SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 333: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Hjælp til stemmeafgivning, valgret til Europa-Parlamentsvalg m.v. for personer med midlertidigt ophold i andre dele af riget, folkeafstemninger i henhold til særlig lov, ophængningstidspunkt for valgplakater m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 333
Offentligt

Enhed

Valgenheden

Sagsbehandler

Christine Boeskov

Koordineret med

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlem-

mer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg, lov om offent-

lige veje m.v. og lov om private fællesveje

(Hjælp til stemmeafgivning, valgret til Europa-Parlamentsvalg m.v. for personer

med midlertidigt ophold i andre dele af riget, folkeafstemninger i henhold til

særlig lov, ophængningstidspunkt for valgplakater m.v.)

Sagsnr.

2016 - 558

Doknr.

341282

Dato

17-06-2016

§1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 17, stk. 1,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) optagelse på valglisten til folkeafstemninger efter § 96 b, henholdsvis valglisten til

Europa-Parlamentsvalg efter § 14 b i lov om valg af danske medlemmer til Europa-

Parlamentet,«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

§ 49, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.:

»Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bistand, jf. stk. 2, og ved

brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, jf.

stk. 5.«

§ 49, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 4,

§ 61, stk. 6,

ændres »Hjælp« til: »Personlig bi-

stand«.

§ 49, stk. 2, 2. pkt.,

stk. 3

§ 61, stk. 4, 2.

3. pkt.,

stk. 5

ændres »hjælp« til: »personlig bistand«.

§ 49, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Hvis vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utve-

tydigt tilkendegiver et ønske herom, kan den personlige bistand ydes alene af en per-

son, der er udpeget af vælgeren selv.«

§ 49, stk. 4,

indsættes efter »umiddelbart over for«: »den eller«.

§ 49

indsættes som

stk. 5:

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 333: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Hjælp til stemmeafgivning, valgret til Europa-Parlamentsvalg m.v. for personer med midlertidigt ophold i andre dele af riget, folkeafstemninger i henhold til særlig lov, ophængningstidspunkt for valgplakater m.v.), fra social- og indenrigsministeren

»Stk.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om hjælpemidler, der

skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.«

§ 51, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »forestår«: »eller yder personlig bistand til«.

§ 51, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »De« til: »De personer, der forestår afstemningen,«.

10.

§ 61, stk. 4,

indsættes efter 1. pkt.:

»Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bistand og ved brug af even-

tuelle hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen, jf. § 63.«

11.

§ 61, stk. 4,

indsættes efter 2. pkt., der bliver 3. pkt.:

»Hvis vælgeren over for stemmemodtageren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegi-

ver et ønske herom, kan den personlige bistand ydes alene af en person, der er ud-

peget af vælgeren selv.«

12.

§ 61, stk. 6,

indsættes efter »umiddelbart over for den«: »eller dem«.

13.

§ 62, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »Stemmemodtagere«: »og personer, der yder

personlig bistand til brevstemmeafgivningen,«.

14.

§ 62, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »De« til: »Stemmemodtagere«.

15.

§ 63

indsættes som

2. pkt.:

»Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stil-

les til rådighed ved brevstemmeafgivningen.«

16.

§ 94

ændres »§ 42« til: »§ 42, stk. 1 og 7,«.

17.

§ 94

indsættes som

2. pkt.:

»Bestemmelserne i § 95, stk. 3 og 4, og §§ 96-103 finder endvidere anvendelse på

folkeafstemninger, der afholdes i henhold til særlig lov, medmindre andet følger af den

særlige lov.«

18.

§ 95, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »§ 42« til: »§ 42, stk. 1 og 7,«.

19.

§ 95

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Afholdes folkeafstemning i henhold til særlig lov, bekendtgør statsministe-

ren folkeafstemningens tema i Statstidende med meddelelse om, hvilken dag folkeaf-

stemningen finder sted.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

20.

§ 96, stk. 1,

indsættes som 2. pkt.:

»Personer, der har fast bopæl i de dele af riget, hvor folkeafstemningen ikke afhol-

des, har ikke valgret til folkeafstemningen, jf. dog § 96 a.«

21.

§ 96, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»For optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 96 a, gælder dog § 96

b.«

22.

§ 96, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »gælder«: »uden for de i 2. pkt. nævnte til-

fælde«, og »dog« udgår.

23.

Efter § 96 indsættes:

»§

96 a.

Ved folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i

Grønland, anses de i stk. 2-5 anførte personer for at have fast bopæl i Danmark.

Stk. 2.

Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste på Færøer-

ne eller i Grønland, anses for at have fast bopæl i Danmark.

Stk. 3.

Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i

Grønland, anses ligeledes for at have fast bopæl i Danmark:

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøerne eller i Grønland som

ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller

forening.

2) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland som ansat i en internatio-

nal organisation, hvoraf Danmark er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøerne eller i Grønland af en

dansk hjælpeorganisation.

4) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland af helbredsmæssige

grunde.

6) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, og som i henseende til

tilknytningen til Danmark ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr.

1-5.

Stk. 4.

Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, anses ligeledes

for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de agter at vende tilbage til Danmark inden

for 2 år efter udrejsen.

Stk. 5.

En person, der samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af

stk. 2, 3 eller 4, anses for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de pågældende to

samlevende

1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller

2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hin-

anden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.

§ 96 b.

Vælgere, der er omfattet af § 96 a, og som er registreret i Det Centrale

Personregister (CPR) som udrejst til Færøerne eller med bopæl i Grønland, skal efter

anmodning optages på en særlig valgliste i Københavns Kommune. Reglerne om op-

tagelse på valglisten i § 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Social- og in-

denrigsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på listen og om listens ud-

arbejdelse.«

24.

§ 104, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »endeligt afgjort«: », jf. dog stk. 4«.

25.

§ 104

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Valgmateriale omfattet af stk. 3, 1. pkt., kan efter kommunalbestyrelsens

bestemmelse anvendes til forskning og statistik i overensstemmelse med reglerne i

lov om behandling af personoplysninger. Hvis valgmateriale omfattet af stk. 3, 1. pkt.,

anvendes til forskning og statistik, skal valgmaterialet tilintetgøres, når materialet ikke

længere er nødvendigt til de nævnte formål.«

§2

I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 368 af 10. april 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 312 af 29. marts 2014, § 2 i lov

nr. 1742 af 22. december 2015 og § 1 i lov nr. 381 af 27. april 2016, foretages følgen-

de ændringer:

§ 3, stk. 2,

indsættes efter »Europa-Parlamentet«: », jf. dog § 3 a«.

Efter § 3 indsættes:

»§

3 a.

Personer, der har dansk indfødsret og er ansat i den danske stat og beor-

dret til tjeneste på Færøerne eller i Grønland, anses for at have fast bopæl i Danmark.

Stk. 2.

Følgende personer, der har dansk indfødsret, og som midlertidigt har taget

ophold på Færøerne eller i Grønland, anses ligeledes for at have fast bopæl i Dan-

mark:

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøerne eller i Grønland som

ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller

forening.

2) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland som ansat i en internatio-

nal organisation, hvoraf Danmark er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøerne eller i Grønland af en

dansk hjælpeorganisation.

4) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland af helbredsmæssige

grunde.

6) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, og som i henseende til

tilknytningen til Danmark ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr.

1-5.

Stk. 3.

Personer, der har dansk indfødsret, og som opholder sig på Færøerne eller

i Grønland, anses ligeledes for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de agter at

vende tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejsen.

Stk. 4.

En person, der har dansk indfødsret, og som samlever på fælles bopæl

med en person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have fast bopæl i Dan-

mark, såfremt de pågældende to samlevende

1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller

2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hin-

anden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.«

§ 6, stk. 1,

ændres »§ 3, stk. 1« til: »§§ 3 og 3 a«.

§ 14, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»For optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 3 a, gælder dog § 14

b.«

§ 14, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »gælder«: »uden for de i 2. pkt. nævnte tilfæl-

de«, og »dog« udgår.

Efter § 14 a indsættes:

»§

14 b.

Vælgere, der er omfattet af § 3 a, og som er registreret i Det Centrale

Personregister (CPR) som udrejst til Færøerne eller med bopæl i Grønland, skal efter

anmodning optages på en særlig valgliste i Københavns Kommune. Reglerne om op-

tagelse på valglisten i § 16, stk. 2 og 3, i lov om valg til Folketinget finder tilsvarende

anvendelse. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse

på listen og om listens udarbejdelse.«

§ 25, stk. 4,

§ 26, stk. 5,

ændres »hjælp« til: »personlig bistand«.

§3

I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april

2014, som ændret ved lov § 3 i nr. 1742 af 22. december 2015 og § 2 i lov nr. 381 af

27. april 2016, foretages følgende ændringer:

§ 55, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.:

»Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bistand, jf. stk. 2, og ved

brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, jf.

stk. 5.«

§ 55, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 4,

§ 67, stk. 6,

ændres »Hjælp« til: »Personlig bi-

stand«.

§ 55, stk. 2, 2. pkt.,

stk. 3

§ 67, stk. 4, 2.

3. pkt.,

stk. 5

æn-

dres »hjælp« til: »personlig bistand«.

§ 55, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Hvis vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utve-

tydigt tilkendegiver et ønske herom, kan den personlige bistand ydes alene af en per-

son, der er udpeget af vælgeren selv.«

§ 55, stk. 4,

indsættes efter »umiddelbart over for«: »den eller«.

§ 55

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om hjælpemidler, der

skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.«

§ 57, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »De«: »personer«, og efter »forestår« indsæt-

tes: »eller yder personlig bistand til«.

§ 57, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »De« til: »De personer, der forestår afstemningen,«.

§ 67, stk. 4,

indsættes efter 1. pkt.:

»Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bistand og ved brug af even-

tuelle hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen, jf. § 69.«

10.

§ 67, stk. 4,

indsættes efter 2. pkt., der bliver 3. pkt.:

»Hvis vælgeren over for stemmemodtageren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegi-

ver et ønske herom, kan den personlige bistand ydes alene af en person, der er ud-

peget af vælgeren selv.«

11.

§ 67, stk. 6,

indsættes efter »umiddelbart over for den«: »eller dem«.

12.

§ 68, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »Stemmemodtagere«: »og personer, der yder

personlig bistand til stemmeafgivningen,«.

13.

§ 68, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »De« til: »Stemmemodtagere«.

14.

§ 69

indsættes som

2. pkt.:

»Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stil-

les til rådighed ved brevstemmeafgivningen.«

15.

§ 106, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »endeligt afgjort«: », jf. dog stk. 4«.

16.

§ 106

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Valgmateriale omfattet af stk. 3, 1. pkt., kan efter kommunalbestyrelsens

henholdsvis regionsrådets bestemmelse anvendes til forskning og statistik i overens-

stemmelse med reglerne i lov om behandling af personoplysninger. Hvis valgmateriale

omfattet af stk. 3, 1. pkt., anvendes til forskning og statistik, skal valgmaterialet tilintet-

gøres, når materialet ikke længere er nødvendigt til de nævnte formål.«

§4

I lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved § 2 i

lov nr. 1895 af 29. december 2015 og § 1 i lov nr. 658 af 8. juni 2016, foretages føl-

gende ændringer:

§ 84, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »I perioden fra«: »kl. 12.00«.

§ 84, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Ved folketingsvalg må ophængning af valgplakater dog først ske, når valget er

udskrevet.«

§ 85, stk. 1,

indsættes to steder efter »adresse«: », e-mailadresse«.

§5

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015, fo-

retages følgende ændringer:

§ 66 a, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »I perioden fra«: »kl. 12.00«.

§ 66 a, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Ved folketingsvalg må ophængning af valgplakater dog først ske, når valget er

udskrevet.«

§ 66 b, stk. 1,

indsættes to steder efter »adresse«: », e-mailadresse«.

§6

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

§7

§§ 4 og 5 gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Hjælp til stemmeafgivningen

2.1.1. Personlig bistand til stemmeafgivningen

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.1.1. Den almindelige fremgangsmåde ved

stemmeafgivningen

2.1.1.1.2. Hjælp til stemmeafgivningen

2.1.1.1.3. Forbud mod valgagitation og anden

påvirkning

2.1.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.1.1.3. Lovforslagets indhold

2.1.2. Hjælpemidler ved stemmeafgivningen

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.1.2.3. Lovforslagets indhold

2.2. Valgret til Europa-Parlamentsvalg og til folkeafstemninger, der ikke

afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland, for personer med

midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Valgret til Europa-Parlamentsvalg ved flytning fra

Danmark til Færøerne eller Grønland

2.2.1.1.1. Valgret til Europa-Parlamentet

2.2.1.1.2. Valgbarhed til Europa-Parlamentet

2.2.1.1.3. Optagelse på valglisten til Europa-

Parlamentsvalg

2.2.1.2. Valgret til folkeafstemninger ved flytning fra Danmark til

Færøerne eller Grønland

2.2.1.2.1. Valgret til folkeafstemninger

2.2.1.2.2. Optagelse på valglisten til folkeafstemninger

2.2.1.3. Procedurer for anmeldelse af flytning

2.2.1.4. Statistiske oplysninger om Europa-Parlamentsvalget

den 25. maj 2014, folkeafstemningen den 25. maj 2014 og

folkeafstemningen den 3. december 2015

2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.2.2.1. Valgret til Europa-Parlamentsvalg og til

folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne eller i

Grønland, for personer, der flytter fra Danmark til Færøerne

eller Grønland

2.2.2.2. Gruppen af personer med dansk indfødsret, der fra

Danmark udrejser til Færøerne eller flytter til Grønland

2.2.3. Lovforslagets indhold

2.2.3.1. Valgret til Europa-Parlamentsvalg

2.2.3.2. Valgret til folkeafstemninger, der ikke afholdes på

Færøerne henholdsvis i Grønland

2.3. Anvendelse af folketingsvalglovens regler ved folkeafstemninger

udskrevet i henhold til særlig lov, herunder vejledende folkeafstemninger

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.3.3. Lovforslagets indhold

2.3.4. Forholdet til grundloven

2.4. Ophængningstidspunkt m.v. for valgplakater

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.4.3. Lovforslagets indhold

2.5. Tidspunkt for tilintetgørelse af valgmateriale, der ønskes anvendt til

forskningsformål

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.5.3. Lovforslagets indhold

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gennemføre forskellige moderniseringer og forbedrin-

ger af valglovgivningen.

For det første ønsker regeringen at forbedre forholdene for vælgere med behov for

hjælp til stemmeafgivningen. Det foreslås derfor at ændre reglerne om hjælp til stem-

meafgivningen, således at vælgere, der har behov for hjælp til stemmeafgivningen,

fremover selv kan bestemme, om hjælp til stemmeafgivningen alene skal ydes af en af

vælgeren personligt udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myn-

dighedsperson. Det foreslås derudover at bemyndige social- og indenrigsministeren til

at fastsætte regler om, at der skal stilles hjælpemidler til rådighed ved stemmeafgiv-

ningen. Disse to forslag er en udmøntning af beslutningsforslag nr. B 32 fra folke-

tingsåret 2015-16, som regeringen har støttet.

For det andet har lovforslaget til formål at give valgret til Europa-Parlamentsvalg for

personer med dansk indfødsret, der efter at have haft fast bopæl i Danmark tager mid-

lertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland, og som, hvis de havde taget ophold

uden for riget, ville have bevaret valgretten til Folketinget. Lovforslaget skal bringe reg-

lerne i overensstemmelse med det EU-retlige ligebehandlingsprincip, således at per-

soner med dansk indfødsret ved flytning fra Danmark til Færøerne eller Grønland kan

bevare deres valgret til Europa-Parlamentet i samme omfang, som de ville kunne ved

flytning til et tredjeland.

I forlængelse heraf ændres ligeledes reglerne om valgret til folkeafstemninger, som

afholdes i Danmark, men ikke på Færøerne eller i Grønland. Efter Social- og Inden-

rigsministeriets opfattelse bør ovennævnte persongruppe ved flytning fra Danmark til

Færøerne eller Grønland således også kunne bevare valgretten til disse folkeafstem-

ninger i samme omfang som ved flytning til et tredjeland. Lovforslaget giver derfor og-

så valgret til den pågældende persongruppe til folkeafstemninger, der ikke afholdes på

Færøerne henholdsvis i Grønland.

For det tredje foreslås det at lade folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger

med de fornødne tilpasninger gælde for folkeafstemninger udskrevet i henhold til sær-

lig lov.

Folketingsvalglovens regler omfatter ikke folkeafstemninger, der finder sted i henhold

til en særlig lov om de i grundlovens § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs

form, dvs. beslutninger om samtykke til de i grundlovens § 19 nævnte udenrigspoliti-

ske dispositioner, jf. grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., eller i henhold til en særlig lov

om afholdelse af en vejledende folkeafstemning. Sådanne folkeafstemninger har tidli-

gere været afholdt i to tilfælde, dels den vejledende folkeafstemning om EF-pakken

(Europæisk Fælles Akt) i 1986, dels den bindende folkeafstemning om Danmarks til-

trædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten i 1993. I begge tilfælde blev

der ved særskilt lovgivning skabt hjemmel til anvendelse af de relevante bestemmel-

ser i folketingsvalgloven om afholdelse af folkeafstemninger.

Med lovforslaget sikres, at regelgrundlaget for afholdelse af folkeafstemninger i alle til-

fælde er på plads, inden Folketinget vedtager en særlig lov om afholdelse af en folke-

afstemning. Med lovforslaget vil der således ikke fremover være behov for i forbindel-

se med vedtagelse af særlig lovgivning om afholdelse af folkeafstemninger at tage stil-

ling til, om den pågældende folkeafstemning skal afholdes i overensstemmelse med

folketingsvalglovens almindelige regler om folkeafstemninger i kapitel 12.

For det fjerde har forslaget til formål at ændre reglerne for begyndelsestidspunktet for

ophængning af valgplakater, således at der ved folketingsvalg først må ophænges

valgplakater, når valget formelt er udskrevet, og at begyndelsestidspunktet for op-

hængning af valgplakater ved andre valg fastsættes til kl. 12 den 4. lørdag før valget.

Forslaget skal endvidere ændre reglerne om angivelse af kontaktoplysninger på valg-

plakater, således at kontaktpersonens e-mailadresse også angives.

For det femte har lovforslaget til formål at tydeliggøre hjemlen til, at kommunerne og

regionerne lader valgmateriale anvende til forskning og statistik, og til, at kommunerne

og regionerne venter med at tilintetgøre det valgmateriale, der efter reglerne skal tilin-

tetgøres, hvis materialet anvendes til forskning eller statistik.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Hjælp til stemmeafgivningen

Beslutningsforslag nr. B 32 om hjælp til stemmeafgivningen blev fremsat den 20. no-

vember 2015. Beslutningsforslaget pålægger regeringen i folketingsåret 2016-17 at

fremsætte et lovforslag om ændring af valglovgivningen, således at personer, der har

behov for hjælp til stemmeafgivningen, selv kan bestemme, om der skal medvirke en

myndighedsperson ved stemmeafgivningen i de tilfælde, hvor vælgeren har udpeget

en personlig hjælper.

Regeringen pålægges derudover med beslutningsforslaget at fremsætte et lovforslag

om, at der ved valghandlinger skal stilles specielle eller elektroniske hjælpemidler til

rådighed i stemmeboksen, som kan gøre det lettere for personer med nedsat funkti-

onsevne at afgive deres stemme uden hjælp fra myndighedspersoner og/eller en per-

sonligt udpeget hjælper.

Det er i bemærkningerne til beslutningsforslaget anført, at forslaget ikke forventes at

medføre merudgifter for det offentlige.

Beslutningsforslaget blev enstemmigt vedtaget ved 2. behandlingen i Folketinget den

19. april 2016.

2.1.1. Personlig bistand til stemmeafgivningen

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.1.1. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen

Den almindelige fremgangsmåde ved afstemning på valgdagen og ved brevstemme-

afgivning er ved folketingsvalg reguleret i folketingsvalglovens §§ 47, 48 og 61, der li-

geledes finder anvendelse på folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 99, stk. 1,

og § 100, stk. 1, og på Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25,

stk. 1, og § 26, stk. 1. Ved kommunale og regionale valg er den almindelige frem-

gangsmåde ved afstemning på valgdagen og ved brevstemmeafgivning reguleret i

den kommunale og regionale valglovs §§ 53, 54 og 67.

Ved afstemning på afstemningsdagen ved alle landsdækkende valg og folkeafstem-

ninger udøves valgretten ved personligt fremmøde, og stemmeafgivningen sker i

stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. Vælgeren sætter et kryds ved

et partinavn/en listebetegnelse eller et kandidatnavn og ved folkeafstemninger et

kryds ved ordet ”Ja” eller ”Nej” på stemmesedlen. Når vælgeren har foretaget stem-

meafgivningen, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se,

hvordan vælgeren har stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekas-

sen.

Ved brevstemmeafgivning i forbindelse med alle landsdækkende valg og folkeafstem-

ninger udfylder vælgeren stemmesedlen uden overværelse af andre – ved at anføre

navnet på et parti/en listebetegnelse, bogstavbetegnelsen for et parti/en kandidatliste

eller navnet på en kandidat og ved folkeafstemninger ved at sætte et kryds ved ordet

”Ja” eller ”Nej” – og lægger stemmesedlen i konvolutten. Vælgeren udfylder derefter

følgebrevet og underskriver dette, lægger konvolutten med stemmeseddel og følge-

brevet i yderkuverten og lukker denne. Vælgeren udfylder yderkuverten med navn,

fødselsdato og bopæl.

2.1.1.1.2. Hjælp til stemmeafgivningen

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan

bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeaf-

givningen henholdsvis brevstemmeafgivningen på den i valglovgivningen foreskrevne

måde, kan forlange fornøden hjælp hertil ved alle landsdækkende valg og folkeaf-

stemninger i Danmark, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 1, § 61, stk. 4, § 99, stk. 1, jf.

§ 49, stk. 1, og § 100, stk. 1, jf. § 61, stk. 4, Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1,

jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 1, og § 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 4,

og den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 1, og § 67, stk. 4. Retten til at for-

lange hjælp ved stemmeafgivningen gælder alle vælgere, herunder personer med fy-

sisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har behov for hjælp til stemmeafgivningen

henholdsvis brevstemmeafgivningen. Vælgere med behov for at få forklaret stemme-

sedlens indhold og at få vejledning om fremgangsmåden ved stemmeafgivningen har

ligeledes ret til at få hjælp hertil.

Der kan i den forbindelse ske de nødvendige lempelser fra den i valglovgivningen fo-

reskrevne fremgangsmåde. Derudover kan der gives vælgeren adgang til at foretage

stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet – en såkaldt vognstemme.

Ved afstemningen på valgdagen ydes hjælpen af to valgstyrere eller tilforordnede

vælgere. Vælgeren kan udpege en personlig hjælper i stedet for den ene af de to

valgstyrere eller tilforordnede vælgere, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 2, og § 99,

stk. 1, jf. § 49, stk. 2, Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglo-

vens § 49, stk. 2, og den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 2.

Ved brevstemmeafgivningen ydes hjælpen af en eller flere stemmemodtagere. Vælge-

ren kan udpege en personlig hjælper, der yder hjælpen sammen med stemmemodta-

geren eller – i det tilfælde, hvor der medvirker flere stemmemodtagere – i stedet for

den ene af stemmemodtagerne, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 4, og § 100, stk. 1,

jf. § 61, stk. 4, Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 61,

stk. 4, og den kommunale og regionale valglovs § 67, stk. 4.

Kandidater, der er opstillet til det pågældende valg, må ikke som valgstyrer, tilforord-

net vælger eller stemmemodtager yde hjælp til stemmeafgivningen henholdsvis brev-

stemmeafgivningen, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 3, og § 61, stk. 5, Europa-

Parlamentsvalglovens § 25, stk. 4, og § 26, stk. 5, og den kommunale og regionale

valglovs § 55, stk. 3, og § 67, stk. 5.

Vælgere, der ikke selv er i stand til at afkrydse stemmesedlen eller udfylde brevstem-

mesedlen, kan også få hjælp hertil. Hjælp til afkrydsning eller udfyldning af en stem-

meseddel kan dog kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den eller dem,

der yder hjælpen, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti/hvilken kandidatliste eller

hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 4, og §

61, stk. 6, der også gælder ved folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, samt

den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 4, og § 67, stk. 6.

2.1.1.1.3. Forbud mod valgagitation og anden påvirkning

De personer, der forestår afstemningen på valgdagen og er stemmemodtagere ved

brevstemmeafgivningen, må ikke under afstemningen eller i forbindelse med brev-

stemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, på hvilket par-

ti/hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme, jf. folketingsvalg-

lovens § 51, stk. 1, 1. pkt., og § 62, stk. 1, 1. pkt., der også gælder ved folkeafstem-

ninger og Europa-Parlamentsvalg, samt den kommunale og regionale valglovs § 57,

stk. 1, 1. pkt., og § 68, stk. 1, 1. pkt.

Bestemmelserne, der vedrører afstemning på valgdagen henholdsvis brevstemmeaf-

givning, er strafbelagte. Overtrædelse heraf straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. folke-

tingsvalglovens § 106, stk. 1, jf. §§ 51 og 62, § 99, stk. 1, jf. § 51, og § 100, stk. 1, jf. §

62, Europa-Parlamentsvalglovens § 46, stk. 1, og den kommunale og regionale valg-

lovs § 108, stk. 1.

Der er i øvrigt i valglovgivningen et generelt forbud mod valgagitation ved valghandlin-

ger, dvs. både i forbindelse med afstemningen på valgdagen og brevstemmeafgivnin-

gen. Det følger heraf, at vælgerne ikke må udsættes for valgagitation eller anden form

for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne på valgdagen, ved brevstemmeafgiv-

ningen eller andre steder i umiddelbar tilknytning til disse, jf. folketingsvalglovens § 50

og § 61, stk. 8, der også gælder ved folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg,

samt den kommunale og regionale valglovs § 56 og § 67, stk. 8.

2.1.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Indtil 1. april 2009 kunne blinde og svagsynede vælgere forlange at få hjælp til stem-

meafgivningen alene af en person, der var udpeget af vælgeren selv. Alle andre væl-

gere med behov for hjælp til stemmeafgivningen skulle i alle tilfælde have hjælp af to

valgstyrere eller tilforordnede vælgere, dvs. de havde ikke mulighed for at få hjælp af

en person, som de selv havde udpeget. Dette blev ændret ved lov nr. 1347 af 19. de-

cember 2008, der trådte i kraft den 1. april 2009, hvor der blev indført ens regler for al-

le vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen. Med lovændringen skulle

hjælp til stemmeafgivningen altid ydes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere, og

alle vælgere fik mulighed for at udpege en person, der kunne yde hjælp i stedet for

den ene af myndighedspersonerne. Lignende regler blev indført vedrørende hjælp til

brevstemmeafgivningen.

Baggrunden for de gældende regler, hvorefter der altid skal medvirke mindst én myn-

dighedsperson, når der ydes hjælp til stemmeafgivningen, er hensynet til at modvirke

risikoen for utilbørlig påvirkning af vælgeren ved stemmeafgivningen, herunder risiko-

en for dobbelt stemmeafgivning (for hjælperen). Reglerne er desuden med til at sikre

offentlighedens tillid til valghandlingen og dennes neutralitet.

Erfaringerne med de gældende regler har imidlertid vist, at en del vælgere ikke ønsker

en myndighedsperson til stede ved stemmeafgivningen. Baggrunden herfor er, at det

kan virke intimiderende over for den enkelte vælger, der har behov for hjælp til stem-

meafgivningen, altid at skulle have en myndighedsperson med ved stemmeafgivnin-

gen. For nogle vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen kan det forekom-

me som unødig overvågning, at der i de tilfælde, hvor vælgeren har udpeget en per-

sonlig hjælper, ligeledes skal medvirke en valgstyrer eller tilforordnet vælger ved

stemmeafgivningen.

Derudover har flere handicappolitiske interesseorganisationer efterspurgt en ændring

af reglerne, således at vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen får mulig-

hed for alene at få hjælp af en person, vælgeren selv har udpeget.

Social- og Indenrigsministeriet har på denne baggrund overvejet, hvorledes man kan

efterkomme ønsket om, at det skal være muligt alene at få hjælp af en personligt ud-

peget hjælper, uden at risikoen for utilbørlig påvirkning af vælgeren eller risikoen for

dobbelt stemmeafgivning for hjælperen øges unødigt.

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse må det antages, at i langt de fleste til-

fælde, hvor en vælger udpeger en personlig hjælper, er dette udtryk for, at vælgeren

har udpeget en person, som vælgeren stoler på og føler sig tryg ved. Det må således

antages, at det i disse tilfælde er vælgerens ønske at få hjælp af den udpegede per-

son. I sådanne tilfælde er der meget, der taler for, at det ikke er nødvendigt, at der li-

geledes medvirker en myndighedsperson ved stemmeafgivningen. Blandt andet kan

hensynet til hemmelig stemmeafgivning i disse tilfælde tale for, at så få personer som

muligt inddrages i vælgerens stemmeafgivning.

Det må dog samtidig antages, at der ligeledes vil kunne forekomme tilfælde, hvor en

vælger kan føle sig presset eller måske ligefrem tvunget til at udpege en bestemt per-

son som personlig hjælper ved stemmeafgivningen. I disse tilfælde vil det således ikke

være vælgerens eget ønske at have den pågældende med som hjælper ved stemme-

afgivningen.

Social- og Indenrigsministeriet finder, at det i de tilfælde, hvor vælgeren udtrykkeligt

og utvetydigt over for en valgstyrer, tilforordnet vælger eller stemmemodtager tilken-

degiver, at vælgeren alene ønsker hjælp fra en personligt udpeget hjælper, må anta-

ges, at dette er vælgerens ønske, og at der således med stor sandsynlighed ikke vil

være risiko for utilbørlig påvirkning af vælgeren. I disse tilfælde findes det forsvarligt,

at hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper. Såfremt vælgeren ikke er

i stand til at tilkendegive dette, er det efter ministeriets opfattelse ikke forsvarligt alene

at lade en person udpeget af vælgeren yde hjælpen, og der bør i disse tilfælde fortsat

medvirke en myndighedsperson ved stemmeafgivningen. Dette er efter Social- og In-

denrigsministeriets opfattelse en rimelig afvejning af hensynet til den enkelte vælgers

frihed over for hensynet til at undgå utilbørlig påvirkning af vælgeren samt at sikre den

offentlige tillid til valgsystemet og selve valghandlingen.

Det er desuden indgået i Social- og Indenrigsministeriets overvejelser, at der med lov-

forslaget fremover vil være situationer, hvor hjælp til stemmeafgivningen henholdsvis

brevstemmeafgivningen alene ydes af en personligt udpeget hjælper, dvs. uden at der

tillige medvirker en myndighedsperson ved stemmeafgivningen. Dette er en situation,

den gældende valglovgivning ikke tager højde for.

Det følger af det generelle forbud mod valgagitation – der retter sig mod alle, herunder

også de personligt udpegede hjælpere – i valglovgivningen, at valgstyrerne og stem-

memodtagerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form for

holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne på valgdagen, ved brevstemmeafgivnin-

gen eller andre steder i umiddelbar tilknytning til disse. Valgagitationsforbuddet tager

derimod ikke højde for den situation, hvor hjælp til stemmeafgivningen henholdsvis

brevstemmeafgivningen alene ydes af en personligt udpeget hjælper, dvs. uden at der

tillige medvirker en myndighedsperson ved stemmeafgivningen. Der vil således ikke i

denne situation være en myndighedsperson til stede ved stemmeafgivningen, der på-

ser, at der ikke sker valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i

selve stemmerummet.

Social- og Indenrigsministeriet har på denne baggrund overvejet at udvide den per-

sonkreds, der er omfattet af bestemmelserne – eller dele af bestemmelserne – i folke-

tingsvalglovens § 51, stk. 1, og § 62, stk. 1, der ligeledes finder anvendelse ved folke-

afstemninger og Europa-Parlamentsvalg, samt den kommunale og regionale valglovs

§ 57, stk. 1, og § 68, stk. 1. Det følger af disse bestemmelser, at de personer, der fo-

restår afstemningen, ikke under afstemningen henholdsvis brevstemmeafgivningen

må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandi-

dat vælgeren skal stemme på. De pågældende må ikke over for uvedkommende oply-

se, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold

vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Bestemmelserne er strafbelagt, og overtrædelse heraf kan straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-

ning.

Social- og Indenrigsministeriet har fundet det hensigtsmæssigt, at de personligt udpe-

gede hjælpere bliver omfattet af 1. pkt. i bestemmelserne, således at de ikke under af-

stemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren

skal stemme på. Det betyder, at de personligt udpegede hjælpere vil kunne straffes,

såfremt de under afstemningen giver en vælger råd eller opfordring med hensyn til,

hvem vælgeren skal stemme på.

Social- og Indenrigsministeriet har derimod fundet det for vidtgående at lade de per-

sonligt udpegede hjælpere blive omfattet af tavshedspligten i bestemmelsernes 2. pkt.

Såfremt de personligt udpegede hjælpere blev omfattet af denne del af bestemmel-

serne, ville det f.eks. betyde, at en person, der har ydet personlig bistand til sin ægte-

fælle, ville kunne straffes, hvis den pågældende over for venner, bekendte eller ligne-

de fortalte, at han/hun havde ydet bistand til sin ægtefælles stemmeafgivning.

2.1.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen får mulighed for

at vælge, at hjælp til stemmeafgivningen, herunder brevstemmeafgivningen, alene

skal ydes af en person, der er udpeget af vælgeren selv, dvs. uden at der tillige skal

medvirke en myndighedsperson i form af en valgstyrer, tilforordnet vælger eller stem-

memodtager. Det vil fortsat være muligt at få hjælp til stemmeafgivningen henholdsvis

brevstemmeafgivningen efter de gældende regler.

Det foreslås, at det stilles som betingelse for, at hjælpen alene ydes af en personligt

udpeget hjælper, at vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger – ved

brevstemmeafgivningen over for en stemmemodtager – udtrykkeligt og utvetydigt til-

kendegiver et ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper. Det vil

være valgstyreren, den tilforordnede vælger eller stemmemodtageren, der vurderer,

om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom. Det foreslås på

denne baggrund at ændre folketingsvalglovens § 49, stk. 2, § 61, stk. 4, § 99, stk. 1, jf.

§ 49, stk. 2, og § 100, stk. 1, jf. § 61, stk. 4, Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1,

jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 2, og § 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 4,

og den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 2, og § 67, stk. 4.

Det generelle forbud mod valgagitation i valglovgivningen tager ikke højde for den si-

tuation, hvor hjælp til stemmeafgivningen henholdsvis brevstemmeafgivningen alene

ydes af en personligt udpeget hjælper. Der vil i denne situation ikke være en myndig-

hedsperson til stede ved stemmeafgivningen, der påser, at der ikke sker valgagitation

eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i selve stemmerummet.

Det foreslås i forlængelse af ovenstående at udvide den personkreds, der er omfattet

af folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 1. pkt., og § 62, stk. 1, 1. pkt., der ligeledes finder

anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, samt den kommunale

og regionale valglovs § 57, stk. 1, 1. pkt., og § 68, stk. 1, 1. pkt., således at de perso-

ner, der er udpeget af vælgeren selv til at yde hjælp ved stemmeafgivningen, udtryk-

keligt bliver omfattet af forbuddet mod valgagitation. De personer, der er udpeget af

vælgeren selv til at yde hjælp ved stemmeafgivningen, vil således kunne straffes med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øv-

rige lovgivning, såfremt de under afstemningen giver en vælger råd eller opfordring

med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på.

Med forslaget foretages – på nær en ændring af terminologien to steder i Europa-

Parlamentsvalgloven – alene ændringer i folketingsvalgloven og den kommunale og

regionale valglov, da folketingsvalglovens regler om afstemning på valgdagen og

brevstemmeafgivning finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-

Parlamentsvalg, jf. folketingsvalglovens § 99, stk. 1, og § 100, stk. 1, og Europa-

Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-6 og 8-14, § 2, nr. 7, og § 3, nr. 1-5 og 7-13,

med tilhørende bemærkninger.

2.1.2. Hjælpemidler ved stemmeafgivningen

2.1.2.1. Gældende ret

For en beskrivelse af den almindelige fremgangsmåde ved afstemning på valgdagen

henholdsvis brevstemmeafgivning henvises til afsnit 2.1.1.1.1.

Hjælp til stemmeafgivning ved afstemning på valgdagen henholdsvis brevstemmeaf-

givning, herunder muligheden for at afgive sin stemme uden for stemmelokalet, er be-

skrevet i afsnit 2.1.1.1.2.

Det er ikke i den gældende valglovgivning reguleret, at der kan eller skal stilles hjæl-

pemidler til rådighed ved stemmeafgivningen henholdsvis brevstemmeafgivningen. I

reglerne om skift af afstemningssted for vælgere med handicap eller nedsat førlighed

er det imidlertid forudsat, at der i hver kreds vil være afstemningssteder med særlige

hjælpemidler. Det kan f.eks. være et separat lydtæt stemmerum, en særlig god lup, et

hæve-/sænkebord i et særligt handicapvenligt stemmerum eller særligt gode lysfor-

hold i stemmerummet.

Vælgere med handicap eller nedsat førlighed kan efter ansøgning blive overført til det

afstemningssted i vælgerens bopælskommune – ved folketingsvalg inden for samme

opstillingskreds – der har den bedste tilgængelighed for den pågældende vælger, jf.

folketingsvalglovens § 47 a og § 99, stk. 2, Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 2,

og den kommunale og regionale valglovs § 53 a. Ansøgningen skal indgives senest kl.

12 otte dage før valgdagen, og overførslen af afstemningssted skal være begrundet i

vælgerens handicap eller nedsatte førlighed.

Det er således blandt andet muligt for f.eks. kørestolsbrugere at blive overført til et af-

stemningssted med handicapvenlige fysiske adgangsforhold. Det er derudover muligt

for f.eks. blinde og svagsynede vælgere, der har behov for hjælp til stemmeafgivnin-

gen, at blive overført til et afstemningssted, hvor der er indrettet et separat lydtæt

stemmerum, hvor de kan afgive deres stemme, uden at der er risiko for, at andre kan

høre, hvad der bliver sagt. Endvidere kan svagsynede vælgere blive overført til et af-

stemningssted, hvor der er stillet en særlig god lup til rådighed, eller hvor der er sær-

ligt gode lysforhold i stemmerummet. Ændring af afstemningssted kan også begrun-

des i, at et afstemningssted råder over et hæve-/sænkebord i et særligt handicapven-

ligt stemmerum, længden på gardinerne i stemmerummene, handicaptoiletfaciliteter

eller lignende.

2.1.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Med beslutningsforslag nr. B 32 fra folketingsåret 2015-16 har Folketinget vedtaget, at

regeringen skal fremsætte et lovforslag om, at der skal stilles hjælpemidler til rådighed

ved stemmeafgivningen, der kan gøre det nemmere for personer med nedsat funkti-

onsevne at afgive deres stemme. Også regeringen er meget optaget af, hvordan man

kan forbedre forholdene for personer med behov for hjælp til stemmeafgivningen.

Det er i bemærkningerne til beslutningsforslaget anført, at regeringen opfordres til at

udvikle teknologiske løsninger, således at det bliver nemmere for personer med han-

dicap at foretage afstemning uden hjælp fra myndighedspersoner og/eller en person-

ligt udpeget hjælper. Det er derudover anført, at beslutningsforslaget ikke forventes at

medføre merudgifter for det offentlige.

Social- og Indenrigsministeriet har på denne baggrund overvejet, hvordan man inden

for rammerne af beslutningsforslaget mest hensigtsmæssigt kan gennemføre dette.

Det er efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse afgørende, at de løsninger,

man finder frem til, er praktisk anvendelige løsninger, der samtidig tager højde for be-

folkningens tillid til valghandlingen.

Lovgivningen skal samtidig tage højde for den løbende teknologiske udvikling og for

det forhold, at der ikke på nuværende tidspunkt – ministeriet bekendt – findes hjæl-

pemidler, der kan sætte alle vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen i

stand til at stemme ved egen hjælp. Lovgivningen skal således tage højde for, at der

kan blive tale om løbende ændringer af, hvilke hjælpemidler der skal stilles til rådighed

ved stemmeafgivningen henholdsvis brevstemmeafgivningen.

Lovgivningen skal endelig tage højde for, at der kan være forskel på, hvilke hjælpe-

midler der er hensigtsmæssige ved de enkelte valgtyper og afstemningsformer.

Social- og Indenrigsministeriet har på denne baggrund fundet det mest hensigtsmæs-

sigt at udmønte denne del af beslutningsforslaget som en bemyndigelse til social- og

indenrigsministeren til at fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed

ved stemmeafgivningen på afstemningsdagen og ved brevstemmeafgivningen.

Social- og Indenrigsministeriet vil ved udmøntningen af bemyndigelsen fortsætte den

dialog med relevante handicaporganisationer, som ministeriet allerede har taget hul

på, for derigennem at få råd og indhente erfaringer om, hvilke hjælpemidler der vil

kunne hjælpe de personer, der har behov for hjælp til stemmeafgivningen. Ministeriet

vil i den forbindelse også søge at indhente erfaringer fra andre lande.

På baggrund af de ovenfor anførte overvejelser har Social- og Indenrigsministeriet så-

ledes fundet det mest hensigtsmæssigt ikke at fastsætte i loven, hvilke hjælpemidler

der skal stilles til rådighed, men at social- og indenrigsministeren bemyndiges til ved

bekendtgørelse at fastsætte regler herom. Lovforslaget er udformet i overensstem-

melse hermed.

2.1.2.3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget bemyndiger social- og indenrigsministeren til at fastsætte regler om hjæl-

pemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen på afstemningsdagen

henholdsvis ved brevstemmeafgivningen.

Kommunalbestyrelsen kan således forpligtes til at stille hjælpemidler til rådighed ved

stemmeafgivningen på valgdagen. Kommunalbestyrelsen og de øvrige myndigheder

og brevstemmemodtagere, der varetager brevstemmeafgivningen, kan forpligtes til at

stille hjælpemidler til rådighed ved brevstemmeafgivningen.

Social- og indenrigsministeren vil med denne bemyndigelse løbende ved bekendtgø-

relse kunne fastsætte regler om, hvilke hjælpemidler der skal stilles til rådighed ved

stemmeafgivningen henholdsvis brevstemmeafgivningen. Med denne løsning tages

der højde for den løbende teknologiske udvikling. Der tages samtidig højde for, at man

på et senere tidspunkt vil kunne stille hjælpemidler til rådighed, der i dag ikke er udvik-

let, og at der med tiden kan blive tale om at stille nye eller ændrede krav om hjælpe-

midler.

Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil der blandt andet skulle tages højde for, at

nogle former for hjælpemidler vil kunne anvendes til flere eller alle valgtyper, hvorimod

andre hjælpemidler alene vil kunne anvendes ved en enkelt valgtype. Der vil også

skulle tages højde for, at stemmesedlen indholdsmæssigt varierer fra kreds til kreds

ved folketingsvalg og kommunal- og regionalvalg, ligesom brevstemmematerialet ad-

skiller sig fra den stemmeseddel, der anvendes på valgdagen.

Der vil i forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen ligeledes kunne tages stilling

til, om de hjælpemidler, som skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen henholds-

vis brevstemmeafgivningen, skal stilles til rådighed på samtlige knap 1.400 afstem-

ningssteder i landet, eller om hjælpemidlerne alene skal stilles til rådighed på ét eller

nogle afstemningssteder i hver kommune. Det bemærkes, at vælgere med handicap

eller nedsat førlighed efter den gældende valglovgivning har mulighed for at blive

overført til et andet afstemningssted. Vælgeren vil derfor kunne overføres til det af-

stemningssted, hvor hjælpemidlerne stilles til rådighed.

Det afgørende for, om hjælpemidlet skal stilles til rådighed på alle afstemningssteder

eller kun på ét eller nogle afstemningssteder i hver kommune, vil være udgiften til det

pågældende hjælpemiddel. Det bemærkes i den forbindelse, at beslutningsforslag nr.

B 32 fra folketingsåret 2015-16 er forudsat ikke at medføre merudgifter for det offentli-

ge.

I forlængelse af ovenstående kan det ligeledes overvejes, om der skal stilles hjælpe-

midler til rådighed på samtlige steder i kommunerne, hvor enhver vælger har mulighed

for at brevstemme. Det bemærkes, at enhver vælger kan brevstemme i enhver kom-

mune her i landet. De steder, hvor enhver vælger kan brevstemme, er hovedsageligt

borgerservicecentre, og i nogle kommuner er det ligeledes muligt at brevstemme på

f.eks. biblioteker og lignende steder.

Udmøntningen af bemyndigelsen kan endvidere ske ved, at der gennemføres for-

søgsordninger i enkelte kommuner ved kommende valg. En sådan forsøgsordning vil

f.eks. kunne bestå i, at kommunerne pålægges at stille ét eller flere konkrete hjælpe-

midler til rådighed på ét eller flere afstemningssteder i kommunen henholdsvis opstil-

lingskredsen eller på steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme. For-

målet med en forsøgsordning er at få et så oplyst beslutningsgrundlag som muligt om

et konkret hjælpemiddels effekt. Forsøget vil efterfølgende skulle evalueres, inden der

tages stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det pågældende hjælpemiddel

skal stilles til rådighed i alle kommuner henholdsvis opstillingskredse og i hvilket om-

fang.

Med forslaget foretages alene ændringer i folketingsvalgloven og den kommunale og

regionale valglov, da folketingsvalglovens regler om afstemning på valgdagen og

brevstemmeafgivning finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-

Parlamentsvalg, jf. folketingsvalglovens § 99, stk. 1, og § 100, stk. 1, og Europa-

Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1.

Der vil med forslagets bemyndigelsesbestemmelser i folketingsvalgloven kunne fast-

sættes bestemmelser om, at der skal anvendes forskellige hjælpemidler ved folke-

tingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 15, og § 3, nr. 6 og 14, med tilhørende be-

mærkninger.

2.2. Valgret til Europa-Parlamentsvalg og til folkeafstemninger, der ikke afholdes på

Færøerne henholdsvis i Grønland, for personer med midlertidigt ophold på Færøerne

eller i Grønland

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Valgret til Europa-Parlamentsvalg ved flytning fra Danmark til Færøerne eller

Grønland

2.2.1.1.1. Valgret til Europa-Parlamentet

Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen

enten

1) har valgret til

Folketinget, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1,

eller

2) har dansk ind-

fødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvri-

ge medlemsstater i Den Europæiske Union, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk.

1, nr. 2,

eller

3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Uni-

on, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er

registreret i Udenrigsministeriets protokol, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1,

nr. 3,

eller

4) uden at være omfattet af nr. 1 har dansk indfødsret, har opnået valgrets-

alderen til Folketinget og har bopæl i Danmark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3,

stk. 1, nr. 4. Den sidste gruppe omfatter personer, der er under værgemål med frata-

gelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som i øvrigt opfylder

betingelserne for valgret til Folketinget. Disse personer fik med lov nr. 381 af 27. april

2016 valgret til Europa-Parlamentet.

Reglerne om valgret til Folketinget følger af folketingsvalglovens § 1. Enhver, som har

dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, har valgret til Folketinget,

medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handle-

evne, jf. værgemålslovens § 6.

Personer med fast bopæl på Færøerne eller i Grønland optages på valglisten til folke-

tingsvalg på Færøerne henholdsvis i Grønland, jf. folketingsvalglovens § 7, stk. 2,

samt kapitel 4 i lov om folketingsvalg på Færøerne og kapitel 4 i lov om folketingsvalg

i Grønland. Folketingsvalglovens bestemmelser om valgret omfatter således ikke per-

soner med dansk indfødsret, som er tilmeldt et folkeregister på Færøerne eller i Grøn-

land. Dermed har disse personer ikke ret til i Danmark at deltage i folketingsvalg, fol-

keafstemninger eller valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

Efter folketingsvalglovens regler anses visse personer med dansk indfødsret, som

midlertidigt har taget ophold i udlandet, for at have fast bopæl i riget.

Det følger således af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, at personer, der er ansat i den

danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget.

Efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, anses personer, der midlertidigt har taget ophold

i udlandet, ligeledes for at have fast bopæl i riget i en række nærmere angivne tilfæl-

de. Det gælder i tilfælde, hvor de pågældende er udsendt for at gøre tjeneste i udlan-

det som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed

eller forening. Det samme gør sig gældende for personer, der opholder sig i udlandet

som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem, personer, der

er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation, personer,

der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed eller af helbredsmæssige grunde

samt personer, som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med

disse personer. Efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3, anses personer, der opholder sig

i udlandet, ligeledes for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til

riget inden for 2 år efter udrejsen. Endelig følger det af folketingsvalglovens § 2, stk. 4,

at en person, der samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af folke-

tingsvalglovens § 2, stk. 1, 2 eller 3, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de

pågældende to samlevende

enten

har indgået ægteskab eller registreret partnerskab

med hinanden

eller

opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret part-

nerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.

De ovenfor nævnte personer med dansk indfødsret har i medfør af folketingsvalgloven

således på trods af udlandsopholdet fortsat valgret til Folketinget og som anført oven-

for dermed også til Europa-Parlamentet i medfør af Europa-Parlamentsvalglovens § 3,

stk. 1, nr. 1.

Ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 2, stk. 3, afholdes der ikke Europa-

Parlamentsvalg på Færøerne eller i Grønland, da Færøerne og Grønland står uden for

EU-samarbejdet.

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 2, har personer, der har fast bopæl på

Færøerne eller i Grønland, således ikke valgret til Europa-Parlamentet.

Personer over 18 år med dansk indfødsret, der efter at have haft ophold på Færøerne

eller i Grønland tager fast bopæl i en af de øvrige EU-medlemsstater, er omfattet af de

almindelige regler om EU-statsborgeres valgret og valgbarhed i bopælslandet. Dette

indebærer, at disse personer vil kunne vælge, om de vil stemme til Europa-

Parlamentsvalget i Danmark eller i bopælslandet.

Som følge af de gældende regler har en person over 18 år med dansk indfødsret, der

flytter fra Danmark til Færøerne eller Grønland, ikke valgret til Europa-Parlamentet,

mens en person over 18 år med dansk indfødsret, som flytter fra Danmark til et tredje-

land, i visse situationer kan bevare sin valgret til Europa-Parlamentet.

2.2.1.1.2. Valgbarhed til Europa-Parlamentet

Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, der har valgret efter Europa-

Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, og som fire uger før valgdagen opfylder valgretsbe-

tingelserne bortset fra aldersbetingelsen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1.

Den, der er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende

uværdig til at være medlem af Europa-Parlamentet, er dog ikke valgbar, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 6, stk. 2. For statsborgere fra de øvrige medlemsstater i Den

Europæiske Union gælder endvidere, at den, som ved en civil- eller strafferetlig afgø-

relse har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor den

pågældende er statsborger, ikke er valgbar, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk.

3. En person kan dog altid opstilles til valg uanset indsigelser om manglende valgbar-

hed efter Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 2 eller 3.

Eftersom personer, der flytter fra Danmark til Færøerne eller Grønland, ikke har valg-

ret til Europa-Parlamentet, jf. afsnit 2.2.1.1.1, er de nævnte personer dermed heller ik-

ke valgbare til Europa-Parlamentet.

2.2.1.1.3. Optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg

Kommunalbestyrelsen udarbejder i de år, hvor der skal afholdes Europa-

Parlamentsvalg, en valgliste over vælgerne i kommunen, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 14, stk. 1, 1. pkt.

Ved udarbejdelse af valglisten og ved optagelse på denne liste af de personer, der har

valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 4, dvs. personer, der

har valgret til Folketinget, samt personer, der er under værgemål med fratagelse af

den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som i øvrigt opfylder betingel-

serne for valgret til Folketinget, finder reglerne om valglister i folketingsvalgloven til-

svarende anvendelse, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt. For tilflyt-

ning fra, henholdsvis fraflytning til, Færøerne eller Grønland gælder dog samme regler

som for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 2. pkt.

De nærmere regler om optagelse på folketingsvalglisten findes i folketingsvalglovens

kapitel 4. Efter folketingsvalglovens § 15 optages vælgerne på valglisten i den kom-

mune, hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Efter folke-

tingsvalglovens § 16, stk. 1, optages folketingsvælgere, der uanset midlertidigt ophold

i udlandet efter folketingsvalglovens § 2 anses for at have fast bopæl her i landet, på

valglisten i den kommune, hvor de sidst har været bopælsregistreret i CPR.

Afgørelse om optagelse af en vælger omfattet af folketingsvalglovens § 2 på folke-

tingsvalglisten træffes af Valgnævnet, såfremt vælgeren har haft ophold i udlandet i

mere end 4 år, eller der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt vælgeren er omfattet af folketings-

valglovens § 2, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 2. Har vælgeren haft ophold i udlan-

det i højst 4 år, og er der ikke tvivl om, at vælgeren er omfattet af folketingsvalglovens

§ 2, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren skal

optages på valglisten.

Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af folketingsvalglo-

vens § 2, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Perioden kan i visse tilfælde forlænges, jf.

nærmere folketingsvalglovens § 16, stk. 3.

Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på valglisten

af vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, jf. folketingsvalglovens § 16,

stk. 4. Ministeriet har i medfør af denne bemyndigelse udstedt bekendtgørelse nr. 605

af 21. juni 2004 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uan-

set ophold i udlandet.

De personer, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, dvs.

personer med dansk indfødsret, der har opnået alderen for valgret til Folketinget og

har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, og som ikke

er omfattet af folketingsvalglovens § 2, optages efter anmodning på en særlig valgliste

i Københavns Kommune, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3, 1. pkt.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om optagelse af disse

vælgere på

valglisten

og om

valglistens udarbejdelse, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3, 2. pkt. Forud for hvert Europa-Parlamentsvalg ud-

steder ministeriet i medfør af denne bemyndigelse en bekendtgørelse med regler om

Københavns Kommunes optagelse af vælgere på den særlige valgliste. Forud for det

seneste Europa-Parlamentsvalg, der blev afholdt den 25. maj 2014, udstedte ministe-

riet i medfør af denne bemyndigelse bekendtgørelse nr. 1303 af 19. november 2013

om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 af personer

med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-

pæiske Union.

Ifølge denne bekendtgørelses § 4 træffer Københavns Kommune afgørelse om opta-

gelse på denne valgliste.

De personer, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, dvs.

personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Uni-

on, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er

registreret i Udenrigsministeriets protokol, optages i visse tilfælde automatisk og i øv-

rigt efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR

henholdsvis har deres private bolig. De nævnte vælgere optages automatisk på valgli-

sten, såfremt de pågældende var optaget på valglisten til det sidst afholdte Europa-

Parlamentsvalg, siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark henholdsvis været

registreret i Udenrigsministeriets protokol og ikke har anmodet om at blive slettet af

valglisten. I andre tilfælde optages de nævnte vælgere efter anmodning på valglisten.

Der henvises til Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 1 og 2.

Afgørelsen af, om en statsborger fra en anden medlemsstat i Den Europæiske Union

opfylder kravet om fast bopæl i Danmark, som efter de gældende regler er en forud-

sætning for valgret og dermed også valgbarhed til de nævnte valg, vil bero på, om den

pågældende er bopælsregistreret i CPR.

Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse af disse væl-

gere på valglisten, jf. nærmere Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 4. Forud for

det seneste Europa-Parlamentsvalg, der blev afholdt den 25. maj 2014, udstedte mi-

nisteriet i medfør af denne bemyndigelse bekendtgørelse nr. 89 af 23. januar 2014 om

optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 af personer, der

er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og er bo-

pælsregistreret i CPR. Ministeriet har i medfør af denne bemyndigelse endvidere ud-

stedt bekendtgørelse nr. 291 af 19. marts 2014 om optagelse på valglisten til Europa-

Parlamentsvalg i Danmark af statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Eu-

ropæiske Union registreret i Udenrigsministeriets protokol (EU-diplomater).

2.2.1.2. Valgret til folkeafstemninger ved flytning fra Danmark til Færøerne eller Grøn-

land

2.2.1.2.1. Valgret til folkeafstemninger

I folketingsvalglovens kapitel 12 er fastsat regler om afholdelse af grundlovsumiddel-

bare folkeafstemninger. Reglerne finder anvendelse på folkeafstemninger, der afhol-

des efter grundlovens § 20, stk. 2, § 29, stk. 2, § 42 og § 88, jf. folketingsvalglovens §

94. Med § 1, nr. 17, i dette lovforslag foreslås folketingsvalgloven ændret, så reglerne i

folketingsvalglovens § 95, stk. 3 og 4, og §§ 96-103 om afholdelse af grundlovsumid-

delbare folkeafstemninger også finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes i

medfør af særlig lov, jf. herom afsnit 2.3.

Ifølge folketingsvalglovens § 96, stk. 1, har enhver, der har valgret til Folketinget og er

optaget på valglisten, ret til at deltage i sådanne folkeafstemninger. Betingelserne for

valgret til Folketinget følger som tidligere nævnt af folketingsvalglovens § 1 og er

nærmere beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.1.1.1.

Af § 77 i lov nr. 458 af 30. juni 1993 om folketingsvalg på Færøerne følger det, at fol-

keafstemninger efter grundlovens § 29, stk. 2, og § 88 afholdes på Færøerne. Det

samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42, såfremt den

pågældende lov skal gælde for Færøerne eller ved anordning kunne sættes i kraft på

Færøerne. En identisk bestemmelse for så vidt angår Grønland findes i § 70 i lovbe-

kendtgørelse nr. 255 af 28. april 1999 om folketingsvalg i Grønland.

Bestemmelserne i § 77 i lov om folketingsvalg på Færøerne og § 70 i lov om folke-

tingsvalg i Grønland medfører, at personer, der er optaget på valglisten til folketings-

valg på Færøerne eller i Grønland, ikke kan stemme ved folkeafstemninger, der afhol-

des i Danmark, men ikke på Færøerne henholdsvis i Grønland. Ved folkeafstemnin-

ger, der ikke afholdes på Færøerne og i Grønland, betragtes Færøerne og Grønland

derfor som udlandet med hensyn til tilflytning og fraflytning, jf. folketingsvalglovens §

96, stk. 2, 2. pkt.

Som følge af ovenstående regler har personer med dansk indfødsret, som flytter fra

Danmark til Færøerne eller Grønland, valgret til folkeafstemninger, som afholdes på

Færøerne eller i Grønland. Disse personer har ikke valgret til folkeafstemninger, som

alene afholdes i Danmark. En person med dansk indfødsret, som flytter fra Danmark

til udlandet, kan imidlertid bevare valgretten til folkeafstemninger afholdt i Danmark,

hvis vedkommende bevarer valgretten til Folketinget som følge af reglerne om ud-

landsdanskeres valgret, jf. afsnit 2.2.1.1.1.

2.2.1.2.2. Optagelse på valglisten til folkeafstemninger

Efter folketingsvalglovens § 96, stk. 2, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen, når dagen

for en folkeafstemning er fastsat, udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og

udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg, jf. af-

snit 2.2.1.1.3.

Ved folkeafstemninger, der ikke afholdes i alle dele af riget, gælder dog samme regler

om optagelse på valglisten, henholdsvis slettelse af valglisten, ved tilflytning fra, hen-

holdsvis fraflytning til, den eller de dele af riget, hvor der ikke afholdes folkeafstem-

ning, som ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet, jf. folketingsvalglovens

§ 96, stk. 2, 2. pkt.

2.2.1.3. Procedurer for anmeldelse af flytning

Når en person flytter fra Danmark til Færøerne, er der tale om en internordisk flytning,

jf. CPR-lovens § 27, stk. 2, og vejledning nr. 9273 af 14. juni 2013 om folkeregistrering

afsnit 3.7.7. Det betyder, at personen skal anmelde udrejse til den danske fraflytnings-

kommune. Borgeren har derudover pligt til at anmelde indrejsen til den færøske tilflyt-

ningskommune, hvis personen skal være på Færøerne i mere end 6 måneder, jf. den

færøske lagtingslov om folkeregistrering § 14, stk. 2.

Når en person flytter fra Danmark til Grønland, er der tale om en indenlandsk flytning

mellem en dansk og en grønlandsk kommune, som skal anmeldes til den grønlandske

tilflytningskommune, jf. anordning nr. 1198 af 29. november 2006 om ikrafttræden for

Grønland af lov om Det Centrale Personregister, som ændret ved anordning nr. 449 af

23. maj 2016 og anordning nr. 681 af 6. juni 2016, og vejledningen om folkeregistre-

ring afsnit 4.1. Personen skal anmelde flytning (aflevere flytteanmeldelsen) til tilflyt-

ningskommunen og har ikke kontakt til den danske fraflytningskommune i forbindelse

med flytteanmeldelsen.

2.2.1.4. Statistiske oplysninger om Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014, folke-

afstemningen den 25. maj 2014 og folkeafstemningen den 3. december 2015

Ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 blev vælgertallet opgjort den 15. maj

2014 til i alt 4.143.176 vælgere. Af det samlede vælgertal var 15.953 eller 0,39 pct. ik-

ke-danske EU-borgere, der var bosat i Danmark, og som efter anmodning blev opta-

get på valglisten, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, jf. § 3, stk. 1, nr. 3. Af det

samlede antal vælgere var 2.083 eller 0,05 pct. danske statsborgere, der var bosat i

udlandet, herunder andre EU-lande, og som efter anmodning blev optaget på valgli-

sten i medfør af reglerne om udlandsdanskeres valgret til Folketinget, og som ikke i

stedet var optaget på valglisten i et andet EU-land, hvis de havde fast bopæl dér, jf.

Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, nr. 1. Af det samlede antal

vælgere var 762 eller 0,02 pct. danskere, der var bosat i et af de øvrige EU-lande, og

som efter anmodning blev optaget på valglisten i Københavns Kommune i medfør af

reglerne om EU-bosatte danskeres valgret til Europa-Parlamentet, uanset om de op-

fyldte betingelserne for valgret til Folketinget, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14,

stk. 3, jf. § 3, stk. 1, nr. 2.

Ved folkeafstemningen om den fælles patentdomstol, der blev afholdt samtidig med

Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014, var vælgertallet i alt 4.126.513 vælgere i

Danmark. Vælgertallet blev ligeledes opgjort den 15. maj 2014. Tallet var lavere end

vælgertallet til Europa-Parlamentsvalget, fordi herboende statsborgere fra andre lande

end Danmark ikke har ret til at deltage i folkeafstemningen, ligesom personer med

dansk indfødsret, der har fast bopæl i udlandet, heller ikke har ret til at deltage i folke-

afstemningen, medmindre de efter anmodning optages på valglisten i medfør af reg-

lerne om udlandsdanskeres valgret til Folketinget. Ved valget blev 2.134 personer,

svarende til 0,05 pct. af de stemmeberettigede til folkeafstemningen, optaget på valg-

listen efter disse regler.

Ved folkeafstemningen om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, der

blev afholdt den 3. december 2015, var vælgertallet i alt 4.154.829 vælgere i Dan-

mark. Af det samlede vælgertal blev 3.014 vælgere optaget på valglisten efter regler-

ne om udlandsdanskeres valgret til Folketinget, jf. folketingsvalglovens § 16, jf. § 2.

2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.2.2.1. Valgret til Europa-Parlamentsvalg og til folkeafstemninger, der ikke afholdes

på Færøerne eller i Grønland, for personer, der flytter fra Danmark til Færøerne eller

Grønland

Det fremgår ikke nærmere af forarbejderne, om man med indførelsen ved lov nr. 159

af 11. april 1984 af den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalgloven om

manglende valgret for personer med fast bopæl på Færøerne eller i Grønland har

overvejet, hvorvidt der kan være tale om forskelsbehandling i forhold til danske stats-

borgere med ophold i udlandet, der kan opnå valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, jf. Folke-

tingstidende 1983-84, tillæg A, 2. samling, side 2197-2200.

I februar 2013 gjorde Institut for Menneskerettigheder det daværende Økonomi- og

Indenrigsministerium opmærksom på, at der ud fra et EU-retligt ligebehandlingsprincip

kunne være behov for at ændre Europa-Parlamentsvalgloven, således at danske

statsborgere ved flytning til Færøerne eller Grønland vil kunne bevare valgretten ved

Europa-Parlamentsvalg i samme omfang, som de ville kunne ved flytning til et tredje-

land.

Regeringen har overvejet, om de gældende regler i Europa-Parlamentsvalgloven er i

strid med unionsborgerskabet, jf. artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) (tidligere artikel 17 i Traktaten om Det Europæiske Fælles-

skab (TEF)). I overvejelserne er indgået EU-Domstolens dom af 12. september 2006 i

sag C-300/04, Eman og Sevinger, hvor EU-Domstolen har fastslået, at en statsborger

i en medlemsstat, der er bosat på et område, der er nævnt på listen over oversøiske

lande og territorier (OLT) i traktatens bilag II, og som således ikke er medlem af EU,

har de rettigheder og er underlagt de pligter, som følger af unionsborgerskabet. I den

konkrete sag betød dette, at en statsborger med bopæl i et OLT ikke kunne fratages

valgretten til Europa-Parlamentsvalg i medlemslandet, da en forskelsbehandling i for-

hold til en statsborger med bopæl i et tredjeland ikke kunne objektivt begrundes.

Grønland er opregnet på listen over OLT, mens Færøerne ikke er. Det betyder, at

traktaterne finder anvendelse i Grønland, men ikke på Færøerne, og at Færøerne der-

for EU-retligt betragtes som et tredjeland. I EU-retten svarer et OLT dog i vidt omfang

til et tredjeland, idet traktatens almindelige bestemmelser kun finder anvendelse på

OLT, når der udtrykkeligt henvises hertil.

Som følge af Eman- og Sevinger-dommen må det efter regeringens opfattelse følge,

at danske statsborgere med midlertidig bopæl på Færøerne eller i Grønland ikke i for-

hold til valg til Europa-Parlamentet må stilles ringere end en dansk statsborger med

midlertidig bopæl i udlandet. Europa-Parlamentsvalglovens regler må derfor ændres,

således at personer med dansk indfødsret ved flytning fra Danmark til Færøerne eller

Grønland kan bevare deres valgret til Europa-Parlamentet, i samme omfang som de

ville kunne ved flytning til udlandet.

I forlængelse heraf har regeringen fundet, at reglerne om valgret til folkeafstemninger

tilsvarende må ændres for folkeafstemninger, som afholdes i Danmark, men ikke på

Færøerne henholdsvis i Grønland.

Social- og Indenrigsministeriet har på den baggrund fundet det hensigtsmæssigt, at

personer, der har dansk indfødsret, har opnået valgretsalderen og flytter fra Danmark

til Færøerne eller Grønland, får valgret til Europa-Parlamentsvalg og til folkeafstem-

ninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland, på samme betingelser

som personer, der flytter fra Danmark til udlandet.

For så vidt angår valgretten til folkeafstemninger, som afholdes på Færøerne hen-

holdsvis i Grønland, men ikke i de øvrige dele af riget, findes dette spørgsmål, hvis

dette måtte blive aktuelt, at skulle reguleres i den færøske henholdsvis grønlandske

folketingsvalglov.

2.2.2.2. Gruppen af personer med dansk indfødsret, der fra Danmark udrejser til Fæ-

røerne eller flytter til Grønland

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvor mange personer der vil blive omfat-

tet af forslaget, samt hvor mange af disse vælgere der kan formodes at ville anmode

om optagelse på valglisten til henholdsvis Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemnin-

ger, der ikke afholdes på Færøerne eller i Grønland.

Et udtræk den 8. marts 2016 fra Det Centrale Personregister (CPR) over personer

over 18 år med dansk indfødsret viser, at der i 2015 var 638 personer, der udrejste til

Færøerne, og 1.074 personer, der flyttede til Grønland. De tilsvarende tal, hvis man

går længere tilbage, viser, at der i 2014 var 806 personer, der udrejste til Færøerne,

og 1.390 personer, der flyttede til Grønland. I 2013 var der 744 personer, der udrejste

til Færøerne, og 1.332 personer, der flyttede til Grønland. Hermed ligger antallet på

omkring 2.000 personer pr. år, der udrejser til Færøerne og flytter til Grønland.

Om de ca. 1.700 personer, der i 2015 udrejste fra Danmark til Færøerne og flyttede til

Grønland, fremgår det af de uddybende oplysninger fra Danmarks Statistik (Statitik-

banken.dk), at den største gruppe af de udrejste var de 20-29 årige. Heraf må mange

formodes at være færøske eller grønlandske studerende, der rejser tilbage efter endt

uddannelse i Danmark. Mange af disse personer vil ikke være omfattet af reglerne om

valgret til Europa-Parlamentet og folkeafstemninger i Danmark, da de ikke vil opfylde

f.eks. kravet om midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland.

På denne baggrund og under henvisning til, at perioden for optagelse på valglisten er

to år med mulighed for forlængelse, jf. afsnit 2.2.1.1.3, skønner Social- og Indenrigs-

ministeriet med nogen usikkerhed, at forslaget højst vil have betydning for 500 til

5.000 personer.

2.2.3. Lovforslagets indhold

2.2.3.1. Valgret til Europa-Parlamentsvalg

Det foreslås, at personer, der har dansk indfødsret, og som midlertidigt har taget op-

hold på Færøerne eller i Grønland, under visse betingelser anses for at have fast bo-

pæl i Danmark og dermed bevarer valgretten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark.

Forslaget skal give personer med dansk indfødsret, som fra Danmark udrejser til Fæ-

røerne eller flytter til Grønland, mulighed for at bevare deres valgret til Europa-

Parlamentet i samme omfang, som de ville kunne ved flytning til udlandet.

Med forslaget indsættes en ny § 3 a i Europa-Parlamentsvalgloven, hvori betingelser-

ne for at blive anset for at have fast bopæl i Danmark ved midlertidigt ophold på Fæ-

røerne og i Grønland fastsættes. Betingelserne er identiske med dem, der gælder for

optagelse på folketingsvalglisten af danskere med midlertidigt ophold i udlandet, jf.

folketingsvalglovens § 2.

De pågældende personer skal opfylde de øvrige almindelige valgretsbetingelser, dvs.

have dansk indfødsret og være fyldt 18 år, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk.

1, nr. 1 og 4.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.

Som konsekvens af udvidelsen af valgretten vil den pågældende persongruppe ligele-

des opnå valgbarhed til Europa-Parlamentet. Der foreslås derfor en ændring af Euro-

pa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1, der sikrer, at de personer, der med forslaget til-

lægges valgret til Europa-Parlamentet, også er valgbare til Europa-Parlamentet.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, med tilhørende bemærkninger.

Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 4.

Med forslaget indsættes en ny § 14 b i Europa-Parlamentsvalgloven, hvorefter perso-

ner, der uanset ophold på Færøerne eller i Grønland anses for at have fast bopæl i

Danmark, efter anmodning optages på en særlig valgliste i Københavns Kommune ef-

ter samme procedure som ved optagelse på folketingsvalglisten, jf. folketingsvalglo-

vens § 16, stk. 2 og 3.

I betragtning af det forventede begrænsede antal ansøgninger og ud fra hensynet til at

samle ekspertisen ét sted findes det mest hensigtsmæssigt, at ansøgningerne om op-

tagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark behandles af Københavns

Kommune uanset vælgerens seneste bopælskommune i Danmark. Københavns

Kommune besidder således i forvejen stor erfaring med administrationen af lignende

sager, herunder navnlig sagerne om optagelse af personer med dansk indfødsret med

fast bopæl i et af de øvrige EU-lande på den såkaldte københavnervalgliste. I de

samme tilfælde, som gælder for optagelse på folketingsvalglisten, vil kommunen skul-

le sende de ansøgninger, som ikke umiddelbart kan imødekommes, eller hvor vælge-

ren har været udrejst i mere end 4 år, til Valgnævnet til afgørelse.

I lighed med optagelse af vælgere med bopæl i udlandet på folketingsvalglisten og

personer med dansk indfødsret med fast bopæl i et af de øvrige EU-lande på den så-

kaldte københavnervalgliste vil der også på dette område være behov for, at der fast-

sættes nærmere regler om optagelse på valglisten og listens udarbejdelse.

Lovforslaget indeholder derfor i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b en bemyndigel-

se til social- og indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om optagelse på

valglisten og listens udarbejdelse. Hermed vil der bl.a. kunne udstedes regler om an-

søgningsproceduren for optagelse på valglisten og om Københavns Kommunes og

Valgnævnets behandling af ansøgningerne.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6, med tilhørende bemærkninger.

Det foreslås, at der som konsekvens af udvidelsen af valgretten sker en udvidelse af

Valgnævnets kompetence, så denne også omfatter ansøgninger om optagelse på

valglisten, hvis personen har haft ophold på Færøerne eller i Grønland i mere end fire

år, eller hvis der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for at bli-

ve anset for at have fast bopæl i Danmark, uanset opholdet på Færøerne eller i Grøn-

land.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, med tilhørende bemærkninger.

2.2.3.2. Valgret til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i

Grønland

Det foreslås at give valgret til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne hen-

holdsvis i Grønland, til personer, der uanset ophold på Færøerne eller i Grønland an-

ses for at have fast bopæl i Danmark.

Forslaget skal give personer med dansk indfødsret, som fra Danmark udrejser til Fæ-

røerne eller flytter til Grønland, mulighed for at bevare deres valgret til folkeafstemnin-

ger, der ikke afholdes på Færøerne eller i Grønland i samme omfang, som de ville

kunne ved flytning til udlandet.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 96 a i folketingsvalgloven, hvori betingelserne

for at blive anset for at have fast bopæl i Danmark ved midlertidigt ophold på Færøer-

ne og i Grønland fastsættes. Betingelserne er identiske med dem, der gælder for op-

tagelse på folketingsvalglisten af danskere med midlertidigt ophold i udlandet, jf. folke-

tingsvalglovens § 2, og dermed også identiske med dem, der foreslås indført vedrø-

rende Europa-Parlamentsvalg. Der henvises herom til afsnit 2.2.3.1.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23, med tilhørende bemærkninger.

Med forslaget indsættes en ny § 96 b i Europa-Parlamentsvalgloven, hvorefter perso-

ner, der uanset ophold på Færøerne eller i Grønland anses for at have fast bopæl i

Danmark, efter anmodning optages på en særlig valgliste i Københavns Kommune ef-

ter samme procedure som ved optagelse på folketingsvalglisten, jf. folketingsvalglo-

vens § 16, stk. 2 og 3. Med forslaget bemyndiges social- og indenrigsministeren til at

fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten og listens udarbejdelse.

Det er hensigtsmæssigt, at ansøgninger om optagelse på valglisten til folkeafstemnin-

ger, der ikke afholdes på Færøerne eller i Grønland, behandles af Københavns Kom-

mune. Hermed kan samtidige anmodninger om optagelse på valglisten til folkeafstem-

ninger, der ikke afholdes på Færøerne og i Grønland, og om optagelse på valglisten til

Europa-Parlamentsvalg behandles samlet af én myndighed.

Der henvises til afsnit 2.2.3.1 og til lovforslagets § 1 nr. 23, med tilhørende bemærk-

ninger.

Det foreslås, at der som konsekvens af udvidelsen af valgretten sker en udvidelse af

Valgnævnets kompetence, så denne også omfatter ansøgninger om optagelse på

valglisten, hvis personen har haft ophold på Færøerne eller i Grønland i mere end fire

år, eller hvis der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for at bli-

ve anset for at have fast bopæl i Danmark, uanset opholdet på Færøerne eller i Grøn-

land.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, med tilhørende bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 20-22.

2.3. Anvendelse af folketingsvalglovens regler ved folkeafstemninger udskrevet i hen-

hold til særlig lov, herunder vejledende folkeafstemninger

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler finder folketingsvalglovens kapitel 12 om folkeafstemninger

alene anvendelse på grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, dvs. folkeafstemnin-

ger, der afholdes direkte som følge af bestemmelser herom i grundloven.

Det følger af folketingsvalglovens § 94, at bestemmelserne i lovens kapitel 12 om fol-

keafstemninger finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes efter grundlo-

vens § 20, stk. 2, § 29, stk. 2, § 42 og § 88. Henvisningen i folketingsvalglovens § 94

til folkeafstemninger, der afholdes efter grundlovens § 42, må efter bestemmelsens

formål og efterfølgende anvendelse i praksis, jf. herom nedenfor i afsnit 2.3.2.1., alene

forstås som en henvisning til de grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, der afhol-

des efter grundlovens § 42. Grundlovens § 42 indeholder to bestemmelser, der hjem-

ler grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, nemlig § 42, stk. 1, og § 42, stk. 7. Efter

grundlovens § 42, stk. 1, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer, når et lov-

forslag er vedtaget af Folketinget, inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets en-

delige vedtagelse over for formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Efter

grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i

særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når

forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en tredjedel af Folketingets med-

lemmer efter de i grundlovens § 42, stk. 1, omhandlede regler begærer folkeafstem-

ning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter

reglerne i § 42.

Folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger omfatter derimod

ikke

landsdæk-

kende folkeafstemninger, der finder sted i henhold til særlig lov, det være sig enten

bindende folkeafstemninger i henhold til grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., eller vejle-

dende folkeafstemninger, der ikke er omfattet af grundloven.

Efter grundlovens § 42, stk. 6, 1. pkt., kan forslag til finanslove, tillægsbevillingslove,

midlertidige bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove,

love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte

skatter samt love til gennemførelse af bestående traktatmæssige forpligtelser ikke un-

dergives folkeafstemning. Efter grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., gælder det samme

forslag til de i §§ 8, 9, 10 og 11 omhandlede love (i grundlovens kapitel II vedrørende

kongehuset) såvel som de i grundlovens § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i

lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan af-

stemning skal finde sted.

Udtrykket »for disse sidste« i grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., må forstås som en hen-

visning til »de i § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form«. Efter grundlo-

vens § 42, stk. 6, 2. pkt., kan det således ved særlig lov bestemmes, at forslag til be-

slutninger omfattet af grundlovens § 19, hvorved Folketinget giver samtykke til en

udenrigspolitisk disposition, og som måtte være i lovsform, skal undergives en bin-

dende folkeafstemning.

Efter grundlovens § 19 er Folketingets samtykke påkrævet til visse udenrigspolitiske

dispositioner, herunder til indgåelse af forpligtelser, til hvis opfyldelse Folketingets

medvirken er nødvendig, til indgåelse af forpligtelser, som i øvrigt er af større betyd-

ning og til opsigelse af en mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med Folketin-

gets samtykke.

En folkeafstemning om Folketingets samtykke i henhold til grundlovens § 19 til en

udenrigspolitisk disposition kan f.eks. blive aktuel, hvis der foreligger det fornødne 5/6

flertal til suverænitetsafgivelse, jf. grundlovens § 20. I den nævnte situation udelukker

grundloven ikke, at der kan afholdes en bindende folkeafstemning om et i lovs form

givet folketingssamtykke efter grundlovens § 19 til traktatindgåelsen. Folkeafstemnin-

gen afholdes i givet fald i henhold til en særlig lov vedtaget af Folketinget i henhold til

grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt.

Det antages traditionelt, at der ikke kan afholdes bindende folkeafstemninger uden for

de tilfælde, der omhandles i grundlovens §§ 20, 29, 42 og 88. Derimod er der intet til

hinder for, at der afholdes vejledende folkeafstemninger uden for de grundlovsbestem-

te tilfælde, men det antages, at der kræves lovhjemmel herfor.

For folkeafstemninger, der ikke er omfattet af folketingsvalglovens § 94, skal der for

hver afstemning fastsættes de fornødne regler om fremgangsmåden ved den pågæl-

dende folkeafstemning.

2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Der er to eksempler på folkeafstemninger, som er afholdt i henhold til særlig lov og ik-

ke i henhold til grundloven. Der er tale om folkeafstemningen den 27. februar 1986 om

Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt) og folkeafstemningen den

18. maj 1993 om forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og

Maastricht-traktaten.

Folkeafstemningen den 27. februar 1986 om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Eu-

ropæisk Fælles Akt) blev afholdt som en vejledende folkeafstemning, jf. de almindeli-

ge bemærkninger til lovforslaget om afholdelse af vejledende folkeafstemning om

Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt). Se Folketingstidende

1985-86, tillæg A, side 3577.

Folkeafstemningen den 18. maj 1993 om forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af

Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten blev afholdt som en bindende folkeaf-

stemning efter grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt. Som fremhævet i bemærkningerne til

det fremsatte lovforslag om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maa-

stricht-traktaten blev lovforslaget behandlet efter reglerne i grundlovens § 19 og af-

stemningen afholdt i medfør af grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt. Se Folketingstidende

1992-93, tillæg A, side 6741.

For disse to folkeafstemninger blev de fornødne regler om fremgangsmåden ved den

pågældende folkeafstemning fastsat i den særlige lov, i medfør af hvilken folkeaf-

stemningen blev afholdt. Regulering af proceduren for afstemningen blev hovedsage-

lig fastsat i form af en henvisning til folketingsvalgloven.

I lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af EF-

pakken (Europæisk Fælles Akt), jf. lov nr. 24 af 5. februar 1986, blev det i § 3 fastsat,

at de dagældende bestemmelser i §§ 69-74 og §§ 78-82 a i den dagældende lov om

valg til Folketinget fandt tilsvarende anvendelse ved folkeafstemningen. Se Folketings-

tidende 1985-86, tillæg A, side 3539. Bestemmelserne, der henvises til i den særlige

lov, vedrører proceduren for afstemningen i den dagældende folketingvalglovs kapitel

VII om folkeafstemninger og kapitel VIII om almindelige bestemmelser om valg og fol-

keafstemninger.

I lov om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af

Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten, jf. lov nr. 153 af 31. marts 1993, blev

det i § 4 fastsat, at bestemmelserne i § 95, stk. 3, og §§ 97-107 i lov om valg til Folke-

tinget fandt tilsvarende anvendelse ved folkeafstemningen. Se Folketingstidende

1992-93, tillæg A, side 6739. Bestemmelserne, der henvises til i den særlige lov, ved-

rører proceduren for afstemningen i folketingvalglovens kapitel 12 om folkeafstemnin-

ger og kapitel 13 om forskellige bestemmelser.

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse er det mest hensigtsmæssigt, at re-

gelgrundlaget for afholdelse af folkeafstemninger i alle tilfælde er på plads, inden Fol-

ketinget vedtager at afholde en folkeafstemning i henhold til særlig lov. På den bag-

grund foreslås det at lade folketingsvalglovens §§ 96-103 samt § 95, stk. 3 og 4, som

affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19, om folkeafstemninger gælde for folkeafstemnin-

ger udskrevet i henhold til særlig lov. I de to eksempler på folkeafstemninger, som er

afholdt i henhold til særlig lov, beskrevet i afsnit 2.3.2.1, blev de fornødne regler om

fremgangsmåden ved den pågældende folkeafstemning hovedsagelig fastsat i form af

en henvisning til folketingsvalgloven i den særlige lov, i henhold til hvilken folkeaf-

stemningen blev afholdt.

2.3.3. Lovforslagets indhold

Med henblik på at sikre, at regelgrundlaget for afholdelse af folkeafstemninger i alle til-

fælde er på plads, inden Folketinget vedtager en særlig lov om afholdelse af en folke-

afstemning, har lovforslaget til formål at lade de af folketingsvalglovens regler om fol-

keafstemninger, som ikke udelukkende gælder for grundlovsumiddelbare folkeafstem-

ninger, gælde for folkeafstemninger udskrevet i henhold til særlig lov, herunder vejle-

dende folkeafstemninger. Med lovforslaget vil der således ikke fremover være behov

for i forbindelse med vedtagelse af særlig lovgivning om afholdelse af folkeafstemnin-

ger at tage stilling til, om den pågældende folkeafstemning skal afholdes i overens-

stemmelse med de almindelige regler om folkeafstemninger i folketingsvalgloven.

Lovforslaget vil medføre, at enhver landsdækkende folkeafstemning skal afholdes di-

rekte efter folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger (bortset fra § 95, stk. 1 og

2, som alene gælder for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger), medmindre andet

følger af den særlige lov. Reglerne i folketingsvalglovens kapitel 12 om folkeafstem-

ninger er med de ændringer, der følger af, at der er tale om en folkeafstemning og ik-

ke et folketingsvalg, i det væsentlige identiske med folketingsvalglovens almindelige

regler om folketingsvalg.

Lovforslaget indebærer endvidere, at hvis folkeafstemningen afholdes i henhold til

særlig lov, skal statsministeren bekendtgøre folkeafstemningens tema i Statstidende

med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemningen finder sted.

Med lovforslaget indsættes der ikke en frist for statsministerens bekendtgørelse i

Statstidende, idet folkeafstemningen i den beskrevne situation afholdes som følge af

en flertalsbeslutning i Folketinget. Det forudsættes dog, at folkeafstemningen udskri-

ves så hurtigt, som det efter forholdene er muligt, til afholdelse på et tidspunkt, hvor

det af hensyn til vælgernes deltagelse i folkeafstemningen skønnes hensigtsmæssigt,

i det omfang datoen for folkeafstemningen ikke er fastsat i den særlige lov.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 17, at folketingvalglovens regler vil kunne fraviges i

den særlige lov, i kraft af hvilken afstemningen afholdes.

Der er med lovforslaget ikke tale om en indholdsmæssig ændring af regelgrundlaget,

efter hvilket der afholdes folkeafstemninger, idet folkeafstemninger, der tidligere har

været afholdt i henhold til særlig lov, i kraft af en henvisning i den pågældende særlige

lov til folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger i det væsentlige har været af-

holdt efter disse regler. Der henvises til afsnit 2.3.2.1.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16-19, med tilhørende bemærkninger.

2.3.4. Forholdet til grundloven

Efter grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., kan det ved særlig lov bestemmes, at der skal

finde folkeafstemning sted vedrørende de i grundlovens § 19 nævnte beslutninger, der

måtte være i lovs form, dvs. beslutninger om samtykke til de i grundlovens § 19 nævn-

te udenrigspolitiske dispositioner. Efter grundlovens § 42, stk. 8, fastsættes nærmere

regler om folkeafstemning ved lov.

Lovforslaget er i overensstemmelse med grundlovens regler om afholdelse af sådan-

ne folkeafstemninger.

2.4. Ophængningstidspunkt m.v. for valgplakater

2.4.1. Gældende ret

Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje er reguleret i §§ 84 og 85

lov om offentlige veje (vejloven). Tilsvarende regler om ophængning af valgplakater på

private fællesveje er reguleret i §§ 66 a og 66 b i lov om private fællesveje (privatvejs-

loven).

Den nuværende udformning af reglerne om valgplakater blev indført i vejloven og i

privatvejsloven ved lov nr. 379 af 2. maj 2011 om ændring af lov om offentlige veje og

lov om private fællesveje (Valgplakater på vejareal). I forbindelse med vedtagelsen af

lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. blev reglerne om valgplaka-

ter videreført med enkelte tilføjelser.

Det følger af vejlovens § 84, stk. 1, og privatvejslovens § 66 a, stk. 1, at der i perioden

fra den fjerde lørdag før valgdagen til 8 dage efter valgdagen i forbindelse med folke-

tingsvalg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemnin-

ger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag, må ophænges valgplakater

på henholdsvis offentlige veje og private fællesveje. Ophængning af valgplakater må

ske fra døgnets begyndelse.

Hvis valgplakater er ophængt uden for det angivne tidsrum, kan vejmyndigheden ned-

tage valgplakaten. Dette følger af vejlovens § 85, stk. 3, 1. pkt. og privatvejslovens §

66b, stk. 3, 1. pkt.

Det fremgår af vejlovens § 85, stk. 1, og privatvejslovens § 66 b, stk. 1, hvilke oplys-

ninger en valgplakat skal være forsynet med. En valgplakat skal således være forsy-

net med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person, der

har iværksat valgplakatophængningen. Oplysninger om juridiske personer skal sup-

pleres med navn, adresse og telefonnummer på en fysisk person, der repræsenterer

den juridiske person.

Hvis en valgplakat ikke er forsynet med disse oplysninger, kan den fysiske eller juridi-

ske person, der agiteres for på valgplakaten, pålægges at afholde udgifter i forbindel-

se med nedtagning af valgplakaten efter vejlovens § 85, stk. 3-5, og privatvejslovens §

66 b, stk. 3-5. Tilsvarende gælder for udgifter til udbedring af skader på vejtræer og

indretninger, jf. vejlovens § 85, stk. 6, sidste pkt., og privatvejslovens § 66b, stk. 6,

sidste pkt.

2.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Regeringen kan konstatere, at der i forbindelse med folketingsvalg ofte opstår tvivl

om, hvordan vejlovens og privatvejslovens regler for opsætning af valgplakater skal

forstås. Særligt kan der opstå tvivl om, fra hvilket tidspunkt valgplakater lovligt må op-

hænges. Nogle partier iværksætter således ophængning af valgplakater, inden folke-

tingsvalget er udskrevet i forbindelse med enten statsministerens annoncering af fol-

ketingsvalg eller som meddelt ved kongeligt åbent brev. Når det efterfølgende kan

konstateres, at valget rent faktisk blev udskrevet f.eks. senere samme dag, hvor op-

hængingen af valgplakater blev påbegyndt, og hvor ophængningen i øvrigt foregik i

perioden fra den fjerde lørdag før valgdagen til 8 dage efter valgdagen, opstår

spørgsmålet, om det var i overensstemmelse med reglerne at påbegynde ophæng-

ningen fra morgenstunden eller ej. Denne problemstilling kan desuden indebære en

skævhed mellem partierne, da nogle partier eller kandidater kan agere mere målrettet

vedrørende et forestående folketingsvalg end andre.

Social- og Indenrigsministeriet er desuden fra nogle kommuner blevet gjort bekendt

med, at vejlovens og privatvejslovens bestemmelser om, at ophængning af valgplaka-

ter må ske fra døgnets begyndelse, i visse tilfælde kan være medvirkende til, at per-

sonfarlige situationer opstår. Ved valg, der falder på faste tidspunkter, dvs. ved kom-

munal- og regionalvalg samt valg til Europa-Parlamentet, eller ved folkeafstemninger,

hvor datoen for afstemningen kendes mere end 4 uger i forvejen, giver det angivne

begyndelsestidspunkt for plakatophængning (ved døgnets begyndelse) anledning til,

at kandidater og frivillige m.fl. påbegynder ophængning af valgplakater i træer og lyg-

tepæle m.m. midt om natten, hvilket kan være til fare for dem selv og for andre.

Endelig har flere kommuner peget på, at kravene til de oplysninger, en valgplakat skal

være forsynet med, ikke altid giver de bedste redskaber, når der skal kommunikeres

med den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for ophængning af en eller fle-

re valgplakater, hvis disse valgplakater er opsat i strid med reglerne og derfor skal

nedtages. Disse kommuner har peget på, at det vil være hurtigere og administrativt

lettere at kommunikere med kandidaternes kontaktpersoner pr. e-mail frem for pr.

brev.

2.4.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der i forbindelse med folketingsvalg først må ophænges valgplakater,

når folketingsvalget er udskrevet. Med den foreslåede fristbestemmelse sikres, at der

er størst mulig offentlighed og klarhed omkring tidspunktet for, hvornår valgplakater

lovligt må ophænges.

Den formelle valgudskrivelse sker, når regenten tiltræder statsministerens anmodning

om, at der udsendes et åbent brev til befolkningen om, at der skal afholdes valg på en

bestemt dato. I praksis må valget i relation til ophængningstidspunktet anses for ud-

skrevet, når statsministeren offentliggør, at der udskrives folketingsvalg. Dette gælder,

uanset om valgudskrivelsen annonceres fra Folketingets talerstol, på et pressemøde

eller andre steder.

Det foreslås desuden, at valgplakater, der ophænges i forbindelse med kommunale og

regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der af-

holdes på offentligretligt grundlag, tidligst må ophænges kl. 12.00 den 4. lørdag før

valgdagen.

Med forslaget varetages hensynet til sikkerheden for de personer, der hænger valg-

plakater op, idet de således undgår at skulle kravle op på stiger og lignende i mørke

og på steder med dårlig belysning for at komme først til de mest attraktive ophæng-

ningssteder. Selv om færdslen formentlig er lidt mere intensiv kl. 12.00 sammenlignet

med midnatstidspunktet, vurderes færdselssikkerheden omkring ophængningen af

valgplakaterne alt i alt at være bedre, når ophængningen skal ske i dagslys.

Endelig foreslås det, at de gældende krav til de oplysninger om en fysisk eller juridisk

person, som en valgplakat skal være forsynet med, suppleres med krav om, at valg-

plakaterne forsynes med en e-mailadresse på den fysiske eller juridiske person, der

har iværksat ophængningen. Herved gøres det hurtigere og lettere for vejmyndighe-

den at kommunikere med den fysiske eller juridiske person, der har iværksat op-

hængningen.

Der henvises til lovforslagets §§ 4 og 5 med tilhørende bemærkninger.

2.5. Tidspunkt for tilintetgørelse af valgmateriale, der ønskes anvendt til forsknings-

formål

2.5.1. Gældende ret

Efter folketingsvalglovens § 104, stk. 1, opbevares valgbogen, afstemningsbøgerne,

valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som valgbesty-

relsen har modtaget i forbindelse med folketingsvalg eller folkeafstemninger, af kom-

munalbestyrelsen. I opstillingskredse, hvori flere kommuner indgår helt eller delvis,

opbevares valgmaterialet af kommunalbestyrelsen i kredskommunen. Efter folketings-

valglovens § 104, stk. 3, skal valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt brev-

stemmematerialet tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. folketingsvalglovens §§

88 og 103, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale

skal opbevares som fastsat efter lov om offentlige arkiver m.v.

Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 44 opbevares henholdsvis tilintetgøres valgbø-

gerne, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne samt øvrigt

valgmateriale, som valgbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen har modtaget, efter

reglerne i folketingsvalglovens § 104.

Fristen for indgivelse af valgklager er ugedagen (dvs. en uge) efter valget eller af-

stemningen, jf. folketingsvalglovens § 88 og 103, og Europa-Parlamentsvalglovens §

38. Ved folketingsvalg sker afgørelsen af klagerne i forbindelse med, at Folketinget

træder sammen senest 12 søgnedage efter valget for at godkende valget af kandida-

terne, jf. grundlovens § 35, stk. 1. Ved folkeafstemninger er der ingen lovbestemt frist

for behandlingen af klagerne, som sker hurtigst muligt under hensyn til antallet af kla-

ger, karakteren af klagerne og Folketingets øvrige arbejde. Ved Europa-

Parlamentsvalg træffer Folketinget afgørelse om valgklagerne i forbindelse med god-

kendelse af valget af kandidaterne. Der gælder ingen lovbestemt frist, og afgørelsen

træffes hurtigst muligt.

Efter Folketingets afgørelse af valgklagerne giver Social- og Indenrigsministeriet med-

delelse til kommunerne om, at det valgmateriale, der ikke skal opbevares efter arkiv-

lovgivningen, skal tilintetgøres.

Efter den kommunale og regionale valglovs § 106, stk. 1, opbevarer kommunalbesty-

relsen valgbogen til kommunalbestyrelsesvalget, afstemningsbøgerne, valglisterne,

valgkortene, stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen

eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med kommunalbestyrelsesvalget. Til-

svarende opbevarer regionsvalgbestyrelsen valgbogen til regionsrådsvalget samt øv-

rigt valgmateriale, som regionsrådet eller regionsvalgbestyrelsen har modtaget i for-

bindelse med regionsrådsvalget. Har regionsvalgbestyrelsen foretaget en fornyet fin-

tælling, opbevarer regionsrådet stemmesedlerne til regionsrådsvalget, jf. § 106, stk.

2.. Efter den kommunale og regionale valglovs § 106, stk. 3, skal valglisterne, valgkor-

tene og stemmesedlerne, herunder brevstemmemateriale, tilintetgøres, når klagefri-

sten er udløbet, jf. § 93, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt

valgmateriale skal opbevares som fastsat efter lov om offentlige arkiver m.v.

Fristen for indgivelse af valgklager er ugedagen (dvs. en uge) efter valget, jf. lovens §

93. Klager afgøres af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet på et møde, der

afholdes snarest efter klagefristens udløb. Kommunalbestyrelsens henholdsvis regi-

onsrådets afgørelser kan indbringes for social- og indenrigsministeren senest 14 dage

efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Der er ingen frist for ministeriets afgørelse af

klagerne, som sker hurtigst muligt under hensyn til antallet af klager, karakteren af

klagerne og ministeriets øvrige opgaver.

I forbindelse med den løbende afgørelse af valgklagerne giver ministeriet de relevante

kommuner og regioner meddelelse om, at det valgmateriale, der ikke skal opbevares

efter arkivlovgivningen, skal tilintetgøres.

2.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Ved flere valg, bl.a. folketingsvalget i 2015 og kommunal- og regionalvalgene i 2009

og 2013, har der været gennemført forskning i valgdeltagelsen på baggrund af de op-

lysninger, der indeholdes i valglisterne.

Social- og Indenrigsministeriet har ved flere lejligheder opfordret kommunerne til at

deltage i undersøgelserne. Ministeriet har i den forbindelse tilkendegivet, at det for de

kommuner, som vælger at deltage i undersøgelsen, kan medføre, at den tilintetgørel-

se af valglisterne, som skal gennemføres efter § 104, stk. 3, i folketingsvalgloven eller

§ 106, stk. 3, i den kommunale og regionale valglov, ikke skal foretages, så snart kla-

gefristen er udløbet, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort, men skal af-

vente gennemførelsen af den del af undersøgelsen af valgdeltagelsen, som nødven-

diggør adgang til valglisterne. De deltagende kommuner modtager en særskilt medde-

lelse fra den pågældende forsker, når valglisterne kan tilintetgøres.

Ministeriet har vurderet, at brugen af valglister til dette formål ikke strider mod be-

stemmelserne om tilintetgørelse af valglister m.v. Det bemærkes, at brugen af per-

sonoplysninger til forskning er reguleret af lov om behandling af personoplysninger

(persondataloven, lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer). Persondatalo-

vens § 5, § 6, stk. 1, nr. 5, og § 10 giver mulighed for at anvende såvel følsomme som

ikke-følsomme personoplysninger til forskning og statistik, men sætter samtidig snæv-

re rammer for en eventuel senere anvendelse af oplysningerne. Det er den myndig-

hed, der er i besiddelse af det relevante valgmateriale, der afgør, om myndigheden vil

videregive materialet til forskningsformål.

Det er efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse væsentligt, at der forskes inden

for valgområdet, f.eks. i valgdeltagelse, og at valglovgivningen ikke indeholder regler,

der er eller opleves som en hindring for dette.

For at undgå tvivl om hjemmelsgrundlaget for at fravige reglen om tilintetgørelse af

valgmateriale umiddelbart efter afgørelsen af valgklagerne, når valgmateriale anven-

des til forskning, finder Social- og Indenrigsministeriet det derfor rigtigst at tilvejebringe

udtrykkelig hjemmel hertil. Lovforslagets § 1, nr. 24 og 25, og § 3, nr. 15 og 16, inde-

holder i overensstemmelse hermed en sådan hjemmel til at fravige reglen om tilintet-

gørelse af valgmateriale for alle valgtyper svarende til den måde, reglen administrere-

res på i praksis.

2.5.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås udtrykkeligt at lovfæste i folketingsvalgloven, at valgmateriale fra folke-

tingsvalg og folkeafstemninger efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan anven-

des til forskning og statistik i overensstemmelse med reglerne i persondataloven. Reg-

lerne i folketingsvalgloven finder også anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg, jf.

henvisningen til folketingsvalgloven i Europa-Parlamentsvalglovens § 44, og valgma-

teriale fra Europa-Parlamentsvalg vil derfor også blive omfattet af den foreslåede re-

gel.

Tilsvarende foreslås det udtrykkeligt at lovfæste i den kommunale og regionale valg-

lov, at valgmateriale fra kommunal- og regionalvalg efter kommunalbestyrelsens hen-

holdsvis regionsrådets bestemmelse kan anvendes til forskning og statistik i overens-

stemmelse med reglerne i persondataloven.

Hvis valgmateriale omfattet af bestemmelserne i folketingsvalglovens § 104, stk. 3, 1.

pkt., og den kommunale og regionale valglovs § 106, stk. 3, 1. pkt., anvendes til forsk-

ning og statistik, skal valgmaterialet tilintetgøres, når materialet ikke længere er nød-

vendigt til dette formål. Der ændres således ikke ved, at valgmaterialet skal tilintetgø-

res, og at der ikke er pligt til at opbevare det efter lov om offentlige arkiver.

Hvis valgmaterialet ikke anvendes til forskning og statistik, skal det fortsat tilintetgøres,

når klagefristen for det pågældende valg er udløbet, og eventuelle valgklager er ende-

ligt afgjort. Dette gælder dog ikke valgbogen og afstemningsbogen, som efter såvel de

gældende regler som forslaget skal opbevares efter reglerne i arkivlovgivningen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24 og 25, og § 3, nr. 15 og 16, med tilhørende

bemærkninger.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Den del af lovforslaget, der vedrører hjælpemidler ved stemmeafgivningen, jf. afsnit

2.1.2, er en udmøntning af beslutningsforslag nr. B 32 fra folketingsåret 2015-16. Ud-

møntningen heraf sker ved en bemyndigelse til social- og indenrigsministeren, der

administrativt kan fastsætte regler om, at der ved stemmeafgivningen skal stilles hjæl-

pemidler til rådighed. Selve udmøntningen af B 32, der sker ved en bemyndigelse, har

dermed ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for det offentlige. Derimod vil udnyt-

telsen af bemyndigelsen have økonomiske konsekvenser.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Den del af lovforslaget, som giver valgret til Europa-Parlamentsvalg og visse folkeaf-

stemninger for personer, der efter at have haft fast bopæl i Danmark tager ophold på

Færøerne eller i Grønland (jf. afsnit 2.2), indebærer, at lidt flere bliver stemmeberetti-

get til de nævnte valgtyper. Det kan som nævnt skønsmæssigt dreje sig om i størrel-

sesordenen højst 500-5000 personer i alt.

Der vil kun være ubetydelige afledte administrative konsekvenser vedrørende selve

stemme- eller brevstemmeafgivningen for kommunerne og andre myndigheder, der er

involveret i brevstemmeafgivningen, samt ubetydelige afledte administrative konse-

kvenser vedrørende Københavns Kommunes og Valgnævnets behandling af sager

om optagelse af disse personer på valglisten. Forslaget vil ikke give anledning til regu-

lering af bloktilskuddet til kommunerne, og udgiften for Valgnævnet forventes ligeledes

at være ubetydelig og at kunne afholdes inden for Social- og Indenrigsministeriets

ramme.

Optagelsen på valglisten af den omhandlede persongruppe kan IT-understøttes i

CPR-registeret inden for Social- og Indenrigsministeriets ramme.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

De øvrige elementer i lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konse-

kvenser af betydning for staten, kommunerne og regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 1, nr. 23, og § 2, nr. 6, hvorefter optagelse på valglisten skal ske efter

anmodning til Københavns Kommune, vil medføre, at vælgerne skal ansøge om at bli-

ve optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark og til folkeafstemninger,

der ikke afholdes på Færøerne eller i Grønland, for at kunne stemme til de nævnte

valg og afstemninger.

De øvrige elementer i lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Artikel 20, stk. 1, 2. pkt., i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF)fastsætter, at unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlems-

stat. I artikel 20, stk. 2, bestemmes det, at unionsborgere har de rettigheder og er un-

derkastet de pligter, der er indeholdt i traktaterne.

Endvidere følger det af TEUF artikel 22, stk. 2, at enhver unionsborger, der har bopæl

i en medlemsstat, hvor han/hun ikke er statsborger, har valgret og er valgbar til hen-

holdsvis Europa-Parlamentet og kommunalvalg i den medlemsstat, hvor han/hun har

bopæl, på samme betingelser som statsborgere i denne stat. Gennemførselsbestem-

melserne til denne artikel følger af Rådets direktiv nr. 93/109/EF af 6. december 1993

om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-

Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er stats-

borgere.

Dette direktiv blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 1086 af 22. december 1993 om

ændring af lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæ-

iske Fællesskabers Forsamling).

I dommen i sag C-300/04, Eman og Sevinger, fastslog EU-Domstolen, at enhver, der

er statsborger i en medlemsstat, har unionsborgerskab, og at det i den forbindelse er

uden betydning, at den pågældende statsborger i en medlemsstat er hjemmehørende

eller bosat på et område, der hører til de oversøiske lande og territorier (OLT), og som

er omhandlet af artikel 299, stk. 3, i Traktaten om De Europæiske Fællesskaber (nu

TEUF artikel 355). I EU-retten svarer et OLT i vidt omfang til et tredjeland, idet TEUF’s

almindelige bestemmelser kun finder anvendelse på OLT, når der udtrykkeligt henvi-

ses hertil.

Den del af lovforslaget, der handler om valgret til personer med midlertidigt ophold på

Færøerne og i Grønland (jf. afsnit 2.2), skal sikre, at danske statsborgere ved midlerti-

digt ophold på Færøerne eller i Grønland i overensstemmelse med TEUF artikel 20,

som fortolket af EU-Domstolen i Eman- og Sevinger-dommen, kan bevare deres valg-

ret til Europa-Parlamentsvalg, i samme omfang som de ville kunne ved midlertidig flyt-

ning til udlandet.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk

Energi, Dansk Energinet, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk

Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Naturfrednings-

forening, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Handicaporganisationer, Danske

Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De til valg til Folketinget

og Europa-Parlamentet opstillingsberettigede partier (Socialdemokratiet, Dansk Fol-

keparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socia-

listisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU), Den Dan-

ske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DESA

Dansk Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd, DI – ITEK, Digitalise-

ringsstyrelsen, DIT – Dansk IT, Domstolsstyrelsen, FDM, Forbrugerrådet Tænk, For-

mandens Departement i Grønlands Selvstyre, Funktionærernes og Tjenestemænde-

nes Fællesråd (FTF), Heilsu- og Innlendismálaráðið (Sundheds- og Indenrigsministe-

riet på Færøerne), IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede, Institut for Menneske-

rettigheder, IT-politisk forening, ITU/Demtech, KL, Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunal Vejteknisk For-

ening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Datalogisk Insti-

tut og Institut for Statskundskab), Landsforeningen af menighedsråd, Landsorganisati-

onen i Danmark (LO), Netværket af Ungdomsråd (NAU), Prosa, Pårørendegruppen for

svage ældre, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland,

Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Sikker Trafik, Sammenslutningen af Unge med

Handicap, Sjældne Diagnoser, Statsforvaltningen, Teknologirådet, Trafikselskaberne,

ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund, Valgnævnet, Vestre Landsret, Ældreforum,

Ældre Sagen, Østre Landsret og Aarhus Universitet (Institut for Datalogi og Institut for

Statskundskab).

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Bemyndigelsen til social-

og indenrigsministeren til

at fastsætte regler om

hjælpemidler ved stem-

meafgivningen har ikke i

sig selv økonomiske kon-

sekvenser, men udmønt-

ningen af bemyndigelsen

vil have det.

Den del af lovforslaget,

der giver valgret til flere

personer, vil medføre ube-

tydelige afledte admini-

strative konsekvenser for

kommunerne vedrørende

selve stemme- eller brev-

stemmeafgivningen, samt

ubetydelige afledte admi-

nistrative

konsekvenser

for Københavns Kommu-

ne og Valgnævnet i for-

bindelse med behandling

af disse vælgeres anmod-

ninger om optagelse på

valglisten.

Ingen

Vælgere med midlertidigt

ophold på Færøerne eller i

Grønland, der med lov-

forslaget gives valgret til

Europa-Parlamentet

folkeafstemninger, der ik-

ke afholdes i alle dele af

riget, kan søge om opta-

gelse på valglisten.

Lovforslaget skal i medfør af det EU-retlige ligebehand-

lingsprincip give valgret til Europa-Parlamentet til visse

personer med dansk indfødsret, som midlertidigt opholder

sig på Færøerne eller i Grønland.

Økonomiske konsekven-

ser for stat, kommuner

og regioner

Administrative konse-

kvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konse-

kvenser for erhvervslivet

Miljømæssige konse-

kvenser

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 1, nedsætter

social- og indenrigsministeren et valgnævn, der træffer afgørelse om optagelse på fol-

ketingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 16, stk. 2, af vælgere, der har haft ophold

i udlandet i mere end 4 år, eller hvis der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger opfyl-

der betingelserne for valgret i folketingsvalglovens § 2.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, indsættes et nyt

nr. 2

i folketingsvalglovens § 17, stk. 1,

således at Valgnævnets kompetence ud over optagelse på valglisten efter folketings-

valglovens § 16, stk. 2, tillige omfatter afgørelser om optagelse på valglisten efter den

foreslåede § 96 b i folketingsvalgloven og den foreslåede § 14 b i Europa-

Parlamentsvalgloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, og § 2, nr. 6.

Hermed udvides Valgnævnets afgørelseskompetence til også at omfatte afgørelser

om optagelse på valglisten til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne hen-

holdsvis i Grønland, og valg til Europa-Parlamentet i Danmark, der træffes vedrørende

personer med dansk indfødsret, der midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i

Grønland, som anses for at have fast bopæl i Danmark.

Udvidelsen af Valgnævnets afgørelseskompetence sker som konsekvens af lovforsla-

gets udvidelse af valgretten. Som beskrevet i afsnit 2.2.3.1 i de almindelige bemærk-

ninger har Social- og Indenrigsministeriet fundet det mest hensigtsmæssigt, at an-

modninger om optagelse på valglisten behandles efter samme procedure som den,

der følger af folketingsvalglovens § 16, stk. 2 og 3. De nærmere regler om optagelse

på valglisten og ansøgningsproceduren vil blive fastsat ved bekendtgørelse, jf. forsla-

gets § 1, nr. 23, og § 2, nr. 6.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 1, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 og 2.2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af folketingsvalglovens § 49, stk. 1, at vælgere med behov for hjælp til

stemmeafgivningen kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen.

Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den i valglovgivningen foreskrevne

fremgangsmåde ved stemmeafgivning på valgdagen. Der kan herunder gives adgang

til, at vælgeren kan foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås, at der i folketingsvalglovens

§ 49, stk. 1,

indfø-

res en sondring mellem den hjælp til stemmeafgivningen, der ydes af valgstyrere, til-

forordnede vælgere og personligt udpegede hjælpere efter folketingsvalglovens § 49,

stk. 2, og den hjælp, der ydes ved brug af eventuelle hjælpemidler, der er stillet til rå-

dighed ved stemmeafgivningen efter lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås i den forbindelse med lovforslagets § 1, nr. 2, at den hjælp til stemmeaf-

givningen, der ydes af valgstyrere, tilforordnede vælgere og personligt udpegede

hjælpere, fremover i valglovgivningen betegnes som ”personlig bistand”. Baggrunden

herfor er, at der med lovforslagets § 1, nr. 7, indføres en ny form for hjælp til stemme-

afgivningen i form af hjælp, der ydes ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til rå-

dighed ved stemmeafgivningen. Betegnelsen ”personlig bistand” samt den ovenfor

nævnte sondring indsættes dermed for at tydeliggøre, at der er forskel på – herunder

visse forskelle i reguleringen af – den hjælp, der ydes af valgstyrere, tilforordnede

vælgere og personligt udpegede hjælpere, og den hjælp, vælgeren kan få ved brug af

hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.

Vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen vil have mulighed for på samme

tid og ved samme valghandling at få hjælp til stemmeafgivningen både ved personlig

bistand og ved brug af hjælpemidler, der er stillet til rådighed ved stemmeafgivningen.

Vælgere kan også få personlig bistand til de hjælpemidler, der skal stilles til rådighed

ved stemmeafgivningen. Den personlige bistand vil f.eks. kunne bestå i vejledning om,

hvordan et bestemt hjælpemiddel fungerer.

Personlig bistand vil som hidtil kunne ydes ved stemmeafgivning uden for stemmelo-

kalet. De hjælpemidler, som social- og indenrigsministeren efter lovforslagets § 1, nr.

7, kan bestemme skal stilles til rådighed, skal være stillet til rådighed ved stemmeaf-

givningen og dermed ikke kun i stemmerummet. Det betyder, at også vælgere, der fo-

retager stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet, har mulighed for at få

hjælp til stemmeafgivningen ved brug af hjælpemidler.

Lovforslagets § 1, nr. 2, vil ud over folketingsvalg finde anvendelse på folkeafstemnin-

ger og Europa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om afstemning på valg-

dagen finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens §

99, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og 4

Der er alene tale om en ændring af terminologien i bestemmelserne i folketingsvalglo-

vens

§ 49, stk. 2-4,

§ 61, stk. 4, 2. og 3. pkt., og stk. 5 og 6,

således at den hjælp til

stemmeafgivning og brevstemmeafgivning, der ydes af personer, dvs. valgstyrere, til-

forordnede vælgere, stemmemodtagere og/eller en personligt udpeget hjælper, frem-

over i valglovgivningen betegnes som ”personlig bistand”, idet udtrykket hjælp frem-

over vil omfatte både personlig bistand og hjælpemidler stillet til rådighed ved stem-

meafgivningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af folketingsvalglovens § 49, stk. 2, at hjælp til stemmeafgivning ydes af to

valgstyrere eller tilforordnede vælgere. I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordne-

de vælger kan vælgeren forlange hjælp til stemmeafgivningen af en person, der er

udpeget af vælgeren selv.

Med den foreslåede ændring af folketingsvalglovens

§ 49, stk. 2,

i lovforslagets § 1,

nr. 5, får vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen mulighed for at vælge, at

hjælp til stemmeafgivningen alene skal ydes af en person, der er udpeget af vælgeren

selv, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndighedsperson i form af en valgsty-

rer eller tilforordnet vælger.

Vælgeren vil således fremover have mulighed for at vælge, at personlig bistand til

stemmeafgivningen skal ydes enten af to myndighedspersoner, af én myndighedsper-

son og én personligt udpeget hjælper eller som noget nyt alene af én personligt udpe-

get hjælper.

Den personligt udpegede hjælper må godt være en kandidat, der er opstillet i stor-

kredsen, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 3, modsætningsvis.

Efter forslaget er det en betingelse for, at hjælpen kan ydes alene af en personligt ud-

peget hjælper, at vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt

og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget

hjælper. Vælgerens ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper skal

således være udtrykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås. Det er vælgeren

selv, der over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger skal udtrykke, at vælgeren ale-

ne ønsker hjælp af en personligt udpeget hjælper, og valgstyrerne og de tilforordnede

vælgere har således ikke pligt til at spørge, om vælgeren alene ønsker hjælp til stem-

meafgivningen af en personligt udpeget hjælper. Det vil være valgstyreren eller den til-

forordnede vælger, der vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver

et ønske herom.

Lovforslagets § 1, nr. 5, der ændrer i folketingsvalglovens § 49, stk. 2, vil ud over fol-

ketingsvalg finde anvendelse på folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, da fol-

ketingsvalglovens regler om afstemning på valgdagen finder tilsvarende anvendelse

ved folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 5, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af folketingsvalglovens § 49, stk. 4, at hjælp til afkrydsning af stemmesed-

len ved afstemning på valgdagen kun kan ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over

for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kan-

didat vælgeren ønsker at stemme.

Lovforslagets § 1, nr. 6, der ændrer i folketingsvalglovens

§ 49, stk. 4,

er en konse-

kvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter personlig bistand til

stemmeafgivningen fremover ikke i alle tilfælde vil skulle ydes af to personer, dvs. to

myndighedspersoner eller én myndighedsperson og én personligt udpeget hjælper,

men fremover også vil kunne ydes alene af én personligt udpeget hjælper.

Til nr. 7

Med lovforslagets § 1, nr. 7, bemyndiges social- og indenrigsministeren til administra-

tivt at fastsætte regler om hjælpemidler, der af kommunalbestyrelsen skal stilles til rå-

dighed ved stemmeafgivningen.

Social- og indenrigsministeren vil med denne bemyndigelse, der indsættes som

stk. 5

i folketingsvalglovens § 49, løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte regler om,

hvilke hjælpemidler der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen på valgdagen.

Med denne løsning tages der højde for den løbende teknologiske udvikling. Der tages

samtidig højde for, at man på et senere tidspunkt vil kunne stille hjælpemidler til rådig-

hed, der i dag ikke er udviklet, og at der med tiden kan blive tale om at stille nye eller

ændrede krav om hjælpemidler.

Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil der blandt andet kunne tages stilling til, om

de hjælpemidler, som skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, skal stilles til rå-

dighed på samtlige afstemningssteder her i landet, eller om hjælpemidlerne alene skal

stilles til rådighed på ét eller nogle afstemningssteder i hver kommune. Det bemær-

kes, at vælgere med handicap eller nedsat førlighed efter den gældende valglovgiv-

ning har mulighed for at blive overført til et andet afstemningssted. Vælgeren vil derfor

kunne overføres til det afstemningssted, hvor hjælpemidlerne stilles til rådighed.

Lovforslagets § 1, nr. 7, vil ud over folketingsvalg finde anvendelse på folkeafstemnin-

ger og Europa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om afstemning på valg-

dagen finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-

Parlamentsvalg.

Der vil i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen skulle tages højde for, at

nogle former for hjælpemidler vil kunne anvendes til flere valgtyper, hvorimod andre

hjælpemidler alene vil kunne anvendes ved en enkelt valgtype. Der vil også skulle ta-

ges højde for, at stemmesedlen ved Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger har

samme indhold i hele landet, hvilket ikke er tilfældet ved folketingsvalg, hvor stemme-

sedlen indholdsmæssigt varierer fra opstillingskreds til opstillingskreds.

Udmøntningen af bemyndigelsen kan endvidere ske ved, at der gennemføres for-

søgsordninger i enkelte kommuner ved kommende valg. En sådan forsøgsordning vil

f.eks. kunne bestå i, at kommunerne pålægges at stille ét eller flere konkrete hjælpe-

midler til rådighed på ét eller flere afstemningssteder i kommunen henholdsvis opstil-

lingskredsen. Formålet med en forsøgsordning er at få et så oplyst beslutningsgrund-

lag som muligt om et konkret hjælpemiddels effekt. Forsøget vil efterfølgende skulle

evalueres, inden der tages stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det pågæl-

dende hjælpemiddel skal stilles til rådighed i alle kommuner henholdsvis opstillings-

kredse og i hvilket omfang.

Der vil med lovforslagets § 1, nr. 7, kunne fastsættes bestemmelser om, at der skal

anvendes forskellige hjælpemidler ved folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-

Parlamentsvalg.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 7, henvises til afsnit 2.1.2.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 1. pkt., at de personer, der forestår af-

stemningen på valgdagen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller op-

fordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på.

Det følger videre af lovens § 51, stk. 1, 2. pkt., at de personer, der forestår afstemnin-

gen, ikke over for uvedkommende må oplyse, om en vælger har været til stede for at

afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det at udvide den personkreds, der er omfattet af

folketingsvalglovens

§ 51, stk. 1, 1. pkt.,

således at personer, der er udpeget af vælge-

ren selv til at yde personlig bistand ved stemmeafgivningen, ikke under afstemningen

må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme

på.

Bestemmelsen i folketingsvalglovens § 51 er strafbelagt. Overtrædelse heraf straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, jf. folketingsvalglovens § 106, stk. 1.

Den person, der er udpeget af vælgeren selv til at yde personlig bistand, vil, uanset

om den personligt udpegede hjælper yder den personlige bistand alene, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 5, eller sammen med en myndighedsperson, således kunne straffes med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øv-

rige lovgivning, såfremt den pågældende under afstemningen giver en vælger råd eller

opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på.

Der pålægges ikke med lovforslagets § 1, nr. 8, valgstyrerne og de tilforordnede væl-

gere en pligt til at vejlede de personligt udpegede hjælpere om, at de ikke under af-

stemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren

skal stemme på, samt at de personligt udpegede hjælpere vil kunne straffes herfor.

Der kan dog efter omstændighederne være anledning til, at valgstyreren eller den til-

forordnede vælger vejleder den personligt udpegede hjælper herom.

Det bemærkes, at det foreslås, at de personligt udpegede hjælpere alene bliver omfat-

tet af folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 1. pkt., og dermed ikke af bestemmelsens 2.

pkt., hvorefter de personer, der forestår afstemningen, har tavshedspligt ved ikke over

for uvedkommende at måtte oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive

stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Lovforslagets § 1, nr. 8, vil ud over folketingsvalg finde anvendelse på folkeafstemnin-

ger og Europa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om afstemning på valg-

dagen finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-

Parlamentsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalg er bestemmelsen i folketingsvalglovens

§ 51 strafbelagt i Europa-Parlamentsvalglovens § 46, stk. 1, nr. 1, hvor strafferammen

er den samme som i folketingsvalglovens § 106, stk. 1.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 8, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

De personer, der forestår afstemningen på valgdagen, må ikke under afstemningen

give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat

vælgeren skal stemme på, jf. folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 1. pkt. De samme per-

soner må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at

afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning,

jf. lovens § 51, stk. 1, 2. pkt.

Den nuværende affattelse af folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 2. pkt., henviser til per-

songruppen i bestemmelsens 1. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 8, fremover både

omfatter de personer, der forestår afstemningen, samt de personligt udpegede hjæl-

pere. Det er imidlertid ikke hensigten, at de personligt udpegede hjælpere skal omfat-

tes af tavshedspligten i folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 2. pkt., men alene af folke-

tingsvalglovens forbud mod valgagitation i bestemmelsens 1. pkt.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det derfor at ændre ordlyden i folketingsvalglo-

vens

§ 51, stk. 1, 2. pkt.,

således at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at det

alene er de personer, der forestår afstemningen, der er omfattet af tavshedspligten i

bestemmelsens 2. pkt.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 9, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af folketingsvalglovens § 61, stk. 4, 1. pkt., at hvis vælgeren i forbindelse

med brevstemmeafgivning ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og

underskrive følgebrevet, eller hvis vælgeren i øvrigt ønsker hjælp i forbindelse med

brevstemmeafgivningen, skal den eller de stemmemodtagere, brevstemmen afgives

til, yde den fornødne hjælp.

Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås, at der i folketingsvalglovens

§ 61, stk. 4,

der

omhandler brevstemmeafgivning, indføres en sondring svarende til den, der foreslås

indført med lovforslagets § 1, nr. 2, der omhandler afstemning på valgdagen. Det vil

sige, at der indføres en sondring mellem den hjælp til brevstemmeafgivningen, der

ydes af stemmemodtagere og personligt udpegede hjælpere efter folketingsvalglovens

§ 61, stk. 4, 2. pkt., og den hjælp, der ydes ved brug af eventuelle hjælpemidler, der er

stillet til rådighed ved brevstemmeafgivningen efter lovforslagets § 1, nr. 15.

Det foreslås tilsvarende med lovforslagets § 1, nr. 10, at den hjælp til brevstemmeaf-

givningen, der ydes af stemmemodtagere og personligt udpegede hjælpere, fremover

i valglovgivningen betegnes som ”personlig bistand”. Baggrunden herfor er, at der

med lovforslagets § 1, nr. 15, indføres en ny form for hjælp til brevstemmeafgivningen

i form af hjælp, der ydes ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved

brevstemmeafgivningen. Betegnelsen ”personlig bistand” samt den ovenfor nævnte

sondring indsættes dermed for at tydeliggøre, at der er forskel på – herunder visse

forskelle i reguleringen af – den hjælp, der ydes af stemmemodtagere og personligt

udpegede hjælpere, og den hjælp vælgeren kan få ved brug af hjælpemidler, der skal

stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen.

Vælgere med behov for hjælp til brevstemmeafgivningen vil have mulighed for på

samme tid og ved samme valghandling at få hjælp til brevstemmeafgivningen både

ved personlig bistand og ved brug af hjælpemidler, der er stillet til rådighed ved brev-

stemmeafgivningen. Vælgere kan også få personlig bistand til de hjælpemidler, der

skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen. Den personlige bistand vil f.eks.

kunne bestå i vejledning om, hvordan et bestemt hjælpemiddel fungerer.

Lovforslagets § 1, nr. 10, vil ud over folketingsvalg finde anvendelse på folkeafstem-

ninger og Europa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om brevstemmeaf-

givning finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-

Parlamentsvalg.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af folketingsvalglovens § 61, stk. 4, at hjælp til brevstemmeafgivning ydes

af den eller de stemmemodtagere, brevstemmen afgives til. Vælgeren kan udpege en

personlig hjælper, der yder hjælpen sammen med stemmemodtageren eller – i det til-

fælde, hvor der medvirker flere stemmemodtagere – i stedet for den ene af stemme-

modtagerne.

Med den foreslåede ændring af folketingsvalglovens

§ 61, stk. 4,

i lovforslagets § 1,

nr. 11, får vælgere med behov for hjælp til brevstemmeafgivningen mulighed for at

vælge, at hjælp til brevstemmeafgivningen alene skal ydes af en person, der er udpe-

get af vælgeren selv, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndighedsperson i

form af en stemmemodtager.

Vælgeren vil således fremover have mulighed for at vælge, at personlig bistand til

brevstemmeafgivningen skal ydes enten af én/to stemmemodtager(e), af én stemme-

modtager og én personligt udpeget hjælper eller som noget nyt alene af én personligt

udpeget hjælper.

Den personligt udpegede hjælper må godt være en kandidat, der er opstillet i stor-

kredsen, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 5, modsætningsvis.

Efter forslaget er det en betingelse for, at hjælpen kan ydes alene af en personligt ud-

peget hjælper, at vælgeren over for stemmemodtageren udtrykkeligt og utvetydigt til-

kendegiver et ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper. Vælge-

rens ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper skal således være

udtrykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås. Det er vælgeren selv, der over

for en stemmemodtager skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker hjælp af en person-

ligt udpeget hjælper, og stemmemodtageren har således ikke pligt til at spørge, om

vælgeren alene ønsker hjælp til brevstemmeafgivningen af en personligt udpeget

hjælper. Det vil være stemmemodtageren, der vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og

utvetydigt tilkendegiver et ønske herom.

Lovforslagets § 1, nr. 11, vil ud over folketingsvalg finde anvendelse på folkeafstem-

ninger og Europa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om brevstemmeaf-

givning finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-

Parlamentsvalg.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 11, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af folketingsvalglovens § 61, stk. 6, at hjælp til udfyldning af stemmesedlen

ved brevstemmeafgivningen kun kan ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for

den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat

vælgeren ønsker at stemme.

Lovforslagets § 1, nr. 12, der ændrer i folketingsvalglovens

§ 61, stk. 6,

har karakter af

en redaktionel ændring af bestemmelsen, da hjælp til udfyldning af stemmesedlen ved

brevstemmeafgivningen – både efter de gældende regler og med forslaget – kan ydes

af enten én eller to personer.

Derudover er der tale om en redaktionel ændring, der ensretter sprogbrugen i reglerne

om hjælp til afkrydsning af stemmesedlen ved afstemning på valgdagen, jf. folketings-

valglovens § 49, stk. 4, der foreslås ændret med forslagets § 1, nr. 6, og reglerne om

udfyldning af stemmesedlen ved brevstemmeafgivningen, jf. folketingsvalglovens §

61, stk. 6, der foreslås ændret med forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 13

Det følger af folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 1. pkt., at stemmemodtagere ikke i for-

bindelse med brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring med

hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. Det følger vi-

dere af lovens § 62, stk. 1, 2. pkt., at stemmemodtagerne ikke over for uvedkommen-

de må oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold ved-

rørende en vælgers stemmeafgivning.

Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det at udvide den personkreds, der er omfattet

af folketingsvalglovens

§ 62, stk. 1, 1. pkt.,

således at personer, der er udpeget af

vælgeren selv til at yde personlig bistand ved stemmeafgivningen, ikke under brev-

stemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem væl-

geren skal stemme på.

Bestemmelsen i folketingsvalglovens § 62 er strafbelagt. Overtrædelse heraf straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, jf. folketingsvalglovens § 106, stk. 1.

Den person, der er udpeget af vælgeren selv til at yde personlig bistand, vil, uanset

om den personligt udpegede hjælper yder den personlige bistand alene, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 11, eller sammen med en stemmemodtager, således kunne straffes med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øv-

rige lovgivning, såfremt den pågældende under brevstemmeafgivningen giver en væl-

ger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på.

Der pålægges ikke med lovforslagets § 1, nr. 13, stemmemodtagerne en pligt til at vej-

lede de personligt udpegede hjælpere om, at de ikke under afstemningen må give en

vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på, samt at

de personligt udpegede hjælpere vil kunne straffes herfor. Der kan dog efter omstæn-

dighederne være anledning til, at stemmemodtageren vejleder den personligt udpege-

de hjælper herom.

Det bemærkes, at det foreslås, at de personligt udpegede hjælpere alene bliver omfat-

tet af folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 1. pkt., og dermed ikke af bestemmelsens 2.

pkt., hvorefter stemmemodtagerne har tavshedspligt ved ikke over for uvedkommende

at måtte oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold

vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Lovforslagets § 1, nr. 13, vil ud over folketingsvalg finde anvendelse på folkeafstem-

ninger og Europa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om brevstemmeaf-

givning finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-

Parlamentsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalg er bestemmelsen i folketingsvalglovens

§ 62 strafbelagt i Europa-Parlamentsvalglovens § 46, stk. 1, nr. 2, hvor strafferammen

er den samme som i folketingsvalglovens § 106, stk. 1.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 13, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger

råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal

stemme på, jf. folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 1. pkt. De samme personer må ikke

over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt

oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning, jf. lovens § 62, stk. 1, 2. pkt.

Den nuværende affattelse af folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 2. pkt., henviser til per-

songruppen i bestemmelsens 1. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 13, fremover både

omfatter stemmemodtagere og de personligt udpegede hjælpere. Det er imidlertid ikke

hensigten, at de personligt udpegede hjælpere skal omfattes af tavshedspligten i fol-

ketingsvalglovens § 62, stk. 1, 2. pkt., men alene af folketingsvalglovens forbud mod

valgagitation i bestemmelsens 1. pkt.

Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det derfor at ændre ordlyden i folketingsvalglo-

vens

§ 62, stk. 1, 2. pkt.,

således at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at det

alene er stemmemodtagere, der er omfattet af tavshedspligten i bestemmelsens 2.

pkt.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 14, henvises til afsnit 2.1.1.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det følger af folketingsvalglovens § 63, at social- og indenrigsministeren fastsætter

nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt

om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.

Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det, at der i folketingsvalglovens

§ 63

indsættes

endnu en bemyndigelse, således at social- og indenrigsministeren bemyndiges til ad-

ministrativt at fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brev-

stemmeafgivningen.

Kommunalbestyrelsen og de øvrige myndigheder og brevstemmemodtagere, der va-

retager brevstemmeafgivningen, kan således forpligtes til at stille hjælpemidler til rå-

dighed ved brevstemmeafgivningen.

Social- og indenrigsministeren vil med denne bemyndigelse løbende ved bekendtgø-

relse kunne fastsætte regler om, hvilke hjælpemidler der skal stilles til rådighed ved

brevstemmeafgivningen. Med denne løsning tages der højde for den løbende teknolo-

giske udvikling. Der tages samtidig højde for, at man på et senere tidspunkt vil kunne

stille hjælpemidler til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og at der med tiden kan blive

tale om at stille nye eller ændrede krav om hjælpemidler.

Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil der blandt andet kunne tages stilling til, om

de hjælpemidler, som skal stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen, skal stilles

til rådighed på samtlige steder i kommunerne, hvor enhver vælger har mulighed for at

brevstemme her i landet. Det bemærkes, at enhver vælger kan brevstemme i enhver

kommune her i landet. De steder, hvor enhver vælger kan brevstemme, er hovedsa-

geligt borgerservicecentre. I nogle kommuner er det ligeledes muligt at brevstemme

på f.eks. biblioteker og lignende steder.

Lovforslagets § 1, nr. 15, vil ud over folketingsvalg ligeledes finde anvendelse på fol-

keafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om brev-

stemmeafgivning finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-

Parlamentsvalg.

Der vil i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen skulle tages højde for, at

nogle former for hjælpemidler vil kunne anvendes til flere valgtyper, hvorimod andre

hjælpemidler alene vil kunne anvendes ved en enkelt valgtype. Der vil også skulle ta-

ges højde for, at brevstemmematerialet ved folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg

rent indholdsmæssigt er identisk, og at dette brevstemmemateriale adskiller sig ind-

holdsmæssigt fra brevstemmematerialet ved folkeafstemninger.

Udmøntningen af bemyndigelsen kan endvidere ske ved, at der gennemføres for-

søgsordninger i enkelte kommuner ved kommende valg. En sådan forsøgsordning vil

f.eks. kunne bestå i, at kommunerne pålægges at stille ét eller flere konkrete hjælpe-

midler til rådighed på ét eller flere steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brev-

stemme. Formålet med en forsøgsordning er at få et så oplyst beslutningsgrundlag

som muligt om et konkret hjælpemiddels effekt. Forsøget vil efterfølgende skulle eva-

lueres, inden der tages stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det pågældende

hjælpemiddel skal stilles til rådighed på steder i kommunen, hvor enhver vælger kan

brevstemme og i hvilket omfang.

Der vil med lovforslagets § 1, nr. 15, kunne fastsættes bestemmelser om, at der skal

anvendes forskellige hjælpemidler ved folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-

Parlamentsvalg.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 15, henvises til afsnit 2.1.2.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter folketingsvalglovens § 94 finder bestemmelserne i lovens kapitel 12 om folkeaf-

stemninger anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes efter grundlovens § 20,

stk. 2, § 29, stk. 2, § 42 og § 88.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 16, præciseres det, at henvisnin-

gen i folketingsvalglovens

§ 94

til grundlovens § 42 i overensstemmelse med den hid-

tidige forståelse af bestemmelsen tager sigte på både grundlovsumiddelbare folkeaf-

stemninger om lovforslag efter grundlovens § 42, stk. 1, og grundlovsumiddelbare fol-

keafstemninger om en stadfæstet lov efter grundlovens § 42, stk. 7, der henviser til §

42, stk. 1.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 16, skal ses i sammenhæng med, at

det i lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås, at bestemmelserne i folketingsvalglovens § 95,

stk. 3 og 4, og §§ 96-103 om folkeafstemninger endvidere skal finde anvendelse på

folkeafstemninger, der afholdes i henhold til særlig lov, medmindre andet følger af den

særlige lov.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 16, henvises til afsnit 2.3.2. i de almindelige

bemærkninger om Social- og Indenrigsministeriets overvejelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det følger af folketingsvalglovens § 94, at bestemmelserne i lovens kapitel 12 om fol-

keafstemninger finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes direkte efter

grundlovens § 20, stk. 2, § 29, stk. 2, § 42 og § 88.

Med forslaget indsættes et nyt punktum i folketingsvalglovens

§ 94,

hvorved det tilfø-

jes, at § 95, stk. 3 og 4, og §§ 96-103 om folkeafstemninger ligeledes finder anvendel-

se på folkeafstemninger, der afholdes i henhold til særlig lov, medmindre andet følger

af den særlige lov.

Med den foreslåede tilføjelse i lovforslagets § 1, nr. 17, til folketingsvalglovens § 94

udvides folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger til at gælde for folkeafstem-

ninger udskrevet i henhold til særlig lov, herunder vejledende folkeafstemninger. En

folkeafstemning i henhold til særlig lov omfatter både tilfælde, hvor der afholdes en

bindende folkeafstemning i henhold til grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., samt tilfælde,

hvor der afholdes en vejledende folkeafstemning. Forslaget vil indebære, at enhver

landsdækkende folkeafstemning herefter skal afholdes direkte efter folketingsvalglo-

vens regler om folkeafstemninger, medmindre andet følger af den særlige lov. De vej-

ledende folkeafstemninger, som kommunalbestyrelsen kan afholde om emner, der

kan gøres til genstand for forhandling i kommunalbestyrelsen, er som følge af, at fol-

keafstemningen efter sagens natur ikke afholdes i henhold til særlig lov, men i henhold

til kommunalbestyrelsens beslutning herom, ikke omfattet af den foreslåede tilføjelse.

Sådanne afstemninger vil som hidtil skulle tilrettelægges i overensstemmelse med al-

mindelige grundlæggende principper for afholdelse af valg.

Retsvirkningen af, at de nævnte landsdækkende folkeafstemninger herefter er omfat-

tet af folketingsvalglovens § 94, er, at de pågældende folkeafstemninger skal afholdes

direkte efter folketingsvalglovens § 95, stk. 3 og 4, og §§ 96-103 om folkeafstemnin-

ger, medmindre andet følger af den særlige lov om afholdelsen af folkeafstemningen.

Bestemmelserne i folketingsvalglovens kapitel 13 finder allerede i dag anvendelse for

de folkeafstemninger, der er omfattet af lovens kapitel 12, og lovens kapitel 13 vil føl-

gelig også finde anvendelse for de folkeafstemninger, der afholdes i henhold til særlig

lov.

Folketingsvalglovens § 95, stk. 1 og 2, vil ligesom i dag alene finde anvendelse for

grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, der er omfattet af folketingsvalglovens reg-

ler, jf. lovens § 94, 1. pkt.

Forslaget indebærer, at folketingsvalglovens § 95, stk. 3, der med forslagets § 1, nr.

19, bliver stk. 4, om at folkeafstemning foregår i de samme afstemningsområder som

valg til Folketinget, finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes i henhold til

særlig lov, medmindre andet følger af den særlige lov. Endvidere indebærer forslaget,

at folketingsvalglovens §§ 96-103 finder anvendelse på folkeafstemninger, der afhol-

des i henhold til særlig lov, medmindre andet følger af den særlige lov. Bestemmel-

serne indeholder bl.a. en henvisning til folketingsvalglovens kapitel 4 om valglister,

valgkort og Valgnævnet, til lovens kapitel 7 om afstemning på valgdagen og til lovens

kapitel 8 om brevstemmeafgivning med de modifikationer, der nødvendigvis følger af,

at der er tale om en folkeafstemning og ikke et folketingsvalg.

Om anvendelsen af folketingsvalglovens § 95, stk. 3, som indsat ved lovforslagets § 1,

nr. 19, henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Som anført følger det endvidere af lovforslagets § 1, nr. 17, at bestemmelserne i folke-

tingsvalgloven viger for bestemmelser fastsat i den særlige lov, i kraft af hvilken folke-

afstemningen afholdes. Det indebærer bl.a., at folkeafstemningen skal afholdes på

den dato, som eventuelt måtte være fastsat i den særlige lov, i henhold til hvilken fol-

keafstemningen afholdes.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 17, henvises til afsnit 2.3.2. i de almindelige

bemærkninger om Social- og Indenrigsministeriets overvejelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 16, hvorved

det præciseres, at henvisningen i folketingsvalglovens § 94 til grundlovens § 42 tager

sigte på både grundlovsumiddelbare folkeafstemninger om lovforslag efter grundlo-

vens § 42, stk. 1, og grundlovsumiddelbare folkeafstemninger om en stadfæstet lov ef-

ter grundlovens § 42, stk. 7, der henviser til § 42, stk. 1.

Med konsekvensændringen præciseres det i folketingsvalglovens

§ 95, stk. 2, 2. pkt.,

at folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42, stk. 1 og 7, skal afholdes

tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter bekendtgørelsen.

Til nr. 19

Det følger af folketingsvalglovens § 95, stk. 1, at meddelelse om, at der skal afholdes

folkeafstemning om et lovforslag eller en stadfæstet lov, gives af Folketingets formand

til statsministeren og social- og indenrigsministeren. Endvidere følger det af folke-

tingsvalglovens § 95, stk. 2, at statsministeren bekendtgør lovforslaget eller loven i

Statstidende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemning finder sted. Desuden

fremgår det, at folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 – hvilket med

lovforslagets § 1, nr. 18, præciseres til alene at omfatte § 42, stk. 1 og 7 – skal afhol-

des tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter bekendtgørelsen. Endelig fremgår det, at

folkeafstemning efter grundlovens § 88 skal afholdes inden et halvt år efter Folketin-

gets endelige vedtagelse af forslaget.

Med lovforslagets § 1, nr. 19, indsættes et nyt

stk. 3

i folketingsvalglovens § 95.

Med det foreslåede nye stk. 3 i folketingsvalglovens § 95 fastsættes det i 1. pkt., at

hvis folkeafstemningen afholdes i henhold til særlig lov, skal statsministeren bekendt-

gøre folkeafstemningens tema i Statstidende med meddelelse om, hvilken dag folke-

afstemningen finder sted. For grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, som efter §

94, 1. pkt., er omfattet af folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger, gælder §

95, stk. 1 og 2.

Der foreslås med den foreslåede tilføjelse i stk. 3 ikke fastsat nogen tidsfrist for stats-

ministerens bekendtgørelse i Statstidende, eftersom folkeafstemningen er vedtaget

ved lov og dermed afholdes i medfør af en flertalsbeslutning i Folketinget. Det forud-

sættes dog, at folkeafstemningen udskrives så hurtigt, som det efter forholdene er mu-

ligt, til afholdelse på et tidspunkt, hvor det af hensyn til vælgernes deltagelse i folkeaf-

stemningen skønnes hensigtsmæssigt, i det omfang datoen for folkeafstemningen ik-

ke er fastsat i den særlige lov.

Kravet om, at folkeafstemningens tema skal være bekendtgjort i Statstidende, vil være

opfyldt ved en bekendtgørelse af loven om afholdelse af folkeafstemningen.

Kravet om, at folkeafstemningens tema skal være bekendtgjort i Statstidende, supple-

res af kravet om, at social- og indenrigsministeren senest 10 dage før folkeafstemnin-

gen i landets dagblade bekendtgør dag og tid for afstemningen samt, at der vil blive

udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort

eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommu-

nalbestyrelsen, jf. folketingsvalglovens § 96, stk. 3, jf. § 21.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 19, henvises til afsnit 2.3.2. i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 96, stk. 1, har enhver, der

har valgret til Folketinget og er optaget på valglisten, ret til at deltage i folkeafstemnin-

ger. Man optages efter folketingsvalglovens § 96, stk. 2, jf. § 15, på valglisten i den

kommune, hvor man er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR).

Med lovforslagets § 1, nr. 20, indsættes et nyt

2. pkt.

i folketingsvalglovens § 96, stk.

1, hvorefter personer, der har fast bopæl i de dele af riget, hvor folkeafstemningen ik-

ke afholdes, ikke har valgret til folkeafstemningen, jf. dog § 96 a.

Med bestemmelsen lovfæstes, at det kun er folketingsvælgerne i de dele af riget, hvor

folkeafstemningen afholdes, der har valgret til folkeafstemningen. Dette princip er alle-

rede gældende i dag. Princippet findes lovfæstet i lov nr. 458 af 30. juni 1993 om fol-

ketingsvalg på Færøerne, § 77 og lovbekendtgørelse nr. 255 af 28. april 1999 om fol-

ketingsvalg i Grønland, § 70. Af disse bestemmelser følger det, at folkeafstemninger

efter grundlovens § 29, stk. 2, og § 88 afholdes på Færøerne og i Grønland. Det

samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42, såfremt den

pågældende lov skal gælde for Færøerne henholdsvis Grønland, eller ved anordning

kunne sættes i kraft på Færøerne henholdsvis i Grønland.

Reglen om, at det kun er folketingsvælgerne i de dele af riget, hvor folkeafstemningen

afholdes, der har valgret til folkeafstemningen, gælder, medmindre vælgeren er omfat-

tet af den foreslåede § 96 a i folketingsvalgloven om valgret til personer med dansk

indfødsret, der anses for at have fast bopæl i Danmark, uanset at de midlertidigt har

taget ophold på Færøerne eller i Grønland, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.

Forslaget indebærer, at en person med fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, der

har valgret til Folketinget på Færøerne henholdsvis i Grønland, ikke alene i kraft af

valgretten til Folketinget opnår valgret til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Fæ-

røerne henholdsvis i Grønland. En person med dansk indfødsret med ophold på Fæ-

røerne henholdsvis i Grønland kan dog opnå valgret til folkeafstemninger, der ikke af-

holdes på Færøerne henholdsvis i Grønland, hvis personen anses for at have fast bo-

pæl i Danmark, jf. den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 a (lov-

forslagets § 1, nr. 23).

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 20, henvises til afsnit 2.2.3.2 i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 21

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 96, stk. 2, 1. pkt., om opta-

gelse på valglisten til folkeafstemninger skal kommunalbestyrelsen, når dagen for en

folkeafstemning er fastsat, udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og ud-

sende valgkort i overensstemmelse med reglerne i folketingsvalglovens kapitel 4.

Med lovforslagets § 1, nr. 21, tilføjes det som et nyt

2. pkt.

i folketingsvalglovens § 96,

stk. 2, at personer omfattet af den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96

a optages på valglisten efter reglerne i den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglo-

vens § 96 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.

Som konsekvens af udvidelsen af valgretten for personer med dansk indfødsret, der

midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller Grønland, til folkeafstemninger, der ik-

ke afholdes på Færøerne eller i Grønland, præciseres det i § 96, stk. 2, at der efter

den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 b gælder et særligt regelsæt

for optagelse på valglisten for personer, der er omfattet af den foreslåede bestemmel-

se i folketingsvalglovens § 96 a, dvs. personer, der anses for at have fast bopæl i

Danmark uanset ophold på Færøerne eller i Grønland, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 21, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Det følger af den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 96, stk. 2, 2. pkt., at

der ved folkeafstemninger, der ikke afholdes i alle dele af riget, gælder samme regler

om optagelse på valglisten, henholdsvis slettelse af valglisten, ved tilflytning fra, hen-

holdsvis fraflytning til, den eller de dele af riget, hvor der ikke afholdes folkeafstem-

ning, som ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.

Bestemmelsen betyder, at Færøerne henholdsvis Grønland ved folkeafstemninger,

der alene afholdes i Danmark, sidestilles med udlandet i henseende til optagelse på

henholdsvis slettelse af valglisten, herunder de særlige frister, der gælder herfor i for-

bindelse med flytning.

Med lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås folketingsvalglovens

§ 96, stk. 2, 2. pkt.,

affattet

således, at der ved folkeafstemninger, der ikke afholdes i alle dele af riget, uden for de

i 2. pkt. nævnte tilfælde gælder samme regler om optagelse på valglisten, henholdsvis

slettelse fra valglisten, ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, den eller de den el-

ler de dele af riget, hvor der ikke afholdes folkeafstemning, som ved tilflytning fra,

henholdsvis fraflytning til, udlandet.

Med lovforslagets § 1, nr. 22, indføres således som noget nyt en undtagelse til den

nævnte regulering i folketingsvalglovens § 96, stk. 2, 2. pkt., for personer med dansk

indfødsret, der opnår valgret efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens

§ 96 a. Personer med dansk indfødsret, der er flyttet fra Danmark til Færøerne eller

Grønland, skal således ikke slettes af valglisten til en folkeafstemning, hvis de opfylder

betingelserne for valgret efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96

a og opfylder betingelserne for optagelse på valglisten efter den foreslåede bestem-

melse i folketingsvalglovens § 96 b.

Ændringen indføres som konsekvens af udvidelsen af valgretten til personer med

dansk indfødsret, der anses for at have fast bopæl i Danmark, uanset at de midlerti-

digt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, jf. den foreslåede bestemmelse i

folketingsvalglovens § 96 b, og som derfor ikke skal omfattes af de regler, der gælder

ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 22, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Efter de gældende regler har en person med dansk indfødsret, der flytter fra Danmark

til Færøerne eller Grønland, ikke ret til at deltage i folkeafstemninger, der ikke afhol-

des i den del af riget, hvor personen opholder sig, jf. bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 20.

Med forslagets § 1, nr. 23, indsættes en ny

§ 96 a

i folketingsvalgloven, der udvider

valgretten til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grøn-

land. Bestemmelsen gælder grundlovsumiddelbare folkeafstemninger og foreslås som

følge af forslagets § 1, nr. 17, også at gælde folkeafstemninger, der afholdes i medfør

af særlig lov.

Det foreslås med bestemmelsen i folketingsvalglovens § 96 a, stk. 1, at der gives valg-

ret til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland for

personer med dansk indfødsret, der opfylder de i § 96 a, stk. 2-5, angivne betingelser

for at anses for at have fast bopæl i Danmark. Betingelserne er identiske med dem,

der gælder for optagelse af udlandsdanskere på folketingsvalglisten, jf. folketingsvalg-

lovens § 2.

Bestemmelsen omfatter også den situation, hvor en folkeafstemning afholdes i flere

dele af riget, men ikke i den del, hvor personen, der anmoder om optagelse på valgli-

sten, opholder sig. Bestemmelsen omfatter eksempelvis den situation, hvor en folke-

afstemning afholdes på Færøerne og i Danmark, men ikke i Grønland. I en sådan si-

tuation vil reglerne gælde for en person, der anses for at have fast bopæl i Danmark

uanset midlertidigt ophold i Grønland.

Det foreslås med bestemmelsen i folketingsvalglovens § 96 a, stk. 2, at en person an-

ses for at have fast bopæl i Danmark, hvis personen er ansat i den danske stat og be-

ordret til tjeneste på Færøerne eller i Grønland. Disse personer anses efter bestem-

melsen for at have fast bopæl i Danmark under hele den beordrede tjeneste på Færø-

erne eller i Grønland uanset varigheden af opholdet.

Derudover foreslås det med bestemmelsen i folketingsvalglovens § 96 a, stk. 3, at en

person anses for at have fast bopæl i Danmark, hvis personen midlertidigt har taget

ophold på Færøerne eller i Grønland af en af de i bestemmelsens nr. 1-6 opregnede

årsager.

Efter nr. 1 foreslås det, at personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøerne

eller i Grønland som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat

virksomhed eller forening, anses for at have fast bopæl i Danmark.

Efter nr. 2 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland

som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem, anses for at

have fast bopæl i Danmark.

Efter nr. 3 foreslås det, at personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøerne

eller i Grønland af en dansk hjælpeorganisation, anses for at have fast bopæl i Dan-

mark. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse

på folketingsvalglisten bl.a. omfatte personer udsendt af Dansk Røde Kors, Folkekir-

kens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og IBIS.

Efter nr. 4 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland i

uddannelsesøjemed, anses for at have fast bopæl i Danmark.

Efter nr. 5 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland af

helbredsmæssige grunde, anses for at have fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen vil i

kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten bl.a.

omfatte personer, der på grund af alvorlig sygdom eller høj alder tager til Færøerne el-

ler Grønland for at blive plejet af pårørende.

Efter nr. 6 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, og

som i henseende til tilknytningen til Danmark ganske må sidestilles med de personer,

der er nævnt i nr. 1-5, anses for at have fast bopæl i Danmark.

Endvidere foreslås det med § 96 a, stk. 4, at personer, der opholder sig på Færøerne

eller i Grønland, anses for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de agter at vende

tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejsen.

Forslaget har til formål at sidestille personer, der flytter fra Danmark til Færøerne eller

Grønland, med personer, der flytter fra Danmark til udlandet, i henseende til reglerne

om valgret til folkeafstemninger trods ophold i udlandet. Herved kan disse personer

bevare valgretten til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i

Grønland, på samme måde som de ville kunne ved flytning til udlandet.

Bestemmelsen skal forstås på samme måde som folketingsvalglovens § 2 og vil lige-

som folketingsvalglovens § 2 skulle administreres af Valgnævnet, jf. lovforslagets § 1,

nr. 1. Om Valgnævnets praksis vedrørende anvendelsen af folketingsvalglovens § 2

henvises til seneste beretning om Valgnævnets virksomhed i perioden 2007-2013.

Efter de gældende regler udarbejder kommunen, når dagen for en folkeafstemning er

fastsat, en valgliste over kommunens vælgere i overensstemmelse med reglerne i ka-

pitel 4 i folketingsvalgloven.

Efter reglerne i folketingsvalglovens kapitel 4 optages vælgerne på valglisten i den

kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR, eller på valglisten i den kommune,

hvor de sidst har været bopælsregistreret i CPR, hvis vælgerne uanset midlertidigt

ophold i udlandet efter folketingsvalglovens § 2 anses for at have fast bopæl her i lan-

det, jf. afsnit 2.2.1.1.3.

Med lovforslagets § 1, nr. 23, indsættes en ny

§ 96 b

i folketingsvalgloven, som inde-

holder regler om optagelse på valglisten af personer, der anses for at have fast bopæl

i Danmark efter den foreslåede § 96 a.

Det foreslås, at personer omfattet af den foreslåede § 96 a efter anmodning skal opta-

ges på en særlig valgliste i Københavns Kommune. Reglerne om optagelse på valgli-

sten i folketingsvalglovens § 16, stk. 2 og 3, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Med forslaget lægges hermed op til en ordning, hvor anmodning om optagelse skal

indgives til Københavns Kommune (i modsætning til ansøgning om optagelse på fol-

ketingsvalglisten, som indgives til den kommune, hvor vælgeren sidst har været bo-

pælsregistreret i CPR). Dette gælder, uanset om ansøgeren sidst måtte have haft bo-

pæl i en anden kommune i Danmark end Københavns Kommune.

Ansøgningen skal i øvrigt behandles efter den procedure, som gælder for optagelse

på folketingsvalglisten af vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2. Københavns

Kommune skal således videresende ansøgninger om optagelse af vælgere, der har

haft ophold på Færøerne eller i Grønland i mere end 4 år, eller hvor der i øvrigt er tvivl

om, hvorvidt en vælger opfylder betingelserne for valgret efter den foreslåede be-

stemmelse i folketingsvalglovens § 96 a, til Valgnævnet med henblik på Valgnævnets

afgørelse og skal ellers optage vælgeren på denne særlige valgliste. Der henvises til

folketingsvalglovens § 16, stk. 2, der med den foreslåede bestemmelse i folketings-

valglovens § 96 b, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Forslaget indebærer endvidere, at afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger,

der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 a, stk. 2 el-

ler 3, eller § 96 a, stk. 5, jf. stk. 2 eller 3 (dvs. vælgere, som er ansat i den danske stat

og beordret til tjeneste på Færøerne eller i Grønland, eller som midlertidigt opholder

sig der af en nærmere angiven særlig årsag, samt deres samboende ægtefæller m.v.),

gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver vælgeren inden udløbet af de to år an-

modning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet

afgørelse. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 96

a, stk. 4 (dvs. en vælger, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, men agter at

vende tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejsen), gælder i 2 år regnet fra datoen

for udrejsen til Færøerne eller flytningen til Grønland. Afgørelse om optagelse på valg-

listen af en vælger, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglo-

vens § 96 a, stk. 5, jf. stk. 4, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen til Færøerne

eller flytningen til Grønland for den person omfattet af § 96 a, stk. 4, vælgeren har den

i § 96 a, stk. 5, nævnte tilknytning til. Der henvises til folketingsvalglovens § 16, stk. 3,

der med den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 b, 2. pkt., finder til-

svarende anvendelse.

Endvidere foreslås det i § 96 b, 3. pkt., at social- og indenrigsministeren bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten og om listens udarbejdelse.

Med hjemmel i bemyndigelsen vil der kunne fastsættes regler om, at ansøgning skal

ske på et særligt skema, som Social- og Indenrigsministeriet udformer. Der vil desu-

den kunne fastsættes regler om, i hvilket omfang og i hvilket tidsrum Københavns

Kommune og Valgnævnet skal træffe afgørelse om optagelse på valglisten til såvel

folkeafstemninger som Europa-Parlamentsvalg på baggrund af samme ansøgning,

idet der herved kan tages højde for, at Europa-Parlamentsvalg holdes fast hvert femte

år.

Information om muligheden for at ansøge om optagelse på valglisten til folkeafstem-

ninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland, til personer, der udrej-

ser til Færøerne eller flytter til Grønland, vil blive givet ved hjælp af rigsombuddene på

Færøerne og i Grønland. Informationen kan f.eks. ske gennem annoncering i lokale

medier. Social- og Indenrigsministeriet har fundet dette hensigtsmæssigt, eftersom

vælgeren ikke ved flytning til disse to dele af riget på samme måde som ved flytning til

udlandet er i kontakt med sin seneste danske bopælskommune, som informationen

om muligheden for at søge om optagelse på valglisten normalt gives af. Ved flytning til

Grønland er vælgeren kun i kontakt med tilflytningskommunen, mens vælgeren ved

udrejse til Færøerne er i kontakt med både fraflytnings- og tilflytningskommunen, jf.

nærmere afsnit 2.2.1.3.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 23, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 24 og 25

Efter folketingsvalglovens § 104, stk. 1, skal valgbogen, afstemningsbøgerne, valgli-

sterne, valgkortene, stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som valgbestyrelsen

har modtaget i forbindelse med folketingsvalg eller folkeafstemninger, opbevares af

kommunalbestyrelsen. Efter folketingsvalglovens § 104, stk. 3, skal valglisterne, valg-

kortene, stemmesedlerne samt brevstemmematerialet tilintetgøres, når klagefristen er

udløbet, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal

opbevares som fastsat efter lov om offentlige arkiver m.v.

Med forslaget lovfæstes det udtrykkeligt i folketingsvalglovens

§ 104, stk. 4,

at valg-

materiale omfattet af lovens § 104, stk. 3, 1. pkt., efter kommunalbestyrelsens hen-

holdsvis regionsrådets bestemmelse kan anvendes til forskning og statistik i overens-

stemmelse med reglerne i lov om behandling af personoplysninger (persondataloven).

Hvis valgmateriale omfattet af bestemmelsen anvendes til forskning og statistik, skal

valgmaterialet først tilintetgøres, når materialet ikke længere er nødvendigt til de

nævnte formål.

Folketingsvalglovens § 104 gælder både for folketingsvalg, folkeafstemninger og – i

kraft af henvisningen i Europa-Parlamentsvalglovens § 44 – for Europa-

Parlamentsvalg.

Om den tilsvarende foreslåede ordning for kommunal- og regionalvalg henvises til lov-

forslagets § 3, nr. 15 og 16, med tilhørende bemærkninger.

Hvis valgmateriale omfattet af bestemmelsen i folketingsvalglovens § 104, stk. 3, 1.

pkt., anvendes til forskning og statistik, skal valgmaterialet tilintetgøres, når materialet

ikke længere er nødvendigt til dette formål.

Hvis valgmaterialet ikke anvendes til forskning og statistik, skal det fortsat tilintetgøres,

når klagefristen for det pågældende valg er udløbet, og eventuelle valgklager er ende-

ligt afgjort. Dette gælder dog ikke valgbogen og afstemningsbogen, som efter såvel de

gældende regler som forslaget skal opbevares efter reglerne i arkivlovgivningen.

Med forslaget ændres ikke på adgangen til at lade valgbogen og afstemningsbogen

anvende til forskning og statistik. Adgangen til at videregive disse bøger eller oplys-

ninger deri reguleres således uændret af persondataloven eller forvaltningsloven, af-

hængig af om der er tale om videregivelse af oplysninger i manuel form, og om vide-

regivelsen sker til en privat forsker (enkeltperson) eller en offentlig myndighed eller

forskningsinstitution.

Kompetencen til at beslutte at lade valgmateriale anvende til forskning og statistik lig-

ger efter forslaget hos kommunalbestyrelsen.

Med forslaget pålægges der ikke kommunalbestyrelserne nogen pligt til at videregive

valgmaterialet eller til at medvirke ved forskningen, f.eks. ved at indtaste oplysninger

fra valgmaterialet til brug for forskningen, hvis en forsker anmoder herom. Kommunal-

bestyrelsen står således frit med hensyn til beslutningen om, hvorvidt valgmaterialet

skal videregives, eller kommunen skal medvirke til forskningen, men afgørelsen herom

skal træffes inden for rammerne af almindelige forvaltningsretlige principper, herunder

lighedsgrundsætningen og forbuddet mod varetagelse af usaglige hensyn.

Kommunalbestyrelserne kan ved afgørelsen om at videregive valgmateriale eller

medvirke til forskningen stille vilkår, f.eks. om at forskeren har indhentet de nødvendi-

ge tilladelser fra Datatilsynet eller andre relevante myndigheder.

Der tillægges ikke med forslaget Social- og Indenrigsministeriet nogen kompetence til

at pålægge kommunalbestyrelserne at medvirke til forskningsprojekter, herunder ved

at udlevere valgmateriale. Ministeriet vil imidlertid som hidtil kunne opfordre kommu-

nalbestyrelserne til at medvirke i sådanne projekter, ligesom ministeriet vil kunne facili-

tere og koordinere kommunernes medvirken i sådanne projekter.

Da den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 104, stk. 4, har karakter af en

undtagelse til hovedreglen i folketingsvalglovens § 104, stk. 3, om tilintetgørelse af

valglister, foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 24, at indsætte en henvisning til stk. 4

i lovens

§ 104, stk. 3, 1. pkt.

Om baggrunden for forslaget henvises til afsnit 2.5.2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, har personer, der har fast bopæl på Færø-

erne eller i Grønland, ikke valgret til Europa-Parlamentet.

Med lovforslagets § 2, nr. 1, indsættes der i Europa-Parlamentsvalglovens

§ 3, stk. 2,

en henvisning til den foreslåede bestemmelse om valgret i Europa-

Parlamentsvalglovens § 3 a, hvorved personer med dansk indfødsret, der midlertidigt

har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, som anses for at have fast bopæl i

Danmark, opnår valgret til Europa-Parlamentet i Danmark, jf. lovforslagets 2, nr. 2.

Forslaget indebærer, at visse personer med dansk indfødsret, som opholder sig mid-

lertidigt på Færøerne eller i Grønland, efter anmodning kan opnå valgret til Europa-

Parlamentet i Danmark, hvis de opfylder en af betingelserne for at blive anset for at

have fast bopæl i Danmark. Personer med ophold på Færøerne eller i Grønland, der

ikke opfylder betingelserne for at blive anset for at have fast bopæl i Danmark, vil fort-

sat være omfattet af hovedreglen om ikke at have valgret til Europa-Parlamentet, ef-

tersom der ikke afholdes Europa-Parlamentsvalg på Færøerne eller i Grønland, da

disse dele af riget står uden for EU-samarbejdet.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 1, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter de gældende regler om valgret til Europa-Parlamentet, jf. Europa-

Parlamentsvalglovens § 3, har enhver, der på valgdagen

enten

1) har valgret til Folke-

tinget,

eller

2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og

har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union,

eller

3) er

statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alde-

ren for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Uden-

rigsministeriets protokol,

eller

4) uden at være omfattet af nr. 1 har dansk indfødsret,

har opnået valgretsalderen til Folketinget og har bopæl i Danmark, valgret til Europa-

Parlamentet i Danmark.

Med lovforslagets § 2, nr. 2, indsættes en ny

§ 3 a

i Europa-Parlamentsvalgloven, der

udvider valgretten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark til også at omfatte personer

med dansk indfødsret, der, uanset at de midlertidigt har taget ophold på Færøerne el-

ler i Grønland, anses for at have fast bopæl i Danmark.

Med den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a gives der

valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark for personer med dansk indfødsret, der

opfylder de i § 3 a, stk. 1-4, angivne betingelser for at anses for at have fast bopæl i

Danmark. Betingelserne er identiske med dem, der gælder for optagelse af udlands-

danskere på folketingsvalglisten, jf. folketingsvalglovens § 2, og som vil gælde efter

den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 a, stk. 2-5, jf. lovforslagets §

1, nr. 23.

Det foreslås med bestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a, stk. 1, at en

person anses for at have fast bopæl i Danmark, hvis personen er ansat i den danske

stat og beordret til tjeneste på Færøerne eller i Grønland. Disse personer anses efter

bestemmelsen for at have fast bopæl i Danmark under hele den beordrede tjeneste på

Færøerne eller i Grønland uanset varigheden af opholdet.

Derudover foreslås det med bestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a, stk.

2, at en person anses for at have fast bopæl i Danmark, hvis personen midlertidigt har

taget ophold på Færøerne eller i Grønland af en af de i bestemmelsens nr. 1-6 opreg-

nede årsager.

Efter nr. 1 foreslås det, at personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøerne

eller i Grønland som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat

virksomhed eller forening, anses for at have for bopæl i Danmark.

Efter nr. 2 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland

som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem, anses for at

have fast bopæl i Danmark.

Efter nr. 3 foreslås det, at personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøerne

eller i Grønland af en dansk hjælpeorganisation, anses for at have fast bopæl i Dan-

mark. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse

på folketingsvalglisten bl.a. omfatte personer udsendt af Dansk Røde Kors, Folkekir-

kens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og IBIS.

Efter nr. 4 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland i

uddannelsesøjemed, anses for at have fast bopæl i Danmark.

Efter nr. 5 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland af

helbredsmæssige grunde, anses for at have fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen vil i

kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten bl.a.

omfatte personer, der på grund af alvorlig sygdom eller høj alder tager til Færøerne el-

ler Grønland for at blive plejet af pårørende.

Efter nr. 6 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, og

som i henseende til tilknytningen til Danmark ganske må sidestilles med de personer,

der er nævnt i nr. 1-5, anses for at have fast bopæl i Danmark.

Endvidere foreslås det med § 3 a, stk. 4, at personer, der opholder sig på Færøerne

eller i Grønland, anses for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de agter at vende

tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejsen.

Forslaget har til formål at sidestille personer, der flytter fra Danmark til Færøerne eller

Grønland, med personer, der flytter fra Danmark til udlandet, i henseende til reglerne

om valgret til Europa-Parlamentet trods ophold i udlandet. Herved kan disse personer

bevare valgretten til Europa-Parlamentet, på samme måde som de ville kunne ved

flytning til udlandet.

Bestemmelsen skal forstås på samme måde som folketingsvalglovens § 2 og vil lige-

som folketingsvalglovens § 2 skulle administreres af Valgnævnet, jf. lovforslagets § 1,

nr. 1. Om Valgnævnets praksis vedrørende anvendelsen af folketingsvalglovens § 2

henvises til seneste beretning om Valgnævnets virksomhed i perioden 2007-2013.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 2, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1, er en-

hver, der har valgret efter lovens § 3, stk. 1, valgbar til Europa-Parlamentet.

Med lovforslagets § 2, nr. 3, sikres det, at bestemmelsen om valgbarhed i Europa-

Parlamentsvalglovens

§ 6, stk. 1,

omfatter begge de bestemmelser, der regulerer reg-

lerne om valgret til Europa-Parlamentet. Ændringen er således dels en redaktionel

ændring, dels en konsekvens af, at der med den foreslåede bestemmelse i Europa-

Parlamentsvalglovens § 3 a sker en udvidelse af valgretten til Europa-Parlamentsvalg.

Ændringen af bestemmelsen indebærer, at en person med dansk indfødsret, der mid-

lertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, som anses for at have fast bo-

pæl i Danmark, er valgbar til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, og at der fremover er

kongruens imellem reglerne om valgret og valgbarhed til Europa-Parlamentsvalg i

Danmark.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 3, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, om op-

tagelse på valglisten finder reglerne om valglister i folketingsvalgloven tilsvarende an-

vendelse for udarbejdelse og for optagelse på valglisten af personer, der har valgret

efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 4, dvs. folketingsvælgere samt personer, der er under vær-

gemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som i

øvrigt opfylder betingelserne for valgret til Folketinget. Det betyder, at personer omfat-

tet af § 3, stk. 1, nr. 1 og 4 optages på valglisten i den kommune, hvor de er bopæls-

registreret i CPR, jf. folketingsvalglovens § 15, eller, hvis de er bosiddende i udlandet,

i den kommune, hvor de sidst har været bopælsregistreret i CPR, jf. folketingsvalglo-

vens § 16, jf. § 2.

Med lovforslagets § 2, nr. 4, tilføjes det som et nyt

2. pkt.

i Europa-

Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, at personer omfattet af den foreslåede bestemmel-

se i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, optages på valglisten efter reglerne i den

foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, jf. lovforslagets § 2,

nr. 6.

Som konsekvens af udvidelsen af valgretten til Europa-Parlamentet for personer med

dansk indfødsret, der midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, præ-

ciseres det i § 14, stk. 2, at der efter den foreslåede bestemmelse i Europa-

Parlamentsvalglovens § 14 b gælder et særligt regelsæt for optagelse på valglisten for

personer, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i Europa-

Parlamentsvalglovens § 3 a, dvs. personer, der anses for at have fast bopæl i Dan-

mark, uanset at de midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, jf. lov-

forslagets § 2, nr. 5.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 4, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2,

2. pkt., at der ved valg til Europa-Parlamentet gælder samme regler om optagelse på

valglisten, henholdsvis slettelse af valglisten, ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning

til, den eller de dele af riget, hvor der ikke afholdes folkeafstemning, som ved tilflytning

fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.

Bestemmelsen betyder, at Færøerne henholdsvis Grønland ved valg til Europa-

Parlamentet sidestilles med udlandet i henseende til optagelse på henholdsvis slettel-

se af valglisten, herunder de særlige frister, der gælder herfor i forbindelse med flyt-

ning.

Med lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås Europa-Parlamentsvalglovens

§ 14, stk. 2, 2.

pkt.,

affattet således, at der for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, Færøerne eller

Grønland uden for de i 2. pkt. nævnte tilfælde gælder samme regler om optagelse på

valglisten, henholdsvis slettelse fra valglisten, ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning

til, udlandet.

Med lovforslagets § 2, nr. 5, indføres som noget nyt en undtagelse til den nævnte be-

stemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 2. pkt., for personer med

dansk indfødsret, der opnår valgret efter den foreslåede bestemmelse i Europa-

Parlamentsvalglovens § 3 a. Personer, der er flyttet fra Danmark til Færøerne eller

Grønland, skal således ikke slettes af valglisten, hvis de opfylder betingelserne for

valgret efter den foreslåede § 3 a og anmoder om optagelse på valglisten efter den fo-

reslåede § 14 b. Bestemmelsen svarer til den, som med lovforslagets § 1, nr. 22, fore-

slås indført for folkeafstemninger, der ikke afholdes i alle dele af riget.

Ændringen indføres om konsekvens af udvidelsen af valgretten til personer med

dansk indfødsret, der anses for at have fast bopæl i Danmark, uanset at de midlerti-

digt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, jf. den foreslåede bestemmelse i

Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, og som derfor ikke skal omfattes af de regler,

der gælder ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 5, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, opta-

ges personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 4, dvs. folketingsvælgere samt

personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter vær-

gemålslovens § 6, og som i øvrigt opfylder betingelserne for valgret til Folketinget, på

valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR, jf. folketingsvalglovens

§ 15. Hvis de er bosiddende i udlandet, optages de på valglisten i den kommune, hvor

de sidst har været bopælsregistreret i CPR, jf. folketingsvalglovens § 16, jf. § 2.

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3, opta-

ges personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. danskere bosat i et andet EU-

land, og som ikke optages på valglisten efter § 14, stk. 2, efter anmodning på en sær-

lig valgliste i Københavns Kommune.

Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a optages per-

soner, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, dvs. herboende EU-borgere, efter an-

modning på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR. Personer,

der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, og som er registreret i Udenrigsministeriets pro-

tokol, dvs. herboende EU-diplomater, optages efter anmodning på valglisten i den

kommune, hvor de har deres private bolig. Disse personer kan dog optages på sam-

me måde som personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, dvs. folketingsvælgere,

hvis opfylder de i § 14 a, stk. 2, nævnte betingelser, dvs. såfremt de pågældende per-

soner var optaget på valglisten til det sidst afholdte Europa-Parlamentsvalg, siden da

uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark henholdsvis været registreret i Udenrigsmini-

steriets protokol og ikke har anmodet om at blive slettet af valglisten.

Med lovforslagets § 2, nr. 6, indsættes en ny

§ 14 b

i Europa-Parlamentsvalgloven,

som indeholder regler om optagelse på valglisten af personer, der anses for at have

fast bopæl i Danmark efter den foreslåede bestemmelse i Europa-

Parlamentsvalglovens § 3 a.

Det foreslås, at personer omfattet af den foreslåede bestemmelse i Europa-

Parlamentsvalglovens § 3 a efter anmodning skal optages på en særlig valgliste i Kø-

benhavns Kommune. Reglerne om optagelse på valglisten i folketingsvalglovens § 16,

stk. 2 og 3, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Med forslaget lægges hermed op til en ordning, hvor anmodning om optagelse skal

indgives til Københavns Kommune (i modsætning til ansøgninger om optagelse på

folketingsvalglisten, som indgives til den kommune, hvor vælgeren sidst har været bo-

pælsregistreret i CPR). Dette gælder, uanset om ansøgeren sidst måtte have haft bo-

pæl i en anden kommune i Danmark end Københavns Kommune.

Ansøgningen skal i øvrigt behandles efter den procedure, som gælder for optagelse

på folketingsvalglisten af vælgere omfattet af folketingsvalglovens § 2. Københavns

Kommune skal således videresende ansøgninger om optagelse af vælgere, der har

haft ophold på Færøerne eller i Grønland i mere end 4 år, eller hvor der i øvrigt er tvivl

om, hvorvidt en vælger opfylder betingelserne for valgret efter den foreslåede be-

stemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a, til Valgnævnet med henblik på Valg-

nævnets afgørelse og skal ellers optage vælgeren på denne særlige valgliste. Der

henvises til folketingsvalglovens § 16, stk. 2, der med den foreslåede bestemmelse i

Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Forslaget indebærer endvidere, at afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger,

der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a,

stk. 1 eller 2, eller § 3 a, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2 (dvs. vælgere, som er ansat i den dan-

ske stat og beordret til tjeneste på Færøerne eller i Grønland, eller som midlertidigt

opholder sig der af en nærmere angiven særlig årsag, samt deres samboende ægte-

fæller m.v.), gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver vælgeren inden udløbet af de

to år anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er

truffet afgørelse. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af

§ 3 a, stk. 3 (dvs. en vælger, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, men ag-

ter at vende tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejsen), gælder i 2 år regnet fra

datoen for udrejsen til Færøerne eller flytningen til Grønland. Afgørelse om optagelse

på valglisten af en vælger, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i Europa-

Parlamentsvalglovens § 3 a, stk. 4, jf. stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrej-

sen til Færøerne eller flytningen til Grønland for den person omfattet af § 3 a, stk. 3,

vælgeren har den i § 3 a, stk. 4, nævnte tilknytning til. Der henvises til folketingsvalg-

lovens § 16, stk. 3, der med den foreslåede bestemmelse

Parlamentsvalglovens § 14 b, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Europa-

Endvidere foreslås det i § 14 b, 3. pkt., at social- og indenrigsministeren bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten og om listens udarbejdelse.

Med hjemmel i bemyndigelsen vil der kunne fastsættes regler om, at ansøgning skal

ske på et særligt skema, som Social- og Indenrigsministeriet udformer. Der vil desu-

den kunne fastsættes regler om, i hvilket omfang og i hvilket tidsrum Københavns

Kommune og Valgnævnet skal træffe afgørelse om optagelse på valglisten til såvel

folkeafstemninger som Europa-Parlamentsvalg på baggrund af samme ansøgning,

idet der herved kan tages højde for, at Europa-Parlamentsvalg holdes fast hvert femte

år.

Information om muligheden for at ansøge om optagelse på valglisten til Europa-

Parlamentsvalg i Danmark til personer, der udrejser til Færøerne eller flytter til Grøn-

land, skal gives ved hjælp af rigsombuddene på Færøerne og i Grønland. Informatio-

nen kan f.eks. ske gennem annoncering i lokale medier i forbindelse med Europa-

Parlamentsvalg i Danmark. Social- og Indenrigsministeriet har fundet dette hensigts-

mæssigt, eftersom vælgeren ikke ved flytning til disse to dele af riget på samme måde

som ved flytning til udlandet er i kontakt med sin seneste danske bopælskommune,

hvor informationen normalt gives. Ved flytning til Grønland er vælgeren kun i kontakt

med tilflytningskommunen, mens vælgeren ved udrejse til Færøerne er i kontakt med

både fraflytnings- og tilflytningskommunen, jf. nærmere i afsnit 2.2.1.3.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 6, henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Der er alene tale om en ændring af terminologien i bestemmelserne i Europa-

Parlamentsvalglovens

§ 25, stk. 4,

§ 26, stk. 5,

således at den hjælp til stemmeaf-

givning og brevstemmeafgivning, der ydes af personer, dvs. valgstyrere, tilforordnede

vælgere, stemmemodtagere og/eller en personligt udpeget hjælper, fremover i valg-

lovgivningen betegnes som ”personlig bistand”, idet udtrykket hjælp fremover vil om-

fatte både personlig bistand og hjælpemidler stillet til rådighed ved stemmeafgivnin-

gen.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 1, at vælgere med behov

for hjælp til stemmeafgivningen kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen på

valgdagen. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den i valglovgivningen fo-

reskrevne fremgangsmåde ved stemmeafgivning på valgdagen. Der kan herunder gi-

ves adgang til, at vælgeren kan foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for

stemmelokalet.

Med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås, at der i den kommunale og regionale valglovs

55, stk. 1,

indføres en sondring mellem den hjælp til stemmeafgivningen, der ydes af

valgstyrere, tilforordnede vælgere og personligt udpegede hjælpere efter den kommu-

nale og regionale valglovs § 55, stk. 2, og den hjælp, der ydes ved brug af eventuelle

hjælpemidler, der er stillet til rådighed ved stemmeafgivningen efter lovforslagets § 3,

nr. 6.

Det foreslås i den forbindelse med lovforslagets § 3, nr. 1, at den hjælp til stemmeaf-

givningen, der ydes af valgstyrere, tilforordnede vælgere og personligt udpegede

hjælpere, fremover i valglovgivningen betegnes som ”personlig bistand”. Baggrunden

herfor er, at der med lovforslagets § 3, nr. 6, indføres en ny form for hjælp til stemme-