Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 306
Offentligt
1642716_0001.png
Enhed
Familier
Sagsbehandler
Merethe Johansen
Sagsnr.
2016 - 4276
Doknr.
360425
Dato
31-05-2016
Notat om forældremyndighed, samvær og tilbud om kon-
fliktløsning i et historisk perspektiv
Notatet beskriver i overordnede træk udviklingen i reglerne om og kompetencen i for-
hold til forældremyndighed og samvær og udviklingen i konfliktløsningstilbud i Stats-
forvaltningen.
1. Forældremyndighed og samvær
1985:
Muligheden for ugifte forældre og for gifte forældre til ved separation og skilsmisse at
aftale fælles forældremyndighed blev indført i 1985. Før 1985 var det således ikke
muligt for ugifte forældre at aftale fælles forældremyndighed eller for forældre at fort-
sætte med den fælles forældremyndighed ved separation og skilsmisse.
1995:
Indtil 1995 kunne der ikke fastsættes samvær med barnet efter en samlivsophævelse,
hvis forældrene havde fælles forældremyndighed. Dette betød, at hvis forældre efter
en skilsmisse ikke selv kunne blive enige om samværet måtte den forælder, der øn-
skede samvær med barnet først søge den fælles forældremyndighed ophævet. Ved
en lovændring i 1995 blev det muligt at få en afgørelse om samvær, selvom forældre-
ne havde fælles forældremyndighed.
2002:
Fra 2002 kunne forældre fortsætte med at have fælles forældremyndighed efter en
separation og skilsmisse, medmindre de ønskede den fælles forældremyndighed op-
hævet. Og ligeledes i 2002 blev det muligt for ugifte forældre – som gifte forældre –
automatisk at få fælles forældremyndighed samtidig med at faderskabet til deres barn
blev registreret.
2007 – Den familieretlige strukturreform:
Med den familieretlige strukturreform fra 2007 blev fokus på forligsmæssige og sam-
lede løsninger skærpet, og rollefordelingen mellem myndighederne ændret. Reformen
indebar således en samling af det familieretlige område, sådan at alle sager om for-
ældremyndighed nu skal starte i den samme myndighed, Statsforvaltningen, i mod-
sætning til tidligere, hvor sager om forældremyndighed kunne anlægges direkte ved
domstolene.
Reformen indebar også, at domstolene i årene 2007-2012 i forbindelse med sager om
forældremyndighed kunne træffe afgørelse om samvær, hvis en af forældrene anmo-
dede om det.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 306: Notat om forældreansvarsloven og rapport om udenlandske erfaringer
1642716_0002.png
2007 – Forældreansvarsloven:
Den nuværende forældreansvarslov er også fra 2007. Et af lovens hovedprincipper er,
at et barn har ret til to forældre. Dette grundlæggende princip indebærer, at forældre-
ne – uanset at de ikke lever sammen – skal tage ansvar for barnet, dels ved at drage
omsorg for barnet, dels ved at samarbejde omkring væsentlige beslutninger om barnet
og om barnets samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos.
Loven indebar en ny tilgang til begrebet forældremyndighed. Efter loven er det såle-
des muligt at dømme forældre med fælles forældremyndighed til at fortsætte denne,
selvom den ene af forældrene ikke ønsker det, og bestemme at der skal være fælles
forældremyndighed i tilfælde, hvor den ene forælder har forældremyndigheden alene.
Den ændrede tilgang indebærer, at det ikke kræves, at forældrene er enige om samt-
lige spørgsmål vedrørende barnet. Det centrale er, at forældrene kan håndtere deres
eventuelle uenigheder på en sådan måde, at det ikke går ud over barnet.
Med loven indførtes også adgang til, at domstolene kan afgøre, hvor barnet skal bo.
Tidligere hørte spørgsmålet om barnets bopæl under den fælles forældremyndighed
og det blev antaget, at det ofte var sagens egentlige kerne, når forældre anmodede
om at få den fælles forældremyndighed bragt til ophør. Formålet med at give retten
adgang til at træffe en afgørelse om barnets bopæl var, at minimere forældrenes kon-
flikt og give forældrene bedre mulighed for at fortsætte med at praktisere et retligt
fællesskab omkring barnet.
For så vidt angår samvær er lovens udgangspunkt barnets ret til samvær – og ikke
som i den tidligere lovgivning forældrenes. Samtidig fremhæves det, at begge foræl-
dre har et ansvar for, at barnets samvær med den anden forælder virkeliggøres.
2012 – Evaluering af loven:
I 2011 gennemførtes en omfattende og grundig evaluering af forældreansvarsloven.
På baggrund af evalueringen blev loven ændret i 2012. Det overordnede formål med
lovændringen var at styrke fokus på barnets bedste samt at styrke rammerne for løs-
ning af uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær i familier, hvor
forældrene ikke lever sammen. Overordnet set understreger ændringen forældrean-
svarslovens grundprincip om forældrenes fælles ansvar for barnet.
Centrale elementer i lovændringen er bl.a.:
En tydeliggørelse af, at det afhænger af en konkret vurdering, hvilken sam-
værsordning, der er bedst for barnet.
Med lovændringen sikres det, at der i forbindelse med vurderingen af, om en
fælles forældremyndighed skal ophæves, træffes afgørelser, som er til bar-
nets bedste, og det understreges således yderligere at der skal være et po-
tentiale for forældresamarbejde, hvis forældrene fortsat skal have fælles for-
ældremyndighed.
For at minimere konfliktfeltet mellem forældrene blev det med lovændringen
betonet af forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær, og for
transporten af barnet i forbindelse med samvær.
Kompetencen i forhold til at træffe afgørelse i samværssager blev ændret, så-
dan at disse sager, som før vedtagelsen af strukturreformen, igen bliver be-
handlet i Statsforvaltningen. Indbringes en sag om forældremyndighed eller
barnets bopæl for retten, kan retten således ikke længere træffe afgørelse om
spørgsmålet om samvær og anden kontakt.
2
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 306: Notat om forældreansvarsloven og rapport om udenlandske erfaringer
1642716_0003.png
2015:
I 2015 indgik alle Folketingets partier aftale om den såkaldte ”chikane-pakke” med en
række initiativer til imødegåelse af samarbejdschikane, og loven blev efterfølgende
ændret (lovændringen trådte i kraft den 1. oktober 2015).
Formålet med lovændringen er at fremme begge forældres aktive og loyale medvirken
til en samværssags behandling og sikre, at barnets kontakt med den ene forælder ikke
afbrydes uden, at der er en væsentlig grund hertil, og at afbrydelsen er til barnets
bedste.
Ændringerne omfatter bl.a.:
Mødepligt i Statsforvaltningen.
Afgørelse om kontaktbevarende samvær mindst 3 uger efter modtagelse af en
ansøgning om samvær/forældremyndighed, hvis der ikke er kontakt mellem
barn og forælder.
Automatisk erstatningssamvær hvis et samvær ikke gennemføres.
Tilbud om udkørende børnesagkyndig rådgivning med forældrene hver for sig
i deres eget hjem i de tilfælde, hvor en sag i fogedretten står overfor en udkø-
rende fogedforretning, dvs. hvor sidste mulighed for at gennemføre samvær
eller hente barnet tilbage efter et samvær er tvangsmæssig afhentning af bar-
net).
2. Konfliktløsning i Statsforvaltningen
Udviklingen frem mod vedtagelsen af forældreansvarsloven i 2007 var kendetegnet
ved et fokus på at hjælpe forældre til selv at finde løsninger på deres eventuelle pro-
blemer frem for at anmode myndighederne om at træffe afgørelse om uenigheden.
Konfliktløsningstilbuddene er således gennem årene udvidet betragteligt.
1986:
Ordningen med
børnesagkyndig rådgivning
blev indført i 1986. Formålet med bør-
nesagkyndig rådgivning er at hjælpe forældrene til at løse eventuelle problemer om
forældremyndighed, bopæl og samvær på den måde, der er bedst for barnet. Børne-
sagkyndig rådgivning er ikke et tilbud om behandling eller terapi. Rådgivningen kan
have forskelligt indhold, alt efter hvad det enkelte forældrepar har brug for.
1995:
Med lov om forældremyndighed og samvær fra 1995 fik rådgivning af familierne en
mere central plads ved, at ordningen blev skrevet ind i selve loven.
2001-
På baggrund af en midlertidig bevilling fra satspuljen, kunne statsamterne (nuværende
Statsforvaltningen) i årene 2001-2007 tilbyde forældrene
konfliktmægling.
Med den
familieretlige strukturreform fra 2007 blev ordningen gjort permanent.
Konfliktmægling – også kaldet mediation – gives til forældre, der ikke lever sammen
og som er uenige om samvær, forældremyndighed eller andre spørgsmål om deres
børn. Mæglingen er en metode til at hjælpe parterne til gennem forhandling at finde en
løsning, de begge kan acceptere.
2015-2018
Med aftalen for satspuljen for 2015 blev der afsat i alt 48,8 mio. kr. til et forsøgsprojekt
i Statsforvaltningen i perioden 2015-2018: ”Konflikthåndtering som forebyggelse – Når
forældre skilles.”
3
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 306: Notat om forældreansvarsloven og rapport om udenlandske erfaringer
1642716_0004.png
Det overordnede formål med forsøgsprojektet er at begrænse belastningen af børn i
en skilsmisse/samlivsophævelse ved gennem egentlig intervention (terapeutisk indgri-
ben) at styrke forældrenes evne til samarbejde og konflikthåndtering efter et samlivs-
brud.
Alle forældre, som første gang henvender sig til Statsforvaltningens afdelingskontorer i
Odense og Aabenraa, bliver tilbudt at deltage i et forældresamarbejdskursus og sam-
taleforløb af op til 3 timer. Forældre, for hvem deltagelse i et kursusforløb ikke vurde-
res hensigtsmæssigt tilbydes i stedet et individuelt samtaleforløb af op til 6 timer. Der
vil typisk være tale om forældre med et meget højt konfliktniveau, eller hvor helt særli-
ge omstændigheder gør sig gældende.
Den faglige tilrettelæggelse, udvikling, vedligeholdelse (supervision) og løbende eva-
luering af forsøgsprojektet forestås af et konsortium bestående af Center for Familie-
udvikling og SFI.
Projektet har – udover at skabe konkrete resultater – også som målsætning at genere-
re den nødvendige viden, som bl.a. vil kunne danne afsæt for fremtidige overvejelser
om systemets møde med brudte familier. Evaluering udgør derfor en væsentlig del af
projektet. Med evalueringen af projektet (delvist i 2016 og endeligt i 2018) vil der fore-
ligge egentlige, målbare og sammenlignelige resultater af en ny metode i mødet med
skilsmisseramte forældre.
4