Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 327
Offentligt
1649198_0001.png
Horten
Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup
Tlf +45 3334 4000
Fax +45 3334 4001
www.horten.dk
Poul Hvilsted
Dir +45 3334 4254
Mob +45 5234 4254
[email protected]
Sekretær Anne Birgitte Kjerulff
Dir +45 3334 4252
[email protected]
J.nr. 167659
28. maj 2015
Statsforvaltningen
Det kommunale tilsyn
Sendt pr. mail:
[email protected]
SAGSNR. 2015-1353 – TORVET I SILKEBORG - HASTESAG
1.
Indledning
I forlængelse af min mail af 22. maj 2015 vil jeg indledningsvis gentage anmodningen
om, at der rejses en tilsynssag hos Statsforvaltningen, jf. kommunestyrelseslovens §
48a.
Grundlaget for tilsynssagen fremgår af den indleverede klage af 9. januar 2015, der
efterfølgende er blevet suppleret med yderligere skrivelser og forhold.
Disse synspunkter vedrører alle den beslutning, som Silkeborg Byråd traf den 26. ja-
nuar 2015 under dagsordenens pkt. 19, jf. Silkeborg Kommunes redegørelse af 8. maj
2015, bilag 10 ("Beslutningen").
2.
Anmodning om indgreb i medfør af kommunestyrelseslovens § 50a
Statsforvaltningen anmodes om straks at træffe en afgørelse i medfør af kommune-
styrelseslovens § 50a om at sætte Beslutningen ud af kraft enten definitivt eller i hvert
fald indtil tilsynssagen er endeligt afsluttet.
Medens alle de med klageskrivelsen og supplerende skrivelser fremførte synspunkter
principielt fastholdes, også til støtte for denne anmodning, vil jeg overordnet frem-
hæve, at det er min opfattelse, at foreligger eller ikke kan udelukkes at foreligge for-
hold, der gør Beslutningen og/eller en fuldbyrdelsen heraf ulovlig og potentielt an-
svarspådragende for Silkeborg Kommune.
Det er derfor af afgørende betydning, at Statsforvaltningen drager omsorg for at af-
værge en eksekvering af Beslutningen med deraf følgende risiko for både økonomiske
tab for kommunen og for berørte borgere og virksomheder, der yderligere vil påføres
et retstab.
Horten Advokatpartnerselskab
CVR 33775229
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Henvendelse af 21/6-16 fra HORTEN om det kommunale tilsyns afgørelse i sag - "Torvet i Silkeborg"
1649198_0002.png
Side 2
3.
Beslutningen, der ikke er bragt til udførelse
Som det fremgår af bilag 10 til Silkeborg Kommunes redegørelse af 8. maj 2015 ("Re-
degørelsen") blev det med Beslutningen i kommunalbestyrelsens bestemt at anse til-
buddet fra entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S ("Enggaard") om erhvervelse
af (et udstykket areal på) Torvet i Silkeborg og byggeri af en parkeringskælder i 2 eta-
ger med ca. 220 p-pladser som det økonomisk mest fordelagtige.
Videre besluttedes det, at Enggaards tilbud skulle danne grundlag for (efterfølgende)
forhandlinger med henblik på indgåelse af en egentlig aftale mellem kommunen og
entreprenørvirksomheden.
Enggaard blev underrettet herom af kommunen med skrivelse af 6. februar 2015
(vedhæftet som bilag Horten-1), hvormed der udtrykkeligt ikke blev afgivet nogen ret-
lig forpligtelse for kommunen. Der er ikke efterfølgende indgået nogen aftale.
Med Beslutningen pålagde kommunalbestyrelsen endvidere sin forvaltning at igang-
sætte det nødvendige myndighedsarbejde for projektets realisering i samarbejde
med Enggaard og dennes eventuelle entreprenør. Det vides ikke, hvordan dette ar-
bejde forløber.
Det kan oplyses, at der for tiden foregår en høring af offentligheden, der omhandler
for det første de dispensationer fra lokalplan 10-014 (vedlagt som bilag Horten-2) for
området, som er nødvendige for indgåelsen af en aftale med Enggaard, og for det
andet resultatet af den VVM-screening, som kommunens miljøforvaltning har gen-
nemført med det resultat, at projektet ikke anses for at være VVM-pligtigt.
Det forholder sig derfor således, at der ikke er nogen af de af Beslutningen omfattede
elementer, der er bragt til udførelse, og Statsforvaltningen er derfor ubetinget i stand
til at træffe en afgørelse om at sætte Beslutningen ud af kraft i medfør af kommune-
styrelseslovens § 50a.
4.
4.1
Retlige indsigelser vedrørende Beslutningen
Beslutningens baggrund og genstand
Som det allerede vil stå klart for Statsforvaltningen er der tale om en sag, der har
verseret gennem adskillige år og påkaldt sig stor offentlig interesse og uenighed, her-
under på politisk niveau.
Både projektet som sådan og den beslutningsproces, der regulerer den, har været
vanskelig. Derfor kan sagen i dag på mange måder fremstå uklar.
4.2
Fremstilling af problemstillinger
Det omfattende faktiske sagsforløb indeholder – som det også fremgår af klagen – en
lang række retlige problemstillinger, som Tilsynet vil skulle tage stilling til.
Men der findes grundlæggende to retlige indsigelser, der er centrale og, som begrun-
der – i sig selv og i sammenhæng med øvrige spørgsmål, herunder af mere procedu-
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Henvendelse af 21/6-16 fra HORTEN om det kommunale tilsyns afgørelse i sag - "Torvet i Silkeborg"
1649198_0003.png
Side 3
remæssigt karakter – at Tilsynet bør gribe ind og suspendere den igangværende pro-
ces med henblik på at skabe klarhed over, hvorvidt Silkeborg kommune retsmæssigt
er beføjet til og vil kunne gennemføre Beslutningen.
Den ene retlige problemstilling vedrører en for projektet helt afgørende forudsætning
om ejerforholdet til offentlig vej, som ikke er autoritativt afklaret og, som efter min
opfattelse sandsynligvis ikke vil tillade en gennemførelse af transaktioner og projekt
som det i dag præsenterer sig.
Den anden problemstilling vedrører, at projektet og aftalegrundlaget mellem kommu-
nen og Enggaard efter min vurdering indeholder vilkår og konsekvenser, der må anses
for at udgøre ulovlig støtte til en erhvervsvirksomhed og en aktivitet, som ligger uden
for kommunalfuldmagtens grænser.
4.3
Elementer af det faktiske og retlige forløb
Jeg vil i det følgende søge at opstille de faktiske omstændigheder og deres retlige
kontekst på en måde, der søger at gøre forløbet overskueligt.
Der er ikke tale om, at fremstillingen søger at være fuldstændig eller historisk i sit
sigte, men de valgte emner er udvalgt, fordi de spiller en rolle og har betydning for de
væsentligste retlige problemstillinger, der har relevans i sammenhæng med en afgø-
relse om et suspensivt indgreb og en tilsynssag.
Element 1:
Torvet ejes i dag af Silkeborg Kommune og anvendes som byens cen-
trale torv. Det betyder, at pladsen er udlagt som offentlig vej, jf. vej-
lovens § 1, og med denne status fungerer Torvet som en infrastruk-
turareal for kommunen.
Der er i bymidten (naturligvis) behov for parkeringspladser.
Af Redegørelsens bilag 1 kan ses nogle af de eksisterende parkerings-
anlæg, herunder i det såkaldte Torvecenter og ved siden af Rådhuset
(Parkering Rådhus vest og øst).
Der ses ikke på noget tidspunkt at være udarbejdet en offentligt til-
gængelig behovsanalyse for parkering i byen i sammenhæng med lo-
kalplan 10-014 eller udbudsprocessen, men det fremgår af lokalplan
10-014 (side 20), at etableringen af en parkeringskælder under Tor-
vet sker i sammenhæng med nedlæggelse af andre parkeringsfacili-
teter i bymidten.
Det antages, at der samlet set, uagtet der ikke foreligger en samlet
plan, planlægges nedlagt flere p-pladser end der skabes med projek-
tet på Torvet.
Det indebærer, at kommunen så at sige medvirker til at skabe det
forretningsgrundlag, som vil udgøre værdien for Enggaard i projektet.
Dette kan udgøre en direkte støtte, hvis det forholder sig således –
hvilket er uklart - at kommunen frigør Enggaard fra forpligtelsen til at
stille 200 parkeringspladser i Torvecentret (som Enggaard også ejer)
Element 2:
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Henvendelse af 21/6-16 fra HORTEN om det kommunale tilsyns afgørelse i sag - "Torvet i Silkeborg"
1649198_0004.png
Side 4
til brug for offentligheden (jf. den deklaration, der findes som klager-
nes dokument 4).
Element 3:
Kommunalbestyrelsens flertal har efterfølgende tilsyneladende fore-
taget en vedtagelse om at ”finansiere” parkeringskælderen under
Torvet med salg af visse kommunale grunde, herunder Parkering
Rådhus Vest.
Der henvises til punkt 1 i den udskrift fra kommunens hjemmeside af
forskellige emner af relevans for denne henvendelse, der er vedlagt
som bilag Horten-3.
1
Det skal noteres, at fremstillingen af, at salget af grunde vil opveje
det værditab, som kommunen oplever gennem den negative købe-
sum på Torvet, forekommer misvisende og fejlagtig. Salget afhjælper
alene den likviditetsbelastning, som kommunen måtte udsætte sig
for.
Element 4:
I 2012 vedtoges lokalplan 10-014 for Torvet, jf. bilag Horten-2, der
detaljeret beskriver projektet med etablering af et underjordisk par-
keringsanlæg under Torvet, hvortil der skulle være kørseladgang gen-
nem en tunnel fra Lille Søgade og under Hotel Dania (hvilken forbin-
delse i øvrigt nærmere er fastlagt i en anden lokalplan, nemlig 10-
007).
Lokalplanens formål er dermed at ”fastlægge
rammerne for et offent-
ligt tilgængeligt underjordisk parkeringsanlæg”,
jf. lokalplanens
punkt 1. Lokalplanen forudsætter desuden, at Torvet ”over
terræn”
fortsat skal og kan fungere som ”offentligt
tilgængeligt byrum”,
jf.
punkt 3.1.
Element 5:
Element 6:
Der gennemførtes fra 2013 til 2015 to udbudsprocesser, der resulte-
rede i Beslutningen, jf. Redegørelsen afsnit 2.5 og 2.6.
Aftalegrundlaget mellem kommunen og Enggaard består af to dele,
nemlig for det første en overdragelse af (udstykket del af) Torvet fra
Silkeborg kommune til Enggaard, og for det andet en aftale om, at
Enggaard skal etablere, eje og drive et nærmere defineret underjor-
disk parkeringsanlæg under Torvet.
Ved overdragelsen af den udstykkede ejendom opnår Enggaard en
ubetinget og tidsubegrænset ejendomsret til arealet, både over og
under terræn, som udgør Torvet i Silkeborg.
Det sker (alene) med henblik på opførelse af det underjordiske par-
keringsanlæg, men forbuddet i udstykningsloven mod ”horisontal
ud-
stykning”
umuliggør, at kommunen kan fastholde en ejendomsret til
arealet.
1
Element 7:
Statsforvaltningen skal være opmærksom på, at denne finansieringskilde i Redegørelsens punkt 3.4.2
(side28-29) omtales som en eventualitet og, at denne signalforvirring er symptomatisk for kommunen
og medvirkende til at skabe tvivl og usikkerhed med hensyn til planerne og disses konsekvenser.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Henvendelse af 21/6-16 fra HORTEN om det kommunale tilsyns afgørelse i sag - "Torvet i Silkeborg"
1649198_0005.png
Side 5
Der er i Redegørelsens bilag 10, dokument 19.7, indeholdt et notat
fra kommunens advokat, der nærmere fortolker udstykningslovens
betydning i sagen. Dette notat vil jeg ikke problematisere i sammen-
hæng med denne henvendelse.
Som dokument 19.6 i samme bilag findes et notat fra kommunens
advokat, der beskriver, hvorledes en deklaration skal sikre kommu-
nens uindskrænkede råderet til Torvets ”overflade” for fremtiden.
Det anføres, at en sådan deklaration og tilstand har "hjemmel" i vej-
lovens § 89, stk. 1. Den antagelse er ikke holdbar.
Vejlovens § 89, stk. 1, er sålydende:
”Det
påhviler vejbestyrelserne at drage omsorg for, at samtlige
hovedlandeveje og kommuneveje udskilles i matriklen som of-
fentlige vejarealer, medmindre særlige forhold gør sig gæl-
dende”.
Bestemmelsen afspejler den helt fundamentale grundsætning og ho-
vedregel i dansk ret, at offentlige veje skal ejes af det offentlige. Ejen-
domsretten sikres ved, at vejarealet skal udgå af matriklen.
Der kan ifølge bestemmelsen så være ”særlige
forhold”,
der kan be-
tinge, at der kan ses bort fra pligten til at eje det areal, der udgør en
offentlig vej.
Der er tale om en meget snæver undtagelsesbestemmelse, der er un-
derlagt en restriktiv administration.
Der er i praksis set tilfælde, hvor der ved kommunal overtagelse af en
privatvej opretholdes et privat ejerforhold, hvis det af hensyn til
be-
stående
indretninger (f.eks. bestående parkeringsanlæg) vil være for-
bundet med retstab at forlange arealets udskillelse af matriklen, her-
under af hensyn til bestående panterettigheder.
Silkeborg kommune vil med projektet påberåbe sig en absolut und-
tagelse i bestemmelse, som alene bliver aktuel, fordi kommunen selv
skaber den ”særlige
omstændighed”.
Det må anses for at være en selvmodsigelse, at en selvskabt situation
skulle kunne udgøre en særlig omstændighed, der kan begrunde en
fravigelse af et helt fundamentalt princip og en grundlæggende for-
skrift i dansk ret.
Når det i Bech-Bruuns notat, bilag 10, dokument 19.6, fremstilles som
om vejlovens § 89, stk. 1 ubetinget og uproblematisk udgør "en
hjem-
mel"
for en deklaration, der forhindrer vejbestyrelsens overholdelse
af sin forpligtelse efter bestemmelsens hovedregel, så er det ikke fyl-
destgørende eller retvisende, hverken efter bestemmelsens ordlyd
eller dens praktiske anvendelse.
Efter min opfattelse er antagelsen om en deklaration forkert og, at
den vil blive underkendt hos Vejdirektoratet.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Henvendelse af 21/6-16 fra HORTEN om det kommunale tilsyns afgørelse i sag - "Torvet i Silkeborg"
1649198_0006.png
Side 6
Jeg gør Tilsynet opmærksom på, at en deklaration indgik som en for-
udsætning for Beslutningen i byrådet under dets møde den 26. ja-
nuar 2015.
Men hvis Beslutningen udmøntes i indgåelsen af en aftale med Eng-
gaard kan det ikke udelukkes, at Enggaard enten vil kunne fastholde
en transaktion eller opnå erstatningsbeføjelser, hvis Beslutningen
gennemføres uden en forudgående, autoritativ afklaring hos Vejdi-
rektoratet om, hvorvidt kommunen kan få lov til at se bort fra be-
stemmelsens hovedregel.
Tilsynet bør som led i en tilsynssag tilvejebringe en autoritativ afkla-
ring af muligheden for, at Silkeborg kommune "kommer
uden om"
udstykningslovens forbud mod horisontal udstykning ved at påbe-
råbe sig en undtagelsesbestemmelse i vejloven.
Element 8:
Økonomisk er de to dele i aftalegrundlaget mellem kommunen og
Enggaard blandet sammen, jf. Redegørelsens bilag 10, dokument
19.8, som er et referat fra et forhandlingsmøde mellem kommunen
og Enggaard den 15. januar 2015.
Herfra fremhæves pkt. 4.4, der viser, at Enggaard på mødet blev an-
modet om nærmere at redegøre for beregningen af ”den
negative
købesum”
og, at disse oplysninger tilgik kommunen dagen efter mø-
det den 16. januar 2015.
I forhold til Enggaards tilbud (der er Redegørelsens bilag 16) får kom-
munen således oplysningen om, at ”Ejendommens
værdi er vurderet
til 61.200.000 kr. ekskl. moms”
og, at ”Den
årlige indtægt for p-an-
lægget er vurderet til 5.450.000 kr.”
Tilsynet skal særligt være opmærksom på, at angivelsen af ”Ejendom-
mens værdi”
fremkommer som en vurdering fra tilbudsgiveren Eng-
gaard, for hvem den indgår som en del af et regnestykke, hvis øvrige
elementer kun Enggaard er bekendt med.
Der foreligger ikke i materialet noget udsagn om, hvorledes kommu-
nens selv vurderede værdiansættelsen af byens centrale plads, Tor-
vet, hverken før udbuddet, under forhandlingerne eller ved bedøm-
melsen af det tilbud, som Enggaard var ene om at afgive.
Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke under forhandlingsmødet
den 15. januar 2015 og heller ikke i Redegørelsen knyttes nogen be-
mærkninger til, endsige nogen interesse for, med hvilken værdi Ejen-
dommen indgår i overdragelsen.
Uanset om kommunen på grund af den påtænkte deklaration om of-
fentligt vejareal på Torvets overflade synes at betragte overdragelsen
som en ubetydelig formalitet (jf. også punkt 9 i bilag Horten-3) så er
det dog en kendsgerning, at denne centrale lokalitet definitivt sælges
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Henvendelse af 21/6-16 fra HORTEN om det kommunale tilsyns afgørelse i sag - "Torvet i Silkeborg"
1649198_0007.png
Side 7
til en privat investor. Det er næppe er muligt at vurdere, om salget i
fremtiden vil få en mere reel og måske konfliktfyldt betydning.
Det er i henhold til bekendtgørelsen om udbud ved salg af kommu-
nale fast ejendom en grundlæggende forpligtelse for kommunen at
sikre sig en viden eller antagelse om, hvilken værdi ejendommen bør
opnå ved salg. Det synes kommunen at have forsømt.
Element 9:
Af Redegørelsens bilag 10, dokument 19.8, fremgår det, at kommu-
nen med de supplerende oplysninger fra den eneste tilbudsgiver,
Enggaard, anså det for ”dokumenteret,
at Silkeborg Kommunes beta-
ling af den negative købesum fremkommer ved sammenholdning af
den estimerede værdi af ejendommen over for anlægsinvesteringen
for den tilbudte p-kælder.
Ordet ”estimerede” understreger konklusionen i Element 8.
Element 10:
I Redegørelsens afsnit 3.5.2 og 3.5.3 (side 31-35) forklarer kommu-
nen, hvorledes den negative købesum og de dermed sammenhæn-
gende økonomiske vilkår og transaktioner hænger sammen i forhold
til at opfylde det grundvilkår, hvorom der kan konstateres at være
enighed, nemlig at ”efter
principperne i kommunalfuldmagten må en
kommune ikke give støtte til enkeltpersoner eller virksomheder”,
jf.
Redegørelsen side 31.
Statsforvaltningen skal være opmærksom på, at kommunen i Rede-
gørelsen herefter argumenterer for, at kommunens betaling af den
negative købesum – hvilket midt på side 31 lidt ukvalificeret antages
ikke i sig selv at være ulovligt – på kr. 33,4 mio. er en saglig og billig
måde for kommunen at få parkeringspladser på.
Hele argumentationen hviler på den basale fejl, at kommunen undla-
der at vurdere udfordringerne i forhold til kommunalfuldmagten og
ulovlig erhvervsstøtte på grundlag af det korrekte beløb, som kom-
munen skal betale.
Kommunens bidrag til Enggaards fremtidige parkeringsvirksomhed er
ikke kr. 33,4 mio.
Det er kr. 33,4 mio. plus værdien af Torvet (som reelt set ikke kendes,
men som Enggaard har estimeret til kr. 61,2 mio.).
Kommunen støtter med andre ord en privat virksomhed med mindst
kr. 94,6 mio.
Det gøres gældende, at denne "regnefejl" eller logiske brist i forud-
sætningerne underkender den hos kommunen gennemførte beslut-
ningsproces.
Redegørelsen understreger dermed selv, at Beslutningen hverken er
lovlig, proportional, saglig eller hensigtsmæssig, når en privat virk-
somhed ikke i sig selv kan opfylde grundlæggende økonomiske betin-
gelser for at være levedygtig.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Henvendelse af 21/6-16 fra HORTEN om det kommunale tilsyns afgørelse i sag - "Torvet i Silkeborg"
1649198_0008.png
Side 8
Og kommunens bidrag er større end kr. 94,6 mio.
Element 11:
Udover i Redegørelsen at forklare, at det forhold, at Enggaard var den
eneste interesserede tilbudsgiver i begge udbudsrunder ikke har haft
noget betydning - hvilket kan undre - så søger kommunen (side 33-
35) at validere de af Enggaard oplyste forventede niveauer for an-
lægsudgifter, driftsudgifter og indtægter.
De økonomiske værdier er angiveligt beregnet for en periode på 30
driftsår, men det forklares ikke, hvorfor en periode på 30 efter kom-
munens opfattelse var relevant at indsætte i udbudsgrundlaget for et
anlæg, hvis levetid er uoplyst, men må forventes at være betydeligt
længere.
Det gøres gældende, at det ikke kan udelukkes, at en beregning med
inddragelse af en realistisk levetidsperiode vil give et helt anderledes
resultat, der kan modificere eller tilsidesætte en positiv bedømmelse
af Enggaards tilbud.
Element 12:
Det oplyses i Redegørelse (side 33), at kommunens advokat har vur-
deret, at Enggaard med en betaling af en negativ købesum fra kom-
munen ”kun
opnår en vis afdækning af risikoen ved anlægsinvesterin-
gen”
og ”bærer
hele driftsrisikoen og en vis risiko for dækning af an-
lægsinvesteringen”.
Oplysningen forekommer at være urigtig, da de pågældende udsagn
er indeholdt i et mødereferat fra et møde med Enggaard, jf. doku-
ment 19.8 i Redegørelsens bilag 10.
En begrundet vurdering af det nævnte indhold ses ikke at fremgå af
materialet og det accentuerer spørgsmålet om, hvilke kompetencer
kommunens advokat var i besiddelse af og benyttede for at "gennem-
regne"
Enggaards økonomiske model.
Element 13:
Af Redegørelsen side 33, næstsidste afsnit, fremgår det, at Enggaard
har oplyst, hvorledes den negative købesum er beregnet ved kapita-
lisering af nettoindtægterne i forhold til et afkastkrav af den investe-
rede kapital på 6%. ”Kommunen
finder ikke, at denne forudsætning
om afkast er urimelig, når virksomheden skal bære hele driftsrisikoen
og en vis risiko for anlægsinvesteringen”.
Det konstateres, at den nævnte oplysning ikke fremgår af materialet,
som kommunen har fremlagt sammen med sin Redegørelse, og den
nævntes heller ikke i det mødereferat fra møde den 15. januar 2015
(bilag 10, dokument 19.8), hvor kommunen bad om og dagen efter
fik supplerende oplysninger.
Det konstateres derfor, at det ikke på baggrund af oplyste værdier er
muligt at
simulere
den beregning, som Enggaard angiveligt skulle
have oplyst om, da værdien af den erhvervede ejendom optræder
som en variabel post. Det forekommer ikke uantageligt, at Enggaard
beregner afkast af en anlægssum, som Kommunen betaler en del af.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Henvendelse af 21/6-16 fra HORTEN om det kommunale tilsyns afgørelse i sag - "Torvet i Silkeborg"
1649198_0009.png
Side 9
Element 14:
Kommunen oplyser i Redegørelsen, at kommunen skal afholde om-
kostningen til etablering af ind- og udkørslen fra/til Rådhusgade. Ud-
gifterne forventes at være i størrelsesorden kr. 5 mio. ekskl. moms.
På kommunens hjemmeside er udgiften oplyst at være op til kr. 10
mio., jf. punkt 2 i bilag Horten-3.
Det oplyses ikke, om kommunen også skal bære omkostningerne til
vedligeholdelse og fornyelse.
2
Det oplyses ikke, med hvilken begrundelse denne facilitet, der er en
nødvendig bestanddel af en privatejet og –drevet parkeringsvirksom-
hed skal betales og eventuelt vedligeholdes af kommunen.
Det vurderes umiddelbart som en økonomisk støtte til en privat virk-
somhed, for hvilken der ikke ses at være nogen modydelse eller legi-
tim interesse.
Element 15:
Kommunen oplyser i Redegørelsen, at kommunen forventer at af-
holde anslået kr. 25 mio. til en ny belægning på Torvet efter Eng-
gaards anlægsarbejde er tilendebragt. Kommunen gør gældende, at
denne udgift ikke skyldes parkeringskælderen, da arbejdet skulle
være foretaget alligevel.
Der indgår ikke i Redegørelsen nogen historisk dokumentation for
denne påstand eller nogen redegørelse for, at anlægsarbejdet ikke
har forårsaget – i hvert fald - en fordyrelse af renoveringen af over-
fladen på Torvet.
En udefineret kommunal betaling af omkostningen til overfladeaf-
slutning af et privat anlægsarbejde – på en grund, der på dette tids-
punkt vil ejes af Enggaard - vurderes umiddelbart som en økonomisk
støtte til en privat virksomhed, for hvilken der ikke generelt ses at
være nogen modydelse eller legitim interesse.
Element 16:
Det nævnes i Redegørelsen, at der skal gennemføres omlægning af
nedgravede ledninger under Torvet. Det oplyses ikke, hvad lednings-
omlægningen vil koste.
Det oplyses, at de pågældende ledninger befinder sig i området på
gæsteprincippet, hvorfor det ikke ”generelt” vil være kommunens
udgift.
Udtalelsen betyder, at det er kommunens opfattelse, at disse meget
betydelige omkostninger – hvis størrelsesorden kommunens forsy-
ningsselskaber for vand, varme, spildevand og gadelys må kende al-
lerede på grund af budgetlægningen for 2015 – skal betales af for-
brugerne over forsyningstaksterne.
2
Det nævnes i denne forbindelse, at det fremstår som uklart, i hvilken udstrækning kommunen skal afholde omkost-
ninger til etablering af den mulige tunnelforbindelse mellem parkeringsanlægget under Torvet og parkeringskælderen
under Torvecentret, som Enggaard (også) ejer.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Henvendelse af 21/6-16 fra HORTEN om det kommunale tilsyns afgørelse i sag - "Torvet i Silkeborg"
1649198_0010.png
Side 10
Element 17:
Kommunen oplyser, bl.a. i sammenhæng med opfyldelse af et vilkår
om proportionalitet, at ”parkeringsanlægget
under Torvet vil koste
kommunen 145.000 kr. pr. parkeringsplads.”
Dette beløb oplyses at være langt billigere end et andet verserende
parkeringsprojekt på Bindslevs Plads og Realdanias oplevelse af om-
kostningsniveauet. Beløbet kr. 145.000 fremkommer ved – med lidt
largesse - at dividere den negative købesum kr. 33,4 mio. med antal-
let af parkeringspladser under Torvet, som er 223.
Denne beregning giver mere præcist kr. 150.000/p-plads.
Hvis de kr. 5 mio. vedrørende adgangsvej og kr. 25 mio. vedrørende
overflade efter byggearbejde lægges til, så stiger prisen til kr.
284.000/p-plads.
Hvis ledningsomlægninger, forsigtigt anslået til kr. 30 mio. indregnes,
så vil udgiften være kr. 418.000 pr. parkeringsplads.
Element 18:
Men den helt store post består i, at kommunen har overdraget ejen-
domsretten til Torvet til Enggaard, som selv har værdiansat den til kr.
61.2 mio., jf. element 8 ovenfor.
Når den lægges til, så er prisen pr. parkeringsplads kr. 693.000.
At kommunen ikke har medregnet værdien af den ejendom, som
kommunen ”opgiver” ejendomsretten til i processen og overlader til
Enggaard, er en logisk fejl, der er så simpel og uafviselig, at man for-
ledes til at tro, at det kan være et forsøg på at vildlede ikke alene
offentligheden, men også det kommunale tilsyn.
For en ordens skyld skal det nævnes, at det er ubestrideligt, at prisen
pr. parkeringsplads ikke kan opgøres til mindre end summen af den
negative købesum, adgangsvejen og Torvets værdi (kr. 99,6 mio.) di-
videret med antallet af pladser (223) eller kr. 446.000.
Element 19:
Det er på grundlag af de foregående Elementer min opfattelse, at det
må lægges til grund hos Tilsynet, at den negative købesum og de an-
dre betalinger, som kommunen fremkommer med for at opnå en an-
derledes struktur af byens parkeringspladser udgør et sådant bidrag
til skabelsen af en privatejet og –drevet parkeringsplads under Tor-
vet, at grænserne for lovlig kommunal økonomisk forvaltning er til-
sidesat.
Tilsynet kan desuden lægge til grund, at de nævnte udgifter ikke er
udtømmende.
Det kan bl.a. nævnes, at Torvet huser flere virksomheder og der er
ingen tvivl om, at der som følge af en næsten to år lang byggeperiode,
hvor der vil være opgravet på hele Torvet ud til 5 meter fra bygnings-
facaderne, vil opstå betydelige erstatningskrav, som så vidt ses efter
aftalegrundlaget skal betales af kommunen.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 327: Henvendelse af 21/6-16 fra HORTEN om det kommunale tilsyns afgørelse i sag - "Torvet i Silkeborg"
1649198_0011.png
Side 11
Det kan også nævnes, at kommunen i henhold til aftalen med Eng-
gaard har påtaget sig en garanti for visse forureningsomkostninger,
der måtte vise sig. Således antages det i aftalen, at jorden på Torvet
er lettere forurenet. Men Torvet har i 100 år været byens hovedfærd-
selsåre, busholdeplads, benzinstation osv., hvilket gør antagelse gan-
ske usaglig.
Element 20:
Afslutningsvist henvises til bilag Horten-3, punkterne 4 og 8, hvoraf
det efter min opfattelse ikke kan udelukkes, at kommunen reelt har
indgået en aftale med Enggaard om at drive en offentlig betalings-
parkering, jf. vejlovens § 107, men på et privatretligt grundlag såle-
des, at kommunen tilsigter at undgå at afstå fastsatte andele af ind-
tægtsgrundlaget til staten.
5.
Afslutning
Jeg har søgt at fremhæve de efter min vurdering mest alvorlige indsigelser mod Silke-
borg kommunes projekt og aftalegrundlag med Enggaard, som – i hvert fald – frem-
kalder et behov for at gennemføre en dybere undersøgelse for at nå frem til en kon-
klusion om, hvorvidt dette projekt lader sig realisere inde for rammer af lovlig kom-
munal virksomhed og forvaltning.
Det bedes noteret, at jeg helt har undladt at nævne de meget betydelige problemstil-
linger af miljø- og planretlig karakter, som projektet og især kommunens beslutninger
frembringer.
Jeg forbeholder mig, da jeg fortsat vil bearbejde det omfattende bilagsmateriale, at
vende tilbage med en uddybning eller præcisering af visse forhold ligesom jeg forbe-
holder mig at kunne fremføre supplerende synspunkter.
Hvis Tilsynet har spørgsmål, vil jeg altid være til rådighed.
Kopi af denne skrivelse er fremsendt til borgmester Steen Vindum og ordførende di-
rektør Jann Hansen.
Med venlig hilsen
Horten
Poul Hvilsted