Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 278
Offentligt
1631321_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Justitsminister Søren Pind
[email protected]
[email protected]
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann
[email protected]
[email protected]
9. maj 2016
Offentliggørelse af forsømmelighed
Når en læge, en sygeplejerske, en tandlæge eller andre i sundhedsvæsenet grundet grov/gentagen
forsømmelse i sit virke får en kritisk påtale eller ligefrem får frataget sin autorisation, så offentliggøres
forseelsen, navnet på den pågældende samt eventuelle sanktioner
1
.
Det samme gør sig gældende indenfor advokat-standen
2
, hos Arbejdsskadestyrelsen
3
samt i restaurations-
og fødevarebranchen (Smiley-ordningen
4
).
På TrustPilot
5
kan man som forbruger lave anmeldelse af ethvert firma såvel service- som
handelsvirksomheder.
Der er dog brancher, hvor denne mulighed ikke findes, men hvor det ikke desto mindre er ganske påkrævet:
Socialrådgivere, sagsbehandlere, forvaltningschefer og -ledere, lægekonsulenter, sundhedskoordinatorer,
ansatte såvel som beskikkede medlemmer i Børn & Unge Udvalg, do. i Ankestyrelsen, do. i
rehabiliteringsteams, psykologer
6
, psykiatere samt andre som qua de offentlige sociale forvaltninger
arbejder med personfølsomme sager. Man kunne til denne liste tilføje politiet, retsvæsenet herunder
dommerstanden og Kammeradvokaten, opholdssteder m.fl..
Behovet for en sådan instans er massivt, hvilket allerede har vist sig ved oprettelsen af ”Det Sorte Register
7
v/ Ole Eli Christiansen.
Her kan de menige borgere oplyse andre om deres dårlige erfaringer med individuelle emner i ovennævnte
personkreds.
1
http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/R%C3%A5dgivning%20og%20regler/RET_OG_ETIK/VEJ
LEDNINGER/HVIS_DU_FAAR_EN_KLAGE/GABESTOKKEN
2
http://www.advokatsamfundet.dk/Advokatnaevnet/Afgoerelser/Afgoerelser%20mod%20navngivne.aspx
http://arbejdstilsynet.dk/da/tilsyn/smiley/visning-gron-smiley
http://www.findsmiley.dk/da-DK/Om_Smiley_ordningen/Forside.htm
https://dk.trustpilot.com/
Psykolog-nævnet offentliggør ejendommeligt nok heller ikke navne på psykologer, som har fået kritik eller andet
http://www.detsorteregister.info/
3
4
5
6
7
SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 278: Henvendelse af 9/5-16 fra Susanne Riis, Høng, om borgernes manglende retssikkerhed over for offentligt ansatte
1631321_0002.png
Jeg stiller mig uforstående overfor, at et sådant offentligt tilgængeligt register aktuelt ikke forefindes andet
end det nævnte (D.S.R.) oprettet i privat regi?
Til trods for at oplysningerne om forsømmelighed i Det Sorte Register er lige så valide og er af tilsvarende
troværdig og dokumenteret kaliber, som informationer om afgørelser indenfor sundhedsvæsenet,
advokatnævnet, fødevarebranchen m.fl., så er manden bag Det Sorte Register nu flere gange dømt for
injurier?
Dette er til orientering ydermere afgjort uden en retslig efterprøvelse af indholdet i de påståede injurier
8
.
Praksis i dag er, at klager man over lovbrud samt overtrædelse af de forskellige forvaltningsmæssige
principper begået af fx ansatte i en social forvaltning, så er det den pågældende medarbejder selv, som skal
besvare klagen, hvilket burde være i stærk uoverensstemmelse med principperne om inhabilitet. Alternativt
bliver klagen simpelthen ikke besvaret. Der rettes ligeledes ikke op på forsømmelighederne, som oftest ses
at forekomme i massivt antal. Disse forsømmeligheder har i sagens natur en uberettiget og særdeles negativ
effekt på de berørte borgeres sag, men dog helt uden konsekvens for de ansvarlige. Henvendelser til
Datatilsynet videresendes ligeledes til behandling hos de ansvarlige kommunalt ansatte. Hos Ankestyrelsen
kan man ikke klage over enkelt-personer men kun over afgørelser. Der er i sidstnævnte tilfælde tidsfrister for
at anke, hvilket kan være vanskeligt eller umuligt at overholde, når man kæmper med svære
helbredsmæssige eller sociale problemer. Til orientering er det konstateret, at Ankestyrelsen har en
særdeles overfladisk sagsbehandling.
Det anbefales derfor, at der etableres en uvildig instans til behandling og offentliggørelse af sådanne klager.
Medlemmerne kunne potentielt primært komme via borgerligt ombud i lighed med fx nævninge samt
derudover bestå af borgere, som har eller har haft personlig erfaring med tilsvarende forsømmelighed samt
med en tilføjelse af enkelte fagligt professionelle personer.
Jeg håber, at I vil indse det påfaldende i den aktuelt manglende registrering, behandling og ikke mindst
offentliggørelse af forsømmelighed indenfor de nævnte brancheområder.
Jeg vil afslutningsvis gøre opmærksom på én af de negative konsekvenser af den såkaldte Laissez Faire –
ledelsesstil; hvilket er manglende/mangelfuld opfyldelse af forpligtelser.
Med venlig hilsen
Susanne Riis
Gierslevvej 1
4270 Høng
8
Straffelovens § 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et
forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Straffelovens § 269. En sigtelse er straffri, når dens sandhed bevises, såvel som når den, der i god tro fremsætter sigtelsen, har været forpligtet til at
udtale sig eller har handlet til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv. Stk. 2. Straf kan bortfalde, når der
oplyses omstændigheder, som gav føje til at anse sigtelsen for sand.