SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 282
Offentligt

MAJ 2016

10 MÅL

FOR SOCIAL

MOBILITET

FORDI ALLE KAN

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

INDHOLD

10 mål for social mobilitet

Overblik – 10 mål for social mobilitet

Mål, der forandrer

Udvikling viser vejen

Mål 1–5: Flere skal være en del af

arbejdsfællesskabet

Mål 6–10: Færre skal være socialt udsatte

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

10 mål for social

mobilitet

Flere skal være

en del af arbejds

fællesskabet, og

færre skal være

socialt udsatte.

Alle skal have

mulighed for

at leve et

selvstændigt liv.

De sociale mål skal sætte retning

for og skabe større fremdrift i so-

cialpolitikken: Flere skal være en

del af arbejdsfællesskabet, og fær-

re skal være socialt udsatte. Alle

skal have mulighed for at leve et

selvstændigt liv.

Lige muligheder handler ikke om, at

alle skal være ens. Lige muligheder

forudsætter en indsats, der tager

afsæt i den enkeltes særlige værdi,

særlige behov og særlige kompe-

tencer. Kun ved at se hinanden som

individer, kan vi sikre, at alle får lige

muligheder.

Målene skal bane vejen for, at vi i

højere grad gør det, der virker for

den enkelte. Det er afgørende, at de

indsatser, der er virksomme og har

en dokumenteret effekt, bliver ud-

bredt, så flere får en indsats, der

gør en forskel.

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 4

sker med handicap og flere udsatte

voksne får mulighed for at bruge de-

res ressourcer på en arbejdsplads.

Det vil gøre en stor forskel for den

enkelte og for samfundet.

Indsatserne skal understøtte de

mennesker, som hver dag, på trods

af et handicap, psykiske vanskelig-

heder eller sociale problemer, tager

ansvar for at uddanne sig eller være

en del af arbejdsmarkedet.

Regeringen vil udbrede indsatser,

så flere får mulighed for at deltage

i fællesskabet. Ingen må opgives på

forhånd og parkeres på passiv for-

sørgelse.

Færre skal være socialt udsatte

For nogle mennesker bliver de so-

ciale problemer så store, at de ikke

kan løse dem på egen hånd, og så

skal der være hjælp at hente.

Med afsæt i den enkeltes personlige

ansvar skal socialpolitikken forebyg-

ge og afhjælpe sociale problemer, og

den skal tilgodese behov hos menne-

sker, der har brug for støtte.

Vores udgangspunkt er, at alle ud-

satte mennesker har potentiale til at

udvikle sig og mestre eget liv. Fore-

byggelsen af sociale problemer skal

være bedre, så færre bliver socialt

udsatte. Og mennesker, der er fan-

get i svære sociale vanskeligheder

som hjemløshed eller misbrug, skal

have en støtte og hjælp, der virker.

For nogle mennesker vil det bane

vejen for uddannelse og job. For

andre er det selv med den bedste

hjælp og støtte ikke muligt at blive

selvforsørgende. Men alle kan bli-

ve en del af andre fællesskaber og

få større livskvalitet som følge af en

effektiv socialpolitik.

Social indsats, der virker

De sociale mål sætter retningen for

udviklingen af den sociale indsats.

Den sociale indsats skal gøre en

reel forskel for børn, unge og voks-

ne. Det gør den bedst, hvis indsat-

serne bygger på faktuel viden om,

hvad der virker. Viden om virksom-

me metoder kan findes i kommu-

ner, regioner og organisationer, som

har en særlig lovende praksis, eller

komme fra udlandet og forsknings-

verdenen. Arbejdet med de sociale

mål kan blandt andet belyse, hvil-

ke kommuner, der har særligt gode

løsninger, som kan blive udviklet

og udbredt til andre kommuner. Og

med de sociale mål som baggrund

vil gode resultater i de sociale orga-

nisationers arbejde kunne stå tyde-

ligt frem.

Regeringen vil måles på, om vi får

flyttet de sten, der måtte ligge i ve-

jen for kommuner, regioner og or-

ganisationer, når det handler om at

udbrede de virksomme metoder. Og

regeringen vil måles på, om viden og

indsatser stilles til rådighed, så alle

aktører er klædt på til opgaven.

Flere skal være en del af

arbejdsfællesskabet

Regeringens socialpolitik hviler på, at

den enkelte skal hjælpes til at være

en del af arbejdsfællesskabet, hvis

det er muligt. Alle skal have chancen

for at forsørge sig selv og leve et selv-

stændigt liv med uddannelse og job.

Vores udgangspunkt er, at alle øn-

sker at være selvhjulpne, og at flere

kan være en del af arbejdsfællesska-

bet med den rette støtte og hjælp.

Danmarks vigtigste ressource er det

råstof, som mennesker er gjort af.

Målene skal understøtte, at dette

råstof udvikles bedst muligt. Rege-

ringen vil derfor arbejde for, at ud-

satte børn og unge med en god ud-

dannelse får det bedste fundament

for et godt voksenliv.

Og indsatserne på socialområdet

skal tilrettelægges, så flere menne-

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 5

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

Overblik

10 mål for social mobilitet

Mål 1–5

Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet

Mål 6– 10

Færre skal være socialt udsatte

Færre udsatte unge skal

begå kriminalitet

Færre skal være hjemløse

1+2=3

Udsatte børn og unges

faglige niveau i folkesko-

len skal forbedres

Flere udsatte unge skal

gennemføre en ungdoms-

uddannelse

Større effekt af stofmis-

brugsbehandlingen

Flere personer med

handicap skal i uddannelse

og beskæftigelse

Flere personer med psykiske

vanskeligheder eller sociale

problemer skal i uddannelse

og beskæftigelse

Flere personer udsat for vold

i nære relationer skal i uddan-

nelse og beskæftigelse

Større effekt af

alkoholbehandlingen

10.

Flere uden for arbejds-

fællesskabet skal deltage

i den frivillige indsats

10 NYE SOCIALE MÅL / 6

10 NYE SOCIALE MÅL / 7

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

Mål, der forandrer

personer med handicap. Der er også

helt nye og konkrete mål for alkohol-

behandling og deltagelse i den frivil-

lige indsats. De nye sociale mål ret-

ter sig dermed mod en meget stor

gruppe mennesker: 143.000 perso-

ner og her er målet for frivillighed

ikke regnet med. Til sammenligning

favnede den tidligere regerings so-

ciale 2020-mål ca. 55.000 personer,

jf. figur 1. Det betyder, at de sociale

mål sætter fokus på, hvad der virker

på størstedelen af socialområdet.

Målbare

De sociale mål kan kun bruges til at

følge udviklingen i den sociale ind-

sats, hvis der er data at måle på.

Målene er derfor udpeget på områ-

der, hvor pålidelige data enten al-

lerede findes eller let kan tilveje-

bringes.

Det betyder, at ellers relevante mål

om fx bedre livskvalitet og trivsel

ikke er en del af de sociale mål, li-

gesom der ikke er specifikke mål

for forebyggelse, selvom den fore-

byggende indsats naturligvis er

helt central i socialpolitikken. Det

er vanskeligt at opstille særskilte

målbare mål for den forebyggen-

de indsats, men en virksom fore-

byggende indsats vil bidrage til at

For regeringen er det afgørende,

at de sociale mål giver mening for

dem, der skal arbejde med måle-

ne i praksis. De skal være relevante,

brede og målbare.

Målene er en overordnet ramme for

at skabe udvikling, men målene vil

aldrig kunne indfange hele billedet.

Relevante

De sociale mål skal være relevante for

de mennesker, som socialpolitikken

skal støtte og hjælpe. De skal være

relevante og ambitiøse i forhold til,

hvad det enkelte menneske kan opnå.

Derfor har regeringen lyttet til, hvad

faglige og frivillige organisationer på

området mener, er relevante mål.

Mål og indsats hænger nøje sam-

men. Den sociale indsats skal kun-

ne påvirke udviklingen, og udviklin-

gen skal bruges til at vurdere, om

den sociale indsats er på rette spor,

og om der er områder, hvor der er

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 8

behov for en mere virksom indsats.

Med andre ord skal målene være

styringsrelevante.

Det er primært kommunerne, der

står for den sociale indsats i prak-

sis. Målene skal derfor være rele-

vante for alle kommuner og give

mening i forhold til kommuner-

nes konkrete situation. Derfor har

regeringen ikke fastsat absolut-

te mål for, hvilket niveau kommu-

nerne skal nå, men alle kommuner

skal sikre fremdrift ved løbende at

udvikle deres sociale indsats. Hver

kommune skal lokalt vurdere, hvil-

ket niveau kommunen skal nå for at

bidrage til udviklingen.

Brede

Den sociale indsats favner bredt, og

det skal de sociale mål afspejle. Der-

for har regeringen også sat nye mål

for beskæftigelse og uddannelse for

personer med psykiske vanskelig-

heder eller sociale problemer og for

FIGUR 1.

Antal personer omfattet af de sociale mål

143.000

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

Den tidligere

regerings 2020-mål

Regeringens

sociale mål

Personer med

handicap

Udsatte børn og unge,

personer i behandling

for stofmisbrug,

hjemløse og

personer udsat for

vold i nære relationer

Personer med psykiske

vanskeligheder eller

sociale problemer

Personer i

alkoholbehandling

Anm.:

Målgruppen for de sociale mål er defineret ud fra hvilke typer indsatser, personen har modtaget.

Se “Afgrænsning af sociale mål – Baggrundsnotat” på sim.dk for beskrivelse af datagrundlaget.

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 9

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

nå flere af de sociale mål. Det gæl-

der fx målet for antallet af hjemlø-

se og målet for antallet af udsatte

unge med en fældende strafferetlig

afgørelse.

Kriteriet om, at et mål rent faktisk

skal kunne måles, betyder også, at

der er mennesker, der er en del af

socialpolitikken, som det ikke har

været muligt at opstille mål for.

At der ikke er mål betyder ikke, at

mennesker i prostitution, personer

med senfølger af seksuelle over-

greb og andre er mindre vigtige end

andre. Men det har ikke været mu-

ligt at etablere et pålideligt data-

grundlag.

Regeringen arbejder derfor fortlø-

bende på at fremskaffe bedre data,

så udviklingen for de grupper, der

ikke er omfattet af målene, med ti-

den kan følges.

Udvikling

viser vejen

FIGUR 2.

Kriterierne for de nye mål for social mobilitet

10 mål

for social

mobilitet

Relevante

For de mennesker,

som socialpolitikken

skal hjælpe

For kommuner og

andre aktører, der

står for indsatsen

Brede

Nye mål for:

Personer med psykiske

vanskeligheder eller

sociale problemer

Personer med handicap

Alkoholbehandling

Deltagelse i den frivillige

indsats

Målbare

Målene er udpeget

på områder, hvor

pålidelige data allerede

eksisterer eller let kan

etableres

Områder, hvor det

ikke er muligt at opstil-

le målbare kriterier,

er selvfølgelig fortsat

centrale i social-

politikken

Fremdrift på de sociale mål kræ-

ver samarbejde og fælles løsninger

på tværs af sektorer og myndighe-

der. Viborg er et eksempel på en

kommune, der har haft succes med

at opspore børn og unge i en udsat

position tidligt gennem tværfagligt

samarbejde og en koordineret til-

gang på børneområdet. Og i Herning

Kommune har man efter svensk for-

billede omlagt kommunens indsats

over for udsatte børn og unge og til-

rettelagt arbejdet på en måde, som

sikrer en tidlig, tværfaglig og mere

koordineret indsats.

En bedre livssituation for udsatte og

mennesker med handicap er ikke kun

et ærinde for socialpolitikken, men

også for uddannelses-, beskæftigel-

ses- og sundhedspolitikken.

Indsatser

Social fremdrift kræver et stærkt

samarbejde mellem stat, regioner og

kommuner. Kommunerne har det pri-

mære ansvar for den sociale indsats,

men det er statens rolle at skabe de

bedst mulige rammer for indsatsen.

Frivillige organisationer på det so-

ciale område har vigtig viden om

målgrupper og indsatserne på om-

rådet. Regeringen har derfor ind-

draget organisationerne i arbejdet

med at revidere de sociale mål.

En fælles indsats fra alle aktører

kan skabe den største positive for-

andring. Donationen på 750 mio. kr.

fra Den A.P. Møllerske Støttefond er

et af flere flotte eksempler på, hvor-

dan fonde kan bane vejen for udvik-

ling af socialområdet i samarbejde

med frivillige organisationer og of-

fentlige myndigheder.

Derfor vil regeringen også inddrage

de frivillige organisationer mv. i ar-

bejdet med at følge op på de sociale

mål og med at udvikle og forbedre

den sociale indsats.

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 11

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 10

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

De sociale mål vil også være det

centrale grundlag for vores priorite-

ringer af fx satspuljemidler til at ud-

brede virksomme metoder.

Regeringen har allerede sammen

med satspuljekredsen afsat mid-

ler til at udbrede virksomme ind-

satser for udsatte børn, unge med

misbrug og hjemløse. Regeringen

vil blandt andet med et udgående

rådgivningsteam understøtte kom-

munerne i at omlægge deres ind-

sats for udsatte børn og unge til en

tidligere, forebyggende og mere ef-

fektiv indsats.

Et korps af pædagogiske praksis-

konsulenter skal hjælpe kommuner-

ne med at bryde den negative so-

ciale arv ved brug af metoder med

dokumenteret effekt og pædagogi-

ske redskaber. Og behandlingsmo-

deller til unge med misbrug, som

har vist sig virksomme blandt an-

det i Københavns Kommune, udbre-

des til andre kommuner og anbring-

elsessteder. For udsatte voksne

udvides det eksisterende hjemløse-

rejsehold, så det understøtter im-

plementeringen af virksomme meto-

der i kommuner og på forsorgshjem.

Opfølgning

Social fremdrift forudsætter et ved-

varende fokus på målsætningen. De

sociale mål sætter retningen for so-

cialpolitikken, og med opfølgnin-

gen på de sociale mål vil regerin-

gen sikre, at socialpolitikken holder

kursen. Status på de sociale mål vil

indgå i den årlige socialpolitiske re-

degørelse, som bliver lanceret før-

ste gang i juni i år.

Socialpolitikken skal være baseret

på viden om, hvad der virker for bor-

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 12

gerne, og viden om borgernes be-

hov. Social- og Indenrigsministeriet

vil derfor løbende lave analyser af

målgrupperne for de sociale mål for

at identificere de områder, hvor der

måtte være behov for en særlig ind-

sats. Analyserne vil blandt andet gå

i dybden i forhold til udviklingen for

delmålgrupper for de sociale mål fx

hjemløse på forsorgshjem og her-

berg, unge med psykiske vanskelig-

heder, eller personer med forskelli-

ge typer handicap.

Regeringen ønsker at indgå i en dia-

log med KL om, hvordan der bedst

kan følges op på de enkelte kommu-

ners niveau og fremdrift på de so-

ciale mål.

10 MÅL

FOR SOCIAL

MOBILITET

Mål 1–5:

Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet

Mål 6–10:

Færre skal være socialt udsatte

De sociale mål

sætter retningen

for socialpolitik

ken, og med

opfølgningen på

de sociale mål vil

regeringen sikre

sig, at social

politikken holder

kursen.

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 13

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

Udsatte børn og unges

faglige niveau i folke

skolen skal forbedres

Mål:

Udsatte børn og unges

faglige niveau i læsning

og matematik i folkeskolen

skal forbedres

1+2=3

Udfordring:

Udsatte børn og unges

faglige niveau i dansk og

matematik er for lavt

Et solidt fagligt niveau i folkeskolen

er det bedste grundlag for børn og

unges mulighed for at uddanne sig

og for at komme i beskæftigelse og

dermed få et solidt fundament for et

godt voksenliv. Udsatte børn og unge

klarer sig markant dårligere end

jævnaldrende i de nationale test i fol-

keskolen. Derfor skal denne gruppe

klare sig fagligt bedre i folkeskolen.

Regeringen vil med målet sætte fo-

kus på behovet for en tidlig og mere

virksom indsats for at forbedre ud-

satte børn og unges faglige niveau i

folkeskolen. Det kræver en målret-

tet indsats i dagtilbud, skoler og so-

cialforvaltningen i kommunerne og

en tværgående indsats i social- og

undervisningspolitikken. Målet om-

fatter alle børn og unge, som har

modtaget en forebyggende foran-

staltning eller har været anbragt.

Foranstaltninger til børn og unge

kan fx sættes i værk på baggrund af

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 14

barnets eller den unges adfærd, ud-

vikling eller mistrivsel som følge af

misbrug, vold i hjemmet eller andre

sociale problemer.

Der skal sættes tidligt ind for at

fremme trivsel og læring hos udsat-

te børn.

Udsatte

børn og unge

Noget af det, der virker:

Øvrige

børn og unge

Vi ved, at det virker at sætte tid-

ligt ind for udsatte børn og unge.

Børns sociale kompetencer og

deres evne til læring og selvre-

gulering kan styrkes ved en mål-

rettet indsats, der opbygger

forældrenes kompetencer og op-

kvalificerer personalet i børneha-

ve, indskoling og skole.

Holstebro er én af de kommuner,

som har succes med at styrke

personalets kompetencer til at

håndtere børns negative adfærd

og ændre udadreagerende børns

adfærd positivt med tilgangen fra

programmet ”De Utrolige År Bør-

nehave og Skole”.

100

Børn og unge, som har modtaget en social foranstaltning, havde

i 2014 en gennemsnitscore i tests i dansk og matematik på 41.

For øvrige børn og unge var gennemsnitscoren 57.

Anm.:

Data for 2014. Gennemsnitsscore i de nationale test (normbaseret testresultat

fra 0–100). Udsatte børn og unge er afgrænset til unge, der på et tidspunkt har

modtaget en personrettet forebyggende foranstaltning eller været anbragt.

Kilde:

Styrelsen for IT og Læring og egne beregninger på baggrund af Danmarks

Statistiks registerdata.

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 15

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

Flere udsatte unge

skal gennemføre en

ungdomsuddannelse

Mål:

Flere 18-21-årige, der har

modtaget en social foran-

staltning inden for de sene-

ste fem år, skal være i gang

med eller have gennemført

en ungdomsuddannelse

Udfordring:

For mange udsatte unge

falder fra eller går ikke i gang

med en ungdomsuddannelse

Uddannelse er det bedste funda-

ment at bygge voksenlivet på. Men

udsatte unge har ofte ikke de sam-

me muligheder som andre unge for

at skabe dette fundament.

Regeringen har derfor som mål, at

flere udsatte unge skal være i gang

med eller have gennemført en ung-

domsuddannelse.

Vi skal understøtte, at udsatte unge

klarer sig bedre i uddannelsessy-

stemet og på arbejdsmarkedet end

deres forældre, som er kendeteg-

net ved et forholdsvist lavt uddan-

nelsesniveau, og ved at mange er på

passiv forsørgelse.

Uddannelsesinstitutionerne er des-

uden en god ramme for, at udsatte

unge kan opbygge netværk og fæl-

lesskaber.

Mange udsatte unge begynder på en

ungdomsuddannelse, men de fal-

10 NYE SOCIALE MÅL / 16

der i langt højere grad fra undervejs

end andre unge. Flere udsatte unge

skal benytte sig af muligheden for at

gennemføre en ungdomsuddannel-

se. Det skal social-, uddannelses-

og beskæftigelsespolitikken støt-

te op om. Indsatsen for den enkelte

unge skal være helhedsorienteret

og gå på tværs af sektorer.

Allerede i dag ydes der en række

indsatser for at sikre, at flere udsat-

te unge tager en ungdomsuddannel-

se. Men selv udsatte unge, som har

klaret sig godt i folkeskolen, gen-

nemfører i betydeligt mindre grad

en ungdomsuddannelse end øvrige

unge. Og mange udsatte unge har

et dårligt fagligt afsæt med fra fol-

keskolen, som gør det svært at gen-

nemføre en ungdomsuddannelse. I

andre tilfælde har udsatte unge bå-

ret sociale problemer med sig ind i

voksenlivet, fx misbrug og kriminali-

tet, hvilket også kan spænde ben for

uddannelse.

100 %

84 %

48 %

Noget af det, der virker:

●

Aldrig påbegyndt

en ungdomsuddannelse

●

Påbegyndt men ikke

i gang med en ungdoms-

uddannelse

● I gang med eller har

gennemført en ungdoms-

uddannelse

Udsatte

børn og unge

Øvrige

børn og unge

I 2014 var 48 pct. af de 18-21-årige unge, som har modtaget en

social foranstaltning inden for de seneste fem år, i gang med

eller havde gennemført en ungdomsuddannelse. Det tilsvarende

tal for øvrige 18-21-årige var 84 pct.

Anm.:

18-21-årige. Data for 2014. Udsatte unge er afgrænset til unge, der har

modtaget en personrettet forebyggende foranstaltning eller været anbragt inden

for de seneste fem år.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Mange udsatte unge har behov for

støtte i overgangen til voksentil-

værelsen, så de kan gennemføre

en ungdomsuddannelse. Støtten

skal ofte komme fra flere forvalt-

ninger og offentlige aktører som

grundskolen, anbringelsesstedet,

uddannelsesinstitutioner og kom-

munale sagsbehandlere på unge-

og voksenområdet. Støtten kan

også komme fra frivillige organi-

sationer og mentorer. Det forud-

sætter koordinering på tværs af

forvaltninger og aktører. Vi ved,

at systematiske tilgange til ud-

satte unge kan sikre, at kommu-

nen lykkes med koordineringen og

den helhedsorienterede tilgang.

Metoden ”Vejen til uddannelse og

beskæftigelse” understøtter en

systematisk koordinering af ind-

satsen for anbragte unge.

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 17

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

Flere personer

med handicap skal

i uddannelse og

beskæftigelse

Mål:

Flere personer, som får en

social indsats som følge af

nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, skal i uddan-

nelse og beskæftigelse

Udfordring:

For få personer med

handicap er i beskæftigelse

og uddannelse

At tage en kompetencegivende ud-

dannelse og have et arbejde giver

bedre livskvalitet for alle. Det gæl-

der også personer med handicap,

som skal have mulighed for at tage

en uddannelse og være en del af ar-

bejdsmarkedet, hvis det er en reali-

stisk mulighed.

Mange personer med handicap er

allerede en del af arbejdsfælles-

skabet, og endnu flere skal have

muligheden. Særligt for personer

med svære handicap er udviklingen

gået i stå.

En persons mulighed for at deltage

på arbejdsmarkedet afhænger selv-

følgelig af graden af handicap, men

den hjælp, den enkelte modtager,

skal bidrage til, at alle kan realisere

deres potentiale. Det kan ske ved, at

den enkelte inddrages bedre i tilret-

telæggelsen af indsatsen, og at koor-

dinering mellem fagfolk og myndig-

heder bliver bedre. Det gælder også i

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 18

forhold til at tage en uddannelse, da

der som for resten af befolkningen er

en klar sammenhæng mellem det at

gennemføre en kompetencegiven-

de uddannelse og beskæftigelse for

personer med handicap.

Målet omfatter de ca. 43.000 per-

soner, som får en social indsats som

følge af en nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne. En tæt opfølg-

ning forudsætter bedre data, og

Social- og Indenrigsministeriet ar-

bejder derfor målrettet på at for-

bedre datagrundlaget, så personer,

som modtager handicapkompense-

rende indsatser efter serviceloven,

løbende kan følges.

9 %

I beskæftigelse

eller uddannelse

Personer med

handicap

Noget af det, der virker:

Vi ved, at vi med en såkaldt job-

først indsats kan støtte menne-

sker med blandt andet nedsat

fysisk og/eller psykisk funktions-

evne i at opnå og opretholde løn-

net arbejde på det ordinære ar-

bejdsmarked.

Gennem en tæt og kontinuerlig

støtte af både den enkelte med

handicap, medarbejdere og ar-

bejdsgiver før og under beskæf-

tigelse (SE – Supported Employ-

ment), er det dokumenteret, at

personer med handicap (kommu-

nikationshandicap, kognitive han-

dicap og fysiske handicap) kan få

og opretholde ordinær beskæf-

tigelse.

I 2014 var 9 pct. af personerne, som fik en social indsats som følge

af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, i beskæftigelse eller

uddannelse fordelt på 6 pct. i beskæftigelse og 3 pct. i uddannelse.

73 pct. modtog førtidspension.

Anm.:

18–59-årige. Data for 2014. Baseret på de 32 kommuner, som datagrundlaget

omfatter. Beskæftigelse omfatter ordinær beskæftigelse og personer i fleksjob.

Personer med handicap er afgrænset til personer, som modtager en social indsats

som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter serviceloven.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 19

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

Flere personer med

psykiske vanskeligheder

eller sociale problemer

skal i uddannelse og

beskæftigelse

Mål:

Flere personer, som modta-

ger en indsats for sociale

problemer eller psykiske

vanskeligheder efter service-

loven, skal i uddannelse og

beskæftigelse

Udfordring:

For få personer med psykiske

vanskeligheder eller sociale

problemer er i beskæftigelse

og uddannelse

Psykiske vanskeligheder og socia-

le problemer kan gøre det rigtigt

svært at komme i gang med eller

holde fast i arbejde eller uddannel-

se. Det kan medføre en lav livskva-

litet og større risiko for marginali-

sering.

Målet omfatter de ca. 32.000 per-

soner, som modtager en indsats

for sociale problemer eller psykiske

vanskeligheder efter serviceloven,

hvoraf kun 7 pct. er i beskæftigelse

eller uddannelse.

Vi ved, at uddannelse og beskæfti-

gelse kan være med til at skabe en

positiv forandring for mennesker

med psykiske vanskeligheder el-

ler sociale problemer i form af øget

trivsel. Samtidig kan det være med

til at forebygge, at den enkeltes livs-

situation forværres.

Der er derfor behov for at arbejde

mere målrettet hen mod, at flere får

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 20

mulighed for at blive en del af fæl-

lesskabet på en arbejdsplads.

I mange kommuner er der allerede i

dag sket en bevægelse fra at se so-

ciale indsatser som omsorg alene til

at have mere fokus på at hjælpe den

enkelte med at komme sig (recovery).

Der er også i stigende grad fokus på,

at mennesker med psykiske van-

skeligheder kan komme sig helt el-

ler delvist. Det samme gælder men-

nesker med sociale problemer. Her

kan muligheden for at genoptage og

fastholde tilknytningen til uddan-

nelse og job være afgørende.

Med den rette hjælp og støtte er

det muligt at få mennesker med fx

psykiske lidelser tilbage til arbejds-

fællesskabet, og derigennem får de

også mulighed for at mestre og tage

ansvar for eget liv.

7 %

I beskæftigelse

eller uddannelse

Noget af det, der virker:

Vi ved, at stærke sociale netværk med-

fører en bedre chance for at komme

sig over psykiske vanskeligheder. Den

enkeltes professionelle og private net-

værk kan bruges som en ressource i et

behandlingsforløb, som det er tilfældet

med metoden ”Åben Dialog”.

Med en håndholdt, individuel jobind-

sats (IPS), der som et centralt element

sikrer, at den enkelte fra indsatsens

start er i beskæftigelse, kan personer

med psykiske vanskeligheder integre-

res på det ordinære arbejdsmarked

frem for i beskyttet beskæftigelse. Ud-

gangspunktet er, at mennesker med en

svær psykisk lidelse kan få arbejde på

det ordinære arbejdsmarked. Uden-

landske erfaringer peger på, at perso-

ner med en psykisk lidelse har større

sandsynlighed for at komme i job eller

uddannelse med denne tilgang.

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 21

Personer med psykiske

vanskeligheder eller sociale problemer

I 2014 var 7 pct. af personerne med psykiske vanskeligheder eller

sociale problemer i beskæftigelse eller uddannelse, og 57 pct.

modtog førtidspension.

Anm.:

18–59-årige. Data for 2014. Baseret på de 32 kommuner, som datagrundla-

get omfatter. Beskæftigelse omfatter ordinær beskæftigelse og personer i fleks-

job. Personer med psykiske vanskeligheder og sociale problemer er afgrænset til

personer, som modtager en indsats for sociale problemer eller psykiske vanske-

ligheder efter serviceloven.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

Flere personer udsat for

vold i nære relationer

skal i uddannelse og

beskæftigelse

Mål:

Flere personer udsat

for vold i nære relationer

skal i uddannelse og

beskæftigelse

Udfordring:

Behov for bedre data om

personer udsat for vold i

nære relationer

Det er helt uacceptabelt, at men-

nesker udsættes for vold eller trus-

ler om vold af deres allernærmeste.

Desværre skønnes det, at ca. 33.000

kvinder og ca. 13.000 mænd årligt

udsættes for fysisk partnervold.

Vold i nære relationer kan ikke ale-

ne have store helbredsmæssige kon-

sekvenser. Et liv med vold kan også

medføre psykiske problemer og so-

cial isolation. I kølvandet kommer

ofte også økonomiske problemer og

svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

Har man været udsat for vold i nære

relationer, er det at være en del af

arbejdsfællesskabet og muligheden

for selvforsørgelse et vigtigt led i

at skabe en selvstændig tilværelse

uden vold. Derfor er der behov for,

at mennesker, der er udsat for vold,

modtager en indsats, der både ta-

ger hånd om volden og hjælper dem

til at opnå og fastholde tilknytning

til arbejdsmarkedet.

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 22

Og når kommunerne og andre aktø-

rer rådgiver kvinder og mænd, der

er udsat for vold, er der behov for at

rådgivningen tilpasses den enkeltes

behov – også i forhold til uddannel-

se og beskæftigelse.

Landets kvindekrisecentre skal til-

byde et sikkert ophold, omsorg og

støtte, men der er samtidig behov

for, at der i samarbejde med kom-

munerne og andre aktører på områ-

det er fokus på den beskæftigelses-

rettede indsats som en del af den

samlede indsats til kvinderne.

Noget af det, der virker:

Området er generelt præget af få under-

søgelser og begrænset viden om hvilke

metoder, der virker for personer, som er

udsat for vold i nære relationer.

Socialstyrelsen afprøver sammen med

fire kommuner en metode til at støt-

te kvinder, der har været på krisecenter,

til et liv uden partnervold (CTI). Med en

struktureret og helhedsorienteret indsats

får kvinderne hjælp til at etablere et liv

med mindre vold, en tryg boligsituation

og tilknytning til arbejdsmarked eller ud-

dannelse. Projektet løber frem til 2018.

Mødrehjælpens rådgivnings- og be-

handlingstilbud til kvinder med børn,

”Ud af voldens skygge”, har desuden

vist gode resultater i forhold til at re-

ducere følgevirkninger af vold og styrke

kvindernes mulighed for at tage styring

i deres eget liv.

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 23

Der findes i dag meget få registerbaserede oplysninger om

personer, der er eller har været udsat for vold i nære relationer.

Social- og Indenrigsministeriet arbejder målrettet på at sikre, at

der bedre kan følges op på de langsigtede resultater af indsatser

for personer, som har været udsat for vold i nære relationer. Ind-

hentningen og behandlingen af oplysninger skal ske på en måde,

som ikke begrænser mulighederne for at søge hjælp for de perso-

ner, som er udsat for vold i nære relationer.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

Færre udsatte

unge skal begå

kriminalitet

Mål:

Færre 15-17-årige

udsatte unge skal

modtage en fældende

strafferetlig afgørelse

Udfordring:

For mange udsatte

unge begår kriminalitet

Unges kriminalitet er til skade for

samfundet som helhed og de ska-

deslidte i særdeleshed. Unges kri-

minalitet er også til skade for den

unges muligheder for et selvstæn-

digt liv med uddannelse og arbejde.

Kriminaliteten blandt 15–17-årige har

igennem en række år været falden-

de. Men udsatte unge begår fortsat

i væsentligt højere grad kriminalitet

end ikke-udsatte unge. Der er der-

for behov for et særligt fokus på ud-

satte unges kriminalitet. Målet om,

at færre udsatte unge skal modtage

en fældende strafferetlig afgørelse,

skal blandt andet fastholde fokus

på tidlig forebyggelse af kriminalitet

blandt udsatte unge.

En reduktion af kriminaliteten kræ-

ver en indsats på tværs af myndig-

heder og kommunale forvaltninger.

Der findes en række virksomme ind-

satser til at forebygge og reducere

kriminalitet blandt udsatte unge.

Fælles for disse er, at de sætter tid-

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 24

ligt ind, og at de bygger på et sam-

arbejde mellem forskellige fagper-

soner. Som eksempel kan nævnes,

at en tidlig indsats, som mindsker

fravær i skolen og misbrug, reduce-

rer risikoen for, at unge begår krimi-

nalitet. De øvrige indsatser for ud-

satte børn og unge bidrager dermed

til at forebygge kriminalitet blandt

udsatte unge.

Mange af indsatserne har famili-

en og netværket omkring den unge

som omdrejningspunkt. Svage for-

ældreevner, fysisk og psykisk vold

og mange konflikter i hjemmet øger

risikoen for, at unge får en kriminel

adfærd.

9 %

Udsatte

15–17-årige

Noget af det, der virker:

2 %

Øvrige

15–17-årige

Udsatte unge begår i højere grad

end andre unge kriminalitet gen-

tagne gange. Med et struktureret

screeningsredskab (YLS–CMI) kan den

unges risici for fremtidig kriminel ad-

færd vurderes på baggrund af udred-

ning af faktorer relateret til misbrug,

familieforhold, uddannelse, adfærd

mv., så den mest velegnede indsats

kan blive identificeret.

Vi ved, at metoder, som inddrager fa-

milien og den unges netværk i behand-

lingen, kan få unge ud af kriminalitet.

Unge med svære adfærds- og følelses-

mæssige problemer kan blive midlerti-

digt anbragt i en træningsfamilie, mens

der arbejdes med både den unge og

den biologiske familie (TFCO). Med be-

handlingen styrkes den unges socia-

le færdigheder og et positivt samspil i

familien.

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 25

I 2014 modtog 9 pct. af de 15-17-årige udsatte unge en fældende

strafferetlig afgørelse. Til sammenligning var det tilfældet for

2 pct. af de øvrige 15-17-årige.

Anm.:

Data for 2014. Udsatte unge omfatter unge, der på et tidspunkt i deres liv har

modtaget en personrettet forebyggende foranstaltning eller har været anbragt.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

Færre skal være

hjemløse

Mål:

Færre skal

være hjemløse

Udfordring:

Stigning i antallet af

hjemløse siden 2009

Antallet af hjemløse i Danmark er

steget siden 2009. Stigningen er

størst for unge i alderen 18–24 år,

hvor der er 85 pct. flere hjemløse i

2015 sammenlignet med 2009.

Hjemløshed er ofte en stor barrie-

re for den enkeltes mulighed for at

kunne deltage i arbejdsfællesskaber

og sociale fællesskaber.

Hjemløshed handler om mere end at

mangle en bolig. Langt hovedparten

af de mennesker, der lever i hjemløs-

hed, har andre sociale problemer.

Problemer, der har betydet, at per-

sonen har mistet sin bolig, og som

også gør det vanskeligt at få og fast-

holde en ny bolig. Hjemløshedssitu-

ationen kan samtidigt gøre det van-

skeligt at få hjælp til at håndtere fx

en psykisk lidelse eller et misbrug.

Cirka 80 pct. af alle hjemløse lider

af en psykisk lidelse, har et misbrug

eller begge dele, og hjemløshed fal-

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 26

der ofte sammen med en lang ræk-

ke andre sociale problemstillinger

som dårlig økonomi, manglende so-

cialt netværk og ringe tilknytning

til arbejdsmarkedet. Indsatsen for

at mindske hjemløshed skal derfor

være helhedsorienteret.

Der findes mange typer af hjemløse,

men fællesnævneren er, at en bolig

er første skridt til at få det bedre.

For man har brug for en tryg base for

at få overskud til at takle de mange

andre problemer, som ofte er til ste-

de i den hjemløse persons liv. ‘Hjem

til alle alliancen’ – et nyetableret

samarbejde mellem private fonde,

fagfolk, velgørende organisationer,

kommuner og staten om at forebyg-

ge og reducere hjemløshed blandt

unge – er et godt eksempel på en

bred indsats på tværs af offentlige

myndigheder og civilsamfundet om

at løse et socialt problem.

6.138

Noget af det, der virker:

Vi ved, at mennesker kan hjælpes ud af

hjemløshed ved først og fremmest at få

en permanent bolig i almindeligt bolig-

byggeri (Housing-first). Når boligen er

på plads, får den enkelte hjælp til fx at

komme ud af misbrug, håndtere psy-

kisk sygdom, skabe et socialt netværk

og komme i uddannelse eller beskæf-

tigelse med bostøttemetoderne (ACT,

CTI, ICM). Randers er én af de kommu-

ner, som har haft succes med at hjælpe

mennesker til en selvstændig tilværelse

med denne helhedsorienterede tilgang.

De unge, som ud over hjemløshed har

betydelige sociale problemer som mis-

brug og/eller psykiske vanskeligheder,

skal udredes ordentligt og have støt-

te til at få en stabil bolig- og livssitu-

ation. Til at fastholde kontakten til de

unge afprøves midlertidige overgangs-

boliger.

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 27

4.998

Hjemløse Hjemløse

til og med

over

29 år

2009

2015

I 2015 var der 6.138 hjemløse. Tallet er steget siden 2009,

hvor der var 4.998 hjemløse. Stigningen er størst for unge

18–24-årige, hvor der i 2015 var 85 pct. flere hjemløse

sammenlignet med 2009.

Anm.:

Optællingen foretages hvert andet år.

Kilde:

Hjemløshed i Danmark 2015, SFI.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

Større effekt

af stofmisbrugs

behandlingen

Mål:

Flere af de personer, der afslut-

ter et behandlingsforløb for

stofmisbrug, skal være stoffrie

eller have et reduceret eller

et stabiliseret stofmisbrug.

Der skal være færre narkotika-

relaterede dødsfald

Udfordring:

For mange afslutter stofmis-

brugsbehandling uden at få

reduceret eller stabiliseret

deres forbrug

Et stofmisbrug har ofte såvel so-

ciale som sundhedsmæssige kon-

sekvenser og kan stå i vejen for, at

mennesker kan klare sig selv. Og

det kan i sidste ende koste menne-

skeliv. Stofmisbrug er et omfatten-

de og sammensat problem. Alene i

2013 var næsten 17.500 mennesker

i behandling for et stofmisbrug, og

det samlede antal mennesker med

et stofmisbrug er væsentligt højere.

Der er meget stor forskel på både

misbrugets hyppighed og art. For

nogle vil stofmisbruget være en

livslang udfordring, og stoffrihed er

ikke en realistisk målsætning. For

andre er stoffrihed realistisk og kan

være det, som gør forskellen mel-

lem et trygt liv med arbejde og ud-

dannelse og et liv med store sociale

problemer.

For alle mennesker med et stofmis-

brug er det imidlertid centralt, at

misbruget kommer under kontrol

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 28

og bliver begrænset så meget som

overhovedet muligt. En forudsæt-

ning for, at det kan lade sig gøre, er

adgang til behandlingstilbud af høj

kvalitet. Indsatsen skal tage højde

for den enkeltes behov og ønsker,

og de sociale handleplaner skal sik-

re, at indsatsen tilrettelægges, så

den enkelte tager ejerskab for sin

behandling.

Derfor skal kvaliteten i behandlin-

gen blive bedre, så flere mennesker

er stoffri eller har misbruget under

kontrol, når de forlader behandlin-

gen. Og antallet af narkotikarelate-

rede dødsfald skal nedbringes.

60 %

40 %

Noget af det, der virker:

Vi ved, at et målrettet og helheds-

orienteret behandlingsforløb for

en ung med misbrug kan reducere

den unges forbrug af rusmidler,

mindske kriminalitet, styrke trivs-

len og øge tilknytningen til uddan-

nelsesstedet. En evaluering af tre

modeller (U-turn, U18-modellen

og MST-SA) viser, at den samle-

de andel, der har brugt rusmid-

ler, er reduceret fra 80 pct. til ca.

50 pct.

Kommuner og behandlere kan

få viden om lovgivning og god

stofmisbrugsbehandling i de

nye retningslinjer for den socia-

le stofmisbrugsbehandling, som

Socialstyrelsen har udarbejdet i

samarbejde med en række organi-

sationer og fagfolk på området.

Øvrige

afsluttet

Afsluttet stoffri, med

et reduceret eller et

stabiliseret forbrug

For 28 pct. af de stofmisbrugsbehandlinger, som blev afsluttet i

2013, var personen i behandling stoffri ved afslutning af behandlin-

gen, mens 6 pct. af behandlingerne blev afsluttet med et reduceret

forbrug, og 6 pct. blev afsluttet med et stabiliseret forbrug. I 2014

blev der registreret 263 narkorelaterede dødsfald, jf. Sundhedssty-

relsen: Narkotikasituationen i Danmark 2015.

Anm.:

Data for 2013. Der opgøres antal behandlingsforløb, som er afsluttet i året.

Hvis en person har afsluttet flere behandlingsforløb i løbet af året, tæller ved-

kommende flere gange.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 29

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

Større effekt af

alkoholbehandlingen

Mål:

Flere personer i offentlig

alkoholbehandling skal

afslutte et behandlings-

forløb som alkoholfri,

med en reduktion i alkohol-

forbruget eller med relevant

henvisning

Udfordring:

For få afslutter alkoholbe-

handling med et reduceret

forbrug eller en relevant

henvisning

Alkoholafhængighed har sociale og

sundhedsmæssige konsekvenser

for både den enkelte og for pårøren-

de. Personer, som opsøger alkohol-

behandling, skal have den nødven-

dige hjælp og støtte til at reducere

forbruget eller blive henvist til yder-

ligere behandling, hvis det er den

bedste løsning.

Kommunerne har ansvaret for så-

vel den sundhedsfaglige alkohol-

behandling som de sociale tilbud til

personer med alkoholmisbrug. Men

man kan også få alkoholbehandling

uden for de kommunale tilbud fx via

private sundhedsforsikringer.

Mange gennemfører ikke alkoholbe-

handlingen. Øget kvalitet i alkohol-

behandlingen kan medvirke til at få

flere personer til at gennemføre al-

koholbehandlingen. Sundheds- og

Ældreministeriet og Sundhedssty-

relsen har derfor igangsat flere ini-

tiativer med henblik på at øge kva-

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 30

liteten af den offentligt finansierede

alkoholbehandling. Folketinget har

desuden ved ændring af sundheds-

loven pr. 1. januar 2016 besluttet, at

socialtilsynet skal godkende og føre

tilsyn med alkoholbehandlingsste-

der med henblik på at højne kvalite-

ten af behandlingen. Og Sundheds-

styrelsen har udarbejdet nationale

kliniske retningslinjer for alkoholbe-

handling.

For nogle personer i alkoholbehand-

ling er alkohol ikke det eneste pro-

blem. Her er det væsentligt, at de

får en koordineret og helhedsorien-

teret indsats, der håndterer både

sociale problemer, psykiske vanske-

lighed mv.

63 %

37 %

Noget af det, der virker:

Øvrige

afsluttet

Afsluttet alkoholfrie, med

reduceret forbrug eller

med relevant henvisning

Vi ved, at kognitiv samtaletera-

pi er den mest veldokumentere-

de terapeutiske metode til be-

handling af alkoholafhængighed.

Derudover er der dokumentation

for, at familieorienteret alkoholbe-

handling øger den alkoholafhængi-

ges motivation for at søge, fasthol-

de og opnå effekt af behandlingen.

Kommuner og behandlere kan få

yderligere viden om virksomme

metoder i publikationen ”Kvali-

tet i alkoholbehandlingen” og i

Sundhedsstyrelsens nye nationa-

le kliniske retningslinjer på alko-

holområdet – ”National klinisk

retningslinje for behandling af al-

koholafhængighed” og ”National

klinisk retningslinje for udredning

og behandling af samtidig alkohol-

afhængighed og psykisk lidelse”.

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 31

37 pct. af de personer, som afsluttede en offentligt finansieret

alkoholbehandling i 2013, afsluttede deres behandling som alkohol-

frie, med et reduceret forbrug eller med en relevant henvisning.

Anm.:

Data for 2013. Der opgøres antal ikke-anonyme offentligt finansieret behand-

lingsforløb, som er afsluttet i året. Hvis en person har afsluttet flere behandlingsfor-

løb i løbet af året tæller vedkommende flere gange.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

Flere uden for

arbejdsfællesskabet

skal deltage i den

frivillige indsats

Mål:

Flere mennesker, som står

uden for arbejdsmarkedet,

og som ikke er under

uddannelse, skal være en

del af den frivillige indsats

Udfordring:

Personer uden for

arbejdsfællesskabet er

underrepræsenterede i

den frivillige indsats

Alle mennesker skal kunne deltage

i lokalsamfundet og i sociale fæl-

lesskaber og bruge retten til med-

bestemmelse og indflydelse. I Dan-

mark har vi en lang tradition for,

at det fx sker gennem demokratisk

deltagelse, deltagelse i forenings-

livet eller gennem frivillige sociale

indsatser.

I civilsamfundet og som frivillige

er alle medborgere på lige fod. Det

handler ikke kun om at gøre noget

for andre, men i lige så høj grad om

at gøre noget sammen med andre.

Derfor er der et potentiale i, at

mennesker, som ikke umiddelbart

har mulighed for at blive en del

af arbejdsfællesskabet, bliver en

del af den frivillige sektor. Her kan

personer, som ikke er en del af ar-

bejdsfællesskabet, opbygge net-

værk ved at blive en del af et fæl-

lesskab og få mulighed for at kunne

bidrage til samfundet som aktive

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 32

medborgere. Medborgere der bli-

ver set og anerkendt som en sam-

fundsmæssig ressource.

Det kan for eksempel være inden for

folkekirken, som har en lang række

frivillige fællesskaber, alle kan være

en del af. Fællesskaber, der yder en

social indsats i lokalsamfundet og

skaber engagement.

Den offentlige og den frivillige sek-

tor skal i fællesskab sikre rammerne

for, at alle grupper i samfundet får

mulighed for at deltage i civilsam-

fundet og frivillige aktiviteter. Men

det gælder særligt i forhold til at

inkludere personer med handicap,

som kan opleve flere barrierer for

deltagelse end andre.

26%

47 %

Noget af det, der virker:

Deltager i

frivilligt arbejde

Deltager i

frivilligt arbejde

Personer uden for arbejdsmarke-

det kan have værdifuld viden og

ressourcer at bidrage til fælles-

skabet med.

Fra forskningen ved vi, at perso-

ner, som har haft psykiske lidel-

ser og har oplevet at komme sig,

er en unik og virksom ressource i

indsatsen for andre med psykiske

lidelser.

Denne tilgang afprøves nu for per-

soner med psykiske vanskelighe-

der, som modtager en kommunal

social indsats, og personer, som

modtager behandling i den regio-

nale hospitals- og distriktspsykia-

tri (peer-to-peer støtte).

Uden for

arbejdsmarkedet

Øvrige

personer

I 2012 var 26 pct. af de personer, som hverken var i beskæftigelse

eller uddannelse, en del af den frivillige indsats. Blandt den øvrige

befolkning var 47 pct. en del af den frivillige indsats.

Anm.:

Data for 2012. “Uden for arbejdsmarkedet” er afgrænset til personer med

før tidspension eller kontanthjælp som primær indkomst. Personer med folkepension

eller efterløn som primær indkomst indgår ikke i personer “uden for arbejdsmarkedet”

eller i “øvrige personer”.

Kilde:

Egne beregninger på registerdata og Frivillighedsundersøgelsen.

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 33

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren

10 MÅL FOR

SOCIAL MOBILITET

2015/16:13

Henvendelse om udgivelsen

kan i øvrigt ske til

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

DK – 1016 København K

www.sim.dk

Tlf. 33 92 93 00

ISBN

978-87-93214-90-3

ISBN elektronisk publikation

978-87-93214-97-2

Design

Kontrapunkt

Layput og infografik

Trine Agger Designstudio

Foto omslag

Nicolai Perjesi

Tryk

Rosendahl a/s

Web

Publikationen kan hentes på

sim.dk

Rosendahls

10 MÅL FOR SOCIAL MOBILITET / 34

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Offentliggørelse af publikationen "10 mål for social mobilitet", fra social- og indenrigsministeren