SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 328: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Indførel-se af ret til at få indsat en markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn m.v.)

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 328
Offentligt

J.nr. 2016-3302

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

(Indførelse af ret til at få indsat en markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i

vedkommendes navn m.v.)

§1

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i

lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts 2014, § 15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og senest ved §

12 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:

Overskriften til

kapitel 7

affattes således:

»Kapitel 7

De registreredes beskyttelse mod videregivelse af oplysninger m.v.«

§ 29

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Enhver, der er fyldt 15 år, har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få indsat en marke-

ring i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn med henblik på,

at oplysning herom fra CPR kan videregives til offentlige myndigheder og private i overensstemmelse med

§§ 31-32, 38-39 og 42.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 29, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes som

2. pkt.:

»§ 28, stk. 2, finder tillige anvendelse ved anmodning om at få indsat en markering i CPR om, at vedkom-

mende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn efter stk. 3 og anmodning om ophævelse

af en sådan markering.«

§ 38, stk. 2,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. §

29, stk. 3,«

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 328: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Indførel-se af ret til at få indsat en markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn m.v.)

Nr. 5-10 bliver herefter nr. 6-11.

§ 38, stk. 2, nr. 10,

der bliver nr. 11, ændres »nr. 1-9« til: »nr. 1-10«.

§ 42, stk. 2,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. §

29, stk. 3,«

Nr. 5-9 bliver herefter nr. 6-10.

bilag 1, nr. 10, 1. pkt.,

udgår »eller«, og efter »§ 29, stk. 2« indsættes: », eller markering af, at vedkom-

mende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland

med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.3. Lovforslagets indhold

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndighedet og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at indføre mulighed for, at enhver borger, der er fyldt 15 år, kan få indsat en

markering i Det Centrale Personregister (CPR) om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i

vedkommendes navn, og at oplysningen herom fra CPR kan videregives til offentlige myndigheder og priva-

te virksomheder med en berettiget interesse heri.

Markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vil således

kunne indgå i virksomhedernes stillingtagen til, om der i et konkret tilfælde er grundlag for at yde lån eller

kredit til en borger. Lovforslaget kan herved medvirke til at forhindre konkrete tilfælde af identitetsmisbrug,

hvor f.eks. et stjålet kørekort eller pas misbruges til at købe varer på kredit eller optage lån i en andens navn.

2. Lovforslagets baggrund

Regeringen ønsker at styrke indsatsen mod identitetsmisbrug. Det kan have store og uoverskuelige konse-

kvenser for den enkelte borger, hvis identitet misbruges, når borgeren bliver mødt med krav om betaling for

lån eller kredit, som borgeren ikke kender til. Denne form for kriminalitet giver samtidig tab for erhvervsli-

vet, som kan være svære at gardere sig imod.

Det er derfor ønskeligt, at såvel borgere som virksomheder kan have tillid til, at samhandlen sker på trygge

og reelle vilkår. Med lovforslaget stilles derfor et redskab til rådighed for borgere og virksomheder, som kan

medvirke til at forebygge identitetsmisbrug eller – i de tilfælde, hvor identitetsmisbrug allerede har fundet

sted – medvirke til at hindre yderligere tilfælde af misbrug.

Derfor foreslås det at indføre mulighed for, at en borger hurtigt og enkelt ved digital selvbetjening kan få

indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn.

Det kan f.eks. ske i forbindelse med, at borgeren har mistet sit pas, kørekort eller andre personlige identifika-

tionsdokumenter og i den forbindelse er bekymret for, at dokumentet vil blive benyttet i forbindelse med

identitetsmisbrug. Der kan også være tale om, at en borger har været udsat for identitetsmisbrug og nu ønsker

at gøre lån- og kreditgivere opmærksomme på, at disse ikke umiddelbart skal yde lån eller kredit til personer,

der udgiver sig for at være den pågældende. Med den foreslåede løsning kan virksomheder, som yder lån

eller kredit, umiddelbart få adgang til oplysninger om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare

mod kreditgivning i vedkommendes navn.

Lovforslaget bygger på frivillighed. Det vil således være frivilligt for borgerne, om de ønsker at få indsat en

markering i CPR om advarsel mod kreditgivning, ligesom det vil være frivilligt for virksomhederne, om de

ønsker adgang til oplysninger herom fra CPR. Ved at stille en offentlig, landsdækkende løsning til rådighed,

som er enkel og sikker at benytte for såvel borgere som virksomheder, vurderes det, at den bedste effekt og

udbredelse opnås. Der er herved også henset til, at et initiativ omkring blokering af stjålne identitetsoplys-

ninger har været efterspurgt af såvel forbrugerorganisationer og erhvervsliv.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at regulere, hvilken betydning virksomhederne skal tillægge en mar-

kering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Det vil i sagens

natur bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, som skal foretages af virksomhederne.

Oplysning om en sådan markering vil kunne indgå som et redskab i virksomhedernes stillingtagen til, om der

i et konkret tilfælde er grundlag for at yde lån eller kredit. Lovforslaget vil herved kunne medvirke til at for-

hindre konkrete tilfælde af identitetsmisbrug, f.eks. i forbindelse med salg af mobiltelefoner, computere eller

andre varer. Oplysning om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkom-

mendes navn, vil således i almindelighed være et signal til virksomhederne om at udvise særlig opmærksom-

hed, før der ydes lån eller kredit. Herved undgår virksomhederne også at lide tab som følge af identitetsmis-

brug.

Forslaget om at indføre adgang til at få indsat en markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod

kreditgivning i vedkommendes navn, skal ses i sammenhæng med den generelle indsats mod identitetsmis-

brug. Bekæmpelse af identitetsmisbrug kræver en bredspektret indsats, som involverer politiet i forhold til at

opklare og forebygge de forbrydelser, der er forbundet hermed, og samtidig involverer en række andre myn-

digheder, den enkelte borger samt de relevante virksomheder og brancheorganisationer.

Det er således også centralt i forhold til forebyggelse af identitetsmisbrug, at der sker en bevidstgørelse

blandt borgerne. Regeringen ønsker derfor bl.a. også at sætte fokus på en højere sikkerhedsbevidsthed blandt

borgerne og med afsæt i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 igangsættes derfor løbende

informationskampagner og indsatser om god digital adfærd.

Det er samtidig afgørende, at virksomhederne fortsat har fokus på at gennemføre den identitetskontrol, der er

nødvendig for at opnå størst mulig sikkerhed for, at den person, som virksomheden handler med, faktisk er

den, som vedkommende udgiver sig for at være.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

Det er i dag ikke muligt at få indsat en markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning

i vedkommendes navn.

Det er et grundlæggende formål med lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) at sikre, at CPR inde-

holder grundlæggende personoplysninger om enhver, der har et personnummer, jf. CPR-lovens § 1, stk. 2.

Efter CPR-lovens § 4, stk. 1, registreres enhver med et personnummer tildelt efter CPR-lovens § 3, stk. 1, i

CPR med de oplysninger, der er anført i bilag 1 til loven.

De oplysninger, der kan registreres i CPR om en person med et personnummer, er således udtømmende op-

regnet i CPR-lovens bilag 1. I bilag 1 til loven er det angivet, at der i CPR registreres grundlæggende per-

sonoplysninger om bl.a. navn, adresse, fødselsregistreringssted, statsborgerskab m.v., men også en række

mulige beskyttelsesoplysninger knyttet til en person i form af navne- og adressebeskyttelse, jf. CPR-lovens §

28, lokalvejviserbeskyttelse, jf. lovens § 29, stk. 1, samt markering af, at en person frabeder sig henvendel-

ser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. lovens § 29, stk. 2.

Det er således ikke fremmed i CPR-sammenhæng at registrere oplysninger, der har til formål at yde borgeren

forskellige former for beskyttelse på grundlag af borgerens eget ønske herom.

Markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, er ikke blandt

de personoplysninger, der er opregnet i bilag 1 til CPR-loven, og CPR-loven indeholder derfor ikke hjemmel

til at registrere oplysninger herom.

For så vidt angår forbrugerbeskyttelse i forbindelse med indgåelse af en kreditaftale følger det af kreditaftale-

lovens § 7 c, stk. 1, at en kreditgiver inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdig-

hed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor

det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestemmelsen indebærer, at kreditgiveren altid vil skul-

le indhente fyldestgørende oplysninger og på baggrund af disse oplysninger foretage en vurdering af forbru-

gerens kreditværdighed. Oplysningerne kan efter kreditgiverens skøn indhentes hos forbrugeren og ved en

søgning i relevante databaser, f.eks. hos kreditoplysningsbureauer.

Det fremgår endvidere, at vurderingen af forbrugerens kreditværdighed skal ske med henblik på at vurdere,

om forbrugeren på baggrund af dennes økonomiske situation ved hjælp af f.eks. løbende indtægter, låneom-

lægning eller realisation af aktiver vil være i stand til at betale de forudsatte afdrag på kreditbeløbet, og ikke

med henblik på at vurdere kreditgiverens tabsrisiko, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 91 som fremsat, side

51.

3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

CPR-systemet er velegnet til både registrering og distribution af data. Derfor foreslås det at etablere en løs-

ning baseret på CPR. Det er herved muligt at tilvejebringe en løsning i offentligt regi, hvor der med bag-

grund i en eksisterende og velfungerende digital infrastruktur hurtigt og enkelt kan registreres markering i

CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, som virksomhederne kan

tilgå via de snitflader, de i forvejen har til CPR-systemet.

CPR indeholder data om alle personer med bopæl i Danmark og personer med et såkaldt administrativt per-

sonnummer. Det giver mulighed for at etablere en landsdækkende ordning.

En CPR-baseret løsning giver samtidig mulighed for at etablere en ordning, der ikke blot er baseret på de

tilfælde, hvor borgerens pas eller kørekort er stjålet eller på anden vis er bortkommet. Det vil også være mu-

ligt i andre tilfælde at få registreret markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i

vedkommendes navn, f.eks. fordi en borger har været udsat for identitetsmisbrug og nu frygter for i fremti-

den at blive udsat for yderligere misbrug. Der kan også være tale om, at borgere af andre grunde ønsker at få

registreret en sådan markering, f.eks. såfremt borgeren ønsker at gøre kredit- og långivere opmærksomme på,

at disse ikke skal yde vedkommende kredit. Der kan f.eks. være tale om, at borgeren mangler betalingsevne

eller oplever vanskeligheder ved at administrere sin økonomi. Dermed vil ordningen også kunne være en

hjælp i andre situationer end i tilfælde af identitetsmisbrug eller frygt herfor.

CPR-systemet indeholder allerede i dag oplysninger om forskellige beskyttelsesordninger, som den enkelte

borger efter ønske kan få registreret, og som i hovedsagen er baseret på digital selvbetjening. Der vil på

samme måde kunne etableres en ordning, hvor borgere, som ønsker en markering i CPR om, at vedkommen-

de ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, hurtigt og enkelt – via digital selvbetjening –

kan få registreret en sådan markering i CPR, f.eks. i forbindelse med, at borgeren konstaterer, at borgerens

pas eller kørekort er blevet stjålet.

Formålet med CPR er bl.a., at oplysningerne i CPR på en hensigtsmæssig måde kan videregives til offentlige

myndigheder og private med en berettiget interesse heri. CPR-systemet indeholder derfor allerede en digital

infrastruktur med en række services for bl.a. virksomheders tilgang til oplysninger fra CPR. Det betyder, at

en løsning kan baseres på systemer, som store dele af erhvervslivet allerede har implementeret, og som med

få og enkle tilpasninger kan opsættes til også at modtage oplysninger om markering i CPR om, at borgeren

ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Dermed sikres en hurtig og omkostningseffektiv

løsning for erhvervslivet.

En løsning for registrering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes

navn, vurderes således samlet set at indeholde fordele både i forhold til at forebygge tilfælde af identitets-

misbrug, men løsningen vil også rumme mulighed for i andre tilfælde at få indsat en sådan markering i CPR,

navnlig i situationer, hvor lån- eller kreditgivning kan indebære vanskeligheder både for borgeren og for

virksomheden i forhold til tilbagebetaling.

3.3. Lovforslagets indhold

Ved lovforslaget gøres det muligt for borgere, som ønsker det, at få indsat en markering i CPR om, at ved-

kommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn.

Der er ikke knyttet betingelser til muligheden for at få indsat en sådan markering. Det er således ikke en be-

tingelse, at borgeren har været udsat for identitetsmisbrug, eller at borgerens pas eller kørekort er blevet stjå-

let. Enhver kan således uden nærmere begrundelse få registreret en sådan markering i CPR.

Det betyder, at ordningen også vil kunne benyttes af andre grupper af borgere, som af en eller anden grund

ønsker at få indsat en sådan markering i CPR. Der kan være tale om borgere, som mangler betalingsevne

eller oplever vanskeligheder ved at administrere deres økonomi. Nogle borgere kan således f.eks. have opar-

bejdet en gæld, som sammen med andre omstændigheder kan medvirke til at fastholde den enkelte i en soci-

alt udsat position. Markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes

navn, kan være en hjælp for den enkelte i forhold til at undgå yderligere gældsforpligtelser, som den pågæl-

dende ikke har evne til at betale tilbage.

Det er dog en betingelse, at borgeren er fyldt 15 år på tidspunktet for anmodningen om at få indsat en marke-

ring i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn.

Såfremt en borger har fået indsat en sådan markering, vil markeringen først blive ophævet, når borgeren an-

moder herom, jf. herved CPR-lovens § 30, stk. 2. Oplysninger om tidligere indsat markering i CPR af, at

borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, bevares historisk i CPR.

Der vil ikke være begrænsninger i forhold til, hvor mange gange borgeren kan anmode om at få indsat en

markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis få

ophævet en allerede indsat markering herom i CPR.

Det foreslås, at anmodning om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i ved-

kommendes navn, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf, skal indgives ved anvendelse af den digitale

selvbetjeningsløsning, som bopælskommunen stiller til rådighed.

Herved kommer proceduren for anmodning om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kre-

ditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf, til at svare til den gældende

procedure for anmodning om navne- og adressebeskyttelse, lokalvejviserbeskyttelse og markedsføringsbe-

skyttelse, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf, hvor der med virkning fra den 1. december 2013 og

den 1. december 2014 ved lov er indført krav om obligatorisk digital selvbetjening.

Digital anmodning om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommen-

des navn, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf, gøres således obligatorisk for borgeren, således at en

anmodning, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stil-

ler til rådighed, som udgangspunkt skal afvises af kommunen. Foreligger der efter kommunalbestyrelsens

vurdering særlige forhold, er borgeren imidlertid fritaget for kravet om anmodning ved anvendelse af den

digitale selvbetjeningsløsning.

Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes at kunne anvende

den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunen efter den foreslåede bestemmelse tilbyde borgeren, at

anmodningen kan indgives på anden måde end ved brug af kommunens digitale selvbetjeningsløsning.

Social- og Indenrigsministeriet vil udvikle en digital selvbetjeningsløsning for anmodninger om markering i

CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Denne løsning kan kom-

munerne anvende.

Der vil således ikke være behov for, at kommunerne udvikler deres egne selvbetjeningsløsninger, men der vil

heller ikke være noget til hinder herfor.

Markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vil efter regi-

streringen i CPR umiddelbart kunne tilgås af virksomheder m.v., som ønsker det.

Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og andre juridiske personer eller fysiske personer, der

driver erhvervsvirksomhed, vil på forskellig vis kunne modtage oplysninger om markering i CPR om, at en

borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Det foreslås således ved lovforslagets § 1,

nr. 4 – 6, fastsat, at oplysning herom på linje med oplysninger om ubeskyttet navn og adresse kan tilgås af

private efter nærmere angivne betingelser såvel i forbindelse med den videregivelsesadgang, som Social- og

Indenrigsministeriet varetager i medfør af CPR-lovens kapitel 10, som i forbindelse med enkeltforespørgsler

til en kommune i medfør af CPR-lovens kapitel 12.

Markeringerne vil blive udstillet via CPR-systemets eksisterende grænseflader. Med den foreslåede løsning

kan virksomheder, som yder lån eller kredit, således umiddelbart få adgang til oplysninger om markering i

CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn forud for ydelse af lån eller

kredit. Ved at stille løsningen til rådighed via CPR-systemet sikres det, at virksomhederne kan tilgå oplys-

ningerne gennem en allerede eksisterende digital infrastruktur. For de mange virksomheder, som i forvejen

modtager oplysninger fra CPR, betyder det, at virksomhederne kan anvende de løsninger for adgang til op-

lysninger fra CPR, som virksomhederne allerede har etableret. Dermed sikres en hurtig og omkostningsef-

fektiv løsning for erhvervslivet. For virksomheder, som første gang ønsker adgang til oplysninger fra CPR

om bl.a. markering om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, kan en sådan

adgang etableres hurtigt og enkelt ved hjælp af de forskellige services, som er udviklet for private virksom-

heders adgang til oplysninger fra CPR. På sigt vil virksomhederne også få adgang til at tilgå oplysninger

herom via den såkaldte Datafordeler, der etableres som følge af udmøntningen af Grunddataprogrammet.

Det reguleres ikke ved forslaget, hvilken betydning en virksomhed skal tillægge en markering i CPR om, at

en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Det er således op til den enkelte virk-

somhed at beslutte, hvilken betydning denne oplysning skal tillægges i det enkelte tilfælde. En sådan oplys-

ning vil i almindelighed være et signal til virksomhederne om at udvise særlig opmærksomhed, før der ydes

lån eller kredit. Herved undgår virksomhederne også at lide tab som følge af identitetsmisbrug. I mange til-

fælde vil det således være relevant at afslå at yde lån eller kredit som følge af en mistanke om, at den pågæl-

dende, som ønsker lån eller kredit, ikke er den, som vedkommende udgiver sig for at være.

Yder en virksomhed lån eller kredit uden at tilgå en registreret markering i CPR om, at en borger ønsker at

advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, eller uden at tillægge en sådan oplysning betydning, vil

dette kunne indgå som et moment ved den efterfølgende vurdering af, om virksomheden har udvist den for-

nødne agtpågivenhed i forbindelse med at sikre sig identiteten på den person, som virksomheden har indgået

en låne- eller kreditaftale med f.eks. i forbindelse med, at en borger over for virksomheden påberåber sig at

have været udsat for identitetsmisbrug.

En markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, kan samti-

dig – efter kreditgiverens skøn – indgå i den kreditværdighedsvurdering, som kreditgivere skal foretage i

henhold til kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1.

Markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vil kunne

indebære vanskeligheder for borgeren selv i forbindelse med indgåelse af aftale om lån- eller kreditgivning.

Det vil i så fald kunne være relevant for borgeren at anmode om, at markeringen ophæves, hvorefter borge-

ren, efter at lån eller kredit er ydet, på ny kan anmode om markering heraf.

Offentlige myndigheder vil efter CPR-lovens kapitel 8 kunne tilgå oplysninger om markeringer i CPR om, at

en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, såfremt der er sagligt grundlag herfor i

forbindelse myndighedens opgavevaretagelse.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget forventes ikke at få økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

Anmodning om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes

navn, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf foretages som altovervejende udgangspunkt af borgeren

selv ved digital selvbetjening. Dermed indebærer forslaget ikke administrative konsekvenser af betydning for

det offentlige. Borgere, som ønsker indsat en sådan markering i CPR, og som ikke må forventes at kunne

betjene sig selv digitalt, kan efter forslaget henvende sig til bopælskommunen og der opnå hjælp til at få

registreret en sådan markering i CPR. Tilsvarende gælder, såfremt borgeren ønsker en allerede registreret

markering ophævet. Henset til, at der er tale om afledte administrative konsekvenser og en formodet meget

begrænset persongruppe, som ønsker indsat sådanne markeringer i CPR, men som ikke kan betjene sig selv

digitalt, giver lovforslaget ikke anledning til regulering af kommunernes bloktilskud.

Social- og Indenrigsministeriet vil udvikle en digital selvbetjeningsløsning for anmodning om markering i

CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, som kommunerne kan

anvende. Der vil derfor ikke være udgifter forbundet med udvikling af kommunale IT-løsninger for digital

selvbetjening.

Social- og Indenrigsministeriet vil sørge for den nødvendige systemudvikling af CPR, således at anmodnin-

ger om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, hen-

holdsvis ophævelse heraf, kan registreres i CPR-systemet direkte uden manuel sagsbehandling. De nødven-

dige udgifter til systemudvikling i den forbindelse vil blive afholdt inden for CPR-administrationens eksiste-

rende ramme.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes at få positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Med lovforslaget får er-

hvervslivet således et redskab i form af markeringer i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgiv-

ning i vedkommendes navn, som virksomheder efter de nærmere regler herom kan tilgå og gøre brug af i

forbindelse med stillingtagen til ydelse af lån eller kredit. Lovforslaget kan herved bl.a. medvirke til at hindre

identitetsmisbrug, hvor der f.eks. gøres brug af stjålne kørekort og pas som grundlag for at opnå kredit eller

lån. Denne form for misbrug medfører i dag tab for erhvervslivet.

Den foreslåede løsning er en service for erhvervslivet. Det er således frivilligt for virksomhederne, om de

ønsker at tilgå oplysninger herom fra CPR. Den foreslåede løsning indebærer, at oplysningerne herom bliver

gjort tilgængelig for virksomhederne via CPR-systemets eksisterende snitflader, og der vil dermed ikke være

nævneværdige udgifter eller administration forbundet med at tilgå oplysningerne for virksomhederne.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes at få positive konsekvenser for borgerne, der umiddelbart ved digital selvbetjening

kan få indsat markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes

navn, f.eks. i forbindelse med, at borgeren mister eller får stjålet pas, kørekort eller andre personlige identifi-

kationsdokumenter. Derved kan forslaget medvirke til at forhindre, at borgeren udsættes for identitetsmis-

brug, hvor der oprettes lån eller ydes kredit i borgerens navn. Denne form for misbrug medfører ikke nød-

vendigvis økonomisk tab for borgeren, men identitetsmisbrug kan opleves som meget ubehageligt for den

enkelte.

Borgere, som ikke må forventes at kunne betjene sig selv digitalt, vil kunne opnå hjælp til i CPR at få regi-

streret markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, eller op-

hævet en allerede registreret markering heraf ved at rette henvendelse til bopælskommunen herom.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni til den 5. august 2016 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DESA - Dansk Erhvervssammenslutning, Det

Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, FDIH - Foreningen for Dansk Internet Handel, Finans og Lea-

sing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Rå-

det for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte og Teleindustrien.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og re-

gioner

Administrative konsekven-

ser for stat, kommuner og

regioner

Ingen

Negative konsekvenser/

merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Forslaget har positive kon-

sekvenser, idet erhvervsli-

vet kan tilgå oplysninger

om den foreslåede marke-

ring forud for ydelse af lån Ingen

eller kredit, hvilket kan

medvirke til at mindske tab

som følge af f.eks. identi-

tetsmisbrug.

Ingen

Forslaget har positive kon-

sekvenser for borgere, der

umiddelbart ved digital

selvbetjening kan få regi-

streret den foreslåede mar-

kering, hvilket f.eks. kan

medvirke til at forhindre

Ingen

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Ingen

identitetsmisbrug, der kan

opleves som meget ubeha-

geligt for den enkelte.

Miljømæssige konsekven-

ser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, om indførelse af markering i CPR

om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, hvorved CPR-lovens kapitel 7

udvides til at omfatte en ordning i forhold til de gældende beskyttelsestyper, som i hovedsagen beskytter

mod videregivelse af oplysninger fra CPR.

Til nr. 2

Ved bestemmelsen foreslås det at indføre en ny type af oplysninger i CPR i form af markering om, at en

borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Det foreslås, at enhver ved henvendelse til

sin bopælskommune uden nærmere begrundelse kan få indsat en sådan markering i CPR.

Der er således ikke knyttet betingelser til registrering heraf. En anmodning om at få indsat en markering i

CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, kan f.eks. være baseret på,

at borgeren har været udsat for identitetsmisbrug, eller at borgerens pas eller kørekort er blevet stjålet, og at

borgeren nu frygter at blive udsat for identitetsmisbrug.

En anmodning kan også være begrundet i andre forhold. Der kan f.eks. være tale om borgere, som mangler

betalingsevne eller oplever vanskeligheder ved at administrere deres økonomi. Nogle borgere kan således

f.eks. have oparbejdet en gæld, som sammen med andre omstændigheder kan medvirke til at fastholde den

enkelte i en sårbar position. Indsættelse af markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kredit-

givning i vedkommendes navn, kan i så fald være en hjælp for den enkelte i forhold til at undgå yderligere

gældsforpligtelser, som den pågældende ikke har evne til at betale tilbage.

Det vil ikke fremgå af CPR, på hvilken baggrund registreringen har fundet sted.

Det foreslås, at den, der anmoder om at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare

mod kreditgivning i vedkommendes navn, skal være fyldt 15 år på tidspunktet for indgivelsen af anmodnin-

gen. Det skyldes, at det kan forekomme, at unge under 18 år påtager sig gældsforpligtelser, og at unge, der er

fyldt 15 år, generelt må antages at besidde den fornødne modenhed og således bl.a. kan få udstedt NemID og

betjene sig selv digitalt.

Efter værgemålslovens § 1, stk. 1, er børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, mindreårige

og dermed umyndige. Unge under 18 år, der har indgået ægteskab, er derimod myndige, medmindre Stats-

forvaltningen ved tilladelsen til ægteskabet har fastsat vilkår om umyndighed, jf. værgemålslovens § 1, stk.

Unge under 18 år, der er umyndige, kan efter værgemålslovens § 1, stk. 2, ikke selv forpligte sig ved rets-

handler eller råde over deres formue, medmindre andet er bestemt. Det følger af værgemålslovens § 1, stk. 3,

at medmindre andet særlig er bestemt, handler værgerne på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggen-

der. Efter værgemålslovens § 2, stk. 1, er indehaveren af forældremyndigheden værge for mindreårige. Er

der fælles forældremyndighed, er indehaverne begge værger.

I almindelighed vil unge under 18 år, som er umyndige, derfor ikke kunne indgå aftaler, som indebærer, at

den unge påtager sig gældsforpligtelser, herunder aftaler om lån eller kredit.

Værgen har imidlertid mulighed for på vegne af den unge at indgå en aftale, som indebærer en gældsforplig-

telse. Værgens rådighed er dog begrænset bl.a. af værgemålsbekendtgørelsens § 7, hvorefter værgen skal

have Statsforvaltningens godkendelse til at stifte gæld ud over, hvad der sædvanlig kræves til fyldestgørelse

af fornødenhederne for den, der er under værgemål.

Efter værgemålslovens § 43, stk. 1, kan værgen for en umyndig, der er fyldt 15 år, endvidere med Statsfor-

valtningens godkendelse tillade, at denne på egen hånd udøver næring eller anden virksomhed. En umyndig,

der har tilladelse til at udøve næring eller virksomhed, kan på egen hånd indgå de retshandler, som falder

inden for virksomhedens område, jf. § 43, stk. 2, herunder køb på kredit og optagelse af lån.

Indgår den unge (umyndige) en aftale, som denne ikke på egen hånd gyldigt kan indgå, vil aftalen være

ugyldig, og den unge vil dermed ikke være bundet af aftalen.

Da det således vil kunne forekomme, at unge under 18 år påtager sig gældsforpligtelser, er det fundet rig-

tigst, at også unge under 18 år kan få indsat den foreslåede markering i CPR.

På baggrund af markeringens karakter af en beskyttelsesordning og på baggrund af den grad af modenhed

15-årige generelt antages at besidde, findes det ubetænkeligt at give adgang til at få indsat en sådan marke-

ring i CPR for unge, der er fyldt 15 år. Unge kan fra alderen 15 år desuden få NemID og betjene sig selv

digitalt, herunder ved fremsættelse af anmodning om indsigt i de oplysninger, der står registreret om den

pågældende i CPR (registerindsigt).

Det er derimod ikke fundet relevant, at unge under 15 år kan få indsat en markering i CPR om, at vedkom-

mende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, uanset om forældremyndighedsindeha-

verne måtte ønske det på den unges vegne. Baggrunden herfor er, at unge under 15 år ikke kan indgå låne-

eller kreditaftaler.

Den digitale selvbetjeningsløsning, som Social- og Indenrigsministeriet vil udvikle, vil indebære mulighed

for at benytte digital fuldmagt, som er den fællesoffentlige digitale fuldmagtsløsning, der er udviklet til myn-

digheder, som vil give borgerne mulighed for at lade sig partsrepræsentere i digitale selvbetjeningsløsninger.

Med den kan borgere bl.a. give fuldmagt til en digital selvbetjeningsløsning til en anden person eller en virk-

somhed i en afgrænset periode, som borgeren selv angiver.

Der kan være tilfælde, hvor det ikke er muligt at afgive en fuldmagt digitalt, ligesom der kan være tilfælde,

hvor den digitale selvbetjeningsløsning konkret ikke giver mulighed for, at andre kan handle på en borgers

vegne, f.eks. fordi løsningen er ude af drift. I disse tilfælde må afgivelse af fuldmagt og eventuelt også selve

ansøgningen ske ikke-digitalt i overensstemmelse med de almindelige regler om partsrepræsentation i for-

valtningslovens § 8.

Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 4-6, fastsat, at private virksomheder m.v. kan tilgå registrerede oplys-

ninger om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn,

efter de nærmere regler for videregivelse, som er fastsat i CPR-lovens §§ 38-39 samt 42.

Ved lovforslaget reguleres ikke, hvilken betydning en virksomhed skal tillægge en markering i CPR om, at

en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Det er således op til den enkelte virk-

somhed at beslutte, hvilken betydning en sådan oplysning skal tillægges i det enkelte tilfælde. En markering i

CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vil i almindelighed være et

signal til virksomhederne om at udvise særlig opmærksomhed, før der ydes lån eller kredit. Herved undgår

virksomhederne også at lide tab som følge af f.eks. identitetsmisbrug. I mange tilfælde vil det således være

relevant at afslå at yde lån eller kredit som følge af en mistanke om, at den pågældende, som ønsker lån eller

kredit, ikke er den, som vedkommende udgiver sig for at være, eller der foreligger andre omstændigheder,

som indebærer, at ydelse af lån eller kredit kan være problematisk.

Yder en virksomhed lån eller kredit uden at tilgå en markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod

kreditgivning i vedkommendes navn, eller uden at tillægge en registreret oplysning herom betydning, vil

dette kunne indgå som et moment ved vurderingen af, om virksomheden har udvist den fornødne agtpågi-

venhed i forbindelse med at sikre sig identiteten på den person, som virksomheden har indgået en låne- eller

kreditaftale med. Registrering heraf vil således også kunne være en hjælp for borgere, der f.eks. har fået stjå-

let pas eller andre identifikationsdokumenter, i forhold til at gøre gældende overfor lån- og kreditgivere, at

borgeren har været udsat for identitetsmisbrug, og derfor ikke kan anses for bundet af aftaler om lån eller

kredit, som andre har indgået i borgerens navn.

En markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, kan samti-

dig – efter kreditgiverens skøn – indgå i den kreditværdighedsvurdering, som kreditgivere skal foretage i

henhold til kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1. Kreditværdighedsvurderingen skal foretages inden en kreditaftale

indgås, og skal foretages på baggrund af fyldestgørende oplysninger, der bl.a. indhentes ved søgning i rele-

vante databaser.

Registrering af markeringen vil kunne indebære vanskeligheder for borgeren selv i forbindelse med indgåel-

se af aftaler om lån- eller kreditgivning. Det vil i så fald kunne være relevant for borgeren at anmode om, at

beskyttelsen ophæves, hvorefter borgeren på ny kan anmode om registrering heraf efter en kortere periode.

Det vil imidlertid være op til den enkelte virksomhed at beslutte, om virksomheden ønsker at yde lån eller

kredit, og der kan derfor tænkes tilfælde, hvor det vil være uproblematisk for virksomheden at yde borgeren

kredit, selvom borgeren har fået indsat en markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgiv-

ning i vedkommendes navn. Der kan f.eks. være tale om, at borgeren har været udsat for identitetsmisbrug og

efterfølgende henvender sig personligt i en lokal butik, hvor borgeren har handlet gennem mange år, med

henblik på at købe en vare på kredit.

For så vidt angår anmodning om ophævelse af markeringen bemærkes, at markeringen først ophæves, når

borgeren giver besked herom, jf. CPR-lovens § 30, stk. 2.

Der er ikke begrænsninger i forhold til, hvor mange gange borgeren kan anmode om at få registreret marke-

ring i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis ophævet

en allerede indsat markering herom i CPR. Oplysninger om tidligere indsat markering bevares historisk i

CPR med oplysning om, i hvilken periode markeringen har været gældende.

Forslaget om at registrere markeringer i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i ved-

kommendes navn, indebærer, at oplysning herom fra CPR kan videregives til offentlige myndigheder, så-

fremt der er sagligt grundlag herfor i forbindelse med myndighedens opgavevaretagelse, jf. CPR-lovens §§

31-32.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Ved den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at CPR-lovens § 28, stk. 2, om obligatorisk digital selvbetje-

ning ved anmodning om navne- og adressebeskyttelse tillige finder anvendelse ved anmodning om marke-

ring i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis anmod-

ning om ophævelse heraf.

Det foreslås således, at anmodning om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning

i vedkommendes navn, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf, som udgangspunkt skal indgives digi-

talt ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, som bopælskommunen stiller til rådighed.

Herved kommer proceduren for anmodning om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kre-

ditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis ophævelse heraf, til at svare til den gældende procedure for

anmodning om navne- og adressebeskyttelse, lokalvejviserbeskyttelse og markedsføringsbeskyttelse hen-

holdsvis anmodning om ophævelse heraf, hvor der med virkning fra den 1. december 2013 og 1. december

2014 ved § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og § 15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 er indført krav om obligato-

risk digital selvbetjening.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en anmodning om markering i CPR om, at en borger ønsker at

advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis en anmodning om ophævelse heraf, som ikke

er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed, som

udgangspunkt skal afvises af kommunen.

Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes at kunne anvende

den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunen efter forslaget tilbyde borgeren, at anmodningen kan

indgives på anden måde end ved brug af kommunens digitale selvbetjeningsløsning.

Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den for-

bindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og

eventuelle problemer med at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en helhedsvurdering af borgeren må

bedømme, om borgeren vil kunne foretage anmodningen ved brug af selvbetjeningsløsningen efter modta-

gelse af hjælp hertil.

Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med særlige handicap, såvel kognitiv

som fysisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt ud-

satte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder m.v., hvor hjælp

eller medbetjening fra kommunens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning. Der vil således kun-

ne være tale om, at der foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke

kan anmode om at få indsat den foreslåede markering i CPR ved anvendelse af den digitale selvbetjenings-

løsning. Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den digitale selvbe-

tjeningsløsning og derfor skal anvende denne. Særlige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en bor-

ger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har adgang til en computer eller lignende

digital platform, hvorfor borgeren ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Kommunen vil tillige

kunne vurdere, at der foreligger særlige forhold, hvis borgeren har fået stjålet sin pung indeholdende borge-

rens pas, kørekort og nøglekort, således at borgeren ikke i den konkrete situation kan anvende den digitale

selvbetjeningsløsning i forbindelse med registrering af den foreslåede markering i CPR. Der kan i en sådan

situation konkret være behov for en hurtig registrering af den foreslåede markering i CPR som følge af risi-

koen for misbrug. Hvis borgeren ikke uden en vis forsinkelse kan få udstedt et nyt nøglekort, kan kommunen

derfor tilbyde, at borgeren kan anmode på anden måde end digitalt.

Udover særlige forhold hos borgeren kan der også helt ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstæn-

dighederne ved anmodningen eller kommunens forhold gør, at der ikke kan anmodes om indsættelse af mar-

keringen i CPR ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Kommunen vil eksempelvis kunne

anvise borgeren en anden måde at anmode på, hvis selvbetjeningsløsningen er ude af drift. Der vil i sådanne

tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet vurdering er klare økonomiske fordele ved at modtage anmel-

delsen ikke-digitalt.

Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til

rådighed for borgerne.

Social- og Indenrigsministeriet vil udvikle en digital selvbetjeningsløsning for anmodning om markering i

CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, som kommunerne kan

anvende. Løsningen vil være baseret på brug af NemID eller anden form for sikker autentifikation. Løsnin-

gen vil indebære, at borgeren nemt og hurtigt kan tilgå løsningen, f.eks. i forbindelse med, at borgeren kon-

staterer, at borgerens kørekort eller pas er stjålet. Løsningen vil endvidere sikre, at anmodninger om indsæt-

telse af sådanne markeringer i CPR, som indgives korrekt, med det samme registreres i CPR.

Der vil således ikke være behov for, at kommunerne udvikler deres egne selvbetjeningsløsninger, men der vil

heller ikke være noget til hinder herfor.

Til nr. 4

Ved den foreslåede ændring af CPR-lovens § 38, stk. 2, fastsættes, at oplysning om eventuel markering i

CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, er blandt de standardop-

lysninger, der i medfør af CPR-lovens § 38, stk. 1, af Social- og Indenrigsministeriet kan videregives til pri-

vate.

Efter CPR-lovens § 38 kan Social- og Indenrigsministeriet således fra CPR elektronisk videregive oplysnin-

ger om en person til private virksomheder, der i forvejen har identificeret vedkommende, og som er beretti-

get til at behandle oplysningerne efter persondataloven, jf. CPR-lovens § 38, stk. 6. Det drejer sig om oplys-

ninger om f.eks. ubeskyttet navn og adresse, eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henven-

delser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2, eventuel død m.v. Der er tale om de samme oplys-

ninger, som enhver privat kan få udleveret som en enkeltoplysning fra en kommune fra CPR på en i forvejen

identificeret person efter lovens § 42, stk. 2.

Til nr. 5

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det foreslås fastsat, at markering i CPR om, at en borger

ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, i medfør af lovforslagets § 1, nr. 4, er blandt de

standardoplysninger, som af Social- og Indenrigsministeriet kan videregives elektronisk til private, som der-

med også i medfør af CPR-lovens § 38, stk. 2, nr. 10, kan modtage løbende ændringer i registrerede oplys-

ninger herom.

Til nr. 6

Ved den foreslåede ændring af CPR-lovens § 42, stk. 2, fastsættes, at oplysning om eventuel markering af, at

en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, er blandt de standardoplysninger, der i

medfør af CPR-lovens § 42, stk. 1, af en kommune kan videregives som enkeltoplysninger til enhver privat.

Efter CPR-lovens § 42 kan private virksomheder således rette enkeltforespørgsler til kommunerne om en

person, som virksomheden i forvejen har identificeret. Det kan være relevant for mindre virksomheder, som

ikke ønsker at benytte sig af CPR-services efter §§ 38-39, idet de alene har brug for oplysninger om marke-

ring af, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, i ganske få tilfælde. Virk-

somhederne kan herved i medfør af CPR-lovens § 42, stk. 2, få adgang til de samme standardoplysninger,

som Social- og Indenrigsministeriet efter § 38, stk. 2, kan videregive til private med en berettiget interesse

heri om en større afgrænset kreds af personer.

Ved forslaget bringes der således overensstemmelse mellem de oplysninger, som Social- og Indenrigsmini-

steriet kan videregive til private om en større afgrænset kreds af personer, og de enkeltoplysninger, som en

kommune kan videregive til private. Det drejer sig om oplysninger om f.eks. ubeskyttet navn og adresse,

eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. §

29, stk. 2, eventuel død m.v.

Som en konsekvens af den foreslåede bestemmelse kan private virksomheder endvidere via elektroniske

enkeltforespørgsler til CPR efter CPR-lovens § 39 få adgang til de samme standardoplysninger, som er om-

fattet af CPR-lovens § 42, stk. 2, herunder de oplysninger om markering i CPR om, at en borger ønsker at

advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, som foreslås indført i medfør af lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2, om indførelse af mu-

lighed for at få indsat en markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkom-

mendes navn.

Det foreslås således fastsat i bilag 1, nr. 10, 1. pkt., til CPR-loven, at eventuel markering heraf er en del af

dataindholdet i CPR.

Oplysning herom vil således også være tilgængelig i forbindelse med privates anmodning efter persondatalo-

vens § 31 om indsigt i de oplysninger, der står registreret om den pågældende i CPR (registerindsigt).

Tidligere indsatte markeringer i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes

navn, bevares historisk i CPR.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen indebærer, at det med virkning fra den 1. januar 2017 er muligt for borgere at

få registreret den foreslåede markering i CPR, og at det fra samme dato er muligt for virksomheder m.v. at

tilgå oplysninger herom fra CPR. Der kan være tale om, at virksomhederne skal tilrette egne it-systemer

henholdsvis overveje, hvilke CPR-services virksomhederne skal anvende for mest hensigtsmæssigt at tilgå

oplysninger herom fra CPR. Sådanne forhold kan indebære, at en konkret løsning for at tilgå oplysninger om

markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, først er fuldt

ud implementeret i de enkelte butikker m.v. på et senere tidspunkt end 1. januar 2017.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

CPR-loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grøn-

land med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger. CPR-loven er med virkning fra den 1. januar

2007 sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1198 af 29. november 2006, som ændret ved anord-

ning nr. 449 af 23. maj 2016 og anordning nr. 681 af 6. juni 2016.

Det foreslås derfor, at ændringen af CPR-loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med

de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I lov om Det Centrale Personregister, jf.

lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013,

som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 622 af

12. juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts

2014, § 15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og

senest ved § 12 i lov nr. 742 af 1. juni

2015, foretages følgende ændringer:

Overskriften til

kapitel 7

affattes såle-

des:

Kapitel 7

De registreredes beskyttelse mod videregi-

velse af oplysninger

§ 29.---

Stk. 2.---

§ 29

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk.

Enhver, der er fyldt 15 år, har ret

til ved henvendelse til sin bopælskommu-

ne at få indsat en markering i CPR om, at

vedkommende ønsker at advare mod kre-

ditgivning i vedkommendes navn med

henblik på, at oplysning herom fra CPR

kan videregives til offentlige myndigheder

og private i overensstemmelse med §§ 31-

32, 38-39 og 42.«

Stk. 3.§

28, stk. 2 og 4, finder tillige anven-

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

delse ved anmodning om lokalvejviserbe-

skyttelse efter stk. 1 og markedsføringsbe-

§ 29, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes

skyttelse efter stk. 2 og anmodning om op-

»Kapitel 7

De registreredes beskyttelse mod videre-

givelse af oplysninger m.v.«

hævelse af lokalvejviserbeskyttelse og mar- som

2. pkt.:

kedsføringsbeskyttelse.

»§ 28, stk. 2, finder tillige anvendelse ved

anmodning om at få indsat en markering i

CPR om, at vedkommende ønsker at adva-

re mod kreditgivning i vedkommendes

navn efter stk. 3 og anmodning om ophæ-

§ 38.---

velse af en sådan markering.«

Stk. 2.

Oplysningerne, der kan videregives

efter stk. 1, er

1) nuværende navn, medmindre dette

er beskyttet, jf. § 28,

2) nuværende adresse, medmindre

denne er beskyttet, jf. § 28, og dato-

en for flytningen hertil,

3) eventuel stilling,

4) eventuel markering af, at den på-

gældende frabeder sig henvendelser,

der sker i markedsføringsøjemed, jf.

§ 29, stk. 2,

5) eventuel død, datoen for dødsfaldet

og afdødes daværende adresse,

medmindre denne er beskyttet, jf. §

28,

6) eventuel forsvinden og datoen her-

for,

7) eventuel udrejse og datoen herfor,

eventuel ny adresse i udlandet,

medmindre denne er beskyttet, jf. §

28, og datoen herfor,

8) eventuel kontaktadresse og datoen

herfor og

9) eventuelt værgemål efter værge-

målslovens § 6, datoen herfor og

værgens navn og adresse eller

10) løbende ændringer i de i nr. 1-9

nævnte data.

§ 38, stk. 2,

indsættes efter nr. 4 som

nyt nummer:

»5) eventuel markering af, at vedkom-

mende ønsker at advare mod kreditgivning

i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,«

Nr. 5-10 bliver herefter nr. 6-11.

§ 38, stk. 2, nr. 10,

der bliver nr. 11,

ændres »nr. 1-9« til: »nr. 1-10«.

§ 42.---

Stk. 2.

Oplysningerne, der kan videregives

efter stk. 1, er

1) nuværende navn, medmindre dette

er beskyttet, jf. § 28,

2) nuværende adresse, medmindre

denne er beskyttet, jf. § 28, og dato-

§ 42, stk. 2,

indsættes efter nr. 4 som

nyt nummer:

»5) eventuel markering af, at vedkom-

en for flytningen hertil,

mende ønsker at advare mod kreditgivning

eventuel stilling,

i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,«

eventuel markering af, at den på-

gældende frabeder sig henvendelser,

Nr. 5-9 bliver herefter nr. 6-10.

der sker i markedsføringsøjemed, jf.

§ 29, stk. 2,

eventuel død, datoen for dødsfaldet

og afdødes daværende adresse,

medmindre denne er beskyttet, jf. §

28,

eventuel forsvinden og datoen her-

for,

eventuel udrejse og datoen herfor,

eventuel ny adresse i udlandet,

medmindre denne er beskyttet, jf. §

28, og datoen herfor,

eventuel kontaktadresse og datoen

herfor og

eventuelt værgemål efter værge-

målslovens § 6, datoen herfor og

værgens navn og adresse.

Bilag 1---

10) Eventuelle beskyttelsesoplysninger:

Eventuel navne- og adressebeskyt-

telse, jf. § 28, lokalvejviserbeskyt-

telse, jf. § 29,stk. 1, eller markering

af, at den pågældende frabeder sig

henvendelser, der sker i markedsfø-

ringsøjemed, jf. § 29, stk. 2. Tidlige-

re beskyttelsesoplysninger bevares i

CPR (historisk).

bilag 1, nr. 10, 1. pkt.,

udgår »eller«,

og efter »§ 29, stk. 2« indsættes: », eller

markering af, at vedkommende ønsker at

advare mod kreditgivning i vedkommen-

des navn, jf. § 29, stk. 3«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-

land, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Grønland med de æn-

dringer, som de grønlandske forhold tilsi-

ger.