Fra:
Poul Hvilsted [mailto:[email protected]]
Sendt:
21. juni 2016 16:02
Til:
Cc:
Linda Kubasiak Johansen <[email protected]>; Hanne Villumsen <[email protected]>
Emne:
Det kommunale Tilsyns afgørelse i sag nr. 2015-1353 - Torvet i Silkeborg (Horten-167659)
Til Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann
c.c.
Medlemmerne af Folketingets Social- og Indenrigsudvalg (udvalgssekretær Linda Johansen)
Kontorchef Hanne Villumsen, Statsforvaltningen
I forlængelse af min orientering af 30. maj 2016 kan det oplyses, at Statsforvaltningen den 2. juni 2016
fremkom med en udtalelse i sagen, hvormed det blev afgjort, at Tilsynet ikke fandt anledning til at foretage
sig yderligere. Udtalelsen vedlægges.
Jeg er bekendt med Social- og Indenrigsministerens svar på spørgsmål 147 fra Social- og Indenrigsudvalget
og lægger derfor til grund, at ministeriet har modtaget Statsforvaltningens afgørelse og, at der findes en
verserende sag herom.
I fortsættelse af de indlæg, der siden klagesagens påbegyndelse den 9. januar 2015, er blevet indgivet til
Tilsynet, vil jeg med denne henvendelse henstille til Social- og Indenrigsministeren at foretage en
gennemgang af sagen med henblik på konstatere, hvorvidt der er tale om en beslutning, der sagligt og
kvalificeret har forholdt sig til de forhold, som Statsforvaltningen er gjort opmærksom på.
Det er min påstand, at Tilsynets afgørelse for det første slet ikke har adresseret de problemstillinger af
kommunalretlig karakter, der er blevet rejst. For det andet har Tilsynet desværre meget tydeligt ikke forstået
den problemstilling, der dog behandles (ulovlig støtte til en erhvervsvirksomhed), hvorved Tilsynet har
truffet en afgørelse, der skaber et helt uacceptabelt præcedens for den økonomiske relation mellem
enkeltstående erhvervsvirksomheder og offentlige midler af et betydeligt omfang.
Det er min opfattelse, at afgørelsen på trods af 15 måneders sagsbehandlingstid hos Tilsynet fremtræder
ufuldstændig og usammenhængende, både i forhold til sin fremstilling af de problemstillinger, der er rejst,
og til begrundelsen for sin konklusion. Det er påfaldende, at afgørelsen dermed forekommer mere at være
styret af et ønske om, at sagen bortfalder, end ønsket om at træffe en afgørelse, der er sagligt velfunderet
og fremstillet på en måde, som adressaterne (klagerne) vil kunne forstå – i hvert fald logikken i.
Jeg tillod mig nedenfor den 30. maj 2016 at forudse, at Tilsynets situation kunne indebære et tab af
”kvalitetssikring
og relevans”
– hvilket jeg dybt beklager at konstatere var mere aktuelt end jeg havde frygtet.
Jeg tillader mig at vedhæfte mine indlæg til Tilsynet af 28. maj og 20. juli 2015 (uden bilag) for derved at
synliggøre, at Tilsynet har forsømt at forholde sig til væsentlige faktiske og retlige problemstillinger, som er
blevet rejst. Jeg bestrider ikke Tilsynets adgang til at forkaste de forhold, der bliver gjort opmærksom på,
men det er efter min opfattelse hverken sagligt eller troværdigt slet ikke at kvittere for oplysningerne og
forklare, hvorfor Tilsynet ikke finder, at de er relevante for en overvejelse om en tilsynssag. Det er
betegnende, at der både før og efter den 28. maj og 20. juli 2016 er indgivet indlæg fra klagerne og fra
kommunen, men at Tilsynet ikke finder anledning til at præcisere, på hvilket grundlag sagen er afgjort.
Der knytter sig en helt særlig interesse til det forhold, der i sagen og i kommunens aftalegrundlag med den
private virksomhed (A. Enggaard A/S) er omtalt som den ”negative
købesum”.
Denne betegnelse betyder, at