Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 279
Offentligt
1631329_0001.png
Vedrørende Ankestyrelsens statistikker på anbringelsesområdet
Folketingets Retsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Justitsminister Søren Pind
[email protected]
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann
[email protected]
9. maj 2016
Vedrørende Ankestyrelsens statistikker på Anbringelsesområdet
(http://ast.dk/tal-og-undersogelser/tal-fra-ankestyrelsen/tal-fra-ankestyrelsen)
Intentionen med Ankestyrelsen er jo at være borgernes klageinstans og dermed tilsynsmyndighed i forhold
til de sociale forvaltningers håndtering af samt ditto afgørelser af borgernes sager. Det fremstår derfor
særdeles påfaldende, at fx statistikkerne på anbringelsesområdet intet konkret indeholder om de
resultater, der burde udledes af denne tilsynspraksis.
Der er kun oplyst statistik om de menige borgeres ”fejl”; sygdomme, adfærdsvanskeligheder, misbrug,
kriminalitet osv., som årsager til anbringelsen og derudover ordinære oplysninger såsom alder og
geografisk område m.v..
Dette kan jo være interessant nok, men:
Der mangler i Ankestyrelsens statistikker for eksempel:
1. Hvor mange anbringelsessager starter oprindeligt med at forældrene beder kommunen om
rådgivning og hjælp (i henhold til Serviceloven samt den specifikke oplysningspligt)?
2. I hvor mange af de ovennævnte tilfælde orienteres forældrene da om muligheden for rådgivning og
hjælp efter anden lovgivning (jf. SEL § 10 og den specifikke oplysningspligt)?
3. Hvor mange oprindeligt blot ordblinde/bogligt svage eller uuddannede forældre i disse sager bliver
efter sagens opstart refereret af forvaltningen som værende ligefrem mentalt tilbagestående?
4. Hvor mange forældre bliver vurderet værende egnede henholdsvis uegnede som
omsorgsperson(er) efter ophold på mor-/barn-hjem?
5. Hvor mange forældre gennemgår (eller ikke) en FKU? Og hvor mange vurderes egnede/uegnede
som forældre efter FKU (forældrekompetenceundersøgelse)?
6. Hvorledes præsenterer det såkaldte Lighedsprincip sig overordnet set i disse sager (”ens” sager
behandles på samme vis)?
7.
Er den helt grundlæggende notatpligt overholdt og fremstår notater og referater fyldestgørende og
retvisende eventuelt indeholdende de berørte borgeres indsigelser/berigtigelsesanmodninger
(Offentlighedslovens § 13, Persondataloven m.fl.)?
8. Er forældre og barnet/den unge partshørt og er evt. indsigelser / berigtigelsesanmodninger taget til
efterretning, noteret i sagsakter samt indgået som et fuldgyldigt element i vurderinger og
afgørelser (Persondataloven, Officialsmaksimen, Retssikkerhedsloven m.fl.)?
Side
1
af
6
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 279: Henvendelse af 9/5-16 fra Susanne Riis, Høng, om Ankestyrelsens statistikker på anbringelsesområdet
1631329_0002.png
Vedrørende Ankestyrelsens statistikker på anbringelsesområdet
9. Er det biologiske netværk undersøgt grundigt for en mulig netværkspleje i forbindelse med en
truende anbringelse eller ikke(Serviceloven)?
(Bemærk; dette er ikke det samme tal, som reelt antal anbragte i netværkspleje)
10. I hvor mange tilfælde effektueres tvangsanbringelse af nyfødte/spædbørn/babyer fra deres mødre,
i tilfælde hvor forældrene eventuelt ikke er samboende og inden en igangværende faderskabssag
er endeligt afgjort med DNA-test? (Fader afskæres fra start som potentiel omsorgsperson og
forældremyndighedsindehaver. Forældremyndigheden tilfalder automatisk kun moderen som
eneforsørger.) (Serviceloven m.fl.)
11. Er alle andre – relevante - foranstaltninger forsøgt forinden anbringelse og i givet fald hvilke
(Serviceloven og Proportionalitetsgrundsætningen)?
12. Hvor mange afgørelser om tvangsfjernelser træffes i første omgang ved en såkaldt
formandsbeslutning?
13. Er der udarbejdet retvisende og fyldestgørende § 50 undersøgelse – og inden for gældende
tidsramme (Serviceloven og god forvaltningsskik)?
14. I hvor mange tilfælde er der / er der ikke udarbejdet handleplan indeholdende konkrete og
individuelle anbefalinger(børn/forældre/anbringelsessted) (jf. Serviceloven og Barnets Reform)?
15. Følges der op på handleplaner?
16. Hvor mange dage forinden partshøringsmøde i henholdsvis B&U udvalg, Ankestyrelsen samt
byretten modtager såvel forældre samt deres advokat de sagsakter, som danner grundlag for
mødet samt er med udgangspunkt i de bemeldte instansers afgørelse (jf. princippet om God
Forvaltningsskik, partshøringsprincippet samt princippet om aktindsigt m.fl.)?
17. Hvor mange forældre får forvaltningerne til at skrive under på en frivillig anbringelse selvom
forældrene ikke er enige i anbringelsesgrundlaget og at det derfor i realiteten egentlig er en
tvangsanbringelse(Magtfordrejningsprincippet samt princippet om specifik oplysningspligt)?
18. I hvor mange tilfælde adskilles anbragte søskende ved, at de placeres hos hvert sit
anbringelsessted? (Serviceloven samt Barnets Reform)
19. I hvor mange sager tilbyder forvaltningerne af egen drift forældrene en § 54 støtte person
(Serviceloven samt princippet om specifik oplysningspligt)?
(Og i bekræftende fald; hvornår i anbringelsesforløbet/sagsbehandlingen tilbydes denne hjælp?)
20. Hvor mange sager er hjemvist (til genbehandling i forvaltningen)?
21. Eksempler på årsager til hjemvisning
22. Efterkommer kommunerne Ankestyrelsens henstillinger eller ikke?
23. Typer af årsager til henstillinger?
24. Afholdte børnesamtaler og overholder de lovgivningen m. h. t. frekvens og inhabilitetsreglerne
(Serviceloven m.fl.)?
25. Er den anbragte tilbudt egen uvildig bisidder (Serviceloven)?
26. Er den tvangsanbragte tilbudt gratis advokathjælp ift anbringelsen fra det fyldte 12 år og
fremadrettet (Serviceloven)?
27. Er der udført tilsyn med anbringelsesstedet i overensstemmelse med gældende lovgivning på
området?
28. Hvor mange bekymringsunderretninger om allerede anbragte børn/unge modtager Ankestyrelsen
om året?
Side
2
af
6
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 279: Henvendelse af 9/5-16 fra Susanne Riis, Høng, om Ankestyrelsens statistikker på anbringelsesområdet
1631329_0003.png
Vedrørende Ankestyrelsens statistikker på anbringelsesområdet
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
51.
52.
53.
54.
55.
1
Statistikker for barnets reaktion på anbringelsen
1
Statistikker for samværsfrekvens (hyppighed/mængde) (Serviceloven samt Barnets Reform)
Statistikker for støttet samvær mellem forældrene og den anbragte (Serviceloven)
Statistikker for overvåget samvær mellem forældrene og den anbragte (Serviceloven)
Statistikker for telefon og brevkontrol for den anbragte (Serviceloven)
Statistikker for afbrudt samvær (forældre, søskende og øvrigt netværk)(Serviceloven)
Statistik for sammenbrud i anbringelsen (2. eller flere forskellige anbringelsessteder)
(Barnets Reform)
Udsættes den anbragtes nærmeste pårørende for sanktioner fra forvaltningen i tilfælde af klager
(sanktioner med henblik på fx reduceret samvær og anden kontakt)(Se Princippet om
Magtfordrejning)?
Særskilte og specificerede statistikker vedrørende tvangsbortadoptioner?
Skolegang: Modtager det anbragte barn undervisning og er det i givet fald hjemmeundervisning,
folkeskole, friskole/privatskole eller specialskole?
Hvor mange anbragte gennemfører en henholdsvis 9.-10. klasse, ungdoms og/eller
voksenuddannelse?
Deltager det anbragte barn/ den anbragte unge i fritidsaktiviteter?
Har den anbragte unge mulighed for og tilladelse til at have et fritidsjob? Og hvor mange har reelt
et fritidsjob?
Hvor mange anbragte børn og unge går til psykolog?
Hvor mange anbragte udvikler såkaldte tilknytningsforstyrrelse under anbringelsen?
Hvor mange anbragte udvikler under anbringelsen abnorm hhv. udad-/indad-reagerende adfærd?
I hvor stort et omfang får anbragte børn og unge tilbudt regelmæssigt tandeftersyn?
I hvor stort et omfang får anbragte børn regelmæssig lægelig undersøgelse?
Hvor stor en andel af anbragte og tidligere anbragte er repræsenteret i selvmordsstatistikker?
Hvor stor en andel af anbragte samt tidligere anbragte medicineres eller har været medicineret
med psykofarmaka?
Hvor mange anbragte udvikler et misbrug af alkohol og euforiserende stoffer eller bibeholder
henholdsvis forværrer et sådant eksisterende misbrug under anbringelsen?
Hvorledes er fordelingen i hjemløsestatistikken omkring tidligere anbragte/ikke tidligere anbragte
børn/unge?
Hvor mange anbragte stikker af fra anbringelsesstedet?
Hvor mange tidligere anbragte udvikler et brugbart, fornuftigt og hensigtsmæssigt personligt
netværk (nære stabile relationer; herunder familieforhold) i voksenlivet?
I hvor mange sager er der taget stilling til behovet for efterværn senest 6 måneder før den anbragte
fylder 18 år? Og i hvor mange tilfælde er eventuelt efterværn planlagt med samme frist?
Hvor mange anbragte børn forsøger at begå eller begår selvmord? (Og hvor mange voksne i
selvmordsstatistik er tidligere anbragte?)
Hvor mange tidligere anbragte udvikler i voksenlivet psykiske lidelser?
Barnets reaktion på anbringelsen vurderes desværre fejlagtigt i mange tilfælde, som værende en bekræftelse på
forvaltningernes formodninger om forældrenes mulige omsorgssvigt, hvor det reelt forholder sig lige omvendt; barnet
reagerer på at være anbragt et fremmed sted blandt fremmede mennesker og på at være adskilt fra sit hjem og sine
forældre
Side
3
af
6
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 279: Henvendelse af 9/5-16 fra Susanne Riis, Høng, om Ankestyrelsens statistikker på anbringelsesområdet
Vedrørende Ankestyrelsens statistikker på anbringelsesområdet
56. Hvor mange tidligere anbragte har misbrugsproblemer efter anbringelsens ophør?
57. Hvor mange af tidligere anbragte er en del af arbejdsmarkedet i forhold til ikke tidligere anbragte?
58. Hvor mange tidligere anbragte modtager i deres voksne liv længerevarende eller livslang offentlig
forsørgelse?
59. Hvor mange tidligere anbragte får som voksne tvangsfjernet egne børn med begrundelsen
”forældre (eller andre beslægtede) har selv været anbragt”?
(Statistik vedrørende forhold udelukkende efter anbringelsens ophør henhører i sagens natur ikke under
Ankestyrelsens ressort.)
Det fremstår særdeles påfaldende og vækker stor undren, at tal for ovenfornævnte forhold ikke
offentliggøres af Ankestyrelsen. Det handler trods alt om udsatte borgeres retssikkerhed, som jo netop
skulle sikres ved, at deres sag ankes til og behandles i Ankestyrelsen.
Såfremt disse tal ikke (løbende) registreres, når sagerne alligevel er indbragt og skal behandles i
Ankestyrelsen, så er det en stor mangel fra Ankestyrelsens side. Det er velkendt både blandt de berørte,
deres bisiddere, partsrepræsentanter og advokater samt endvidere blandt mange fagfolk og andre
interessenter, at der rent faktisk forekommer omfattende fejl, mangler og deciderede lovbrud i både disse
og tilsvarende sociale sager i landets forvaltninger. Og det er ikke blot harmløse og enkeltstående
”kommafejl” men både grov tilsidesættelse af såvel diverse forvaltningsretslige principper samt konkrete
lovovertrædelser. Dette er en krænkelse af den almene borgers retssikkerhed, hvilket man bør se på med
overordentlig stor alvor.
Så længe man ikke anerkender disse omstændigheder ved at (evt. registrere og) offentliggøre som ovenfor
anført, så fremstår kvaliteten af tilsynsmyndighedens arbejde ikke troværdig og valid.
Man får ydermere ikke det optimale ud af de forskellige iværksatte foranstaltninger, da disse i mange
tilfælde vil konstateres at være hverken korrekte, påkrævede eller berettigede og være iværksat på ikke-
lovmedholdeligt, mangelfuldt og/eller misvisende grundlag.
Ankestyrelsen lever således ikke op til sin egentlige forpligtelse og eksistensberettigelse som klageinstans
og tilsynsmyndighed grundet såvel eventuel manglende registrering samt den konstaterede manglende
offentliggørelse af disse statistikker.
Såvel de individuelle foranstaltninger samt driften af Ankestyrelsen finansieres via offentlige midler, og
omkostninger til dette område ville kunne reduceres på sigt i form af dels eventuelle andre foranstaltninger
samt både færre og kortere tvangsanbringelser og derved færre børnesager til behandling i Ankestyrelsen.
Efter det oplyste behandles årligt cirka 700 sager af denne art i Ankestyrelsen. Estimeret ville en eventuel
påkrævet ekstra arbejdsindsats fra Ankestyrelsens side med +2 mandetimer pr. sag med konkret og
detaljeret gennemgang af det enkelte sagsbehandlingsforløb i tæt samarbejde med udelukkende de
involverede borgere samt pågældendes evt. advokater kunne forbedre retsforholdene i de enkelte
anbringelsessager. Det ville endvidere nedbringe antallet af de især unødige tvangsanbringelser idet man vil
erfare, at evt. andre og langt mindre indgribende foranstaltninger vil være den mest optimale løsning.
Det vil derfor have en langt mere gavnlig effekt og dermed tillige en ganske anderledes hensigtsmæssig og
positiv indflydelse på de personligt berørte familier.
Side
4
af
6
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 279: Henvendelse af 9/5-16 fra Susanne Riis, Høng, om Ankestyrelsens statistikker på anbringelsesområdet
1631329_0005.png
Vedrørende Ankestyrelsens statistikker på anbringelsesområdet
Ovenstående ville – inklusive registrering af den eventuelle pt. manglende relevante statistik - kræve +2
årsværk men ville forbedre såvel samfundsøkonomien ganske betragteligt, forbedre en aktuelt noget
fraværende retssikkerhed på dette område og ikke mindst bevirke en mindskelse af svære menneskelige
omkostninger og de direkte/indirekte følgevirkninger heraf.
Jeg imødeser nu en tilbagemelding snarest muligt; hvornår det kan forventes, at Ankestyrelsen vil
påbegynde – helt eller delvist - at offentliggøre de ovenfor nævnte særdeles interessante og relevante
men altså aktuelt manglende statistiske oplysninger?
Det skal i den forbindelse forlods præciseres, at en besvarelse med henvisning til ressourcemangel m. v.
ikke vil blive anerkendt eller accepteret med henvisning til; dels de berørtes retssikkerhed og dels med
henvisning til de ovennævnte estimater for ressourceforbrug, hvilket f. s. v. a. sidstnævnte i øvrigt til en vis
grad ville kunne udføres ved hjælp af ufaglært arbejdskraft (tastearbejde - statistik).
Det skal ligeledes gøres gældende, at Ankestyrelsens stikprøveundersøgelser af anbringelsessager på ingen
måde kan gøre det ud for de ikke tilstedeværende statistiske oplysninger på området, idet:
Stikprøver viser kun en forholdsvis beskeden
2
tendens
grundet det noget smalle, ikke
repræsentative grundlag – stikprøvekontrollerne er derfor blot et delvist øjebliksbillede
Stikprøverne er ofte emneafgrænsede i. f. t. sit kontrol-område
Stikprøverne er tilsendt Ankestyrelsen fra landets forvaltninger og i den forbindelse formentlig
udvalgt med en forventning om den lavest mulige frekvens af kritisable forhold
De implicerede borgere har ikke været inddraget i arbejdsprocessen med stikprøvekontrollen
På forhånd mange tak for svar.
Med venlig hilsen
Susanne Riis
Gierslevvej 1
4270 Høng
2
Her blot 57 sager og med snævert fokus på blot én enkelt problemstilling:
http://www.b.dk/nationalt/anbringelsessager-volder-fortsat-kommunerne-problemer.
Derudover denne:
http://www.tvsyd.dk/artikel/ny-rapport-fortsat-fejl-i-toenders-boernesager
(der findes en del andre artikler om tilsvarende men disse er ikke medtaget for overskuelighedens skyld)
Side
5
af
6
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 279: Henvendelse af 9/5-16 fra Susanne Riis, Høng, om Ankestyrelsens statistikker på anbringelsesområdet
1631329_0006.png
Vedrørende Ankestyrelsens statistikker på anbringelsesområdet
Lovhenvisning:
Lov om social service
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Forvaltningsloven
Persondataloven
Offentlighedsloven
Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen
Dagtilbudsloven
Sundhedsloven
Folkeskoleloven
Forvaltningsretslige principper:
God forvaltningsskik
Princippet om aktindsigt
Hjemmelskrav (Legalitetsprincippet)
Proportionalitetsgrundsætningen
Den specifikke oplysningspligt
Lighedsprincippet
Officialsmaksimen
Partshøringsprincippet
Magtfordrejningsprincippet
Derudover:
Barnets Reform
Side
6
af
6