SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Velfærdspolitisk analyse om yngre personer med stofmisbrug i behandling, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 285
Offentligt

Velfærdspolitisk Analyse

Yngre personer med

stofmisbrug i behandling

Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en bar-

riere for et aktivt liv med uddannelse og job. I årene op til, at yngre personer med stofmisbrug

kommer i behandling, er der en klar tendens til, at deres deltagelse på arbejdsmarkedet og i

uddannelsessystemet falder.

Vejen tilbage til et aktivt liv forudsætter, at stofmisbruget kommer under kontrol. For langt de

fleste yngre personer med stofmisbrug, der går i behandling, er målet at blive stoffri. Det

gælder uanset, om de har et misbrug af cannabis eller hårdere stoffer. Men det er kun knap

30 pct. af gruppen, der afslutter behandlingen inden for 2 år som stoffri eller med et reduce-

ret/stabiliseret misbrug.

Allerede under behandlingsforløbet vil en del i gruppen være i gang med en uddannelse eller

i beskæftigelse. Efter afsluttet behandling kommer lidt flere i uddannelse eller beskæftigelse,

men det gør sig langt fra gældende for alle. Det afspejler blandt andet, at de fleste behand-

lingsforløb afsluttes uden at være nået i mål, og at mange får tilbagefald efter endt behand-

ling.

Blandt de, der afslutter behandlingen som stoffri, er det væsentlig flere, der vender tilbage til

et aktivt liv i årene efter, behandlingen er afsluttet. Selv for denne gruppe er det dog under

halvdelen, der er selvforsøgende eller i uddannelse i årene efter endt behandling.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 5

∙

Maj 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Velfærdspolitisk analyse om yngre personer med stofmisbrug i behandling, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitik Analyse

Personer i social stofmisbrugsbehandling

Denne analyse er baseret på oplysninger om personer, som er visiteret til social stofmis-

brugsbehandling af kommunen. Analysen fokuserer på den yngre del af gruppen: Hvem er

de, hvordan kommer de igennem deres behandling, og kommer de i uddannelse og job bag-

efter?

Det er personer i alle aldersgrupper, som påbegynder et behandlingsforløb for stofmisbrug,

men langt de fleste er under 40 år. Omkring 11.500 personer begyndte i et behandlingsforløb

i 2010 eller 2011. Blandt disse var ca. 8.800 personer mellem 18 og 39 år, jf. figur 1.

Figur 1

Personer, der påbegyndte et behandlingsforløb for stofmisbrug i 2010 eller 2011

Anm.: Oplysningerne kommer fra kommunale indberetninger om personer i social stofmisbrugsbehand-

ling. Opgørelsen inkluderer ikke Kriminalforsorgens stofmisbrugsbehandling. Opgørelsen omfatter

det seneste behandlingsforløb for de personer, som har påbegyndt mere end ét behandlingsforløb i

2010 eller 2011. Alderen er opgjort ultimo det seneste år, som personen har påbegyndt et behand-

lingsforløb. Se også boks 1.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

Den resterende del af analysen ser på 18-39-årige, som blev indskrevet i behandling i 2010

eller 2011. Da stofmisbrugsbehandlingen er præget af mange genindskrivninger, er der set

på det seneste behandlingsforløb, hvis en person har påbegyndt mere end ét behandlingsfor-

løb i perioden.

Aldersafgrænsningen skal ses i lyset af, at analysen blandt andet har fokus på, om personer-

ne kommer i uddannelse og job efter endt behandling. Her vil yngre personer med stofmis-

brug som udgangspunkt have bedre muligheder for at vende tilbage til et aktivt liv end ældre

aldersgrupper.

Boks 1 giver en mere deltaljeret beskrivelse af, hvordan personer i stofmisbrugsbehandling er

afgrænset i analysen.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 5

∙

Maj 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Velfærdspolitisk analyse om yngre personer med stofmisbrug i behandling, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Boks 1

Oplysninger om social stofmisbrugsbehandling mv.

Stofmisbrug er et uautoriseret forbrug af rusmidler, der medfører sociale, fysiske eller psykiske problemer

for brugeren. Stofmisbrug knytter sig til konsekvenserne af et forbrug af stoffer og ikke stofbrugeren selv.

Det seneste skøn for omfanget af stofmisbrug i Danmark er foretaget i 2010, hvor Sundhedsstyrelsen skøn-

nede, at der var 33.000 personer med et stofmisbrug.

Den sociale stofmisbrugsbehandling

efter serviceloven retter sig mod ophør, reduktion eller stabilisering af

stofmisbruget med henblik på at afhjælpe og begrænse de sociale, fysiske og psykiske problemer, som føl-

ger af misbruget.

Behandlingen afhænger af, hvor belastende stofmisbruget er, og kan omfatte ambulant behandling, dagbe-

handling og døgnbehandling. Blandt personer, som påbegyndte et behandlingsforløb i perioden 2010-2011,

var ca. 83 pct. i ambulant behandling, mens ca. 8 pct. var i dagbehandling og ca. 8 pct. var i døgnbehand-

ling.

Den sociale stofmisbrugehandling er tæt forbundet med

den lægelige stofmisbrugsbehandling

efter sund-

hedsloven, idet nogle modtager substitutionsbehandling i forbindelse med den sociale stofmisbrugehand-

ling. Substitutionsbehandling sigter på ophør af et misbrug af illegale stoffer eller på at få stofmisbruget un-

der kontrol. Det er hovedsageligt personer med et misbrug af heroin, illegal metadon mv., der modtager

substitutionsbehandling.

Analysen baserer sig på oplysninger om personer, som er visiteret til social stofmisbrugsbehandling og er

omfattet af servicelovens ”Behandlingsgaranti”. Servicelovens ”Behandlingsgaranti” fastsætter krav om, at

landets kommuner skal iværksætte et behandlingstilbud inden for 14 dage efter borgeren har henvendt sig

til kommunen angående behandling.

Kommunerne indberetter alle behandlingsforløb til Stofmisbrugsdatabasen, herunder Socialstyrelsens regi-

ster for ventetider vedr. behandlingsgaranti for stofmisbrugere (VBGS) og Sundhedsstyrelsens register for

stofmisbrugere i behandling (SIB). Oplysninger om personernes hovedstof og behandlingstype kommer fra

SIB.

Der er også ”behandlingsgaranti” i Kriminalforsorgen for indsatte mv. med et stofmisbrug. Behandlingsforløb

under Kriminalforsorgen er ikke en del af denne analyse. Der blev iværksat ca. 3.400 behandlingsforløb for

stofmisbrug i de danske fængsler og arresthuse i 2012.

Fra 2015 er kommunerne forpligtet til at tilbyde anonym ambulant stofmisbrugsbehandling til personer, der

ikke har andre problemer end stofmisbrug.

Kilde: ”Nationale retningslinjer – for den sociale stofmisbrugsbehandling”, Socialstyrelsen 2016,

”Narkotikasituationen i Danmark 2015”, Sundhedsstyrelsen 2015.

Personer med stofmisbrug, der kommer i behandling, vil i mange tilfælde have en række

psykosociale problemer, der kræver flere forskellige indsatser, og misbruget kan have vidt

forskellig karakter. Misbruget kan have stået på i kort tid eller over en årrække, og det kan

omfatte ét eller flere stoffer, som kan være mere eller mindre svære at komme ud af. De fle-

ste angiver misbrug af et enkelt hovedstof ved behandlingsstart, fx cannabis, amfetamin eller

heroin.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 5

∙

Maj 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Velfærdspolitisk analyse om yngre personer med stofmisbrug i behandling, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitik Analyse

Blandt de 18-39-årige, som påbegyndte stofmisbrugsbehandling i 2010 eller 2011, havde ca.

4.000 personer – svarende til op mod halvdelen af den samlede gruppe – cannabis som ho-

vedstof, jf. figur 2.

Figur 2

Hovedstof for personer, der påbegyndte et behandlingsforløb for stofmisbrug i 2010 eller 2011

Anm.: 18-39-årige. Amfetamin, kokain mv. omfatter centralstimulerende stoffer, herunder amfetamin, ko-

kain og ecstacy. Heroin, illegal metadon mv. omfatter såkaldte opiater, herunder heroin, illegal meta-

don og buprenorphin. Kan ikke angive hovedstof mv. omfatter dels personer, der ikke kan angive

hovedstof ved behandlingsstart, dels personer med mindre udbredte stoffer som hovedstof (benzo-

diazepiner, hallucinogener, opløsningsmidler mv.). Uoplyst omfatter personer, hvor der ikke findes

oplysninger om hovedstof.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

Grupperne i alderen 18-29 år fylder mest, når der ses på personer i stofmisbrugsbehandling

med cannabis som hovedstof. Det samme gælder blandt personer, som har amfetamin, ko-

kain mv. som hovedstof, figur 3a og 3b.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 5

∙

Maj 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Velfærdspolitisk analyse om yngre personer med stofmisbrug i behandling, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 3a

Personer med cannabis som hovedstof

Figur 3b

Personer med amfetamin, kokain mv. som

hovedstof

Figur 3c

Personer med heroin, illegal metadon mv.

som hovedstof

Figur 3d

Personer, der ikke kan angive hovedstof mv.

Anm.: 18-39-årige, der påbegyndte et behandlingsforløb i 2010 eller 2011. Se anmærkning til figur 2.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

For personer, der har heroin, illegal metadon mv. som hovedstof, er billedet det modsatte.

Her fylder grupperne i alderen 30-39-år mest. Det skal blandt andet ses i lyset af, at personer

med heroinmisbrug typisk har påbegyndt deres misbrug for år tilbage, hvor heroin var langt

mere udbredt som rusmiddel end i dag.

For personer, der ikke kan angive hovedstof mv., er billedet meget sammensat. Det afspejler,

at der er tale om en meget sammensat gruppe, hvor der både indgår personer med et ”blan-

Velfærdspolitisk Analyse nr. 5

∙

Maj 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Velfærdspolitisk analyse om yngre personer med stofmisbrug i behandling, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitik Analyse

dingsmisbrug” af hårde stoffer, unge, som har eksperimenteret med flere forskellige stoffer,

og personer, hvor hovedstoffet er et af de mindre udbredte stoffer.

Formål med stofmisbrugsbehandling

Den sociale stofmisbrugsbehandling baserer sig på frivillighed og stofmisbrugerens motivati-

on for behandling. Behandlingen tager udgangspunkt i den enkeltes misbrug og planlægges i

forhold til den enkeltes livsituation, ressourcer og ønsker. Som oftest er formålet med be-

handlingen stoffrihed. I en række tilfælde tager behandlingen dog sigte på at reducere eller

stabilisere misbruget. Det kan fx gælde personer med et mangeårigt misbrug bag sig. Fælles

for alle behandlingsforløb er, at behandlingen sigter mod at afhjælpe og begrænse de fysi-

ske, psykiske og sociale problemer, som misbruget medfører.

Både blandt personer med cannabis som hovedstof og andre personer i stofmisbrugsbe-

handling er det hovedparten, der har stoffrihed som mål. For personer, der ikke har cannabis

som hovedstof, er det imidlertid en noget større del af gruppen, der har et reduceret eller

stabiliseret misbrug som behandlingsmål, jf. figur 4a og 4b.

Figur 4a

Behandlingsformål for personer med canna-

bis som hovedstof

Figur 4b

Behandlingsformål for personer, der ikke har

cannabis som hovedstof

Anm.: 18-39-årige. Uoplyst dækker over manglende indberetninger fra kommunerne. Se anmærkning til fi-

gur 2.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

Det er især blandt personer med heroin, illegal metadon mv. som hovedstof samt personer

uden hovedstof mv., at der er en forholdsvis stor gruppe med reduceret eller stabiliseret mis-

brug som behandlingsmål, jf. figur 5a-5d.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 5

∙

Maj 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Velfærdspolitisk analyse om yngre personer med stofmisbrug i behandling, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 5a

Formål med behandling blandt personer med

cannabis som hovedstof

Figur 5b

Formål med behandling blandt personer med

amfetamin, kokain mv. som hovedstof

Figur 5c

Formål med behandling blandt personer med

heroin, illegal metadon mv. som hovedstof

Figur 5d

Formål med behandling blandt personer, der

ikke kan angive hovedstof mv.

Anm.: Personer, hvor formålet med behandlingen er uoplyst, indgår ikke i opgørelsen. Se anmærkning til

figur 2.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

Desuden er der en svag tendens til, at et behandlingsmål om stabiliseret misbrug er mere

udbredt blandt de lidt ældre personer i behandling.

Behandlingsmålet vil blandt andet afspejle, hvor belastet den enkelte er af sit misbrug, og

hvor svært selve stoffet er at komme ud af. Livssituationen generelt og de ressourcer, den

enkelte har at trække på, fx i form af personlige kompetencer og netværk, vil også have be-

tydning for, hvor realistisk det er for enkelte at komme helt ud af misbruget og blive stoffri.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 5

∙

Maj 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Velfærdspolitisk analyse om yngre personer med stofmisbrug i behandling, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitik Analyse

Uddannelsesaktivitet

Et misbrug vil i mange tilfælde medføre problemer, som udgør en barriere for et godt og aktivt

liv, herunder muligheden for at gennemføre en uddannelse. Blandt personer, der deltager i

stofmisbrugsbehandling, vil en del dog være i gang med en uddannelse, især blandt de helt

unge i gruppen.

Omkring 60 pct. af de 18-24-årige personer i stofmisbrugsbehandling har været indskrevet på

en uddannelse i den periode, hvor de påbegynder behandling, jf. figur 6.

Figur 6

Personer i stofmisbrugsbehandling, som har været indskrevet på en uddannelse i 2010 eller 2011

Anm.: Opgørelsen omfatter personer, som påbegyndte stofmisbrugsbehandling i 2010 eller 2011, og som

var indskrevet på en ordinær uddannelse i 2010 eller 2011.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Personer i stofmisbrugsbehandling indskrevet på en uddannelse er typisk i gang med en

erhvervsuddannelse. Det gælder på tværs af aldersgrupper, jf. figur 7.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 5

∙

Maj 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Velfærdspolitisk analyse om yngre personer med stofmisbrug i behandling, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 7

Type af uddannelse for personer i stofmisbrugsbehandling indskrevet på en uddannelse i 2010 eller

2011

Anm.: Gymnasial uddannelse mv. omfatter gymnasiale uddannelser, grundskole, forberedende uddannelser

og adgangsgivende uddannelsesforløb (gymnasial uddannelse er den dominerede).

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Hvis der ses på alle 18-24-årige elever på erhvervsuddannelserne, er det omkring 1 pct., som

er i behandling for et stofmisbrug. Heraf har langt de fleste cannabis som hovedstof. Nogen-

lunde samme billede tegner sig for 25-29-årige elever på erhvervsuddannelserne, jf. figur 8.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 5

∙

Maj 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Velfærdspolitisk analyse om yngre personer med stofmisbrug i behandling, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitik Analyse

Figur 8

Elever på erhvervsuddannelser i stofmisbrugsbehandling i 2010 og 2011

Anm.: Alderen er opgjort ultimo det seneste år, som personen har været indskrevet på en erhvervsuddan-

nelse i 2010 eller 2011. Opgørelsen omfatter ikke personer, som har været i stofmisbrugsbehandling

i 2010 og 2011, hvor hovedstoffet er uoplyst.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Opgørelsen er ikke et udtryk for hvor mange af eleverne, der bruger stoffer. Det er kun per-

soner, som har været i stofmisbrugsbehandling, der indgår i opgørelsen.

En undersøgelse har vist, at det er i størrelsesordenen 10 pct. af de 16-19-årige elever på

erhvervsuddannelserne, der har et betydeligt forbrug af stoffer, jf. boks 2.

Boks 2

Forbrug af stoffer på erhvervsuddannelserne

Center for rusmiddelforskning foretog i 2014 en undersøgelse blandt 15-25-årige med henblik på at identifi-

cere denne aldersgruppes særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug og trivsel.

Undersøgelsen viste blandt andet, at 11 pct. af 16-19-årige elever på erhvervsuddannelserne havde et for-

brug af hash i mere end 20 dage eller et andet stof i mindst 4 dage den seneste måned. Til sammenligning

havde 1 pct. af de 16-19-årige på de gymnasiale uddannelser et tilsvarende forbrug af stoffer.

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 153 elever på erhvervsuddannelser og 626 elever på gymnasiale

uddannelser.

Kilde: ”UngMap - En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddel-

brug/misbrug og trivsel blandt danske 15-25-årige.”, Center for Rusmiddelforskning 2015.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 5

∙

Maj 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Velfærdspolitisk analyse om yngre personer med stofmisbrug i behandling, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Succesfulde behandlingsforløb

Det er langt fra alle, der færdiggør behandlingen og når deres behandlingsmål om at blive

stoffri eller få reduceret eller stabiliseret misbruget. Og der er tydelige forskelle i sandsynlig-

heden for succes afhængigt af, hvilket stof der misbruges.

Sandsynligheden for at afslutte et behandlingsforløb med succes afhænger af en række fak-

torer. Blandt andet hvor belastet personen er fysisk, psykisk og socialt, og hvor effektivt be-

handlingen får taget hånd om borgerens samlede helbreds- og livssituation.

De kommunale indberetninger viser, at den typiske årsag til, at personer med stofmisbrug

ikke færdiggør deres behandlingsforløb, er, at de udebliver fra behandlingen. Derudover er

der en stor gruppe, som enten flytter kommune eller anmoder om at afbryde deres behand-

ling.

Blandt de personer, der påbegyndte et behandlingsforløb for stofmisbrug i 2010 og 2011,

afsluttede knap 30 pct. deres behandling inden for to år som stoffrie eller med et reduceret/

stabiliseret stofmisbrug, jf. figur 9.

Figur 9

Behandlingsforløb, som fører til stoffrihed eller reduceret/stabiliseret stofmisbrug, opdelt på alder

Anm.: 18-39-årige, som påbegyndte et stofbehandlingsforløb i 2010 eller 2011. Opgørelsen omfatter alle

afsluttede forløb, uanset afslutningsårsag. Afslutningsårsager kan være, at personen er færdigbehand-

let, har flyttet kommune eller har anmodet om at afbryde behandlingen mv. Afslutningsstatus for

forløbet er opgjort efter senest to år. Personer, der afslutter deres forløb senere er i opgørelsen ikke

med som stoffrie eller reduceret/stabiliseret misbrug.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

Der er en svag tendens til, at jo yngre personerne er, desto flere afslutter deres behandlings-

forløb med succes. Det skal primært ses i lyset af, at der er færre i aldersgruppen 18-29 år

med heroin, illegal metadon mv. som hovedstof.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 5

∙

Maj 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Velfærdspolitisk analyse om yngre personer med stofmisbrug i behandling, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitik Analyse

Personer i gruppen med heroin, illegal metadon mv. som hovedstof afslutter i mindre grad

deres behandlingsforløb som stoffrie eller med et reduceret/stabiliseret stofmisbrug, jf. figur

10.

Figur 10

Behandlingsforløb, som fører til stoffrihed eller reduceret/stabiliseret stofmisbrug, opdelt på hoved-

stof

Anm.: Se anmærkning til figur 2 og 9. Opgørelsen omfatter ikke personer, hvis hovedstof er uoplyst.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

Når der ses på personer med misbrug af samme hovedstof, er der ikke en klar tendens til, at

yngre personer med misbrug oftere afslutter deres behandling som stoffrie eller med et redu-

ceret/stabiliseret stofmisbrug, jf. figur 11a-11d.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 5

∙

Maj 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Velfærdspolitisk analyse om yngre personer med stofmisbrug i behandling, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 11a

Status ved afslutning af behandling for per-

soner med cannabis som hovedstof

Figur 11b

Status ved afslutning af behandling for per-

soner med amfetamin, kokain mv. som ho-

vedstof

Figur 11c

Status ved afslutning af behandling for per-

soner med heroin, illegal metadon mv. som

hovedstof

Figur 11d

Status ved afslutning af behandling for per-

soner, der ikke kan angive hovedstof mv.

Anm.: Se anmærkning til figur 9.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

En del af de personer, der afslutter deres behandling som stoffrie, oplever tilbagefald efter

behandlingen. Mange veksler efter behandlingen mellem perioder med stoffrihed og stofmis-

brug, hvorfor deres liv efter endt behandling stadig vil være præget af deres misbrug. Mange

vender derfor også tilbage til behandlingssystemet.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 5

∙

Maj 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Velfærdspolitisk analyse om yngre personer med stofmisbrug i behandling, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitik Analyse

Tiden efter afsluttet stofmisbrugsbehandling

Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. I årene op til stof-

misbrugsbehandlingen er der en klar tendens til, at tilknytningen til arbejdsmarkedet og ud-

dannelsessystemet falder. I årene efter afsluttet behandlingsforløb stiger aktiviteten.

Andelen af personer, som er selvforsørgende eller studerende falder fra knap 50 pct. til godt

25 pct. i løbet af de fire år op til det år, hvor behandlingsforløbet afsluttes, jf. figur 12.

Figur 12

Aktivitet for personer, der afsluttede et behandlingsforløb i 2010 eller 2011

Anm.: 25-39-årige. Opgørelsen omfatter kun personer, som kan genfindes i befolkningsregistret pr. 1. janu-

ar 2006 og 2016. Selvforsørgende omfatter personer, som ikke modtager offentlige indkomstover-

førsler eller er studerende. Studerende omfatter personer, der er i gang med en ordinær uddannelse.

Opgørelsen omfatter det seneste behandlingsforløb for de personer, som har afsluttet mere end ét

behandlingsforløb i 2010 eller 2011. Alderen er opgjort ultimo det seneste år, som personen har af-

sluttet et behandlingsforløb. Beregningerne omfatter alle afsluttede forløb, uanset afslutningsårsag.

Afslutningsårsager kan være, at personen er færdigbehandlet, har flyttet kommune eller har anmodet

om at afbryde behandlingen mv. 18-24-årige er udeladt, da selvforsørgelse ikke kan opgøres for per-

soner under 18 år.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Ikke desto mindre er der nogle, der er i stand til at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet

og uddannelsessystemet, mens misbruget står på og under behandlingsforløbet. Og der er

en tendens til, at andelen af personer, som er selvforsørgende eller studerende, stiger efter

afsluttet behandling. Fire år efter afsluttet behandling er andelen, der er selvforsørgende eller

studerende, steget til omkring 35 pct.

Andelen når dog ikke op på samme niveau som fire år før afsluttet behandling. At langt fra

alle kommer tilbage til et aktivt liv, kan blandt andet afspejle de fysiske og psykiske mén,

stofmisbruget har medført, ligesom mange fortsat vil have et misbrug af stoffer i årene efter

behandling.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 5

∙

Maj 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Velfærdspolitisk analyse om yngre personer med stofmisbrug i behandling, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Det er en generel udfordring for stofmisbrugsbehandlingen, at mange har svært ved at fast-

holde de positive resultater og vender tilbage til et stofmisbrug i årene efter afsluttet behand-

ling.

Personer, som afslutter behandlingen med succes, vender dog i højere grad tilbage til et

aktivt liv med job og uddannelse i årene efter stofmisbrugsbehandlingen end øvrige. Det

gælder særligt for personer, der afslutter behandlingen som stoffrie.

Det er mellem 37 og 47 pct. af de personer, som afslutter behandlingen som stoffrie eller

med reduceret/stabiliseret misbrug, der er selvforsørgende eller studerende fire år efter af-

sluttet behandling. Blandt personer, der ikke havde et succesfuldt behandlingsforløb, er det

ca. 30 pct. jf. figur 13.

Figur 13

Aktivitet for personer, der afsluttede et behandlingsforløb i 2010 eller 2011, efter status ved afslut-

ning

Anm.: 25-39-årige. Afslutningsstatus for forløbet er opgjort efter senest to år. Øvrige omfatter forløb med

afslutningsstatus ”Ikke færdigbehandlet”, ”Tilbagefald”, ”Ukendt” eller ”Uoplyst”, samt forløb, som

blev afsluttet senere end to år efter, de blev påbegyndt. Se anmærkning til figur 12.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Der er samtidig en tendens til, at den yngre del af gruppen i lidt højere grad end den ældre

del af gruppen, vender tilbage til et aktivt liv med job og uddannelse i årene efter behandlin-

gen er afsluttet, jf. figur 14.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 5

∙

Maj 2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Velfærdspolitisk analyse om yngre personer med stofmisbrug i behandling, fra social- og indenrigsministeren

Velfærdspolitik Analyse

Figur 14

Aktivitet for personer, der afsluttede et behandlingsforløb i 2010 eller 2011, efter alder

Anm.: Se anmærkning til figur 12.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Unge, der afslutter behandlingen som stoffrie, vender i højere grad end andre tilbage til et

aktivt liv i årene efter endt behandling. Mange går for eksempel i gang med en uddannelse.

Det gør sig gældende for i størrelsesordenen 60 pct. af de 18-24-årige. Her er der en klar

tendens til, at de, der afslutter deres behandling som stoffrie, oftere påbegynder en uddan-

nelse, jf. figur 15.

Figur 15

Personer, der afsluttede et behandlingsforløb i 2010 eller 2011 og siden har været uddannelsesaktiv

Anm.: Se anmærkning til figur 13. Opgørelsen omfatter det seneste behandlingsforløb for de personer, som

har afsluttet mere end ét behandlingsforløb i perioden.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 5

∙

Maj 2016