188 af 13. marts 2003, Folketingstidende 2002-03,

Tillæg A, side 5658), fremgår bl.a. følgende:

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

”Det er

Klagereformudvalgets

opfattelse, at det følger af kommunaltilsynets formål og karakter,

at sager rejses af egen drift. En henvendelse til tilsynsmyndigheden fra en part i en kommunal

sag bør efter udvalgets opfattelse ikke i sig selv indebære, at tilsynsmyndigheden skal realitets-

behandle sagen. Det bør efter udvalgets opfattelse være karakteren af de oplysninger, der

foreligger for tilsynsmyndigheden, der skal være afgørende for, om tilsynsmyndigheden kan

eller skal undersøge en sag nærmere.

På den baggrund foreslår udvalget, at der i lov om kommunernes styrelse medtages en be-

stemmelse, der kodificerer, at det er tilsynsmyndigheden, der beslutter, om en sag giver anled-

ning til nærmere undersøgelse.

Der henvises til betænkning nr. 1395/2000, side 234 - 236.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

er enigt i Klagereformudvalgets opfattelse, og lovforslaget er

affattet i overensstemmelse hermed. De kommunale tilsynsmyndigheder er ikke klageinstanser,

og en henvendelse til kommunaltilsynet skal ikke medføre et retskrav på at få henvendelsen

realitetsbehandlet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at det er i bedst overensstemmel-

se med varetagelsen af tilsynsopgaven, at tilsynsmyndigheden selv kan tage stilling til, om der

er grundlag for at iværksætte nærmere undersøgelser. Det fremgår derfor udtrykkeligt af lov-

forslaget, at statsamtmanden selv beslutter, om en sag giver anledning til nærmere undersøgel-

se.

Tilsynsmyndigheden har i visse tilfælde en initiativpligt. Ved initiativpligt forstås, at tilsynsmyn-

digheden har en pligt til at undersøge sagen nærmere. Initiativpligten indtræder, når der forelig-

ger oplysninger, som giver grund til at antage, at der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed,

som ikke er bagatelagtig. Karakteren af de oplysninger, der foreligger for tilsynsmyndigheden er

således afgørende for initiativpligtens indtræden. Der gælder ikke en pligt til at undersøge sa-

gen nærmere, hvis det omhandlede spørgsmål ikke har aktuel retlig betydning. Lovforslaget

indebærer ikke en ændring af tilsynsmyndighedens initiativpligt i forhold til i dag.”

Af forarbejderne til § 48 a (Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, side 5693-5694)

fremgår følgende:

”

Det følger af bestemmelsen, at det som hidtil er statsamtmanden, der - på baggrund af de

foreliggende oplysninger - beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag.

Med bestemmelsen slås fast, at kommunaltilsynets sager rejses af egen drift. Dette følger af

kommunaltilsynets formål og karakter. Det er ofte henvendelser fra borgere, herunder en part i

en kommunal sag, eller andre, der får tilsynsmyndigheden til at overveje, hvorvidt der er til-

strækkeligt grundlag for at rejse en sag. En henvendelse fra en borger, herunder en part i en

kommunal sag, er imidlertid hverken en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning for, at til-

synsmyndigheden kan rejse en sag.

Det afgørende for, om tilsynsmyndigheden har pligt til at undersøge sagen nærmere, er, om der

foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at der er vis sandsynlighed for en ulovlig-

hed, som ikke er bagatelagtig.

Der er ikke pligt til at undersøge spørgsmål, der ikke har betydning for retstilstanden i dag. Selv

om hverken den gældende kommunestyrelseslov eller lovforslaget indeholder en fristbestem-

melse, kan en sags alder således i sig selv have betydning for vurderingen af, om statsmanden

bør rejse en sag.

Bestemmelsen ændrer ikke den gældende retstilstand, og statsamtmanden vil således fortsat

have mulighed for at afvise at realitetsbehandle henvendelser, der ikke er tilstrækkeligt under-

byggede

.”

Statsforvaltningen har således efter de gældende regler pligt til at undersøge en sag

nærmere, såfremt Statsforvaltningen bliver bekendt med oplysninger, der giver grund

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

til at antage, at der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig,

og som har betydning for retstilstanden i dag.

Hvorvidt en ulovlighed må anses for bagatelagtig, skal afgøres ved en konkret vurde-

ring i hvert enkelt tilfælde ud fra karakteren af de oplysninger, der foreligger for Stats-

forvaltningen.

2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Det kommunale tilsyn, som varetages af Statsforvaltningen med ministeriet som øver-

ste tilsynsmyndighed, er en følge af grundlovens bestemmelse om, at kommunerne er

underlagt et statsligt tilsyn.

Det kommunale tilsyn kan behandle sager inden for en række områder, som både har

stor betydning for kommuner og regioner, organisationer, foreninger og borgere m.fl.,

og hvor der ikke er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til den

pågældende sag.

Det kommunale tilsyn har således en vigtig rolle i forhold til statens – og dermed også

som afledt konsekvens de enkelte borgeres – interesse i kommunernes og regioner-

nes overholdelse af lovgivning inden for en række områder.

Statsforvaltningen skal målrette sine ressourcer mod de sager, hvor det har størst

betydning i forhold til formålet med tilsynet.

Derfor er det efter ministeriets opfattelse vigtigt, at Statsforvaltningen har rammer,

som sikrer, at Statsforvaltningen bedst muligt kan varetage sin rolle som statens lega-

litetstilsyn med kommuner og regioner.

Med de gældende lovmæssige bindinger for sagsudvælgelsen er Statsforvaltningen

forpligtet til at anvende ressourcer på alle sager, der giver grund til at antage, at der er

en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og som har betydning

for retstilstanden i dag.

Statsforvaltningen kan således f.eks. ikke inddrage, om der på baggrund af konstate-

ringen af den mulige ulovlighed må antages at være grundlag for at give en organisa-

tion eller en borger en bedre retsstilling, dvs. om Statsforvaltningens undersøgelser og

behandling af sagen har reel betydning for den organisation eller borger, der er util-

freds. En undersøgelse og behandling af sådanne sager kan i praksis have den nega-

tive effekt, at der opstår forventninger hos organisationen eller borgeren om resultater,

der ikke er grundlag for på trods af eventuelle undersøgelser, som Statsforvaltningen

efter gældende regler kan være forpligtet til at foretage.

En del af Statsforvaltningens ressourcer bruges derfor i dag på at undersøge og be-

handle sager, som ikke vurderes at have større og generel betydning for kommuner

og regioner, og som reelt kun i begrænset omfang er en hjælp i forhold til de berørte

borgere.

Kombineret med det forholdsvis store antal sager medfører det videre, at Statsforvalt-

ningen opleves primært som reagerende i konkrete enkeltsager, uden at de enkelte

udtalelser nødvendigvis har en mere aktuel og fremadrettet betydning for en bredere

kreds af kommuner.

De gældende lovmæssige bindinger understøtter således ikke hensigtsmæssigt Stats-

forvaltningens rolle som statens legalitetstilsyn med kommuner og regioner.

Det foreslås derfor at give Statsforvaltningen mere fleksible rammer for Statsforvalt-

ningens sagsudvælgelse i forbindelse med det kommunale tilsyn.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

Med lovforslaget vil Statsforvaltningen få bedre mulighed for at målrette tilsynet mod

de sager, som ud fra de overordnede formål med det kommunale tilsyn har størst

betydning for kommunerne og regionerne, dvs. hvor der er størst behov for, at Stats-

forvaltningen sætter ind i forhold til det overordnede formål med tilsynet.

Ved at give Statsforvaltningen mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen vil Stats-

forvaltningen få mulighed for at operere mere effektivt i forhold til sager af navnlig

tværgående og generel karakter. Tilsynet vil kunne agere mere proaktivt i forhold til

sager og spørgsmål af denne karakter. Tilsynet vil dermed kunne påtage sig en større

og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af lovligheden af kommunernes og regioner-

nes aktiviteter.

Det vil kunne understøtte, at det kommunale tilsyn får en større rækkevidde inden for

de områder af kommunernes og regionernes opgavevaretagelse, som falder inden for

det kommunale tilsyn.

Med lovforslaget vil Statsforvaltningen endvidere i højere grad få mulighed for at priori-

tere at tage sager op til behandling på eget initiativ. F.eks. vil Statsforvaltningen kunne

vælge at tage sager op til behandling, hvor den eller de involverede ikke selv har til-

strækkelige ressourcer eller overskud til at rejse en sag over for Statsforvaltningen,

eller hvor den eller de involverede uberettiget har opnået nogle fordele, som de på-

gældende derfor ikke har anledning til at gå videre med. Lovforslaget vil samtidig give

Statsforvaltningen bedre mulighed for at behandle de sager, der tages op til behand-

ling, hurtigere.

Med mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen vil Statsforvaltningen herudover i

videre omfang få mulighed for at tage initiativ til mere aktivt at følge op på eventuelle

generelle spørgsmål i kommuner og regioner, som efter Statsforvaltningens opfattelse

giver anledning til at undersøge lovmæssigheden af kommunernes og regionernes

virksomhed. Statsforvaltningen vil ved sine overvejelser om, hvordan der kan følges

op, være underlagt det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Det

betyder, at Statsforvaltningen ved et valg mellem flere reaktioner skal vælge den reak-

tion, som set i forhold til formålet i det konkrete tilfælde er mindst indgribende og sam-

tidig hensigtsmæssig for at opnå et ønskeligt resultat.

Opfølgningen kan f.eks. ske i form af generelle breve eller informationer til alle kom-

muner og/eller regioner. Dermed vil Statsforvaltningen i højere grad kunne prioritere

forebyggelse af, at der sker (yderligere) ulovligheder i kommunerne og regionerne,

ligesom Statsforvaltningen i yderligere omfang kan understøtte en bedre tilrettelæg-

gelse af Statsforvaltningens sagsbehandling på en mere smidig måde end i dag.

Det vil komme staten, kommuner, regioner, organisationer, foreninger, borgere m.fl.,

der er involveret i sagen, eller som i øvrigt er påvirket af sagen, til gavn.

Ministeriet er opmærksomt på, at mere fleksible rammer for Statsforvaltningens sags-

udvælgelse vil medføre, at Statsforvaltningen i videre omfang end i dag vil afvise at

behandle sager, som kommuner, regioner, organisationer, foreninger og borgere m.fl.

måtte ønske behandlet, men som ikke har generel betydning for kommunernes og

regionernes virksomhed.

Som nævnt ovenfor vil mere fleksible rammer for Statsforvaltningens sagsudvælgelse

imidlertid generelt understøtte, at det kommunale tilsyn får en større rækkevidde og

bedre kan varetage sin funktion som statens tilsyn.

Det kan bemærkes, at enhver har mulighed for at indbringe en sag for Folketingets

Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand bestemmer selv, om han vil tage en sag op

til behandling. Det følger således af § 16, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand,

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 22. marts 2013, at ”ombudsmanden afgør, om en kla-

ge giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.” Kerneområdet for ombudsmandens

virksomhed skal ifølge Retsudvalgets betænkning af 14. maj 1996 over forslag til lov

om Folketingets Ombudsmand (Lovforslag L 57, Folketingssamling 1995-96) (Folke-

tingstidende1995-1996, Tillæg B, side 871) ”til enhver tid” være ”varetagelse af den

enkelte borgers interesser i forhold til de offentlige myndigheder.”

En hensigtsmæssig håndtering af, at Statsforvaltningen kan behandle spørgsmål, der

også er eller kan være genstand for prøvelse af Folketingets Ombudsmand, forudsæt-

ter således, at Statsforvaltningen og Folketingets Ombudsmand, hvor det vurderes

relevant, sikrer den fornødne koordination om behandlingen af sager.

Selvom Statsforvaltningen skulle afvise eller undlade at behandle en sag som led i det

kommunale tilsyn, er det således ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der ikke er

andre instanser at gå til.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Statsforvaltningen ved en ændring af § 48 a i lov om kommunerne

styrelse gives friere rammer til at træffe beslutning om, hvorvidt der er grundlag for at

rejse en sag i det kommunale tilsyn.

Ændringen af bestemmelsen indebærer dermed en ophævelse af bindingerne i be-

mærkningerne i forhold til Statsforvaltningens pligt til at undersøge enhver henvendel-

se nærmere, som Statsforvaltningen måtte modtage som led i det kommunale tilsyn.

Det forhold, at Statsforvaltningen bliver bekendt med oplysninger, der giver grund til at

antage, at der er en vis sandsynlighed for en ulovlig, der ikke er bagatelagtig, og som

har betydning for retstilstanden i dag, vil dermed ikke fremadrettet i sig selv indebære

en pligt til at undersøge sagen nærmere.

Ved at give Statsforvaltningen disse mere fleksible rammer for udvælgelsen af tilsyns-

sager vil Statsforvaltningen få mulighed for at operere mere effektivt i forhold til sager

af navnlig tværgående og generel karakter, ligesom Statsforvaltningen vil kunne agere

mere proaktivt i forhold til sager og spørgsmål af denne karakter. Tilsynet vil dermed

samlet set kunne påtage sig en større og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af lov-

ligheden af kommunernes og regionernes aktiviteter. Der henvises til de almindelige

bemærkninger afsnit 2.2.2.

Statsforvaltningens overvejelser om at rejse en tilsynssag vil fortsat - som det gælder

for alle andre offentlige myndigheder - være underlagt de bindinger, der følger af al-

mindelige forvaltningsretlige regler, som bl.a. indeholder et krav om saglighed og lig-

hed. Sagligheden skal i forhold til det kommunale tilsyn bl.a. ses i forhold til det over-

ordnede formål med tilsynet.

Af hensyn til at understøtte, at Statsforvaltningen fremadrettet målretter sin virksom-

hed mod de sager, der har størst betydning i forhold til formålet med tilsynet, samt i

tilknytning hertil at bidrage til Statsforvaltningens overvejelser ved vurderingen af,

hvorvidt der er grundlag for at rejse en sag, vil Statsforvaltningen fremadrettet ved

vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for at rejse en sag som led i det kommunale

tilsyn, skulle foretage en vurdering af, hvorvidt sagen er generelt egnet til at understøt-

te det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion.

Statsforvaltningen vil således ved overvejelser om, hvorvidt der som følge af en hen-

vendelse, omtale i presse eller lignende er anledning til at rejse en sag som led i det

kommunale tilsyn, skulle foretage en vurdering af, om det ud fra de overordnede for-

mål med det kommunale tilsyn - at overvåge, at kommunerne og regionerne handler i

overensstemmelse med lovgivningen, når kommunerne og regionerne udøver den

magt, der følger af, at de er offentlige forvaltningsmyndigheder, jf. afsnit 2.2.1.1.- har

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

væsentlig betydning, at Statsforvaltningen som statens tilsyn med kommuner og regi-

oner tager sagen op til behandling.

Som led i denne vurdering vil Statsforvaltningen bl.a. kunne inddrage sagens princi-

pielle, generelle og alvorlige karakter, uden at Statsforvaltningen vil være forpligtet

hertil ved enhver henvendelse, Statsforvaltningen måtte modtage som led i det kom-

munale tilsyn. Se nærmere herom i de specielle bemærkninger til bestemmelsen.

Det kommunale tilsyns formål er beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit

2.2.1.1. Som det fremgår heraf, er det overordnede formål med det kommunale tilsyn,

at sikre statens interesse i, at kommuner og regioner handler i overensstemmelse

med lovgivningen, når kommuner og regioner udøver den magt, der følger af, at de er

offentlige forvaltningsmyndigheder.

Med den foreslåede ændring vil Statsforvaltningens muligheder for at samle sin virk-

somhed om de kommunale og regionale spørgsmål, som Statsforvaltningen finder, at

der er behov for en afklaring af, blive styrket.

Statsforvaltningen vil f.eks. i højere grad få mulighed for at prioritere at tage sager op

til behandling på eget initiativ. F.eks. vil Statsforvaltningen kunne vælge at tage sager

op til behandling, hvor den eller de involverede ikke selv har tilstrækkelig ressourcer

eller overskud til at rejse en sag over for Statsforvaltningen, eller hvor den eller de

involverede uberettiget har opnået nogle fordele, som de pågældende derfor ikke har

anledning til at gå videre med.

Statsforvaltningen vil med ændringen blive stillet mere svarende til Folketingets Om-

budsmand. Folketingets Ombudsmand afgør efter ombudsmandslovens § 16, stk. 1,

selv, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse, jf. afsnit 2.2.2.

Med den foreslåede ændring vil der fortsat være adgang til at rette henvendelse til

social- og indenrigsministeren om Statsforvaltningens afvisning af at tage sag op til

behandling. Ministeren kan se på sådanne sager, når ministeren skønner, at sagen er

af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter, jf. lovens § 53, stk. 1, 2.

pkt. Ministeren kan i den forbindelse pålægge Statsforvaltningen at tage en sag op til

ny behandling efter lovens §§ 50-50 d, dvs. med henblik på anvendelse af sanktioner

eller en udtalelse om lovligheden af den kommunale eller regionale disposition eller

undladelse.

Ministeren har endvidere adgang til at pålægge Statsforvaltningen at tage en sag op til

behandling i de tilfælde, hvor Statsforvaltningen uden at træffe beslutning herom blot

har undladt at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller undla-

delser op til behandling, jf. lovens § 54.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Den del af lovforslaget, der omhandler befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrel-

sesmedlemmer ved foretagelse af borgerlige vielser, forventes ikke at have økonomi-

ske konsekvenser for det offentlige, da lovforslaget vil indebære en lovliggørelse af en

indtil for nylig eksisterende praksis i kommunerne ved at skabe mulighed for, at den

tidligere administrative praksis i den enkelte kommune henholdsvis genoptages eller

opretholdes på baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning.

Den del af lovforslaget, der omhandler målretning af Statsforvaltningens sagsudvæl-

gelse i det kommunale tilsyn, har positive administrative konsekvenser for Statsfor-

valtningens udførelse af det kommunale tilsyn.

Det vil således indebære en administrativ målretning, at Statsforvaltningen ikke vil

have pligt til at se nærmere på alle ulovligheder, som ikke er bagatelagtige, og som

har betydning for retstilstanden i dag. Statsforvaltningen vil dermed mere fleksibelt

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

kunne inddrage f.eks. sagens betydning som sådan for kommuner og regioner eller

betydningen for en borgers retsstilling i vurderingen af, om en sag skal rejses

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have offentlige administrative konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

[Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

BDO Kommunernes Revision A/S, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,

Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer, Danske

Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DESA

Dansk Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen,

Domstolsstyrelsen, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet Tænk, FSR – Danske

Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Men-

neskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommu-

nernes Lønningsnævn, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsforeningen Ældre-

sagen, Landsorganisationen i Danmark (LO), Natur- og Miljøklagenævnet, Rådet for

Socialt Udsatte, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Statsforvalt-

ningen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Vestre Landsret, Østre Landsret og Ældrefo-

rum.]

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekven-

ser/mindre udgifter

Ingen

Den foreslåede ændring om

Statsforvaltningens udvæl-

gelse af tilsynssager vil

indebære en administrativ

målretning for Statsforvalt-

ningen.

Ingen

Negative

konsekvenser/

merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekven-

ser for det offentlige

Administrative

konse-

kvenser for det offentlige

Økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative

konse-

kvenser for erhvervslivet

Ingen

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

Administrative

konse-

kvenser for borgerne

Miljømæssige

konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er efter gældende lovgivning ikke hjemmel til at yde befordringsgodtgørelse til

medlemmer af kommunalbestyrelsen, som foretager borgerlige vielser, jf. de alminde-

lige bemærkninger afsnit 2.1.1.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, giver med indsættelsen af § 16 f i lov

om kommunernes styrelse hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde

befordringsgodtgørelse til medlemmer af kommunalbestyrelsen, der foretager borger-

lige vielser, jf. § 18, stk. 1 og 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

Efter den foreslåede bestemmelse er det overladt til den enkelte kommunalbestyrelse

selv at bestemme, om kommunalbestyrelsen ønsker at udnytte denne hjemmel. Det

forudsættes, at beslutningen træffes generelt og er gældende for alle medlemmer af

kommunalbestyrelsen, som foretager borgerlige vielser.

Da der er tale om en godtgørelse, giver den foreslåede bestemmelse kun adgang til

dækning af positive udgifter til befordring.

Det forhold, at der skal være tale om positive udgifter, dvs. omkostningsdækning, er

imidlertid ikke til hinder for, at der fastsættes generelle godtgørelsessatser, når blot

dette sker under hensyn til de faktiske omkostninger. Adgangen til at fastsætte gene-

relle godtgørelsessatser er ikke ensbetydende med, at sådanne satser kan anvendes

som grundlag for udbetaling af godtgørelse til et medlem, der rent faktisk ikke har

afholdt udgifter.

Omkostningerne til befordringsgodtgørelse afholdes af kommunens kasse. Et kom-

munalbestyrelsesmedlem har ikke pligt til at modtage befordringsgodtgørelse, som

nævnt i den foreslåede § 16 f i lov om kommunernes styrelse.

Tillades vielse foretaget på et andet sted end normalt, jf. § 18, stk. 3, i lov om ægte-

skabs indgåelse og opløsning, kan det dog kræves, at parterne betaler udgifterne i

forbindelse hermed, jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1857 af 23. december 2015

om indgåelse af ægteskab. I sådanne tilfælde er der hjemmel til, at parterne betaler

merudgifter til befordringsgodtgørelse til det kommunalbestyrelsesmedlem, som fore-

tager vielsen.

Om begrundelsen for lovforslagets § 1, nr. 1, henvises til afsnit 2.1.1. i de almindelige

bemærkninger om Social- og Indenrigsministeriets overvejelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 48 a i lov om kommunernes styrelse beslutter

Statsforvaltningen, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

Som følge af bindinger i lovbemærkningerne til det lovforslag, der ligger til grund for

bestemmelsen, har Statsforvaltningen pligt til at undersøge en sag nærmere, såfremt

Statsforvaltningen bliver bekendt med oplysninger, der giver grund til at antage, at der

er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og som har betyd-

ning for retstilstanden i dag. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit

2.2.1.3.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 2, af § 48 a i lov om kommunernes

styrelse fastsættes, at Statsforvaltningen beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til

at rejse en tilsynssag.

Med forslaget ophæves Statsforvaltningens pligt til som led i det kommunale tilsyn at

undersøge en sag nærmere, hvis Statsforvaltningen bliver bekendt med oplysninger,

der giver grund til at antage, at der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke

er bagatelagtig, og som har betydning for retstilstanden i dag.

Statsforvaltningen vil med den foreslåede ændring være friere stillet i forhold til vurde-

ringen af, hvorvidt der er anledning til at rejse en tilsynssag. Dermed styrkes Statsfor-

valtningens muligheder for at samle sin virksomhed om de kommunale og regionale

spørgsmål, der falder inden for det kommunale tilsyns kompetence, hvor der er størst

behov for, at Statsforvaltningen sætter ind i forhold til det overordnede formål med

tilsynet.

Det er som efter de gældende regler Statsforvaltningen, der beslutter, om der er an-

ledning til at tage en sag op af egen drift. En henvendelse fra en kommune, region,

organisation, forening, borger m.fl. til Statsforvaltningen er således hverken en nød-

vendig eller tilstrækkelig forudsætning for, at Statsforvaltningen rejser en sag. Stats-

forvaltningen kan herudover blive opmærksom på sager gennem omtale i pressen,

eller ved henvendelse fra et fagministerium.

Statsforvaltningens overvejelser om at rejse en tilsynssag vil fortsat - som det gælder

for alle andre offentlige myndigheder - være underlagt de bindinger, der følger af al-

mindelige forvaltningsretlige regler, som bl.a. indeholder et krav om saglighed og lig-

hed.

Det forvaltningsretlige princip om saglighed i forvaltningen indebærer, at offentlige

myndigheder ikke må forfølge hensyn, der i sammenhængen er usaglige eller uved-

kommende, mens det forvaltningsretlige princip om lighed indebærer, at offentlige

myndigheder har pligt til at behandle ensartede tilfælde ens.

Det skal dog hertil bemærkes, at det i praksis kan være vanskeligt at drage direkte

paralleller mellem sager inden for de forskelligartede retsområder, som kan være om-

fattet af det kommunale tilsyn.

Af hensyn til at understøtte, at Statsforvaltningen målretter sin virksomhed mod denne

type sager, vil Statsforvaltningen fremadrettet ved vurderingen af, hvorvidt der som

følge af en henvendelse, omtale i presse eller lignende er anledning til at rejse en sag

som led i det kommunale tilsyn, i hvert tilfælde skulle foretage en vurdering af, hvorvidt

sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål

og funktion, dvs. om Statsforvaltningen vurderer, at det har væsentlig betydning, at

Statsforvaltningen som statens tilsyn med kommuner og regioner tager sagen op til

behandling.

Det kommunale tilsyns formål og funktion er beskrevet i de almindelige bemærkninger

afsnit 2.2.1.1. Som det fremgår heraf, er det overordnede formål med det kommunale

tilsyn at sikre statens interesse i, at kommuner og regioner handler i overensstemmel-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

se med lovgivningen, når kommuner og regioner udøver den magt, der følger af, at de

er offentlige forvaltningsmyndigheder.

Det bemærkes, at der den foreslåede ændring ikke indebærer en ændring af, hvilke

sager det kommunale tilsyn har kompetence til at behandle. Det kommunale tilsyn vil

således også efter den foreslåede ændring fortsat kunne være rettet mod kommuners

og regioners virksomhed i privatretligt regi, i det omfang denne virksomhed, f.eks. salg

af kommuners og regioners fast ejendom og indgåelse af aftaler, berøres af lovgiv-

ning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

I Statsforvaltningens vurdering af, hvorvidt en sag generelt er egnet til at understøtte

det kommunale tilsyns formål og funktion, vil Statsforvaltningen bl.a. kunne inddrage,

om en sag må skønnes at have principiel eller generel betydning eller alvorlig karakter

for kommuner og/eller regioner som helhed.

Statsforvaltningen vil som moment i en sådan vurdering kunne tillægge det betydning,

om sagen må forventes at få særlig betydning for kommunerne og regionernes admi-

nistration og praksis.

En sådan betydning kan f.eks. have baggrund i, at der er et forholdsvis stort antal

sager af den pågældende type, og/eller fordi sagen giver anledning til stillingtagen til

et væsentligt retsspørgsmål, som Statsforvaltningen ikke tidligere har taget stilling til,

eller som i praksis har givet anledning til tvivl.

Betydningen kan også være et udslag af, at sagen har særlig stor samfundsmæssig

betydning. Det kan for eksempel være som følge af, at sagen vedrører spørgsmål, der

er afgørende for tilrettelæggelsen af kommunernes og regionernes administration på

et bestemt område.

Betydningen kan videre have baggrund i, at den mulige retlige mangel, som sagen

vedrører, er af en sådan grov eller alvorlig karakter, at det kan virke stødende, at

kommunens eller regionens disposition eller undladelse står ved magt.

Herudover vil Statsforvaltningen i Statsforvaltningens vurdering af, hvorvidt en sag

generelt er egnet til at understøtte det kommunale tilsyns formål og funktion, bl.a. og-

så kunne inddrage, om en sag har stor økonomisk eller administrativ betydning for en

eller flere kommuner og regioner, organisationer, foreninger, borgere m.fl.

En sags økonomiske betydning vil både kunne være et udslag af store økonomiske

eller administrative følgevirkninger for en gruppe af kommuner, regioner, organisatio-

ner m.fl., og store økonomiske eller administrative konsekvenser for den enkelte

kommune, region, organisation, forening, borger m.fl.

Ændringen betyder således ikke, at Statsforvaltningen ikke vil kunne se på konkrete

enkeltsager fra f.eks. borgere, virksomheder og andre som led i tilsynet.

Statsforvaltningen vil videre i Statsforvaltningens vurdering af, hvorvidt en sag gene-

relt er egnet til at understøtte det kommunale tilsyns formål og funktion, bl.a. kunne

inddrage, at henvendelsen rejser spørgsmål om kommunernes overholdelse af de

uskrevne kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de

såkaldte kommunalfuldmagtsregler, eller om henvendelsen rejser spørgsmål om regi-

onernes overholdelse af de uskrevne grundsætninger om regionernes opgavevareta-

gelse i kraft af deres karakter af offentlige myndigheder, den såkaldte myndigheds-

fuldmagt. Statsforvaltningen har – sammen med ministeriet – en væsentlig rolle i for-

tolkningen og udviklingen af kommunalfuldmagten og regionernes myndighedsfuld-

magt.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

Statsforvaltningen vil videre i Statsforvaltningens vurdering af, hvorvidt en sag gene-

relt er egnet til at understøtte det kommunale tilsyns formål og funktion, bl.a. kunne

inddrage, at henvendelsen rejser spørgsmål vedrørende overholdelsen af lov om

kommunernes styrelse og regionsloven. De nævnte love indeholder de overordnede

rammer for henholdsvis kommunernes og regionernes styrelse, herunder blandt andet

borgmesterens, kommunalbestyrelsens, udvalgenes og de enkelte medlemmers ret-

tigheder og pligter i kommunerne og regionsrådsformandens, regionsrådets, udvalge-

nes og de enkelte medlemmers rettigheder og pligter samt regionernes opgaver i re-

gionerne.

Det forudsættes, at Statsforvaltningen i sin udvælgelse af sager har fokus på, om en

sag rejser de nævnte spørgsmål om overholdelsen af kommunalfuldmagten, myndig-

hedsfuldmagten, lov om kommunernes styrelse og regionsloven.

Statsforvaltningen vil ikke være forpligtet til at inddrage disse yderligere momenter ved

bedømmelsen af enhver henvendelse, Statsforvaltningen måtte modtage som led i det

kommunale tilsyn. Momenterne er alene eksempler på forhold, der kan tillægges be-

tydning af Statsforvaltningen ved vurderingen af, hvorvidt en sag generelt er egnet til

at understøtte det kommunale tilsyns formål og funktion. Herved skabes de bedste

muligheder for en fleksibel målretning af Statsforvaltningens tilsyn.

Ved bedømmelsen af, om en henvendelse, Statsforvaltningen måtte modtage som led

i det kommunale tilsyn, giver anledning til at rejse en tilsynssag, vil der også være

momenter, der taler imod, at Statsforvaltningen tager en sag op til behandling.

I Statsforvaltningens vurdering af, hvorvidt en sag generelt er egnet til at understøtte

det kommunale tilsyns formål og funktion, vil Statsforvaltningen således kunne inddra-

ge, om Folketingets Ombudsmand har taget eller forventes at tage sagen op til be-

handling. Det bemærkes herved, at enhver har mulighed for at indbringe en sag for

Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand bestemmer selv, om han vil

tage en sag op til behandling. Det følger således af § 16, stk. 1, i lov om Folketingets

Ombudsmand, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 22. marts 2013, at ”ombudsmanden

afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.” Kerneområdet for

ombudsmandens virksomhed skal ifølge Retsudvalgets betænkning af 14. maj 1996

over forslag til lov om Folketingets Ombudsmand (Lovforslag L 57, Folketingssamling

1995-96) (Folketingstidende1995-1996, Tillæg B, side 871) ”til enhver tid” være ”vare-

tagelse af den enkelte borgers interesser i forhold til de offentlige myndigheder.” Det

forudsættes således, at Statsforvaltningen og Folketingets Ombudsmand, hvor det

vurderes relevant, sikrer den fornødne koordination om behandlingen af sager

I Statsforvaltningens vurdering af, hvorvidt en sag generelt er egnet til at understøtte

det kommunale tilsyns formål og funktion, vil Statsforvaltningen også kunne inddrage,

om henvendelsen vedrører en sag, som den særlige tilsyns- eller klagemyndighed af

formelle årsager - f.eks. en overskredet klagefrist – har afvist at tage op til behandling.

I Statsforvaltningens vurdering af, hvorvidt en sag generelt er egnet til at understøtte

det kommunale tilsyns formål og funktion, vil Statsforvaltningen også kunne inddrage,

om den sag, der indbringes for tilsynet, verserer ved de almindelige domstole eller må

forventes at gøre dette. Statsforvaltningen vil dog i den forbindelse også kunne ind-

drage, om der foreligger væsentlige hensyn, der taler for, at Statsforvaltningen afgiver

en udtalelse om tilsynets retsopfattelse, uden at domstolenes behandling af sagen

afventes. Dette gælder særlig, når der er tale om, at en kommune tilsidesætter lovgiv-

ningen om ydelse af økonomisk eller anden bistand til enkeltpersoner eller overordne-

de samfundsmæssige hensyn taler for en hurtigere tilsynsbehandling.

Det vil være op til Statsforvaltningens praksis at fastlægge den nærmere afgrænsning

af, hvornår Statsforvaltningen finder anledning til at tage en sag op til behandling.

Dette vil være en skønsmæssig vurdering. Statsforvaltningen har vide rammer for at

vurdere, om Statsforvaltningen finder anledning til at tage en sag op.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

Den foreslåede ændring ændrer ikke rammerne for Statsforvaltningens anvendelse af

den såkaldte fogedfunktion, jf. 2.2.1.2. Fogedfunktionen indebærer, at Statsforvaltnin-

gen, når det er påkrævet, vil kunne pålægge en kommune eller region, der nægter at

efterleve en bindende afgørelse fra en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, at gøre

dette, om nødvendigt ved brug af tvangsbøder. Statsforvaltningen vil som hidtil i sa-

ger, hvor en kommune eller region har nægtet at efterleve en bindende afgørelse fra

en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, være forpligtet til at vurdere, om Statsforvalt-

ningens bistand er påkrævet til gennemtvingelse af myndighedens afgørelse.

Statsforvaltningens vurdering af, om der er anledning til at rejse en tilsynssag, vil som

nævnt ovenfor bero på en skønsmæssig vurdering af den enkelte sag. Det medfører,

at der i almindelighed ikke kan stilles større krav til begrundelsen for beslutningen.

Begrundelsen skal dog indeholde de hovedhensyn, der har båret afgørelsen, samt i

fornødent omfang de faktiske omstændigheder, der måtte være tillagt større betydning

ved vurderingen.

I praksis må det derfor forventes, at Statsforvaltningen i langt de fleste sager vil kunne

opfylde de krav til begrundelse, der også gælder efter § 24 i forvaltningsloven, ved en

henvisning til, at Statsforvaltningen vurderer, at en sag enten opfylder eller ikke opfyl-

der det overordnede kriterium om, at sagen generelt er egnet til at understøtte det

kommunale tilsyns formål og funktion. Der kan dog undtagelsesvist være behov for en

mere individuel begrundelse.

Efter § 47, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse er Statsforvaltningen i sin

udøvelse af tilsynet ikke undergivet social- og indenrigsministerens instruktioner. Dette

gælder også Statsforvaltningens sagsudvælgelse som led i kommunaltilsynet.

Ministeriet har imidlertid inden for denne ramme efter lov om kommunernes styrelse

en række beføjelser, hvis udøvelse kan påvirke Statsforvaltningens tilrettelæggelse af

Statsforvaltningens sagsudvælgelse som led i det kommunale tilsyn. Ministeriet vil i

den forbindelse have mulighed for at understøtte, at ændringen får den tiltænkte an-

vendelse.

Ministeren kan i medfør af § 53, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse tage

spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner og undladelser,

som Statsforvaltningen ikke har fundet anledning til at tage på til behandling, når mini-

steren skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig ka-

rakter.

Hvis Statsforvaltningen har besluttet ikke at tage spørgsmålet om lovligheden af

kommunale eller regionale dispositioner eller undladelser op til behandling, kan mini-

steren i medfør af § 53, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse pålægge Stats-

forvaltningen at tage sagen op til ny behandling efter lovens §§ 50 - 50 d, dvs. med

henblik på anvendelse af sanktioner eller en udtalelse om lovligheden af den kommu-

nale eller regionale disposition eller undladelse. Dette forudsætter ligeledes, at mini-

steren skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig ka-

rakter.

Ministeren kan herudover i medfør af § 54 i lov om kommunernes styrelse pålægge

Statsforvaltningen at tage en sag op til behandling efter lovens §§ 50 - 50 d i de tilfæl-

de, hvor Statsforvaltningen uden at træffe beslutning herom blot har undladt at tage

spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser op til behand-

ling.

Det forudsættes endvidere, at Statsforvaltningen som led i sin løbende dialog med

Social- og Indenrigsministeriet om den generelle udøvelse af Statsforvaltningens til-

synsfunktion også inddrager overordnede spørgsmål vedrørende Statsforvaltningens

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

sagsudvælgelse. Den løbende dialog forudsættes at ske inden for rammerne af tilsy-

nets uafhængighed af ministeriet.

Det forudsættes endvidere, at Statsforvaltningen i relevant omfang koordinerer praksis

inden for de områder inden for Social- og Indenrigsministeriets ressort, som er omfat-

tet af det kommunale tilsyn, med ministeriet. Dette gælder særligt for Social- og Inden-

rigsministeriet som følge af ministeriets rolle som øverste tilsynsmyndighed i det

kommunale tilsyn.

Med den foreslåede ændring ændres der ikke ved, at en forvaltningsmyndighed, her-

under en minister, der modtager en henvendelse, der falder inden for det kommunale

tilsyns kompetence, som hidtil vil kunne oversende henvendelsen til Statsforvaltningen

til videre foranstaltning med henblik på, at Statsforvaltningen vurderer, om der er an-

ledning til at rejse en sag som led i det kommunale tilsyn.

Det forudsættes, at Statsforvaltningen i sin vurdering af, om Statsforvaltningen finder

anledning til at rejse en tilsynssag, inddrager, at der er tale om en henvendelse vedrø-

rende spørgsmål om overholdelse af lovgivningen inden for den myndigheds ansvars-

område, der har oversendt henvendelsen. Statsforvaltningen er dog ikke forpligtet til at

rejse en tilsynssag som følge af en sådan henvendelse.

Det forudsættes, at Statsforvaltningen også inddrager dette forhold, uanset om Stats-

forvaltningen tidligere på grundlag af en anden henvendelse måtte have afvist, at der

var anledning til at rejse en tilsynssag.

I et sådant tilfælde vil forvaltningsmyndigheden, herunder ministeren, også kunne

vælge at oversende sagen til Social- og Indenrigsministeriet med henblik på, at social-

og indenrigsministeren som øverste tilsynsmyndighed i det kommunale tilsyn finder

grundlag for at pålægge Statsforvaltningen at tage sagen op til behandling, jf. her af-

snit 2.2.3.

Om begrundelsen for lovforslagets § 1, nr. 2, henvises til afsnit 2.2.2. i de almindelige

bemærkninger om Social- og Indenrigsministeriets overvejelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3. i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf.

stk.1.

Af hensyn til de forventninger til rammerne for Statsforvaltningens vurdering af, om en

henvendelse giver anledning til at rejse en sag, som den eller de interessenter, der

har rettet henvendelse til Statsforvaltningen, måtte have haft, foreslås det, at § 48 a i

lov om kommunernes styrelse, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, ikke finder an-

vendelse på henvendelser, der er modtaget før lovens ikrafttræden. For sådanne hen-

vendelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bestemmelsen indebærer, at de hidtil gældende regler i § 48 a i lov om kommunernes

styrelse om Statsforvaltningens sagsudvælgelse i det kommunale tilsyn finder anven-

delse på henvendelser, som Statsforvaltningen har modtaget før lovens ikrafttræden.

For sådanne henvendelser vil Statsforvaltningen fortsat som efter de hidtil gældende

regler have pligt til at undersøge en sag nærmere, såfremt Statsforvaltningen bliver

bekendt med oplysninger, der giver grund til at antage, at der er en vis sandsynlighed

for en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og som har betydning for retstilstanden i

dag.

Det afgørende for, om en given henvendelse skal behandles efter de hidtil gældende

eller de foreslåede regler, bliver således, om Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

har modtaget henvendelsen. Det gælder også henvendelser, som Statsforvaltningen

endnu ikke ved lovens ikrafttræden har taget under behandling.

Hvis en henvendelse om et bestemt spørgsmål er modtaget inden lovens ikrafttræden,

vil senere henvendelser om samme spørgsmål ligeledes skulle behandles efter de

hidtil gældende regler.

I de tilfælde, hvor Statsforvaltningen inden eventuel modtagelse af yderligere henven-

delser om samme spørgsmål har afgivet en udtalelse om indholdet af henvendelsen

vil efterfølgende henvendelser skulle behandles efter de foreslåede regler. Dette gæl-

der, hvad enten udtalelsen er afgivet før eller efter lovens ikrafttræden.

Hvis en efterfølgende henvendelse indeholder både yderligere baggrund til et allerede

rejst spørgsmål og rejser et nyt spørgsmål, vil det nye spørgsmål skulle behandles

efter de foreslåede regler, uanset om Statsforvaltningen måtte have udtalt sig om det

allerede rejste spørgsmål eller ej.

Har Statsforvaltningen inden eventuel modtagelse af yderligere henvendelser om

samme spørgsmål afvist at behandle henvendelsen, uden at tage stilling til indholdet

af henvendelsen, vil efterfølgende henvendelser skulle behandles efter de foreslåede

regler.

Har Statsforvaltningen inden lovens ikrafttræden af egen drift uden at have modtaget

nogen henvendelse valgt at undersøge, om der er anledning til at rejse en sag, vil

Statsforvaltningens beslutning om, hvorvidt Statsforvaltningen vil rejse sagen, skulle

afgøres efter de foreslåede regler.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Efter bestemmelsen gælder

loven ikke for Færøerne og Grønland.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 339: Lovudkast - udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunernes styrelse, fra social- og indenrigsministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015,

foretages følgende ændringer:

Efter § 16 e indsættes i lovens kapitel

II:

”§

16 f.

Kommunalbestyrelsen kan be-

slutte at yde befordringsgodtgørelse til

medlemmer af kommunalbestyrelsen, der

foretager borgerlige vielser, jf. § 18, stk. 1

og 2, i lov om ægteskabs indgåelse og

opløsning.”

§ 48 a

affattes således:

§ 48 a.

Statsforvaltningen beslutter, om

der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse

en tilsynssag.

”§

48 a.

Statsforvaltningen beslutter, om

der er tilstrækkelig anledning til at rejse

en tilsynssag.”

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar

2017.

Stk. 2.

§ 48 a, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på

henvendelser, der er modtaget før lovens

ikrafttræden. For sådanne henvendelser

finder de hidtil gældende regler anven-

delse.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.