27. oktober 2015
Aftale om satspuljen på social- og indenrigsområdet 2016-2019
Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 27. oktober 2015 indgået aftale om udmønt-
ning af satspuljen for 2016 for social- og indenrigsområdet.
Aftalen indeholder et antal større strategiske udviklings- og udbredelsesinitiativer. Aftalen indeholder også
midler til videreførelse og forankring mv. af eksisterende sociale indsatser.
Mod en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats
Satspuljepartierne er enige om, med inspiration fra Sverige og Herning Kommune, at understøtte kommu-
nerne i at omlægge deres indsats for udsatte børn og unge til en tidligere, forebyggende og mere effektiv
indsats. Der afsættes midler til en faglig og økonomisk støtte til omlægningen samt en styrket viden om me-
toder i og virkning af lovende social praksis. Konkret afsættes midler til etablering af et udgående rådgiv-
ningsteam, som yder faglig støtte til kommunerne til omlægningen samt en ansøgningspulje til ekstraudgifter,
som forventes i begyndelsen af omlægningen. Derudover afsættes midler til at dokumentere forebyggende
indsatser i kommunerne. Der afsættes i alt 96 mio. kr. i perioden 2016-2019 til initiativet.
Udbredelse af housing first på hjemløseområdet
Evalueringen af Hjemløsestrategien viser, at hjemløse kan hjælpes ud af hjemløshed. Derfor styrkes arbej-
det med at hjælpe borgere, der er blevet hjemløse, og samtidig øges viden om, hvordan hjemløshed kan
forebygges. Der afsættes midler til en udvidelse af det nuværende hjemløserejsehold, så det både støtter
implementeringen af housing first-tilgangen og bostøttemetoderne i kommuner samt på forsorgshjem. Der-
udover afsættes midler til bl.a. en analyse af vejen ind og ud af hjemløshed. Der afsættes i alt 31,6 mio. kr. i
perioden 2016-2019 til initiativet.
Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at styrke misbrugsbehandlingen til unge med et misbrug.
Der afsættes derfor midler til at udbrede en række virksomme behandlingsmodeller eller delelementer fra
modellerne i kommunerne og på anbringelsessteder. Det drejer sig om modellen ”U-turn”, ”U18-modellen”
samt familiebehandlingsmetoden ”Multisystemisk Terapi Substance Abuse”. Udbredelse af metoden ”Projekt
Andre Valg” skal motivere anbragte unge på behandlingssteder med et misbrug til at gå i misbrugsbehand-
ling. Der afsættes i alt 54,3 mio. kr. i perioden 2016-2019 til initiativet.
Understøttelse af frivillighedsområdet
Der afsættes midler til en samlet frivilligpakke, som skal sikre 1) En lokalt forankret understøttelse af den
frivillige indsats i kommunerne gennem fortsat finansiering til frivilligcentrene 2) Midler til Fonden for Socialt
Ansvar til udvikling og understøttelse af den frivillige indsats på tværs af landets kommuner samt 3) Midler til
understøttelse af integrationsindsatsen i civilsamfundet. Konkret tages afsæt i den aktuelle situation, hvor
mange ønsker at gøre en frivillig indsats for dem, der får asyl i Danmark, ved at understøtte initiativet ”Ven-
ner viser vej”, som koordineres af Røde Kors. Der afsættes i alt 39,9 mio. kr. i perioden 2016-2018 til initiati-
vet.
Styrket indsats for gravide kvinder med et misbrug
Satspuljepartierne er enige om at harmonisere og styrke lovgivningen på socialområdet og sundhedsområ-
det, bl.a. så der er samme forpligtigelse for kommunerne til at tilbyde gravide med misbrug af stoffer og/eller
alkohol en kontrakt på baggrund af kvindens samtykke om behandling med mulighed for tilbageholdelse.
Lovændringen understøttes af udvikling og afprøvning af et metode- og kompetenceudviklingsforløb for 1-2
døgnbehandlingstilbud målrettet gravide kvinder med et misbrug, så der sikres tilbud af høj kvalitet til mål-
gruppen. Samtidig vil socialtilsynet påse, at stederne er egnede til målgruppen. Endelig styrkes den eksiste-
rende forebyggende indsats i kommunalt og regionalt regi. Loven evalueres tre år efter ikrafttræden. Der
afsættes i alt 27,5 mio. kr. i perioden 2016-2019 til initiativet.
1